SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

Transkript

1 SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP HANDICAP

2 2 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ NYKØBING F TLF MAIL: [email protected] FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK Åbningstider: Mandag fra 8.00 til SUNDHEDS- POLITIK Udgivet september Spørgsmål kan rettes til kontoret i Guldborgsund Handicap (find kontaktinformationer til venstre). Den digitale version af denne folder kan findes på under.... Tirsdag fra 8.00 til Onsdag fra 8.00 til Torsdag fra 8.00 til Fredag fra 8.00 til 12.00

3 3 GULDBORGSUND HANDICAP SUNDHEDSPOLITIK FORMÅL OG BAGGRUND Denne sundhedspolitik beskriver en række principper for kost, motion og sundhed, der indgår i det omsorgsmæssige og socialpædagogiske arbejde Guldborgsund Handicap. Formålet er at fremme den generelle sundhedstilstand, at forebygge livsstilssygdomme og at øge livskvaliteten blandt de borgere, der modtager støtte i Guldborgsund Handicap. Det drejer sig om borgere med psykiske funktionsnedsættelser, men nogle af disse borgere er også påvirket af fysiske funktionsnedsættelser. Sundheden blandt mennesker med funktionsnedsættelse er markant dårligere end hos resten af befolkningen. Generelt set lever

4 4 de mere usundt, gør mere brug af sundhedsvæsenet og har en kortere levealder end personer uden funktionsnedsættelse ( Maj/Handicappede-har-daarligere-helbred-end-resten-afbefolkningen.aspx). Årsagerne hertil er mange, da det drejer sig om en meget mangfoldig målgruppe, og der findes derfor ikke nogle ensidige løsninger på problematikken. Denne politik opstiller nogle ernæringsmæssige og pædagogiske retningslinjer, der på forskellig vis kan bidrage til at forbedre sundhedstilstanden borgere med handicap. Det kan ske gennem alt fra oplysning til praktisk støtte og motivation. Den pædagogiske dimension i arbejdet med sundhed er mindst lige så vigtig som selve principperne for kost og motion. Der opstilles derfor en række sundhedspædagogiske retningslinjer som en central del af politikken. DEN KOMMUNALPOLITISKE SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedspolitikken i Guldborgsund Handicap ligger i forlængelse af Guldborgsund Kommunes overordnede sundhedspolitiske strategier. I kommunens målaftale for er sundhed et af de primære fokusområder, hvor der blandt andet lægges vægt på mindskelse af den sociale ulighed på sundhedsområdet. Målaftalen fordrer blandt andet, at det sunde valg også bliver det nemme valg, og at sundhedsfremme skal være en naturlig del i samspillet med borgeren, samt at frontpersonalet har en relevant viden om sundhed i forhold til de borgergrupper, de har kontakt med (Guldborgsund Kommune Målaftale : s. 22). I forhold til borgere med funktionsnedsættelse er der desuden fokus på selvhjulpen livsførelse i kraft af en tidlig indsats, et styrket samarbejde med borger og pårørende samt telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger (ibid. s. 26).

5 POLITIKKENS UDGANGSPUNKT Sundhedspolitikken i Guldborgsund Handicap tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens De 10 kostråd samt deres anbefalinger om fysisk aktivitet. 5 DE TI KOSTRÅD 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 2. Spis frugt og mange grønsager 3. Spis mere fisk 4. Vælg fuldkorn 5. Vælg magert kød og kødpålæg 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Spis mindre mættet fedt 8. Spis mad med mindre salt 9. Spis mindre sukker 10. Drik vand De ti kostråd handler i sagens natur primært om kost. Men fysisk aktivitet er så afgørende for et menneskes sundhedstilstand, at det indgår i det første kostråd.

