Klimatilpasningsplan 3 / 53

Transkript

1 Klimatilpasningsplan 3 / 53

2 Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som en webbaseret plan, og kan ses på dette link Nærværende pdf-dokument er en udskrift af den webbaserede plan. Alle oprindelige links er fjernet fra pdf-dokumentet. Værdikort, risikokort, smv-screening og baggrundsrapporten fra Obicon "Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse" er medtaget som bilag bagerst i pdf-dokumentet. TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: [email protected] Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl Fredag kl Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

3 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan Læsevejledning SMV screening Politik og Mål Hovedstruktur med mål for klimatilpasning Forudsætninger Klimaudfordringer i Tønder Kommune Vision Risikobillede Metoder og klimascenarier Oversvømmelseskort Kortlægning for byer Screeningskortlægning for det åbne land Værdikort Risikokort Risikokort for byer Screening af risiko for oversvømmelse af det åbne land Screening for risiko for oversvømmelse fra nedbør Screening af risiko for oversvømmelse fra havvand Screening af risiko for oversvømmelse fra vandløb Screening af risiko for oversvømmelse fra grundvand Samlet risikobillede Rammer for Klimatilpasning Niveau for klimatilpasning Retningslinjer Generelle rammer for lokalplanlægning Principper til rammeområder Klimatemaer Klimatilpasning og By Klimatilpasning og Vandløb Klimatilpasning og Kyst Klimatilpasning og Grundvand Klimatilpasning og Landbrug Klimatilpasning og Landskab Klimatilpasning og Kulturarv Relation til øvrige planer Ansvarsområder Tønder Kommune Tønder Forsyning Grundejerne Handleplan for Klimatilpasning Yderligere analyse af klimaforandringer Helhedsorienteret klimatilpasning Samarbejde mellem kommune, forsyning og borgere Proces Klimatilpasningsprojekter Planlægningsprojekter Pilot projekter Initiativer Planens betydning for min ejedom

4 Læsevejledning Planportal Tilbage til Planportalen Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget af Tønder Byråd den 26. juni 2014 og offentligt bekendtgjort 3. sept. 2014, som tillæg nr til Tønder Kommuneplan Den skal sikre, at klimatilpasning fremadrettet indgår som en integreret del af planlægningen og udviklingen i Tønder kommune. Status Hovedafsnittet Politik og Mål beskriver Tønder Kommunes mål for klimatilpasning, de grundlæggende forudsætninger for planen, specifikke klimaudfordringer i Tønder kommune og Tønder Kommunes vision for klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Hovedafsnittet Risikobillede viser hvilke områder i Tønder kommune, der er i risiko for at blive oversvømmet, som følge af fremtidige klimaforandringer. Kortlægningen er opdelt i to. Én for de kloakerede områder, som er byerne og én for ikke kloakerede områder, som er det åbne land. Oversvømmelseskort for det åbne land viser sandsynligheden for oversvømmelse som følge af klimaforandringer på et overordnet niveau. Det giver en indikation af, hvor de fremtidige klimaforandringer vil give oversvømmelser, men det er ikke en præcis analyse. For byerne er der et mere detaljeret oversvømmelseskort. Værdikort viser værdien af de områder, der kan risikere at blive oversvømmet. Risikokort sammenholder oversvømmelseskortene med værdikortet, hvilket giver et billede af, hvor potentielle oversvømmelser vil gøre størst skade. Afsnittet munder ud i et samlet risikobillede for by og det åbne land i Tønder kommune, hvor risikoområder udpeges. Hovedafsnittet Rammer for klimatilpasning beskriver hvordan vi vil arbejde med klimatilpasning gennem Retningslinjer og Generelle rammer for lokalplanlægning. Derudover ses klimaudfordringer, risikobillede og handlerum i forhold til en række forskellige klimatemaer, som er særlige vigtige for Tønder Kommune. Relation til øvrige planer beskriver hvordan Tønder Kommunes vision og mål for klimatilpasning indarbejdes i den øvrige planlægning og udvikling af kommunen. Ansvarsområder redegør for den lovgivning, som har indflydelse på klimatilpasningsområdet. Hovedafsnittet Handleplan for klimatilpasning beskriver hvad Tønder Kommune gøre for vil klimatilpasse udviklingen på lang sigt og på kortere sigt. Hvordan vi arbejder med klimatilpasning i den generelle planlægning og drift samt i samarbejde med borgere og interessenter, har stor betydning for at sikre, at udviklingen i Tønder kommune er robust over for klimaforandringer. Klimatilpasningsprojekter beskriver, hvilke projekter Tønder Kommune vil arbejde for at sætte i gang på kort sigt. Planens betydning for min ejendom beskriver, hvordan du kan læse, hvilke dele af klimatilpasningsplanen har betydning for dig. Her står også, hvad du som borger, kan gøre for at klimatilpasse din ejendom. 4 / 53

5 SMV screening Tønder Kommune har foretaget en Strategisk Miljø Vurdering (SMV) screening af Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Screeningen konkluderer, at Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. SMV screeningen har ses her: smv_screening klimatilpasningsplan_toender_kommune.pdf (452 KB) Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. 5 / 53

6 Fornavn Efternavn Gade/vej, hjem By, hjem Organisation Vedhæftet fil Choose File No file selected Kommentar Indtast bogstaverne vist ovenfor Afsend 6 / 53

7 Politik og Mål Klimatilpasning er at tilpasse eksisterende forhold og kommende udvikling til at være robust overfor fremtidige klimaforandringer. Dette er den første klimatilpasningsplan for Tønder Kommune, som er et tillæg til kommuneplan nr til Tønder Kommuneplan Fremadrettet vil klimatilpasningsplanen bliver del af kommuneplanen og blive revideret hver 4. år. Planportal Tilbage til Planportalen Status Historisk har udviklingen i Tønder Kommune naturligt taget højde for de klimatiske forhold. Tidligere har vi bygget gårde på værft i de lave områder. Vi har sikret bebyggelse og land ved at bygge diger og sluser i takt med den klimatiske udvikling, men forudsætningerne vil ændre sig. Klimaforandringer betyder mere regn, mere vind, højere temperaturer, vandstandsstigninger og flere ekstremvejrhændelser. Kloak og afvandingssystemer er dimensioneret efter forudsætninger, der vil fremover ændre sig som følge af klimaforandringerne. Det stiller nye krav til klimatilpasning, som skal indarbejdes i Tønder Kommunes planlægning. Denne første klimatilpasningsplan for Tønder Kommune giver for første gang en overordnet og grovkornet kortlægning af risikoen for oversvømmelse i Tønder Kommune. Kortlægningen har hovedfokus på byerne. Kortlægningen danner baggrund for en handleplan, som beskriver kommunens kommende indsats for klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder vand ved Tøndermarsken 7 / 53

8 Hovedstruktur med mål for klimatilpasning Det er Tønder Kommunes mål med klimatilpasningsplanen at sikre, at udviklingen af kommunen er robust overfor fremtidige klimaforandringer. Tønder Kommune vil arbejde for følgende mål: at klimatilpasning til de forventede klimaændringer inddrages i planlægningen for fremtidig arealanvendelse. at klimatilpasse eksisterende anlæg, bygninger, jordbrugsmæssige og landskabelige værdier, så skader på mennesker og værdier minimeres. at der ved udlæg af nye arealer til byudvikling tages højde for risikoen for oversvømmelse. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder at kombinere nødvendig klimatilpasning med andre formål, som rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder. at der findes nye løsninger til klimaudfordringerne gennem en helhedsorienterede og tværfaglig tilgang. Klimatilpasning påvirker alle fremtidige planer for Tønder Kommune. Her skal der tages højde for, at udvikling sker i samspil med klimaet. Ved at indtænke klimatilpasning hver gang, der laves ny planlægning og større anlægsprojekter, skabes der muligheder for at klimatilpasning bliver et naturligt hensyn i udviklingen. Det er muligt at opnå en synergieffekt mellem klimatilpasningstiltag og andre formål. Det vil sige, at ved at lave klimatilpasning sammen med et andet formål som eksempelvis byudvikling, ny infrastruktur eller naturgenopretning, giver projektet større værdi for samfundet, end to projekter ville gøre hver for sig. overfladevand 8 / 53

9 Forudsætninger Klimaforandringer vil i Danmark generelt betyde, at temperaturen stiger og der komme mere regn. Ekstremhændelser vil forekomme oftere med større intensitet og varighed. Havvandstanden og grundvandsspejlet vil efter alt forventning stige. Den politiske aftale mellem Regeringen og KL, som danner rammen for klimatilpasningsplanen, har fokus på vand: Havvand, grundvand, vandløb og nedbør. Derfor tager denne klimatilpasningsplan ikke højde for følgende klimaforandringer: Øget vind og storme samt øget temperaturer, og dermed mere tørke i sommerhalvåret. Denne klimatilpasningsplan er baseret på fremskrivninger frem til år 2050 efter FN's A1B scenario. Generelt er der usikkerhed om, hvordan klimaet ændrer sig på længere sigt. Modeller og scenarier for fremskrivning af klimaet bliver løbende forbedret. Derfor skal planlægning tage højde for usikkerheder. Der bliver taget højde for de kendte usikkerheder ved kortlægningen for denne klimatilpasningsplan i vurderingen og prioriteringen af kortlægningen. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Klimaforudsætningerne kan blive ændret i kommende revisioner af planen, fordi vi får ny viden om nogle af de komplekse klimaudfordringer i kommunen. kraftig regn 9 / 53

10 Hovedstruktur med mål for klimatilpasning Det er Tønder Kommunes mål med klimatilpasningsplanen at sikre, at udviklingen af kommunen er robust overfor fremtidige klimaforandringer. Tønder Kommune vil arbejde for følgende mål: at klimatilpasning til de forventede klimaændringer inddrages i planlægningen for fremtidig arealanvendelse. at klimatilpasse eksisterende anlæg, bygninger, jordbrugsmæssige og landskabelige værdier, så skader på mennesker og værdier minimeres. at der ved udlæg af nye arealer til byudvikling tages højde for risikoen for oversvømmelse. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder at kombinere nødvendig klimatilpasning med andre formål, som rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder. at der findes nye løsninger til klimaudfordringerne gennem en helhedsorienterede og tværfaglig tilgang. Klimatilpasning påvirker alle fremtidige planer for Tønder Kommune. Her skal der tages højde for, at udvikling sker i samspil med klimaet. Ved at indtænke klimatilpasning hver gang, der laves ny planlægning og større anlægsprojekter, skabes der muligheder for at klimatilpasning bliver et naturligt hensyn i udviklingen. Det er muligt at opnå en synergieffekt mellem klimatilpasningstiltag og andre formål. Det vil sige, at ved at lave klimatilpasning sammen med et andet formål som eksempelvis byudvikling, ny infrastruktur eller naturgenopretning, giver projektet større værdi for samfundet, end to projekter ville gøre hver for sig. overfladevand 8 / 53

11 Vision Nogle klimaforandringer forekommer gradvist over lang tid, mens andre, som eksempelvis skybrud, kan ske med kort varsel. Derfor består planen for klimatilpasning i Tønder Kommune af både langsigtede strategier og kortsigtede tiltag, hvor det er nødvendigt. Tønder Kommunes vision for klimatilpasning er: At klimatilpasning fremadrettet indgår som en integreret del af planlægning og udvikling i kommunen. Konkret skal klimatilpasning indgå direkte i kommuneplanstrategi, kommuneplan, vand og natur handleplaner, spildevandsplan, vandforsyningsplan, beredskabsplan og lokalplaner vedrørende større ny udstykning og bebyggelse. Det vil sige at, vi tager hensyn til klimatilpasning på alle niveauer i planlægningen og sikrer at, der bliver taget højde for klimaforhold i kommunes udvikling. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder At klimatilpasning i Tønder Kommune bliver bred, helhedsorienteret og favner hele kommunen. Konkret skal vi lave analyser for hele kommunen, så vi har et oplyst grundlag til at arbejde videre med strategier for klimatilpasningen. Det vil sige at, vi tager højde for alle forhold i kommunen fra kyst til landbrug, fra by til naturlandskaber. At udvikle nødvendige klimatilpasningstiltag i synergi med andre formål. vision Konkret skal der hver gang der er behov for at lave klimatilpasningstiltag undersøges, hvilke andre formål og funktioner, der kan blive udviklet eller forbedret som del af samme projekt. Det kan være rekreative aktiviteter i byområder, naturgenopretning i det åbne land eller forbedring af infrastruktur. Ligeledes skal vi undersøge mulighederne for at lave klimatilpasningstiltag i forbindelse med almindelige planlægnings og anlægningsprojekter. Det vil sige, at klimatilpasning bliver en naturlig del af alle projekter. At Tønder Kommune arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med klimatilpasning. Konkret skal alle relevante interessenter samarbejde på tværs af fagligheder fra projektstart, så der bliver skabt gode forudsætninger for at finde nyskabende og helhedsorienterede løsninger til klimatilpasning i konkrete situationer. Det vil sige at, vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og organisationer. 11 / 53

12 Risikobillede Planportal Tilbage til Planportalen Denne første klimatilpasningsplan vil for første gang give et samlet billede af, hvor klimaforandringerne vil give risiko for oversvømmelser i Tønder Kommune. Risikobilledet er en vurdering af, hvor i kommunen potentielle oversvømmelser kan skabe størst skade, dannet på baggrund af kortlægningen. Risikobilledet er baseret på risikokort, som sammenholder sandsynligheden for oversvømmelser med værdierne i et område. Risikobilledet er baseret på den nuværende viden, som fremadrettet skal præciseres og udbygges til at indeholde flere detaljer og oplysninger. Risikobilledet er sammensat af to forskellige kortlægningstyper og giver to forskellige niveauer af kortlægning, som bliver vurderet på to forskellige måder. Kortlægningen for de kloakerede områder, som svarer til byerne, er mere detaljeret end kortlægningen for de ikke kloakerede områder, som svarer til det åbne land, som blot giver et overblik. Kortlægningen fremstår derfor også som separate afsnit i planen og er grafisk vist på to forskellige måder. Kortlægningen for byerne er interaktive GIS kort, mens kortlægningen for det åbne land er traditionelle papir kort med en lavere detaljeringsgrad. De to forskellige niveauer i kortlægning betyder, at de bliver vurderet forskelligt i et samlet risikobillede for Tønder Kommune. Overordnet kan kortlægningen af byerne give et billede af, hvor der kan blive problemer, mens kortlægningen af det åbne land indikerer, hvor vi har brug for at vide mere om klimaforandringerne. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Overordnet siger risikobilledet for Tønder Kommune, at oversvømmelser i byerne som følge af klimaforandringer forstærker de tendenser og situationer, vi oplever i dag. Risiko for oversvømmelse 12 / 53

13 Metoder og klimascenarier Kortlægningen af oversvømmelser i Tønder Kommune er fremskrevet til år Det vil sige at kortlægningen giver et billede af, størrelsen og udbredelsen af de oversvømmelser, vi kan forvente som følge af klimaforandringerne i år Denne første kortlægning af oversvømmelser i Tønder Kommune tager ikke højde for kumulative effekter af klimaforandringerne. Det vil sige, at vi betragter regnvand, havvand, grundvand og vandløb hver for sig. Kotlægningen tager ikke højde for de eventuelle oversvømmelser, som kan komme, når forskellige vandstande stiger eller øges samtidig. Eksempelvis viser kortlægningen ikke sammenhængen mellem oversvømmelser fra vandløb som følge af større nedbør og opstuvning i vandløb, som skyldes, at havvandsstanden i Vadehavet stiger. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Der er brugt forskellige metoder til de to forskellige niveauer af kortlægning for by og for det åbne land. Fælles for metoderne er, at de er fremskrevet til år 2050, og at de er baseret på samme klimascenarie: FN 's klimascenarie A1B. Dette er et middel scenario, som er anbefalet at benytte for fremskrivninger frem til år 2050 af statens vejledning for klimatilpasningsplaner. Der vil altid være usikkerheder ved beregningsmetoder. Ved fremskrivninger af klimaforandringer sker der desuden så meget inden for forskningen og den globale CO 2 udledning, at metoder og scenarier hurtigt bliver forældet. Ikke desto mindre er dette, selv med større usikkerheder, det bedste værktøj vi har, for fremskrivninger af klimaforandringer. Usikkerhederne for metoderne for kortlægningen er beskrevet under hver af de følgende afsnit oversvømmelseskort, værdikort og risikokort. Kortlægningen afspejler ikke risici som følge af tekniske svigt i anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse som eksempelvis digebrud, sluse- eller pumpesvigt. 13 / 53

14 Oversvømmelseskort Oversvømmelseskortene er sandsynlighedskort, som viser hvilke områder, der kan blive ramt af oversvømmelser, og hvor ofte det statiske set vil ske. Det fortæller ikke, hvilke konsekvenser eventuelle oversvømmelser vil medføre. Det fortæller risikokortene, som fremkommer ved at sammenholde oversvømmelseskortene med et værdikort. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder oversvømmelse 14 / 53

15 Kortlægning for byer Kortlægningen af de kloakerede områder omfatter byerne: Abild, Agerskov, Arrild, Bedsted, Brandrup, Bredebro, Brøns, Frifelt, Husum Ballum, Højer, Jejsing, Løgumkloster, Møgeltønder, Rangstrup, Rørkær, Sejerslev, Skærbæk, Toftlund, Tønder, Visby og Øster Højst. Se kortlægningen i boksen i højre side. For kloakerede områder er fremskrivninger af nedbør til år 2050 foretaget for gentagelsesperioder på 5, 10, 20, 50 og 100 år. Regn med en gentagelsesperiode på eksempelvis 10 år er en regnhændelse som statistisk set vil forekomme én gang hvert 10. år. Oversvømmelseskortet viser oversvømmelsernes udbredelse på terræn som følge af overbelastning af kloaksystemet eller steder, hvor vandet ikke kan komme væk. Vanddybder på under 15 cm i oversvømmelseskortet er ikke vist, da det er vurderet, at disse ikke vil give anledning til skade. Kortlægningen er beregnet ud fra et 5 x 5m grid, som fastsætter nøjagtigheden for oversvømmelserne. Kortet viser ikke, hvor problemet med oversvømmelserne er inden for 5 x 5 m (25 m 2 ). Beregningerne er baseret på en kombineret én og todimensionel hydrodynamisk afløbs og overflademodel. Den består af en terrænmodel og en hydrauliske model af regnen, som laver beregninger ud fra kloaksystemet og strømningsveje på overfladerne. Modellen beregner dynamisk voluminer og vandstande på terræn. Vandspejl i vandløb og grundvandsspejlet bliver beregnet ud fra et fastsat niveau. Dermed tager modellen ikke højde for de kumulative effekter, det vil sige, hvad der kan ske, når flere vandstande stiger på én gang. Det er eksempelvis når, der både regner kraftigt og grundvandsspejlet er steget. Det giver en upræcished, som der skal tages højde for ved brugen af kortlægningen. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Åbn interaktivt kort Oversvømmelseskortene er baseret på den viden, vi på nuværende tidspunkt har om kloakkerne. Den er nogle steder manglefuld. Se oversvømmelseskort for byerne i boksen til højre. 15 / 53

16 Screeningskortlægning for det åbne land Oversvømmelseskortene for det åbne land er opdelt i fire kategorier: Nedbør, havvand, vandløb og grundvand. Kortene er baseret på de screeningsværktøjer Staten stiller til rådighed. Kortene er beregnet ud fra en lav detaljeringsgrad efter et grid på 100 x 100 m. Det betyder, at hvis kortet viser risiko et sted, er det et udtryk for, at der indenfor 100 x 100 m på det sted, er risiko for oversvømmelse. Denne store skala giver usikkerheder. Metoderne til de fire kortlægninger er screeningsmetoder, det vil sige at de er grovkornet og hver især har nogle store usikkerheder. Resultaterne for kortlægning af det åbne land kan kun bruges på et meget overordnet niveau. Der kan ikke laves konkrete klimatilpasningstiltag på baggrund af denne kortlægning, det vil kræver yderligere viden. Screeningskortene for oversvømmelse i det åbne land samt metoden bag dem kan ses i denne baggrundsrapport. risikokortlaegning_for_det_aabne_land_for_toender_kommune.pdf (9.2 MB) Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Links Screeningsværktøjer fra klimatilpasning.dk 16 / 53

17 Værdikort Værdikortet er lavet ud fra samme metode for både byerne og det åbne land. Værdikortlægningen baserer sig på en vurdering af skadesomkostninger, altså værdien af de skader, der kan ske i tilfælde af oversvømmelse. Skadeomkostningerne ved oversvømmelse er værdisat med værdier fra 0,1 til 10 indenfor kategorierne: Bebyggelse, landbrugsjord, natur, anlæg og kulturarv. Værdisætningen kan ses her. Værdierne er sat ud fra en vurdering af værdi og omfang af skadsomkostninger samt samfundsmæssige konsekvenser af skadesomkostninger. Værdierne er angivet i point pr. m 2. Point angiver en værdi og en prioritering, som skal ses i forhold til kortlægningens overordnede detaljeringsniveau. Værdikortene giver et overordnet billede af det relative værditab i forhold til skadesomkostninger i Tønder Kommune. Ønsker man at anvende værdikortene i arbejdet med konkrete klimatilpasningsprojekter, anbefaler vi, at der bliver foretaget en individuel vurdering af værditab i det konkrete område. Se værdikort for byerne i boksen til højre. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Åbn interaktivt kort 17 / 53

18 Risikokort Risikokortene er resultatet er oversvømmelseskortene sammenholdt med værdikortet. Dermed viser risikokortene, hvor oversvømmelser vil gøre størst skade i Tønder Kommune. Risikokortene giver det første overblik over oversvømmelser som følge af klimaforandringer i Tønder Kommune. Risikokortene har udelukkende vejledende karakter, de kan bruges til at få et indblik i den generelle tilstand i kommunen. Risikokortene kan vise i hvilke områder, der behov for yderligere klimatilpasningsanalyser og tiltag. For at kunne bruge risikokortene til konkrete projekter skal de underbygges enten af konkret erfaring, som viser, at der tidligere har været problemer i området eller af en mere detaljeret analyse af området. Risikokortene giver et generelt billede, men de fortæller ikke noget om sommer og vinter scenarier. Derfor vil det nogle steder være nødvendigt at lave specifikke målinger og analyser på forskellige tidspunkter på året, for at få et præcist billede af risikoen for oversvømmelse. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder marsk 18 / 53

19 Risikokort for byer Planportal Tilbage til Planportalen Risikokortet viser, om der er lav, under middel, middel eller over middel risiko for skader som følge af oversvømmelser. For de kloakerede områder, altså byerne, er risikokortet detaljeret efter et 5 x 5 m grid. Det er nødvendigt, at se på områderne omkring det sted, hvor kortet viser en risiko, da der er en usikkerhed omkring præcis hvor oversvømmelserne kan opstå inden for det pågældende gridet. Efterfølgende er det nødvendigt, at lave en konkret vurdering af det specifikke område, som skal holdes op mod erfaringer fra tidligere problemer med oversvømmelser eller mere detaljeret målinger og analyse. Se risikokort for byerne i boksen til højre. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Åbn interaktivt kort 19 / 53

20 Screening af risiko for oversvømmelse af det åbne land Planportal Tilbage til Planportalen Risikokortet viser, om der er lav, under middel, middel eller over middel risiko for skader som følge af oversvømmelser. For de ikke kloakerede områder, altså det åbne land, er risikokortet opdelt i fire kategorier: Nedbør, havvand, vandløb og grundvand. Kortene er baseret på screeningsværktøjer, som Staten stiller til rådighed. Kortene er detaljeret efter et 100 x 100 m grid. Kortet viser således inden for et relativt stort område, den gennemsnitslige risiko for oversvømmelser. Denne store skala giver usikkerheder. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Resultaterne kan alene bruges på et meget overordnet niveau, som indikerer hvor i Tønder Kommune, der kan komme oversvømmelser. Der kan ikke laves konkrete klimatilpasningstiltag på baggrund af denne kortlægning. Det kræver mere detaljeret analyse for et bestemt område, før man kan vurdere den faktiske risiko i området. Links Screeningsværktøjer fra klimatilpasning.dk 20 / 53

21 Screening for risiko for oversvømmelse fra nedbør Kortene viser de områder i kommunen, som kan blive skadet ved oversvømmelser ved kraftig regn. Der er et kort for 2010 og et fremskrevet til Sammenholdt giver disse en fornemmelse af, hvor der sandsynligvis kommer flere oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Planportal Tilbage til Planportalen Status Kortene er udarbejdet med udgangspunkt i Naturstyrelsens lavningskort. De viser lavninger i terrænet, som kan forventes at blive fyldt med vand ved regn. Kortene er baseret på en simpel terrænanalyse og tager blandt andet ikke hensyn til lavningens udstrækning, vandets faktiske strømninger på overfladen, kloakeringer og dræning. Netop afvanding i form af pumpning ved Tøndermarsken og dræning ved landbrugsarealer er en afgørende mangel. Kortene kan derfor alene benyttes til udpegning af de bruttoområder i det åbne land, hvor der foreligger en teoretisk mulighed for oversvømmelse på grund af nedbør. Se screeningskortene af risikoen for oversvømmelse fra nedbør i det åbne land i linket i boksen til højre. Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Link til kort 2010 Link til kort / 53

22 Screening af risiko for oversvømmelse fra havvand Der er foretaget en screening af oversvømmelse fra havet i 2050 med udgangspunkt i temakort fra Naturstyrelsen. Det er sket ved at fremskrive vandstandsstigninger, der statistisk optræder hvert 10., 20., 30. og 50. år. Disse er sammenholdt med en terrænmodel. Screeningen er foretaget med udjævnede vandstande, for at vurdere med hvilken sandsynlighed havet stiger til over digetop i fremtiden. Der er ikke indregnet bølgepåvirkningens effekter. Det er en meget forsimplet tilgang. I virkeligheden sker oversvømmelser ved diger ofte, fordi bølgerne slår over diget og gnaver bagsiden af diget eller slår hul i forskråningen. De kortlagte oversvømmelsers hyppigheder på Rømø er stærkt overdrevne i forhold til de faktisk oplevede situationer. Det har ikke været muligt at analysere årsagen hertil, men skyldes formodentlig usikkerhed eller fejl i terrænmodellen. Dette er en grov forsimpling af virkeligheden, og oversvømmelseskortene skal derfor betragtes som absolut "worst case" scenarier på screeningsniveau. Kystdirektoratet har senest i 2011 vurderet på Vadehavdigernes sikkerhed, som den ser ud i det nuværende klima. Det kan du læse mere om i link boksen til højre. Kystdirektoratet vurderer overordnet, at alle de undersøgte diger har en tilstrækkelig styrke set i forhold til de beskyttet værdier. Se screeningskortene af risikoen for oversvømmelse fra havvand i det åbne land i linket i boksen til højre Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Link til kort 2010 Link til kort 2050 Links Digeanalyser fra Kystdirektoratet 22 / 53

23 Screening af risiko for oversvømmelse fra vandløb Der er lavet en simpel og usikker undersøgelse af, hvor problemområderne kan befinde sig, på baggrund temakort fra Naturstyrelsen. Kortene illustrerer, hvor terrænet langs vandløb er lavt. Det viser, hvor vandstanden bliver højere end terrænhøjden. Der er valgt et tilfældigt vandspejl, som er hævet 0,5 m. Dette angiver ikke nogen sandsynlighed for hvor ofte en sådan oversvømmelse vil forekomme. Der er altså ikke tale om en egentlig fremskrivning af vandstandsstigningen, men det indikerer, hvilke områder, der kan tage skade ved oversvømmelser. Kortlægningen fortæller ikke noget om sommer og vinter forhold, hvilket kan gøre det vanskeligt at vurdere risikoen i forhold til den reelle kapacitet i vandløbene. Kapaciteten i vandløbene skal ses i forhold til hvor store områder, der afvander til vandløbene. Det kan både være byområder eller landbrugsjord. Kortlægningen har udelukkende vejledende karakter og bør ikke lægges til grund for eventuelle klimatilpasningstiltag. Se screeningskortene af risikoen for oversvømmelse fra vandløb i det åbne land i linket i boksen til højre. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Link til kort 23 / 53

24 Screening af risiko for oversvømmelse fra grundvand Til brug for screening af risikoen for stigende grundvandsspejl er anvendt Naturstyrelsens grundvandskort udarbejdet af GEUS. Kortene viser grundvandetsniveauet fremskrevet til Kortet viser også, hvor grundvandet forventes at stige til 0 1 m under terræn, fra 2010 til Screeningsværktøjet undersøger variationer i grundvandsdannelse og dybde til grundvandsspejlet, hvor der er taget hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. Grundvandskortet giver et indtryk af, om et område bliver berørt af ændringer i grundvandsstand og grundvandsdannelse. Kortet tager ikke hensyn til lokale ændringer i dræningsforhold og vandindvindinger. Kortene har udelukkende vejledende karakter. Se screeningskortene af risikoen for oversvømmelse fra grundvand i det åbne land i linket i boksen til højre. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Kort Link til kort 24 / 53

25 Samlet risikobillede Det samlede risikobillede for oversvømmelser som følge af klimaforandringer i Tønder Kommune, bekræfter i stor udstrækning de situationer vi oplever i dag. Fremskrivningerne viser øget oversvømmelse og udbredelse af vandet de steder, hvor oversvømmelse også kan være et problem i dag. Fremskrivningerne stemmer overens med vores erfaringer og giver os gode forudsætninger for at forstå oversvømmelsernes faktiske omfang og konsekvenser. Risikobilledet er et afsæt til videre analyser af komplekse problemstillinger i bestemt områder. På den baggrund kan vi udvikle klimatilpasningsløsninger og starte en proces med alle relevante interesseret i et område. For byerne viser risikobilledet enkelte boligområder med lav risiko for skader ved oversvømmelse og enkelte bygninger med høj risiko. For boligområderne spiller kloakeringsforholdene en stor rolle. Fælles kloakerede boligområder vil blive separat kloakerede med tiden, hvilket vil ændre på afledningen af regnvand. Gennem en sådan omlægning er det muligt at klimatilpasse disse områder. For de enkelte bygninger, der er berørt af høj risiko, er det nødvendigt at se på den enkle ejendom og derudfra vurdere hvilke tiltager, der kan foretages. Det kan kræve yderligere analyse af forholdene et pågældende sted, før det er muligt at klimatilpasse. For det åbne land er risikobilledet inddelt i fire kategorier: Nedbør, havvand, grundvand og vandløb. Vi har endnu ikke nok viden til at beskrive, hvad der sker når disse forhold spiller sammen og påvirker områder på samme tid. Risikobilledet kan give en indikation af de steder i kommunen, der er brug for mere viden om klimaforandringerne. Der bør ikke iværksættes klimatilpasningstiltag alene på baggrund af dette risikobillede for det åbne land. Der tages specifikke forbehold for de enkle risikokort. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder oversvømmelse ved å 25 / 53

26 Rammer for Klimatilpasning Vi skal med denne første klimatilpasningsplan for Tønder Kommune sætte rammerne for, hvordan vi vil arbejde med klimatilpasning. De vil blive revideret, når klimatilpasning bliver et uddybet tema i næste kommuneplan for Tønder Kommune. Dette afsnit præciser hvilket niveau for klimatilpasning vi arbejder med. Retningslinjer og Generelle rammer for lokalplanlægning fastsætter hvad vi gør på et overordnet niveau. Det er på baggrund af risikobilledet og Tønder Kommunes mål og visioner for klimatilpasning. Principper til rammeområder beskriver, hvordan vi vil arbejde videre med klimatilpasning i revision af rammeområder i den kommende kommuneplan for Tønder Kommune. Klimatemaer beskriver klimaudfordringerne, risikobillede og de overordnede handlerum i forhold til en række temaer, som dækker de forskellige interesser i Tønder Kommune. Det er by, vandløb, kyst, grundvand, landbrug, landskab og kulturarv. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Relation til øvrige planer beskriver hvordan klimatilpasning påvirker den øvrige planlægning i Tønder Kommune. Ansvarsområder giver et indblik i hvilke aktører, der er relevante i forskellige situationer med klimatilpasning. regn i byen 26 / 53

27 Niveau for klimatilpasning Når ekstreme vejrhændelser som følge af klimaforandringer overskrider et vist niveau, er det ikke længere rentabelt at klimatilpasse. Udgifterne til at udbedre skader fra sådanne hændelser vil være lavere end investeringer i forebyggelse. Det kan være vanskeligt at præcisere, hvor en sådan linje skal gå, men serviceniveauet angiver et forpligtende niveau for, hvornår der skal klimatilpasses. Spildevandsplanen for Tønder Kommune fastsætter et serviceniveau for de kloakerede områder. Serviceniveauet markerer grænsen for, hvor ofte Tønder Kommune og Tønder Forsyning vil acceptere, at der forekommer oversvømmelser på terræn i de kloakerede områder. Serviceniveauet tillader oversvømmelser i fælles kloakerede områder én gang hvert 10. år og i separat kloakerede områder én gang hver 5. år. I fælles kloakerede områder er regnvand og spildevand blandet i ét system. Ved oversvømmelser herfra kan spildevandet komme op på terræn. I separat kloakerede områder er spildevand og regnvand separeret i adskilte systemer, hvor oversvømmelserne kun vil være fra regnvand. Serviceniveauet fra spildevandsplanen forbliver uændret, da risikokortene for de kloakerede områder viser, at det ikke vil blive omfattende problemer med oversvømmelser i fremtiden. I planlægningen arbejder vi med tre forskellige rammer for klimatilpasning, som tegner forskellige niveauer for klimatilpasning. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Links Spildevandsplan for Tønder Kommune Forebyggelse: At mindske sandsynligheden for oversvømmelser. Begrænsning: At mindske omfanget af oversvømmelser. Afhjælp: At mindske sårbarheden over for oversvømmelser. Forebyggelse: Planlægning for nye områder og konkret tiltag i eksisterende områder skal bevirke, at der kan håndteres mere regnvand på stedet. Planlægning for nye områder til byudvikling, skal allerede her tage højde for potentiel oversvømmelsesrisiko og muligheder for at klimatilpasningstiltag kan bidrage til en grønnere by. Begrænsning: At reservere større arealer til afledning af regnvand ved kraftig regn. Det kan være parker, boldbaner, lavtliggende marker eller engarealer, som er med til at begrænse omfanget af skaderne på bebyggelse eller infrastruktur i tilfælde af oversvømmelse. Afhjælpe: Hvis klimaforandringerne forårsager kraftige ekstremhændelser, er den generelle beredskabsplan og indsatsplaner gældende. Den afhjælper konsekvenserne af kraftig oversvømmelse. 27 / 53

28 Retningslinjer Ud fra risikobilledet og Tønder Kommunes mål for klimatilpasning er der udarbejdet retningslinjer for Tønder Kommune med hensyn til klimatilpasning. Der er også udarbejdet Generelle rammer for lokalplanlægning, som er mere specifikke. Retningslinje Detaljerede analyser af hvordan klimaforandringer påvirker oversvømmelsesrisikoen ved større vandløb med tilhørende å diger skal afsluttes inden Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Retningslinje Byudviklingen tilpasses klimaforandringerne ved at byudvikling skal foregå i klimasikre områder. Byudvikling i oversvømmelsestruede områder kan kun finde sted, hvis det parallelt i processen er teknisk og økonomiske muligt at klimatilpasse arealerne. Retningslinje I kystnærhedszonen skal nybyggeri have en minimum sokkelkote på 4,6 m DVR90. Retningslinje Ved større anlægsprojekter, herunder infrastruktur, skal der i det omfang, der er muligt indarbejdes klimatilpasningstiltag. Retningslinje Skader som følge af oversvømmelse fra kraftig regn skal begrænses ved at aflede overfaldevand til robuste områder, hvor vandet ikke skader væsentlige værdier. Retningslinje Ved udbygning og ændring af kloaksystemet skal der tages hensyn til øget belastning som følgende af klimaforandringer. Løsninger som også skaber eller øger rekreative værdier prioriteres. Retningslinje Udpegning af nye lavtliggende arealer herunder landbrugsarealer, som kan genoprettes til vådområde og tilbageholde vand, skal indgå i en samlet planlægning. Fremtidig planlægning skal vurderer disse arealers egnethed som bufferzoner til tilbageholdelse af vand ud fra en bred række af kriterier. Retningslinje Initiativer til klimatilpasning skal løbende forholde sig til nye analyser og viden om klimaforandringer samt nye teknologier til klimatilpasning. 28 / 53

