Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden

Transkript

1

2 Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt sager det højeste siden Det er knap flere sager end i Denne stigning skyldes hovedsagelig flere anmeldte ulykker, men også antallet af anmeldte sager om erhvervssygdomme steg. Der bliver i 2013 afsluttet mere end sager, hvilket er det højeste antal i 3 år. Stigningen skyldes primært en forøgelse af antallet af afsluttede nye sager. Anerkendelsesprocenten for ulykker er faldet og er med 75,7 procent den laveste i perioden. Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er lidt lavere end de foregående år og ligger på 24,4 procent. Der blev i 2013 tilkendt erstatninger for samlet 3,43 milliarder kroner. De 2,37 milliarder kroner blev tilkendt i ulykkessager, og 1,06 milliarder kroner vedrørte erhvervssygdomssager. Arbejdsskadestatistikken kan læses på Arbejdsskadestatistik 2013 indeholder en statistisk gennemgang af de sager, som Arbejdsskadestyrelsen har behandlet i perioden , fordelt mellem sager om arbejdsulykker og sager om erhvervssygdomme, og mellem afgørelser om henholdsvis anerkendelser, godtgørelse og erstatninger. Dertil kommer bilag med yderligere statistikmateriale. København, den 10. april 2015 Merete Agergaard Direktør 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 I. Arbejdsskadesager... 4 I.1 Generelt om arbejdsskadesager i perioden I.2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 8 I.3 Afsluttede arbejdsskadesager I.4 Afgørelser I.5 Godtgørelse og erstatning Bilag A: Yderligere statistik om ulykker Bilag B: Yderligere statistik om erhvervssygdomme Bilag C: Yderligere statistik om erstatningsudgifter Bilag D: Læsevejledning Hvilke sager er omfattet af statistikken? Centrale begreber Hvor kan jeg læse mere? Hvordan læses tabellerne? Generelle forbehold Højesteretsdomme Lovændringer

4 I. Arbejdsskadesager De arbejdsskadesager, Arbejdsskadestyrelsen behandler i løbet af et år, består af helt nye anmeldelser og sager, som er taget til revision af Arbejdsskadestyrelsen selv, samt sager, som er genoptaget på foranledning af den tilskadekomne. Arbejdsskadestyrelsen træffer en midlertidig afgørelse, når tilskadekomnes erhvervsmæssige eller helbredsmæssige forhold ikke er endeligt afklarede, men dog så afklarede, at der kan træffes en afgørelse. Disse sager skal tages op igen, når forholdene er afklarede, med henblik på en endelig afgørelse i sagen (revisioner). Hvis tilskadekomnes erhvervsmæssige eller helbredsmæssige forhold ændrer sig, efter sagen er afsluttet, kan tilskadekomne desuden bede om at få sagen genoptaget (genoptagelser). I.1 Generelt om arbejdsskadesager i perioden Tilgangen af arbejdsskadessager Tilgangen består af nye anmeldelser, revisioner og genoptagelser. Tabel I.1.1 Tilgangen af arbejdsskadesager Sagsklasse/År for anmeldelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt procent af tilgangen af arbejdsskadesager i 2013 vedrørte ulykker, mens 45 procent vedrørte erhvervssygdomme. Dette billede kan med mindre variationer genfindes gennem perioden 2007 til Den store tilgang i 2009 skyldtes genoptagelser som følge af en højesteretsdom. Der blev genoptaget sager som følge af dommen. Derudover er der fra 2009 sket ændringer af registreringen af genoptagelserne og revisionerne, hvilket har betydning for udviklingen i tilgangen. Arbejdsskadestyrelsen har desuden over årene ændret praksis, således at der træffes flere midlertidige afgørelser. Det betyder, at der kommer flere revisioner. Afsluttede arbejdsskadesager Afsluttede arbejdsskadesager omfatter førstegangsafgørelser, revisioner og genoptagelser. 4

5 Tabel I.1.2 Afslutning af arbejdsskadesager Sagsklasse/År for afslutning Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt procent af de afsluttede arbejdsskadesager i 2013 vedrørte ulykker, mens 45 procent vedrørte erhvervssygdomme. Dette billede kan med mindre variationer genfindes gennem perioden 2007 til Det høje antal afsluttede arbejdsskadesager i perioden 2009 til 2010 skyldtes dels afviklingen af de cirka ekstra sager fra 2009, som skyldtes ovennævnte højesteretsdom, og dels, at der i 2010 var stor fokus på at afslutte sager. Faldet fra 2010 til 2011 skyldtes, at antallet af verserende sager var nedbragt til et meget lavt niveau ved udgangen af 2010, og at antallet af sager, der kunne afsluttes, derfor også var på et lavt niveau. Afgørelser Der kan være flere afgørelser i en afsluttet sag. Hvis der træffes afgørelse om, at en sag skal anerkendes, skal der i forlængelse deraf træffes afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I de efterfølgende afsnit beskrives overordnet de afgørelser, hvor der træffes afgørelse om anerkendelse, afgørelse om en méngrad på mindst 5 procent og afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. Anerkendelser Anerkendelserne er opdelt på arbejdsulykker og erhvervssygdomme, idet der er forskellige krav til anerkendelse (jf. afsnit I.4). Tabel I.1.3 Anerkendelser og anerkendelsesprocenter År for anerkendelse Antal anerkendte arbejdsulykker Anerkendelsesprocenter - arbejdsulykker 79,8 76,2 78,3 79,4 79,8 78,3 75,7 Antal anerkendte erhvervssygdomme Anerkendelsesprocenter - erhvervssygdomme 24,7 24,4 24,7 27,4 26,4 27,0 24,4 Anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker er på knap 80 procent. Anerkendelsesprocenten var lavere i 2008 og Dette hang sammen med, at der i de år var fokus på at få visiteret sagerne. 5

6 Ved visitering af sagerne er indsatsen rettet mod at sortere sagerne i de sager, der skal videreoplyses, og i de sager, der kan afsluttes på det foreliggende grundlag (ofte sager, der skal afvises). I 2008 og 2013 var det således en stor andel af sidstnævnte sager, der blev afsluttet, hvilket havde en negativ indflydelse på den samlede anerkendelsesprocent. Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme varierer over årene typisk inden for et spænd mellem knap 24 procent og cirka 27 procent. I 2010 var anerkendelsesprocenten højere, hvilket skyldes, at der i dette år var fokus på at få afsluttet sager, herunder ældre sager. Der er en større andel anerkendelser blandt de sager, som bliver afsluttet efter at have været sagsbehandlet igennem en længere periode, end blandt sager, der afsluttes kort tid efter, de er blevet anmeldt. Det skyldes, at sagerne i første omgang oplyses med henblik at afklare anerkendelsesspørgsmålet. Hvis sagen skal afvises, bliver den afsluttet, hvorimod en sag, der kan anerkendes, ofte bliver videreoplyst med henblik på at fastsætte godtgørelse og/eller erstatning, og sagsbehandlingstiden for sager, der bliver anerkendt, er derfor ofte længere. I 2008 og 2013 blev der anerkendt 24,4 procent, hvilket er den laveste anerkendelsesprocent i perioden. Der var i disse år en overvægt af nyanmeldte sager blandt de afsluttede erhvervssygdomssager. Og jævnfør ovenfor er der modsat en større andel af afvisninger blandt sager, der afsluttes kort tid efter, at de er blevet anmeldt, end blandt sager, der bliver afsluttet efter at have været sagsbehandlet igennem en længere periode. Se yderligere om anerkendelser i tabel I.4.1 og I.4.2. Méngodtgørelser I tabel I.1.4 er der kun medtaget de afgørelser vedrørende méngodtgørelse, hvor der er tilkendt en méngrad på mindst 5 procent. Der kan være flere ménafgørelser i en sag, idet det er muligt at få en sag genoptaget, eller sagen kan være taget til revision. Hvis der efter den første afgørelse tilkendes en forhøjet méngodtgørelse, tæller sagen med to gange. Afgørelser, hvor ménafgørelsen fastholdes på tidligere niveau, tælles ikke med. Tabel I.1.4 Méngodtgørelse År for tilkendelsen Antal afgørelser Gennemsnitlig méngrad Erstatning for tab af erhvervsevne I tabel I.1.5 er der kun medtaget afgørelser med et erhvervsevnetab på mindst 15 procent. Den tilskadekomne kan have fået flere afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne. Det skyldes, at der kan træffes midlertidige afgørelser i sagen, hvis den tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret. Den tilskadekomne har ligeledes mulighed for at få sin sag genoptaget, hvis den erhvervsmæssige situation har ændret sig. 6

