Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Transkript

1 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 16 år. Ud fra vores optællinger af reder i skarvkolonierne beskriver vi her, hvor mange skarver der ynglede i Danmark i 2008, og hvor de ynglede. Vi giver en opgørelse over de forvaltende tiltag som Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i udvalgte kolonier i Sidst beskrives udviklingen i bestanden i de enkelte egne af landet, og det vises hvordan antallet af reder har udviklet sig i de enkelte kolonier i de sidste fire år. Status for bestanden 2008 I 2008 blev der talt reder i Danmark. Det er en tilbagegang på 5% i forhold til 2007 og 13% i forhold til de forudgående 15 års gennemsnit. Udviklingen i antallet af skarvreder i Danmark er vist i Figur 1.

2 2 Figur 1. Udviklingen i antallet af reder af skarv i Danmark Antallet af steder, hvor skarverne havde koloni eller forsøgte at danne koloni var 57. Det er to færre end gennemsnittet for de forudgående fem år. Figur 2. Størrelse og placering af de danske skarvkolonier i Figur 2 viser, hvor skarvkolonier fandtes i Danmark i Kolonien i Stavns Fjord på Samsø var den største med reder. I alt 12 kolonier havde flere end reder, og disse kolonier husede 58% af det samlede antal ynglende skarver i Danmark. Herudover ynglede 37% i 25 kolonier med reder, og 5% i 21 kolonier med færre end 200 reder. Sammenlignet med tidligere år er skarverne nu mere jævnt fordelt i landet og mellem kolonierne. Førhen ynglede de fleste af skarverne i nogle få meget store kolonier med op til reder.

3 3 Flere årsager til tilbagegangen I nogle områder af landet har udbuddet af føde, småfisk, i det tidlige forår tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt til at skarverne har kunnet holde en god foderstand, og nogle af skarverne har formentlig derfor helt at undlade at gøre forsøg på at yngle. Andre skarver er flyttet til bedre områder. Eksempelvis er skarver fra blandt andet Kattegat indvandret til Ringkøbing Fjord, hvor der i år er mange små skrubber. Men det lavere antal af ynglende skarver afspejler med stor sandsynlighed også at der nu er ved at opstå mangel på nye rekrutter, dvs. to-fire år gamle skarver som kan begynde at yngle. Denne mangel er en konsekvens af dårlig ynglesucces i en række store kolonier på grund af mangel på små fisk og oliering af æg i op til 22% af alle rederne. Så det er formentlig blandt andet Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af skarverne, som nu begynder at påvirke udviklingen i ynglebestanden. Vi formoder også at beskydning af skarver i overvintringsområderne i blandt andet Frankrig er begyndt at påvirke de danske skarvers overlevelse. Forvaltende tiltag i kolonier i 2008 Hvert år gennemfører Skov- og Naturstyrelsen indgreb i danske skarvkolonier. Det gøres for at undgå, at skarverne får succes med at etablere nye kolonier og for at begrænse størrelsen af eksisterende kolonier. I kolonier, hvor skarverne har rede på jorden, består indgrebet oftest i at sprøjte madolie på æggene, så de ikke klækker. I 2008 blev der olieret skarvæg i 13 kolonier med i alt reder. Det er det hidtil højeste antal reder, der er blevet olieret i Danmark i en enkelt sæson. Omfanget af oliering var 47% højere i 2008 end gennemsnittet for de forudgående seks år, hvor også den nuværende forvaltningsplan har været gældende. Stigningen skyldes, at et stort antal skarver forsøgte at yngle på Saltholm i 2008, og her olieres alle skarvæg af hensyn til flysikkerheden i Kastrup Lufthavn. Oliering blev især anvendt i de jordrugende kolonier i Ringkøbing Fjord, i Limfjorden og på Hirsholmene ud for Frederikshavn. Antallet af olierede reder i 2008 svarer til 22% af alle reder i Danmark Andre typer af indgreb omfattede fjernelse af reder, ødelæggelse af æg og bortskræmning af skarver (i alt tre kolonier der tilsammen husede 213 reder). På Høje Sande i Ringkøbing Fjord blev fjernelse af reder benyttet istedet for oliering af æg. Denne metode blev valgt for at gennemføre indgrebet hurtigt, så de skestorke, der ynglede nær skarverne, blev forstyrret i så kort tid som muligt. Ved Gråsten Slotssø forsøgte skarver at danne en koloni i træer. Skarverne blev skræmt væk i april ved at afgive skræmmeskud, og der var ingen reder i maj. Men i juni etablerede skarverne 17 reder, og i nogle af disse kom der unger på vingerne.

