Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job?

Transkript

1 Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI

2 Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens ,9% 70,7% 80% 75,8% 51,5% 75,8% 72,8% 45,6% Mænd med dansk oprindelse Mandlige indvandrere fra ikke vestlige lande Mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande Kvinder med dansk oprindelse Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 30 26,8% Kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande

3 Procent Det tager tid 70 Beskæftigelsesfrekvens Andelen af beskæftigede i hele befolkningsgruppens årige fordelt på køn og opholdstid Mænd, Afghanistan Kvinder, Afghanistan Mænd, Irak Kvinder, Irak Mænd, Syrien Kvinder, Syrien 0 Under 1 år 1-2 år 3-5 år 6-9 år 10 år og derover 3

4 En betragtelig udfordring Beskæftigelsesfrekvens i procent for årige kvinder, efter oprindelsesland Danmark Tyrkiet Pakistan Afghanistan Irak Somalia Libanon

5 Mange barrierer 5

6 1. Helbred mv Mange nyankomne flygtninge har traumer. DFH skønner op mod 30% Dårligt helbred rammer hårdere: Flygtninge med mange kontakter til egen læge har ringere beskæftigelse end danskere i samme situation (KL/ Momentum 2016) ->Vigtigt med ordentlig screening og behandling! Svær mental situation, når man skal starte et nyt liv. Fx udfordringer i forhold til økonomi og familiesammenføring 6

7 2. Sprog og kommunikation Uden et vist niveau af dansk: Vanskeligt at begå sig i det danske samfund (Liversage 2009). Og svært at blive integreret på arbejdspladsen fagligt og socialt (Thuesen 2016). Tyskland: Immigranter som taler godt tysk har 9-15 procentpoint højere sandsynlighed for at være i job. Reducerer også risiko for at være overkvalificeret i jobbet. 7

8 3. Uddannelse & Erhvervserfaring Over halvdelen af nyankomne flygtninge har kun grundskolen som uddannelse, samme for m/k. (UIBM 2016). Mange flygtninge har kun erfaring med ufaglært arbejde hvis nogen erfaring (UIBM 2016) og kvinder ankommer med langt mindre arbejdserfaring end mænd. 8

9 4. Børn, normer og hverdagsliv Svært at organisere en hverdag med job, hvis kvinderne har det primære ansvar i hjemmet (Discuss 2008). Og mange har mere end to børn. Normer (fx vedr. ligestilling mellem kønnene) har også klar betydning for indvandrerkvinders beskæftigelse (Gorinas, 02014). 9

10 5. Efterspørgsel på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedet har høje kvalifikationskrav. Konkurrencesituation med arbejdere fra Østeuropa ift. ufaglærte jobs med lave krav til fx dansk sprog. Medbragte kvalifikationer kan være svære at omsætte. 10

11 Så hvad gør vi? 11

12 En velorganiseret kommunal integrationsindsats Behov for ordentlig screening af flygtninges helbred og deres kompetencer God overlevering af viden fra asylcentre til kommuner Erfaringsopsamling og vidensdeling Den rette dosering og timing af indsats Støtte i læringen af dansk Netværk og social støtte 12

13 Uddannelse og jobtræning Forforløb til det ordinære arbejdsmarked (fx SoSu-hjælper, pædagog) IGU (en fremtidig succes?) Private job med løntilskud (Clausen et al. 2009/ Heinesen et al. 2013) Realisme 13

14 Socialøkonomiske virksomheder: Place de Bleu/ Foreningen Qaravanes inklusionsmodel for udsatte indvandrer-kvinder Sociale aktiviteter Praktikforløb Særligt tilrettelagte forløb Fleksibel Beskæftigelse 5-25 t/uge Ordinær beskæftigelse t/uge Løntilskud 31 t/uge Opkvalificeringsperiode og rekrutteringsgrundlag Inklusion til samfundet Integration på arbejdsmarkedet Kilde: Foreningen Qaravane Se også Thuesen et al. 2013: Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte. Integrationstræf

15 Aktivere ressourcer i netværk og civilsamfund CBO erne Community-based organizations gavnlige effekter for helbred (USA) Bridging institutions (Canada) Mindspring / Bydelsmødre Mere nuanceret syn på ghettoer og bosætning: At bo sammen med landsmænd kan have gavnlige effekter (Piil- Dam 2009) 15

16 Forandre værdier og kønsroller? Kontakt med civilsamfundet Værdier ændrer sig typisk først når en generation afløser en anden Det gode eksempel: Rollemodeller, mentorer, repræsentativt bureaukrati 16

17 Få arbejdsgiverne med! Konjunkturer og efterspørgsel spiller en afgørende rolle. Gøre arbejdsgiverne opmærksomme på, at de kan gøre en forskel for den enkelte flygtning og det danske samfund Få dem til at se indvandrere som effektive og loyale medarbejdere Gøre det let for arbejdsgiverne også på det lokale niveau (selvom det måske kræver hårdt arbejde for jobcentrene) 17

18 Udvalgte kilder Damm, Anna Piil (2009) Ethnic Enclaves and Immigrant Labor Market Outcomes: Quasi-Experimental Evidence. Journal of Labor Economics. Gorinas, Cedric (2014): Ethnic Identity, Majority Norms, and the Native- Immigrant Employment Gap, Journal of Population Economics. Liversage, Anika (2009): Life below a 'Language Threshold'? Stories of Turkish Marriage Migrant Women in Denmark. European Journal of Women's Studies. Thuesen, Frederik (2016): Linguistic Barriers and Bridges: Constructing Social Capital in Ethnically Diverse Low-Skill Workplaces. Work, Employment and Society. 18