Udarbejdet af Sezen Andersen Foråret Vejleder: Bjarke Stig Andersen.

Transkript

1 FORBRUGERBESKYTTELSE - ER DER FORSKEL PÅ ANPRISNINGER OG FAKTUELLE OPLYSNINGER? Udarbejdet af Sezen Andersen Foråret Vejleder: Bjarke Stig Andersen. Afleveringsdato:

2 ii

3 Forord Dette projekt er skrevet af Sezen Andersen, 6. semester foråret 2012, ved det juridiske institut på Aalborg universitet. Målet med projektet er at undersøge om der er forskel på anprisninger og faktuelle oplysninger. Projektet blev startet som to-mands gruppe men grundet personlig uoverensstemmelser blev gruppen delt i to og dermed vil teori delen var sammenlignelig med en tidligere partner. Angående litteratur henvisning er det igennem opgaven skrevet som fodnoter, men alle kilder findes uddybet bagerst i litteraturlisten. Vil gerne rette en tak til min underviser i Forbrugerret Marie Jull Sørensen for juridiske diskussioner og overvejelser omkring emnet. Sezen Andersen iii

4 iv

5 ABSTRACT This project examines consumer protection in the consumer law and in marketing law 3. Specifically, it examines the question: Is there a difference between claims and facts? This project gives an overview of the different protection methods the consumer law provides. This protection appears in the law as guarantees, as the sellers obligation to inform the consumer and, as consumers, an obligation to investigate the object. Then the project examines the marketing law 3, in which exists a different protection exists that ensures that companies don t use false, misleading or unreasonably incorrect information in their advertisements, which would affect consumers Marketing law 3 paragraph 4 points out that all statements must be well documented before use in advertisements. The only exceptions to this clause are claims. Claims are information without any legal significance and are often described as hot air, when referring to a product. Secondly the project analyses 2 court rulings to illustrate what important parameters there are to determine claims and facts. SH2010.V COLGATE shows the importance of documentation. It is proven that Colgate fulfill their commitment to prove they are The recommended brand worldwide. U S Bilka explained how different two parties can view the demand in marketing 3. Bilka wished to prove it was a claim and let the customers decide how they viewed it. The court couldn t say it didn t matter so it was agreed to send the advertisements to customers to see how they viewed it. In conclusion the clear line between fact and claim can be hard to determine. The important rule is that facts, that are categorized as facts, have to be proven. If there are any facts that tell something about the product and they can t be proven, the company has to stop using the information. Claims are hard to determine, the important rule is it has to be clear for the customers, that the claims are hot air. A clear difference can be hard to measure and therefore it is up to the court to rule a difference between them. v

6 vi

7 Indholdsfortegnelse Forord Abstract Indholdsfortegnelse iii v vii 1. Indledning, afgrænsning og metode Mangelsbegreb Vildledende oplysninger Købets afslutning Anprisninger Faktuelle oplysninger Sælgerens loyale oplysningspligt Undersøgelsespligt Forbrugerkøb Handelskøb Civilkøb Efter aftaleindgåelse Ved forbrugerkøb Ved handelskøb Ved Civilkøb Undtagelse til købers ret Sælgerens oplysningspligt Delkonklusion til sælgerens oplysningspligt Garanti Stiltiende garanti Fortolkning af garantier Det offentligretlige forbrugerbegreb Vildledningsforbuddet, 3 stk. 1: Domme Bilka dommen - U S Analyse Delkonklusion vii

8 2.3 COLGATE dommen - SH2010.V Analyse Delkonklusion Konklusion Bilag 37 Litteraturliste 39 viii

9 1. Indledning, afgrænsning og metode Virksomhederne benytter reklamerne for at sælge deres produkter. For at sikre forbrugerne bedst muligt består beskyttelsen både i køberetten og markedsføringsloven. Markedsføringslovens 3 sikre, at virksomhederne ikke benytter vildledende eller aggressiv marketing. Dette projekt vil beskæftige sig med forbrugerbeskyttelsen og især de oplysninger der er givet før købet. Disse forskellige elementer af forbrugerbeskyttelse vil blive gennemgået, herunder garantier, undersøgelsespligt og loyalitetsforpligtelse. Der vil forsøges at give et indblik i om køberetten kan yde en sikring allerede i de indledende forhandlinger. Derudover vil markedsføringslovens 3 udvide forbrugerbeskyttelsen yderligere. Projektet vil tage udgangspunkt i to forskellige domme, den første skitserer en situation hvor dokumentationskravet er opfyldt, men der foreligger en misvisende situation og i den anden forsøges der at påvise anprisninger. For begge domme vil udgangspunktet være hvorvidt de overskrider markedsføringslovens 3 og ikke andre markedsføringsbestemmelser. Projektet vil fokusere på oplysninger og der vil markedsføringslovens 3 være behjælpelig. Den juridiske analyse udarbejdes ved at benytte den retsdogmatiske metode. Retsdogmatiske metode har til formål igennem systematisering, beskrivelse, analyse og fortolkning af kilder. 1.2 Mangelsbegreb På grundlag af almindelige obligationsretlige grundsætninger, foreligger der en mangel hvis varen ikke er kontraktmæssigt, dvs. den ikke svarer til den betegnelse, den er solgt under. Har køberen en særlig hensigt med genstanden og sælgeren ved dette, skal det tillægges betydning hvis genstanden ikke kan anvendes til det formål. Mangelsbegrebet bliver defineret i køberetten 76 og 75a, hvor der er tale om en negativ og positiv afgrænsning af forbrugerbegrebet. For at en ydelse kan siges, at være kontraktmæssigt og rigtig skal det være leveret på rette tid, rette sted og rette stand. Kontrakt fortolkning er afgørende for at finde ud af om ydelsen er mangelfuld. 1

10 En ydelse skal besidde faktiske og retlige egenskaber, så køberen kan bruge den til det sædvanlige eller bestemte formål. Mangelsbedømmelsen kan være konkret, dvs. den påhviler på parternes aftale eller den kan være abstrakt, dvs. man laver en vurdering af den almindelige retsopfattelse 1. Det skal desuden tages hensyn til de deklaratoriske og præceptive regler. Dertil skal ydelsen være en almindelig god ydelse, dvs. kvaliteten svarer til almindelig god kvalitet inden for den pågældende branche 2. Ydelsens pris skal også tillægges en betydning, jo dyrere jo mere kan der forventes af en vare. Alt dette skal indgå i vurderingen. Endvidere skal varen have almindelig egnethed, dvs. det skal kunne bruges til det sædvanlige formål. Derudover skal holdbarhed vurderes ud fra ydelsens art og den aftalte pris 3. Egnethed til særlig formål er noget parterne har aftalt og beror på deres aftale og købekontrakt. Desuden kan man ikke forvente at en brugt genstand holder lige så længe og er i ligeså god stand som en helt ny vare, derfor skal dette også indgå i vurdering om varen er mangelfuld. 1.3 Vildledende oplysninger I forbrugerkøb foreligger der en mangel hvis genstanden ikke svarer til den betegnelse den er solgt under eller hvis sælger har givet urigtige eller vildledende oplysninger. Udgangspunktet er om disse oplysninger ville have haft en betydning for køberens bedømmelse af genstanden. Det vil sige, ville køber have købt genstanden hvis han er klar over de rigtige oplysninger. Sælger er dermed ansvarlig for at sørge for at køberen er bekendt med alle oplysninger han selv har kendskab til. Udelader sælger dette har han forsømt sin loyale oplysningspligt overfor køber. Det kan blandt andet ses i afgørelse FKN hvor en paryk blev solgt, kunden havde fået at vide at der var tale om ægte hår, det viste sig derimod at være polychlorid og en salgspris ville have været væsentligt lavere end hvis der havde været tale om ægte hår. I denne dom var der tale om at sælger solgte genstanden som om den levede op til de oplysninger han havde givet, men i virkeligheden var der tale om en helt anden genstand. Foreligger der alene en indirekte beskrivelse af genstandens egenskaber ud fra den almindelige artsbetegnelse. Det vil sige der i nogle tilfælde kan være tale om almindelig sportsudstyr, andet 1 Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s. 66 2

11 udstyr som lignede andre genstande af samme art, men overhovedet ikke levede op til den almindelige brugbarhed eller værdi. Eksempler på dette kan ses i FKN hvor gardiner var solgt under den betegnelse at de var strygefri. Selvom de blev behandlet korrekt af køberen så krøllede de ved 30 graders vask. Betegnelsen for dem burde derfor ikke være stryge fri men derimod stryge let Købets afslutning Vildledende oplysninger spænder over et vidt sprektrum for det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om direkte oplysninger eller hvornår der er tale om anprisninger. Imens ved oplysninger som belyser om genstandens brugbarhed, beskaffenhed og værdi tillægges betydning og kan i nogle tilfælde være formuleret så præcist at det tolkes som en garanti for genstandens egenskaber. De oplysninger som lover genstanden bestemte egenskaber vil blive vurderet strengt i mangelsvurderingen. Som før nævnt har anprisninger ikke nogen generel indvirkning på mangelsvurderingen, også selvom anprisningerne viser sig at være urigtige. Køberen kan kun påberåbe sig sælgerens urigtige eller vildledende oplysninger såfremt der er lagt vægt på de meddelte oplysninger da handlen blev indgået. Køberen kan ikke efterfølgende kræve handlen ophævet hvis der viser sig en mangel i varedeklarationen og køberen før ikke har udvist nogen interesse for vare deklarationen. Det kan blandt andet ses i FKN hvor en forbruger købte en reol hvor overflade behandlingen ikke svarede til den i brochuren. Overfladen skulle have været af massivt træ. Forbrugeren reklamerede efter 2 måneder, og det blev vurderet at forbrugeren ikke havde tillagt det nok betydning og forbrugeren kunne derfor ikke fremsætte sit krav. Dermed gælder det som vist i denne dom at køberen skal kunne løfte bevisbyrden for urigtige eller vildledende oplysninger. Imens det er sælgerens opgave at løfte bevisbyrden for at oplysningen ikke havde nogen faktisk betydning for køberen. Bestemmelsen i KBL 76. stk. 1. nr. 1. er tiltænkt imellem sælger og køber. Imens KBL 76. stk. 1. nr. 2. vedrører urigtige eller vildledende oplysninger fremlagt i annoncer eller meddelelser der er sigtet på en ubestemt kreds af personer heriblandt køberen. KBL 76 stk. 1 nr. 2 handler om de oplysninger sælgeren giver ved markedsføring, dvs. reklamer, annoncer eller andre måder at give oplysninger på, som er beregnet til at komme til forbrugernes kundskab. Denne bestemmelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren, KBL 1 stk. 2. Køberen 3

12 kan dermed overfor sælgeren påberåbe sig urigtige eller vildledende oplysninger også selvom sælger var i god tro omkring oplysningerne. Det er også uden betydning for anvendelsen af KBL 76, om det burde have været kendeligt for sælger at der forelå andre oplysninger om genstanden. Det må siges at både sælger og tidligere salgsled har muligheden for at korrigerer i oplysningerne Anprisninger Angivelser der referer til smag, følelse eller subjektive vurdering har ingen sandhedsværdi. Det samme gælder for de såkaldte overdrevne anprisninger som ikke har et krav om de skal kunne bevises. Betegnelsen uforpligtende anprisninger dækker over anprisninger som ikke bærer nogen retlig relevans 5. Eksempler på dette kan være Danmarks bedste pølse eller lignende. Reklameres der derimod med at være den største i Danmark så skal pølsen også være den største. De overdrevne anprisninger omfattede de egentlige anprisninger det vil sige vurderingsudsagn som efter eget indhold ikke lader sig verificere som var de urigtige, men dog ikke anses for vildledende da de var stærkt overdrevne. Det kunne for eksempel være uopslidelige jeans eller lignende betegnelser. Disse betegnelser er så overdrevne at ingen vil tillægge dem en betydning 6. Der skelnes imellem faktiske oplysninger og de såkaldte overdrevne anprisninger som består i generelle liggende angivelser eller subjektive vurderinger. Hvor grænsen går afgøres i praksis af branchesædvaner og almindeligt sprogbrug. Anprisninger har intet reelt informationsindhold og skal ikke bevises. Vildledende angivelser kan være rigtige, men igennem et yderligere gennemsyn kan de give et fejlagtigt indtryk 7. Hvorvidt en reklame virker vildledende bedømmes ud fra dens sandsynlige indvirkning på målgruppen. Det betyder at disse udtalelser ikke har nogen sandhedsværdi, kort sagt er der tale om Varm luft. 4 Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Collet, Camilla og Lars Adam Reklameret side Markedsføringsretten, - side Markedsføringsretten, - side

13 1.3.3 Faktuelle oplysninger Faktuelle oplysninger er informationer omkring produktet der reklameres for. Oplysningerne fortæller om varens kvalitet eller egenskaber, oprindelsesstedet, prisforhold eller lignende 8. Afgørende for oplysningerne er at de er tilknyttet købs situation og har en sandhedsværdi. Urigtige oplysninger om en genstand kan udløse en række forskellige retsvirkninger. Et fælles træk er at kausalitetskravet skal være opfyldt. Det vil sige at de urigtige oplysninger skal have haft en eller anden form for effekt. For at en urigtig oplysning skal anses som en overtrædelse fremgår af vildledningsforbuddet i markedsføringslovens Sælgerens loyale oplysningspligt Sælger har en loyal oplysningspligt, som er beskrevet i KBL 76. stk. 1. nr. 3. Indholdet af sælgerens generelle oplysningspligt involverer de oplysninger som han kender eller bør nære mistanke omkring. Den manglende viden skal være bestemmende for køber. Det kræves ikke, at køberen slet ikke ville have indgået handlen, hvis han kende til oplysningerne, men derimod at det ville have forandret hans vilkår for handlen. Sælger har ikke nogen almindelig pligt til at foretage undersøgelser af salgsgenstanden med henblik på at konstatere eventuelle mangler 10. Bestemmelsen i KBL 76. stk. 2 knytter sig til KBL 76. stk. 1. nr. 1. og 2. princippet heri kan få betydning for reglen i nr. 3. giver en mulighed for givne oplysninger kan rettes af sælger eller andre med den retsvirkning at der ikke antages at foreligge eller have foreligget urigtige oplysninger eller vildledende overhovedet. Det vigtigste er at oplysningerne er blevet givet til køber senest ved indgåelse af købsaftalen. Der gives ikke nogen nærmere anvisning om hvorledes urigtige eller vildledende oplysninger skal rettes overfor køberen. Dette afhænger af på hvilken måde oplysningen er fremkommet samt betydningen for vurderingen af genstanden. Det eneste krav der egentlig foreligger, er det skal rettes på en tydelig og effektiv måde Markedsføringsretten, - side Markedsføringsretten, - side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

14 1.5 Undersøgelsespligt Forbrugerkøb I forbrugerforhold bliver KBL 47 suppleret af KBL 76 stk. 1. nr. 1. og 2. Ifølge KBL 76. stk. 1. nr. 2. foreligger der en mangel hvis genstanden ikke lever op til den betegnelse den er beskrevet under, eller hvis der er givet urigtige oplysninger i forbindelse med salget. Som forbruger skal tilliden være i fokus, og derfor er der ikke en forpligtelse at foretage en undersøgelse af genstanden. Var køber derimod klar over manglen, og at han stadigvæk indgik aftalen så vil KBL 77. b. kunne begrænse muligheden for at hæve aftalen. Handler sælger imod almindelig hæderlig kan KBL 80 anvendes Handelskøb Købers ret til at gøre en mangel gældende overfor sælger behandles i caveat emptor reglen. Caveat emptor er særligt udviklet i forhold til løsøre i forbindelse med KBL 47. Ifølge caveat emptor reglen er det ikke muligt for køber at påberåbe sig mangler, hvis det var mangler der burde være opdaget under undersøgelsen af genstanden før handlens indgåelse 13. Den generelle form for undersøgelsespligt er nævnt i KBL 47. KBL 47 anvendes i forbindelse med erhvervsforhold. KBL 47 omhandler forhold, som foreligger i forbindelse med købets afslutning, i det der påhviler køberen en undersøgelsespligt. Det skal dermed forstås sådan at undersøger køberen genstanden i handelskøb før handlen blev indgået kan der ikke påberåbes mangler der burde være konstateret ved en undersøgelse. Udgangspunktet er at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden, hvis han ved købets indgåelse har været bekendt med dem. Undersøgelsespligten har dog kun betydning for specieskøb og halvgeneriske køb, såfremt der skal være tale om at undersøge selve genstanden 14. Køberen har kun pligt til at undersøge genstanden, hvis sælgeren selv har opfordret ham til det. Det skal dog antages at den opfordring ikke nødvendigvis skal være udtrykkelig. Det er dermed tilstrækkeligt at genstanden forevises for køber, det kan være opfordring nok til at undersøge genstanden. Selve genstandens tilstedeværelse under købsaftalens indgåelse vil også være opfordring nok. KBL 47 knytter derudover til at 12 Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

15 køberen har udført en undersøgelse før købets afslutning, uanset om dette måtte være sket af egen drift. Har køberen i den anledning foretaget undersøgelsen vil han ikke kunne påkalde mangler han senere opdager. Ifølge KBL 47 gælder det ikke kun de mangler han har opdaget, men også de mangler han burde have opdaget Civilkøb Et civilkøb er køb imellem to private. Der foreligger en undersøgelsespligt for den private køber og salgsgenstanden. Har sælgeren opfordret køber til at undersøge genstanden, og undlader køber dette vil der ikke kunne gøres mangler gældende overfor sælger. Har køberen ikke undersøgt genstanden godt nok til at opdage manglen så er køberen afskåret fra at gøre mangler gældende jf. KBL 47. Mangler der ikke kunne opdages på grund af køberens uddannelse eller erfaringer kan gøres gældende overfor sælger Efter aftaleindgåelse Ved forbrugerkøb Viser det sig at en genstand lider af en mangel og køberen dermed først har set manglen efter modtagelse af varen betyder det, at køber skal reklamere overfor sælger. Reklamation skal ske efter rimelig tid efter manglen blev opdaget. Vil køberen hæve købet, kræve efterlevering eller omlevering skal han give specifik reklamation til sælger samt hvilken en af disse han ønsker at gøre gældende. I forbrugerkøb kan der afgives en neutral reklamation hvor det ikke er nødvendigt for køberen at specificerer hvilken beføjelse han ønsker at bruge 17. Reklamationfristen er således væsentlig forlænget i forhold til den frist der ses i civilkøb. Fristen i civilkøb er uden ugrundet ophold, imens ved forbrugerkøb er den forlænget med rimelig tid. Udgangspunktet for reklamationsfristen er knyttet til det tidspunkt hvor køber blev klar over manglen. Sælger bærer bevisbyrden for hvornår køber faktisk har opdaget manglen. Det kommer 15 Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

16 blandt andet til udtryk i FKN hvor køber købte en gryde og pandesæt der skulle bruges til stegning og kogning uden vand og fedtstof. Efter modtagelsen fortrød køberen, da hele køkkensættet fyldte for meget i selve køkkenet. Køberen pakkede dem derfor væk uden at prøve gryderne og sendte dem først retur 5 måneder senere. Ca. 7 måneder efter levering blev køberen fra anden side bekendt at maden ville brænde på hvis der ikke blev brugt vand eller fedtstof. Køberen hævede derfor købet. Da køberen på grund af manglende brug af varerne ikke havde konstateret manglerne før fandtes køberen at have reklameret rettidigt 18. I vurderingen af hvornår det er rimelig tid lægges der også betænkningstid oveni og det at rådføre sig med andre. Særlige omstændigheder, såsom prisstigninger kan nogle gange gøre at køber må reklamere hurtigere. Køberens evt. bortrejse eller sygdom vil kunne tillægges betydning for den rimelige tid. Køberen skal i forbindelse med en neutral reklamation kun reklamere overfor sælger, han behøver ikke fortælle hvilken beføjelse han gør gældende Ved handelskøb KBL 51 finder ikke anvendelse i forbrugerkøb da den alene efter sin ordlyd gælder i handelskøb. KBL indeholder regler om deformelle forudsætninger for at køber kan påberåbe sig en mangel ved salgsgenstanden. I handelskøb pålægges det køber at foretage en undersøgelse af genstanden jf. KBL 51. KBL 51 giver dog ikke nogen retsvirkning af at køberen efter de regler der er nedsat for undersøgelsen. Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med KBL 52. KBL 52 omhandler reklamationsretten. Ønsker en køber i et handelskøb at gøre en mangel gældende, så skal køberen reklamere straks. Bedømmelsen af reklamationsfristens længde beror på en samlet vurdering af hvornår en mangel burde være opdaget. En Reklamationsfrist vil derfor gå fra det tidspunkt hvor manglen blev opdaget eller burde være opdaget Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

17 1.6.3 Ved Civilkøb Reklamation i civilkøb bliver beskrevet i KBL 52, hvor køber skal give besked uden ugrundet ophold for mangler han burde have opdaget. Efter at der er givet meddelelse fra køber, skal sælger meddeles om hvilken beføjelse køber ønsker at gøre gældende. 1.7 Undtagelse til købers ret Caveat emptor reglen begrænses i forbrugerkøb af KBL 77 b. Ifølge KBL 77 b. Så kan køberen ikke påberåbe sig en mangel som han var bekendt med eller burde have været bekendt med. Medmindre sælger har handlet i strid med almindelige hæderlighed. KBL 77b begrænser dermed køberens mulighed for at gøre mangler gældende. Bestemmelsen sætter ikke noget krav til køberen om en undersøgelse før genstanden købes, men har genstanden været undersøgt af køberen så kan der ikke efterfølgende klages 21. Retsvirkningerne efter KBL 77 b indtræder hvis forbrugeren har kendskab til manglen, dette kan være fordi sælgeren har gjort ham opmærksom på manglen. Bestemmelsen omfatter dermed også situationer hvor køberen burde have haft kendskab til manglen. De situationer tolkes ud fra om det er helt usandsynligt at køberen ikke kunne undgå at opdage manglen 22. Den omstændighed at en forbruger burde være klar over en mangel, afskærer ikke nødvendigvis mangelsbeføjelserne i at blive taget i brug. Det kan være i en situation hvor en køber gøres opmærksom på en mangel, men på grund af manglende fagkundskab hverken var klar over betydningen heraf. I denne situation vil en køber være berettiget til at gøre manglen gældende. Bestemmelsen er dermed begrænset til at dreje sig om forbrugerens kendskab ved aftens indgåelse 23. Der bliver dermed ikke reguleret for køberens viden imellem købsaftalens indgåelse og risiko overgang, hvor køberen måske opnår en ny viden om genstanden. En viden erhvervet efter købsaftalens indgåelse afskærer således ikke køberen fra at gøre beføjelserne gældende. 21 Sonny Kristoffersen Forbrugerkøb 2 udgave. S Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

18 Efter KBL 77 b. er forbrugerens eventuelle kendskab til mangler uden betydning hvis sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed. Hermed kommer der en modifikation i forhold til KBL 47, hvor det eneste krav var at der var handlet svigagtigt Sælgerens oplysningspligt I forbindelse med køb vil forbrugeren tage udgangspunkt i de løfter, både skriftlige og mundtlige, som sælgeren har givet. Afgørende er at ydelsen ikke modsvarer aftalegrundlaget 25. Oplysninger om ydelsen kan påvirke køberens bedømmelse om varen og om han vil købe den. Sælgeren kan både undlade at give oplysninger eller give urigtige oplysninger som vildleder køberen. Der findes oplysninger, som ikke kan antages at være relevante for det pågældende produkt og som sælgeren kan undlade at oplyse, uden at det udgør en mangel. Dog er nogle oplysninger afgørende for køberen, som kan antages at være en typeforudsætning, det kan f.eks. være at en bil er fra et bestemt årstal, dvs. at det er afgørende for køberen, så han udefra årstal kan vurdere om prisen er rimeligt. Årstal for en bil antages også at være afgørende for en køber, da det viser om det senere er vanskelig eller nemt at sælge. Hvis køberen har udvist udtrykkeligt eller stiltiende at en bestemt oplysning er afgørende for ham og hvis sælgeren ikke giver ham de nødvendige oplysninger eller retter ham i hans vildfarelse, er der formodning for at der er tale om en mangel, som kan udløse misligholdelsesbeføjelser for køberen. Sælgeren har en loyal oplysningspligt overfor køberen. Den pligt er mere vidtgående ved forbrugerkøb, hvor forbrugeren antages at være en privat person, da han handler udenfor sit erhverv, dvs. at han ikke er faglig kompetent til at vide noget om den pågældende produkt, jf. KBL 1 stk. 2. Desuden indeholder købeloven en kapitel der handler om forbrugerkøb. I 76 stk. 1 nr. 3, er der udtrykt at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger, som havde betydning for køberens bedømmelse. Ifølge KBL 1 stk. 2 kan 76 stk. 1 nr. 1 ikke fraviges til skade for forbrugeren, dvs. at man ikke kan aftale noget andet, der afskærer køberen i at gøre mangelsbeføjelser gældende 26. Dette betyder at der er en mere vidtgående beskyttelse for forbrugeren, da det samme ikke kan gøre sig gældende ved handelskøb. Dog er der altid ifølge almindelig obligationsretslige regler en oplysningspligt for sælgeren. 24 Sonny Kristoffersen Forbrugerkøb 2 udgave. S Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i Obligationsret, s Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

19 Urigtige oplysninger har ikke kun betydning i forbindelse med det konkrete salg og købekontrakt, men også ved markedsføring, f.eks. i reklamer, jf. KBL 76 stk. 1 nr. 2. Der kan være reklamer, når sælgeren prøver at sælge et produkt, som giver køberen oplysninger om produktet, f.eks. ved indpakning, annoncer eller meddelelser. Oplysninger i reklamer kan også indgå i mangels bedømmelsen, det kræver dog at meddelelsen i reklamen er forudsat til komme til forbrugeren og offentlighedens kundskab 27. KBL 76 stk. 1 nr. 3, som er forbeholdt til forbrugerkøb, er der direkte angivet at sælgerens manglende eller svigagtige oplysninger om ydelsen, kan være en mangel i købelovens forstand. Der skal gives oplysninger om hvad sælgeren kender eller burde kende om ydelsen. For at det kan blive omfattet som en mangel, skal der være tale om en forsømmelse, dvs. noget man bebrejde sælgeren. Han skal altså have handlet culpøst 28. Dette belyses af en sag fra Forbrugerklagenævnet, der giver køberen medhold i at hæve købt en bil, fordi det ikke ansås som en uvæsentlig mangel at bilen var synet tidligere end oplyst i salgsannoncen 29. Det er en vanskelig vurdering, at finde ud af hvornår, sælger har handlet culpøst og burde have oplyst køberen. Desuden formodes det, at hvis køberen har et specielt eller usædvanligt ønske af brugen af den pågældende vare. Har sælger ikke været bekendt dette, har sælger ikke misligholdt sin pligt. Oplysninger der anses for væsentligt ved vurderingen af salgsgenstanden anses afgørende for om der foreligger en mangel, f.eks. hvis der købes en vaskemaskine kan det være væsentlig at vide hvor mange kilo tøj der kan vaskes på en gang eller om der findes et skånsomt program. Sælgeren har kun handlet culpøs, når der er tale om konkrete oplysninger og ikke anprisninger, dvs. generelle udtalelser om varen, jf. FKN , der handler om en bilhåndbog, hvor de skrev vi har lavet bilhåndbogen for dem, som vil undgå høje værkstedsregninger. Forbrugerklagenævnet anså ikke dette som en oplysning, der skulle tages bogstaveligt, så bogen blev ikke anset for mangelfuldt, hvis køberen alligevel fik høje værkstedsregninger. Det var ikke tale om en konkret oplysning, som kunne anses for en garanti, som sælgeren var bundet af 30. Det er ikke kun de sædvanlige egenskaber og det som køber normalt bruger genstanden til, der skal oplyses fra sælgerens side, men også oplysninger, som sælger ved har væsentlig betydning for den pågældende køber. Enten fordi han har fået det at vide ved aftaleindgåelse eller burde vide af andre grunde. 27 Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i Obligationsret, s Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i Obligationsret, s Sagsnummer 08/04444 og dato for afgørelse A. Vindning Kruse, Nis Jul Clausen, Hans Henrik Edlund, Anders Ørgaard. Køberetten s

20 U H, et værft købte nogle opvaskemaskiner som skulle bruges ombord på et skib, hvor sælgeren garanterede at de var beregnet til formålet. Det viste sig at vaskemaskinerne lækkede vand, hvis der var hældning på over 20 grader, som var noget der ofte skete, når man var ude og sejle. Der var derfor tale om en væsentlig mangel. Modtager Køber en konkret oplysning, for eksempel at en børnestol kan bruges til barnet er 10 år, så er varen mangelfuld hvis det viser sig at være urigtigt. Der kan også foreligge omstændigheder, som gør at varen ikke holder, som den skal og sælgeren har angivet en ansvarsfraskrivelse i aftalen. Det kan f.eks. være hvis en sælger garanterer at en badedragt kan holde 5 år ved at blive vasket i koldt vand, så anses sælgeren ikke for at have et objektivt ansvar, hvis køberen vasker badedragten med varmt vand og det ikke holder. Der kan foreligge urigtige oplysninger om førpris, hvis der er tale om nedsatte varer, hvor sælgeren angiver en anden før pris, så det fremstår som om køberen gør et rigtigt godt kup og vildleder køberen. I disse tilfælde kan en aftale være ugyldig i henhold til AFTL 33 ved forbrugerkøb og 36 ved alle køb. Oplysninger kan angå fysiske eller faktiske egenskaber, f.eks. brugbarhed og beskaffenhed, kvalitet, farlighed og holdbarhed. Også prisforhold og værdi af salgsgenstanden kan være en del af oplysningspligten, desuden kan godkendelse fra en offentlig myndighed også være omfattet 31. For at vurdere om en oplysning er mangelfuld skal der ses på betydningen af den urigtige oplysning for køberen. Altså hvor stor betydning det bliver tillagt. Oplysninger på reklamen, internet, indpakning, købekontrakten og det parterne mundtligt har aftalt har en betydning for bedømmelsen, men man skal foretage en konkret vurdering for at finde ud af, om en vare kan anses for mangelfuld ved manglende oplysning. I U Ø har sælgeren givet forkerte oplysninger om en skrivepult som ikke tilhørte Oehlenschläger, som angivet, men den var fra tid han levede. I byretten ansås salgsgenstanden for at være mangelfuldt, dog blev sælgeren frifundet i Landsretten, da der kom et vidne, der sagde at køberen var blevet oplyst at skrivepulten ikke nødvendigvis havde tilhørt den danske digter. Oplysninger som forties kan også tillægges betydning sammen med de positive oplysninger, så det virker vildledende for køberen 32, selv om fortielser normalt er omfattet af LBKG nr. 237 Købelov Karnov Group. Kommentarer til 76 stk. 1 nr. 1, noter LBKG nr. 237 Købelov. Karnov Group 76 stk. 1 nr. 1, kommentarer til loven, note

