Brændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser...
|
|
- Georg Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om opdateret elprisfremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr Indhold Indledning og sammenfatning... 2 Forudsætninger... 5 Brændselspriser... 6 CO 2 -kvotepriser... 8 Udlandsscenarie... 9 Transmissionsforbindelser Udbygning med landvind i Danmark Udbygning med solceller i Danmark Vandår Vindår Resultater for de to centrale forløb Elpriser Andre systemmæssige resultater Resultater for følsomhedsberegninger Brændselspriser CO 2 -kvotepriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Udbygning med landvind i Danmark Vandår Vindår Kombinerede følsomhedsberegninger /IMR, MEG Energistyrelsen Amaliegade København K T: E: ens@ens.dk Side 1/19
2 Indledning og sammenfatning Elprisen har stor betydning for niveauet for PSO-udgifter 1. Der har derfor været behov for en konsolidering af elprisfremskrivningen. Til det formål er der blevet nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM, formand), Finansministeriet (FM) og Skatteministeriet (SKM). Arbejdet er forløbet i perioden januar-april 2016 og Energistyrelsen har fungeret som tovholder for arbejdet. Nærværende notat er resultatet af gruppens arbejde. På baggrund af gruppens arbejde er der blevet udarbejdet to sæt centrale forudsætninger til brug for opdaterede fremskrivninger af elprisen. Disse skal danne grundlag for opdaterede skøn for udviklingen i PSO-omkostninger. Fremskrivningerne er udarbejdet med Energistyrelsens RAMSES-model 2, der også anvendes i forbindelse med udarbejdelse af Energistyrelsens årlige basisfremskrivninger og andre analyser. Arbejdet har taget udgangspunkt i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning 2015 (BF2015) fra december I basisfremskrivningen er der regnet på tre forskellige forløb: Forløb A: CO 2 -kvoteprisen forbliver på dagens niveau på ca. 55 kr./ton. Dette kombineres med en mindre grøn omstilling i udlandet og et nedre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Forløb B: CO 2 -kvoteprisen følger udviklingen i IEA s World Energy Outlook 2015 og stiger til ca. 100 kr./ton i 2020 og ca. 170 kr./ton i Dette kombineres med en væsentlig grøn omstilling i udlandet og et øvre skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark. Forløb FM: CO 2 -kvoteprisen følger skøn fra Finansministeriet og stiger til ca. 65 kr./ton i 2020 og ca. 85 kr./ton i Dette kombineres med en mindre grøn omstilling i udlandet og et medium skøn for udbygningen med vindkraft i Danmark (ikke middel af nedre og øvre skøn, da elprisen og dermed rentabiliteten i vindmøller i dette forløb ligger tættere på A end B). Forud for fastlæggelsen af de to centrale forløb har Energistyrelsen udarbejdet og præsenteret forskellige analyser for arbejdsgruppen, for at give gruppens medlemmer en bedre forståelse for RAMSES-modellen og for forskellige parametres betydning for elprisen. For at illustrere at RAMSES-modellen regner rigtigt, er der lavet kørsler for med de faktiske forudsætninger for brændsels- og CO 2 -kvotepriser, vandtilstrømning m.v. Analysen viser at modellen reproducerer elprisen i Danmark med 1 Elprisen har især betydning for tilskud til decentral kraftvarme (grundbeløb) samt til havvind (og andre teknologier), der afregnes til en fast pris. 2 RAMSES er en teknisk-økonomisk model, der beskriver produktionen af el og fjernvarme i et vilkårligt antal elområder og varmeområder. På nuværende tidspunkt omfatter modellen de nordiske lande samt Tyskland og Holland. Læs mere om RAMSES-modellen på Energistyrelsens hjemmeside ( 3 Desuden anvendes oliepris skønnet af Finansministeriet. Denne ligger dog på nogenlunde samme niveau som olieprisen baseret på IEA World Energy Outlook Side 2/19
3 god nøjagtighed. Afvigelsen mellem de modellerede og faktiske danske elpriser er på mindre end ½ øre/kwh. På kort sigt har især brændsels- og CO 2 -kvotepriser stor betydning for elprisen. Da disse kan svinge meget fra år til år, er det meget svært at sige hvad de fremtidige priser præcist bliver. På længere sigt har forudsætninger omkring udviklingen i udlandsforbindelser også en vis betydning. Hvis der kigges på enkeltårsudsving for elprisen har mængden af nedbør og mængden af vand i de nordiske floder stor betydning. Fremskrivninger af elprisen er således forbundet med stor usikkerhed, hvorfor der i arbejdet med opdaterede fremskrivninger af elprisen er udarbejdet to centrale forløb, der vurderes at udspænde et realistisk udfaldsrum for den fremtidige elpris. De to forløb adskiller sig ved at anvende forskellige forudsætninger for udviklingen i priserne på kul og naturgas, da udviklingen i disse har stor betydning for elprisen. Forløb Vægtet: Vægtning mellem forwardpriser og IEA-priser for kul, olie og naturgas frem til 2020, hvorefter IEA vækstrater anvender. CO 2 -kvoteprisen fremskrives fra dagens niveau pr. 1. marts 2016 med en approximeret diskonteringsrente for virksomhederne. Forløb Forward: Rene forwardpriser pr. 1. marts 2016 for kul og naturgas. Samme oliepris og CO 2 -kvotepris som i det vægtede forløb. Sammenlignet med BF2015 er der i de to centrale forløb således udarbejdet nye udviklingsforløb for fossile brændselspriser og CO 2 -kvotepriser. Også solcelleudbygningen er justeret, mens øvrige forudsætninger er baseret på BF2015. De opdaterede forudsætninger resulterer i elpriserne i figuren herunder. Til sammenligning er historiske elpriser samt elpriserne fra BF2015 Forløb FM og futures priserne pr. 1. marts 2016 vist. Figur 1: Udviklingen i elprisen sammenlignet med historiske elpriser samt BF2015 Forløb FM og futures priserne pr. 1. marts Side 3/19
4 På baggrund af de to nye elprisforløb er der udarbejdet opdaterede fremskrivninger af PSO-omkostningerne. PSO-fremskrivningerne og en nærmere beskrivelse af elprisens betydning herfor beskrives i særskilt notat. Side 4/19
5 Forudsætninger Tabellen nedenfor viser en oversigt over anvendte forudsætninger for de to centrale forløb samt for følsomhedsberegninger. Øvrige forudsætninger, fx udvikling i dansk kraftværkskapacitet, afgifter og tilskud er identiske med BF2015. Det bemærkes, at følsomhedsberegningerne af tidshensyn kun er udarbejdet for det vægtede forløb. I de følgende afsnit gennemgås forudsætningerne mere detaljeret. Parameter Centrale forløb Følsomheder på Brændselspriser (kul, olie og naturgas) CO2-kvotepris Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Landvind i DK Solceller i DK Vandår Vindår Vægtet: Justeret metode til fremskrivning pba. forward og IEA WEO15 Forward: Samme oliepris som i det vægtede forløb og rene forwardpriser på kul og naturgas Aktuel kvotepris fremskrevet med virksomhedernes approximerede diskonteringsrente. ENTSO-E Slowest progress (som i BF2015 Forløb A) Kun besluttet ny kapacitet (som i BF2015 Forløb A) Lav udbygning (som i BF2015 Forløb A) Lavere udbygning end i BF2015. Gennemsnit af seneste 20 år (101%) 100 % (som i BF2015) Tabel 1: Oversigt over forudsætninger. det vægtede forløb Beregningsperiode følsomheder Ren forward (Lavere), BF2015 (Højere) 4 Hele perioden ( ) Dagens pris (Lavere), BF2015 Hele perioden (2016- Forløb B (Højere) ) De tre øvrige ENTSO-E scenarier Fortsat lav rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, Fuld rådighed på forbindelse mellem Vestdanmark og Tyskland men ingen opgradering Lavere/højere grad af udbygning i perioden efter Enkelt år (2025), da der kun er ét udviklingsforløb frem til 2020 Enkelte år (2020 og 2025) Enkelte år (2020 og 2025) 6 80%, 120% Enkelte år (2020 og 2025) 90%, 110% Enkelte år (2020 og 2025) 4 De valgte følsomheder skal ikke tolkes som de laveste/højeste niveauer der kan forestilles. 5 De valgte følsomheder skal ikke tolkes som de laveste/højeste niveauer der kan forestilles. 6 Følsomhedsberegninger er kun udarbejdet for enkelte år pga. tidspres. Ift. den efterfølgende PSOfremskrivning kan der derfor eventuelt være behov for at supplere med beregninger for hele perioden ( ). Side 5/19
6 Brændselspriser I forbindelse med BF2015 Forløb A og B blev brændselspriserne fremskrevet på baggrund af metode udviklet i samarbejdet med Energinet.dk. Det betyder, at de fossile brændselspriser blev fremskrevet ved at anvende rene forwardpriser de første to år ( ), hvorefter der blev lavet en gradvis indfasning til IEA s priser i , hvor vægtningen i nedenstående tabel mellem forward og IEA blev anvendt. Fra 2023 og frem anvendes IEA s priser. Parameter Forward IEA ,8 0, ,6 0, ,4 0, ,2 0, ,0 1,0 Tabel 2: Vægtning mellem forward og IEA pris anvendt i BF2015. For at sikre en konsistent fremskrivning af olieprisen på tværs af staten blev olieprisen i BF2015 Forløb FM fremskrevet på baggrund af Finansministeriets metode, hvor der frem til 2020 anvendes en 50/50 vægtning mellem forward og IEA 8, hvorefter IEA s vækstrater anvendes. Sammenvejningen af henholdsvis IEA s prognose og futures priser afspejler hensyn mellem dels at inddrage den seneste tids udvikling via markedsforventningerne og dels relevant information om udbud og prisudviklingen på længere sigt. Futures priser på olie alene vurderes generelt ikke at være velegnede til hverken mellem- eller langsigtede fremskrivninger. Det skyldes blandt andet, at de er meget afhængige af det aktuelle prisniveau, ligesom der kun er meget