29 Generelle rammer for lokalplanlægning Tønder Kommune fastsætter i dette kommuneplantillæg generelle rammer for lokalplanlægning, som skal sikre klimatilpasning og give mulighed for at klimatilpasning indgår som rekreative og æstetiske element i byudviklingen. Rammerne gælder alle arealanvendelser (11, 21, 31, 41, 51, 61, 71, 81, 91 jf. koder for arealanvendelse i kommuneplanen). Derudover er retningslinjerne også gældende for planlægningen Der skal i fremtidig lokalplanlægning fastsættes maksimale befæstelsesgrader. Befæstelsesgraden vurderes individuelt i forhold til lokalplanområdet. Grønne tage kan trækkes fra det befæstede areal. Delvis gennemtrængelig belægning kan også påvirke beregningen af befæstelsesgraden. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget Ved nybyggeri skal muligheden for grønne tage vurderes. Muligheden for grønne tage skal prioriteres i områder, som ikke er omfattet af bevaringsværdige helheder Regnvand skal for så vidt teknisk muligt løbe på overfladen til forsinkelsesbassiner eller nedsivningsarealer. Det er både på egen grund, i vejrabatter og i vandrender Regnvand skal indgå som et synligt, rekreativ og æstetisk element i byen, hvor det er muligt Regnvand fra større befæstede arealer, som p pladser og opholdsarealer, skal renses inden udledning til vådområder eller nedsivning. Dog kan regnvand uden speciel forureningsrisiko udledes eller nedsives lokalt. Udledning eller nedsivning af regnvand kan kun ske efter tilladelse fra kommunen. 29 / 53

30 Principper til rammeområder Kortlægningen bag risikobilledet vil blive inddraget i kommende kommuneplanlægningen og vil påvirke revisionen af rammeområder. For rammeområder udgør risikokortlægningen kun en del af det, der bliver taget højde for i revision af rammeområder i kommuneplanen. Grundvandsbeskyttelse, naturinteresser, kystbeskyttelsesregler og planlovens bestemmelser om byudvikling er også afgørende. I et stort perspektiv må vi se, om der er andre hensyn, som taler for eller imod at udtage områder fra byudvikling eller dyrkning til buffer zoner for oversvømmelse. Eksempelvis kan analyser vise, om det også vil være CO 2 nedsættende at udtage et oversvømmelsestruet lavbundsareal. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Revision af rammeområder kan betyde, at nogle områder fortsat ikke udlægges til byudvikling, men skal være buffer zoner i tilfælde af oversvømmelse. Det kan betyde, at ubebyggede områder bliver udtaget fra byudvikling og udvalgt som buffer zone, da de er oversvømmelsestruede. Det kan også betyde, at vi vil undersøge mulighederne for, at natur eller landbrugsarealer kan fungere både under normale situationer og som buffer zoner i ekstremsituationer. 30 / 53

31 Klimatemaer Klimaforandringer påvirker hele Tønder Kommune på forskelligvis i forskellige områder. Samtidig er lovgivningen for kloakerede byområder og det åbne land forskellige. Ved at betragte klimatilpasning i forhold til en række forskellige temaer kommer vi omkring hele kommunen og sikrer et oplyst grundlag for det fremtidige arbejde med klimatilpasning. Klimatilpasning og by Klimatilpasning og Vandløb Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Klimatilpasning og Kyst Klimatilpasning og Grundvand Klimatilpasning og Landbrug Klimatilpasning og Landskab Klimatilpasning og Kulturarv 31 / 53

32 Klimatilpasning og By Planportal Tilbage til Planportalen Nogle af de mest sårbare områder overfor oversvømmelser er i byerne, der har værdifulde bygninger, infrastruktur og funktioner med stor samfundsmæssig værdi som skoler, sundhedshuse og el forsyningsstationer. Byerne har store befæstede arealer og er derfor generelt mere sårbare overfor oversvømmelser forårsaget af regn end det åbne land. Der er simpelt hen mere vand som skal ledes væk pga. de befæstede arealer, hvor der ingen nedsivning sker. I områder med fælles kloakering er der desuden risiko for, at en blanding af regn og spildevand løber ud i naturen eller kommer op af kloaker i byen. Regnvand i byer kan betragtes som en ressource. Klimatilpasning af byer, til at kunne håndtere mere regnvand, giver mulighed for at bruge vand som et aktivt element i bylivet. Rekreative områder og pladser i byen kan blive forgrønnet og forskønnet samtidig med, at byen bliver klimatilpasset. Derfor skal vi med klimatilpasningsprojekter i byen søge en synergieffekt med andre formål samt finde et æstetisk udtryk, som forbedrer omgivelserne. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Risikobilledet viser, at enkelte boligområder er i lav risiko for skader ved oversvømmelse, og at enkelte bygninger er i høj risiko. Kloakeringsforholdene spiller en vigtig rolle for boligområder, som er fælles kloakerede. Fælles kloakerede boligområder vil blive separat kloakerede med tiden, hvilket vil ændre på afledningen af regnvand. Ved en sådan omlægning af kloakeringen er det muligt at klimatilpasse disse områder. Se hvilke oversigten over fælleskloakerede områder i Spildevandsplanen. Der bør tages en individuel vurdering af den enkelte bygning i høj risiko for oversvømmelse og hvilke tiltag, der kan foretages. Det kan eksempelvis være afkobling af regnvand, grønt tag eller sikring af afløb. Rammerne for klimatilpasning i byerne er for offentlige arealer, offentlige bygninger og kloaker fastsat ved lovgivning. Disse områder bliver sikret i henhold til det serviceniveau, som er fastsat i spildevandsplanen (i fælles kloakerede områder én gang hvert 10. år og i separat kloakerede områder én gang hver 5. år). Grundejere er selv ansvarlige for at beskytte sin klæder mod oversvømmelse og hele ejendommen mod større oversvømmelser end dem, som serviceniveauet dækker. Handleplanen beskriver aktuelle tiltag og initiativer for klimatilpasning i byen. regn i byen Links Spildevandsplan for Tønder Kommune 32 / 53

33 Klimatilpasning og Vandløb Det skønnes, at der er mellem og km vandløb og grøfter i Tønder Kommune. Cirka km er offentlige og bliver vedligeholdt af kommunen, og de øvrige er private vandløb og grøfter. Vandløbene i Tønder Kommune tjener dels til afledning af overfladevand og dels som værdifulde landskabs og naturelementer med levested for fisk, dyr og planter i mange tilfælde. Klimaudfordringerne vil præge de mange vandløb, men det er vanskelligt at fremskrive, hvordan og hvor meget vandløbene vil blive påvirket. Det er blandt andet fordi at geologi, størrelse, udformning, fordampning og tilstrømning varierer fra det ene vandløb til det andet. Vi vurderer dog, at der kommer større udsving i vandmængderne i vandløbene i sommer og vinter perioderne. Risikobilledet for vandløbene viser, at de udsatte områder fortrinsvis er beliggende på hedesletter og marsk, hvor landskabet er fladt og faldet på vandløbene forholdsvis lille. Screeningen viser, at det er ådale, naturområder og landbrugsarealer, der fortrinsvis er berørte af oversvømmelser, og at større sammenhængende byområder ikke bliver berørt. Vandløbsstrækninger, som løber gennem de inddigede områder og afvander til Vadehavet gennem sluser, bliver særlig udfordret. Det drejer sig om større vandføring fra oplandet og ændrede sluseåbningstider på grund af havstigninger eller hyppigere stormflod. Når sluserne er lukkede, kan vandløbene ikke komme af med vandet, som derfor ophober sig i vandløbet. Specielt for Tøndermarsken kræver problemstillingen særlig opmærksomhed. Her har de store vandløb ådiger, hvor der kan ophobe sig vand mellem. Vandet kan stige til et niveau, der ligger over det omgivende landskab og bebyggelser. Klimaforandringerne vil på sigt medføre hyppigere og højere vandstand mellem ådigerne og vil derfor udfordre den nuværende ådigesikkerhed. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder vandløb Rammerne for klimatilpasning af vandløb er sat af den eksisterende vandløbslov, men også naturbeskyttelseslove, vand og naturplaner påvirker vandløbene. Det kræver vandløbsmyndighedernes tilladelse, at imødekomme klimaforandringer ved ændring af vandløb. Initiativet til at rejse og finansiere vandløbsreguleringer og afvandingsprojekter, ligger overvejende hos dem, der får gavn og nytte af projektet. Læs mere om ansvarsfordelingen i forskellige situationer her. Tønder Kommune vil arbejde for at få en bedre kortlægning af klimaforandringernes påvirkning af de større vandløb. De store vandløb har oplande mod øst. Det kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser at klimatilpasse disse. 33 / 53

34 Klimatilpasning og Kyst Klimaforandringer betyder øget havvandsstigning samt øget risiko for stormflod. Det kan have stor betydning for Tønder Kommune, hvor kyststrækningen er et meget værdifuldt og rekreativt naturområde. Havdigerne, som beskytter størstedelen af de lavtliggende marskområder langs kysten mod oversvømmelse, vil blive udsat for en større belastning. Vi må forvente, at der komme flere stormfloder med højere vandstand. Derfor at det vigtigt, at tage højde for betydningen af den udvikling klimaforandringerne har på kystområdet. Tønder Kommune foretager regelmæssige observationer af digernes tilstand i samarbejde med Kystdirektoratet og Digelagene. Det er Tønder Kommunes mål at beskytte befolkningen og væsentlige samfundsinteresser mod stormflod, oversvømmelse og erosion samt at øge befolkningens mulighed for færdsel langs kysten. Risikobilledet for kyststrækninger er baseret på en screening af oversvømmelser som følge af havvandsstigninger i Det viser sjældne oversvømmelser ved digerne ved Vadehavet, men fortæller ikke noget kvalificeret om digesikkerheden. Screeningen for at Rømø er yderst usikker og siger ikke noget kvalificeret om de faktiske forhold. De eksisterende rammer for kystbeskyttelse og kystsikring, som reguleres af kystbeskyttelsesloven, udgør også rammerne for klimatilpasning af Tønder Kommunes kyststrækning. Loven bliver administreret af Kystdirektoratet. Tønder Kommune udtaler sig til Kystdirektoratet i sager om kystbeskyttelse, der påvirker kommunes kyststrækning. Tønder Kommune vil arbejde for løbende at tilegne sig mere viden om klimabetinget havvandstigninger og konsekvenserne heraf. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder kyst Links Kommuneplan for Tønder Kommune Kystbeskyttelseslov 34 / 53

35 Klimatilpasning og Grundvand Grundvandsspejlet er generelt højt i Tønder Kommune. Det betyder at, klimaforandringerne vil udfordre mange områder, hvor de øgede mængde regnvand ikke kan nedsive. Der er også særlige klimaudfordringer de steder, hvor grundvand i visse perioder står meget højt. Planportal Tilbage til Planportalen Status De klimatiske forhold på Rømø skaber udfordringer og muligheder, som ikke findes andre steder i Tønder Kommune. Grundvandet har altid stået højt på Rømø, og der har været tradition for at leve med de klimatiske forhold. Det har været ved at bygge på værft eller forhøjninger i landskabet og ved kun at benytte sommerhuse i de tørre perioder (om sommeren). Denne tilgang med at klimatilpasse brug og adfærd, er den sikreste måde at imødekomme klimaudfordringer på. Risikobilledet viser, at kun få områder vil opleve en stigning i grundvandet. Derfor vil Tønder Kommune fokusere på de nuværende grundvandsforhold. Høj grundvandsstande udfordringrer håndteringen af regnvand i visse byer og byområder. Det bør håndteres inden for rammerne af spildevandsplanen. Vi forudser også, at der vil være ejendomme i det åbne land, som ikke kan forbedre deres rensning af spildevand ved nedsivning. Tønder Kommune vil følge udviklingen med nye analysemetoder inden for klimaforandringer og grundvandsstigninger. Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder grundvand 35 / 53

36 Klimatilpasning og Landbrug Klimaudfordringerne for landbruget omfatter risiko for oversvømmelse som følge af øget nedbør, øget vandstand i vandløbene og højt grundvand. Landbruget udgør en vigtig del af Tønder Kommunes erhverv og traditioner. Derfor er det vigtigt at sikre, at udvikling i landbruget klimatilpasses og mulighederne for nye grønne teknologier udnyttes. Planportal Tilbage til Planportalen Status Risikobilledet viser, at landbrugsområder er i risiko for at blive påvirket af oversvømmelser fra både vandløb og regn. Desuden kan højt grundvand spille en rolle i nogle områder. Dette gør det ofte kompleks at finde ud af præcist, hvor problemet opstår og dermed hvad der er en god løsning. Derfor er en yderligere individuel analyse af områder i risiko for oversvømmelse vigtig, før klimatilpasningsprojekter kan udvikles. Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Klimatilpasningsplanen har lovmæssigt størst fokus på oversvømmelser i kloakerede områder, som konsekvens af klimaforandringer. Ved oversvømmelser som følge af nedbør er lodsejeren ansvarlig for at klimatilpasse på sin grund. Oversvømmelser af offentligt vandløb på mark er som udgangspunkt ikke Tønder Kommunes ansvar, da Tønder Kommune alene er forpligtet til normal vedligeholdelse af vandløbene ifølge vandløbsregulativerne. Læs mere om ansvarsfordelingen ved oversvømmelse her. Rammerne for klimatilpasning beskriver hvordan Tønder Kommune vil arbejde med forskellige muligheder for at udlægge eller reservere nogle lavbundsarealer i risikoområder til buffer zoner for oversvømmelse. Her kan der blive tale om landbrugsjord som udlæg til buffer zoner. Billeder landbrug 36 / 53

37 Klimatilpasning og Landskab Tønder Kommune har nogle helt unikke landskaber som marsk, mose, kyst og ikke mindst Vadehavet, som er udpeget til Nationalpark. Disse landskaber rummer et dyreliv, som er vigtig at tage højde for i klimatilpasningen. Landskaberne har stor værdi for Tønder Kommune ikke mindst for turismen. Landskabet vil gradvist ændre sig, som klimaforandringer forårsager varmere og vådere vejr. Planportal Tilbage til Planportalen Status Risikobilledet viser, at nogle landskabsområder risikerer større og hyppigere oversvømmelser. Mange landskaber er robuste i sig selv og kan klare enkelte ekstremhændelser, men tilbagevendende hændelser kan sætte sine spor i landskabet. Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Der skal tages højde for klimaforandringernes påvirkning af de landskabelige værdier, særligt de bevaringsværdige kulturlandskaber: Tønder Marsken og Ballum Marsken. Marsken skal fortsat udvikle sig og gradvist tilpasse sig klimaforandringerne, som en naturlig proces. Eventuelle klimatilpasningstiltag vil blive vurderet individuelt i forhold til det specifikke landskab. Ved udvikling af klimatilpasningstiltag i det åbne land vil vi bestræbe os på at skabe bedre vilkår for naturen gennem disse initiativer. Billeder landskab 37 / 53

38 Klimatilpasning og Kulturarv Planportal Tilbage til Planportalen Kulturarv er værdifuld og omfangsrig i Tønder Kommune i form af fredede og bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og kulturlandskaber. Mange af disse er placeret og konstrueret efter de givne klimatiske forhold, men vi skal være opmærksom på, at klimaforandringerne påvirke dem. Fortidsminder kan være uerstattelige, og det er langt mere omfattende at restaurere kulturarv end at sætte nybyggeri i stand. Kulturarven har en stor fælles kulturel og historisk værdi ikke bare for Tønder Kommune, men hele Danmark. Derfor er kulturarven også et vigtig aktiv for turismen i Tønder Kommune. Risikobilledet viser, at kulturarven traditionelt set er klimatilpasset og derfor ikke i stor risiko for at blive ramt af oversvømmelser. Tønder Kommune vil være opmærksomme på hvordan fremtidige analyser viser, at kulturarven påvirkes af klimaforandringerne. Da vores kulturarv er unik med hensyn til væftsbebyggelse, vil Tønder Kommune betragte kulturarven individuelt i forhold til klimaforandringerne. Hvis der opstår tilfælde hvor vi skal klimatilpasse kulturarv vil Tønder Kommune være aktiv i at udvikle projekter, hvor også nationale interessenter og eventuelle private organisationer bidrager til at sikre vores fælles kulturarv. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder kulturarv 38 / 53

39 Relation til øvrige planer Klimatilpasningen i Tønder Kommune kan betragtes på flere niveauer i forhold til den generelle planlægning i kommunen. Hvordan indholdet i denne klimatilpasningsplan påvirker de øvrige planer i Tønder Kommune kan ses i handleplan for klimatilpasning. På et overordnet strategisk niveau er klimatilpasningsplanen i sammenhæng med Den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark, Tønder Kommuneplan og Tønder Kommunes Planstrategi "Grænseløs virkelighed". Fremover vil klimatilpasning indgå som et uddybet tema i kommende kommuneplaner og med tiden blive en integreret del af den øvrige strategiske planlægning i Tønder Kommune. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. I kommende kommuneplaner vil klimatilpasning have stor betydning for arealudlægning, overordnede rammeområder og retningslinjer for Tønder Kommunes fysiske udvikling. Klimatilpasning spiller en stadig større rolle i byudviklingen. I kommende midtbyplaner og udviklingsplaner for de 5 centerbyer vil klimatilpasnings formål og hensyn fremgå tydeligt og målbart. Klimatilpasning indgår også som del af kommende lokalplaner for større byggeog anlægsprojekter. Statens vand og naturplaner er bindende for de planer og projekter, som kommunerne vil gennemføre. Kommunerne skal lave handleplaner for at opfylde de mål, som statens planer udstikker. Klimatilpasningsprojekter kan være med til at opfylde de mål, der er sat i vand og naturplanerne. Spildevandsplanen for Tønder Kommune viser, hvordan spildevandet bliver renset i kommunen. Spildevandsplanen fastlægger, hvordan kloakerne skal udvides samt hvordan regnvand og spildevand skal håndteres. Tønder Forsyning er ansvarlig for driften af spildevandsanlæg. Projekter, som skal sikre byer og byområder mod oversvømmelser på grund af klimaforandringer, skal fremgå af spildevandsplanen. Tønder Forsyning kan være med til at betale for projekterne i byerne, hvis det er beskrevet i spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal følge retningslinjer fra kommune- og vandplanen. Tønder Kommune har en generel beredskabsplan, som beskriver, hvordan Tønder Kommune yder en forsvarlig indsats i ekstraordinære situationer og håndterer omfattende hændelser. Derudover har Tønder Kommune også særlige delberedskabsplaner for stormflod og ådiger. Ekstremme situationer med risiko for voldsomme oversvømmelser klimatilpasser vi ikke til. Her tager beredskabsplanen over. Det er sjældent, at sådanne ekstraordinære situationer opstår. Links Kommuneplan for Tønder Kommune Spildevandsplan for Tønder Kommune 39 / 53

40 Ansvarsområder Klimatilpasning er en tværfaglig disciplin, som involverer fagfolk, forvaltninger og organisationer såvel som borgere på tværs af interesse områder. Derfor skal klimatilpasningstiltag være helhedsorienteret og gerne favne flere problemstillinger og fagområder i samme projekt. Dette skaber gode muligheder for fælles involvering i og finansiering af projekter. Samtidig er det vigtigt at afklare hvilke aktører, der har hvilke ansvarsområder ved klimatilpasning. Dette kan være komplekst, da der er flere forskellige love, som påvirker klimatilpasningsområdet. Standardiserede modeller for finansiering af anlæg og drift af klimatilpasningsprojekter er stadig under udvikling. Tønder Kommune vil gerne hjælpe med at afklare ansvarsfordeling og finansiering ved klimatilpasningsprojekter. Ansvarsfordelingen kan variere fra situation til situation og vil, derfor blive vurderet individuelt i hvert tilfælde. Overordnet kan man sætte nogle retningslinjer op for, hvem du skal henvende dig til hvornår: Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Tønder Kommune Tønder Forsyning Grundejerne 40 / 53

41 Tønder Kommune Tønder Kommune er ansvarlige for vedligeholdelse af offentlige arealer, som veje, pladser og grønne områder. Her skal kommunen sikre, at kloakkerne har tilstrækkelig kapacitet. Det sker gennem spildevandsplanen og derved det fastsatte serviceniveau. For ikke kloakerede områder fastsætter vandløbsregulativer og kystbeskyttelsesloven under hvilke forudsætninger, Tønder Kommune har et ansvar. Når kommunen følger regulativerne for vedligeholdelse af vandløb, har kommunen ikke erstatningspligt for eventuelle oversvømmede arealer ned til vandløb. Ansvaret for klimatilpasning af vandløb ligger som udgangspunkt hos dem, der har gavn og nytte. Hvis der er særlige almene samfundsmæssige interesser som eksempelvis befolkningens sikkerhed eller miljømæssige målsætninger, vil kommunen også kunne klimatilpasse vandløb. Tønder Kommune er ansvarlig for kystbeskyttelse sammen med Kystdirektoratet, som er myndighed på kystbeskyttelsesloven. Tønder Kommune står for det fremskudte dige ved Højer, og skal sikre de fastlagte dimensioner og vedligeholdelsen af diget. Tønder Kommune har sammen med Kystdirektoratet administrativt økonomisk tilsyn med digelagene, som driver og vedligeholder digerne. Klimaforstærkning af digerne vil være nye projekter, der skal behandles efter kystbeskyttelsesloven. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder offentlige arealer 41 / 53

42 Tønder Forsyning Tønder Forsyning er ansvarlig for afledning af regnvand, spildevand og vand fra terræn ved regnhændelser, der forekommer op til hvert 5. til 10. år i de kloakerede områder. Det betyder også at Tønder Forsyning ikke har ansvaret for vand i kældre. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Tønder Forsynings område 42 / 53

43 Grundejerne Planportal Tilbage til Planportalen Det er dit ansvar at beskytte din ejendom mod vand i kælderen. Tønder Forsyning skal sikre mod vand i stueplan, hvis du bor i et kloakerede område, op til serviceniveauet. For offentlige arealer er kommunen hovedansvarlig. Det betyder eksempelvis, at hvis din ejendom bliver oversvømmet af regn og spildevand fra en offentlig vej, skal du henvende dig til kommunen. I tilfælde af ekstrem skybrud sikrer beredskabsloven, at kommune yder en forsvarlig indsats mod skader i sådanne situationer, men hverken kommune, forsyningen eller staten er ansvarlig for at beskytte bebyggelse mod oversvømmelse. Du kan vælge selv at beskytte din ejendom mod oversvømmelse udover det serviceniveau, forsyningen og kommune har fastsat. Som boligejer kan du altid hjælpe til med at mindske presset på kloakkerne. Du kan sørge for at aflede så meget regnvand som muligt på egen grund. Du kan læse mere om, hvordan du kan beskytte din ejendom i Planens betydning for min ejendom. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder vand i boligområde 43 / 53

44 Handleplan for Klimatilpasning Planportal Tilbage til Planportalen Handleplanen for klimatilpasning tager udgangspunkt dels i risikobilledet og dels i Tønder Kommunes mål og vision for klimatilpasning. Detaljeringsniveauet i risikokortene er afgørende for, hvor præcis handleplanen kan være. Handleplanen beskriver, hvad Tønder Kommune vil gøre for at klimatilpasse kommunen. Disse handlinger er beskrevet i det følgende. De ønskede resultater af handleplanen er ikke beskrevet, da de afhænger af de enkle projekters endelige udførsel. Handleplanen viser hvordan, vi konkret vil arbejde med klimatilpasning i Tønder Kommune. Helhedsorienteret klimatilpasning beskriver hvordan vi arbejder med klimatilpasningsplanlægning, som en integreret del af planlægningen i Tønder Kommune. Handlingerne er opdelt i Yderligere analyser og Klimatilpasningsprojekter, disse fastlægger hvilke initiativer til projekter Tønder Kommune vil arbejde for bliver gennemført. Handleplanen beskriver, hvilke klimatilpasningstiltag Tønder Kommune vil arbejde for. De konkret tiltag og projekter er ikke i gang endnu. Dermed er projektbeskrivelse, de involverede parter i projekter, finansiering af projekter og ikke mindste det endelige resultat af projekter ikke på plads. Der ligger en naturlig uvished om, hvordan projekter vil udvikle sig. Dette er også en mulighed for at være med til at præge et projekt som interesseret borger, interesseorganisation eller direkte involveret grundejer. Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder klar til regn 44 / 53

45 Yderligere analyse af klimaforandringer For at sikre en robust udvikling, som tager højde for klimaudfordringerne arbejder, Tønder Kommune med langsigtede strategier. Vi vil analysere en række forhold for at give et kvalificeret bud på hvordan klimaforandringerne påvirker os her i Tønder Kommune. Først på den baggrund kan der investeres i de nødvendige klimatilpasningstiltag. Særligt for områder i det åbne land er det vigtigt med yderligere kortlægning og analyse. Dels fordi, kortlægningen er af meget overordnet karakter for det åbne land, og dels fordi manglende viden om komplekse vandløb, gør det til en stor udfordring at skabe overblik. Tønder Kommune vil arbejde for at iværksætte analyser på følgende områder: Havvandsstigninger Vi har brug for mere viden om havvandstigningernes konsekvenser for digesikkerhed, kystudvikling, vadehav og anden kystnatur. Den viden kan vi indhente ved at styrke samarbejdet med Kystdirektoratet, andre myndigheder og vidensinstitutioner for at fremme analyser, videndeling og kompetenceudvikling. Grundvandsanalyser Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder vand i det åbne land Nogle kommuner og regioner har i samarbejde med GEUS fået lavet grundvandskort. Tønder Kommune vil følge med i udviklingen med kortlægningen og vil, hvis det bliver relevant også undersøge mulighederne for at gennemføre en lignende kortlægning. Vandløbsanalyser Risikobilledet for vandløb har store usikkerheder. Det er derfor nødvendigt med mere indgående viden om vandløbene, før vi kan træffe beslutninger om eventuelle klimatilpasningstiltag. Fremadrettet vil der blive udarbejdet mere detaljerede vandløbsmodeller, der knytter sig til væsentlige samfundsmæssige interesser i forskellige sammenhænge som eksempelvis vandplanlægning og naturgenopretning. Disse modeller vil kunne indgå i kommende analyser af klimaforandringerne. Tønder Kommune vil arbejde for at analysere, i hvilken udstrækning vi kan samle eksisterende modeller og data og bruge det til en overordnet analyse af oversvømmelsesrisikoen ved de større vandløb. For Vidå i Tøndermarsken, hvor ådiger og afvandingssystemet beskytter byområder og tekniske anlæg, har Tønder Kommune iværksat en analyse af vandstande under et fremtidigt klima og de potentielle oversvømmelsesområder. Analysen forventes færdig i Tønder by Tønder Forsyning vil som led i et projekt om intelligent styring af regnvand iværksætte yderligere analyser af risikoen for oversvømmelse i Tønder by. 45 / 53

46 Helhedsorienteret klimatilpasning Klimatilpasning skal fra start være del af hele planlægningsprocessen i Tønder Kommune. Det kræver, at vi arbejder tværfagligt både internt i Tønder Kommune og eksternt med alle relevante interessenter. På følgende konkrete måder inddrager vi klimatilpasning i planlægning og drift: Klimatilpasning skal indgå i den strategiske planlægning og vil, derfor blive et uddybet tema i den kommende kommuneplan for Tønder Kommune. Gennem retningslinjer og generelle ramme for lokalplanlægning skal vi sikre, at der ikke bliver udlagt oversvømmelsestruede arealer til byudvikling eller bebyggelse uden, at der parallelt i processen findes tekniske mulige og økonomiske rentable løsninger på klimatilpasning af arealerne og håndtering af overfladevandet. Endvidere vil rammeområderne blive revideret i næste kommuneplan. Vi skal udarbejde en procedure for klimatilpasning i lokalplaner. Således at hver gang der bliver lavet en lokalplan for ny bebyggelse af en væsentligt størrelse, skal der tages højde for klimaet fra start i processen. Lokalplanvedtægter kan begrænse befæstede arealer, hvilket reducerer afstrømningen af overfladevand. Der er muligt, at lave robuste løsninger, som håndterer regnvandet fra tage og befæstede overflader, samtidig med at der skabes rekreative værdier. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Klimatilpasning af de kloakerede områder er et vigtigt element i spildevandsplanen. Derfor er det vigtigt at klimatilpasning forholder sig til spildevandplanen i disse områder. Hvis et projekt påvirker overfladevandet i de kloakerede områder og fremmer klimatilpasning, men ikke er i overensstemmelses med spildevandsplan, kan der udarbejdes et tillæg til spildvandsplanen. Vi vil klimatilpasse Tønder Kommunes egne bygninger og udearealer, hvor der er et behov for det. Når vi ombygger, vedligeholder og energirenoverer bygningerne, vil vi undersøge mulighederne for at klimatilpasse. Det kan være ved at opsamle og forsinke regnvandet, grønne tage og minimere befæstede udearealer eller installere højvandslukker til afløb. helhedsorienteret arbejde Klimatilpasning kan med fordel indtænkes i næsten alle anlægsprojekter. Derfor vil Tønder Kommune samarbejde med Tønder Forsyning om at udvikle et princip for, hvordan vi arbejder med klimatilpasning ved anlægsprojekter. Det kan eksempelvis være vejprojekter, grønne fælles arealer, ny parkeringspladser, når Tønder Kommune selv bygger nyt eller renoverer bygninger. Når vi planlægger et projekt, skal vi undersøge mulighederne for at indarbejde klimatilpasningstiltag. Vi kan optimere og spare anlægsomkostninger ved eksempelvis at skifte varmerør, lægge ny belægning og klimatilpasse en vejprofil på samme tid. Ved kommende projekter med klimatilpasning i grønne byområder, offentlige pladser, veje og lignende vil Tønder Kommune sikre, at klimatilpasningstiltag bliver vedligeholdt, så de fungerer optimalt. Nogle projekter kan være et samarbejde mellem Tønder Kommune og Tønder Forsyning, hvor drift såvel som anlæg bliver fordelt mellem parterne. Tønder Kommune er desuden opmærksom på, at klimaforandringerne kan ændre eksisterende forhold således, at nogle områder skal vedligeholdes anderledes eller oftere for at være tilpasset til fremtidens klima. 46 / 53

47 Samarbejde mellem kommune, forsyning og borgere Klimatilpasning er en forholdsvis ny disciplin, og det er endnu ikke fuldt afprøvet i praksis, hvilke lovgrundlag er afgørende for klimatilpasning. Finansieringen af klimatilpasningstiltag rejser også en række spørgsmål. Disse vil blive afklaret i løbet af de nærmeste år, når klimatilpasningsprojekter er gennemført i hele landet. Ét er dog sikkert: Det kræver et bredt samarbejde at gennemføre klimatilpasningsprojekter. Ofte er det ikke én part, der har det fulde ansvar for klimatilpasning, det er derimod en fælles opgave. Borgerinvolvering er vigtig for at gennemføre klimatilpasningsprojekter og opnå den bedste drift. Tønder Forsyning har mulighed for at finansiere de fleste typer af regnvandshåndtering over spildevandsbidraget. Hvis ønsket er at udforme et område til at kunne rumme regnvand og samtidige kunne fungere som rekreativt område, er det muligt at søge Forsyningssekretariatet om at kunne finansiere det over spildevandsbidraget. Der er også mulighed for at opdele et større projekt i eksempelvis regnvandshåndering og byfornyelse, hvor finansieringen ligeledes bliver opdelt. Der kan være også tilfælde, hvor klimaforandringer berører en eller flere grundejere, og Tønder Kommune og Tønder Forsyning har ikke ansvar eller beføjelser til at hjælpe. Det kan være vanskeligt at se, hvilke muligheder man som borger har i sådanne situationer. Tønder Kommune bakker op omkring borgerinitiativer og vil gerne hjælpe med at afklare ansvarsfordeling og muligheder i forhold til relevant lovgivning ved problemstillinger med klimatilpasning. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder samarbejde 47 / 53

48 Proces Klimatilpasning er del af en planproces med forskellige faser, som tager højde for forskellige dele af klimatilpasning. Den strategiske planlægning afklarer, hvorfor vi klimatilpasser og hvad vi gør på et overordnet niveau. Den fysiske planlægning afklarer hvad vi kan gøre mere præcist og hvor. Her er kortlægningen afgørende. De fysiske projekter afklarer hvor præcis vi kan gøre noget og hvordan. Driften af et projekt afklarer hvordan vi skal vedligeholde klimatilpasningsprojekter, så de fungerer optimalt. Processen kan ses i diagrammet nedenfor, og bliver konkretiseret i afsnittet helhedsorienteret klimatilpasning. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Det er vigtigt at have indgående kendskab til alle faser i et klimatilpasningsprojekt. Hvis en projektidé er i overensstemmelse med den eksisterende planlægning, herunder retningslinjer og rammeområder, er det forholdsvis nemt at gennemføre projektet. Hvis en projektidé derimod ligger udenfor den eksisterende planlægning, er det nødvendigt at undersøge forholdene nærmere. Enten er der behov for en ny og mere præcis kortlægning, som giver belæg for at ændre rammeområder ellers skal projektet placeres inden for et mere hensigtsmæssigt rammeområde. 48 / 53

49 Klimatilpasningsprojekter Tønder Kommune vil arbejde for at igangsætte konkrete initiativer og projekter for klimatilpasning på kort sigt. Tiltagene bliver igangsat i perioden, hvor denne første klimatilpasningsplan er glædende ( ). Planlægningsprojekter Pilot projekter Initiativer Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder regnvejr 49 / 53

50 Planlægningsprojekter Tønder Kommune vil arbejde med klimatilpasning som en del af de fremtidige udviklingsplaner for Tønder og de fem centerbyer: Toftlund, Skærbæk, Løgumkloster, Bredebro og Højer. Tønder Kommune vil udarbejde en lokalplan med klimatilpasning i fokus for Rosinfelt etape II. Denne lokalplan skal være et foregangseksempel for kommende lokalplaner for udstykning af nye byggegrunde i Tønder Kommune. Tønder Kommune vil videreudvikle og konkretisere Tønder Midtbyplan således, at klimatilpasningstiltag indgår i de konkrete projekter Tønder Midtbyplan beskriver. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Tønder Kommune vil undersøge nye måde at inddrage klimatilpasning for offentlige bygninger og udearealer i arbejdet med drift og vedligeholdelse. Tønder Brandvæsen og Tønder Kommune vil undersøge mulighederne for at lave en fælles indsatsplan for oversvømmelse. Den skal samle de eksisterende indsatsplaner for henholdsvis ådiger og stormflod samt omhandle oversvømmelser fra regn. Ved at se samlet på oversvømmelser bliver snitflader tydeligt defineret mellem klimatilpasning og at afhjælpe kraftigt oversvømmelse som følge af klimatilpasning. Indsatsplanen for oversvømmelse skaber klarhed over, hvad der skal ske, og hvem der skal handle før, under og efter en oversvømmelse. Tønder Kommune vil i forbindelse med egne driftsopgaver og myndighedsopgaver, arbejde for at digeanlæg til beskyttelse mod oversvømmelse, administreres og vedligeholdes i god og forsvarlig stand, herunder med henblik på at kunne modstå fremtidige klimaændringer. 50 / 53

51 Pilot projekter Tønder Forsyning og Tønder Kommune vil samarbejde om et projekt i Tønder by, hvor radar målinger vil blive brugt til intelligent at styre kloakafstrømninger af regnvand i tilfælde af kraftig regn. I den forbindelse er det muligt at anlægge nye regnvandsbassiner i Tønder by, som også tjener rekreative formål. Projektet er nu i en fase for behovsafdækning og idéudvikling. Det ligger derfor stadig åbnet, hvilke konkrete tiltag, hvor og med hvilke interessenter projektet ender med. Tønder Forsyning er projektleder på projektet, som bliver støttet af Grøn Omstillings Fond. Spildevandsplanen fastlægger projekter til håndtering af spilde og overfladevand i kloakerede områder. Tønder Forsyning står for at gennemføre disse projekter. Nogle af disse projekter omfatter klimatilpasning. Generelt kan projekter fastsat af spildevandsplanen om overfladevand, kloakrenovering, kloakering af det åbne land og omlægning til separat eller spildevands kloakering have indflydelse på oversvømmelsesrisikoen i et område. Derfor skal alle klimatilpasningsprojekter forholde sig til spildevandsplanen. For større projekter et det muligt at lave et tillæg til spildevandsplanen. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder vand i byen 51 / 53

52 Initiativer Som del af et større projekt undersøger Tønder Forsyning sammen med Tønder Kommune mulighederne for at bruge forskellige lokaliteter i Tønder by som regnvandsbassiner. Det er et initiativ, der udover at klimatilpasse også kan forskønne og forgrønne byens rekreative arealer og dermed skabe større herlighedsværdi for borgerne. Tønder Nord er i spildevandsplanen udpeget til fokusområde. Området er udlagt til et nyt erhvervsområde, og det har højt grundvand og hydraulisk overbelastede vandløb. Det udfordrer til håndteringen af overfladevand, der kan blive løst som en del af et klimatilpasningsprojekt. En undersøgelse af digesikkerheden i Vidå har vist, at det har en positiv effekt på digesikkerheden at øge reservoirkapacitet nedstrøms i åsystemet. Flere reservoirområder kan blive etableret som attraktive naturområder eller blive kombineret med landbrugsdrift. Tønder kommune vil tage initiativ til, at mulighederne for sådanne områder bliver undersøgt nærmere. Tønder Kommune vil kortlægge potentialet for klimatilpasning i synergi med naturforbedrende tiltag. Det gælder tilbageholdelse af overfladevand ved hjælp af ådalsprojekter, mose og vådområder. I sådanne naturgenopretningsprojekter bliver vandløbene og ådalene ført tilbage til mere naturlige tilstande. Udrettede vandløb bliver snoet igen, og der kan bliver dannet små søer. Det kan have en positiv klimatilpasningsvirkning, da vandløbene så kan rumme mere vand. Samtidig giver projekterne en række andre naturgevinster. Eksempelvis har Tønder Kommune netop udarbejdet en rapport om mulighederne for forbedring af afvanding og natur ved Brede Å. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder regnvejr Tønder Kommune vil undersøge muligheder for at sikre forsyningen af klæg til ådigerenovering og forstærkning. Dette vil ved indvinding give ny natur. Tønder Kommune er meget opmærksom på, hvordan klimaforandringer påvirker Rømø. Vi vil løbende vurdere nye metoder og ny forskning, som vi kan bruge til dels at kortlægge, hvordan klimaforandringer påvirker Rømø, og dels at undersøge mulighederne for at afhjælpe nogle af klimaudfordringerne med nye teknologier. 52 / 53

53 Planens betydning for min ejedom Afsnittet om Risikobilledet giver et overblik over, hvordan vi kan forvente, at klimaforandringerne påvirker Tønder Kommune. Kortmaterialet i denne første klimatilpasningsplan giver en fremskrivning af klimaforandringerne i byerne (de kloakerede områder), men kun en løs vurdering af klimaforandringerne i det åbne land (de ikke kloakerede områder). Det kan give dig som borger et billede af, hvilke områder er særlig truet af oversvømmelser. Som borger er du i udgangspunktet selv ansvarlig for at klimasikre din ejendom. Du kan læse mere om ansvarsfordelingen mellem dig, Tønder Kommune og Tønder Forsyning i tilfælde af oversvømmelse. Der er en række ting du kan gøre for at klimatilpasse din ejendom: Tønder Kommune og Tønder Forsyning opfordrer private grundejere både for boliger og erhverv at til klimatilpasse egen grund. Dette kan ske ved Lokal Afledning af Regnvand (LAR), som blandet andet omfatter lokale regnbede, grønne tage og forsinkelsesbassiner. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er langt fra alle steder i Tønder Kommune, hvor jordbunden egner sig til nedsivning. Nedsivningsanlæg kræver en tilladelse fra Tønder Kommune. Planportal Tilbage til Planportalen Status Klimatilpasningsplanen er endeligt vedtaget. Billeder Tønder Forsyning og Tønder Kommune kan gennem spildevandsplanen udpege særlige boligområder til at træde ud af regnvandskloakeringen. Det kan ske, hvis der i området er gode forudsætninger for at kunne håndtere regnvandet på egen grund. I disse tilfælde kan det være muligt for at få tilbagebetalt dele af tilslutningsbidraget. Der er mulighed for at fundraise til projekter med nytænkende løsninger eller projekter af større omfang. Du kan som individuel borger eller i en gruppe søge om penge til at få gennemført et idéprojekt til klimatilpasning. De fleste støttemuligheder kræver en høj grad af borgerinvolvering. Tønder Kommune vil støtte op om borger initiativer til klimatilpasning med vejleding og rådgivning. Pulje til Grønne Ildsjæle. Det er muligt for enkelte personer eller foreninger og organisationer at gå sammen om at søge penge til klimatilpasningsprojekter. I handleplan for klimatilpasning kan du se, hvilke tiltag Tønder Kommune og Tønder Forsyning vil tage for at klimatilpasse de områder i Tønder Kommune, som er påvirket af klimaforandringer. regnvejr Links LAR metoder Pulje til Grønne Ildsjæle 53 / 53

54

55

56

57

58

59

60 ± Abild Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

61 ± Agerskov Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

62 ± Arild Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

63 ± Bedsted Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

64 ± Branderup Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

65 ± Bredebro Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

66 ± Brøns Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

67 ± Frifelt Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

68 ± Husum-Ballum Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

69 ± Højer Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

70 ± Jejsing Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

71 ± Løgumkloster Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

72 ± Tønder Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

73 ± Møgeltønder Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

74 ± Rangstrup Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

75 ± Rørkær Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

76 ± Sejerslev Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

77 ± Skærbæk Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

78 ± Toftlund Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

79 ± Tønder Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

80 ± Tønder Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

81 ± Møgeltønder Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

82 ± Øster Højst Værdikort Lav Under middel Middel Over middel Høj

83 ± Abild Lav Under middel Middel Over middel Høj

84 ± Agerskov Lav Under middel Middel Over middel Høj

85 ± Arild Lav Under middel Middel Over middel Høj

86 ± Bedsted Lav Under middel Middel Over middel Høj

87 ± Branderup Lav Under middel Middel Over middel Høj

88 ± Bredebro Lav Under middel Middel Over middel Høj

89 ± Brøns Lav Under middel Middel Over middel Høj

90 ± Frifelt Lav Under middel Middel Over middel Høj

91 ± Husum-Ballum Lav Under middel Middel Over middel Høj

92 ± Højer Lav Under middel Middel Over middel Høj

93 ± Jejsing Lav Under middel Middel Over middel Høj

94 ± Løgumkloster Lav Under middel Middel Over middel Høj

95 ± Løgumkloster Lav Under middel Middel Over middel Høj

96 ± Rangstrup Lav Under middel Middel Over middel Høj

97 ± Rørkær Lav Under middel Middel Over middel Høj

98 ± Sejerslev Lav Under middel Middel Over middel Høj

99 ± Skærbæk Lav Under middel Middel Over middel Høj

100 ± Toftlund Lav Under middel Middel Over middel Høj

101 ± Tønder Lav Under middel Middel Over middel Høj

102 ± Tønder Lav Under middel Middel Over middel Høj

103 ± Visby Lav Under middel Middel Over middel Høj

104 ± Øster Højst Lav Under middel Middel Over middel Høj

105 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan

106 SMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2013

107 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING 4 OBLIGATORISK MILJØVURRING? 6 SCREENINGSSKEMA 6 KONKLUSION 9 2

108 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan FORMALIA HVAD ER EN SMV SCREENING? En SMV screening er en Strategisk Miljø Vurdering. Formålet med SMV screeningen er at vurdere miljøkonsekvenser og belyse mulige alternativer af planer og programmer, mens de er under udarbejdelse. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 936 af 24/09/2009) skal der foretages en vurdering af, om planerne vil få en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at kunne få en væsentlig virkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Hvis planforslaget ikke antages at påvirke miljøet væsentligt, skal afgørelsen og begrundelse herfor, offentliggøres med oplysning om klagemuligheder. Forud for en eventuel miljøvurdering og udarbejdelse af miljørapporten skal der udarbejdes en scoping. Scopingen som fastlægger hvilke temaer, der skal undersøges nærmere og i hvilket omfang i en miljørapport. Hvis projektet står på lovens bilag 3 eller 4 er miljøvurderingen obligatorisk. Man kan i de tilfælde undlade screeningen og starte med scopingen. OFFENTLIGGØRELSE Hvis SMV screeningen viser at der skal udarbejdes en miljøvurdering, skal screeningen og scopingen sendes i høring hos relevante myndigheder. Efter denne høring kan en miljørapport udarbejdes, enten som en del af lokalplanens redegørelse, eller som et selvstændigt dokument. Miljørapporten offentliggøres sammen med lokalplanen og følger lokalplanens offentlighedsfase på mindst 8 uger. LÆSEVEJLEDNING Screenings- og scopingnotatet behandler de temaer, der er nævnt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. For hvert tema gennemgås en række relevante emner, som hver vurderes med afkrydsning og tilføjelse af bemærkninger. Afkrydsningsmulighederne beskrives nedenfor: Ikke relevant planen vurderes ikke at blive påvirket af emne. Ubetydelige planen vurderes, ud fra den forhåndenværende viden, kun at medføre minimale påvirkninger i forhold til emnet. Vurderingen begrundes i bemærkningsfeltet. Mindre betydelige planen, vurderes ud fra den forhåndenværende viden, ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning i forhold til emnet. Emnet skal derfor ikke undersøges nærmere i en miljøvurdering. Vurderingen begrundes i bemærkningsfeltet. Væsentlig planen vurderes, ud fra den forhåndenværende viden, at give anledning til en påvirkning i forhold til emnet, der bør undersøges nærmere i en miljøvurdering. Emner, der afkrydses i feltet Væsentlig 3

109 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan skal miljøvurderes, og vil blive opsamlet i afsnittet Konklusionen/ Scoping sidst i notatet. Til sidst i screeningsskemaet gives en samlet overordnet vurdering. Her beskrives en samlet overordnet vurdering af bemærkningerne til de emner, som er vurderet til at kunne medføre en mindre væsentlig påvirkning i området. Ligeledes kan forhold som forventes at medføre en overordnet positiv påvirkning af området indgå Konklusion / Scoping her sammenfattes resultatet af den indledende screening og en eventuel scoping. Af konklusionen fremgår det, hvorvidt planen vurderes at få en mindre væsentlig indvirkning på miljøet, så der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, eller om der er emner som skal behandles nærmere i en egentlig miljøvurdering. 4

110 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan INDLEDNING Beskrivelse af planforslaget Denne screening er udarbejdet for Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune, som er et kommuneplantillæg til Tønder Kommuneplan Det er den første klimatilpasningsplan for Tønder Kommune, den omfatter hele kommunen på et strategisk niveau. Klimatilpasningsplanen omfatter kortlægning af oversvømmelser som følge af klimaforandringer for hele kommunen. Kortlægningen er på det overordnede screeningsniveau for det åbne land (de ikke kloakerede områder) og på et mere detaljeret niveau for byerne (de kloakerede områder). Der er store usikkerheder forbundet med kortlægningen. Disse er afgørende for den efterfølgende vurdering og brug. Klimatilpasningsplanen omfatter en handleplan, der fastsætter strategi, områder til yderligere kortlægning og arbejdsmetoder vedrørende klimatilpasning. Derudover nævnes en række handlinger i form af konkrete tiltag og initiativer til projekter. Den overordnet forventede virkning af disse strategier, metoder og handlinger vurderes i denne screening. Klimatilpasningsplanen primære formål er at sikre at udviklingen og eksisterende forhold i Tønder Kommune er robust overfor fremtidige klimaforandringer. Dette sker ved forebyggelse gennem klimatilpasset planlægning, ved at begrænse omfanget af oversvømmelse gennem rammer for konkrete projekter og ved at afhjælpe i ekstremtilfælde gennem beredskabsplanlægning. Forudsætning De konkrete handlinger og projekter, som klimatilpasningsplanen beskriver, screenes ikke her, da de ikke er endelig fastlagt endnu og vil kræve en yderligere planlægningsproces at gennemgøre. Det forudsættes at konkrete handlinger og projekter, som gennemføres som følge af eller med baggrund i klimatilpasningsplanen, vil blive SMV screenet og eventuelt efterfølgende miljøvurderet som selvstædige projekter eller del af anden planlægning. Det kan eksempelvis være en lokalplanproces for et projekt med klimatilpasning eller at en strategi påvirker revision af et rammeområde i næste kommuneplan. I alle tilfælde vil disse planer og projekter bliver SMV screenet i en ny planproces. Derfor tager denne screening udgangspunkt i de rammer for klimatilpasning, som beskrives og delvist iværksættes i kommuneplantillæg. Screeningen tager højde for de handlinger og strategier, som planen beskriver på et overordnet niveau. 5

111 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan OBLIGATORISK MILJØVURDERING? Er planen omfattet af Miljøvurderingsloven? Fastlægger planen rammer for anlægstilladelser eller arealanvendelser? [MVL 1.3, nr. 1] Screeningsafgørelse i henhold til MVL 3 Påvirker planen et Natura 2000-område væsentlig? Nej x Nej x Ja Miljøvurdering Ja Omfatter planen projekter på lovens bilag 3/4? [MVL 3,1, nr. 1 og 3] Ja Nej x Er der tale om mindre område på lokalt plan eller små ændringer i gældende plangrundlag? [MVL 3,2] Vil planen kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet? jf. screeningsskema [MVL 3,1, nr. 3 og 3,2] Ja x Nej x Nej Ja Kommuneplantillægget fastsætter de overordnede rammer for Tønder Kommunes klimatilpasning. Der vil ikke være tale om en obligatorisk miljøvurdering, da realiseringen af klimatilpasningsplanen nødvendiggør yderligere planlægning og konkrete projekter. Der vil med andre ord ske en yderligere konkretisering af planlægningen, hvor de enkle planer og projekter kræver selvstændige SMV screeninger og eventuelt miljøvurderinger. SCREENINGSSKEMA Kan planen medføre ændringer i eller påvirkninger af: Væsentlige Mindre betydende Ubetydelige Ikke relevant Bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af hvad der bør undersøges nærmere. Bymiljø og Landskab Byarkitektonisk værdi x Klimatilpasningsplanen lægger de strategiske rammer for kommende klimatilpasningsprojekter, der kan forskønne byområder samtidig med at der klimatilpasses. Landskabelig værdi x Klimatilpasningsplanen giver mulighed for, at landskabelige værdier kan øges samtidig med at der klimatilpasses. Grønne områder x Klimatilpasningsplanen muliggør, at områder kan forgrønnes samtidig med at der klimatilpasses. Friluftsliv/rekreative aktiviteter x Klimatilpasningsplanen muliggør, at ny rekreative aktiviteter kan sammenkobles med klimatilpasningstiltag. Kulturarv Bevaringsværdige/fredede bygninger x Ingen konkrete tiltag vurderes at påvirke disse. 6

112 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan Bevaringsværdige kulturlandskaber x Planen udpeger større vandløb og havdiger til yderligere analyse af klimaforandringer i det åbne land, dette kan omfatte kirkelandskaber. Der er ingen konkret tiltag planlagt i områderne. Fortidsminder og områder x Ingen konkrete tiltag vurderes at påvirke disse. Kirkelandskab/kirkeomgivelser x Planen udpeger større vandløb og havdiger til yderligere analyse af klimaforandringer i det åbne land, dette kan omfatte kirkelandskaber. Der er ingen konkret tiltag planlagt i områderne. Arkæologiske forhold x Ingen tiltag er så konkrete at der tages stilling til arkæologiske forhold. Sten- og jorddiger x Ingen konkrete tiltag tager stilling til sten- og jorddiger Andre kulturmiljøer x Ingen konkrete tiltag vurderes at påvirke disse områder. Natur Dyreliv x Klimatilpasningsplanen kan have mindre betydning for dyreliv. Eventuelle konkret projekter er afgørende og skal vurderes individuelt. Planteliv samt biologisk mangfoldighed x Klimatilpasningsplanen kan have mindre betydning for plantelivet. Eventuelle konkret projekter er afgørende og skal vurderes individuelt. Beskyttet naturområder (NBL 3) x Klimatilpasningsplanen kan have mindre betydning for beskyttet naturområder. Eventuelle konkret projekter er afgørende og skal vurderes individuelt. Beskyttelses- og byggeliner (NBL 16-17) x Ingen konkrete tiltag vurderes at påvirker disse Biologiske korridorer x Ingen tiltag vurderes at påvirker disse Vand Grundvand x Klimatilpasningstiltag vil ikke påvirke grundvandbeskyttelse eller ressourcer. Særlige drikkevandsinteresser OSD x Ingen tiltag vurderes at påvirke disse områder Nitratfølsomme indvindingsoplande NFI x Ingen tiltag vurderes at påvirke disse områder Tag- og Overfladevand x Klimatilpasningsplanen kan have betydning for overfladevand. Det vil dog kræve yderligere planlægning eller tilladelser. Udledning af spildevand x Klimatilpasningsplanen kan have betydning for udledning af spildevand. Hvis de forhold ændres væsentligt som følge heraf kræver det yderligere planlægning. Jord Jordforurening x Ingen tiltag vurderes at føre til øget jordforurening Jordbundsforhold x Planen åbner for projekter, som kan påvirke jordbundsforhold. Det kræver dog yderligere planlægning eller tilladelser. Luftforurening x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Støj og vibrationer fra virksomhe- x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette 7

113 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan der Trafik Sikkerhed/tryghed x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Energiforbrug x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Trafikmønstre x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Trafikstøj x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Klimapåvirkninger Vindforhold x Tiltag vil have en neutral indvirkning på vindforhold Skyggevirkninger x Tiltag vil have en neutral indvirkning på skyggeforhold Reflekser x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Ressourceanvendelse Arealforbrug x Klimatilpasningstiltag kan ændre areal forbrug både i positiv og negativ retning. Dette vil kræve yderligere planlægning. Energiforbrug x Nogle tiltag kan øge energiforbruget eksempelvis at pumpe vand væk. Dette kræver yderligere planlægning eller tilladelser. Vandforbrug x Klimatilpasningstiltag kan påvirke vandbruget positivt eksempelvist ved brug af regnvand til havevanding. Produkter, materialer, råstoffer x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Kemikalier, miljøfremmede stoffer x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Affald, genanvendelse x Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Befolkning og sundhed Offentlig service x Klimatilpasningsplanen har minimal indflydelse på offentlig service. Arbejdsmiljø X Ingen tiltag vurderes at påvirke dette Tilgængelighed (fx handicappede) X Klimatilpasningsplanen kan få indflydelse på tilgængelig. Dette kræver yderligere, mere detaljeret planlægning. Ulykkesrisiko (fx brand, eksplosion, giftpåvirkning) x Planen kan mindske risikoen for oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Påvirkning af naboområder x Planen vil kunne påvirke naboområder. Kumulative effekter Indbyrdes forhold mellem faktorer x Tønder Kommune har ikke fuldt overblik over klimaforandringernes kumulative effekter. Klimatilpasningstiltag kan påvirke en indbyrdes forhold, dette skal vurderes individuelt for hvert projekt gennem yderligere planlægning. Led i større planlægning? x Klimatilpasning er del af kommuneplanlægningen. Miljøvurdering? Ja N Bemærkninger ej X Samlet set er der en del af klimatilpasningsplanen, som vil påvirker forholdene. Nogle vurderes at kunne have en positiv påvirkning andre en mindre betydende påvirkning. Når en del af disse overordnede strategier og retningslinjer føres ude i livet, vil det kræve en mere konkret planlægning for de enkle projekter. Denne planlægning skal SMV screenes individuelt. 8

114 FORSLAG SMV Screening / Scoping Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan KONKLUSION I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til klimatilpasningsplan for Tønder Kommune, har Tønder Kommune foretaget en indledende screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009) skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer og programmer som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. SMV screeningen viser at forslaget til klimatilpasningsplan for Tønder Kommuneplan ikke er omfattet af et krav om miljøvurdering jf. samtlige punkter ovenfor. Der skal foretages en yderligere konkretisering af planlægningen før den fastlægger rammerne for anlægstilladelser jf. punkt 1 og 3. Planen påvirker ikke internationale naturbeskyttelsesområder jf. punkt 2. Screeningen viser, at planen ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning i forhold til de screenede emner. Derfor kan det konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering jf. 3 stk. 2 9

115 Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT

116 Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde Løgumkloster Orbicon A/S Niels Bohrs Vej Esbjerg Projektnummer Projektleder Udarbejdet af KMJE KMJE/TOWO/AVJE/PEMO/JTPE/HLAR Kvalitetssikring KMJE/HLAR Revisionsnr. 1.1 Godkendt af JANK Udgivet

117 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund Oversvømmelseskort for kloakerede områder Oversvømmelseskort for vandløb Grundlag Metode Resultat Anvendelse af kortet Oversvømmelseskort for hav Grundlag Metode Resultat Anvendelse af kortet Oversvømmelseskort for Nedbør i lavninger Grundlag Metode Resultat Anvendelse af kortet Oversvømmelseskort for grundvand Grundlag Metode Resultat Anvendelse af kortet Værdikortlægning Grundlag Metode... 32

118 7.2.1 De menneskelige gener og skader De økonomiske skadesomkostninger De miljømæssige skadesomkostninger De samfundsmæssige skadesomkostninger Resultat Kortlægning af risiko for oversvømmelse Metode Resultat Anbefalinger Referencer... 45

119 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 1. INDLEDNING Dette notat beskriver kortlægningen af risikoen for oversvømmelser og kan udgøre grundlaget for prioritering af indsatserne til klimatilpasning i Tønder Kommune. Rapporten er udarbejdet af Orbicon i samarbejde med arbejdsgruppen for klimatilpasning, som består af deltagere fra forvaltningen i Tønder Kommune. Arbejdet er udført i perioden oktober - november Baggrund I henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen er Tønder Kommune forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for klimatilpasningen i forbindelse med Kommuneplan 2013 /1/ Den nedenstående figur viser klimatilpasningsplanens hovedelementer, som de er vist i vejledningen om klimatilpasningsplaner fra Naturstyrelsen /2/. Det nærværende projekt har fokuseret på udarbejdelse af et risikobillede for kommunen (markeret med rød kasse). Kloaksystemet i kommunen drives af Tønder Forsyning, som leverer oversvømmelseskort for de kloakerede områder udarbejdet af rådgivningsfirmaet Krüger A/S. De øvrige kort for det åbne land udarbejdes vha. Naturstyrelsens temaplaner. Det skal kraftigt understreges, at den anvendte kortlægningsmetode er en overordnet screenings kortlægning. Den har til formål at indikere, hvor der muligvis kan opstå oversvømmelsersrisici ved et fremskrevet klima Kortlægningen kan således ikke anvendes som beslutningsgrundlag for umiddelbart at iværksætte klimatilpasningstiltag. Det vil forudsætte nærmere undersøgelser. 5 / 45

120 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Kortlægningsmetoden opfanger ikke sammenhængende risici, eksempelvis mellem hav og vandløb (stuvningseffekter). Kortlægningen omfatter ligeledes ikke protentielle risici, der udløses ved tekniske svigt af anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse, eksempelvis digebrud ved stormflod. Kortlægningen er udarbejdet med baggrund i de kort, der er til rådighed hos Naturstyrelsen og er baseret på simple terrænanalyser. Der anvendes en højdemodel, der er en digital model, det vil sige en digital repræsentation af terrænet, hvor koter er opgjort i celler på 1,6 gang 1,6 m. Højdemodellen har en gennemsnitlige nøjagtighed på 6 cm på koten (se mere på under Data i Kystplanlæggeren). Ved hjælp af højdemodellen kan landskabet screenes for områder, det vil være vanddækket ved forskellige vandstande, og på den måde får man et billeder af arealer, som potentielt vil være i en risikozone. Der er en del usikkerheder ved højdemodellen - blandt andet er nogle sluser ikke repræsenteret korrekt, ligesom rørunderføringer og rørbroer ved vandløb også er forbundet med usikkerheder. Endvidere observeres det ofte, at digers højde er underestimeret i højdemodellen. Dette hænger blandt andet sammen med, at højdemodellen er et udtryk for den gennemsnitlige terrænhøjde i 1,6 m celler. Højdemodellen er forsøgt forbedret på disse områder, og har ligeledes været i offentlig høring, men der kan stadig være fejl i modellen. 6 / 45

121 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 2. OVERSVØMMELSESKORT FOR KLOAKEREDE OMRÅDER Der er udarbejdet oversvømmelseskort for kloakerede områder i Tønder Kommune, der viser i hvilke områder, der er sandsynlighed for oversvømmelse ved forskellige kraftige regnhændelser. Oversvømmelseskort og værdikort er udarbejdet af Krüger A/S, og er ikke beskrevet nærmere i dette notat. 3. OVERSVØMMELSESKORT FOR VANDLØB 3.1. Grundlag Naturstyrelsen har stillet en række temakort til rådighed på der viser udbredelser af oversvømmelser ved stigende vandspejl for vandløb med ækvidistance på 10 cm, med udgangspunkt i de registrerede vandspejl ved etabelering af kortene/højdemodellen. Kortene indeholder således ingen informationer om sandsynligheden for, at en hændelse vil optræde. Der er ikke foretaget hydrauliske beregninger eller anvendt hydrologiske data. Data og startvandstanden er tilfældig. Dette bevirker, at der er store usikkerheder forbundet med at anvende vandløbekortene til oversvømmelseskortlægning, da man ikke ved, hvor tit en hændelse vil ske og med hvilken vandspejlsstigning. Dertil kommer, at vandspejlet ved kysten har stor indflydelse på især de slusepåvirkede vandløbs nedre strækninger. Dette kan ikke opfanges med den kortlægningsmetode, som er stillet til rådighed her. Tønder Kommune har data om vandføring og vandspejl til rådighed via hydrauliske målestationer i nogle af vandløbene. Disse data vil kunne anvendes til en mere konkret vurdering af oversvømmelsesrisici ved at anvende forskellige modelværktøjer. Dette arbejde er dog mere tidskrævende, og kræver flere oplysninger om de enkelte vandløb, og er derfor ikke egnet som screeningsværktøj for alle kommunens vandløb, som i første omgang er formålet ved risikokortlægningen Metode Vandløbene medtages i kortlægningen som en screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb, idet det ikke er muligt at sige noget om sandsynligheden for at oversvømmelsen vil ske. Det er således uvist om oversvømmelserne er realistiske eller urealistiske. En screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb er opnået ved at anvende vandløbenes vandspejlsstigning sammen med kommunens værdikort - man vil således kunne se, om værdifulde områder i kommunen vil blive påvirket, hvis oversvømmelsen skulle ske. 7 / 45

122 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 3.3. Resultat For at bestemme hvilke oversvømmelseskort, der skulle anvendes i screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb, anvendte Orbicon Naturstyrelsens temakort for henholdsvis 30, 50, 70 og 100 cm vandspejlsstigning i vandløbene. Med baggrund i det tilgængelige kortgrundlag fra Naturstyrelsen er det overhovedet ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på om oversvømmelser er realistiske indenfor intervallet på cm vandspejlsstigning. Dette kan kun gøres ved lokalt at opstille mere avancerede modelberegninger, hvilket ligger uden for denne screening. Til det videre arbejde med risikokortlægningen er derfor anvendt en vandspejlstigning på 50 cm, som svarer til det midterste interval i Naturstyrelsens kortgrundlag. Kortet ses på figur 3-1. Det formodes at arealerne i de øvre vandløbsstrækninger er overvurderet i udbredelse. Figur 3-1: Oversvømmelsekort baseret på Naturstyrelsens 0,5 m vandspejlsstigning i vandløbene på 100x100 m grids. Korten anvendes til screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne. 8 / 45

123 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Et samlet kort med vandspejlsstigninger ses på figur 3-2. Figur 3-2: Oversvømmelseskort for vandløb ved 30, 50, 70 og 100 cm vandspejlsstigninger baseret på Naturstyrelsens kort. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 3.4. Anvendelse af kortet Den teoretiske oversvømmelse fra vandløb fortæller noget om, hvilke områder der vil blive påvirket, hvis vandspejlet stiger 50 cm med udgangspunkt i den vandspejlskote, der var i vandløbene, da terrænmodellen blev udarbejdet. Det er ikke muligt at sige om vandspejlsstigningen vil ske, eller hvornår den vil ske. Kortet kan anvendes sammen med værdikortet til at screene for, om der er områder med stor værdi, der kan blive påvirket af oversvømmelse. Tønder Kommune kan derefter vælge at udpege områder, hvor der evt. skal arbejdes videre med en mere detaljeret modellering af risiko for oversvømmelse. 9 / 45

124 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Screening for skader som følge af oversvømmelser fra vandløb i 2010 ved 0,5 m vandspejlshævning i vandløbene ses på figur OVERSVØMMELSESKORT FOR HAV 4.1. Grundlag Grundlag er temakort fra Naturstyrelsen. Der er benyttet følgende referencer: Kystdirektoratet: Højvandsstatistikker Transportministeriet Kystplanlæggeren: Metode I dette afsnit beskrives metoden screening for oversvømmelser fra havet. Der anvendes koter for havspejlsniveau ved 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser (gentagelseperioder) i dag og i år Til vurdering af potentiel oversvømmelse ved de forskellige gentagelsesperioder anvendes Naturstyrelsens lag for havoversvømmelse, nedtaget fra Kortforsyningen.dk. Disse lag er pt. i høring, og forbundet med en del usikkerhed, som diskuteret nedenfor i afsnittet 4.4 om anvendelse af kortene. Enhver tolkning af kortene for sandsynlighed for havoversvømmelse og afledte risikokort bør foretages med disse forbehold in mente. Figur 4-1 viser Kystdirektoratets estimat af nuværende havspejlsniveauer med gentagelsesperioder på 20, 50 og 100 år. 10 / 45

125 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 4-1: Stormflodshøjder (i dag) ved gentagelsesperioder på T=20 (øverst tv), T=50 (øverst th) og T=100 (nederst). Kilde: Kystplanlæggeren på Det fremgår af figurerne, at stormflodshøjden varierer langs kysten, og særligt er der forskel på højden rundt om Rømø, og langs fastlandets kyst. Der vælges derfor én stormflodshøjde for hver hændelse ved Rømø, og en anden langs fastlandets kyst. For at undgå abrupte spring i de lag der repræsenterer stormflodernes højde, er det endvidere valgt at lade hver gentagelsesperiodes stormflodsniveau være repræsenteret af kun én kote for Rømø og én kote for fastlandkysten. Denne kote er for fastlandet 11 / 45

126 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse fundet ud fra Kystdirektoratets Højvandsstatistik for st. 3, Ballum Sluse, da denne station fint stemmer overens med de i Figur 4-1 angivne værdier for Fastlandskysten. Kurven for st.3 Ballum sluse fremgår af Figur 4-2. Havspejlsniveauet for gentagelsesperioden T=5 år er fundet ved ekstrapolation af kurven. Figur 4-2. Højvandsstatistik, St. 3 Ballum Sluse. Kilde: Kystdirektoratets Højvandsstatistikker Fra Rømø findes der højvandsstatistik fra St. 2, Havneby Havn (Figur 4-3). 12 / 45

127 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 4-3. Højvandsstatistik, St. 2 Havneby Havn. Kilde: Kystdirektoratets Højvandsstatistikker Det fremgår imidlertid af Figur 4-1, at stormflodshøjderne rundt om Rømø varierer, og derfor er stormflodshøjden ved T=20, T=50 og T=100 fundet som tilnærmede gennemsnitsværdier i Figur 4-1 og ikke aflæst direkte af Figur 4-3 (Tabel 4-1). De tilsvarende værdier er i Højvandsstatistikken for Havneby Havn: T100=4,37, T50=4,17 og T20=3,90 m DVR90). Forskellen mellem stormflodshøjderne for T=20 og T=50 imellem Rømø og Fastlandet er omkring 20 cm. Denne forskel antages også at gælde for T=5 og T=10. Stormflodshøjderne for forskellige gentagelsesperioder er vist i Tabel 4-1: T=5 T=10 T=20 T=50 T=100 Rømø 3,50 3,70 3,95# 4,25# 4,35# Fastlandet 3,70* 3,90* 4,16* 4,45* 4,65* Tabel 4-1: Stormflodshøjder i dag ved forskellige gentagelsesperioder (m DVR90). Kilder: *Kystdirektoratets Højvandstatistik for St 3 Ballum Sluse. # Figur 4.1. Fastland minus 20 cm. For at illustrere havstigningerne på kort er Naturstyrelsens kortlag anvendt. Kortene er hentet på Geodatastyrelsens hjemmeside via Kortforsyningen.dk. Naturstyrelsens kort er udarbejdet i 10m grid og i 10 cm intervaller, og derfor er værdierne i Tabel 4-1 omregnet til nærmeste hele 10 cm (Tabel 4-2). 13 / 45

128 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse T=5 T=10 T=20 T=50 T=100 Rømø 3,50 3,70 4,00 4,30 4,40 Fastlandet 3,70 3,90 4,20 4,50 4,70 Tabel 4-2: Stormflodshøjder i dag ved forskellige gentagelsesperioder (m DVR90), afrundet til nærmeste 10 cm for at matche NST-lag. Fremskrivningen af stormflodshøjderne til år 2050 er foretaget efter anvisningerne på T2050 = T havspejlstigning + bidrag fra øget vindpres - landhævning DMIs bud på havspejlsstigningen frem mod år 2100 er vist i Figur 4-4. Havspejlsstigningen i år 2050 vurderes at være 30 cm. Figur 4-4. DMIs vurdering af havspejlsstigninger (m) de næste 100 år. Sort kurve viser middelværdi, mens det grønne og blå område er usikkerheden omkring Danmark og globalt. Kilde: Ifølge vil opstuvningen i år 2050 som følge af forøget vindpres være i størrelsesordenen 0-10 cm, og størst ved Vestkysten (Tabel 4-3). Den vurderes derfor at være 10 cm i området omkring Tønder. 14 / 45

129 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Tabel 4-3: Forventet udvikling i havniveau. Kilde: Landhævningen er estimeret pba Figur 4-5 til 0,3 mm per år (ca = 1 cm i år 2050). Figur 4-5. Absolutte rater for landhævning. Kilde: Således kan stormflodshøjder med en gentagelsesperiode på X år fremskrives efter: TX i 2050 = TX i ,3m + 0,1m - 0,01m = TX i ,39m De resulterende stormflodshøjder er vist i Tabel 4-4: T=5 T=10 T=20 T=50 T=100 Rømø 3,89 4,09 4,34 4,64 4,74 Fastlandet 4,09 4,29 4,55 4,84 5,04 Tabel 4-4: Stormflodshøjder i år 2050 ved forskellige gentagelsesperioder (m DVR90). Tabel 4-5 viser stormflodshøjderne afrundet til nærmeste hele 10 cm: 15 / 45

130 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse T=5 T=10 T=20 T=50 T=100 Rømø 3,90 4,10 4,30 4,60 4,70 Fastlandet 4,10 4,30 4,60 4,80 5,00 Tabel 4-5: Stormflodshøjder i år 2050 ved forskellige gentagelsesperioder (m DVR90), afrundet til nærmeste 10 cm. Ifølge Naturstyrelsens lag vil vand trænge ind gennem slusen ved Brøns Å (Figur 4-6). Dette er ifølge Tønder Kommune en fejl i lagene, som Kommunen har indberettet, men som endnu ikke er rettet. Orbicon har derfor modificeret lagene således, at den viste oversvømmelse bag diget, der skyldes indtrængning via Brøns Å, er bortklippet. Figur 4-6. Eksempel på Naturstyrelsens lag for havoversvømmelse ved en stormflodshøjde på 460 cm DVR 90. Havvand trænger ind over slusen ved Brøns Å. Dette er ifølge Tønder Kommune en fejl, som Orbicon i det videre arbejde har rettet. Naturstyrelsens lag viser, at der vil ske oversvømmelser ved Ballum-Koldby diget allerede ved T=5 i 2010 (dvs kote 3,70 m DVR90 jf. Tabel 4-1). Ifølge Tønder Kommune er digekronen ved Ballum-Koldby diget 3,89 m DVR90. Derfor er Naturstyrelsens lag tilrettet ved at bortklippe oversvømmelser bag diget, som er under digekronen. Hvert enkelt lag fra Naturstyrelsen er reklassificeret, således at celler med oversvømmelse indeholder sandsynligheden for oversvømmelse én gang per år. Således har 16 / 45

131 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse celler der bliver oversvømmet ved en 100 års hændelse værdien 0,01, mens celler der oversvømmes ved en 5 års hændelse har værdien 0,2. Lagene er derpå samlet og reskaleret til 100*100 m grid til et sandsynlighedsbillede for 2010 og et for Resultat Oversvømmelseskort for hav ses på figur 4-7 og figur 4-8 for henholdsvis 2010 og Figur 4-7: Oversvømmelseskort for hav i 2010 udarbejdet vha. Naturstyrelsens kortgrundlag. Kortet kan anvendes til at indikere, hvilke bruttoområder, der er relevante at inddrage i risikovurderingen for oversvømmelse fra havet i et 2010 klima. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 17 / 45

132 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 4-8: Oversvømmelseskort for hav i Kortet kan anvendes til at indikere, hvilke bruttoområder, der er relevante at inddrage i risikovurderingen for oversvømmelse fra havet i et 2050 klima. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 4.4. Anvendelse af kortet Det er afgørende vigtig at understrege, at kortlægningen ikke afspejler den faktiske situation og skal anvendes med forbehold. De kortlagte oversvømmelses hyppigheder på Rømø er således stærkt overdrevne i forhold til de faktisk oplevede situationer. Det har ikke været muligt at analysere årsagen hertil, men skyldes formodentlig usikkerhed eller fejl i terrænmodellen. Endvidere bygger kortene på en statisk situation og ikke på en hydraulisk model, hvor tidsfaktoren spiller ind. Det vil sige, at der ikke er taget hensyn til den tid det tager for vandet at løbe hen over terræn. I og med at lagene fra Naturstyrelsen er dannet som en simpel skæring mellem højdemodellen og et plan, svarer det til at antage, at vandspejlet ved en given stormflodshændelse er i sit maksimale niveau i uendelig lang tid. Dette er en grov forsimpling af virkeligheden, og oversvømmelseskortene skal derfor betragtes som absolut worst case scenarier på 18 / 45

133 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse screeningsniveau. Kortene må ikke anvendes løsrevet fra dette forbehold. Forklaringen bør undersøges nærmere i det videre klimatilpasningsarbejde 5. OVERSVØMMELSESKORT FOR NEDBØR I LAVNINGER I det åbne land og i byområder, der ikke er kloakeret for regnvand, kan der ske oversvømmelser i lavninger, hvor der ikke er naturligt afløb. Naturstyrelsen har udarbejdet et lavningskort, som er anvendt til en første overordnet vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse i lavninger i det åbne land. De næste afsnit er en teknisk beskrivelse af grundlag og metode for udarbejdelse af oversvømmelseskortet. Oversvømmelseskortet for lavninger er udarbejdet på grundlag af Naturstyrelsens temakort og repræsentere 2010 og 2050 som gennemsnit i 100x100 m grid. Resultatet er beskrevet i afsnit Grundlag Naturstyrelsens lavningskort, som er vist på Figur 5-1, er benyttet til en første overordnet vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse i lavninger i det åbne land i Tønder Kommune. 19 / 45

134 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 5-1: Skærmdump af Naturstyrelsens kort over lavninger i Tønder Kommune med angivelse af den regnmængde (mm) der skal til før lavninger i terrænet er fyldt. Naturstyrelsen har beregnet lavningskortet på en hydrologisk tilrettet terrænmodel. Lavningerne er udpeget ved at fylde terrænmodellen og derefter trække den oprindelige (ikke fyldte) terrænmodel fra. Kortene er yderligere dokumenteret på Naturstyrelsens hjemmeside /1/. For hver af de udpegede lavninger har Naturstyrelsen beregnet: Oplandsarealet Volumen af lavningen Maksimal dybde af lavning Den gennemsnitlige befæstelsesgrad Den gennemsnitlige hydrauliske ledningsevne Opfyldningstiden under skybrud Figur 5-2: Illustration af Naturstyrelsens lavningskort (fra /1/). 20 / 45

135 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Den beregnede opfyldningstid er vist ved et forsimplet regneeksempel, der illustrerer opfyldningstiden under et skybrud. Opfyldningstiden angiver, hvor mange timer, det tager at fylde hele lavningen op: Opfyldningstid (timer) = lavningsvolumen / (nedbør - nedsivning), hvor: Nedbør = 30 mm/time * oplandsareal Nedsivning = (1 - befæstelsesgrad) * hydraulisk ledningsevne * oplandsareal 5.2. Metode Det er en meget forsimplet beregning, hvor der blandt andet ikke er taget højde for vandets transporttid gennem systemet og vandtilførsler fra andre oplande. Beregningen er foretaget med en konstant nedbør på 15 mm på 30 min, hvilket er definitionen på et skybrud. Naturstyrelsen angiver ikke en metode, hvormed lavningskortet kan anvendes til udpegning af områder med størst sandsynlighed for oversvømmelse. Endvidere er der ikke kendskab til andre kommuner, der har erfaringer med dette. Den faktiske sandsynlighed for oversvømmelse af lavninger i det åbne land kan ikke beregnes med Naturstyrelsens kort; der skal en bedre hydraulisk analyse til. Orbicon har derfor foreslået en metode til anvendelse af lavningskortet til udpegning af områder, der eventuelt skal ses nærmere på efterfølgende. Orbicon har tematiseret lavningskortet, så lavninger med størst sandsynlighed for skadesvoldende oversvømmelse fremhæves og metoden beskrives her: Det er antaget, at skader sker allerede ved små oversvømmelser, nemlig ved 20 cm svarende til sokkelhøjde. Lavninger med et areal mindre end 1000 m 2 er frasorteret, da de skaber for meget støj i forhold til formålet. Naturstyrelsen har beregnet opfyldningstiden af hele lavningens dybde. Dette er brugt til en ligeledes simpel beregning af den gennemsnitlige opfyldningstid for lavningerne. Opfyldningshastighed (m/time) = dybde af lavning (m) / opfyldningstid (timer). I tilfælde hvor opfyldningstiden er angivet til værdien 0 er der anvendt en opfyldningstid på 0,01 timer. Opfyldningshastigheden er desuden beregnet for 100x100 m celler som arealvægtet gennemsnit. Det er hensigtsmæssigt at oversvømmelseskortene er forholdsvis sammenlignelige, hvis de skal kunne sammenlignes med hinanden. Derfor er der lavet en simpel beregningsformel til beregning af sandsynligheden for skadesvoldende oversvømmelser ud fra opfyldningshastigheden: Jo højere hastighed, desto højere sandsynlighed for opstuvninger over 20 cm, som kan give skader på boliger med videre. 21 / 45

136 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Et DMI-skybrud med 15 mm pr. 30 min. har en regnintensitet på 8,3 µm/s. Dette svarer statistisk set til en gentagelsesperiode på cirka 5 år. Dette svarer til de nuværende forhold. Det vil sige, at lavninger, hvor der kan ske oversvømmelser ved et skybrud vil have en sandsynlighed for oversvømmelse på 20 % (svarende til et skybrud hvert femte år). Det forudsættes, at skadesvoldende oversvømmelser sker ved 20 cm. Dette betyder, at der vil ske skader ved et skybrud i lavninger med en opfyldningshastighed på 0,4 m/time og derover (20 cm på en halv times skybrud). Dette fører til følgende tabel, hvor sandsynligheder mindre end 20 % er fordelt ved halvering af intervallerne: Opfyldningshastighed (m/time) Sandsynlighed for oversvømmelse 0,01-0,05 1,3 % 0,05-0,1 2,5 % 0,1-0,2 5 % 0,2-0,4 10 % 0,4-20 % Tabel 5-1: Sandsynlighed for oversvømmelse af lavninger i det åbne land i 2010 vurderet ud fra en simpel beregning af opfyldningshastigheden. Tønder Kommune har ønsket, at Naturstyrelsens lavningskort også bruges som grundlag for en prognose af sandsynligheden for oversvømmelse fra lavninger i år Orbicon har opstillet en simpel metode, som bygger på de foregående antagelser kombineret med en prognose for klimafaktoren i år 2050: Som det er beskrevet ovenfor sker et skybrud på 15 mm på 30 minutter i dag cirka hvert 5. år. Det kan med grove antagelser beregnes, at et skybrud med denne regnintensitet statistisk set vil ske hvert 2. år i år Her er beregningen: i dag er regnintensiteten for en 2-år regn cirka 13 mm pr. 30 minutter. Ved at gange en klimafaktor på cirka 1,1 for klimaudviklingen til 2050 svarer det omtrent til regnintensiteten for det nuværende skybrud. Klimafaktoren er estimeret på basis af værdierne i Tabel 5-3. Det vil sige, at lavninger, hvor der kan ske oversvømmelser ved et skybrud i 2050, vil have en sandsynlighed for oversvømmelse på 50 % (svarende til et skybrud hvert andet år). Dette betyder, at der vil ske skader ved et skybrud i lavninger med en opfyldningshastighed på 0,4 m/time og derover (20 cm på en halv times skybrud). Dette fører til følgende tabel, hvor sandsynligheder mindre end 50 % er fordelt ved halvering af intervallerne: 22 / 45

137 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Opfyldningshastighed (m/time) Sandsynlighed for oversvømmelse 0,01-0,05 3,2 % 0,05-0,1 6,3 % 0,1-0,2 12,5 % 0,2-0,4 25 % 0,4-50 % Tabel 5-2: Sandsynlighed for oversvømmelse af lavninger i det åbne land i 2050 vurderet ud fra en simpel beregning af opfyldningshastigheden. Tabel 5-3: Klimafaktor for 2050 fra ww.klimatilpasning.dk Resultat Oversvømmelseskortet for lavninger i det åbne land i Tønder Kommune er vist på Figur 5-3 og 5-4 i gennemsnit 100x100 m grid. Kortet viser, hvilke områder i kommunen, som kan være særligt udsatte for oversvømmelser ved kraftig regn. Kortet er udarbejdet med udgangspunkt i Naturstyrelsens lavningskort og kan bruges til en første overordnet vurdering af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse i lavninger i det åbne land. 23 / 45

138 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Oversvømmelseskort for lavninger i 2010 Gennemsnit 100 x 100 m E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år SKÆRBÆK TOFTLUND RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2010 Figur 5-3: Oversvømmelseskortet for år 2010 for lavninger i det åbne land i Tønder Kommune er baseret på Naturstyrelsens lavningskort. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 24 / 45

139 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Oversvømmelseskort for lavninger i 2050 Gennemsnit 100 x 100 m E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Hvert år til hvert 10. år Hvert 10. år til hvert 20. år Hvert 20. år til hvert 50. år Hvert 50. år til hvert 100. år Sjældnere end hvert 100. år SKÆRBÆK TOFTLUND RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2050 Figur 5-4: Oversvømmelseskortet for lavninger for år 2050 i det åbne land i Tønder Kommune er baseret på Naturstyrelsens lavningskort. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 5.4. Anvendelse af kortet Oversvømmelseskortene for lavninger for år 2010 og år 2050 kan anvendes til en første overordnet vurdering af hvilke områder, der kan være særligt udsatte for oversvømmelser. Oversvømmelseskortene er baseret på simple terrænanalyser, og de tager derfor ikke hensyn til lavningernes udstrækning og vandets faktiske strømninger på overfladen. Kortene tager heller ikke hensyn til områder, hvor der er drænet, eller hvor der pumpes, hvilket er tilfælde i mange af Tønder Kommunes mest lavtliggende områder. Lavningskortene er ikke relevante for de kloakerede områder, da oversvømmelseskortene for de kloakerede områder. Oversvømmelseskortene for de kloakerede områder er mere detaljerede og præcise, da de er udarbejdet vha. en udbygget beregningsmo- 25 / 45

140 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse del. I det åbne land er det ikke muligt at opstille en sådan model, og er henvist til at benytte de usikre lavningskort. Kortene kan derfor alene benyttes til udpegning af de bruttoområder i det åbne, hvor der foreligger en teoretisk mulighed for oversvømmelse på grund af nedbør og som derfor bør indgå i screeningen i risikokortlægningen. Der henvises til risikokort for oversvømmelser i lavninger på figur 8-4 og 8-5. De udpegede risikoområder for oversvømmelse i lavninger kan verificeres yderligere ved senere at sammenholde dem med kort over pumpelag og drænede områder. 6. OVERSVØMMELSESKORT FOR GRUNDVAND 6.1. Grundlag Til brug for screening af konsekvenserne ved stigende grundvandsspejl i Tønder Kommune er anvendt Naturstyrelsens grundvandskort udarbejdet af GEUS. GEUS har undersøgt variationer i grundvandsdannelse og dybden fra terræn til grundvandsspejlet under hensyn klimaudviklingen. Resultatet af arbejdet er en række grundvandskort, der giver et indtryk af, om et område bliver berørt af ændringer i grundvandsstand og grundvandsdannelse. Formålet med grundvandskortene er at give et landsdækkende screeningsgrundlag med information om fremtidens grundvandsforhold. Følgende grundvandskort er stillet til rådighed på Middelgrundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl Værdi for en høj grundvandstand i det øverste frie grundvandsspejl, der repræsenterer højeste 5-døgns grundvandsstand, der overskrides i gennemsnit én gang hvert 10. år. Middel grundvandsdannelse i den dybde, hvorfra grundvandsindvindinger typisk foregår. Grundvandsdannelse der repræsenterer laveste årlige grundvandsdannelse, der underskrides i gennemsnit hvert 10. år. Alle datasættene kan ses for det nuværende klima ( ) samt ændring for det fremtidige klima for perioden i forhold til referenceperioden Værktøjet har udelukkende vejledende karakter. GEUS anbefaler, at der foretages en nærmere analyse, inden der iværksættes eventuelle tiltag. Tønder Kommune har valgt at anvende middelgrundvandskortet for det øverste frie vandspejl som udgangspunkt for vurdering af sandsynlighed for oversvømmelse. Grundvandskortet for 2010 svarer til middelgrundvandsstanden i dag og grundvandskortet for 2050 svarer til fremtiden. Grundvandskortet for 2050 er beregnet som grundvandskortet for 2010 plus ændringen fra 2010 til / 45

141 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 6.2. Metode Det er hensigtsmæssigt, at oversvømmelseskortene er forholdsvis sammenlignelige når de skal sammenlignes med hinanden. Derfor er der lavet en beregningsformel til beregning af sandsynlighed ud fra grundvandstemaet afstand fra terræn til grundvand. Grundvandstemaet Afstand fra terræn til grundvandsspejl er inddelt i 3 intervaller ved beregningen af risikoen: 0-1 meter til terræn 1-5 meter til terræn Over 5 meter til terræn Til brug for risikoanalysen er det vurderet, at de mest kritiske områder i forbindelse med klimatilpasningen er de områder, hvor grundvandet i dag ligger forholdsvis dybt, men hvor grundvandet i perioden til 2050 stiger op i den kritiske zone fra 0 1 meter under terræn. Der er benyttet følgende beregningsformel til beregning af sandsynligheden for kritiske grundvandsstigninger i 2050: Afstanden til grundvandet Sandsynlighed for oversvømmelse i 2050 (meter) 2010: > 1 meter og 2050: 0 1 meter 50 % Øvrige 0 % Sandsynligheden for oversvømmelse på 50 % for afstanden til grundvandet på mellem 0 og 1 meter afspejler, at det er middelgrundvandsstanden kortet er udarbejdet på baggrund af. Middelgrundvandstanden er sammenlignelig med en medianværdi, som udtrykker at halvdelen af hændelserne er over og halvdelen under den aktuelle værdi. Således svarer en median til en 50 % fraktil og en gentagelsesperiode på hvert andet år og derfor 50 % sandsynlighed Resultat Der er udarbejdet fire kort for grundvand: Grundvand 2010 (Fig. 6-1) Grundvand 2050 (Fig. 6-2) Grundvand 2050 med kritisk stigning (Fig. 6-3) Kritisk stigning (Fig. 6-4) Det sidste kort fremhæver de kritiske områder, hvor grundvandet i dag ligger forholdsvis dybt, men hvor grundvandet stiger op i den kritiske zone fra 0 1 m under terræn. Orbicon har udarbejdet oversvømmelseskortene for kritisk grundvandsstigning i perioden på grundlag af Naturstyrelsens temakort, som er foreslået anvendt i forbindelse med kommunernes risikokortlægning. 27 / 45

142 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 6-1: Oversvømmelseskortet for grundvand for år 2010 i Tønder Kommune er baseret på Naturstyrelsens grundvandskort. Kortet viser en status for grundvandsstanden i kommunen. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 28 / 45

143 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 6-2: Oversvømmelseskortet for grundvand for år 2050 i Tønder Kommune er baseret på Naturstyrelsens grundvandskort. Kortet viser en udviklingen i grundvandsstanden i kommunen. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 29 / 45

144 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 6-3: Oversvømmelseskortet for grundvand for år 2050 i Tønder Kommune med visning af kritisk stigning i grundvandsstand. Kortet viser i hvilke områder grundvandet stiger fra et lavt niveau i 2010 op til et niveau 0 1 m under terræn i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 30 / 45

145 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 6-4: Kritisk stigning i grundvandsstand fra 2010 til 2050 i Tønder Kommune. Kortet viser i hvilke områder grundvandet stiger fra et lavt niveau i 2010 op til et niveau 0 1 m under terræn i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne 6.4. Anvendelse af kortet Den kritiske grundvandstand fra 2010 til 2050 viser, i hvilke områder grundvandet kan antages at stige op til 0-1 m i terræn i Oversvømmelseskortene for kritisk grundvandsstigning i perioden tager ikke hensyn til lokale ændringer i dræningsforhold og vandindvindinger kan have større betydning end de forventede ændringer i klimaet. Kortet for kritisk stigning i grundvandstand er anvendt i risikokortlægningen og ses på figur 8-6, og er således anvendt til at lokalisere områder, hvor fremtidig grundvandsstigning falder sammen med højværdi områder. 31 / 45

146 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 7. VÆRDIKORTLÆGNING Orbicon har udarbejdet et værdikort for Tønder Kommune, som er baseret på blandt andet temaer fra Kommuneplanen. Kortene viser hvilke områder, som kan være særligt sårbare for oversvømmelser og kan derfor bruges af kommunen til at prioritere eventuelle indsatser. De næste afsnit er en teknisk beskrivelse af grundlag og metode for udarbejdelse af værdikortet og resultatet er beskrevet i afsnit Grundlag 7.2. Metode Værdikortet er udarbejdet på baggrund af gis-temaer, der beskriver arealanvendelsen i kommunen. Alle temaer anvendt til værdikortlægningen er leveret af Tønder Kommune. Værdikortet for Tønder Kommune tager udgangspunkt i Samsø modellen fra Region Midtjyllands skabelon til klimatilpasningsplan /4/. Den er baseret på værdien af skadesomkostningerne pr. m 2 ved oversvømmelser. Der er anvendt en pointmodel, hvor omfanget af skader er skønnet i forhold til anvendelsen af området. Skadesomkostningerne er vurderet på en pointskala fra 0,1 til 10. Tabel 7-1 viser pointmodellen. Anvendelse Enhed Point Bebyggelse Offentlig service m2 bygning 9 Industri, erhverv, handel m2 bygning 10 Boliger m2 bygning 7 Fritidsboliger/Sommerhuse m2 bygning 4 Fredede bygninger o. lign. m2 bygning 8 Idrætsanlæg m2 bygning 4 Anlæg Motortrafikvej og hovedvej Til stede 7 og transport Anden vej Til stede 5 Jernbane Til stede 3 Affaldsdeponier m2 areal 6 Renseanlæg og Forsyning m2 areal 10 Landområder Jordbrugsområder m2 areal 0,5 3 beskyttet natur m2 areal 0,1 Skov m2 areal 0,1 Vindmøller Til stede 0,2 Rekreative områder Rekreativt område m2 areal 0,2 Sportsanlæg m2 areal 0,2 Kulturarv Fredede fortidsminder Til stede 2 Kirkegårde m2 areal 2 Tabel 7-1: Pointmodel for værdikortlægning i Tønder Kommune. Ved oversvømmelser kan der ske skader af forskellige art. Der sker materielle skader på bygninger, inventar og landbrugsafgrøder, men der sker også skader som er svæ- 32 / 45

147 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse rere at gøre op i penge, for eksempel skader på sårbare naturområder, menneskelige skader og gener på befolkningen, samt samfundsmæssige gener i forbindelse med forsinkelser og nedbrud af infrastrukturen, i alt fire typer af omkostninger, nemlig: de menneskelige skader og gener, de økonomiske skadesomkostninger, de miljømæssige skader og endelig de samfundsmæssige gener. Opdelingen i disse fire typer er anvendt af Beredskabsstyrelsen til dimensionering af beredskabet for eksempel ved oversvømmelser, se /5/ De menneskelige gener og skader I boliger og bygninger generelt kan oversvømmelser have betydning for befolkningens sundhed og sikkerhed, da indtrængende regnvand kan medføre sygdomme og i værste tilfælde dødsfald på grund af smitte. Infektioner med coliforme bakterier og leptospirose udgør den største risiko ved kontakt med forurenet vand. Symptomer på øvre luftvejsinfektioner, influenzalignende symptomer og gastroenteritis-symptomer kan ses efter kontakt med forurenet indtrængende vand og slam. Skimmelsvamp gror bedst under fugtige varme forhold. Inhalation af svampesporer kan ske ved håndtering af fugtige genstande og ophold i fugtige rum. Skimmelsvamp kan give irritation samt allergi og anden overfølsomhed (kilde er Statens Seruminstitut, se /6/). Oversvømmelser på transportveje kan medføre uheld, der potentielt kan give kvæstelser og i værste tilfælde dødsfald De økonomiske skadesomkostninger I boliger og bygninger generelt kan oversvømmelser give skader på bygning og inventar. Omkostningerne til udbedring af disse skader bliver typisk fordelt mellem ejeren i form af selvrisiko og forsikringsselskabet eller Stormrådet ved stormflod. I praksis vil skadesomkostningerne variere meget for de enkelte bygninger, der bliver skadet. Der er mange forhold, der spiller ind, blandt andet terrænet omkring huset, husets konstruktion, værdien af gulvbelægningen og inventaret. Desuden afhænger skadens omfang også af, om der er tale om rent vand eller spildevand. For oversvømmelser i stueplan angiver rapporten /7/ skader i intervallet kr. for hver ejendom, der oversvømmes i stueplan. Dette er i gennemsnit cirka kr./m 2 for en parcelhus på 150 m 2. Lignende intervaller kan opstilles for de øvrige bygningstyper, for eksempel offentlige institutioner, butikker, kontorer, erhverv, produktion, kulturelle institutioner. Der er valgt følgende metode for skøn af skadesomkostninger for bygninger: Skadesomkostninger afhænger af bygningens areal. Skadesomkostningerne afhænger af bygningernes anvendelse. Oversvømmelse på landbrugsarealer kan give skader på afgrøderne og medføre tab af produktion. I praksis vil skadesomkostningerne variere meget for de enkelte dyrk- 33 / 45

148 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse ningsområder. Der er mange forhold, der spiller ind, blandt andet typen af afgrøder, varigheden af oversvømmelsen og årstiden. Erfaringer for afgrødeerstatninger ligger i intervallet kr./ha eller cirka 1,30 kr./m De miljømæssige skadesomkostninger De beskyttede naturområder kan være sårbare overfor oversvømmelser og derfor er de inddraget i den kommunale prioritering af klimaindsatsen. Områdets naturtype, oversvømmelsens varighed, samt den konkrete lokalitet har stor betydning for omfanget af skader, eller om oversvømmelsen faktisk kan betragtes som gavnlig. Til værdikortlægningen er valgt en simpel metode, hvor alle de beskyttede naturtyper i Tønder Kommune er vurderet ens. I det efterfølgende arbejde med konkretisering af indsatserne kan viden om de konkrete lokaliteter inddrages De samfundsmæssige skadesomkostninger Ud over de øvrige gener og skader kan oversvømmelser give betydelige samfundsmæssige forstyrrelser, som er meget er svære at sætte økonomi på. I det efterfølgende arbejde med konkretisering af indsatserne, kan viden om de konkrete lokaliteter inddrages, hvor oversvømmelser vil give forstyrrelser eller forsinkelser af betydning for samfundets funktioner Resultat Det samlede værdikort for Tønder Kommune er vist på. Kortet viser kommunen inddelt i et 100x100 m grid. I hvert grid vises den samlede vurdering af skadesomkostningerne for alle anvendelsesområderne i Tabel 7-1. Kortet viser hvilke områder i kommunen, som er særligt sårbare overfor oversvømmelser. Kortet er udarbejdet i henhold til Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og sikrer derfor, at Tønder Kommunes prioritering af indsatsen sker på en ensartet måde i hele kommunen. 34 / 45

149 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Samlet værdikort til prioritering af indsatsen mod oversvømmelser E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Høj Middel Lav TOFTLUND SKÆRBÆK RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D Figur 7-1: Værdikortet for Tønder Kommune er baseret på temaer fra Kommuneplanen. Kortet viser hvilke områder, som kan være særligt sårbare for oversvømmelser og kan derfor bruges af kommunen til at prioritere indsatsen. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne Krüger A/S har udarbejdet værdikortlægning for de kloakerede områder, hvor Orbicon som udgangspunkt har fokusert på det åbne land. Orbicon har dog værdikortlagt de kloakerede områder alligevel udfra den beskrevne metode, da kortet skal anvendes til at vurdere risiko for oversvømmelser for hav, vandløb og grundvand, hvilket også kan berører byområderne. Der er følgende kommentarer til kortet: Der er mange særlige værdier og funktioner, som ikke bliver udpeget specifikt med ovennævnte model, for eksempel transformerstationer, bygninger med kældre, antenneskabe og elskabe. Orbicon foreslår, at Tønder Kommune er særligt opmærksomme på at inddrage og informere ejere med ansvar for disse anlæg, således, at de bliver opmærksomme på risikoen for oversvømmelser for deres anlæg. Dette kan for 35 / 45

150 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse eksempel gøres i høringsperioden. Dette giver disse ejere mulighed for selv at tage aktion til beskyttelse af deres anlæg. I høringsperioden kan Tønder Kommune i forlængelse af dette anmode om input til prioriteringen af indsatsområderne, hvis disse særlige anlægsejere mener, at netop deres anlæg nødvendiggør hurtig indsats fra for eksempel forsyningen. Værdikortet beskriver de nuværende forhold og kan dermed bruges sammen med oversvømmelseskortene til at udpege områder, som med de nuværende anvendelser har risiko for oversvømmelser. Orbicon foreslår, at Tønder Kommune er særligt opmærksomme på at inddrage klimasikring af planlagte områder i Kommuneplanlægningen og på at inddrage og informere erhverv og borgere om betydningen af klimasikring ved nye udstykninger og ved anden ændring af arealanvendelsen. 36 / 45

151 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 8. KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE 8.1. Metode Orbicon har udarbejdet risikokort for Tønder Kommune, som er baseret på de udarbejdede oversvømmelseskort og det samlede værdikort. Kortene viser, hvilke områder, som kan være udsatte for oversvømmelser og desuden er særligt sårbare i forhold til omfanget af gener og skader. Risikokortet kan bruges af kommunen til at prioritere indsatsen. Det næste afsnit er en teknisk beskrivelse af metoden til udarbejdelse af risikokortene og resultatet er beskrevet i afsnit 8.2. For at kunne tematisere risikokortene er de udarbejdet i celler på 100 x 100 m, hvilket er foreslået af Naturstyrelsen i vejledningen til klimatilpasningsplaner /2/, Oversvømmelseskortene er derfor bearbejdet til kort med 100 x 100 m celler, hvor hver celle viser den gennemsnitlige sandsynlighed for oversvømmelse. Værdikortet er allerede udarbejdet som celler på 100 x 100 m, hvor hver celle viser den samlede værdi for hele cellen. Risikokortene er udarbejdet ved en beregne risikoen for oversvømmelse for hver 100 x 100 m celle på denne måde: Risiko = Sandsynlighed (Oversvømmelseskort) x Konsekvens (Værdikortet) 8.2. Resultat Kort over screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb ved 50 cm vandspejlsstigning samt risikokort for henholdsvis havvandsstigninger, nedbør i form af lavninger samt grundvand ses på figur 8-1 til 8-6. Kortene viser hvilke områder i kommunen, som er særligt sårbare overfor oversvømmelser. Kortene er udarbejdet i henhold til Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og sikrer derfor, at Tønder Kommunes prioritering af indsatsen sker på en ensartet måde i hele kommunen. Risikokortene skal bruges til at udpege de risikoområder, der bør undersøges nærmere, og hvor der eventuelt skal ske en indsats, som kan fremgå af den kommende handlingsplan for klimatilpasning. Ved analyse af de enkelte områder kan kommunen med fordel vurdere udbredelsen af oversvømmelserne på oversvømmelseskortene. Ved analyse af kortene med henblik på udarbejdelse af handlingsplan er det hensigtsmæssigt samtidigt at inddrage kommunens lokalkendskab til de faktiske forhold. På figur 8-1 ses kort over screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb. Tønder Kommune kan anvende kortet til at udpege eventuelle vandløb, hvor der vil være behov for at udarbejde en mere detaljeret oversvømmelsesmodel. 37 / 45

152 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Screening for skader som følge af oversvømmelser fra vandløb i 2010 E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Høj Middel Lav TOFTLUND SKÆRBÆK RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2010 Figur 8-1: Screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb ved vandspejlsstigning på 50 cm. De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne. På figur 8-2 og 8-3 ses risiko for oversvømmelser fra hav 2010 og / 45

153 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Figur 8-2 Risikokort for oversvømmelse fra hav i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne. 39 / 45

154 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Risiko for oversvømmelse for hav i 2050 E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko Lille risiko Mindst risiko SKÆRBÆK TOFTLUND RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2050 Figur 8-3: Risikokort for oversvømmelse fra hav i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne På figur 8-4 og 8-5 ses risiko for oversvømmelse i lavninger. Risiko for overvømmelse i lavninger i de kloakerede områder er ikke vist på kortet, da Krüger A/S s kortlægning af de kloakerede områder sandsynligvis er meget mere detaljerede end lavingskortene, og man vil derfor anvende disse kort i byområderne. 40 / 45

155 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Risiko for oversvømmelse for lavninger i 2010 E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko Lille risiko Mindst risiko SKÆRBÆK TOFTLUND RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2010 Figur 8-4: Risikokort for oversvømmelse i lavninger i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne. 41 / 45

156 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Risiko for oversvømmelse for lavninger i 2050 E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko Lille risiko Mindst risiko SKÆRBÆK TOFTLUND RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2050 Figur 8-5: Risikokort for oversvømmelse i lavninger i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne. På figur 8-6 ses risiko for oversvømmelser fra grundvand. Kortet er udarbejdet på baggrund af den kritiske grundvandsændring. De kloakerede områder er medtaget i risikokortet for oversvømmelser fra grundvand. 42 / 45

157 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Risiko for oversvømmelse for grundvand i 2050 E S B J E R G K O M M U N E H A D E R S L E V K O M M U N E Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Mindre risiko Lille risiko Mindst risiko SKÆRBÆK TOFTLUND RØMØ LØGUMKLOSTER A A B E N R A A K O M M U N E TØNDER T Y S K L A N D 2050 Figur 8-6: Risikokort for oversvømmelse for grundvand i De anvendte data og kort kan alene anvendes til at give en overordnet vurdering/screening. Det anbefales derfor enhver bruger at indhente yderligere informationer, før brugeren fx iværksættes tiltag på baggrund af forventninger om oversvømmelser. De anvendte data og kort har udelukkende vejledende karakter. Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra data og kort, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer. Der henvises herudover til ikke-udtømmende liste over usikkerheder vedrørende data og informationer, som kan findes på Tønder Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationerne Anbefalinger Formålet med kortlægningen af risikoen for oversvømmelser er udpegning af risikoområder i Tønder Kommune på et ensartet grundlag. Orbicon foreslår, at der arbejdes videre med kvalificeringen af planlægningen for de udpegede risikoområder i den kommende handlingsplan for klimatilpasning. Bemærk, at det kun er områder med den største risiko for oversvømmelse, der er udpeget for at kunne prioritere indsatserne i den kommunale handleplan. Dette betyder ikke, at resten af Tønder Kommune ikke har risiko for oversvømmelse; den er blot mindre. Ved prioritering af indsatser ud fra den gennemførte kortlægning er det vigtigt at bemærke, at risiko som følge af tekniske svigt i anlæg til sikring imod oversvømmelse ikke indgår i den gennemførte kortlægning. Her er især digeanlæg og pumper væsentlige anlæg. Dette forhold skal inddrages i en samlet vurdering og prioritering af nødvendige indsatser. 43 / 45

158 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse Orbicon anbefaler, at Tønder Kommune er særligt opmærksom på at inddrage og informere bygnings- og anlægsejere om risikoen for oversvømmelser for deres anlæg. Dette kan for eksempel gøres i høringsperioden. Dette kan give disse ejere muligheden for selv at tage initiativ til beskyttelse af deres anlæg. Kortlægningen af oversvømmelser i henholdsvis kloakerede områder, fra grundvand, hav og i lavninger er sket med forskellig metode, grundlag og detaljeringsgrad. Størst nøjagtighed er der i oversvømmelseskortene for de kloakerede områder og disse kan bruges af forsyningen til at planlægge den løbende indsats med klimatilpasning af kloaksystemet. Screening for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb kan udelukkende anvendes til at finde områder, hvor der kan være behov for at udarbeje mere detaljerede hydrauliske beregninger for vandløbsstrækninger. Det er ikke muligt at udtale sig om sandsynligheden for, at en oversvømmelses vil ske ved anvendelse af Naturstyrelsens kort alene. Oversvømmelseskortene for lavninger kan anvendes til prioritering af risikoområderne i det åbne land, men også i byområder uden regnvandskloak. 44 / 45

159 Tønder Kommune Kortlægning af risiko for oversvømmelse 9. REFERENCER /1/ Bekendtgørelse om oversvømmelseskort. BEK nr 1222 af 14/12/2012. Miljøministeriet Link til side på /2/ Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning. Naturstyrelsen. Februar /3/ Beskrivelse af Naturstyrelsens kort til screening af nedbør (også kaldet bluespotkort eller lavninger). Link til side på /4/ Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realiseringen af den regionale udviklingsplan for Region Midt. Region Midt og COWI /5/ Håndbog i risikobaseret dimensionering. Beredskabsstyrelsen. December /6/ Retningslinjer ved vandskade. Statens Seruminstitut. 31. juli Link til side på /7/ Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse. Miljøministeriet. Miljøprojekt nr /8/ Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ). IDA Spildevandskomiteen / 45