Diget eksisterer ikke og det er kommunens vurdering at der er tale om et fejlregistreret

Transkript

1 Dispensation Dispensation til at fjerne beskyttet dige på Lejrvej 4C, 3500 Værløse Furesø Kommune meddeler hermed dispensation fra museumsloven 29 a, stk. 1 til at fjerne et beskyttet dige på matr. nr. 6g, Kirke Værløse By. Diget eksisterer ikke og det er kommunens vurdering at der er tale om et fejlregistreret dige. Ansøgningen På vegne af den tidligere ejer af ejendommen, har ejendomsmæglerfirmaet Home den 16. januar 2015 anmeldt et muligt fejlregistreret dige på ejendommen Lejrvej 4b. Ansøger ønsker registreringen ophævet, da ejer ikke mener der eksisterer et dige på grunden. Ejendommen er en mindre landbrugsejendom. Diget er registreret langs den vestlige side af en mindre markvej, der fører fra gården og ned til et moseområde nord herfor (se kortbilag). Museumsloven Ifølge Museumslovens 29 a, stk. 1, er det forbudt at foretage ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Bestemmelsen har særligt til formål, at bevare diger med en særlig landskabelig, biologisk og/eller kulturhistorisk betydning. Alle diger, som er registreret på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000, er omfattet af bestemmelsen. I nogle tilfælde kan der være tale om diger uden større bevaringsværdi og i sjældne tilfælde om fejlregistrerede diger. Dato: 24. marts 2015 Sagsnr.: Journalnr Matr.nr. 6 g Kirke Værløse By Ejendomsnr.: Center for By og Miljø Stiager Værløse Tlf.: Sagsbehandler: Johannes Bjerg Telefonnr.: Skriv til os via Digital Post fra borger.dk og virk.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl Kommunen har mulighed for at meddele dispensation til helt eller delvist at fjerne et beskyttet dige jf. museumslovens 29 j, stk. 2. Herved ophæves registreringen for diget. Vurdering af digers bevaringsværdi Ifølge Kulturstyrelsens Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger er størstedelen af de bevaringsværdige diger i Danmark etableret i slutningen af 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet. Digerne er sædvanligvis kendetegnet ved et meget karakteristisk tværprofil, men udformningen kan variere. Det er eksempelvis ikke unormalt, at stendiger er sammenfaldne og mere eller mindre tilgroede, så diget ikke fremstår tydeligt i landskabet. Efter Kulturstyrelsens vejledning s. 43 skal følgende forhold vurderes ved bestemmelse af digers bevaringsværdi:

2 hvilken type dige, det drejer sig om beliggenhed i en digestruktur alder længde, højde og bredde materiale og udførelse evt. gennembrud bevoksning tilstand Besigtigelse og kortbladsanalyse Kommunen har foretaget en feltundersøgelse af diget og den historiske baggrund er blevet undersøgt via en kortbladsanalyse. Ejendommen er besigtiget fredag d. 30. januar Det registrerede dige er et brat, græsbevokset og nordøstvendt terrænspring på cm, mellem markvejen og et højere beliggende markareal vest for (se kortbilag). Terrænspringet/vejskellet, som er cm bredt, har ikke det tværsnitsprofil som sædvanligvis karakteriserer diger og minder mest af alt om et almindeligt mark- og vejskel. Terrænet i området falder fra vest mod øst. På den modsatte (østlige) side af vejen findes derfor et tilsvarende terrænspring på mellem cm ned til det lavere beliggende markareal her. Der er ikke tegn på at der i nyere tid er foretaget større terrænændringer langs vejen. Det er kommunens vurdering, at terrænspringende er fremkommet som en naturlig konsekvens af vejen. Det nordøstvendte og græsklædte terrænspring er ikke levested for særlige arter og har ikke større betydning som spredningskorridor, hvorfor den biologiske værdi vurderes at være relativt lav. For at undersøge om der findes et sammenfaldet stendige under jorden, er der foretaget systematiske nedstik med stenspyd for hver 10 m. Undersøgelsen viste, at der ligger sten i en dybde af cm, men at der også er steder uden sten. Der blev ligeledes foretaget en kontrolundersøgelse ude på markarealet. Denne førte til et lignende resultat, dog med en anelse færre sten i undergrunden. Kommunen vurderer at stenene i undergrunden skyldes de naturgivne geologiske forhold på stedet. Den lidt større koncentration af sten tæt ved vejen kan skyldes overskydende sten, som er henkastet langs vejen i forbindelse med vejetableringen eller lignende. Ved kortbladsanalyse af ejerlavskort for Kirke Værløse By kan det konstateres, at markvejen er etableret på åben mark i sidste halvdel af 1800 tallet. Gennem tiden har vejen ikke fungeret som andet end en stikvej fra gården til moseområ- Side 2 af 5

3 det. Der forekommer ikke andre diger i området, så et eventuelt dige kan heller ikke have indgået i en større sammenhængende digestruktur. På den baggrund er det vurderet at digets kulturhistoriske værdi er meget lille. Furesø Kommune har inddraget Kulturstyrelsen i vurderingen af digets kulturhistoriske betydning. Styrelsen er ressortmyndighed på museumslovens område og mener heller ikke at et eventuelt dige har haft væsentlig kulturhistorisk betydning. Afgørelsen På baggrund af resultatet af forundersøgelserne har Furesø Kommune besluttet, at meddele dispensation til at fjerne diget. Sandsynligheden for at der engang har været et dige på ejendommen er meget lille. Diget har under omstændigheder ikke haft væsentlig landskabelig, biologisk og/eller kulturhistorisk betydning. Furesø Kommune vurderer der er tale om et fejlregistreret dige, og at diget ikke er et dige, men et terrænspring opstået i forbindelse med etablering af vejen. Sagen er afgjort uden forudgående naboorientering. Forvaltningen vurderer, at sagen er af underordnet betydning for de omkringboende, da der i dag ikke findes et dige og muligvis aldrig har eksisteret et dige på ejendommen. Forhold til international naturbeskyttelse Forvaltningen vurderer, at dispensationen ikke medfører forringelse eller forstyrrelse af arter eller områder, der er særligt beskyttede. Lovgrundlag Dispensationsafgørelser fra museumslovens 29 a, stk. 1 træffer kommunen med hjemmel i museumslovens 29 j, stk. 2. Vurderingen af forhold til Natura-2000 område er foretaget jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. november 2011 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Klagevejledning efter museumsloven Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet jf. museumslovens 29 t, stk. 1. Klageberettigede er adressaten for afgørelsen, ejeren for den ejendom som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer med væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Det fremgår af museumslovens 29 u. Side 3 af 5

4 Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Ifølge museumslovens 29 v, udløber klagefristen 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis du/i ønsker at indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden seks måneder fra den dag, du/i har modtaget afgørelsen. Side 4 af 5

5 Kortbilag: Registreret dige, Lejrvej 4b. Side 5 af 5