Store lineære infrastrukturanlæg
|
|
|
- Sven Brodersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET
2 Effekter af vejanlæg Detekterbarhed
3 Effekt på bestandstæthed
4 Effekt på bestandstæthed Benítez-López et al. 2010
5 Wildlife population size AARHUS UNIVERSITET Effekter over tid Minimum Viable Population pattedyr, fugle, krybdyr & padder: individer Time Forman m.fl. 2003
6 Trafikdrab
7 Trafikdrab guestimates for DK
8 Trafikdrab Snails Spiders Beetles Amphibians Mice Fox/Badger Seiler 2003
9 Kommer elg over vejen? Seiler 2003
10 Henfaldstid for trafikdræbte dyr Santos et al. 2011
11 Habitatforringelse - kemisk forurening Jord og regnorm Muldvarp Pankakoski et al. 1993
12 Habitatforringelse - kemisk forurening Metaller i laver L. Pulmonaria P. Sulcata R. Farinacea U. dasopoga Yemets et al Andre nær-effekter Udstødningsgasser & partikler Støv fra dæk og bremser, Olie Temperatur variationer Luftfugtighed Vind og lysforhold
13 Støjforurening x fugletæthed McClure et al. 2013
14 Støjforurening x fugles vækstrate Gråhovedet sanger Rødkronet rosenfinke Ware et al. 2015
15 Støjforurening x fødesøgning hos fugl Hvidkronet spurv Ware et al. 2015
16 Reduceret økologisk funktionalitet Flagermusaktivitet og diversitet x afstand til motorveje = Jernbaner (og Hovedveje) Berthinussen & Altringham 2015
17 Reduceret økologisk funktionalitet Flagermusaktivitet og diversitet x afstand til motorveje Lyd? Lys? Øget dødelighed = Jernbaner (og Hovedveje) Berthinussen & Altringham 2015
18 Reduceret økologisk funktionalitet Flagermus brug af kasser x afstand til vej Christensen & Ujvári 2015
19 Barrierevirkning - Sommerfugle Georgii et al 2011
20 Barrierevirkning - grævling Isolation-by Distance Isoleringsgrad øget af: Store vandløb Store veje Frantz et al. 2010
21 Huller i barrieren Faunabro Viadukter Underføring - store - og små Banketter v. bro
22 Faunabroers effektivitet Større pattedyr faunabroer i Mecklenburg-Vorpommern og Baden-Württemberg Georgii m.fl. 2007
23 Rute 9 - faunabro Foto: M. Ujvári Foto: Vejdirektoratet
24 Hasselmus på faunabro Schwarzgauben K-strateg - knyttet til bestemte habitattyper - dårlig spredningsevne - lav bestandstætheder Home-ranges af 4 hasselmus over 3 nætter 2005 Georgii m.fl. 2007
25 Biodiversitet - hvis man vil? Vejrabatter henligger som vidt forgrenet netværk af vedvarende lysåbne naturtyper Plejes for fx Overdrevsflora (nogle arter er spredningsbegrænsede) Invertebrater (spredningsbegrænsede) Bestøvere blomstrende urter gennem sommersæsonen Krybdyr?
26 Indsend venligst: Brud, Lækat, Ilder, Husmår Skovmår Grævling Odder - til Institut for Bioscience Kalø, AU Tak for opmærksomheden
dyr i skoven - se på pattedyr
o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus
ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS
ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis
FAUNA- OG MENNESKEPASSAGER - EN VEJLEDNING
VEJREGEL FAUNA- OG MENNESKEPASSAGER - EN VEJLEDNING ANLÆG OG PLANLÆGNING 30. juni 2011 FORORD Denne vejregel handler om fauna- og menneskepassager ved trafikanlæg. Vejreglen beskriver problemstillingen
Beskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.
Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport
UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING
UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer Faglig rapport fra DMU nr. 839 2011 DANMARKS
Kendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
UNDERSØGELSER AF FAUNAENS BRUG AF FAUNA/MENNESKEPASSAGER PÅ GIVE-BILLUND MOTORTRAFIKVEJEN OG KOLDING-ESBJERG MOTORVEJEN
UNDERSØGELSER AF FAUNAENS BRUG AF FAUNA/MENNESKEPASSAGER PÅ GIVE-BILLUND MOTORTRAFIKVEJEN OG KOLDING-ESBJERG MOTORVEJEN En biologisk vurdering af brugen og anbefalinger til forbedringer Videnskabelig rapport
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Barrierer i landskabet
40/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Barrierer i landskabet betyder de noget for de vilde dyr? Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Barrierer i landskabet betyder de noget for de vilde
NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
I vådområder er faunaen særlig mangfoldig
3. FAUNAENS KRAV 3.1 Forskellige behov Der findes i Danmark omkring 25.000 dyrearter. Vores viden om alle disse arters udbredelse og krav til spredning er selvsagt begrænset. Det er derfor nødvendigt at
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.
til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Faunapassager i forbindelse med større trafikanlæg
Faunapassager i forbindelse med større trafikanlæg Jacob Christian Salvig, Seniorbiolog COWI, Parallelvej 15, Dk - 2800 Lyngby Baggrund I løbet af de sidste hundrede år har udviklingen i jordbrugserhvervene
Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte
Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Overvågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Biodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Krondyr og barriereeffekter fra veje - Best practice på statens veje i Danmark
Krondyr og barriereeffekter fra veje - Best practice på statens veje i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. januar 2013 Lene Jung Kjær Aksel Bo Madsen Morten Elmeros Institut
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Forsvaret. naturforvalter -
Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS
REWILDING MOLS Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer REWILDING Genetablere naturlige processer Reducere menneskelig indblanding i økosystemet Fremme økosystemer der kan bevare biodiversitet
Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen
HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter 1)
BEK nr 328 af 19/03/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-304-00061 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1914
Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
Natur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)
Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens
ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Biodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
På sporet af de danske rovdyr
På sporet af de danske rovdyr Tekst: Verner Frandsen Foto: Verner Frandsen, Max Steinar m.fl. Grafisk design: Birgit Nordby Tryk: Stibo Complete Januar 2019. Alle rettigheder forbeholdes. SVANEMÆRKET Tryksag
Vejledning nr. 1 til Konservator- og Artsfredningsbekendtgørelserne af 1. april Udarbejdet af Dansk Zoologisk Konservatorforening v/ Vagn Reitz.
Udsendt d. 21. 8.- 2013 Vejledning nr. 1 til Konservator- og Artsfredningsbekendtgørelserne af 1. april 2013. Udarbejdet af Dansk Zoologisk Konservatorforening v/ Vagn Reitz. D. 1. april 2013 trådte de
RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2
Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus
DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE
1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og
Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 631, 2007 Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel [Tom side] Danmarks
Læsevejledning. Kapitlet er inddelt i tre: 1: Faunapassager 2: Menneskepassager 3: Tilføjelser til eksisterende passager
Eksempelsamling 98 Læsevejledning Eksempelsamlingen er resultatet af indkomne forslag fra amter, kommuner og interesseorganisationer m.f., suppleret med projektgruppens forslag og observationer. Kapitlet
Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, [email protected]
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, [email protected] Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
HNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1. Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002
T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1 Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 2 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6
Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven
Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 [email protected] www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.
Folket og forskerne i forening
Folket og forskerne i forening Formål: Bringe biodiversitet på alles læber Skabe ny viden, som kan bruges til at forbedre biodiversiteten lokalt Engagere flere i natursagen De ambitiøse mål 150.000 årlige
Folket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Naturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 [email protected] www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
HURTIGSTE VERSUS MEST
HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen [email protected] Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh [email protected] Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry
BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter