Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Transkript

1 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de videre drøftelser i forhold til målgrupper og konceptets centrale elementer, at drøfte ydelser og proces for boligejeren samt at få gruppens input til test af konceptet blandt boligejere. Materiale udsendt forud for mødet Dagsorden for mødet Deltagere Jørn Johansen, Jørn Johansen A/S Jan Felland, Bolius Michael Koch, Danske Ark Steen Olesen,Høje-Taastrup Kommune Tommy Olsen, Energitjenesten Louise Johnsen, ProjectZero Susanne Kuhn, Rockwool Jan Eske Schmidt, Tekniq Peter Lundberg, DI Handel Mieke Bak Rasmussen, Dansk Byggeri Kai Borggreen, Videncenter for energibesparelser i bygninger Vibeke Andersen, Det Økologiske Råd Lars Korsholm, Energistyrelsen Martine Kildeby, Energistyrelsen Louise W. Klinker, 1508 Oplægsholdere Louise Johnsen, ProjectZero Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax ens@ens.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag CVR-nr EAN-nr Tlf dir

2 Dagsorden 1. Opfølgning på sidste møde v/martine Kildeby, ENS 2. Oplæg: Erfaringer fra ProjectZero v/ Louise Johnsen, ProjectZero 3. Ydelser og proces i Grøn Boligkontrakt samt hjemmeside 4. Budskaber og konceptets identitet 5. Test af konceptet blandt boligejerne 6. Opsamling og næste møde v/ Martine Kildeby, ENS Drøftelser og kommentarer Ad. 1 Deltagere, der ikke var til stede ved første møde, præsenterede sig. Referatet fra første møde i arbejdsgruppen blev godkendt med en enkelt tilføjelse vedrørende udfordringerne omkring konceptets tætte relation til Energimærket. Referatet lægges på Energistyrelsens hjemmeside i løbet af uge 28 sammen med referater fra de øvrige arbejdsgruppemøder. Der blev samlet op på drøftelserne fra sidste møde omkring de segmenter blandt boligejerne, der skal fokuseres på i forbindelse med Grøn Boligkontrakt. Der var enighed om at arbejde videre med 4 målgrupper: 1. Køberne, 2. de forandringsparate, der står foran større renovering af boligen, 3. de sikkerhedssøgende, der gerne vil sikre deres økonomiske fremtid (tilhører typisk 60+-segmentet) og 4. dem, der alligevel skal, som i modsætning til de andre segmenter tvinges til vedligeholdelse og renoverer af nød, men skal tænke energirenovering ind når de gør det. Yderligere blev der fulgt op på de mest centrale elementer, der skal kendetegne konceptet. Drøftelserne mundede ud i enighed om at følgende elementer er centrale: Tryghed og tillid gennem processen Nemt at bruge og forstå Udgangspunkt i behov Attraktivt Blandt virkemidler til opnåelse af dette blev listet: Sammensatte virkemidler Synlighed Gruppen blev enige om at lade ordet uvildighed udgå blandt de vigtigste elementer, da det vurderedes vigtigere at boligejeren har tillid til den grønne aktør, og at uvildighed hvis dette er opfyldt er sekundært og vil give for mange restriktioner for, hvem den grønne aktør kan være. Ordet attraktivt omfatter både at konceptet er økonomisk og indholdsmæssigt attraktivt for boligejeren. Side 2

3 Ad. 2 Hovedelementerne i projektet ZERObolig blev gennemgået af Louise Johnsen fra ProjectZero i Sønderborgområdet. Nogle af de vigtigste pointer fra projektet var: Projektet har omfattet opgradering af håndværkere til energivejledere. Der er blevet stillet en uvildig energivejleder, Charlie Lemtorp, til rådighed for boligejerne. Boligejerne har kunnet booke en gratis gennemgang af boligen hos Charlie via en formular på ZERObolig-hjemmesiden. Her skulle boligejeren angive indledende data om bygningens tilstand og energiforbrug til grund for gennemgangen. Boligejerne gav tilladelse til at der måtte indhentes oplysninger om energiforbrug fra energiselskabet. Boligejerne har fået en times gratis gennemgang af boligen, en samtale til afdækning af adfærd og mulige energimæssige tiltag, en ikke-teknisk men let forståelig rapport med forslag til forbedring, materiale med kontaktinformation på udførende. Konceptet bakkes op af områdets pengeinstitutter, som anbefaler energirenovering og tilbyder energilån til deres kunder, da de vil gerne være en del af visionen. De boligejere, der henvises fra banken prioriteres først til en gennemgang. Der er igangsat erfaringsopsamling ved målrettede spørgeskemaer pr. mail idet første pulje til konceptet netop er afsluttet. Det vurderes at være afgørende, at gennemgangen af boligen var gratis. Det vigtigste element har været den personlige kontakt og samtale det har givet boligejerne tryghed. Det har været vigtigt for boligejerne, at Charlie var uvildig og talte deres sag. Det er vigtigt med synliggørelse af indsatsen, det kan fx være en mærkat på postkassen. I ZERObolig synliggøres de udførte renoveringer ved illustration af cases og energivejledere på et interaktivt kort ( Ugeaviser og nyhedsbreve har haft stor effekt. Den lokale forankring er vigtig, og det foreslås derfor i forbindelse med Grøn Boligkontrakt at etablere en rådgiverfunktion i kommunerne. Lars Korsholm nævnte virksomheden Botjek a/s, som et eksempel på en virksomhed, der har udviklet et produkt, der indeholder en række lighedspunkter med nogle af de elementer, som forventes at indgå i Grøn boligkontrakt. Produktet, E-Renoveringsrapporten, er en rapport, som boligejeren kan bruge til at styrke sit beslutningsgrundlag i forhold til at energiforbedre sin bolig. Rapportens data baserer sig på boligens energimærke, og den indeholder en række udvalgte forbedringsforslag med angivelse af, hvordan finansiering kan opnås via den foreslåede energibesparelse. Konceptet er relativt nyt, men er et eksempel på, at en privat aktør kan se en business case i at tilbyde boligejeren en ydelse, der indeholder en række lighedspunkter med nogle af de elementer, som forventes at indgå i Grøn boligkontrakt. Ad. 3 Ydelser og proces Gruppen drøftede de konkrete ydelser og processen i Grøn Boligkontrakt set fra boligejerens Side 3