begrænset omsætning i kontrakterne med en tidshorisont på over ca. 4-6 måneder (dvs. informationsindholdet i futurepriserne er ret begrænset). Metoden indebærer, at IEA s pris ikke nås hvilket også skal ses i lyset af at IEA jævnligt tilpasser det langsigtede skøn for oliepriserne i retning af den seneste udvikling på oliemarkedet. De øvrige brændselspriser i BF2015 Forløb FM er identiske med priserne i A og B forløbet. I det centrale forløb Vægtet anvendes Finansministeriets metode for olieprisen. Det sker for at sikre en fremskrivning af olieprisen der er konsistent med fremskrivningen med betydning for vurderingen af de offentlige finanser, herunder Økonomisk Redegørelse og Danmarks Konvergensprogram anvendes Finansministeriets metode til fremskrivning af olieprisen. For kul og naturgas anvendes en justeret version af Finansministeriets metode, hvor der for 2016 og 2017 anvendes rene forwardpriser, mens der for 2020 anvendes Finansministeriets 50/50 vægtning mellem forward og IEA pris. Priserne i 2018 og 2019 fås ved interpolation mellem 2017 og Efter 2020 anvendes IEA s vækstrater. Det er Energistyrelsens vurdering, at anvendelse af rene forwardpriser i 2016 og 2017 er mest konsistent med at der i den efterfølgende PSO-fremskrivning anven- 7 World Energy Outlook 2015 (WEO15), New Policies Scenario (NPS). 8 I princippet anvendes rene forwardpriser de første 4 måneder hvorefter 50/50 vægtningen anvendes. Da der i BF2015 kun anvendes årlige priser, anvendes 50/50 vægtningen på hele det første år. Side 6/19
7 des rene forwardpriser på el for disse to år. De anvendte forwardpriser stammer fra den 1. marts ,10. I det centrale forløb Forward anvendes rene forwardpriser på kul og naturgas, så langt frem i tiden som de foreligger. For kul findes forwardpriser frem til 2022, hvorefter den fastholdes på 2022-niveau i faste priser. For naturgas findes forwardpris til 2020, hvorefter den fastholdes på 2020-niveau i faste priser. Der anvendes samme oliepris som i det vægtede forløb. Nedenstående tabel viser en kort oversigt over de forskellige metoder. Brændsel Metode BF2015 Metode Centralt Olie Forløb A og B: Kul og Naturgas Ren forward i , herefter gradvis tilpasning til IEA i 2022 Forløb FM: 50/50 vægtning mellem forward og IEA , herefter vækstrate fra IEA Ren forward i , herefter gradvis tilpasning til IEA i 2022 forløb Vægtet 50/50 vægtning mellem forward og IEA , herefter vækstrate fra IEA Ren forward i , interpolation , 50/50 vægtning mellem forward og IEA i 2020, herefter vækstrate fra Metode centralt forløb Forward 50/50 vægtning mellem forward og IEA , herefter vækstrate fra IEA Ren forward IEA Tabel 3: Metode til fremskrivning af brændselspriser i BF2015 og Centralt forløb. I figurerne herunder er priserne an kraftværk vist for fuelolie, gasolie, kul og naturgas. Til sammenligning er priserne anvendt i BF2015 Forløb FM vist. 9 Det bemærkes, at Finansministeriet normalt anvender et gennemsnit af de seneste 10 handelsdage for ikke at give dag-til-dag markedsudsving for megen vægt, mens Skatteministeriet anvender dagsprisen. 10 Det bemærkes, at Finansministeriet anvender et tillæg på 2,23 dollar per tønde i forhold til IEA s benchmark for at afspejle Brent-prisen. Energistyrelsen anvender en lidt anden metode til omregning fra IEA s priser til danske priser, men resultatet bliver nogenlunde det samme. Olieprisen har dog ikke nogen særlig betydning for RAMSES-kørslerne. Side 7/19
8 Figur 2: Udvikling i fossile brændselspriser an kraftværk for fuelolie, gasolie, kul og naturgas (kr./gj, 2016-priser). Til følsomhedsberegninger på det vægtede forløb anvendes rene forwardpriser som lavere skøn og priserne fra BF2015 som højere skøn. Priserne fra BF2015 dækker over en hurtigere tilpasning til IEA s priser, der således er et udtryk for betydningen af væsentligt højere brændselspriser. Følsomhedsberegningerne udarbejdes for hele beregningsperioden ( ). For priserne på biomasse anvendes kun ét forløb, som det også blev gjort i BF2015. Priserne på biomasse i de to centrale forløb er identiske med priserne anvendt i BF2015. For yderligere information om fremskrivningen af biomassepriserne henvises til BF2015 baggrundsrapport B Brændsels- og kvotepriser (side 8), der er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside 11. CO 2 -kvotepriser I forbindelse med BF2015 blev der arbejdet med tre forløb for udviklingen i CO 2 - kvoteprisen. Et lavere forløb baseret på dagens kvotepris, et højere forløb baseret IEA WEO15 og et middel forløb hvor kvoteprisen fremskrives med virksomhedernes approximerede diskonteringsrente som foreslået af Finansministeriet 12. I det lavere forløb er