21 stk. 1 nr. 3. Ifølge kommentarerne til 76 stk. 1 nr. 1 i Karnov tillægges konkrete oplysninger stor betydning, f.eks. når sælgeren oplyser at bil har kørt et bestemt antal kilometer og det ikke er rigtigt. 76 stk. 1 nr. 2 er beskyttelsespræceptive, dvs. sælgeren kan ikke lave en generel ansvarsfraskrivelse, hvor køberen ikke kan påberåbe sig mangler, hvis et tidligere salgsled har givet urigtige oplysninger og som sælgeren har videregivet, dog kan sælgeren godt tage et konkret forbehold 33. Varen skal altså svare til den betegnelse den er solgt under. Hvis der er tale om oplysninger, som ikke skaber forventning eller påvirker køberens bedømmelse, er det ikke en mangel hvis sælgeren ikke har nævnt dem. Denne oplysningspligt gælder både ved fysiske egenskaber ved den pågældende vare, men også prisforhold, jf. KBL 76 stk. 1 nr. 1. Manglende oplysninger om den pågældende vare kan omfattes af nr. 3. Fortielse af oplysninger kan nogle gange begrundes med at sælgeren ved, at køberen har en særlig viden på området, dog uden at være erhvervsdrivende. Som udgangspunkt kan parterne fravige købelovens regler ved aftale, jf. KBL 1. Aftalen kan give køberen både en ringere eller bedre retsstillingen i forhold til købeloven. Det er muligt at fravige ved andre køb, jf. KBL 76 stk. 1 nr. 3. Ved handelskøb er køberen en erhvervsdrivende og antages at kende den type salgsgenstand han køber og dens egenskaber, derfor har oplysningen mindre betydning her end ved forbrugerkøb. Det kan medføre at køberen ikke kan påberåbe sig manglende oplysninger fra sælgerens side, som mangelfuldt, hvis køberen er professionel på området, burde han være bekendt med den manglende eller ukorrekte oplysning. Dog har sælgeren altid en oplysningspligt overfor en køber, den kan være mere eller mindre vidtgående. Hvis sælgerens manglende oplysninger har været væsentlige for køberen og dermed havde viden haft en indflydelse på handlens vilkår 34, er der tale om mangelfuld oplysningspligt. Det skal understreges at kun oplysninger om selve salgsgenstanden skal oplyses og ikke f.eks. forretningsmæssige oplysninger som f.eks. om varen er billigere et andet sted. Sælgerens oplysningspligt er skrevet som lov i KBL 76 stk. 1 nr. 3. Oplysningspligten pålægger ikke sælger, at undersøge alt inden for området, inden han sælger genstanden. Han skal kun give køberen oplysninger om sin viden eller mistanke, hvis han ved det eller har fået det undersøgt. I handelskøb har køber en særlig viden på det pågældende produkt, eller branchekendskab, det gør at sælgeren kan slække lidt på kravene for oplysningspligten. 33 A. Vindning Kruse, Nis Jul Clausen, Hans Henrik Edlund, Anders Ørgaard. Køberetten 34 Jacob Nørager- Nielsen, Søren Theilgaard, Michael Bjerg Hansen og Martin Hørmann Pallesen. Købeloven med kommentarer, s

22 Der findes accessoriske oplysninger, som ikke berører den solgte genstands egenskaber og som ikke altid kan tillægges betydning. Dette belyses i U ØL, hvor sælgeren oplyste at den solgte bil havde 10 skattepligtige hestekræfter, dog viser det sig senere at den har 13,8, som gjorde en så væsentlig mangel og køberen kunne hæve, da den var dyr i drift. Modsat U H, hvor der ikke blev tillagt nogen betydning at den solgte sejlbåd ikke var konstrueret af Utzon, som køberen troede. Det har ikke væsentlig betydning, hvem der har bygget båden og køberen kunne derfor ikke hæve. Anprisninger tillægges ikke noget retlig betydning i købsaftalen og det har ingen betydning at disse er udtrykt i reklamer eller annoncer 35, jf. UfR H, der handler om køb af en bil fra årgang Sælgerens sagde under prøvekørsel at vognen var i fin stand og den havde kørt som direktionsvogn. Kort tid efter opdagede køberen at der var forskellige mangler ved den, bl.a. rusttæringer og fejl ved bremser. Den skulle sættes i stand for 4500 kr. Højesteret fandt dog ikke at der var tale om en mangel, da bilen var som køberen måtte forvente. Og de udtalelser fra sælgeren kunne ikke tillægges betydning der gjorde at det udløste beføjelser for køberen. Hvis oplysninger har en bestemt karakter, hvor sælgeren påpeger eller fremhæver særlige egenskaber ved produktet og køberen har grund til at tillægge det betydning, kan sådan nogle oplysninger have retsvirkning af garantier, selv om de ikke er udtrykkelig. Når der foreligger en mangel, vil sælgeren altid være forpligtet til at give erstatning ifølge 76 stk. 1 nr Dette bliver vist i U H, der handler om købet af et skib, som var solgt som beset og den var 50 år gammel, men sælgeren udtalte i forbindelse med købet at skibet var sundt og i sejlfærdigstand hvis man tager alderen i betragtning. Sælgerens vildledende oplysninger blev taget som en forudsætning og køberen kunne hæve. Desuden er der dom U VL, hvor sælgeren i forbindelse med købet, oplyste at bilen har været skadet, men det rigtige var at den har været smadret og i den forbindelse kunne køberen hæve. Endvidere har forbrugeren en beskyttelse i forhold til oplysninger givet i annoncer eller fra en tidligere salgsled, som antages at have betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden. Køberen kan påberåbe sig dette, selv om sælgeren ikke er eller burde kende denne oplysning, jf. KBL 76 stk. 1 nr. 2 og den kan ikke fraviges til skade for køberen, jf. KBL 1 stk Jacob Nørager- Nielsen, Søren Theilgaard, Michael Bjerg Hansen og Martin Hørmann Pallesen. Købeloven med kommentarer, s Jacob Nørager- Nielsen, Søren Theilgaard, Michael Bjerg Hansen og Martin Hørmann Pallesen. Købeloven med kommentarer, s

23 Hvis genstanden er vanskelig eller besværlig at anvende kan dette efter omstændighederne medføre at den er mangelfuld, selv om den kan anvendes til sit formål, jf. JÅ Hvis de vildledende eller urigtige oplysninger er blevet rettet på en tilstrækkelig tydelig og effektiv måde, så kan køberen ikke påberåbe sig dem, hvis han ikke har fået kundskab i dem Delkonklusion til sælgerens oplysningspligt. Som før nævnt skal der gives oplysninger til køberen, som er relevante for den pågældende genstand. Der skal tages stilling til den konkrete genstand. F.eks. ved køb af en bil er det nødvendig at oplyse, hvornår den er blevet synet, hvornår den er fra og hvor mange kilometer den har kørt. Det har betydning for køberen, at kan han vurdere om prisen er rimelig og hvor stor chancen er for, at kunne sælge den videre senere. Det skal altså være faktiske oplysninger som sælgeren ved i forvejen, han er jo nærmest til at vide, hvis salgsgenstanden er i sælgerens besiddelse. Det skal desuden være oplysninger af konkret karakter og ikke generelle oplysninger, der kan blive opfattet som anprisninger. Hvis produktet har en garanti, skal dette også oplyses. Og det skal oplyses sådan at køberen kender sine rettigheder og pligter og evt. begrænsninger i garantien. Hvis køber vælger at reklamere hvor en garanti gælder, skal det kun ske hvis garantien giver køberen en væsentlig bedre stilling end loven. Egenskaber ved den pågældende genstand er også nødvendig, medmindre det anses for oplagt. Hvis der købes noget brugt, så kan der evt. være mangler som sælgeren kender eller burde kende og de skal oplyses til køberen, så han bedre han bedømme den genstand han er ved at købe. Hvis sælgeren eller andre som ikke har fagligt kendskab har repareret varen, burde det også oplyses til køberen, da det er afgørende for ham om det er en professionel eller en person uden faglig baggrund. Det ville også være afgørende at sælgeren oplyser køberen hvis han ved eller burde vide at køberen har et særlig ønske eller vil bruge genstanden på en usædvanlig måde, skal dette også oplyses af sælgeren om det kan lade sig gøre. Hvis sælgeren ved at køberen lægger særlig meget vægt på noget bestemt er det helt klart en oplysningspligt for sælgeren, at han skal oplyse det nødvendige for at køberen kan tage stilling til købet. Hvis det er en vare der har en funktion, f.eks. for en opvaskemaskine er det afgørende for køberen at vide hvilke programmer den har, om maskinen kan vaske rigtige beskidte gryder eller om den kun kan holde til let beskidte tallerkener. Sælgeren har kun pligt til at oplyse køberen om den købte genstand og ikke andet. Dog er der accessoriske oplysninger som køberen har brug for at få vide, f.eks. en garanti. Oplysninger fra tidligere salgsled er også hensigtsmæssigt at fortælle videre til køberen. Desuden kræver 15

24 markedsføringslov 3 stk. 3 at de oplysninger sælgeren giver til køberen skal kunne dokumenteres. Det skal altså være sande oplysninger der skal gives. Hvis der findes offentlige rådighedsindskrænkninger for den pågældende genstand eller hvis noget er ulovligt skal det også oplyses. Hvis der købes en motorcykel, som ikke lovligt kan benyttes til færdsel i Danmark, er det helt afgørende for køberen at vide det, da køberen antages at ville bruge den motorcykel til færdsel og køberen formoder at den er lovlig, hvis det ikke oplyses andet. Dog skal forretningsmæssige forhold ikke opgives, f.eks. om varen kommer på tilbud om noget tid eller om varen kan findes billigere i en anden butik. Accessoriske ydelser skal ikke oplyses, s. 157, så er der ikke tale om en mangel. 1.9 Garanti Købeloven giver en reklamationsret på 2 år, jf. KBL 83 stk. 1, dette er dog ikke en garanti. Det er køberen der skal løfte bevisbyrden ved 83. Hvis sælgeren afgiver en garanti er det sælgeren der skal bevise at der ikke er tale om en mangel eller falde ind under bestemmelsen 37. Sælgeren kan give køberen en garanti, sådan at hvis køberen støder på en mangel, hvor der er udstedt garanti, kan han gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, jf. KBL 42. En garanti er frivilligt fra sælgerens side for at yde køberen en bedre service, derfor er det op til den enkelte sælger hvor langt garantien rækker. Der findes udtrykkelige garantier i en købsaftale, som kan tiltrække forbrugerne til at købe produktet. Det handler om sælgerens beskrivelser eller oplysninger om salgsgenstanden som bliver garanteret, som både kan ske udtrykkelig eller stiltiende. Egenskaber, brugbarhed eller holdbarhed kan garanteres. En udtrykkelig garanti er hvor sælgeren skriver i købsaftalen, kontrakten, at han indestår for evt. mangler, altså han påtager sig direkte et ansvar på produktets egenskab, funktion, osv. En udtrykkelig garanti kan f.eks. være, hvor sælgeren giver køberen en kvittering, hvor der står at der er garanti på produktet i 5 år. Sådan nogle garantier volder ikke særlige problemer, da det er tydeligt at se at den er givet. En tilsikring eller indeståelse kan foreligge uden at sælgeren har afgivet en udtrykkelig garanti og det er den form for garanti, der medfører fortolkningsproblemer. Det ses i U S om forbrugerne som klagede over en angivelse i servicebogen ved køb af en bil, hvor der var angivet at tandramme skulle udskiftes efter et vist antal kilometer eller år. Retten kom frem til at det ikke var en tilsikring at det var angivet i 37 Nørager-Nielsen, Jacob Købeloven med kommentarer side

25 servicebogen, da det ikke er formuleret som en tilsikring, hvor der gives en garanti for at bilen fungerer som den skal efter et vist antal kilometer eller år. Oplysningerne i servicebogen er kun vejledende for bilejerne og værkstederne. Hvis der er givet en garanti, er det en formodning for at sælgeren påtager sig et objektiv ansvar for de mangler, der evt. senere skulle vise sig. Sådan en erklæringen må kun bruges overfor en køber hvis det giver en bedre retsstilling end købelovens regler ville give, jf. 83 stk. 1 jf. 1. a. stk. 2. Det kan være vanskeligt at se at der udtrykkeligt er givet en garanti. Dette kan fortolkes udefra aftalekontrakten eller den mundtlige aftale mellem parterne, aftalen kan også udfyldes efter reglerne i aftaleloven. Udefra aftalen, kan man udlede, hvad retsvirkningen er, hvis det viser sig en mangel senere som bliver tilsikret. En garanti er en del af hele kontraktaftale, man har indgået. Det har ingen betydning at der er givet en garanti eller at der står en udtrykkelig erklæring i købekontrakten, som påvirker forbrugerens bedømmelse af produktet. Garantiens formål er at sikre beneficianten, dvs. sælger en bedre retsstilling end det ellers ville have været uden garantien. Der findes både partsgarantier, som er en garanti mellem to parter, hvor den ene pålægges objektivt ansvar og tredjemandsansvar, hvor der er en tredjemand der hæfter for evt. mangler. Hvis der er tale om en tredjemandsgaranti, har det betydning at sælgeren ikke ansvarlig for evt. mangler, da garantien er afgivet fra en tredjemand, f.eks. hvor en producent afgiver en garanti til køberen at computeren virker som den skal, hvis det senere viser sig at computeren ikke gør det, hæfter producenten for evt. reparations omkostninger og evt. tab. Ved partsgarantier er det som led i en gensidig bebyrdende aftale mellem parterne. Ved køb i en forretning udstedes garantibevis eller en kvittering med og kan der reklameres inden for et tidsrum. Når der er tale om en garanti afgivet gennem annoncer, reklamer eller noget der er bestemt til at komme til købers kundskab antages det også at være en udtrykkelig garanti, medmindre køberen er blevet bekendt med at dette ikke gælder ved det pågældende køb. Garantier som følger med køb af et produkt tilhører ikke en bestemt person, men det købte produkt, altså hvis køberen sælger det til tredjemand følger garantien med. For at et garantibevis kan binde tredjemand, må det være afgivet af den pågældende, dette gælder også hvis garantien er afgivet til f.eks. sælgeren, som videregiver garantibeviset til køberen fra tredjemand. Sælgeren har her status som bud og ikke fuldmægtig. 17

26 Når der er tale om en garanti, er der tre problemstillinger. Der vurderes udefra; retsfaktum, retsfølge og regulering 38. Retsfaktum er hvad der bliver garanteret for, altså varens fysiske egenskaber, som skal være til stede. Der findes funktionsgarantier, dvs. hvor der garanteres at ydelsen fungerer som det skal hele garantiens periode. Egenskabsgaranti er, hvor sælgeren garanterer at ydelsen har en bestemt kvalitet på et bestemt tidspunkt. Garantier har oftest en tidsmæssig begrænsning, hvor sælgeren forpligter sig inden for et bestemt tidsrum. Ægthedsgarantier er når sælgeren afgiver en garanti, hvor han indestår at det han sælger er ægte. Dette kan f.eks. være når smykkesmede indestår skriftligt for at guldsmykket er ægte guld. Hvis det senere viser at det ikke var ægte guld, kan det udgøre en mangel, og sælger er ansvarlig, selv om sælgeren ikke vidste at det ikke var ægte. Sådan nogle garantier er karakteristisk for at det ikke er begrænset i tid, altså hvis det ikke er guld efter 2 år, så var det naturligvis heller ikke ved købets indgåelse. Som udgangspunkt antages det at en ægthedsgaranti ikke går udover den absolutte reklamationsfrist på 2 år, jf. KBL 54. U H der handler om et køb af tre malerier, som var indgået med en udtrykkelig ægthedsgaranti. Senere blev det opdaget at de pågældende malerier ikke var ægte. I dette tilfælde er garantien afgivet fra en erhvervsdrivende til en anden erhvervsdrivende. Højesteret frifandt sælgeren, selv om en ægthedsgaranti antages at være ubegrænset. Dog kan det ikke formodes at sagen ville have haft samme udfald hvis der var tale om et forbrugerkøb, dvs. erhvervsdrivende med en der handler udenfor sit erhverv. Retsfølge af en garanti er hvad parternes retsstilling er, hvis garantien realiseres. Det er ofte en konkret fortolkning af aftalens ordlyd, hvad garantien tilbyder. Man skal lægge vægt på garantiens eget indhold henholdsvis hvilke retsvirkninger der indtræder i forhold til en anden lovgivning, dvs. retsskabende vs. Retsudløsende viljeserklæring 39. Det er nogle gange nødvendigt med en sproglig fortolkning af garantien, dvs. om garantien indeholder ord som, garanterer, tilsikrer, osv Stiltiende garanti Sælgers løfter kan således fortolkes, i forbindelse med købet, som en garanti som kan udløse samme retsvirkninger som en udtrykkelig garanti. Det kan ske hvis forbrugeren havde en særlig grund til at 38 Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s

27 antage at en ydelse havde en bestemt beskaffenhed 40. Det skal desuden lægges vægt på ydelsens pris, hvis der er aftalt en høj pris formodes at forbrugeren kan forvente mere kvalitet end ved en lav pris. Det er en afvejning mellem tillids- og forventningshensyn, dvs. det kan måske tolkes således udefra retspraksis, at domstole anser ydelsens egenskaber for tilsikrede, når der ud fra en konkret hensynsafvejning findes belæg for at holde køber erstatningsansvarlig på objektivt grundlag for en urigtig oplysning, som sælger har fæstnet lidt 41. Det er altså en culpavurdering, hvor det er en vurdering af hvordan sælger burde have udtrykt sig i den pågældende situation. Det er en slags bonus pater vurdering, som fokuserer på tidspunktet for parternes aftale. En anprisning binder ikke sælgeren, de har en ubestemt indhold og de tillægges ikke betydning i køberetlig forstand, f.eks. når et spisested markedsføres som garantirestaurant, hvor ordet garanti er navnet på firmaet som markedsføres 42. En stiltiende ægthedsgaranti kunne vise ved at f.eks. at købe et maleri som man har betalt en meget høj pris for, kan det formodes at køberen antager at maleriet er fra en kendt kunstner uden at sælgeren udtrykkelig har garanteret det, Jf. U H. Man skal lave en afvejning af hvordan sælgeren burde have udtrykt sig overfor køberen. Hvis f.eks. sælgeren ikke kendte noget om det pågældende område er det ikke rimeligt at lade sælgeren påtage sig et objektivt ansvar. Dette gælder dog ikke hvis der er tale om oplysninger, som burde kendes i almindelighed, jf. U V. + jf. U V om stålrør. U V der handler om køb af en fast ejendom, hvor der var udleveret en tilsynsrapport til køberen, hvor der var angivet urigtige oplysninger om at huset var hulmurisoleret. Der blev ikke talt om det inden købet og Vestre Landsret kom frem til, at selv om der ikke var afgivet en udtrykkelig garanti, så var der tale om en tilsikring og den urigtige oplysning udgør en mangel, som køberen kunne kræve erstatning for. U V var der tale om køb af et stålrør, som køberen skulle anvende til montering i en lastvognskran fandt Vestre Landsret at de fornødne egenskaber var tilsikrede. Landsretten bemærker i sagen at sælgeren havde angivet at stålrøret var i orden. Derfor kan det antages at køberen anså det som tilsikring at de kunne bruges til formålet. 40 Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky. Lærebog i obligationsret I, s Børge Dahl, Peter Møgelvang-Hansen. Garantier, s. 51, note 79 19

28 Køberen tillægger et garantiudsagns betydning ved købet, når han skal bedømme produktets kvalitetskrav. Mangelsreglerne i købeloven er udgangspunktet ved fortolkning af et garantiudsagn Fortolkning af garantier Garantier kan omfattes som uforpligtende i aftaleretlig forstand, som anprisninger, som ikke skal tillægges betydning. Det er afgørende at finde ud af om en garanti forpligter en sælger pga. de retsvirkninger der indtræder ved en mangel. Fortolkning og gyldighed er derfor afgørende for sælgers bundethed af garantien. Det volder som før nævnt ikke vanskeligheder at påberåbe sig en udtrykkelig angivet garanti, da en køber ofte får en henvisning til garantibevis eller lignende. Det antages at hvis der en garanti i annoncer, reklamer, osv. så bliver sælgeren bundet, hvis han ikke har rettet den fejlagtige oplysning inden købets afslutning, da sådan en reklame har betydning for købers bedømmelse af produktet. En mundtlig garanti kan der også gives ved købet ved at sælgeren giver køberen en faktisk oplysning om produktet, så er det interessant at vide om sælgeren kan anses bundet af sin udtalelse. Det kan antages at sådan nogle mundtlige garantier tillægger køberen betydning og sælgerens formodes bundet af den 43. En garanti formodes at være beregnet i produktets pris ved købet, altså de evt. risiko, som sælgeren skal påtage sig hvis der er mangler, så en garanti skal ses som led i en gensidig bebyrdende kontrakt. I denne forbindelse skal der fortolkes ved hjælp af klarhedsreglen, dvs. at hvis der er tale om et ensidigt garantivilkår, som er uklart for køberen, så fortolkes den til fordel for den. Hvis det ikke står præciseret i garantien er tidspunktet for risikoens overgang afgørende for om der foreligger en mangel. Hvis køberen forårssager skader og behandler genstanden uberegneligt, er det ikke omfattet af garantien medmindre det kan støttes direkte af garantien Sonny Kristoffersen, Klavs V. Gravsesen. Forbrugerretten 44 Børge Dahl og Peter Møgelvang-Hansen. Garantier s

29 1.10 Det offentligretlige forbrugerbegreb Forbrugerkøb bliver også reguleret i de offentligretlige regler, som markedsføringslov. Markedsføringslov rummer stor fleksibilitet og bredere beskyttelsesniveau end de civilretlige love, f.eks. købeloven 45. Den kan derfor anvendes af private forbrugere og erhvervsdrivende. Det er afgørende for en køber at have så mange oplysninger som muligt om den pågældende produkt for at bedømme og sammenligne med andre produkter, så han kan vælge mellem flere erhvervsdrivende som han finder den mest gunstigt. Formålet med markedsføringsretten er at forbrugerne træffer rationelle valg på grund af pris, kvalitet og service, så det sikrer en effektiv og loyal konkurrence mellem erhvervsdrivende Vildledningsforbuddet, 3 stk. 1: Formålet med bestemmelsen er at sikre vildledende, urigtige eller urimelige, mangelfulde angivelser ikke anvendes i markedsføring til skade for forbrugerne og erhvervsdrivende. Det afgørende for at en oplysning falder ind under MFL 3 stk. 1 er at oplysningen skaber et urigtigt indtryk hos de personer den er rettet til eller dem den når ud til 46, f.eks. ved reklamer eller en anden type markedsføring. De foranstaltninger som markedsføringslovens 3 er til fordel for både forbruger og for erhvervsdrivende. For at finde ud af om en oplysning eller reklame virker vildledende hos en forbruger, er det nødvendigt at se på hvordan en gennemsnitlig forbruger omfatter en reklame, nærmere bestemt almindeligt oplyst, rimeligt opmærksomt og velunderrettet forbruger 47, Der skal tages et særligt hensyn til modtagergruppen, som reklamen er rettet imod. Det forudsættes på samme måde at hvis der er tale om en modtagergruppe, som er særlig kendt i området, undlades oplysninger, som antages at være bekendt for disse forbrugere i forhold til hvis det var forbrugere, som slet ikke havde kendskab til branchen 48. For at vurderer hvad en gennemsnitlig borger er tages der udgangspunkt i praksis. I praksis synes vurdering at tage udgangspunkt i de almindelige overvejelser, dog er dette ikke altid hensigtsmæssigt. I Radio og tv-nævnets afgørelse af 31/08/2008 om tv pakke udtaler nævnet at i en 45 Sonny Kristoffersen, Klavs V. Gravsesen. Forbrugerretten s Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten, s Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten, s. 103, jf. note 7, hvor sagen C- 210/96 bliver nævnt. 48 Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten 21

30 tv-reklame, hvor der reklameres med tv pakker fra 99 kr. vises der et klip med natur og nyhedskanaler, som ikke er omfattet af den billigste pakke på 99 kr. De udtaler at den almindelig, oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, vil omfatte det som om den lille pakke indeholde disse kanaler. Det tages hensyn til at fra står med småt i forhold til resten og selv om dette vises i 9 sekunder kommer nævnet frem til at en gennemsnitsforbruger ikke vil kunne omfatte at de viste kanaler ikke indgår i den lille tv-pakke. For at finde ud af hvad retsvirkninger af de reklamer eller oplysninger man får, når man køber et produkt er der tre begreber som er afgørende og de udgør den skala der bruges ved vurdering af retsvirkninger. I den ene ende er anprisninger, som ikke udgør en forpligtelse i aftaleretlig forstand. De tillægges ikke noget retsvirkninger og binder ikke sælgeren. De angiver ikke nogen informationer eller fakta om det pågældende vare. Der er tale om udsagn som hverken er rigtige eller forkerte, dvs. de har ingen sandhedsværdi. I nogle tilfælde ses der på de angivne oplysninger eller fakta om det pågældende vare, men de kan antages at være uforpligtende for sælgeren, da der er tale om tydelige overdrivelser, som antages ikke at skabe noget forventning hos en forbruger 49. Markedsføringsrettens lærebog laver et belysende eksempel om uopslidelige bukser, som ikke kan antages at blive omfattet bogstaveligt, men man ud fra udsagnet fortolker det til at være bukser af bedre kvalitet end almindelige bukser, dette er også angivet i KBL 76 stk. 1 nr. 4. Der findes nogle undtagelser til dette udgangspunkt, at almindelige oplysninger bliver omfattet som anprisninger. F.eks. ved et navn eller reklameudsagn fra en virksomhed, som altid har været brugt og den kan ikke anses for at blive taget bogstaveligt 50. Derudover er det andet element det skal have en kommerciel effekt. Det betyder at anvendelsen af reklamen er egnet til at forvride forbrugernes eller andres økonomiske adfærd på markedet. Om oplysningerne faktisk får eller har haft effekt er ligegyldigt det er hvis de objektivt kan være egnet til, direkte eller indirekte at have en effekt på markedet 51. Ifølge markedsføringslovens 3 stk. 3 og 4 er det ikke afgørende om udsagnet har påvirket kundernes adfærd, men om det er egnet til at påvirke 52. Markedsføringslovens 3 stk. 3. fortæller om at angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Et tydeligt eksempel på hvor dette 49 Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten side Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten. Side Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten side Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis, Jan Trzaskowski. Markedføringsretten side

31 ikke blev overholdt skete i UFR H om produktet staldren. Staldren var et rengøringsprodukt, hvor det ikke var muligt at dokumentere udsagnene 100% bakterie dræbende og Effektivt bakteriedræbende. Det betød dermed at Staldren ikke var berettiget til at benytte udsagnene. 23

32 24

33 2. Domme 2.2 Bilka dommen - U S Resume Bilka dommen drejer sig om Bilkas reklamer. Forbrugerombudsmanden ønskede at gøre en række udsagn forbudte. - Billigst med det hele. - Bilka er bare billigere - Danmarks laveste prisers på legetøj - Hundredevis af kvalitetsvine til Danmarks altid laveste pris. - De laveste priser - I Bilka har vi Danmarks laveste priser på dagligvarer % ekstra besparelse på Danmarks i forvejen laveste priser. - Jubilæum 25 år med Danmarks laveste priser. - Bilka har kun en pris den laveste. - Selv om udvalget er Danmarks største, er priserne lavere end alle andre steder - Billigere kan det ikke gøres - Den direkte vej til de største besparelser - Endnu større besparelser, når du handler i Bilka - Bilka gør det billigere - Selv om udvalget er Danmarks største, sparer du hver gang du handler i Bilka - I Bilkas Helsekostafdeling finder du et stort udvalg af helsekostprodukter, til priser, du ikke finder andre steder Forbrugerombudsmanden fremsatte det krav, at medmindre Bilka kunne bevise at de reelt set var de billigere på ovenstående områder så måtte de ikke anvende reklamesloganene. Bilka skulle igennem diverse undersøgelser af andre butikker og deres priser kunne dokumentere at Bilka var billigere. Bilka fremsendte en anmodning om en dybere undersøgelse af de danske forbrugers opfattelse af følgende udsagn: - Billigst med det hele 25

34 o Bilka er bare billigere o De laveste priser o Bilka har kun en pris - den laveste o Billigere kan det ikke gøres o Endnu større besparelser, når du handler i Bilka o Bilka gør det billigere Bilka anmodede dermed Sø og Handelsretten om at udmelde et analyseinstitut til at gennemføre markedsanalyse hos et repræsentativt udsnit af danske forbruger. Analyseinstituttet skulle afdække følgende: - Opfatter forbrugerne udsagnene om prisbillighed der ikke er udtryk for en konstatering om at Bilka er billigere end konkurrenterne når sloganene bliver anvendt uden tilknytning til et salg, men kun bliver anvendt generelt. - Blandt de forbruger der ikke opfatter de følgende udsagn som salgsslogans om prisbillighed ønskes der en opfattelse af om forbrugerne synes det er enten generelt, eller at Bilka er billigere end konkurrerende forretninger på alle varer. Ud fra denne analyse skal forbrugerne inddeles i 3 grupper: 1. Den gruppe der opfatter udsagnene som salgsslogans om prisbillighed 2. Den gruppe der ikke opfatter udsagnene som prisbillighed, men hellere et udtryk for en faktisk konstatering om Bilka er billigere end sine konkurrenter. 3. Den gruppe der ikke opfatter udsagnene som salgsslogan om prisbillighed, men som et udtryk for en faktisk konstatering om Bilka på alle varer er billigere end sine konkurrenter. Parternes holdninger til sagen SAGSØGTE Bilka har anført at afgørelsen af om udsagnene kan tolkes som anprisninger eller til at skabe forventninger om prisbillighed hos forbrugerne er en faktisk vurdering, som dermed kræver forbrugernes vurdering. Der skal derfor foranstaltes en markedsundersøgelse til at vurderer 26

35 hvordan forbrugerne opfatter udsagnene. Hvis retten ikke finder grundlag for at foranstalte sådan et skøn skal der gives sagsøgte en mulighed for selv at lade en undersøgelse finde sted. Retten skal afgøre om udsagnet har overtrådt markedsføringslovens 3. Bilka ønsker derfor som led i sin bevisførelse at anvende markedsanalyser til afdækning af forbrugernes opfattelse af diverse slogans. Gives der ikke tilladelse til, en undersøgelse så ønsker sagsøgte selv at foretage undersøgelsen. Bilka påpeger at der ikke kan siges at en markedsanalyse ikke har betydning for sagen. Bilka har ingen indvendinger imod at sagsøgeren deltager i tilrettelæggelsen af markedsanalysen. Udformningen af de konkrete spørgsmål til forbrugerne bør foretages af et uafhængigt og anerkendt analyseinstitut for at sikre, at spørgsmålene bliver formuleret på den fagligt korrekte måde SAGSØGER Forbrugerombudsmanden mener at vurderingen af om udsagnene er i strid med markedsføringslovens 3 er en retlig vurdering. Det er ikke afgørende at forbrugerne faktisk har følt sig vildledt, det er derimod ud fra en objektiv vurdering at udsagnene er egnet til at vildlede. Forbrugerombudsmanden vurderer dermed at en evt. markedsanalyse vil være overflødig og derfor bør retten afskære denne mulighed. SØ OG HANDEL RETTENS AFGØRELSE Retten vurderer at efter Markedsføringslovens 3. stk. 4. skal rigtigheden af angivelser om faktiske forhold kunne dokumenteres. Bedømmelsen af, om de udsagn som er nævnt i sagsøgerens påstand er vildledende og egnet til at påvirke efterspørgslen efter markedsføringslovens 3 stk. 1. skal der således foretages en vurdering af den formodede forventning i forbindelse med reklamen hos en gennemsnitsforbruger. Retten opfatter sagsøgtes begæring om tilladelse til som led i sin bevisførelse at lade foranstalte en markedsundersøgelse således at den har til formål at give grundlag for sagsøgtes anbringende om at udsagnene skal tolkes som anprisninger og ikke skaber forventninger for forbrugerne om Bilka er billigere på alle varer. Retten finder ikke på forhånd at kunne udelukke at det kan have betydning for grænsedragningen mellem anprisninger og faktiske oplysninger, hvordan udsagnene kan 27

36 opfattes af forbrugerne. Retten kan dermed ikke fastgøre at en markedsundersøgelse ikke vil have betydning for sagen og der gives Bilka tilladelse til at rette henvendelse til et analyseseinstitut. Yderligere information omkring dommen. Sagen endte med et forlig den 25. okt Ved forliget gav Bilka tilsagn om generelt at overholde dokumentationskravet. Forbrugerombudsmanden accepterede at Bilka anvendte udsagnet Bilka er bare billigere som de havde anvendt i 30 år. Sloganet var et udtryk for generel prisbillighed dog uden at overholde vejlednings dokumentationskrav Analyse Bilka er kendt over Danmark for sine reklamer omkring det at være billigere. I denne sag blev der givet tilladelse til Bilka kunne undersøge deres eget reklameslogan. Det store spørgsmål er hvorvidt dette kan beregnes som en objektiv retlig vurdering? Bilka indleder deres argument overfor forbrugerombudsmanden med at den generelle befolkning udmærket er klar over der er tale om anprisninger. Forbrugerombudsmanden opfatter ikke udsagnet Bilka er bare billigere som en almindelig anprisning. Forbrugerombudsmanden vurderer at udsagnet Bilka er bare billigere skal kunne dokumenteres jf. markedsføringslovens 3. En udtalelse som Bilka er bare billigere vil kunne have betydning for efterspørgslen og udbud som er angivet nærmere i markedsføringslovens 3. stk. 1. for vil forbrugerne ikke blive påvirket af udsagnet Bilka er bare billigere og dermed planlægge deres indkøb efter det? Ifølge markedsføringslovens 3. stk. 4. skal rigtigheden af angivelser eller reklamer kunne dokumenteres. I stedet for at dokumentere at Bilka er billigere, vælger Bilka i stedet at bevise deres pointe med det er anprisninger. Bilka pointerer overfor retten at gives der ikke tilladelse til at foretage en undersøgelse af markedet, så vil Bilka selv indlede undersøgelsen. Det afgørende for en anprisning er at den kun bliver opfattet som information der ikke har retlig betydning, da den kun bliver opfattet som varm luft sagt om produktet. Ville en almindelig forbruger ikke opfatte en oplysning som Bilka er bare billigere som et udsagn om en generel billighed på produkter? 28

37 Undersøgelsen skal kunne vise hvordan forbrugerne opfatter det. Forbrugerombudsmanden mener at vurderingen af om udsagnene er i strid med markedsføringslovens 3 er en retlig vurdering. Forbrugerombudsmanden påpeger at der skal være tale om en objektiv vurdering om udsagnene var vildledende. Forbrugerombudsmanden lægger vægt på, at udsagnene skal vurderes ikke ud fra om de er vildledende, men hvorvidt de kan vildlede. Sagen blev ikke afgjort direkte da der blev truffet forlig. Det interessante var i dette forlig fik Bilka retten til at anvende Bilka er bare billigere også selvom dette udsagn uden tvivl er vildledende for forbrugerne. Retten har ikke sat nogen direkte linje for hvad der kan betegnes som en anprisning, men i hvert fald er Bilka sluppet godt af sted med at sørge for en vildledende reklame fortsat er forblevet på det danske marked Delkonklusion Bilka dommen er et eksempel på hvor uklar retsstillingen er. 3 stk. 4. siger at alle udsagn skal kunne bevises, i denne dom er det dog bevist, at der kan findes en gråzone. I denne dom ønskede Bilka at indlede en markedsanalyse for, at bevise forbrugerne ikke opfattede deres udsagn som generel prisbillighed. Forbrugerombudsmanden ønskede i stedet at Bilkas udsagn blev omfattet af markedsføringslovens 3. Retten kunne ikke benægte at forbrugernes udsagn ikke havde nogen indflydelse for sagen. Bilka kunne derfor benytte en markedsanalyse. Desværre blev der indgået forlig, til trods for at en endelig afklaring i denne sag kunne have betydning for afgrænsningen imellem faktuelle oplysninger og anprisninger. Dommen her kan benyttes til, at påpeger hvor flydende grænsen kan være. For selvom Bilka ikke reklamerer med, at være de billigste, så reklamerer de stadigvæk med at være billigere end andre. 29

38 2.3 COLGATE dommen - SH2010.V Resume Påstande Principalt er der nedlagt påstand om at colgate skal forbydes at anvende udsagnet Colgate anbefalet af flest tandlæger verdenen over Subsidiært forbrydes det at i markedsføringen af produktet Colgate Sensitive Multi protection i Danmark med Colgate anbefalet af flest tandlæger verdenen over. De involverede parter Blumøller er en del af den internationale koncern Sara Lee Corporation og beskæftiger sig med salg af mærkevarer indenfor vask, rengøring og personlig pleje. Et eksempel på de produkter koncernen fører er Sanex og Zendium. Colgate-palmolive er en del af koncernen Colgate Company og beskæftiger sig med varer indenfor vask og pleje. Oplysninger i sagen Colgate har benyttet reklame sloganet Colgate anbefalet af flest tandlæger verdenen over. Reklamen omfatter en kvinde der forklare fordelene ved Colgate Sensitive Multi Protection, hvor der til sidst i reklamen sluttes af med en mandlig stemme der understreger at Colgate er anbefalet af flest tandlæger verdenen over. Colgate har udarbejdet reklamen ud fra en undersøgelse af Steve Roth & Company. Undersøgelsen omfatter spørgsmål til 1000 tandlæger fordelt på 34 lande og 6 kontinenter heraf 12 europæiske lande. Dog var de danske tandlæger ikke blevet undersøgt hvilken tandpasta de anbefalede. Konklusionen på undersøgelsen var, at Colgate var det mest anbefalede mærke. Colgate blev anbefalet af 29% imens de andre mærker kun var anbefalet med 10%. 26% anbefalede ikke nogen direkte mærke, og Zendium var kun anbefalet af 19%. 30

39 Af en analyse foretaget i Danmark var Zendium det anbefalede mærke med 80%. Imens Colgate fik 20% af anbefalingerne. En markedsundersøgelse viste at Colgates og Zendiums markedsandel lå på henholdsvis på 42% og 38%. Colgate-Palmolive har ligeledes anvendt udsagnet 1 løsning til 7 tandproblemer Der er i sagen enighed om at Colgate Palmolive har dokumentation for tandpastaens virkning som anført i de 7 specifikke punkter. Der er derimod en tvist i udsagnet 1 løsning til 7 tandproblemer. Ulrik Rasmussen som er marketingdirektør hos blumøller. Ulrik Rasmussen påpeger at forbrugerne er meget konservative når det gælder tandpasta, forbrugerne er ikke nemme at flytte når det gælder tandpasta. Ved store forbrug undersøgelser er der påvist faktorer og perioder hvor forbrugerne kan flyttes. Dette er eksempelvis ved tandlæge anbefalinger eller livsstil forandringer. Parternes påstande Blumøller har anført at sagen vedrører reklameudsagnene. Det første udsagn Anbefalet af flest tandlæger verdenen over. Parterne er enige om at Colgate har fremført den fornødne dokumentation for at være anbefalet verdenen over. Efter Rikke Skønstrøms forklaring påvirker en tandlægeanbefaling forbrugernes adfærd. Colgates udsagn er vildledende og mangelfuldt i det at væsentlige oplysninger ikke er nævnt. Gennemsnitsforbrugeren vil opfatte reklamen til også at involverer Danmark. Opfatter forbrugerne at det involverer verdenen er det i strid med markedsføringslovens 3, da det er irrelevant, urimeligt mangelfuldt og udelader væsentlige informationer omkring det danske marked. I forhold til udsagnet I løsning til tandproblemer gøres det gældende at gennemsnitsforbrugeren vil opfatte det som en afhjælpning af de øverste punkter. De 7 punkter er i for sig også korrekte, men det er den samlede konklusion der er misvisende. Efter markedsføringenslovens 3 er det en betingelse at angivelserne skal være egnet til mærkbart at påvirke adfærden på markedet. Dermed skal der lægges særlig vægt på ordet mærkbart. Colgate nedlagde påstand om frifindelse, i det at oplysningerne i selve sagen var korrekte og dokumenteret. De påpegede at en gennemsnitsforbruger ville forstå der var tale om verdensplan og ikke nødvendigvis nationalt. 31

40 Med hensynet til 1 løsning på 7 problemer er de enkelte punkter ikke til diskussion. Derimod er der gjort indsigelser overfor løsningen. Der er efter markedsføringsloven bredde rammer for anprisninger. Når annoncen læses i sammenhæng vil den gennemsnitlige forbruger ikke blive vildledt hvormed der skal ske frifindelse. Sø og handelsretten Reklameudsagnet Anbefalet af flest tandlæger verden over er relevante oplysninger også for en dansk forbruger. Udsagnet ses ikke at være vildledende eller mangelfuld hvis det undersøges nærmere. En dommer Allan Suhrke vurderer at det er ubestridt at flest tandlæger anbefaler Zendium, og det er Colgate udmærket klar over. Ved anvendelsen af ordene Verden over vil den almindelige forbruger få det indtryk at det også gælder det danske marked. Især når der i reklamefilmen anvendes en dansk talende tandlæge. Tandlæge anbefalinger er de vigtigste til at ændre forbrugernes adfærd, og udsagnet anvendes af en dansk tandlæge hvormed det må anses for vildledende. Der blev givet dom efter stemmeflertallet. Colgate Palmolive frifindes for de af Blumøllers nedlagte påstande. Vedrørende annoncen med 1 løsning for 7 problemer udsagn De 7 udsagn er alle korrekte. Annoncen må ses i det samlede hele og en naturlig læsning for en forbruger vil være at brug af Colgate Pasta bidrager til at hjælpe imod problemerne, men det er ikke en direkte løsning. Dermed frifindes Colgate for dette Analyse Hensynet til Colgate Virksomheden bag Colgate har fuldt ud levet op til deres dokumentationspligt som er nævnt i markedsføringslovens 3. stk. 4. Dette kommer af, at hvis der er reklamer som har den effekt på forbrugerne, skal de oplysninger som reklamen anvender bevises. Medmindre disse oplysninger 32

41 blev anset for at være en anprisning. I Colgate reklamen er der tale om angivelser som ikke kan misforstås af forbrugerne. Reklamen indikerer direkte at de er det mest anbefalede mærke. Colgate har fået foretaget en undersøgelse af Steve Roth & Company for at kunne dokumenterer reklamen. Undersøgelsen har ganske rigtig vist at Colgate er det anbefalede mærke. Dermed har Colgate dokumentation for at anvende reklamen og de har opfyldt Markedsføringslovens 3. stk. 4. Hensynet til Zendium Zendium er en konkurrerende virksomhed til det danske tandpastamarked. Der foreligger dog en misvisende oplysning i forhold til det danske marked. På det danske marked er Zendium det mest anbefalede mærke. For at vurderer hvorvidt reklamen skal tolkes som anprisning eller som faktuelle oplysninger skal det fortolkes om hvordan forbrugerne vil opfatte sloganet. Forbrugerne vil kunne opfatte at der er tale om faktuelle oplysninger. Forbrugerne vil have samme betragtning som Allan Surhke, at verden også omfatter Danmark. Forbrugeren vil være i den tro at Colgate er anbefalet af danske tandlæger. Markedsføringslovens 3 må der ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgslen. Det må antages at hvis forbrugeren fortolker reklamen til også, at gælde Danmark, vil det kunne påvirke forbrugernes adfærd og dermed også efterspørgslen. Sø og Handelsretten Sø og Handelsretten lader dokumentationskravet i markedsføringslovens 3 stk. 4. veje tungest i forhold til vurderingen af om Colgate må bruge sloganet Anbefalet af flest tandlæger verdenen over. Det kan dog diskuteres hvorvidt retten har lagt en direkte skillelinje for dokumenterede oplysninger. I bund og grund påpeger retten i denne sag, at så længe der foreligger en form for dokumentation så kan sloganet fortsætte. Dette gælder også på trods af det problem som Colgate har på det danske marked Delkonklusion I dommen blev der lagt vægt på at dokumentationskravet var opfyldt. Colgate var i stand til at dokumentere de var anbefalet af flest tandlæger verdenen over. Det eneste der strider imod denne oplysning er, at Colgate ikke er anbefalet af flest tandlæger i Danmark. Domstolen valgte at tillade 33

42 reklamen i Danmark, også selvom anbefalet af flest tandlæger ikke var tilfældet i Danmark. Den ene dommer der gik imod den afgørelse, vurderede at reklamen kunne være i strid med markedsføringslovens 3 fordi reklamen ville kunne være egnet til at påvirke efterspørgslen på markedet. Colgate dommen er egnet til at fortælle om faktuelle oplysninger og om hvor vigtigt dokumentationskravet er. Selvom det kan diskuteres hvorvidt dokumentationskravet fuldstændig er opfyldt i denne afgørelse. 34

43 3. Konklusion Køberetten yder beskyttelse i form af sine garantier, i form af sin undersøgelsespligt før købet og sælgers loyalitetsforpligtelse. I forbindelse med dette projekt og problemformuleringen, har det betydet at købeloven har haft problemer. For i bund og grund er der kun to muligheder der muliggør at der kan rejses et krav imod en sælger, enten ved at der er lidt et tab eller hvis der er tale om formmæssig afslag. For at der kan rejses et erstatningskrav skal der kunne dokumenteres et tab. For at kunne gøre et forholdsmæssig afslag gældende skal manglen medfører en værdiforringelse. I forbindelse med anprisninger og reelle oplysninger, kan købeloven kun benyttes, hvis det har betydning for om genstanden lever op til det den er solgt under. I de fleste sager vil en vare svare til den betegnelse den er solgt under, og dermed vil det være vanskeligt at kunne påpege en mangel. For at sikre forbrugerne bedst muligt er der kommet en beskyttelse yderligere ind i form af markedsføringsloven. Markedsføringslovens 3 sikrer at forbrugerne ikke bliver udsat for en aggressiv og vildledende markedsføring. Derudover sikrer det at de oplysninger der bliver anvendt i forbindelse med reklamer, brochure og hjemmesider altid er dokumenteret. Det vil betyde at reklamerer en hjemmeside med at være billigst på området, skal dette også være dokumenteret. Den eneste undtagelse til dette vil være i form af anprisninger. Anprisninger er oplysninger uden retlig værdi. For at vurderer om oplysningerne er anprisninger er det vigtigt at retten vurderer om oplysningerne kan opfattes som faktuelle oplysninger. Bliver en anprisning opfattet som en faktuel oplysning vil den være omfattet af markedsføringslovens 3 og dermed findes der et dokumentationskrav. Hvilken vurdering der skal til for at anprisninger bliver til faktuelle oplysninger ses i selve reklamen og er tilknyttet produktet. Oplysningerne vedrører varens egenskaber, kvalitet, salgsstedet eller prisen. Karakteristisk for disse oplysninger er at de bærer en sandhedsværdi og er relevante i forbindelse med et salg. Viser det sig at de oplysninger der er tilknyttet produktet er usande, så vil markedsføringslovens 3 finde anvendelse. Det afgørende for at retsvirkningerne finder anvendelse er kausalitetsprincippet. Det betyder at de urigtige oplysninger skal have en effekt. Ud fra de domme der er valgt ud, er grænsen imellem anprisninger og faktuelle oplysninger stadigvæk meget flydende. I de 2 domme er det en konkret vurdering der gør, at de enten undlader sig fra markedsføringslovens 3 eller falder ind under. I Bilka dommen bliver det vurderet, at 35

44 selvom grænsen til faktuelle oplysninger var overskredet, så skulle Bilka have en chance for at sende de forskellige slogans ud til forbrugerne. Før en egentlig afgørelse blev klargjort i denne sag, blev det i stedet til forlig. Forliget blev indgået med det krav at Bilka efterfølgende skulle overholde de krav forbrugerombudsmanden fremsatte og de fortsatte med Bilka er bare billigere reklamen. Netop i denne dom er der ikke bevist den konkrete linje imellem anprisninger og faktuelle oplysninger. Derimod er der tale om en gråzone, for selvom Bilka ikke siger de er de billigste, er der stadigvæk et spørgsmål om dokumentation for at de er billigere end andre kæder. I Colgate dommen blev der lagt vægt på at dokumentationskravet var opfyldt. Colgate var anbefalet af flest tandlæger verdenen over, dog ikke i Danmark. Det valgte et dommerflertal dog ikke at lægge vægt på og de tillod derfor reklamen i Danmark. Der var en dommer som gik imod flertallets afgørelse hvor han påpegede at reklamen var misvisende overfor det danske marked. Reklame sloganet Colgate anbefalet af flest tandlæger verdenen over kan blive misforstået ud fra det kriterium der er nærmere beskrevet i markedsføringslovens 3, Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel. En sådan reklame vil kunne påvirke efterspørgslen, men samtidig er den også vildledende for selvom Colgate er et anbefalet mærke i andre lande, så er Zendium det anbefalede mærke i Danmark. Medmindre forbrugerne er klar over at Colgate kun gælder i resten af verdenen så vil det stride imod markedsføringslovens 3. Grænsen imellem faktuelle oplysninger og anprisninger er ikke klart afgrænset. Tværtimod beviser de 2 forskellige domme hvor vigtigt det er at overholde dokumentationskravet der er nærmere beskrevet i markedsføringslovens 3. For at en anprisning træder over i at have en karakter af faktuelle oplysninger, skal de kunne opfattes som oplysninger der har forbindelse til produktet. I Bilka var der tvivl om forbindelsen imellem prisbillighed og generelle udsagn og i Colgate var der tale om reklame oplysninger der kunne påvirke efterspørgslen. Begge domme fortæller om grænsen imellem faktuelle oplysninger og anprisninger. 36

45 Bilag 37

46 38

47 Litteraturliste A. Vinding Kruse, Nis Jul Clausen, Hans Henrik Edlund og Anders Ørgaard. Købsretten, 4. reviderede og udvidede udgave. Thomson Reuters, ISBN Børge Dahl, Peter Møgelvang-Hansen. Garantier, 1. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, ISBN Camilla Collet og Lars Adam Rehof. Håndbog i reklameret. DIKE, ISBN Jacob Nørager-Nielsen, Søren Theilgaard, Michael Bjerg Hansen og Martin Hørmann Pallesen. Købeloven, 3. udgave. Forlaget Thomson, ISBN Mads Bryde Andersen Lærebog i obligationsret 1, 3. udgave. Thomson Reuters, ISBN Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis og Jan Trzaskowski. Markedsføringsretten, 2. udgave. Ex Tuto Publishing, ISBN Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten i Markedsføringsretten i en civil- og offentlig kontekst, 3. udgave. Thomson Reuters, ISBN Sonny Kristoffersen Forbrugerkøb, 2. udgave. Thomson Reuters, ISBN10: