Delprojektrapport Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark

Transkript

1 Delprojektrapport Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark Frist for aflevering: Mandag den 1. juni 2015 Bemærk: Udkast afleveres fredag den 15. maj 2015 Skabelon for delprojekter Formålet med delprojektrapporten er at samle resultater og erfaringer fra de tre delprojekter SEP Sydjylland, SEP Fyn og SEP 2.0. Navn på delprojekt: Kontaktperson vedr. delprojektrapport: Energiforbrug i feriehuse Jacob Bay Beskrivelse af delprojektets formål og overordnede problemstilling(er) Ligesom boliger i det åbne land har feriehuse en udfordring på energisiden, da de ofte ikke er kollektiv forsynet. Samtidig er ejendommene flere steder rykket fra primært benyttelse i sommerperioden til mere helårsbenyttelse, hvilket i stigende grad betyder et øget energiforbrug. Imidlertid er ferieboliger ikke direkte sammenlignelige med andre ejendomme i det åbne land: ferieboliger er typisk en anden type bygninger, ejerstruktur/naboskabet er anderledes, brugsmønstret er også anderledes og omgivelserne er ofte beskyttet på én eller anden måde. Sidst men ikke mindst er feriehuse ofte også en forretning (udlejning) og et kerneområde for dansk turisme. Idet, der ikke mangles viden om feriehusenes energiforbrug og om, hvorledes man kan begrænse forbruget, er det delprojektet blevet besluttet at undersøge de menneskelige faktorer frem for det tekniske. Eksempelvis har Statens Byggeforskningsinstitut tidligere undersøgt feriehusenes energiforbrug og i en publikation kommet med anbefalinger til nedbringelse af energiforbruget. Dette synes dog ikke at have haft nogen effekt hos husejerne. Delprojektet vedr. feriehuse har derfor angrebet feriehusenes udfordring på energisiden med spørgsmålet om hvad der kan få aktørerne, og her specifikt, husejeren til at skifte til mere energieffektive løsninger/ændringer? Hvilken vej skal en kommune, eller energiselskabet gå for at påvirke feriehusejeren i denne retning? Det er denne manglende viden om det sociale aspekt af disse push faktorer, som delprojektet er gået ind i. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark,

2 Delprojektets metode Hvordan har delprojektet arbejdet med og undersøgt de ovenstående problemstillinger? Et desk review med forudgående screening og gennemgang af eksisterende undersøgelser og afprøvede metoder for feriehussegmentet, viste følgende tre væsensparametre: 1. En feriehusejer skal mindes om, og presses (push) til at komme i gang, og der skal følge op igen med push. 2. En feriehusejer har brug for specifik viden om energitilstanden i sin egen bolig. 3. De sociale relationer, kendt som hen over hækken samtale, har en vis indvirkning på beslutningen. Delprojektet har benyttet en metode, som skulle afklare væsensgraden af ovenstående parametre, som påvirker feriehusejerens beslutning vedr. energiforbedringer. I delprojektet blev følgende metode valgt til at undersøge hvorvidt og i hvor høj grad ovenstående parametre påvirker feriehusejerens beslutning om at gøre noget. Projektets desk review viste at det ikke før er forsøgt, mere systematisk og monitoreret, at involvere grundejerforeningen i et sommerhusområde, i forhold til at kommunikere med og pushe feriehusejeren. Delprojektets forsøgsdesign gik således ud på at gennemføre et forløb med tilbud om energigennemgange (ved virksomheden ScanEnergi/FeriehusetsEnergi) til tre forskellige typer af grundejerforeninger. De tre grundejerforeninger, henholdsvis i Sønderborg, Varde og Fanø Kommuner, er indledningsvis blevet screenet i forhold til kriterier omkring de sociale elementer, og graden af organisering i foreningerne. Grundejerforeningerne blev bl.a. screenet via foreningernes hjemmesider, for at se, hvor organiseret og sociale de var, bl.a. hensyn til nyhedsbreve, møder, vedtægter, arrangementer og anden aktivitet. Til delprojektet blev der identificeret tre typer grundejerforeningen: Den sociale Den strukturerede Den organiserede For at kunne følge (monitorere) de sociale aspekter af push delen i metodevalget blev dertil projektet tilknyttet en specialiseret energiantropolog. Detaljer omkring hvorpå måden kontakten til husejerne blev taget er blevet, og i det hele taget den menneskelige vinkel på, hvornår folk træffer beslutningen om at få gjort noget ved deres feriehus. Rapporten fra energi-antropologen skulle se på de sociale faktorer, som f.eks. den påvirkning fællesskabet i grundejerforeningen har for det individuelle valg. Der er også blevet set nærmere på de individuelle faktorer som f.eks. husejeren værdisæt i forhold til feriehuset, bliver eksempelvis brugt til ren udlejning, eller som et traditionelt sommerhus. Vedlagt som bilag til denne rapport er notat vedr. metoden til den antropologiske undersøgelse. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark,

3 Væsentligste resultater Hvad er de vigtigste resultater af delprojektets arbejde? Der er i projektet vedrørende feriehusenes energi blevet taget kontakt til samtlige medlemmer i det tre udvalgte grundejerforeninger. Kontakten er blevet taget via direct mail/digital post efter forhåndsaftale/orientering af grundejerforeningernes bestyrelser. Kontakten i undersøgelsesperioden, som er blevet i gangsat med et brev med invitation til et gratis energitjek, er forsat gennem FeriehusetsEnergi.dk som ledes af virksomheden Scanenergi. Brevene er afsendt af kommunerne. I alt har 109 meldt positivt tilbage for at få et gratis energitjek. Efterfølgende er der blevet fuldt op og gennemført 104 Energitjek på feriehusene. Energitjekkene bliver yderligere fuldt op med et tjek på om husejeren er kommet videre i processen. Ligesom der vil blive afholdt fælles informationsmøder, hvor der samles op på gode råd og erfaringer blandt husejerne ift. energirenoveringerne. Antropologens rapport viser i hovedkonklusionen på baggrund af interviews, feltarbejde og databehandlingen: - At Sommerhuset opfattes som et frirum - At Sommerhusejere er prægende af, hvor de bor privat - At Energi og energiforbrug opfattes som et privat anliggende og bryder ikke ind i det fælles område, som udgør sommerhusområdet. - Grundejerforeningerne er primært et administrativt fællesskab, der varetager anliggender, som griber ind i det fælles rum fællesarealer, veje, beplantning langs veje osv. - Energi og energirenovering varetages ikke som en naturlig del af grundejerforeningernes arbejde - Derfor er kontakten mellem kommune og forening, i sin nuværende form, ikke en afgørende faktor i arbejdet med energirenovering i sommerhusområder - Dog er kontakten med grundejerforeningerne heller ikke til skade for arbejdet med at opnå energirenovering i sommerhusområder. Det kan således konkluderes, at aktiv involvering af grundejerforeningerne i dag ikke spiller en oplagt rolle i energisammenhæng, men, at deres involvering har sat ekstra fokus på tilbuddet. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark,

4 Udfordringer og læringspunkter Hvilke udfordringer har I oplevet energifagligt, organisatorisk eller procesmæssigt? Erfaringer og oplevelser i forbindelse med konkrete fremgangsmåder, teknikker eller værktøjer, som kan være til gavn for andre puljeprojekter og fremtidige SEP-aktiviteter. Energifagligt har der ikke været udfordringer. Procesmæssigt har det været fornuftigt at fortage et desk review, samt at lytte til erfaringer fra de andre delprojekter i SEP projektet, herunder specielt fra erfaringerne i projektet vedr. huse i det åbne land. De tekniske løsninger som kan hjælpe husejerne af feriehuse til et bedre energiforbrug er til stede, og på sin vis, både tilgængelige og kendte. Det man kan lære af dette projekt er, at tage meget mere højde for den personlige, den sociale eller menneskelige vinkel, om man vil kalde den det. Der er både følelser og værdier involveret i forhold til både folks boliger, men i forhold til folks feriehuse. Det personlige handler også om prioriteringer og manglende viden om, hvor meget ens eget feriehus forbruger af energi. Dette er et opmærksomhedspunkt, som er værd at se på, inden man tilretter sine indsatser i enten kommunerne eller i energiselskaberne mv. Hvor meget præcist det sociale aspekt via fællesskabet i grundejerforeningen spiller ind, er rigtig svært at sige. En god erfaring er også pga. ovenstående aspekter at blive klogere sociologisk/antropologisk på sin målgruppe. Det menneskelige-sociale aspekt er vigtigt, er således konklusionen. Anbefalinger til Energistyrelsen Hvordan vil I anbefale, at man fremover håndterer disse problemstillinger i Energistyrelsen og fra nationalt hold? Ud fra projektets erfaringer og antropologiske undersøgelse anbefale følgende: 1) Anvend direkte kommunikation til de enkelte grundejere 2) Opdyrk flere muligheder for påvirkning gennem involvering af grundejerforeninger ved aktivt at sætte energi på agendaen i deres arbejde. F.eks. gennem to målrettede strategier: A) Arbejd med at gøre energi til et fælles anliggende. Via kommunens almindelige dialog med grundejerforeningerne kan der løbende arbejdes med at placere energi på den fælles dagsorden. Det kræver, at man kan placere energi i en kontekst, hvor det har betydning for det fælles rum veje, grønne arealer osv. som udgør sommerhusområdet eller at der kan skabes fælles behov på tværs af flere grundejere f.eks. flere fordele gennem fælles vejledning, indkøb eller andet som skaber øget værdi B) I samarbejde med foreningerne kan ny-tilflyttede, som ofte står over for renovering, kontaktes med opfordringer om energirenovering de skal nås ved indflytnings/købstidspunkt. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark,

5 Delprojektets håndtering af suboptimeringsproblemstillinger Den overordnede omstilling af energisystemet bør gennemføres så omkostningseffektivt som muligt, og suboptimerede løsninger bør undgås. Hvordan bidrager jeres arbejde til a) optimal anvendelse af vedvarende energiressourcer; b) etablering af forsyningssystemer over kommunegrænserne; c) afvejning mellem tiltag på energiforbrugssiden og energiforsyningssiden Dette har Ikke være muligt at vurdere i det pågældende projekt vedr. feriehuse. Andre kommentarer Ingen Bilag til delprojektrapport Her vedlægges evt. bilag fra delprojektet i form af konsulentrapporter, faglige oversigter og lign. (Titler tilføjes på nedenstående oversigt). Vedlagte bilag Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark,

6 Bilag 1: (titel og kontaktperson) Bilag 2: (titel og kontaktperson) Bilag 3: (titel og kontaktperson) Bilag 4: (titel og kontaktperson) Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark,