Konceptbeskrivelse. Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
|
|
- Gregers Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konceptbeskrivelse Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
2 Konceptbeskrivelse Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
3 Indhold Konceptbeskrivelse 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut anvender nyt komma. 1 Indledning Konceptbeskrivelsens indhold 2 2 Auditering Hvad er auditering? Auditeringens formål og genstandsfelt Auditeringens fokus 4 3 Rammen for auditeringen EVA s organisering af auditeringen Metodeelementer 5 4 Selvevaluering Selvevalueringens formål Selvevalueringens forløb og afrapportering Organiseringen af selvevalueringen 7 5 Institutionsbesøg Formålet med institutionsbesøget Besøgets indhold 9 6 Auditeringsrapport Rapportens formål og indhold Høring og offentliggørelse 10 7 Tidsplan 11
4 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som led i Handlingsplan 2003 gennemført auditeringer af Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. EVA har besluttet at gennemføre endnu to auditeringer som led i Handlingsplan 2005 og har indbudt alle universiteter til at deltage i evalueringen. Syddansk Universitet (SDU) har taget imod opfordringen og ønsket at deltage. SDU ønsker at lade sig auditere for at styrke universitetets kvalitetsarbejde inden for uddannelse. Et systematisk kvalitetsarbejde skal gøre det muligt at dokumentere resultaterne og kvaliteten af universitetets uddannelsesaktiviteter og skal samtidig sikre at uddannelserne gennemgår en kontinuerlig udvikling og opdatering. SDU står over for to udfordringer som må medtænkes i vurderingen og udviklingen af universitets nuværende kvalitetsarbejde: For det første skal universitet efterleve en række organisatoriske ændringer fastlagt i universitetsloven fra Universitetsloven stiller bl.a. krav om at de danske universiteter løbende og systematisk udvikler og forbedrer kvaliteten af deres undervisning. Lovgivningen forpligter ligeledes universiteterne til at gennemføre og følge op på evalueringer af uddannelse og undervisning. En yderligere konsekvens af lovgivningen er at universiteterne skal opstille tydelige retningslinjer for dokumentationssystemer i forbindelse med evaluering og opfølgning. For det andet er SDU skabt ved en fusion af en række hidtil selvstændige uddannelsesinstitutioner, og universitetet har campusser i både Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg/Flensborg. Universitets struktur med flere campusser medfører særlige udfordringer i sikringen og udviklingen af uddannelsernes kvalitet. En auditering af SDU må tage udgangspunkt i disse to udfordringer og må understøtte universitets ønske om at videreudvikle det nuværende kvalitetsarbejde for uddannelse bredt betragtet. SDU og EVA har på den baggrund besluttet at igangsætte en auditering som fokuserer på det nuværende kvalitetsarbejde på SDU, og som samtidig sigter mod at komme med anbefalinger til at forbedre kvalitetsarbejdet. 1.1 Konceptbeskrivelsens indhold Konceptbeskrivelsen er baseret på kommissoriet for auditeringen af SDU og udfolder den metodiske tilgang. Konceptbeskrivelsen består af følgende kapitler: Kapitel 2 giver en definition af auditering som tilgang til vurdering og udvikling af kvalitetsarbejde. Kapitlet præciserer denne auditerings formål og introducerer fem fokusområder som vil strukturere auditeringen af SDU. Kapitel 3 giver en kort oversigt over den metodiske ramme for auditeringen af SDU. Kapitel 4, 5 og 6 giver mere detaljerede beskrivelser af tre væsentlige metodiske elementer: selvevaluering, institutionsbesøg og afrapportering. Kapitel 7 afrunder konceptbeskrivelsen med auditeringens tidsplan. Konceptbeskrivelse 2
5 2 Auditering 2.1 Hvad er auditering? Auditering er kort sagt evaluering af en institutions egen kvalitetssikring og -udvikling. Traditionelle evalueringer og auditeringer har det til fælles at formålet er dobbelt: De har både et dokumenterende sigte og et udviklende eller forbedrende sigte. Fokus i den traditionelle evalueringsmetode og den auditeringsmetode som skal benyttes i dette projekt, er imidlertid forskelligt. Her følger nogle indledende betragtninger som kan tydeliggøre hvad auditering er. EVA s traditionelle turnusevalueringer undersøger forskellige aspekter af kvaliteten af uddannelse og undervisning. Denne type evaluering ser på den faktiske uddannelse, typisk dens indhold og gennemførelse, og identificerer stærke og svage sider herved. En auditering fokuserer ikke som traditionelle evalueringer på indholdet af universitetets kerneaktiviteter (fx uddannelse, forskning og innovation), men på universitetets forudsætninger for løbende selv at sikre høj kvalitet. Auditering ser således på hvor effektivt og professionelt institutioner monitorerer deres egne præstationer og bruger den opnåede information til institutionel planlægning og forbedring. 