4 4 Udvikling i regionerne I det sydvestlige Kattegat, i det Sydfynske Øhav og i Smålandsfarvandet har der gennem den sidste snes år været tilbagegang i yngleantallet (Figur 3). Figur 3. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv inden for syv regioner i Danmark Bemærk at skalaen er forskellig. Bornholm indgår i Smålandsfarvandet.

5 5 I disse regioner har der år efter år været været nedgang i blandt andet de gamle kolonier Vorsø i Horsens Fjord og Ormø ved Holsteinborg Gods. I disse kolonier kulminerde antallet af reder først i 1990 erne (Figur 4). I det sydvestlige Kattegat, i det Sydfynske Øhav og i Smålandsfarvandet ynglede der flere ynglepar i 1993 end i I 2008 var tilbagegangen mest markant i Smålandsfarvandet. Figur 4. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i de gamle kolonier Vorsø og Ormø I den nordlige del af Kattegat har der været en nedgang i yngleantallet siden antallet toppede i Tilbagegangen skyldes, at kolonien ved Toftesø i Lille Vildmose nu blot er halvt så stor som for seks år siden (Figur 5). Figur 5. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i kolonien ved Toftesø i Lille Vildmose

6 6 I de vestjyske fjorde, Limfjorden og det nordlige Sjælland var der en fremgang i yngleantallet fra 2007 til 2008 (Figur 3). I de vestjyske fjorde skete fremgangen efter en årrække med tilbagegang på grund af lav ungeproduktion som følge af omfattende oliering af æg. Fremgangen i 2007 og 2008 var et resultat af indvandring af skarver fra andre kolonier. Skarverne var tilsyneladende blevet tiltrukket af de rige forekomster af småskrubber, som var dukket op i Ringkøbing Fjord i 2007 og I Limfjorden gik antallet igen lidt frem i 2008 efter en markant tilbagegang i Men yngleantallet er fortsat under niveauet i (Figur 3 øverst). Udviklingen i kolonierne Udviklingen i de danske skarvkolonier er vist i Tabel 1 for de seneste fire år. De enkelte koloniers udvikling er vist i figurer på flg. link: Skarvkolonien på Hirsholmene foto Knud Erik Hørby. Tabel 1. Antal reder optalt i fordelt på kolonier og totalt for Danmark. Tabellen er vist på næste side.

7 7 Region Lokalitet Vestjyske fjorde og Vadehavet Klægbanken Havrvig Polder Høje Sande Skjernå, enge Langli Felsted Kog Limfjorden Rønholm Rønland Sandø Melsig Troldholmene Ejerslev Røn Flyndersø Rotholmene Stenklipper/Agerø Hald Sø Agger Tange Vårholm Aggersborg Nordlige Kattegat Toftesø Knogen, Læsø Hirsholmene Kielstrup Sø Nrd.Rønner Rørdal Lergrave Sydvestlige Kattegat Vorsø Svanegrunden Mågeøerne Stavns Fjord Hindsholm Viggelsø Stubbe Sø Rands Fjord Bosserne Fuglsø Mose Lillebælt og Sydfynske Øhav Brændegård Bågø Bastholm Hopsø Kidholmene Vresen Olde Nor Gråsten Slotssø Nordlige Sjælland Bognæs Saltbækvig Hovvig Øer ved Orø Esrum Sø Solbjerg Engsø Gurre Sø Saltholm Holløse Bredning Sortedamssøen Selsø Øer i Roskilde Fjord Hellebæk Skov Vaserne Smålandsfarvandet og Bornholm Ormø Dyrefod Ægholm Søholt Nakskov Fjord Tyreholm Suderø Rågø Sande Malurtholm Hjælm ø Avnø Røn Vensholm Hundsemyre, Bornholm Danmark - total