4 synspunkt. Det blev endnu engang slået fast, at den indledende samtale med boligejeren er helt central for, at der igangsættes en kortlægning og efterfølgende renovering. Opdeling af ydelserne i pakker afhængig af renoveringens omfang blev foreslået. Forslaget gik på, at boligejeren kunne have forskellige indgange til OneStopShoppen afhængig af omfanget af projektet. Der var dog enighed i gruppen om, at den indledende kortlægning er en helt central del af konceptet, og at processen således altid bør starte her med en grøn aktør. De boligejere, der har mindre projekter skal netop tilbydes den mere holistiske tilgang til renovering, som opnås ved kortlægningen. Herefter kan ydelser til- og fravælges. Det blev i forlængelse af dette diskuteret, om udarbejdelse af et Energimærke skal være en del af kortlægningen. Der blev gjort opmærksom på, at Energimærket skal suppleres indholdsmæssigt og omfangsmæssigt for at få åbnet boligejernes øjne for en helhedstænkning på energiforbedringer. Energiforbedringer er en del af det hele og hver gang der arbejdes med boligen. I tilfælde af EM som grundlag var der enighed om, at det skal suppleres med parametre som indeklima og komfort samt et modul til vurdering af adfærd i boligen. Der var i højere grad opbakning til en model hvor det skal være et tilvalg at få udarbejdet et energimærke. Dog var der en fælles opfattelse af, at kortlægningen i alle tilfælde bør bygge på den samme beregningsmotor som for Energimærket. Der blev imidlertid påpeget nogle problemstillinger ved at anvende energimærket som grundlag for kortlægningen, da priserne i energimærket ikke er korrekte, og mange renoveringsforslag ikke medtages, da de ikke kategoriseres som rentable. Det blev understreget at det adfærdsmæssige element i alle tilfælde skal kobles på. Det blev også drøftet hvorvidt den grønne aktør selv skulle kunne udarbejde et energimærke, eller om han bare skal kunne indhente denne ydelse på lige fod med udførelsen af selve renoveringen. Dette kan være en alternativ tilgang til at den grønne aktør selv skal være uddannet til at udarbejde et energimærke. Der var umiddelbart åbenhed over for en sådan løsning. Det blev nævnt, at den grønne aktør, efter udarbejdelse af en plan til boligejeren, skal kunne hente kompetencer ind efter behov og projektets omfang. I forhold til standarddokumentet blev det drøftet, at dette har større betydning for nogle af målgrupperne end andre. Som udgangspunkt skal boligejerne have friværdi til at energirenovere, hvilket også vurderes at være tilfældet for størstedelen af boligejere i de segmenter, der fokuseres på. Hjemmesiden Deltagerne blev præsenteret for de første skitser og tanker omkring hjemmesiden. Der blev konkret foreslået en teaser på forsiden med udgangspunkt i brugerens bolig og potentielle besparelser. Det vurderedes vigtigt at boligejeren kan følge med i processen på hjemmesiden, men gruppen rejse et flag i forhold til at gøre processen for tung for den grønne aktør. Særligt i forbindelse med den foreslåede chat-funktion kan der ligge mange timer for aktøren. Der er som minimum behov for forventningsafstemning med boligejeren om niveauet for dialog. Side 4

5 Der kom forslag til, at boligejeren ligesom i ZERObolig kan angive nogle indledende data, der kan ligge til grund for samtalen med aktøren. Der kom også forslag til, at boligejeren kan give tilladelse til, at andre kan følge processen på hjemmesiden. Ad. 4 Budskaber og konceptets identitet nåede kun at blive drøftet meget kort, men deltagerne har fået mulighed for at komme med kommentarer til forslag til budskaber i præsentationen og input til konceptets identitet frem til næste møde, hvor der samles op på disse emner. Ad. 5 Deltagerne blev præsenteret for en indledende plan for test af konceptet blandt boligejerne. Til afholdelse af fokusgrupper var der den kommentar, at det er vigtigt at sikre den rigtige sammensætning af gruppen, som skal være på forskellige vidensniveauer ift. energirenovering. Konkret output fra mødet Input til beskrivelse af ydelser og proces i konceptet samt den grønne aktørs rolle. Input til hjemmesideudvikling og test af konceptet. Opfølgningspunkter Der skal på næste møde følges op på konceptets identitet og budskaber i konceptet. Mødedatoer og kommende proces 3. møde i arbejdsgruppen: 26. august kl i Energistyrelsen 4. møde i arbejdsgruppen: 5. september kl i Energistyrelsen Afbud og praktiske spørgsmål bedes stilet til Henrik Skyggebjerg på hsk@ens.dk. Andet Side 5