Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet"

Tove Ada Johansen
7 år siden
Visninger:

1 Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016

2 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. EVA har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 2

3 Relevante EVA-undersøgelser Studenter uden uddannelse efter gymnasiet (2016) Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse (2015) Grundskole UU-centrenes vejledning (2016) Ungdomsuddannelse Studenter i erhvervsuddannelserne (2013) Grundforløb på EUD inden reformen (2016) 3

4 Det svære uddannelsesvalg Allerede at træffe sine fremtidige beslutninger efter 9. klasse, det synes jeg er rimelig hurtigt. ( ) Det, der er hårdt i Danmark, det er, at når du har muligheder, når du er ung, så træffer du for det meste de forkerte beslutninger. (Student i erhvervsuddannelse) 4

5 Nuonge:ooo Nutidens unge Forkælede forkælede eller pressede? Camilla Hutters

6 Nogle nøgletal 74, 3 % søger en gymnasial uddannelse 18,4 5 søger en eud heraf 27 % en eux 13 % dobbeltuddanner både gym og eud 9 % af studenterne får ikke uddannelse ud over gymnasiet 6

7 75 % af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, har ikke overvejet en EUD hvorfor? Hvad forventer I er de mest udbredte begrundelser for ikke at overveje en erhvervsuddannelse?? 7

8 75 % af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, har ikke overvejet en EUD hvorfor? Jeg vil gerne have en gymnasial uddannelse 84% Det er ikke en uddannelse for mig 75% Der er ikke nogen af erhvervsuddannelserne, der interesserer mig 38% Man har dårlige muligheder for at videreuddanne sig 20% Man får et ensformigt job, når man er færdig 15% Man får en dårlig løn, når man er færdig 14% Uddannelserne har en dårligere kvalitet end andre uddannelser 10% Erhvervsuddannelserne har et dårligt rygte 10% Mine forældre synes ikke, at det er en god ide 9% Ingen af mine venner går på en erhvervsuddannelse 7% Der mangler praktikpladser 3% Andet 14% 8

9 Kun halvdelen af de studenter, der ikke tager en uddannelse efter gymnasiet, overvejede en eud Og de ville vælge gymnasiet igen: (N=517) 2% 5% 5% 2% 13% 72% Ville vælge samme gymnasiale uddannelse igen Ville vælge en anden gymnasial uddannelse Ville vælge en erhvervsuddannelse Ville vælge en anden uddannelse Ville ikke tage en ungdomsuddannelse Ved ikke N = 517 Kilde: Studenter uden uddannelse efter gymnasiet, EVA

10 Typiske grunde til at vælge gymnasiet De gymnasiale uddannelser set fra et elevperspektiv: Det er det oplagte og selvfølgelige valg Det er vigtigt at få en god uddannelse Alle døre holdes åbne Noget at falde tilbage på Det giver længere betænkningstid 10

11 Uddannelsesvalget opleves endegyldigt Jeg vil ikke lukke nogle døre Jeg er bange for at træffe det forkerte valg Når jeg vælger ungdomsuddannelse, vælger jeg, hvad jeg skal og hvem jeg er resten af mit liv! 11

12 Uddannelsesvalg er identitetsvalg Ungdomsuddannelse mere end et uddannelsesskift Markering af start på ungdomsliv Udforskning af hvem er jeg eller hvem vil jeg gerne være De andre unge spiller en central rolle venskaber og rollemodeller 12 (CEFU, Unges vej md ungdomsuddannelserne, 2007)

13 Ungdomsuddannelsen former den man bliver til Interviewer: Hvad syntes du om at gå i gymnasiet? Jeg elskede det. Måske ikke det faglige så meget, men det sociale elskede jeg. Og jeg kunne godt mærke, at STX var med til at forme mig og min identitet. (Studenter uden videre uddannelser, EVA 2016) 13

14 Udskyde erhvervsvalg De to år [på HF] giver noget tid til lige at blive lidt mere moden og tid til at træffe den rigtige beslutning. Hvis du er sikker på, at du vil have en erhvervsuddannelse, kan du jo bare gå i gang. Men jeg tror ikke, at der er særlig mange, der føler sig sikre på det. Gymnasiet skal du jo bruge, hvis du skal alt andet end erhvervsuddannelserne. (Student i erhvervsuddannelse) 14

15 Behov for tid til afklaring Jeg vidste ikke, hvad jeg ville være og det ved jeg faktisk stadig ikke. Det ville være en omvej at vælge en erhvervsuddannelse, tænker jeg. Det er i hvert fald ikke sådan, at jeg tænkte på noget specifikt og så gik den vej. Det var fordi, jeg ikke vidste, hvad jeg ville. Så jeg tog den ungdomsuddannelse, der gav mest mening, uden at den viste én vej. Det var den, der gav flest muligheder efterfølgende. (Student i uden videre uddannelse) 15

16 Hvorfor er uddannelsesvalget svært? Aktuelle vilkår 1. Ungdomsperioden er udvidet 2. Præstationsorientering øget fokus på adgangskrav og karakterer 3. Nye positioner på arbejdsmarkedet 4. Stor forandringshast 16

17 Fra lineære overgange til yoyo-forløb

18 18 Karakterer signalerer prestige

19 Nye jobs vinder frem Julia Sofie vinder af årets Goldtube You tubber om beaty og lifestyle. Har følgere og tjener op mod kr om måneden. Er 18 år, holde pt pause fra gymnasiet for at smede mens jernet er varmt. 19

20 Høj forandringshastighed Arbejdsmarked med høj forandringshast så holder prognoserne? Større usikkerhed og uforudsigelighed Vigtigt at kunne være fleksibel og løbende at kunne justere og omdefinere sit valg. 20

21 Uddannelsesvalget er en kompleks opgave Planlagte valg Komplekse forløb Valg som engangsforteelse Valg som en proces Uddannelsesvalg som lineære og planlagte forløb Valg som midlertidige og fleksible yo yo forløb Uddannelse som livsfase Uddannelse som livslang proces Forudsigeligt arbejdsmarked Dynamisk og foranderligt arbejdsmarked 21

22 Uddannelsesvalg som balancegang LYST Hvem er jeg? Hvad interessere jeg mig for NØDVENDIGHED Hvad kan jeg? Hvad er realistisk? Camilla Hutters

23 23 Så hvad kan man gøre for at tiltrække flere elever til eud?

24 Hvad skal der til, hvis flere skal vælge EUD? 1. Fokus på karrierelæring håndtering af uddannelsesvalg og overgange, som noget der skal læres 2. Styrk elevernes refleksion bla. gennem deling af erfaring og social spejling 3. Afklaring gennem afprøvning giv eleverne mulighed for at udforske uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 24

25 Fokus på karrierelæring Karrierevalg som en læreproces Karrierevalg som en kompetence (valgkompetence) man kan blive mere kompetent til at træffe valg Karrievalg som selvdannelse. Valg spiller sammen med identitetsdannelse at blive klog på sig selv og sine muligheder Bill Laws bud på karrierekompetencer Beslutningskompetence Overgangskompetence Mulighedsbevidsthed Selvindsigt

26 Styrk elevernes refleksion Information er ikke nok der skal refleksion til Refleksion opstår, når eleverne forholder sig til egne og andres erfaringer Social spejling kan åbne op for identifikation og nye muligheder 26

27 Afklaring gennem afprøvning I grundskolen Fx brobygning, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, skoleopgaver På erhvervsuddannelserne Praktikkerne giver noget positivt. Det er godt og komme ud og snuse til det. Jeg vil gerne læse til pædagogisk assistent for at læse til socialrådgiver. Men jeg blev faktisk mere tiltrukket af plejehjemmet end af børnehaven, da vi var på besøg. Elev på GF 1 Fx snusepraktik, virksomhedsbesøg og cases, erhvervsrettede læringsmiljøer Inspiration her 27

28 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,