Referat fra 4. møde den 5. september 2013

Transkript

1 Arbejdsgruppemøde om Finansiering i Grøn Boligkontrakt 11. september 2013 J.nr. Ref JWA/HSK Side 1 Referat fra 4. møde den 5. september 2013 Formål med mødet Præsentationer fra aktører i markedet til inspiration for arbejdsgruppens arbejde. Drøftelse af forankring og udbredelse af konceptet, herunder standarddokumentet. Gæsteoplæg Præsentationer fra Erhvervs- og Vækstministeriet: v/kontorchef Jørn Andersen og vurderingschef Jørn Aagard-Hansen fra Finanstilsynet Analyse af ejendomsmæglerreguleringen og evt. muligheder for at synliggøre energiudgifter mv. i salgsopstillinger v/nina Pabst-Karlsson fra Erhvervsstyrelsen. Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax [email protected] Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag CVR-nr EAN-nr Tlf dir

2 Inviterede deltagere Christian Michelsen Trineke Borch Jacobsen Finansraadet Realkreditforeningen Lise Maaløe, Boligkundechef, Alment byggeri Steffen Grimm Dyrhauge, Afdelingsdirektør, Nykredit Anders Brøndum-Hoffmeyer Gitte Danelund Mads Lindegaard Curt Liliegreen Nethe Veje Laursen Christian Jarby Camilla Vakgaard Mikael Koch Rasmus Tengvad Henrik Lilja Tobias Panduro Signe Thuesen Karsten Gullach Lise Nielsen Lars Korsholm, Martin Rasmussen, Henrik Skyggebjerg og Jan Wammen (tovholder) Realkreditrådet Forsikring & Pension Dansk Ejendomsmæglerforening Bolig Økonomisk Videnscenter (BVC) DI Tekniq BATkartellet Danske Ark Dansk Energi Håndværksrådet EVM MBBL ENS Dagsorden Velkomst Opsamling på sidste møde og dagsorden for dagens møde. v/jan Wammen, ENS Præsentationer fra Erhvervs- og Vækstministeriet: v/kontorchef Jørn Andersen og vurderingschef Jørn Aagard-Hansen fra Finanstilsynet Analyse af ejendomsmæglerreguleringen og evt. muligheder for at synliggøre energiudgifter mv. i salgsopstillinger v/nina Pabst-Karlsson fra Erhvervsstyrelsen Standarddokumentet Side 2

3 Status for standarddokumentet v/sune Diernæs, Admoneo og Lars Korsholm/Jan Wammen, ENS Ejerskab og udbredelse af standarddokumentet v/martine Kildeby, ENS Eventuelt Status for analyser, Martin Rasmussen, ENS Videre arbejde. v/jan Wammen, ENS Drøftelser og kommentarer Ad. 1. Velkomst Dagens dagsorden blev præsenteret. Ad. 2. Præsentationer fra Erhvervs- og Vækstministeriet Hovedbudskaber i præsentationen fra Finanstilsynet: - Der er ikke i dag nødvendigvis 1:1 sammenhæng mellem energirenovering og effekt på ejendommens markedsværdi. Fx betyder en investering til et nyt tag på kr. ikke nødvendigvis en stigning i husets markedsværdi på kr., men det har en effekt. - Energistandard vil formentlig få større betydning for prisen i fremtiden, men der er også eksempler på, at nybyggede boliger med en høj energitilstand sælges til samme pris som boliger af samme type men med en lavere energitilstand. - Der er relativ høj belåning i en række boliger i Danmark, hvad der skal tages højde for i forbindelse med evt. yderligere lån til energirenoveringer. - Huse med et lavt energimærke (fx F) har alt andet lige en længere salgsperiode end huse med et højere energimærke (fx B). Der er dog regionale forskelle. Analyse af ejendomsmæglerreguleringen og evt. muligheder for at synliggøre energiudgifter mv. i salgsopstillinger Hovedbudskaber i præsentationen fra Erhvervsstyrelsen: - Ejerudgiften (ejendomsskat, ejendomsforsikringen, fælles udgifter) fremgår af salgsopstillingen og salgsannoncer. Anvendelsesudgiften (vand og varme, men ikke el) fremgår af salgsopstillingen. Side 3

4 - Ejendomsmæglerne blev fra 1. juli 2010 desuden forpligtet til at annoncere med synligt, gyldigt energimærke. - Erhvervsstyrelsen har et lovrevisionsarbejde i gang. Erhvervsstyrelsen sigter på, at de selv får hjemmel til at fastsætte, hvilke oplysninger, der skal kræves i salgssituationen. Den reviderede lov fremsættes formentlig i februar Drøftelse på baggrund af de to præsentationer: Arbejdsgruppen har diskuteret det tyske boligmarked og boligudgifter, men en kort undersøgelse fra Admoneo viser, at det minder om det danske boligmarked ift. enfamiliehuse. Totaløkonomien (købsudgifter + driftsudgifter) bør tænkes ind i videst mulige omfang i forhold til salgssituationen. Det aktuelle forbrug i salgsopstillingen kan evt. i kombination med det dynamiske energimærke kobles med, hvad den ny familie, eller hvad en tilsvarende familie - alt andet lige - vil bruge i dette hus. Ad. 3. Standarddokument I præsentationen af Grøn Boligkontrakt er det vigtigt, at det illustreres, hvad det koster ikke at energirenovere i forhold til historisk høje og stigende energipriser og evt. lavere salgspris og længere liggetid. Grøn Boligkontrakt lanceres gradvist. Mange erfaringer opnås først i den operative fase, og kan ikke indhøstes i planlægningsfasen fx via fokusgrupper mv. Kontaktpunkterne (bank, grøn aktør m.fl.) bør engageres i videst mulige omfang. Den 1. november er en tentativ dato for en workshop for Grøn Boligkontrakt, hvor forankring og udbredelse af konceptet vil være et tema. Ad 4. Eventuelt Energistyrelsen vil i den nærmeste fremtid indkalde tilbud vedr. en analyse af Green Deal - finansieringsordningen i UK, og en mulig overførsel til DK. En barrierene er den relativt høje rente på energirenoveringslån betalt over elregningen i UK. Et medlem af arbejdsgruppen nævnte, at det i lighed med et af forslagene fra Energiroveringsnetværket kunne overvejes at finansiere energirenoveringer via strukturerede produkter ( Grønne obligationer ). I forbindelse med undersøgelsen af Green Deal blev det anbefalet bl.a. at kontakte konsulentfirmaer, der både har afdelinger i Danmark og UK. Herudover arbejder Energistyrelsen med en række andre analyser, og der er bl.a. indkaldt til en workshop vedr. sammenhængen mellem energitilstand og salgspris. Konkret output Side 4

5 Opfølgningspunkter Mødedatoer og kommende proces Der er pt. ikke planlagt flere møder i arbejdsgruppen, men gruppen kan blive indkaldt igen, ligesom styrelsen forventer at kontakte medlemmerne med henblik på bilaterale drøftelser Andet Side 5