6 6 ANBEFALINGER FOR FYSISK AKTIVITET Sundhedstyrelsen fremsætter en nogle konkrete anbefalinger for fysisk aktivitet, der retter sig mod henholdsvis børn, store børn, voksne, 65+ og gravide. Anbefalingerne nedenfor er de generelle anbefalinger til voksne mennesker. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Læs mere om de ti kostråd på sundhed-og-livsstil/ernaering og anbefalinger om fysisk aktivitet på ANDRE SUNDHEDSFORHOLD Der er en række andre forhold, der er afgørende for et menneskes sundhed og trivsel. Det gælder for eksempel søvn, hygiejne, tandpleje, tidlig erkendelse af sygdom, seksualitet samt mental velvære. Disse forhold skal der ligeledes være opmærksomhed på, ligesom der skal være ressourcepersoner, der kan vejlede omkring disse emner.

7 DE SUNDHEDSPÆDAGOGISKE PRINCIPPER 7 Som medarbejdere i Guldborgsund Handicap skal vi fremme viden om sundhed og styrke mulighederne for at leve sundt, men der skal altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov. Borgerne bestemmer i sagens natur selv, hvor sundt eller usundt de ønsker at leve. Men som personale har vi stadig mulighed for at støtte og påvirke borgernes livsstil uden at forbryde os mod deres ret til selvbestemmelse. Det pædagogiske arbejde er afgørende for, at vi kan lykkes med at realisere en sundere livsstil hos vores målgruppe. Vi har derfor opstillet 3 sundhedspædagogiske principper, der er vejledende for vores arbejde med sundhed i Guldborgsund Handicap. Under hvert princip er der opstillet nogle forslag til, hvordan man kan gennemføre det sundhedspædagogiske princip i praksis.

8 8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 1 VI TAGER UDGANGSPUNKT I BORGERENS INDIVIDUELLE SITUATION Vi tilrettelægger sundhedsindsatserne, så de giver mening for borgeren og er tilpasset borgerens livssituation. Det gælder både formidlingen af viden (fx de 10 kostråd) og de konkrete aktiviteter med borgeren (fx madlavning og fysiske aktiviteter). Vi tager udgangspunkt i viden om best practice og sundhedspædagogiske værktøjer, men tilpasser det til vores egen borgergruppe. Hvis en bestemt pædagogisk tilgang i det sundhedsfremmende arbejde ikke virker, revurderer vi situationen og finder nogle nye tilgange, der kan passe ind i den gældende kontekst. Det er desuden vigtigt, at vi ser på borgeren ud fra et helhedsperspektiv, der udover borgerens egne forudsætninger også tager hensyn til borgerens støttevilkår, sociale relationer, boligsituation og andre praktiske foranstaltninger.

9 9 Hvis telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger kan fremme borgerens muligheder for en sundere livsstil, vil vi arbejde for at tilvejebringe sådanne løsninger. FORSLAG TIL REALISERING Vi formidler viden om sundhed i en form, der er tilpasset borgeren fx en startmappe med et velegnet billedmateriale eller ved at demonstrere denne viden for eksempel ved fælles madlavning. De sundhedsfremmende aktiviteter skal for nogle borgeres vedkommende helst være sjove og sociale, mens andre gerne vil have deres aktiviteter skemalagt. Niveauet skal også tilpasses, så de involverede borgere på den ene side kan følge med, men på den anden side også føler sig tilstrækkeligt udfordret. Vi sørger for, at integrere flere af sundhedsindsatserne i hverdagslivet, så de får lov at øve deres indflydelse over tid, og borgerne kan blive fortrolige med de nye rutiner. Vi kan for eksempel inddrage borgerne i madlavningen med udgangspunkt i borgernes individuelle ressourcer. Vi arbejder med små skridt, der er tilpasset den enkelte borger, hvilket højner borgerens chance for at påbegynde de første livsstilsændringer. Vi tilrettelægger de sundhedsfremmende indsatser på forskellig vis, hvad angår målgruppe, indhold, tidspunkter, etc. På den måde kan vi udforske, hvilke metoder er mest egnede i forskellige sammenhænge og bidrage til viden om best practice. Vi skal have større kendskab til velfærdsteknologiens betydning for sundhed, og vi skal undersøge mulighederne for inddrage velfærdsteknologiske hjælpemidler.

10 10 SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 2 VI MULIGGØR, AT DET SUNDE VALG OGSÅ BLIVER DET NEMME VALG Vi ved, at tilgængelighed, variation og synlighed har en afgørende betydning for de daglige valg af for eksempel mad og bevægelse. Vi vil derfor sikre de bedste muligheder for at træffe sunde valg. Det skal være nemt og attraktivt at spise sundt og bevæge sig hver dag. Omvendt skal vi ikke skabe unødvendige fristelser i borgerens hverdag. Usunde madvarer skal være forbeholdt weekend og mærkedage og ikke tilbydes i hverdagen. Som fagprofessionelle skal vi desuden gå foran med det gode eksempel og være gode rollemodeller. FORSLAG TIL REALISERING Vi skal tilvejebringe nogle nemme muligheder for at være aktiv i hverdagen, for eksempel stille cykler frem, arrangere gåture eller spille musik, hvor kan danses til. Vi skal i videst muligt omfang have sund mad i skabe og skuffer og fjerne det usunde. Vi skal tilbyde frisk, udskåret frugt og grønt, så ofte det er muligt. Vi skal ved festlige lejligheder og i weekenden overveje, om man kan finde nogle sundere alternativer til den mad og de snacks, der bliver serveret. I arbejdsfællesskaber og dagtilbud tilbydes gratis vand (kildevand fra automat). I kantiner og ved madordninger kan det sunde valg fremmes i kraft af prissætning, tilgængelighed, placering, mv.

11 11 SUNDHEDSPÆDAGOGISK PRINCIP 3 VI TILSTRÆBER EN GOD BALANCE MELLEM BORGERENS SELVSTÆNDIGHED OG MEDAR- BEJDERENS ANSVAR FOR AT VEJLEDE OG DRAGE OMSORG Den enkelte borgers selvstændighed og evne til at tage ansvar for eget liv er et væsentligt mål for den pædagogiske indsats. Vi tilrettelægger derfor sundhedsindsatserne på en måde, der motiverer borgerne til at leve sundt og så vidt muligt inddrager dem i tilrettelæggelsen af en sundere livsstil. Samtidig er det væsentligt, at medarbejderne også påtager sig et ansvar som vejleder, omsorgsperson og rollemodel. Her kan der opstå nogle svære dilemmaer, hvor man som fagperson må træffe valg omkring selvbestemmelse kontra omsorg. Det er derfor vigtigt, at personalegruppen og ledelsen definerer nogle fælles retningslinjer for asd både det praktiske og pædagogiske arbejde med sundhed og løbende har en dialog omkring de dilemmaer, der måtte opstå.

12 12 FORSLAG TIL REALISERING Vi skal være med til at videregive viden om sundhed og kost, så borgeren har mulighed for at foretage informerede valg. Vi skal inddrage borgerne i tilrettelæggelsen af livsstilsændringer. På den måde vil borgerne opleve ændringerne som mere meningsfulde, hvilket igen vil øge mulighederne for, at de fastholder de nye rutiner. På samme tid skal vi skabe de bedst mulige rammer for at understøtte borgerens vej mod et sundere liv. Vi kan informere om motion og kost, lette adgangen til sunde fødevarer, motivere til motion og bevægelse og generelt være med til at foreslå sundere alternativer til borgerens eksisterende rutiner. Der kan fagligt være uenighed omkring, hvor ofte man som medarbejder er med til at planlægge måltider og aktiviteter, der anses for usunde (for eksempel at spise slik og kage eller sidde mange timer i sofaen og se fjernsyn). Her må vi på både medarbejder- og ledelsesniveau skabe nogle fælles retningslinjer. Det vil både betyde mindre forvirring hos borgerne og imødegå eventuelle kontroverser blandt personalet. Sundhedsfremmende tiltag kan føre til mange tvivlsspørgsmål og dilemmaer, hvad angår selvbestemmelse og etik. Når der opstår en konflikt mellem borgerens selvbestemmelse og medarbejdernes ansvar som omsorgsperson, forsøger vi at løse det ud fra faglige diskussioner. Vi kan også med fordel tage del i kompetenceudviklende aktiviteter, der omhandler selvbestemmelse og etik i relation til borgere med funktionsnedsættelse. HANDICAP