Karrierelæringsmodellen
|
|
|
- Birgit Paulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne Fokusere ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER Forstå
2 ...arbejdsmarkedet...ift. interesser og styrker VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG...uddannelsessystemet...i samarbejde med andre...fagene i gymnasiet...i verden...valgstrategier ift. uddannelse...omskiftelighed som vilkår ift. valg ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER...handlekraft ift. muligheder
3 VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, JOB OG FAG Viden om og erfaring med uddannelse, fag og job Viden om og erfaring med de fag jeg møder i gymnasiet Viden om og erfaring med uddannelsessystemet Beskrivelse af progression i løbet af gymnasiet Fra en begyndende faglig nysgerrighed og evt. specialisering fx ift. studieretning. Hen imod et udbygget kendskab til fag og fagenes kobling til verden omkring (herunder til arbejdsmarkedet). Har evt. en ide om, hvilken faglig retning, man vil tone sin uddannelse og karriere. Fra en begyndende viden om og erfaring med andre dele af uddannelsessystemet end gymnasiet. Hen imod at kunne orientere sig i andre dele af uddannelsessystemet og derigennem opnå begyndende viden om forskellige studiemiljøer og arbejdsformer. Tegn 1. Eleven kan beskrive, hvad der karakteriserer de forskellige fag/fagligheder i gymnasiet. 2. Kan anvende fag i sammenhæng med andre fag. 3. Kan koble og eventuelt omsætte fag og studieretning ind i en praktisk/teoretisk/erhvervsmæssig sammenhæng. 1. Kan beskrive hvad en videregående uddannelse er og nævne eksempler på konkrete uddannelser. 2. Kan skelne mellem de forskellige typer videregående uddannelser fx professions-, universitets-, erhvervsakademiuddannelse osv. 3. Eleven kan ud fra et bredt kendskab til forskellige uddannelsestyper koble erfaringer og viden om uddannelser til refleksion over egne kompetencer og interesser ift. videre uddannelse og videre muligheder. Viden om og erfaring med arbejdsmarkedet Fra at have gjort sig de første erfaringer med arbejdsmarkedet fx gennem erhvervspraktik eller fritidsjob. Hen imod at foretage koblinger mellem fag i gymnasiet, arbejdsmarked og samfund. Koblingerne mellem fag, arbejdsmarked og samfund kan være af teoretisk karakter, idet de ligger i forlængelse af det teoretiske arbejde i fagene. Men koblingerne kan også være af praktisk karakter, idet de er opnået gennem praktiske erfaringer, virksomhedssamarbejde, praktik osv. 1. Eleven kan beskrive konkrete jobs og jobfunktioner. Kan sætte ord på egne erfaringer fra fx fritidsjobs. 2. Kan genkende og skelne mellem basale strukturer på arbejdsmarkedet fx forskel på private og offentlige arbejdspladser, forskellige arbejdslivsformer. 3. Eleven kan ud fra kendskab til arbejdsmarkedet reflektere over generelle og egne arbejdsmarkedskompetencer, samt hvordan de kan anvendes i en faglig sammenhæng.
4 VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Viden om og erfaring med mig Beskrivelse af progression i løbet af gymnasiet Tegn Viden om og erfaring med mine interesser/styrker Fra en begyndende bevidsthed om egne styrker og interesser. Hen imod en udbygget forståelse af egne styrker, interesser og kompetencer, og hvordan de kan bruges i såvel en samfundsmæssig som en uddannelses- og erhvervssammenhæng. 1. Kan give eksempler på kompetencer, der kan bruges i forskellige typer jobs og uddannelser. 2. Kan nævne eksempler på egne styrker og interesser, og koble det til erfaringer fra skole, job og fritidsliv. 3. Kan reflektere over og formulere egne faglige og personlige kompetencer i relation til en karrierevej/ fremtidsforestillinger. Viden om og erfaring med mig i samarbejde med andre Fra en begyndende bevidsthed om, hvordan jeg indgår i sammenhænge med andre fx gruppearbejde og i fritidsjob. Hen imod en udbygget viden om forskellige samarbejder og samarbejdsformer både i skolen og på arbejdspladser og refleksion over, hvordan de forskellige roller i samarbejde kan indtages. 1. Kan konkret indgå i et gruppearbejde i skolen og bidrage til at opgaven løses. 2. Kan indgå i flere forskellige samarbejder både i skolen og på en arbejdsplads. 3. Kan veksle mellem forskellige roller i samarbejder, både i skolen og udenfor. Viden om og erfaring med mig i verden Fra en begyndende bevidsthed om mig som en del af en større sammenhæng. Hen imod begyndende tanker om, hvorfor jeg uddanner og dygtiggør mig for mig selv og min omverden. Begynder dermed at gøre uddannelse og karriere til et mere personligt projekt, som forener faglige interesser, viden om muligheder og viden om, hvordan jeg på forskellige måder kan bidrage til samfundet. 1. Kan give eksempler på forskellige livsformer og deltagelsesmuligheder i samfundet. 2. Kan koble viden om livsformer og deltagelsesmuligheder med fagene og fagenes samfundsmæssige rolle og funktion. 3. Kan reflektere over egne deltagelsesmuligheder i og bidrag til samfundet.
5 ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER Viden om og erfaring med mig Beskrivelse af progression i løbet af gymnasiet Tegn Erfaringer med mine handlinger og beslutninger Erfaringer med mine valgstrategier i relation til uddannelse Viden og erfaring med usikkerhed og omskiftelighed som vilkår ift. valg, handlinger og beslutninger Fra en begyndende fortælling om mine erfaringer med valg og begrundelse for valg af ungdomsuddannelse. Hen imod at gøre sig overvejelser om egne valg og handlemuligheder ud fra viden om, hvordan mennesker på forskellige måder træffer valg og har forskellige typer af karriereforløb. Fra en begyndende forståelse af sammenhænge mellem på den ene side muligheder/ønsker/erfaringer osv. og på den anden side egne handlinger og handlemuligheder. Hen imod en forestilling om at være medskaber af egne muligheder og fremtidsperspektiver. Er i stand til at kunne handle på og udforske egne ønsker og mål. Fra en begyndende forståelse for karakteren af karrierelæring og karriereplaner i et omskifteligt samfund. Hen imod konkrete fremtidsplaner for tiden efter gymnasiet, og forholder sig til eventuelle forandringer i relation til drømme, ønsker, erfaringer og vilkår. 1. Kan fortælle om erfaringer med valg af ungdomsuddannelse og det forløb, der går forud. 2. Kan skitsere forskellige måder at træffe valg og forholde sig i en valgproces, både med afsæt i egne og andres erfaringer og tilgængelige netværk. 3. Kan reflektere over forskellige valgstrategier og handlemuligheder og deres fordele og ulemper. 1. Kan fortælle om erfaringer med at have handlet i forhold til valg af uddannelse. 2. Kan demonstrere indsigt i forholdet mellem handlinger i relation til uddannelse og så ønsker, beslutninger, viden om fag, uddannelser, erhverv. 3. Kan reflektere over egne handlinger og sætte dem i forhold til ønsker og erfaringer. Herunder at reflektere over kommende valg og forholde sig til valg, som noget der opstår i et samspil mellem individ og omgivelser. 1. Kan nævne eksempler på forskellige karriereforløb eksempelvis lineære forløb, yoyo forløb osv. 2. Kan demonstrere indsigt i, hvordan samfundsmæssige forandringer kan gribe ind i individers mulighedsrum og modsat at individer også har indflydelse på egne muligheder. 3. Kan identificere et eller flere fokuspunkter for den videre karrierevej, men samtidig også afprøve og udfordre egne ideer ud fra nye input. Kan forholde sig både åbent og fokuseret til egne fremtidsplaner.