7 Tabel I.1.5 Erstatning for tab af erhvervsevne År for tilkendelsen Antal afgørelser Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent I år, hvor der var fokus på at afvikle de ældste sager (for eksempel 2007 og 2010), er antallet af sager, hvor der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, højere end i år, hvor der er fokus på at visitere sagerne (for eksempel 2008 og 2011). Det skyldes, at det tager længere tid at oplyse sager, hvor der skal træffes afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne, end sager, hvor der alene skal træffes afgørelse om afvisning, eller sager, der kan anerkendes uden erstatning. Derfor er andelen af anerkendelser med godtgørelse og/eller erstatning større i den mængde sager, der har været sagsbehandlet igennem en længere periode, end blandt sager, der er forholdsvis nyanmeldte. For fordelingen af midlertidige og endelige afgørelser se tabel I.4.6. Godtgørelse og erstatning Tabel I.1.6 Erstatningsudgifter År for tilkendelen Méngodtgørelse Erstatning for tab af erhvervsevne I alt Erstatningsudgifterne har varieret over perioden. Erstatningsudgifterne er meget afhængige af, hvilke sager der er fokus på. I 2007 og 2010, hvor der var fokus på af få afviklet ældre sager, var erstatningsudgifterne høje (jævnfør ovenfor), og i 2008 og 2013, hvor der var fokus på at få visiteret de nye sager, var erstatningsudgifterne lave. For en fordeling på ulykker og erhvervssygdomme se tabel I.5.1, I.5.2 og I

8 I.2 Tilgangen af arbejdsskadesager Tilgangen af arbejdsskadesager omfatter anmeldelser af nye sager, revisioner og genoptagelser. Tabel I.2.1 Tilgangen af arbejdsskadesager Sagstype/År for anmeldelse Antal sager Anmeldelser Revisioner Genoptagelser I alt Anmeldelser af arbejdsskadesager udgør 70 procent af tilgangen af alle arbejdsskadesager, mens genoptagelser udgør 16 procent, og revisionerne udgør 14 procent. I de tre efterfølgende tabeller er antallet af sager i de tre forløb beskrevet. Anmeldelser Tabel I.2.2 Anmeldte arbejdsskadesager 1 Sagsklasse/År for anmeldelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks Både antallet af erhvervssygdomme og antallet af ulykker varierer i perioden med omkring anmeldelser. Fra 2012 til 2013 steg antallet af ulykker med cirka sager, mens antallet af erhvervssygdomme steg med cirka 800 sager i samme periode. Anmeldelser af erhvervssygdomme udgjorde godt halvdelen af alle anmeldelser i 2013, mens anmeldelse af ulykker stort set udgjorde den anden halvdel. Frem til og med 2011 har antallet af anmeldelser af ulykker ligget højere end anmeldelser af erhvervssygdomme. I perioden 2012 til 2013 vendte billedet, og anmeldelserne af erhvervssygdomme lå højere end for ulykkerne. Det skyldes blandt andet, at Arbejdsskadestyrelsen i 2012, som et ud af flere initiativer, skrev til de læger, der ikke havde anmeldt en erhvervssygdom de foregående år, og gjorde dem opmærksomme på deres anmeldepligt. 1 Arbejdsskadestyrelsen behandler også skader efter andre love end arbejdsskadesikringsloven, blandt andet skader hos værnepligtige, AMU-kursister og studerende på visse praktisk orienterede uddannelser. Disse skader er medtaget som arbejdsskader. 8

9 Antallet af anmeldte brilleskader har ligget under 100 sager i hele perioden. Størstedelen af brilleskaderne anmeldes til forsikringsselskaberne og behandles som såkaldte bagatelskader, uden at sagerne sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen har ikke oversigt over det totale antal sager, som forsikringsselskaberne behandler på denne måde. Antallet af pludselige løfteskader er faldet i perioden, hvilket skyldes, at de pludselige løfteskader overgik til ulykkesbegrebet i forbindelse med arbejdsskadereformen i Revisioner Revisioner af arbejdsskadesager udgør 14 procent af samtlige arbejdsskadesager. Omkring ¾ af alle revisionerne i 2013 vedrørte ulykker, mens den resterende del vedrørte erhvervssygdomme. Tabel I.2.3 Revisioner af arbejdsskadesager Sagsklasse/År for revision Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt Indeks Der er sket en markant stigning i antallet af revisioner i arbejdsskadesager. Fra 2007 til 2013 er antallet af revisioner steget med 321 procent. Denne udvikling afspejles både i ulykker og i erhvervssygdomme. Det hænger sammen med flere forhold: For det første skete der i 2009 en ændring i registreringen. Hvis både ménafgørelsen og erhvervsevnetabsafgørelsen revideres, har det fra 2009 talt som to revisioner. Tidligere talte det kun som én. For det andet hang det høje antal revisioner for erhvervssygdomme i 2009 sammen med, at der blev taget cirka 900 kviksølvsager til revision i forbindelse med, at undersøgelsen af arbejdet med kviksølv hos klinikassistenter blev færdig. Endelig kom der for det tredje, i årene efter 2006 og frem, løbende flere revisioner, fordi Arbejdsskadestyrelsen ændrede praksis i sager, hvor tilskadekomne modtager ledighedsydelse. Desuden følger man de tilskadekomnes erhvervsmæssige situation tættere, og det resulterer i, at der er flere revisioner i den enkelte sag. 9

10 Genoptagelser Genoptagelser af arbejdsskadesager udgør 16 procent af samtlige arbejdsskadesager. Tabel I.2.4 Genoptagelser af arbejdsskadesager Sagsklasse/År for genoptagelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks Der er sket en stigning i antallet af genoptagelser af arbejdsskadesager. Fra 2007 til 2013 steg antallet af genoptagelser med 56 procent. Dette hænger sammen med flere forhold: I 2009 steg antallet af sager, som Arbejdsskadestyrelsen genoptog, markant. Det skyldtes en højesteretsdom fra 22. april 2009, hvor betingelserne for genoptagelse blev præciseret, og som medførte, at cirka sager blev genoptaget. Den 16. august 2010 afsagde Højesteret en dom om erstatning til tilskadekomne, som var på deltid på tidspunktet for skaden. Dommen medførte, at der blev genoptaget knap 800 sager i Ses der bort fra højesteretsdommene, steg antallet af genoptagelser fra 2008 til 2009 med cirka 50 procent. Denne stigning hang sammen med, at Arbejdsskadestyrelsen i 2009 ændrede registreringen af revisioner og genoptagelser. Hvis der anmodes om genoptagelse af mén og erhvervsevnetab, har det fra 2009 talt som to genoptagelser. I 2008 og tidligere blev det registreret som én genoptagelse. I.3 Afsluttede arbejdsskadesager Afsluttede arbejdsskadesager består af sager, der afsluttes første gang efter, at der er indkommet en ny anmeldelse (førstegangsafgørelser), og sager, styrelsen tager til revision, fordi skadens følger på tidspunktet for den forrige afgørelse endnu ikke var fuldt afklaret (revisioner), samt sager, der genoptages på anmodning fra sagens parter, fordi forhold, der blev lagt til grund for den forrige afgørelse, har ændret sig (genoptagelser). 2 2 Hertil kommer sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen til ny behandling eller sager der er omgjort fra Ankestyrelsen og som indebærer fortsat eller fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Disse typer af sager tæller ikke i statistikken. 10

11 Tabel I.3.1 Afslutning af arbejdsskadesager Sagstype/År for anmeldelse Antal sager Anmeldelser (førstegangsafgørelser) Revisioner Genoptagelser I alt Som beskrevet under tabel I.1.2 skyldtes udsvinget i antallet af afsluttede sager, at der i 2009 og 2010 var fokus på at få afsluttet sager, blandt andet genoptagelser som følge af en højesteretsdom fra I de tre efterfølgende tabeller er antallet af sager i de tre forløb beskrevet. Førstegangsafgørelser Tabel I.3.2 Afsluttede arbejdsskadesager (førstegangsafgørelser) Sagsklasse/År for anerkendelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks Faldet i antallet af førstegangsafgørelser i 2011 skyldtes, at antallet af verserende sager var nedbragt til et meget lavt niveau ved udgangen af 2010 (under verserende sager), og at det derfor på det tidspunkt ikke længere var muligt at afslutte flere sager. Revisioner Tabel I.3.3 Afsluttede revisioner af arbejdsskadesager Sagsklasse/År for revision Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt Indeks Fra 2007 til 2010 steg antallet af afsluttede revisioner markant. Stigningen i antallet af afsluttede revisioner skyldtes dels den ændrede registrering af revision og dels en praksisændring, som medfører, at sagerne følges mere tæt. 11

12 Genoptagelser Tabel I.3.4 Afsluttede genoptagelser af arbejdsskadesager Sagsklasse/År for genoptagelse Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader Pludselige løfteskader I alt Indeks Antallet af afsluttede genoptagelser i arbejdsskadesager i 2009 var det højeste i perioden Det skyldtes til dels, at der blev afsluttet cirka af sagerne fra højesteretsdommen fra 22. april 2009 om genoptagelse. De resterende sager, som genoptages som følge af højesteretsdommen fra 22. april 2009, blev afsluttet i Der var i 2009 fokus på at få afsluttet flest mulige af disse sager om genoptagelser. Antallet af afsluttede genoptagelser faldt fra 2010 til 2011, hvilket skyldtes, at antallet af verserende genoptagelser var så langt nede ved udgangen af 2010, at det ikke længere var muligt at afslutte flere genoptagelser end dem, der kom ind. I.4 Afgørelser Anerkendelse Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelser i sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Hvis der træffes afgørelse om anerkendelse, skal der i forlængelse deraf træffes afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Når alle relevante afgørelser er truffet, er sagen afsluttet. Anerkendte arbejdsulykker Tabel I.4.1 Anerkendte arbejdsulykker År for anerkendelse Antal anerkendte Antal anerkendte per beskæftigede 5,2 5,9 5,9 6,0 5,2 5,1 5,6 Anerkendelsesprocent 79,8 76,2 78,3 79,4 79,8 78,3 75,7 Anerkendelsesprocenten har i hele perioden ligget på knap 80 procent, med undtagelse af 2008 og Dette hang sammen med, at der begge disse år var stor fokus på visitering af nye sager om ulykker. Ved visitering af nye sager sker der en sortering af sagerne i de sager, der skal videreoplyses, og de sager, der kan afsluttes (og ofte afvises) på det foreliggende. Sager til afvisning er således ofte hurtigere at afvikle, og fokus på visitering vil derfor have en negativ indflydelse på anerkendelsesprocenten. 12

13 Anerkendte erhvervssygdomme Tabel I.4.2 Anerkendte erhvervssygdomme År for anerkendelse Antal anerkendte Antal anerkendte per beskæftigede 1,0 1,7 1,7 1,9 1,5 1,8 1,9 Anerkendelsesprocent 24,7 24,4 24,7 27,4 26, ,4 Anerkendelsesprocenten har i hele perioden ligget mellem 24 og 27 procent. I 2010 lå den imidlertid på over 27 procent, hvilket skyldtes, at der i dette år blev fokuseret på at afslutte sager, herunder ældre sager. Der er en større andel af anerkendelser blandt de sager, der bliver afsluttet efter at have været sagsbehandlet igennem en længere periode, end blandt sager, der afsluttes kort tid efter, at de er blevet anmeldt. I 2008 og 2013 blev der anerkendt lidt mere end 24 procent, hvilket er den laveste anerkendelsesprocent i perioden. Dette hænger sammen med, at der var en overvægt af ny anmeldte sager blandt de afsluttede erhvervssygdomssager. Der er en større andel af afvisninger blandt sager, der afsluttes kort tid efter, at de er blevet anmeldt, end blandt sager, der bliver afsluttet efter at have været sagsbehandlet igennem en længere periode. Varigt mén Tabel I.4.3 viser antallet af afgørelser truffet med en positiv ménprocent samt den gennemsnitlige ménprocent fordelt på året for afgørelsen og sagsklasse (ulykker eller erhvervssygdomme). Tabel I.4.3 Afgørelser om varigt mén 3 på 5 procent eller mere opgjort efter sagsklasse Sagsklasse/År for afgørelse Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Antal Gennemsnitlig ménprocent Antal Gennemsnitlig ménprocent I alt Antal Gennemsnitlig ménprocent I 2011 var antallet af tilkendelse af godtgørelse for varigt mén det laveste i perioden. Det skyldtes, at antallet af afsluttede arbejdsskadesager generelt var lavt i dette år. 3 Afgørelser, hvor méngraden fastholdes, er ikke medtaget i tabellen med afgørelser om mén på 5 procent eller mere. I årsstatistikken for 2010 og tidligere år var fastholdelsen af et mén på 5 procent eller mere medtaget. Det betyder, at antallet af afgørelser især i 2010 og 2011 er lavere end i tidligere statistikker. Her var der en del fastholdelse af méngodtgørelse som følge af højesteretsdommen fra 2009 om genoptagelse. 13

14 I tabel I.4.4 er afgørelser om mén på 5 procent eller mere opgjort efter ménprocent i året for afgørelsen. Ved revision og genoptagelser er det den samlede méngrad, som indgår. Hvis en tilskadekommen for eksempel tilkendes 5 procent i 2007 og sagen genoptages, og der tilkendes yderligere 3 procent i 2009, vil den tilskadekomne indgå med 5 procent i 2007 og 8 procent i Tabel I.4.4 Afgørelser om mén på 5 procent eller mere fordelt på ménprocent Ménprocent/År for afgørelse Antal afgørelser <mengrad< Andre I alt Indeks Gennemsnitlig ménprocent Erhvervsevnetab I sager med revision eller genoptagelse angives den samlede erhvervsevnetabsprocent. Hvis en sag afgøres med 25 procents erhvervsevnetab i 2007 og tages op til revision i 2008, hvorefter erhvervsevnetabet vurderes til 50 procent, indgår de 25 procent i 2007 og de 50 procent i Antallet af sager, hvor der træffes afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere, har varieret over årene. Antallet var højt i 2007, hvor der var fokus på at afvikle de ældste sager. Der er behov for længere sagsbehandlingsforløb i de sager, hvor der tilkendes erhvervsevnetab, end blandt sager i øvrigt, og der er derfor flere sager med tilkendelse af erhvervsevnetab blandt de ældre sager. Antallet af afgørelser var ligeledes meget højt i 2010, hvor der ligeledes var fokus på at få afviklet sager og reduceret antallet af verserende sager. 14

15 Antallet af afgørelser faldt i 2011, hvilket skyldes, at antallet af verserende sager var meget lavere ultimo 2010 og det derfor ikke var muligt i 2011 at afvikle så mange sager som i de foregående år. I 2012 var antallet af afgørelser steget igen, og i 2013 skete der et mindre fald. Den gennemsnitlige erstatning for tab af erhvervsevne er faldet lidt over tid. Frem til 2013 falder den til 35 procent. Tabel I.4.5 Afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere fordelt på sagsklasse Sagsklasse/År for afgørelse Arbejdsulykker Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent Erhvervssygdomme Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent I alt Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent Tabel I.4.6 viser antallet af afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere, fordelt på, om det er en midlertidig afgørelse eller en endelig afgørelse. 4 Det fremgår af tabellen, at antallet af midlertidige erstatninger er steget i perioden. I 2007 udgjorde de midlertidige ydelser cirka 32 procent af afgørelserne om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere, og i 2013 var andelen cirka 49 procent. Denne udvikling hænger dels sammen med lovændringer, for så vidt angår situationer, hvor tilskadekomne har fået tilkendt fleksjob i kommunen 5, og dels en ændret retspraksis i situationer, hvor tilskadekomnes situation i øvrigt er uafklaret, og deraf et øget fokus fra Arbejdsskadestyrelsen om at træffe afgørelser ud fra en prognosebetragtning. Den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent for midlertidige erstatninger er faldet i hele perioden med 3 procentpoint. Faldet kan tilskrives ovenstående forhold. Fastsættelse af midlertidig erstatning til personer, der er tilkendt fleksjob, skal foretages efter konkret beregning af indkomstforskellen før og efter skaden og ikke som tidligere efter en skønsmæssig og konkret vurdering af skadens påvirkning på erhvervsevnen generelt. Hertil kommer praksisændringen med hensyn til at fastsætte en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne i flere situationer end tidligere. 4 De midlertidige afgørelser er defineret som løbende ydelser under 50 procent. Denne afgrænsning er valgt for at kunne lave en retvisende opdeling mellem midlertidige og endelige afgørelser. En endelig erstatning for erhvervsevnetab på under 50 procent kan dog principielt set udbetales som en løbende erstatning, ligesom en midlertidig erstatning efter en konkret afvejning kan udbetales som en kapitalerstatning. Det vurderes, at disse variationer har meget lille indflydelse på ovenstående samlede billede. 5 I løbet af perioden har der været flere højesteretsdomme, som har påvirket afgørelserne om erhvervsevnetab, herunder ikke mindst dommen om erhvervsevnetab til personer i fleksjob (UfR H), der medfører en stigning i erhvervsevnetabsprocenten, idet den betyder, at man ikke længere må medtage indtægten fra fleksjobbet, når man fastsætter erhvervsevnetabet. Det medfører, at en del sager genoptages, og at der tilkendes en højere erhvervsevnetabsprocent i disse sager. For arbejdsulykker, der er sket efter den 1. januar 2006, og erhvervssygdomssager anmeldt efter 1. januar 2006 er loven siden blevet ændret, så man igen inddrager indtægten fra fleksjobbet, når erhvervsevnetabsprocenten skal beregnes. I den forbindelse skal bemærkes, at tabel I.4.6 er opgjort ud fra år for afgørelse. Ændringen per 1. januar 2006 er således først slået fuldt igennem et par år senere. 15

16 I perioden har den endelige erhvervsevnetabsprocent varieret mellem 43 og 45 procent. I 2013 faldt den med 2 procentpoint, hvor der samtidigt for første gang skete en stigning i erhvervsevnetabsprocenten for de midlertidige tilkendte erstatninger. Dette hang sammen med reformer på beskæftigelsesområdet, hvor fleksjob og førtidspension i højere grad tilkendes midlertidigt, og hvor erstatninger om tab af erhvervsevne i forlængelse deraf ligeledes tilkendes midlertidigt, men på et væsentligt bedre afklaret grundlag. Tabel I.4.6 Afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere fordelt på, om afgørelsen er midlertidig eller endelig Sagsklasse/År for afgørelse Midlertidig Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent Endelig Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent I alt Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent

17 I tabel I.4.7 er afgørelser om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent eller mere opgjort efter erhvervsevnetabsprocenten. Tabel I.4.7 Afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere truffet i arbejdsskadesager (alle afgørelser) Erhvervsevnetabsprocent/År for afgørelse Antal afgørelser I alt Indeks Gennemsnitligt erhvervsevnetab

18 I.5 Godtgørelse og erstatning Der blev i 2013 tilkendt erstatninger for samlet 3,43 milliarder kroner. De 2,37 milliarder kroner blev tilkendt i ulykkessager og 1,06 milliarder kroner vedrørte erhvervssygdomssager. De samlede erstatningsudgifter var i 2013 de laveste i perioden, hvilket hang sammen med at der i 2013 var stor fokus på visitering af ny anmeldte sager, og at anerkendelsesprocenten for særlig ulykker var forholdsvis lav (jævnfør tabel I.4.1). Kun i sager, der er anerkendte, kan der tilkendes godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne. Tabel I.5.1 Samlede erstatningsudgifter 6 fordelt på sagsklasse Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2013-niveau) Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt Indeks Méngodtgørelser De samlede udgifter til godtgørelser for varigt mén inkluderer revisions- og genoptagelsesafgørelser. For revision og genoptagelser er det kun udgifterne til den yderligere godtgørelse, der er medregnet. Beløbene angives for alle årene i 2013-niveau. De høje udgifter i skyldtes, at antallet af afgørelser var meget højt i alle disse år. Tabel I.5.2 Méngodtgørelser fordelt på sagsklasse Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2013-niveau) Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt Indeks Indeks méngodtgørelse Indeks antal afgørelser Eksklusive behandlingsudgifter og erstatninger til efterladte. Arbejdsskadestyrelsen opgør udgiften til løbende ydelser fra tilkendelsestidspunktet. Erstatninger tilkendt fra et tidligere tidspunkt frem til tilkendelsestidspunktet indgår heller ikke. Udgiften til højesteretsdommen vedrørende erstatning til tilskadekomne under revalidering indgår ikke i erstatningsudgifterne. Derfor adskiller erstatningsudgifterne sig fra udgifterne i afsnit I. Generelt om arbejdsskader. 7 Hvis en løbende ydelse stoppes, vil det medføre, at reservehensættelsen til udbetalingen af erstatningen er negativ. 18

19 Erstatninger for tab af erhvervsevne De samlede erstatninger for tab af erhvervsevne beregnes som summen af engangserstatninger og værdien af reserver hensat til løbende ydelser. Kapitaliseringer af løbende ydelser tæller med som et positivt engangsbeløb og en negativ reservehensættelse. Erstatningerne inkluderer revisions- og genoptagelsesafgørelser. For revisioner og genoptagelser er det kun udgifterne til den yderligere erstatning, der medregnes. Beløbene er for alle årene angivet i 2013-niveau. Af tabel I.5.1 fremgår, at erhvervsevnetabserstatningerne i 2013 faldt betydeligt i forhold til Dette afspejler dels nedgangen i antallet af endelige afgørelser med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne i perioden (jævnfør tabel I.4.5) og dels, at den gennemsnitlige endelige erstatning var lidt mindre i 2013 end i 2012 (jævnfør tabel I.4.6). Den lavere gennemsnitlige erstatning hang sammen med det øgede fokus på behandlingen af nye sager i Der tilkendes ofte en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne i tilknytning til den første afgørelse om erhvervsevne i en sag, idet den tilskadekomnes endelige erhvervsmæssige situation på dette tidspunkt sjældent er endeligt afklaret. Den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent er højere ved endelige afgørelser end ved midlertidige afgørelser, jævnfør tabel I.4.6. Tabel I.5.3 Erhvervsevnetabserstatninger fordelt på sagsklasse Sagsklasse/År for tilkendelse af erstatning Mio. kroner (2013-niveau) Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt Indeks Indeks erstatning Indeks antal afgørelser

20 Bilag A: Yderligere statistik om ulykker Tabellerne vedrørende anmeldte og anerkendte arbejdsulykker kan ikke sammenlignes direkte. Tabellerne over anmeldelserne er fordelt på året for anmeldelsen, og tabellerne med anerkendelse er fordelt på året for anerkendelse. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de forskellige år, idet en sag, der anmeldes et år, godt kan anerkendes i et senere år. Anmeldelser og anerkendelse generelt: Tabel II.1. Anmeldte arbejdsulykker År for anmeldelse Antal anmeldte ulykker Antal anmeldte ulykker per beskæftigede 7,8 7,2 7,1 7,1 7,2 7,1 7,6 Tabel II.2 Anerkendte arbejdsulykker År for anerkendelse Antal anerkendte Antal anerkendte per beskæftigede 5,2 5,9 5,9 6,0 5,2 5,1 5,6 Anerkendelsesprocent 79,8 76,2 78,3 79,4 79,8 78,3 75,7 20