HOFOR OG BRANCHEAFTALEN
|
|
|
- Arthur Iversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HOFOR OG BRANCHEAFTALEN Temadag hos Dansk Fjernvarme Anders Evald HOFOR, PLAN Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme
2
3 HOFORS ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED HOFOR skal forholde sig til brancheaftalen i to roller: 1. Som ejer af Amagerværket 2. Som distributionsselskab for fjernvarme i København Amagerværket Træpilleforbrug i dag t (2014) Flisforbrug ton fra 2019/2020 Fjernvarme i København København Kommune sigter mod CO2-neutral hovedstad i 2025 fjernvarmen skal være grøn Egne krav til varmeleverandørerne siden 2010 To biomassebaserede varmeleverandører: os selv, og via VEKS/CTR DONG fra Avedøreværket
4 BÆREDYGTIGHED I HOFOR 1. Stiller krav til varmeleverandører siden Udvikler virksomheden fagligt og strategisk, så vi gør det rigtige 3. Bakker op om brancheaftalen 4. Udvikler og adopterer standarder for bæredygtig biomasse i SBP regi 5. Indtænker bæredygtighed konkret i sourcing og kontrakter for nyt flisværk på AMV
5 Fjernvarme i og omkring København
6 FORSYNINGSOMRÅDE FOR HOFOR District heating - standard District heating - steam network District heating - low temp. network
7 HOFOR KRITERIER Et forholdsvist simpelt setup 2. Udarbejdet til træpiller 3. Dokumentere oprindelsesland 4. EU og NO, SC, US og CA: ingen yderligere dokumentation 5. Andre lande: dokumentation for til forest management og naturbeskyttelse 6. Fokus på træpille råvarer, som krydser grænser 7. Minimere fossile brændsler til tørring 8. Leverandør evalueringer og audits 9. Løbende udvikling af metoder 10. Antagelse om at kravene ikke påvirker prisen 11. Konvergere mod brancheaftalen og SBP
8 BRANCEAFTALEN 2014 Lanceret 4 dec på Amagerværket En frivillig aftale blandt kraftværksselskaber og fjernvarmeværker i Danmark Erstatter lovgivning, som formenlig ville have indeholdt tilsvarende eller skrappere krav HOFOR er en del af aftalen og vi samarbejder med vores leverandører for at få det praktiske på skinner Accepteret af myndigheder og tilskyndet af energiminsteren I andre lande NL: myndigheder, værker og NGO er skal blive enige det er svært UK: love og bekendtgørelser sætter rammer BE: myndigheders stiler krav til beregning af CO2 fra forsyningskæden
9 SBP (SUSTAINABLE BIOMASS PARTNERSHIP) HOFOR er trådt ind i SBP-samarbejdet i 2014 Har opstillet standarder for certificering af biomasse mht. bæredygtighed Dokumenterer biomassen i princippet hele vejen: Skovbruget Træpillefabrikken Forsyningskæden Flis trænger mere opmærksomhed Systemet er sat i drift det er muligt at certificere træbrændsler efter SBP nu Et SBP-certifikat er uden jeg kan garantere at alle detaljer er opfyldt dokumentation for at brancheaftalens krav er opfyldt HOFOR sigter på at håndtere brancheaaftalens krav gennem certificering efter SBP anden form for dokumentation er mulig, men kun en nødløsning
10 HOFORS VALG FOR AT IMØDEGÅ PROBLEMER MED BÆREDYGTIGHED FOR FLISEN TIL BIO4 Valg af restprodukter Leverandørkrav om certificeret biomasse Præference for flis fra nærliggende regioner (holde tilvejebringelse energi og CO2 nede) (USA, Canada, Sydamerika og Afrika er ikke særlig sandsynlige) Udvælgelse af leverandørlande (styr på skovbrug og genplantning, legalitet, korruption) Udvælgelse af leverandører Præferencer for bestemte typer af skovbrug Skovrejsningsprogram nær kildepladser, pt. ca ha (potentielt op til ha) og eksisterende bevoksninger på andre kildepladser, omkring 25 % af ca. 300 ha Kommunikationsindsats - besøgsfaciliteter, kom med dit juletræ, åbenhed, debat og forklaring
11 TYPER AF RESTPRODUKTER Grene og toppe fra store træer (rest ved hugst af industritræ) Tyndingstræ (hele træer med grene og top) fra pleje og foryngelse af skovbevoksningen med henblik på forbedret træproduktion på arealet Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer Frasorterede stammer (råd-ramt eller ramt af andre sygdomme, krogede, vindfældede, flækkede, for tykke, for tynde, for korte, for lange, uønskede træsorter), som ikke kan afsættes til industrielle formål Rest-vedmasse fra foryngelse af træer i plantagedrift (æbler, oliven, gummi o.l.) hvor eksempelvis frugten, ikke selve træet, er hovedproduktet Savsmuld, bark o. lign. fra træindustri
12
13
14 HOFORS KOMMUNIKATION OM DET HER Holde fast i de store linjer - det gælder om at udskifte CO2-belastende kul med bæredygtig biomasse i effektive kraftvarmeanlæg Anerkende de problemstillinger, der nu er Åbenhed og ærlighed Erkende, at mange ikke kender til skoven som produktionssystem og ikke har forstået selv de mest basale kulstofbalancer (treehuggers) Tilpasse kommunikation til målgruppen Bidrage til realistisk forståelse for alternativer (andre VE-former m.m.) Deltagelse i netværk & samarbejde SBP Brancheaftalen inkl. samarbejde med andre værker IEA Task 40 Hovedstadens varmeselskaber M.fl.
15 BRANCHEAFTALEN KONKRET Træpiller til AMV1: kun en leverandør, ansvarlig for leverancer, logistik og bæredygtighed. Brancheaftalens krav videreføres til leverandøren Leverandøren leverer dokumentation svarende til brancheaftalen certifikater eller tilsvarende Leverandøren leverer data fra forsyningskæden svarende inddatabehovet til Biograce CO2-balancen beregnes i biograce Uafhængig trediepart udarbejder årsrapport for 2016 For 2016 skal 40 % af indkøbet fra dokumenteres i henhold til BA resten forlanges dokumenteret i henhold til HOFORs nuværende regler
16 BIOGRACE Valgt som værktøj vi har kigget på flere muligheder Inddata fra leverandører Inddata følger med brændslet som en slags følgeseddel hele vejen til værket Mindre betydningsfulde data: vælg default values
17 ÅRSRAPPORTEN Uafhængig trediepart udarbejder årsrapport for 2016 Konsulent ikke valgt endnu skal være akkrediteret sv. til BA s krav Konsulenten kontrollerer og verificerer oplysninger fra leverandøren Indhold Krav 1-6: SBP certificering eller tilsvarende Krav 7: data indsamling og beregning af CO2-udledning fra værdikæden Krav 8: rapportering af arbejde omkring udvikling af metoder og kriterier Endnu ikke besluttet, om formatet bliver vi opfylder kravene, se her er certifikatet eller om vi rapporterer specifikke detaljer om oprindelse, opgørelse af energiforbrug i værdikæden osv. Offentliggøres på HOFORs hjemmeside Forventes færdig i løbet af 1. kvartal 2017 Næste rapport 1. kvartal 2018
18 FREMOVER Brancheaftalens krav 8 kulstofkredsløb, ILUC og IWUC Arbejde for udvikling af eventuelle kriterier og metoder til dokumentation Samarbejde med myndigheder og aktører Videnskabeligt fundament Relevans Dokumenterbarhed Videreudvikling og tolkning af brancheaftalen løbende, men proces i 2018 Forventning om EU-regulering af bæredygtighedskrav til fast biomasse Udspil først i 2016 Lovgivning sidst i 2016 Brancheaftalen kan blive afløst af EU-krav, omkring 2020
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder
Dansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Hvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014
D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG
PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016
Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016 24. november 2016 Bioenergy & Thermal Power Indhold 1. Indkøb af træflis til Skærbækværket
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig
BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger
Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse
Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse Indhold 1 GENERELT... 2 2 KRAV TIL SÆLGERS FAKTURA... 2 2.1 LEVERANDØR... 2 2.2 FAKTURAPERIODE... 2 2.3 NETTOVÆGT, FAKTURAPERIODE...
Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert
Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed
Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015
Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale
Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
ILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Handelsselskab/slutbruger indberetter mængde af anvendt bæredygtig biogas.
19.september 2017 Sagsnr.: 2015020072 tpe/ EPU REDcert Certificering, drejebog biogasanlæg EU direktiv 2009/28/EF (VE-direktivet) fra 2009 stiller krav om iblanding af biobrændstof svarende til 5,75% af
Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Kort om NEPCon Sustainable Land use Conservation Traceability Responsible sourcing Skovcertificering > 30 million hektar > 15 lande Træproduktion og Handel
31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimaplanen (udestår) Klimatilpasning November 2014. Teknik- og
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
Kampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering Brancheaftalen Dokumentationskrav Opfyldelse af aftalens krav 1-6 kan dokumenteres ved at købe FSC, PEFC eller SBP certificeret biomasse eller ved
Forbrænding af biobrændsler
Forbrænding af biobrændsler Anders Evald HOFOR IDA Energi kursus Forbrændingsteknik teori og praksis Hvidovre, 28. - 29. november 2016 Presentation Anders Evald Mechanical engineer specialized in energy
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse
Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet
Guide til outsourcing af FSC produktion
Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion November 2017 NEPCon Client Guide Maj 2018 Introduktion til denne guide VIGTIGT Denne guide er udviklet af NEPCon
Bæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed
Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien
novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
IDA National energiplan Elsystemer
IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment
VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.
Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.