kvoteprisen fremskrevet med den danske inflation. Ved fremdiskonteringen med virksomhedernes rente anvendes renten for en 10-årig tysk statsobligation plus et tillæg på 3,5 pct.point. Ved at anvende denne fremgangsmåde, fås en diskonteringsfaktor, der stiger fra ca. 5 pct. i 2015 til ca. 8 pct. i I de to centrale forløb anvendes et opdateret forløb baseret på virksomhedernes approximerede diskonteringsrente, hvor udgangspunktet for forløbet er opdateret med dagens kvotepris pr. 1. marts Herudover er renten for en 10-årig tysk statsobligation også opdateret Ud fra en økonomisk betragtning kan man sige, at prisen på CO2-kvoterne burde stige med virksomhedernes finansieringsomkostninger. Virksomhederne kan købe kvoter i en periode og benytte kvoterne i de efterfølgende perioder. Derfor må den forventede procentuelle stigning i prisen på kvoterne være virksomhedernes approximerede tilbagediskonteringsrente. Det skyldes, at hvis prisen forventes at stige med mere end renteniveauet, må det kunne svare sig at opkøbe kvoter her og nu til senere brug. Samtidig kan det være fordelagtigt for virksomhederne at sænke udledningen mere i starten for så at opspare kvoter til senere brug. Hermed bliver det fordelagtigt at sænke udledningen på kort sigt til under det årlige kvoteudbud, mod at kunne udlede mere end kvoteudbuddet i fremtiden. Side 8/19
9 Figur 3: Udviklingen i CO 2-kvoteprisen sammenlignet med BF2015 Forløb FM (kr./ton, 2016-priser). Som følsomhedsberegninger på det vægtede forløb anvendes dagens pris som lavere forløb, dvs. prisen fra det centrale forløb Forward. Som højere forløb anvendes det høje forløb fra BF2015, som er baseret IEA WEO15. Udlandsscenarie Forudsætninger for fremtidigt elforbrug og elproduktionskapacitet i udlandet er baseret på data fra ENTSO-E 13. Data stammer fra TYNDP 2016 Scenario Development Report, November 2015 (TYNDP2016), der er offentligt tilgængelig. I TYNDP2016 opereres med en Best estimate prognose for 2020, samt 4 scenarier for De 4 scenarier kan kort beskrives således: 1. Slowest Progress: Nationale, mindre ambitiøse løsninger og manglende international enighed om, hvordan klimaproblemerne håndteres. 2. Constrained Progress: Større EU-integration, men moderat ambition på klimaområdet. 3. National Green Transition: Større ambitioner på klimaområdet, men mindre EUintegration. 4. European Green Revolution: Koordineret EU-indsats med høje klimaambitioner. De 4 scenarier har forskelligt elforbrug og forskellige elkapaciteter i Elforbrug og kapaciteter i perioden fås ved interpolation mellem 2020 og Det bemærkes, at der i visse tilfælde er usikkerhed om kategorisering af kapaciteterne. Det gælder navnlig industriel kapacitet og affaldsbaseret kapacitet, hvor det i visse tilfælde har været nødvendigt at omfortolke ENTSO-E s restkategorier. For mere information om forudsætninger for udlandet, herunder figurer med udviklingen i elforbrug og elproduktionskapacitet i de forskellige scenarier, henvises til BF2015 Baggrundsrapport E - El og Fjernvarme (kapitel 3 side 17-20), der er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside Sammenslutningen af europæiske systemoperatører Side 9/19
10 I de to centrale forløb anvendes Slowest Progress scenariet, som beskriver en udvikling, der ligger i forlængelse af lave fossile brændselspriser og CO 2 - kvotepriser. Det betyder en mere moderat udbygning med vedvarende energi i de omkringliggende lande. Samtidig er der også en moderat integration mellem landende. Som følsomhedsberegninger på det vægtede forløb anvendes de tre øvrige ENTSO-E scenarier. Følsomhedsberegningerne er kun relevante for perioden efter 2020, da der kun er ét udviklingsforløb frem til Transmissionsforbindelser I de to centrale forløb regnes med besluttede fremtidige transmissionsforbindelser. Forudsætningerne svarer dermed til forudsætningerne i BF2015 Forløb A og Forløb FM. Det betyder, at ud over de eksisterende forbindelser bliver der udbygget med en forbindelse på 700 MW fra Vestdanmark til Holland (COBRA) fra 2020 og en forbindelse på 400 MW fra Østdanmark til Tyskland (via havmølleparken ved Kriegers Flak) fra Herudover opgraderes forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland til MW i begge retninger fra Opgraderingen bidrager sammen med den interne tyske netudbygning til at reducere flaskehalsene på den jysk-tyske grænse, og det antages dermed, at de store begrænsninger der i dag er på forbindelsen, forsvinder 15. Ift. de øvrige lande i RAMSES-modellen udbygges med 700 MW mellem Sverige og Litauen fra 2016, MW mellem Tyskland og Belgien fra 2020, MW mellem Norge og Tyskland fra 2020 samt MW mellem Norge og England