6 Karrierelæringsmodellen Karrierelæringsmodellen er udviklet af CeFU i samarbejde med projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet. I modellen er karrierelæring delt op i tre dimensioner, som man kan arbejde med og som tilsammen udgør de vigtigste dimensioner i karrierelæring. Modellen er tænkt som et pædagogisk refleksionsredskab, der kan benyttes i forbindelse med planlægning og evaluering af karrierelæringsforløb. Redskabet tilbyder et fagligt sprog, som gør det muligt at indfange, tydeliggøre og konkretisere, hvordan karrierelæring kan forstås og arbejdes med i konkrete pædagogiske sammenhænge. For at læse mere om karrierelæring se følgende hjemmesider:
Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig
Karrierelæring PJECE UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF ET FØLGEFORSKNINGSPROJEKT
Karrierelæring PJECE UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF ET FØLGEFORSKNINGSPROJEKT VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER Forord
Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Hvorfor
Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen
Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser og Region Hovedstaden. Projektet løber fra 2014 til slut 2016. Følgeforskning
Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH
Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH Gymnasielærere & studievalgsvejledere Vores allerførste projekt på OEG handlede om at lære hinanden at kende gymnasielærere og studievalgsvejlederen
Læseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet [email protected] 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Uddannelse og job - obligatorisk emne
Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen
Karrierelæring og refleksionsredskaber. Ørestad 7. november 2018 Lene Jeppesen
Karrierelæring og refleksionsredskaber Ørestad 7. november 2018 Lene Jeppesen [email protected] Dialogoplæg: Karrierelæring hvorfor, hvordan og hvad Cefu s værktøj Kasper Hanghøj og refleksionsværktøjer Afsluttende
Karrierefokus og livsvalg. Erfaringer fra et regionsprojekt på Nørre gymnasium
Karrierefokus og livsvalg Erfaringer fra et regionsprojekt på Nørre gymnasium 14-16. Vores formål med at deltage i Karrierefokus på Nørre Gymnasium: Vi vil give eleverne basis for at foretage bedre og
Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det?
Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Bliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København
Karrierefokus -i og efter gymnasiet København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København De ufokuserede studenter 49% af de ledige studenter har været i gang med en videregående uddannelse
Uddannelse og job - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Personlige valg egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse Eleven kan træffe valg på baggrund af
De fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Workshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet
www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle
Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Samfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Studievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune
Studievalgsportfolio Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune Dagens program 8.15 8.45 9.15 10.40 11.00 11.10 11.45 12.30 14.00 14.20 15.00 15.15 Morgenmad og velkomst Oplæg
TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16
Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces
8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer
8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor
Karrierelæringsmodel
Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1.hf 2. g/1. HF 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning og valgfag Valgprocesser Karriere Karriereforløb Karrieremønstre Karriere- Kompetencer
ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Klædt på til at træffe valg. Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse
Klædt på til at træffe valg Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse Klædt på til at træffe valg Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående
Nye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Karrierelæringsmodel
Karrierelæringsmodel www.karrierefokus-gym.dk Karrierelæringsmodellen www.karrierefokus-gym.dk De 4 vigtigste pointer i dag Efteruddannelse Karriereforløb Karrieremønstre Fremtidens karrierekompetencer
Skole-virksomhedssamarbejde
Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke
Unges deltagelse i vejledning
Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus [email protected] 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Samfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Det erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Karrierelæring redskaber til din praksis. Ved Ruth Axø, Lasse Bærentsen, Thomas Beksgaard og Line Pihl
Karrierelæring redskaber til din praksis Ved Ruth Axø, Lasse Bærentsen, Thomas Beksgaard og Line Pihl Gæt og Fakta spørgsmål 1 Unge med en veludviklet karrierekompetence besidder evnen til at; a. Træffe
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Baunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Samfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Afsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte
Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte Og så engang om året eller hvert halve år, så får man besked om at man skal lave en rapport som man skal sende ind og jeg har ingen idé
