Social- og beskæftigelsespolitikkens betydning for integration. Professor Bent Greve Jurainformation konference Nyborg Strand, 27.

Transkript

1 Social- og beskæftigelsespolitikkens betydning for integration Professor Bent Greve Jurainformation konference Nyborg Strand, 27. september,

2 Centrale emner Hvordan ser det ud med beskæftigelsen og udviklingen især i Danmark? Parametre af betydning for integrationen Udvikling i social- og beskæftigelsespolitikken Er der særlige indsatser som virker særligt med fokus på hvad der har betydning for integrationen 2

3 Først hvad er integration og etnicitet? Omdiskuteret begreb systemisk og social integration her fokus på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige Social integration som en tilstand hvor der er fredelige relationer mellem mennesker Tre centrale områder hvor der kan opstilles indikatorer på integration arbejde, uddannelse, social inklusion men også politisk og aktiv medinddragelse Etnicitet er også et vanskeligt begreb men er en gruppe af mennesker der har noget til fælles (historie, sprog, kultur, religion m.v.) men det betyder også at dem der kommer til Danmark har en mange facetteret baggrund 3

4 ensional set of integration indicators. Adapted from Huddlestone et. al. 2013: 9. Indikatorer for integration Employment Education Social Inclusion Active Citizenship Welcoming Society Employment rate Highest educationan attainment At-risk-of-poverty Naturalisation rate Perceive experience of discrimination Unemployment rate Tertiary attainment Income Share of long-term residence Trust in public institutions Activity rate Early school leaving Health status Share of elected representatives Sense of belonging Self-employment Low-achievers (PISA) Property ownership Voter turnout Over-qualification Language skills of non-native speakers 4

5 Krisen og efterspørgsel er vigtige frem til 2007 var der vækst i tilknytningen til arbejdsmarkedet 5

6 Forskel også når der tages hensyn til alderssammensætningen 6

7 Ledighed for indvandrere Danmark ligger højt (runde alle, x men, firkant kvinder) 7

8 Forskel på kommuner I gennemsnit er kun 25 % af flygtninge i job i 3uger i de første 3 år Mest succesfulde kommuner får flygtninge 8 % hurtigere i arbejde Kan være vanskeligt at finde virksomheder til løntilskudsjob eller praktikpladser Der er forskel på rammevilkår også i forhold til integration af indvandre bredt og kan forklare store dele af variation (44 % ) 8

9 Andre centrale forskelle Flere indvandrere og efterkommere er selvstændigt erhvervsdrivende Højere arbejdsløshedsgrad og større for kvinder end for mænd Risiko for at være overkvalificeret synes større Oftere dårligere arbejdsvilkår og lavere gennemsnitlig løn Der er en relativt større andel på førtidspension Branche er forskellige i høj grad sammenhæng med uddannelsesforskelle Opholdsgrundlag forskelligt eksempelvis migranter Østeuropa arbejde flygtninge Syrien m.v. krig 9

10 Table 1.3. Selected integration indicators for OECD and EU countries classified by the immigrant-destination group to which they belong DIFFERENCES between foreign-born and the native-born (percentage points) +: Higher than native-born ; -: Lower than native-born % among foreignborn living in the country for 10 years or more gap between native-born with foreign-born parents and native-born with native-born parents Employ ment Rate (15-64) Overqualif ication rate (15-64) Poverty rate (15+) Share living in overcrow ded dwellings (15+) Share of persons in overall good health (15+) Share of nationals (15+) Mean PISA reading scores (points), 15 years NEET rate (percenta ge points), Sweden Norway Denmark Finland EU total OECD total

11 Flygtninge og arbejdsmarkedet Højere ledighedsgrad Mange flygtninge i højere grad end indvandrere kan være langt fra arbejdsmarkedet I EU har hver femte flygtning en højere uddannelse (tertiary level) Viden om landets sprog stor betydning uanset niveau for uddannelse dem der har sproglige kompetencer har 10 % points højere beskæftigelsesgrad i EU 11

12 Udvikling i ledighed

13 Forklaring på ledighed Figuren viste efterspørgsel Men også risiko for direkte/indirekte diskrimination Manglende sproglige kompetencer Anerkendelse af faglige kompetencer Sociale kompetencer og viden om dansk kultur Netværk som reducerer bevægelse til nye jobområder Antallet af flygtninge på kort tid har også betydning Baggrund herunder traumaer m.v. influerer også mulighed for at komme i arbejde 13

14 Uddannelse? Centralt for at få job i Danmark i dag er uddannelse Denne kan være erhvervet i hjemland eller i Danmark Måletidspunkt kan have indflydelse på tallene Anerkendelse af kompetencer fungerer ikke altid optimalt især for flygtninge med mangel på dokumentation det må så afprøves så der kan sikres bedst mulig opgradering m.v. for det øger chancer for job Kvindelige efterkommere har bedre niveau end mandlige og har halet ind også i forhold til etniske danskere 14

15 15

16 Kompetencer OECD s PIACC undersøgelse Indvandrere med ikke-vestlig baggrund klart lavere score end etniske danskere i læsning, regning og itfærdigheder omkring har svage læsekundskaber Dele af forklaring er uddannelsesniveau Dele er afhængig af hvornår kommet til Danmark Ringere kompetencer hænger også sammen med kendskab til dansk 16

17 Beskæftigelse også vigtig for sundhed Længden af ledighed har indvirkning på den enkeltes oplevelse af egen sundhed og dermed også på den enkeltes livskvalitet Det går naturligvis også den anden vej nogle der er uden for arbejdsmarkedet er det fordi de ikke kan arbejde 17

18 Instrumenter til integration Aktivering i private virksomheder Opgradering af sproglige kompetencer synes at være forskel på effektivitet i sprogcentre Lokale arbejdsmarked har betydning for muligheden for succes Social integration, herunder især af børn, kan være vigtigt instrument Ingen evidens for intensiverede samtaleforløb eller anden aktivering har effekter i.f.t. beskæftigelse Kompetenceafklaring som ogsåmed i topartsaftale KL og regeringen 18

19 Pligt til virksomhedsrettet tilbud Forårets tre-parts aftale indebærer virksomhedsbonus, kombineret danskuddannelse og virksomhedspraktik Ambition ordinært job indenfor et år Ny integrationsgrunduddannelse 2år med 20 ugers skoleundervisning (igu) lønnet praktikstilling med skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse 19

20 Lidt om social- og arbejdsmarkedspolitisk udvikling med fokus på ydelser Integrationsydelse på lavere niveau i 1999 og ingen senere viden om, at det påvirkede antallet i beskæftigelse Starthjælp, 2002, Varighedsbegrænsning kontanthjælp 2003, Loft over kontanthjælp 2004, 300 timers regel 2007 ( ) 2012 Afskaffelse af starthjælp, integrationsydelse, kontanthjælpsloft og loft over børne- og ungeydelsen 2016 nyt kontanthjælpsloft, lavere integrationsydelse Forslag om loft børne- og ungeydelse, fortsat lavere indeksering af ydelser Samlet risiko for fattigdom for mange med de deraf følgende negative konsekvenser 20

21 Konklusioner Sikre sproglige kompetencer i dansk start med det samme Undersøg og afdæk kompetencer hos nytilkomne Sikre uddannelse og finde veje til at alle får uddannelse Bidrage til at modvirke diskrimination Ydelser der undgår et liv i fattigdom, især meget vigtigt blandt børnefamilierne 21