fra For mere information om forudsætninger for transmissionsforbindelser henvises til BF2015 Baggrundsrapport E - El og Fjernvarme (kapitel 4 side samt bilag 3 side 37-38), der er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside 16. Forudsætninger om kapacitet og rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland har en vis betydning for elprisen. Der er samtidig stor usikkerhed om hvor tilgængelig forbindelsen vil være i fremtiden på trods af den besluttede opgradering, da det i høj grad afhænger af om tyskerne får styr på deres interne flaskehalse mellem Nordtyskland og Sydtyskland. Som følsomhedsberegninger på det vægtede forløb regnes derfor på fortsat lav rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland (dagens niveau) samt på fuld rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland men ingen opgradering. Begge dele afspejler indirekte nogle situationer, hvor der fortsat er problemer med de interne tyske flaskehalse. 15 Der arbejdes dog på at justere RAMSES, så rådigheden på forbindelsen (og andre forbindelser) kan gøres afhængig af eksempelvis vindkraftproduktion i Nordtyskland. Dette forventes anvendt ved Energistyrelsens næste basisfremskrivning (BF2016) Side 10/19
11 Udbygning med landvind i Danmark I forbindelse med BF2015 blev der arbejdet med tre forskellige udviklinger for udbygningen med landvind, der i et vist omfang relaterede sig til elprisen i de tre forløb A, B og FM. Det bemærkes, at de tre forløb i BF2015 er udarbejdet på baggrund af skøn, men at Energistyrelsen frem mod BF2016 vil arbejde på at udvikle en egentlig model for udbygningen med landvind, hvori elprisen vil indgå som parameter. Figur 4: Landvind i BF2015. Begge de centrale forløb resulterer i lavere elpriser end BF2015, hvorfor udbygningen i dette forløb principielt bør ligger lavere end i BF2015. Da det lave udbygningsforløb i BF2015 (Forløb A) i forvejen er lavt sat, og da udbygningen pga. planlægning og støttesystem ikke forventes at gå helt i stå, er det antaget at udbygningen i de centrale forløb svarer til Forløb A i BF2015. Som følsomhedsberegninger på det vægtede forløb regnes på en lavere og højere udbygning i perioden efter Følsomhedsberegningerne svarer ca. til en kapacitet der er 10 % hhv. lavere og højere i 2025 end i det vægtede forløb 17. Den anderledes udbygning er beregnet med udgangspunkt i den såkaldte repower-andel, som er sat til hhv. 25 % og 75 % i følsomhedsberegningerne mod de 50 % i det vægtede forløb. Repower-andelen dækker over, hvor stor en andel af den kapacitet, der i et givent år tages ned, erstattes af ny kapacitet (ikke nødvendigvis på samme geografiske placering). Udbygning med solceller i Danmark I forbindelse med BF2015 blev der udarbejdet en fremskrivning af udbygningen med solceller. Fremskrivningen blev udarbejdet med Energistyrelsens solmodel. Siden BF2015 er der sket væsentlige justeringer i solmodellen, som i sig selv giver en noget lavere udbygning sammenlignet med BF2015. Til brug for de to centrale forløb er der udarbejdet en fremskrivning med den opdaterede solmodel, hvor det samtidig er antaget, at PSO er flyttet til finansloven. Det resulterer i en lavere udbygning, da afgiftsfordelen dermed bliver mindre og økonomien for solcelleejerne dårligere. 17 Specifikt er der regnet med en samlet landvindkapacitet i 2025 på hhv MW og MW i mod MW i det vægtede forløb. Side 11/19
12 Figur 5: Udviklingen i solceller sammenlignet med BF2015. Vandår Vandkraften spiller en væsentlig rolle for elprisen. Elproduktionen fra vandkraft er afhængig af mængden af nedbør og mængden af vand i de nordiske floder og i fremskrivningssammenhæng regnes derfor med normale år for vandtilstrømningen. Et såkaldt normalt vandår er i Norge defineret ud fra perioden Ser man på de seneste 20 års data, er den gennemsnitlige mængde vand en smule højere end normalåret (101%). I de to centrale forløb anvendes denne lidt højere vandmængde og deraf elproduktion fra vandkraft i Fremadrettet justeres vandmængden yderligere op som forventet resultat af klimaforandringer. Dette er på lige fod med forudsætningerne i BF2015. Det kan også ses af figuren herunder, at der historisk har været en tendens til stigende vandmængder. Figur 6. Årlige udsving i den norske vandmængde. Baseret på ugedata fra NVE 18. Som følsomhedsberegninger på det vægtede forløb anvendes 120 % og 80 % som repræsentation af hhv. vådår og tørår. Som det ses af figuren ovenfor, passer disse værdier med størrelsen af de udsving, der forekommer i enkelte år. Følsomhedsberegningerne udarbejdes for 2020 og Norges vassdrags- og energidirektorat. Side 12/19
13 Vindår Fremtidige vindår er ligesom for vandkraften baseret på de seneste 20 års data. Disse viser, at den gennemsnitlige vindproduktion er meget tæt på 100 %, og der regnes derfor med 100 % for alle fremtidige år i de to centrale forløb. Dette er på lige fod med forudsætningerne i BF2015. Figur 7: Vindår ift. normalår. Som følsomhedsberegninger på det vægtede forløb anvendes 110 % og 90 % som repræsentation af hhv. godt og dårligt vindår. Som det ses af figuren ovenfor, passer disse værdier med størrelsen af de udsving, der forekommer i enkelte år. Følsomhedsberegningerne udarbejdes for 2020 og Side 13/19
14 Resultater for de to centrale forløb Elpriser Figuren nedenfor viser den beregnede udvikling i elprisen sammenlignet med historiske elpriser samt elpriserne i BF2015 Forløb FM og futures priserne pr. 1. marts Figur 8: Udviklingen i elprisen sammenlignet med historiske elpriser samt elpriserne i BF2015 Forløb FM og futures priserne pr. 1. marts I det vægtede forløb er der en stigende tendens fra dagens niveau, som det også er tilfældet i BF2015, hvilket skyldes forudsætningerne om stigende brændsels- og CO 2 -kvotepriser. Efter 2020 skyldes en del af stigningen også, at det forudsættes, at forbindelsen mellem Jylland og Tyskland opgraderes og samtidig bliver mere tilgængelig end i dag. Prisniveauet er dog lavere end i BF2015. I forward forløbet forbliver elprisen på et lavt niveau i hele perioden, dog stiger den lidt efter 2020, hvilket primært skyldes forbindelsen fra Jylland til Tyskland. Elpriserne ligger tæt på futures priserne indtil 2022, hvorefter de ligger lidt højere. Det skyldes muligvis at markedet har en anden forventning til tilgængeligheden af Jylland-Tyskland forbindelsen, men kan også skyldes noget andet. Det ligger dog uden for dette arbejde, at undersøge hvad forskellen helt præcis skyldes. Andre systemmæssige resultater Figuren nedenfor viser den beregnede udvikling i elimport sammenlignet med BF2015 Forløb FM. Elimporten ligger på et højere niveau i de to centrale forløb. Frem mod 2020 skyldes det bl.a. en noget lavere elproduktion fra solceller samt lavere termisk elproduktion sammenlignet med BF2015 Forløb FM. Efter 2020 skyldes det også en lavere elproduktion fra vindkraft sammenlignet med BF2015 Forløb FM. 19 Det bemærkes, at der ikke findes en egentlig futures pris for Danmark efter Efter 2019 kendes kun systemprisen. Det er derfor antaget, at områdetillægget for Danmark efter 2019 er fastholdt på 2019-niveau i faste priser. Side 14/19
15 Figur 9: Udviklingen i elimporten sammenlignet med BF2015. De lavere fossile brændselspriser, og især den lavere kulpris, gør brugen af biomasse mindre fordelagtig sammenlignet med BF2015 Forløb FM, hvorfor forbruget heraf ligger på et lavere niveau. I 2020 er forbruget af biomasse PJ lavere end i BF2015 Forløb FM, mens forskellen i 2025 ligger på 7-24 PJ. Det betyder samtidig, at CO 2 -udledningerne vil ligge på et højere niveau sammenlignet med BF2015 Forløb FM. Figur 10: Udviklingen i forbruget af biomasse sammenlignet med. Vindandelen ligger i de to centrale forløb på 53 pct. i 2020, hvilket er næsten det samme som i BF2015 Forløb FM, hvor den ligger på 54 pct. Side 15/19
16 Resultater for følsomhedsberegninger I det følgende præsenteres resultaterne af de udvalgte følsomhedsberegninger på det vægtede forløb. Kun resultater for den danske elpris er vist. Brændselspriser Nedenfor ses udviklingen i den danske elpris ved de to alternative forløb for udviklingen i brændselspriser. Det lave forløb er baseret udelukkende på forwardpriser, og det høje forløb er baseret på BF2015. Figur 11. Følsomhed med forskellige forløb for brændselspriser. CO 2 -kvotepriser Nedenfor ses udviklingen i den danske elpris ved de to alternative forløb for udviklingen i kvotepris. Det lave forløb er baseret på dagens pris, og det høje forløb er baseret på det høje forløb i BF2015. Figur 12. Følsomhed med forskellige forløb for kvotepris. Udlandsscenarie Nedenfor ses den danske elpris i 2025 ved de tre øvrige ENTSO-E scenarier for udlandet. Da der kun er ét udviklingsforløb frem til 2020, er følsomhedsberegningerne kun foretaget for Det bemærkes, at der ikke er regnet med ekstra forbindelser ud af Norden (som i BF2015 Forløb B) for at undgå evt. store elprissplit mellem Norden og Kontinentet. Side 16/19
17 øre/kwh (2016-priser) Slowest progress (Centralt forløb Vægtet) Constrained progress National green transition European green revolution ,2 26,6 23,8 26,7 Tabel 4: Følsomhed for udlandsscenarie. Transmissionsforbindelser Nedenfor ses den danske elpris i 2020 og 2025 ved lavere rådighed og lavere kapacitet på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. øre/kwh (2016- priser) Centralt forløb Vægtet Fortsat lav rådighed på Vestdanmark- Tyskland forbindelsen Fuld rådighed på Vestdanmark- Tyskland forbindelsen men ingen opgradering ,3 19,6 20, ,2 25,1 26,9 Tabel 5: Følsomhed for transmissionsforbindelser. I beregningerne er der regnet med kapaciteterne i tabellen herunder. I beregningen med fortsat lav rådighed er kapaciteten fra Tyskland nedjusteret til 60 pct. af nominel kapacitet og kapaciteten til Tyskland er nedjusteret til 30 pct. af nominel kapacitet. Det svarer til dagens niveau. MW Kapacitet fra Tyskland Kapacitet til Tyskland Centralt forløb Vægtet Fortsat lav rådighed Fuld rådighed men ingen opgradering Centralt forløb Vægtet Fortsat lav rådighed Fuld rådighed men ingen opgradering Tabel 6: Kapaciteter på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. Udbygning med landvind i Danmark Nedenfor ses den danske elpris i 2020 og 2025 ved hhv. lavere og højere udbygning med landvind i Danmark. Det er vurderet, at der frem til 2020 ikke vil være væsentlig forskel i udviklingen fra det vægtede forløb. Følsomhederne tager udgangspunkt i, hvor stor udbygning der er efter 2020, når der samtidig forventes en stor nedtagning af eksisterende møller, der har nået deres levetid. Følsomhederne har ca. 10 % hhv. lavere og højere landvindkapacitet i 2025 end i det vægtede forløb. øre/kwh (2016-priser) Lavere udbygning Centralt forløb Vægtet Højere udbygning ,3 20,3 20, ,5 27,2 26,9 Tabel 7: Følsomhed for udbygning med landvind i Danmark. Side 17/19
18 Vandår Nedenfor ses den danske elpris i 2020 og 2025 ved hhv. tørår og vådår. Det bemærkes, at tørår har større betydning for elprisen end vådår. øre/kwh (2016-priser) Tørår (80 pct.) Centralt forløb Vægtet Vådår (120 pct.) ,9 20,3 18, ,2 27,2 25,1 Tabel 8: Følsomhed for vandår. Vindår Nedenfor ses den danske elpris i 2020 og 2025 ved hhv. dårligt og godt vindår. øre/kwh (2016-priser) Dårligt vindår (90 pct.) Centralt forløb Vægtet Godt vindår (110 pct.) ,0 20,3 19, ,6 27,2 26,0 Tabel 9: Følsomhed for vindår. Kombinerede følsomhedsberegninger Til illustration af udsving i enkelte år, er der udarbejdet følsomhedsberegninger, der giver hhv. meget lave og meget høje priser sammenlignet med det centrale skøn. Følsomhedsberegningerne er udarbejdet for det vægtede forløb for årene 2020 og Forudsætningerne fremgår af tabellen herunder. Parameter Lav elpris Høj elpris Brændselspriser (kul, olie og naturgas) CO2-kvotepris Transmissionsforbindelser Rene forwardpriser 20 Kul: 9,0 kr./gj (2020) og 9,1 kr./gj (2025) Fuelolie: 41,6 kr.(gj (2020) og 41,8 kr.(gj (2025) Gasolie: 71,9 kr./gj (2020) og 72,0 kr./gj (2025) Naturgas: 27,1 kr./gj (2020 og 2025) Dagens pris, knap 40 kr./ton i 2016-priser (2020 og 2025) Fortsat lav rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland (som i dag) Priser fra IEA WEO15 21 Kul: 21,7 kr./gj (2020) og 22,8 kr./gj (2025) Fuelolie: 72,4 kr.(gj (2020) og 90,6 kr.(gj (2025) Gasolie: 102,7 kr./gj (2020) og 120,9 kr./gj (2025) Naturgas: 39,2 kr./gj (2020) og 50,6 kr./gj (2025) Pris fra IEA WEO15, knap 130 kr./ton (2020) og 175 kr./ton (2025) Fuld rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland inkl. planlagt opgradering Vandår Vådår, 120 % Tørår, 80 % Vindår Godt vindår, 110 % Dårligt vindår, 90 % Tabel 10: Forudsætninger for følsomhedsberegninger for udsving på enkelte år. 20 Priserne er angivet i faste 2016-priser. Brændselspriserne ligger på et meget lavt niveau pt. hvorfor forwardpriserne er antaget som nedre skøn. 21 Priserne er angivet i faste 2016-priser. Side 18/19
19 Nedenfor ses den danske elpris i 2020 og 2025 ved de kombinerede følsomhedsberegninger. øre/kwh (2016-priser) Lav elpris Centralt forløb Vægtet Høj elpris ,0 20,3 40, ,4 27,2 52,8 Tabel 11: Resultater for følsomhedsberegninger for udsving på enkelte år. Side 19/19
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereElpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereBaggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser
Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mereFremskrivning af landvind
Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereFremskrivning af elprisen
Fremskrivning af elprisen 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning... 2 3 Metode... 2 3.1 Modellering af el- og fjernvarmesystemet i RAMSES... 2 3.2 Grundforløb og udfaldsrum... 3 3.3 Partielle effektvurderinger...
Læs mereBaggrundsrapport E: El og fjernvarme
Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Indhold 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger for Danmark... 3 2.1 Centrale og decentrale værker... 3 2.2 Vindkraft på havet... 7 2.3 Vindkraft på land... 10 2.4 Solceller...
Læs mereHøring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY
Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereHvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?
Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug
Læs mereN O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier
N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs mereREKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND
6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereMARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM
MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereAnalyseforudsætninger og scenarier for udvikling af energisystemet
Analyseforudsætninger og scenarier for udvikling af energisystemet Konference om energieffektivitet i industrien Teknologisk Institut 2017-04-04 Anders Bavnhøj Hansen, ABH@Energinet.dk Forskning og udvikling
Læs mereHvad påvirker elpriserne i Danmark?
September 2016 Hvad påvirker elpriserne i Danmark? Hvad påvirker elpriserne i Danmark? Indhold 2. Hvad påvirker elpriserne i Danmark? Energinet.dk har som ansvarlig for udviklingen af markedsrammerne for
Læs mereVindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016
Vindkraften i dansk energipolitik Kasper Wrang, kontorchef 5. november 216 Side 1 Hovedspørgsmål Hvilket aktuelt beslutningsgrundlag har regering og Folketing for den fremtidige vindkraftudbygning på land
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereAnalyseforudsætninger
Analyseforudsætninger Workshop 2017 Energinet.dk, 14. marts 2017 Klassificering: 1 Program Emne 1. Formål med analyseforudsætninger 2. Opdateringer i 2017 3. Opsamling inden frokost ønsker til fremtiden?
Læs mereFremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereBaggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme
Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 El- og fjernvarmeforbrugets udvikling...
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs mereIndhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014
FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.
Læs mereHvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?
Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019
Virksomhedernes energiomkostninger >> Overblik over energipriser 2 >> Elprisen 2 >> Olieprisen 3 >> Kulprisen 4 >> Gasprisen 5 >> Eltariffer 5 >> Kvoteprisen 6 overblik Statistisk Det seneste kvartal har
Læs mere50 pct.vind i en teknisk-økonomisk analyse
50 pct.vind i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Vindmølleindustriens seminar 23. maj 2007 Hans Henrik Lindboe a/s Hvordan har vi gjort? Modelleret Danmark og nabolande til 2025 Indlagt regionale mål
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereEffektiv indpasning af vindkraft i Danmark
Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og
Læs mereEfterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen
Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Side 1 Forløb Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case. Foreløbige alternative
Læs mereScenarier for udvikling i produktion og forbrug
Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT
ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser
Læs mereElmarkedsstatistik 2016
Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereNORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT
18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i
Læs mereBaggrundsrapport til. Basisfremskrivning
Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Udgivet i marts 2017 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, E-mail: ens@ens.dk,
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereHøring af analyseforudsætninger Baggrund. Energibranchen, interessenter, mfl. 22. marts 2017 JAE/KNY
Til Energibranchen, interessenter, mfl. Høring af analyseforudsætninger 2017 22. marts 2017 JAE/KNY 1. Baggrund Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, som er det fælles
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereEnerginet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035
Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet.dk's analyseforudsætninger 2014-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Økonomiske nøgletal... 2 2. maj 2014 CHR-D'Accord/DGR 3. Brændselspriser... 3
Læs mereFORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT
FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig
Læs mereUdbygning med vind i Danmark
Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereHvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?
Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mere