1 Det underliggende tema i auditeringer er spørgsmålet om hvordan en institution kan være sikker på at dens mål bliver nået. Eller nærmere: Hvad baserer institutionen vurderinger af sit arbejde på, og har institutionen procedurer der sikrer at vurderinger følges op og fører til forbedringer af kerneaktiviteterne? 2 De danske universiteter har altid arbejdet med kvaliteten af deres kerneaktiviteter, men i en auditering vil det tillige blive undersøgt om der er systematik i arbejdet. Auditering kan derfor beskrives som en eksternt gennemført analyse af de interne aktiviteter som tilsammen skal vurdere, sikre og forbedre kvaliteten på institutionen. Auditeringen fokuserer på de processer der antages at producere kvalitet, og på de metoder som institutter, centre, studienævn og universitetet som helhed benytter for at sikre at kvaliteten bliver opnået. Begrebet kvalitetsarbejde bliver her brugt som samlet betegnelse for disse processer, metoder og aktiviteter. 2.2 Auditeringens formål og genstandsfelt Ifølge kommissoriet har auditeringen af SDU to formål: For det første skal auditeringen skabe et overblik over SDU s nuværende kvalitetsarbejde inden for uddannelserne og vurdere dets stærke og svage sider. For det andet skal auditeringen give fremadrettede anbefalinger til hvordan SDU kan etablere et mere systematisk kvalitetsarbejde for uddannelserne. I overensstemmelse med kommissoriet vil auditeringen undersøge SDU s kvalitetsarbejde i forhold til uddannelse bredt betragtet. Det betyder at kvalitetsarbejde i forbindelse med elementer som fx vejledning, udslusning, frafald, eksamensforhold, campusforhold, regionalt samarbejde, internationalisering og meritaftaler også kan blive inddraget. Dertil kommer en række tværgående temaer som systematik i og koordinering af kvalitetsarbejdet samt inddragelse af interessenter. 1 Audit Manual, Australian Universities Quality Agency (AQUA) Institutional evaluations in Europe, European Network for Quality Assurance (ENQA) Konceptbeskrivelse 3
6 Auditeringen omfatter principielt alle SDU s uddannelser og alle organisatoriske og geografiske enheder. Denne bredde gør at det af praktiske årsager ikke bliver muligt at gå i dybden med alle SDU s nuværende kvalitetssikringsmekanismer, fx med hensyn til hvordan de fungerer i praksis. 2.3 Auditeringens fokus Auditeringen af SDU vil tage udgangspunkt i fem fokusområder som skal bidrage til at afdække alle relevante aspekter af SDU s kvalitetsarbejde i forbindelse med uddannelserne. Det er tilstræbt at definere områderne så hvert område indeholder forudsætningerne for det næste. Fokusområderne forventes at kunne genfindes i auditeringens forskellige led fra selvevalueringsvejledningen til afrapportering og dermed fungere som en gennemgående struktur. De fem fokusområder er: 1. Strategi og ledelse Fokus vil være på organisationen som helhed. Hvilke organisationsvilkår er gældende som forudsætninger for kvalitetsarbejde? Hvilke strategier og politikker findes der for uddannelse og undervisning? Hvilken ledelsesmodel og -tænkning benyttes? Hvilke pejlemærker er der for kvalitetsarbejdet? 2. Organisering af kvalitetsarbejde Fokus vil være på den overordnede fordeling af bemyndigelse og ansvar i universitetets løbende arbejde med at dokumentere og vurdere kvalitet på de forskellige niveauer fra de strategiske til de udførende niveauer. Hvem formulerer mål for kvalitetsarbejdet og planlægger, gennemfører og vurderer de forskellige aktiviteter? Hvilke procedurer findes? 3. Flercampusstrukturen Fokus vil være på forhold vedrørende kvalitetsarbejde som er særlige for et flercampusuniversitet, fx organisering, koordinering, vidensdeling, kulturforskelle. 4. Informations- og dokumentationssystemer Fokus vil være på de (elektroniske) systemer der anvendes til at generere primært kvantitative informationer som danner baggrund for beslutninger om uddannelse. Hvilke typer af informationer indsamles og registreres? Hvordan gøres informationerne tilgængelige og for hvem? 5. Kvalitetsarbejde i praksis Fokus vil være på den konkrete udførelse af kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser (ph.d., kandidat, bachelor, master), kurser og undervisning, underviserkompetencer, vurdering af studerendes præstationer, internationalisering, studie- og karrierevejledning og studiemiljø. Konceptbeskrivelse 4
7 3 Rammen for auditeringen 3.1 EVA s organisering af auditeringen EVA udpeger et auditeringspanel bestående af indtil fem danske og skandinaviske eksperter. Auditeringspanelets opgave består i at analysere SDU s selvevalueringsrapport og andet skriftligt dokumentationsmateriale og i at deltage i et efterfølgende besøg på SDU. Derudover er det auditeringspanelets ansvar at formulere vurderinger og anbefalinger i en endelig auditeringsrapport. Panelet sammensættes så den samlede profil afspejler de behov for indsigt og ekspertise som auditeringen kræver: Indgående viden om den danske universitetssektor, fx om organisering og delegering af kompetence og ansvar på det enkelte universitet og mellem universiteterne og de statslige myndigheder Erfaring med at planlægge, organisere og gennemføre uddannelse på universitetsniveau Viden om og erfaring med kvalitetssikring af uddannelse på universiteter og med vurdering af universiteters interne kvalitetssikring Viden om og erfaring med vilkår som knytter sig til flercampusstrukturen Generel viden om planlægning og gennemførelse af kvalitetssikring. Auditeringspanelet bør sammensættes så det også indeholder anerkendt faglighed inden for et eller flere af SDU s hovedområder samt en aftagersynsvinkel på SDU s uddannelsesaktiviteter. Desuden bør alle auditeringspanelets medlemmer besidde følgende personlige kvalifikationer: Evnen til at arbejde konstruktivt og effektivt i et auditeringspanel Evnen til at kommunikere på en hensigtsmæssig måde. Når panelet er sammensat, sendes medlemmernes navne til høring hos SDU som kan udtale sig om medlemmernes habilitet. EVA nedsætter en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for auditeringen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til auditeringspanelet og udarbejder udkast til den endelige rapport. 3.2 Metodeelementer Auditeringen vil bygge på følgende metodiske elementer som er anerkendt af European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA), og som stemmer overens med anbefalingerne fra 1998 fra EU s Ministerråd: Selvevaluering: Som det første led i auditeringen skal SDU foretage en selvevaluering og udarbejde en selvevalueringsrapport. Selvevalueringsprocessen skal omfatte alle de relevante niveauer på SDU. Institutionsbesøg: Auditeringspanelet besøger SDU. Formålet med besøget er først og fremmest at efterprøve og uddybe oplysningerne i selvevalueringsrapporten. Besøget skal planlægges i samarbejde med SDU og vil sammen med selvevalueringsrapporten udgøre hovedgrundlaget for auditeringspanelets konklusioner og anbefalinger. Skriftlig dokumentation: I løbet af auditeringen kan SDU blive bedt om at fremlægge yderligere skriftlig dokumentation som bidrag til en fuldstændig og dækkende forståelse af universitetets nuværende kvalitetssikringsmekanismer. Der kan være tale om officielle visions- og målsætningspapirer, interne procedurer og tjeklister og eksempler på Konceptbeskrivelse 5
8 gennemført kvalitetssikring, fx resultater af kursusevalueringer. Desuden kan auditeringspanelet vælge at indhente supplerende vurderinger af det nuværende kvalitetsarbejde og fremtidige behov på SDU, fx i form af fokusgruppeinterview med studerende. Auditeringsrapport: Den endelige auditeringsrapport vil indeholde auditeringspanelets analyser, vurderinger og anbefalinger. SDU modtager et rapportudkast til høring. EVA offentliggør herefter den endelige auditeringsrapport. Auditeringsprocessen kan eventuelt afsluttes med en konference om kvalitetssikring som både henvender sig til universitets egne studerende og ansatte og eksterne interessenter, fx personer med ansvar for kvalitetssikring fra andre universiteter. I løbet af auditeringen vil SDU og EVA diskutere retningslinjer for hvordan SDU følger op på auditeringen. Opfølgningsaktiviteterne skal sigte på at forbedre kvalitetsarbejdet i overensstemmelse med auditeringspanelets anbefalinger. I de følgende kapitler redegøres mere detaljeret for selvevalueringsprocessen, institutionsbesøget og den endelige afrapportering. Konceptbeskrivelse 6
9 4 Selvevaluering SDU skal foretage en selvevaluering og udarbejde en selvevalueringsrapport som led i auditeringen. I dette afsnit skitseres formålet med selvevalueringen samt dens organisering og afrapportering. 4.1 Selvevalueringens formål Selvevalueringen er en hjørnesten i auditeringen. Den skal fungere som en ramme for SDU s egne refleksions- og læreprocesser og dermed give et kvalificeret afsæt for at videreudvikle det eksisterende kvalitetsarbejde. Samtidig skal selvevalueringen resultere i en samlet og tilgængelig beskrivelse af det nuværende kvalitetsarbejde på SDU til brug for auditeringspanelet og universitetet selv. Selvevalueringen skal med andre ord sigte mod at opfylde tre selvstændige formål: At skabe en stimulerende ramme for SDU s interne diskussioner af stærke og svage sider ved det nuværende kvalitetsarbejde som udgangspunkt for at forbedre og videreudvikle det. At give SDU et overblik over det nuværende kvalitetsarbejde og identificere og formidle eksempler på god praksis. At tilvejebringe den nødvendige dokumentation som grundlag for auditeringspanelets arbejde. 4.2 Selvevalueringens forløb og afrapportering Selvevalueringsprocessen begynder formelt i januar Forinden kan SDU med fordel udpege medlemmerne af en selvevalueringsgruppe som bliver ansvarlig for at udarbejde en selvevalueringsrapport i tidsrummet fra midten af januar til midten af april EVA udarbejder en vejledning til selvevaluering. Vejledningen vil indeholde en række spørgsmål inden for hvert af de fem fokusområder (se også afsnit 2.3): 1. Strategi og ledelse 2. Organisering af kvalitetsarbejdet 3. Flercampusstrukturen 4. Informations- og dokumentationssystemer 5. Kvalitetsarbejde i praksis Selvevalueringen skal resultere i en selvevalueringsrapport som beskriver, analyserer og vurderer såvel stærke som svage sider af SDU s kvalitetsarbejde i relation til uddannelse bredt betragtet. EVA anbefaler at rapportens omfang ikke overskrider 100 sider i A4-format. Hertil kommer eventuelle bilag. Vejledningen til selvevaluering vil indeholde nærmere retningslinjer for hvordan selvevalueringen skal afrapporteres. 4.3 Organiseringen af selvevalueringen Udgangspunktet er at SDU i videst mulige omfang selv beslutter og har ansvar for hvordan selvevalueringsprocessen skal organiseres. EVA anbefaler dog at universitetet udpeger en selvevalueringsgruppe der er endeligt ansvarlig for at udarbejde selvevalueringsrapporten. Selvevalueringsgruppen skal have en formand der koordinerer gruppens arbejde og fungerer som bindeled mellem selvevalueringsgruppen og EVA. EVA anbefaler derudover at selvevalueringsgruppen består af både VIP er, TAP er og studerende. Konceptbeskrivelse 7
10 SDU kan vælge at udpege undergrupper der fokuserer på kvalitetsarbejdet på forskellige områder. Formændene for undergrupperne bør i givet fald være medlemmer af selvevalueringsgruppen. EVA s erfaring er at grupper med mellem seks og otte medlemmer opnår en god dynamik i arbejdet. En organisering med undergrupper vil bidrage til at flere personer bliver inddraget i de interne diskussioner i forbindelse med selvevalueringen. Undergrupperne vil eventuelt kunne indhente særlige bidrag fra enkeltpersoner eller grupper på universitetet. Hvis SDU vælger en model med undergrupper hvilket EVA anbefaler, er det fortsat selvevalueringsgruppen som har det endelige ansvar for at processen resulterer i en rapport der lever op til forventningerne. Selvevalueringsrapporten bør indeholde dækkende beskrivelser af og nuancerede refleksioner over kvalitetsarbejdet på institutionen som helhed og på alle organisatoriske niveauer. Det vil sige at alle fakulteter og campussteder og alle organisatoriske niveauer såsom rektorat, dekanater, studienævn, institutter og centre mv. bør inddrages. EVA s erfaring er at selvevalueringsprocessen øger sin værdi når den aktivt involverer så mange medarbejdere og studerende som muligt. Det skaber et bredt ejerskab og engagement hvis mange personer får mulighed for at deltage i de diskussioner og refleksioner som indgår i processen, og som ligger til grund for universitetets selvevalueringsrapport. En bred forankring vil formentlig også kunne fremme implementeringen af de anbefalinger til ændringer som selvevalueringsgruppen og auditeringspanelet formulerer. Selvevalueringen bør derfor inddrage brede dele af de grupper som har deres daglige gang på universitetet, fx studerende, videnskabeligt personale, teknisk-administrativt personale, ledelsesrepræsentanter mv. De studerende spiller en vigtig rolle da de gerne skulle profitere af kvalitetsarbejdet som modtagere af og deltagere i undervisningen. De videnskabelige og de teknisk-administrative medarbejdere er vigtige da kvalitet er et resultat af deres arbejde. Endelig er involvering fra ledelsen afgørende som endelige ansvarlige for kvaliteten af universitetets samlede aktiviteter. Konceptbeskrivelse 8
11 5 Institutionsbesøg Det næste led i auditeringen er auditeringspanelets besøg på SDU. Besøget tager udgangspunkt i selvevalueringsrapporten, men informationer fra besøget indgår i auditeringens samlede datamateriale som et selvstændigt element. I dette afsnit foldes besøgets formål, indhold og organisering ud. 5.1 Formålet med institutionsbesøget Institutionsbesøget vil blive gennemført i maj Auditeringspanelet og projektgruppen fra EVA deltager i besøget som vil vare tre-fire dage. Hoveddelen af besøget vil ligge i Odense, men det forventes at der også vil blive besøg på andre af universitetets lokaliteter. Besøgets overordnede formål er: At give auditeringspanelet mulighed for at få et tydeligt og detaljeret billede af SDU s kvalitetsarbejde og for at afklare og videreudbygge selvevalueringsrapportens oplysninger. Herved bidrager besøget til indsamlingen af dokumentation til den endelige auditeringsrapport. At understrege auditeringens udviklingsorienterede sigte ved at stimulere til intern refleksion og udvikling på SDU. 5.2 Besøgets indhold Institutionsbesøget består af en række møder hvor auditeringspanelet taler med repræsentanter fra grupper som på den ene eller anden måde er involveret i SDU s kvalitetsarbejde. Som minimum vil repræsentanter fra følgende grupper blive interviewet i løbet af besøget: Selvevalueringsgruppen Ledelsen på de forskellige organisatoriske niveauer Administrativt personale med nøglepositioner i forhold til kvalitetsarbejdet Videnskabeligt personale som ikke har deltaget i selvevalueringsgruppen Studerende som ikke har deltaget i selvevalueringsgruppen Eksterne interessenter, herunder eventuelt dimittender eller andre personer som SDU vurderer som centrale for universitetets kvalitetsarbejde. Før besøget vil EVA orientere SDU om principperne for at udvælge deltagere til møderne, gruppernes størrelse og en detaljeret tidsplan for afviklingen af samtalerne. Selvevalueringsrapporten vil udgøre den primære referenceramme for besøget. De fleste spørgsmål på møderne vil derfor tage direkte eller indirekte udgangspunkt i indholdet af selvevalueringsrapporten, men også forhold som ikke er behandlet i selvevalueringsrapporten, vil kunne drøftes. Besøget vil finde sted i perioden fra maj Den nærmere besøgsplan vil blive oplyst i god tid forinden så SDU har tid til de nødvendige forberedelser. Konceptbeskrivelse 9
12 6 Auditeringsrapport Auditeringspanelets analyser, konklusioner og anbefalinger vil blive præsenteret i en rapport som formelt afslutter auditeringen. 6.1 Rapportens formål og indhold Formålet med auditeringsrapporten er dobbelt: Den skal give SDU indsigt i auditeringspanelets analyser, vurderinger og anbefalinger baseret på selvevalueringsrapporten og institutionsbesøget. Rapporten skal lægge op til en fortsættelse af den læringsproces som blev indledt med selvevalueringen og besøget. Den skal give andre danske universiteter inspiration til at møde udfordringerne med internt at kvalitetssikre og -udvikle kerneydelserne. Auditeringsrapporten vil indeholde korte beskrivelser og oversigter over det nuværende kvalitetsarbejde på SDU med udpegning af eksempler på god praksis. Hovedindholdet i auditeringsrapporten vil dog bestå af auditeringspanelets analyser og anbefalinger. Det betyder at rapporten ikke præsenterer det samlede dokumentationsmateriale som er blevet udarbejdet i forbindelse med auditeringen. I stedet vil der blive udarbejdet et bilag med en oversigt over det samlede dokumentationsgrundlag. Rapporten skal indeholde følgende elementer for at opfylde de overordnede formål og målsætninger med auditeringen: En redegørelse for det nuværende kvalitetsarbejde på SDU En vurdering af stærke og svage sider og eksempler på god praksis i det nuværende kvalitetsarbejde Anbefalinger til hvordan SDU kan udvikle og forbedre det systematiske kvalitetsarbejde for hele universitetet. 6.2 Høring og offentliggørelse SDU modtager et udkast til den endelige rapport til høring. Formålet med høringen er at give SDU mulighed for at rette faktuelle fejl og kommentere auditeringens proces, metode og resultater. Det skriftlige høringssvar kan knytte an til et møde mellem SDU og auditeringspanelet. Formålet med denne dialog er at afrunde processen, herunder at diskutere høringssvar og anbefalingerne i rapporten. EVA offentliggør den endelige auditeringsrapport i sit rapportformat omkring årsskiftet I forbindelse med offentliggørelsen udarbejder EVA en pressemeddelelse om rapportens hovedbudskaber. Konceptbeskrivelse 10
13 7 Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 15. november 2004 Møde mellem SDU og EVA om bl.a. udkast til konceptbeskrivelse og tidsplan 29. november 2004 EVA s bestyrelse behandler og vedtager kommissoriet December 2004 December 2004/januar 2005 EVA fremsender kommissoriet og den endelige konceptbeskrivelse til SDU Høring af auditeringspanelets medlemmer hos SDU 5. januar 2005 Møde på SDU mellem SDU og EVA 17. januar-15. april 2005 SDU modtager vejledning til selvevaluering 17. januar og gennemfører selvevaluering med frist for aflevering af selvevalueringsrapporten til EVA 15. april januar 2005 Opstartsseminar på SDU maj 2005 Besøg på SDU 3-4 dages institutionsbesøg Juni-september 2005 Oktober 2005 November-december 2005 EVA udarbejder rapportudkast Rapportudkast til høring på SDU 3 ugers høringsperiode EVA færdiggør auditeringsrapporten som offentliggøres omkring årsskiftet Konceptbeskrivelse 11
Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole
Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereKvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010
Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereSU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser
SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk
Læs mereDen forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation
Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereUddannelsesberetning
Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager
Læs mereUddannelsesevaluering på Arts
Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder
Læs mereAuditering af Syddansk Universitet
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 76 Offentligt Auditering af Syddansk Universitet 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Auditering af Syddansk Universitet 2005 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereProces for udpegning af to nye eksterne medlemmer af KU s bestyrelse med indtræden pr. 16. september 2017 Sagsbehandler Rektorsekretariatet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 13. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 24. NOVEMBER 2016 Vedr. Proces for udpegning af
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereAkkreditering - hvorfor og hvordan?
Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet
Læs mereProcedure for dimittendundersøgelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereUddannelsesberetning
Bilag 4 - Formålsbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets
Læs mereModel for uddannelsesevaluering på Arts
Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereProcedure for dimittendundersøgelser
Kvalitet og strategi Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 (revideret oktober 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereKoncept for intern auditering af campusserne
Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Koncept for intern auditering af campusserne Gennemførelse i januar-februar 2011 Kvalitetskonsulent Dea Sommer 17-12-2010 Indhold Indledning... 2 1. Hvad er en auditering?...
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereKVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014
KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereEvaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereOpsummering af indsatser Uddannelse
6.1 Der opstilles relevante indikatorer for robusthedsprincipper til evaluering af uddannelsesporteføljen. Der opstilles et vurderingsgrundlag bestående af principper og dertilhørende indikatorer. Der
Læs mereStk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereCampus Service. Institutleder, studienævnsformand. Institutleder
Det Humanistiske Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Øst Sagsbehandler: Martin Roed Tlf. 9940 9600 Oktober 2018 Sagsnr.: 2017-410-00077 Procesbeskrivelse for opfølgning på decentralt identificerede udfordringer
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereSCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole
Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til
Læs merePå vej mod et nyt koncept
På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af
Læs mereRetningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereKVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK
KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereEkstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover
Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent
Læs mereStillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)
Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren
Læs mere1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag
UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereVedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009
Læs mereHØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation
HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005
Læs mereDette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:
Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereJanuar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser
Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mere