Bachelorprojekt. Sælgers oplysningspligt KBL 76, stk. 1, nr. 3 AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET Bachelorprojekt Sælgers oplysningspligt KBL 76, stk. 1, nr. 3 Julie Barnbæk, studienr.: Mads Dalsgaard, studienr.:

2

3 Titelblad Dansk titel: Sælgers oplysningspligt - KBL 76, stk. 1. nr. 3. English title: A seller s obligation to inform a buyer of circumstances regarding the sales subject, Danish Sale of Goods Act - Section 76, subsection 1, nr. 3. Udarbejdet af: Julie Barnbæk, studienr Mads Dalsgaard, studienr Vedleder: Ekstern lektor, dommerfuldmægtig Bjarke Stig Andersen Juridisk institut: Aalborg Universitet Projektart: Bachelorprojekt Retsområde: Køberet Afleveringsdato: 14. maj 2014 Antal sider: 34 siders tekst (42 sider total) Antal tegn: Afleveret af: Julie Barnbæk Mads Dalsgaard

4

5 Abstract The aim of this project is to define when a seller have an obligation to inform a consumer on a given conditions regarding a sales good. Section 76, subsection 1, nr. 3 in the Danish Sale of Goods Act regulate this. There can however be some uncertainties when reading the section, regarding determining whether or not a seller have breached this obligation. This is, to a large degree, determined throughout the project. Firstly the general field of sales of goods in Denmark is accounted for. Whilst doing this, theories of Danish law is introduced, where the relevant law literature is used. It will be shown, that a breach of duty will result in a lack of conformity, thus opening up for the relevant remedies. Furthermore, legislative history and parliaments intentions regarding section 76 will be integrated in the theories hence giving an overview of the field. Sections 76, subsections 1, nr. 3 are split into three parts, each with its own requirements. These three requirements will be individually discussed by analyzing Danish case law, where it is looked into when the requirements are met, resulting in a specification of exactly when a seller have an obligation to inform a consumer on a given condition. Lastly a conclusion is made, determining what the three requirements of section 76 are and how they are met. The project will show that there will be an obligation for a seller to inform of a condition, if the condition of the sales good is of an impaired nature. Naturally in an economic sense but also in a functional sense. This impairment however, will have to be of some importance to the consumer s review of the sales good. Not only will the requirement be met if the consumer wouldn t have seen the deal through knowing about the impairment. The mere fact, that the consumer would have paid less, even if it is a fragment of the total price, will be enough to meet the requirement. The last requirement is for the seller to have known, or should have known, about the impaired condition. The seller needs to have either a factual knowledge of the condition, or at least have the information available to him.

6

7 Indholdsfortegnelse Afgrænsning... 1 Problemformulering... 1 Metode Redegørende teori Den generelle loyalitetspligt Den fælles omsorgspligt Sælgers oplysningspligt Købers undersøgelsespligt Købsformer Handelskøb og civilkøb Forbrugerkøb Mangler Løsning efter aftaleloven Løsning efter købeloven Købers mangelsbeføjelser Forholdsmæssigt afslag KBL 42, stk. 1 og 43, stk Passende afslag KBL 78, stk. 1. nr Ophævelse KBL 42, stk. 1, 43, stk. 1-2 og 78, stk. 1, nr Omlevering KBL 43, stk. 1-2 og 78, stk. 1, nr Efterlevering KBL Afhjælpningspligt KBL 78, stk. 1, nr Erstatning KBL 42, stk. 2, 43, stk. 3 og Krav til sælgers oplysningspligt - KBL 76, stk. 1. nr Udvalgets betænkning Bestemmelsens betingelser Analyse UfR H UfR H JÅ JÅ

8 7.0 Undersøgelse og risiko Konklusion Litteraturliste... 33

9 Afgrænsning Igennem projektet vil det blive konkretiseret, hvornår der foreligger en reel pligt for en sælger til, at oplyse om et givent forhold under et køb. Det vil altså blive slået fast, hvilke vurderingsmomenter der spiller, ind når dette skal specificeres. Disse vurderingselementer kan dog, alt afhængig af kontekst, fortolkes forskelligt. Eksempelvis behandles situationen mellem to erhvervsdrivende forskelligt fra situationen mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. I dette projekt behandler vi kun sælgers oplysningspligt i relation til forbrugerkøb, da dette er situationen i UfR H. Det skal altså bemærkes, at der typisk i forbrugerforhold findes en skærpet pligt fra sælgers side, hvorfor købelovens 76 også kun benyttes under denne. Ydermere findes der specifikke købssituationer, som ligeledes kræver en speciel viden inden for et konkret juridisk univers. Her tænkes der på køb og salg af fast ejendom. Denne disciplin vil ej heller blive behandlet i projektet, da dette bliver for nichepræget og ikke kan benyttes direkte på projektets formål. Ligeledes vil det markedsføringsretlige aspekt af problemstillingen ej heller blive behandlet. Der findes regler som regulerer sælgers oplysningspligt i internationalt kontekst, så som CISG og UNIDRIOT. Disse regler vil ikke blive nævnt i projektet. I stedet benyttes de danske regler i købeloven samt dansk retspraksis. Som modsætning til sælgers oplysningspligt findes købers undersøgelsespligt. Uden inddragelse af købers undersøgelsespligt er det ikke muligt fyldestgørende at konkludere på sælgers oplysningspligt. Grundet omfanget af emnet vil købers undersøgelsespligt kun kort nævnes på redegørende vis. Problemformulering Projektet har til formål at undersøge, hvilke betingelser KBL 76, stk. 1. nr. 3 opstiller og hvornår disse anses for at være opfyldt. Metode Dette projekt har til formål at belyse den danske retstilstand inden for sælgers oplysningspligt. For at gøre dette bedst, vil en redegørelse af emnet finde sted, hvor emnet vil blive belyst ud fra den nuværende teori. Her vil Nis Jul Clausen, Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky primært blive benyttet. Dertil findes sælgers oplysningspligt hjemlet i købeloven, hvorfor Side 1 af 34

10 denne naturligvis også benyttes. Ydermere inddrages relevante betænkninger og forarbejder, for at medtage lovgivers intentioner. Efter en redegørelse af den gældende teori, vil emnet blive analyseret. Her vil emnet blive undersøgt i et forsøg på at præciserer, hvornår der forligger en reel oplysningspligt for en sælger. Dette vil blive gjort ud fra købelovens 76, st. 1, nr. 3, men ligeledes retspraksis, herunder bl.a. dommen U H. Bestemmelsen vil blive delt op i tre individuelle betingelser, som hver især analyseres, hvorunder det forsøges opklaret, hvornår disse betingelser anses for at være opfyldt, og der derved forligger en oplysningspligt hos en sælger. Igennem brugen af retspraksis vil der blive set på lignende domme og afgørelser for, at konkretisere hvilke vurderingsmomenter der indgår, når retten fastslår hvorvidt der foreligger en oplysningspligt eller ej. Den i projektet benyttede metode, vil altså være den retsdogmatiske metode. 1 Under dette forstås fastlæggelse af en given retstilstand igennem fortolkning af love og retspraksis og ved at beskrive, analysere og systematiserer gældende ret. Igennem dette vil retstilstanden for sælgeres oplysningspligt altså blive klarlagt. 1.0 Redegørende teori Ved et køb indgår køber og sælger en aftale, hvori realdebitor er forpligtiget til at levere en realydelse til realkreditor, og dette i rette tid, sted og stand. Der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, da hver parts ydelse er vederlag for en modydelse. 2 Et køb indeholder dog mere end blot levering af en realydelse, idet der for købets parter ligeledes opstår en række forpligtigelser. Disse behandles i de følgende fire afsnit. 1.1 Den generelle loyalitetspligt Et køb indeholder typisk også andre forpligtigelser for henholdsvis sælger og køber end blot levering af ydelse og modydelse. Begge købets parter har en pligt til at optræde og handle loyalt overfor hinanden, på en sådan måde at parterne bestræber sig for at varetage hinandens interesser. Desuden må det formodes at parterne i fælleskab har en interesse i, at bevare aftalen og værdierne i denne. Dette er en betragtning som i dansk ret kommer til udtryk i den ob- 1 Munk-Hansen, Carsten: Rettens Grund Filosofi, Videnskab, Metode, s Clausen, Nis Jul m.fl., Købsretten, s. 13 Side 2 af 34

11 ligationsretlige loyalitetspligt. 3 Købets parter bør, uanset om dette er udtrykkeligt nævnt i aften eller ej, føle en forpligtigelse til, at varetage hinandens interesser. Princippet om loyalitet parterne imellem, er udtrykt i den alment anerkendte grundsætning loyalitetsforpligtigelsen, som dog er ulovbestemt, men som hviler mellem parterne i enhver gyldig aftale. Loyalitetsforpligtigelsen gælder altså derfor til enhver tid, uanset dette ikke er udtrykkeligt nævnt i aftalen eller ej. Den generelle loyalitetspligt bør derfor betragtes som en beskyttelsespræceptiv sætning, som til enhver tid er gældende i en aftale udover parternes pligt til, at levere henholdsvis ydelse og modydelse. 4 Loyalitetsforpligtigelsen kommer til udtryk flere steder i købets forløb, f.eks. udspringer parternes pligt til, at reklamere over mangler ved købet ligeledes af loyalitetsforpligtigelsen, idet aftalens parter kan blive udsat for en betydelig ulempe gennem den modsatte parts valg af beføjelse ved mangel. 5 Konsekvensen af en tilsidesættelse af loyalitetsforpligtigelsen vil resultere i, at der forligger en mangel og der åbnes derved op for brugen af mangelsebeføjelser. Disse vil blive behandlet i afsnit Den fælles omsorgspligt Den generelle loyalitetspligt indeholder blandt andet ligeledes en fælles omsorgspligt, der forpligter sælger og køber til, at drage omsorg for aftalen og på denne måde samarbejde om den indgåede aftale. Parterne forpligtes til at beskytte sin medkontrahents interesserer. Omsorgspligten indebærer bl.a. en pligt til at give meddelelse om ethvert forhold, der ellers ville kunne frembringe skuffelser hos modparten. 6 Omsorgspligten har dog sine begrænsninger, da det er tilladt for aftaleparterne, at iagttage sine egne interesser, uden at omsorgspligten tilsidesættes. Dette bevirker, at en sælger ikke skal oplyse om alle forhold ved et køb; f.eks. kan det ikke forventes, at en sælger oplyser til køber, at salgsgenstanden er billigere hos konkurrenten på modsatte gadehjørne Sælgers oplysningspligt I dansk ret påhviler der som udgangspunkt ikke en handlepligt for aftaleparterne. Er der ikke hjemlet en handlepligt ved lov, vil den passive part som udgangspunkt ej heller kunne forpligtiges eller blive erstatningssansvarlig. Hvis der derimod foreligger en handlepligt ved lov, vil 3 Andersen, Mads Bryde og Lookofsky, Joseph: Lærebog i Obligationsret I Ydelsen, beføjelser, s Andersen, Mads Bryde og Lookofsky, Joseph: Lærebog i Obligationsret I Ydelsen, beføjelser, s Clausen, Nis Jul m.fl., Købsretten, s Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Andersen, Mads Bryde og Lookofsky, Joseph: Lærebog i Obligationsret I Ydelsen, beføjelser, s. 69 samt Side 3 af 34

12 passivitet eller undladelse af at handle kunne resultere i et krav. 8 I modsætning til den generelle loyalitetspligt som er ulovbestemt, findes der i købeloven en lovbestemt oplysningspligt som forpligter sælger; Sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, jf. KBL 76, stk. 1. nr. 3. Sælgers oplysningspligt er hjemlet i købelovens afsnit om salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen (mangler), og hensynet bag bestemmelsen er således, at pålægge sælger en pligt til at oplyse om forhold som denne vidste eller burde vide, havde betydning for køberen. Det er således hensynet til, hvorvidt der foreligger en mangel ved salgsgenstanden og hensynet er derved ligeledes en beskyttelse af køberen. Såfremt aftaleparterne ikke opfylder deres forpligtigelser udløses en række misligholdelsesbeføjelser. 9 I dette projekt er det som beskrevet ovenfor sælgers oplysningspligt som undersøges, hvorfor fokus er på dette område samt hvilke misligholdelsesbeføjelser køber kan gøre gældende ved sælgers misligholdelse af dennes oplysningspligt, jf. KBL 76, stk. 1, nr. 3. Mangler ved en vare og misligholdelsesbeføjelserne som følge deraf, vil blive behandlet nærmere i afsnit Købers undersøgelsespligt Modstykket til sælgers loyale oplysningspligt er købers undersøgelsespligt, jf. 47 og 77b (forbrugerkøb). Købers adgang til at gøre en mangel gældende ved en vare, kan i visse tilfælde være begrænset ud fra synspunktet caveat emptor. 10 Caveat emptor-grundsætningen er særligt benyttet inden for køb af løsøre, da der i sådanne situationer er gode muligheder for at besigtige salgsgenstanden. Bestemmelsen i KBL 47 omhandler køberens undersøgelsespligt inden aftale om købet indgåes. Det er i bestemmelsen anført at, hvis køber før købets afslutning har undersøgt salgsgenstanden eller uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge denne, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig mangler som der ved en 8 Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Andersen, Mads Bryde og Lookofsky, Joseph: Lærebog i Obligationsret I Ydelsen, beføjelser, s. 71 Side 4 af 34

13 sådan undersøgelse, burde være opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt. KBL 47 om en købers generelle undersøgelsespligt gælder dog ikke i forbrugerkøb, jf. KBL 1a, stk. 3. Der er i købelovens forbrugerafsnit ikke en bestemmelse om en forbrugers undersøgelsespligt. Dette betyder dog ikke, at det modsætningsvis derfor kan sluttes at der for en forbruger ikke gælder en undersøgelsespligt. 11 En køber kan som udgangspunkt ikke påberåbe sig mangler, som han måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse. Det må derfor ligeledes gælde for en forbruger, at denne er afskåret fra at kunne påberåbe sig forhold, som han kunne eller burde have opdaget selv, hvis han har haft mulighed for at se salgsgenstanden inden aftalens indgåels. En forbruger har altså ikke samme strenge undersøgelsespligt som en køber i handelskøb eller i civilkøb, men en forbruger kan dog ikke påberåbe sig forhold som denne måtte være blevet bekendt med, såfremt han havde haft lejlighed til at undersøge salgsgenstanden Købsformer Som før nævnt benyttes 76, stk. 1, nr. 3 kun i forbrugerkøb, jf. KBL 1 a, stk. 2. En redegørelse af begrebet forbrugerkøb er derfor nødvendig og i det nedenstående vil dette blive beskrevet, samt afgrænses over for lignende begreber. Købeloven finder som udgangspunkt anvendelse på alle slags køb, dog med undtagelse af køb af fast ejendom, jf. 1 a, stk. 1. Dertil benyttes købeloven heller ikke for køb omfattet af den internationale købelov CISG, jf. 1 a, stk. 4. Købeloven sondrer mellem købsformerne handelskøb, civilkøb og forbrugerkøb. 2.1 Handelskøb og civilkøb Handelskøb er defineret i KBL 4, stk. 1 som køb, der indgås for handlende i eller for deres bedrift. Typeeksemplet for dette findes mellem to erhvervsdrivende, som handler inden for deres erhverv, eksempelvis en møbelproducent og hans grossist eller en advokat og en revisor. Begrebet erhvervsdrivende skal forstås i bred forstand, hvorfor personer som driver erhverv som bibeskæftigelse ligeledes kan falde under kategorien 13. Hvad der ikke anses for at falde under denne kategori, betegnes i stedet civilkøb. Et civilkøb vil ofte være to privat- 11 Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s. 221 Side 5 af 34

14 personer der handler. Det kan dog også være en erhvervsdrivende, der handler uden for sit erhverv 14. Der findes en række hensyn til dynamikken i handelskøb, hvorfor der ofte også findes strengere regler hertil. Som eksempel herpå anses enhver forsinkelse i handelskøb for at være væsentlig, jf. KBL 21, stk. 3, og er derfor grund for at hæve købet. Ydermere findes reklamationen også at være strengere, hvor der i handelskøb skal reklameres straks og i civilkøb uden ugrundet ophold, jf. KBL 27, 32, stk. 1, og 52, stk Forbrugerkøb Som supplement til handels-og civilkøbsbegrebet findes også forbrugerbegrebet i købeloven. Forbrugerdefinitionen findes i lovens KBL 4 a, stk. 1, hvor køber altså skal handle uden for sit erhverv og sælger inden for sit. Sælgeren vil typisk være erhvervsdrivende, som set under handelskøbsdefinitionen, og køberen typisk en privat person, som køber en genstand til sin private bolig eller lignende. Med hensyn til køberen vil det afgørende ikke være køberens arbejdsmæssige status, men i stedet hvad den solgte genstand skal bruges til. 16 Hvis køberen er chauffør, og køber nye fælge til sin arbejdsbil, vil der sandsynligvis være tale om et handelskøb. Hvis fælgene i stedet benyttes til køberens egen privatbil vil der være tale om forbrugerkøb. I kraft af, at køberen ofte vil handle uden for sit erhverv og sælgeren inden for sit, betragtes køberen for at være en svagere part. Sælgeren vil altså være tilbøjelig til, at have en mere dybdegående viden om de genstande han sælger end den køber, som forventeligt intet ved. Dertil er der i løbet af de seneste år sket en markant stigning af varer på markedet, hvorfor det som forbruger kan være svært, at orienterer sig. 17 Grundet dette findes der specielle forbrugerbeskyttende regler i købeloven, som har til hensigt at give køberen en bedre retstilling. Disse regler, herunder også 76, stk. 1, nr. 1-3, vil ofte være beskyttelsespræceptive og derved ikke kunne fraviges til ugunst for forbrugeren, jf. 1, stk. 2. Ydermere vil det være sælger, der skal løfte bevisbyrden for, at tale om andet end forbrugerkøb, jf. 4 a, 2. pkt. 14 Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Betænkning om forbrugerkøb s. 2, KBET 1978 nr. 845 Side 6 af 34

15 3.0 Mangler Under emnet sælgers oplysningspligt vil det være oplagt, at behandle købers retstilling i tilfælde af, at sælgers pligt til at oplyse ikke er overholdt. Såfremt der findes et brud på sælgers oplysningspligt, hvor sælger ikke har oplyst omkring et forhold ved en vare, som sælger burde have gjort, vil der foreligge en mangel i juridisk forstand, jf. KBL 76, stk. nr. 3. Når det først er konstateret, at salgsgenstanden ikke er kontraktmæssig, vil der som udgangspunkt foreligge to behandlingsmuligheder: den køberetlige/obligationsretlige vej eller den aftaleretlige vej. Valget mellem disse kan have stor betydning for slutresultatet. 3.1 Løsning efter aftaleloven Hvis de aftaleretlige regler benyttes, eks. AFLT 30 omkring svig, vil der ikke være mulighed for at påberåbe sig de køberetlige mangelsbeføjelser. I stedet vil den samlede aftale blive tilsidesat som værende ugyldig. De forpligtelser som parterne måtte have, vil altså blive fortabt, hvorfor parternes eneste mulighed for kompensation vil være igennem reglerne om negativ kontraktsinteresse Løsning efter købeloven Ved brugen af de køberetlige regler vil parternes forpligtelser som udgangspunkt bestå, og aftalen anses umiddelbart ikke for at være ugyldig. I dette tilfælde vil der, for køber, blive åbnet op for en række mangelsbeføjelser, som han udgangspunkt har frit valg i mellem Købers mangelsbeføjelser Det skal først nævnes, at der findes en overordnet sondring mellem den negative kontraktsinteresse og den positive opfyldelsesinteresse. Under den negative kontraktsinteresse skal parterne stilles som, hvis aftalen aldrig var indgået og stilles økonomisk på samme måde. Ydelserne skal derfor leveres tilbage, og der vil kunne kræves erstatning for de ressourcer som er brugt i forbindelse med aftaleindgåelsen. Disse ressourcer kan eksempelvis være kørsel, advokatsalær for kontraktkoncipering og lignende. Der findes dog, som ved al erstatning, et krav om ansvarsgrundlag. 18 Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s. 182 Side 7 af 34

16 Under den positive opfyldelsesinteresse, skal aftalen gennemføres til fulde 20. Her vil de nedenstående mangelsbeføjelser kunne benyttes, for at opfylde aftalen bedst muligt. Beføjelserne vil også, som udgangspunkt, kunne kombineres med hinanden. Eksempelvis udelukker omlevering ikke erstatning, såfremt kravene for erstatning er opfyldt. I det følgende vil de enkelte beføjelser blive behandlet. Som før nævnt vil køber som udgangspunkt have frit valg mellem disse beføjelser. Det kan dog i salgskontrakten aftales, at enkelte beføjelser rykkes op. Det kan eksempelvis være mere hensigtsmæssigt, at fremrykke afhjælpning frem for omlevering ved større IT-kontrakter. 4.1 Forholdsmæssigt afslag KBL 42, stk. 1 og 43, stk. 1 Hvis køber ønsker at benytte denne misligholdelsesbeføjelse kræver det, at købet samtidigt bliver fastholdt. Denne beføjelse vil være aktuel, hvis salgsgenstanden, af den ene eller anden grund, viser sig at være af mindre værdi end hvad der var aftalt. Køber har altså krav på, at få et tilsvarende proportionelt afslag i købesummen 21. Hvis der eksempelvis sker salg af en ny cykel til 5000 kr., men får cyklen leveret uden pedaler, så den har en faktisk værdi på 4500 kr., vil køber kunne kræve et forholdsmæssigt afslag i prisen på 500 kr. Som udgangspunkt er det eneste krav for benyttelse af denne beføjelse, at der foreligger en mangel. Dog må ligegyldige eller ubetydelige mangler afvises, hvis disse er af bagatellignende karakter, og ikke vil have den fornødne betydning for købet. 22 Denne beføjelse kan med fordel benyttes frem for erstatningsbeføjelsen, da erstatningsbeføjelsen denne vil kræve et ansvarsgrundlag. Et forholdsmæssigt afslag fungerer altså som erstatning med objektivt ansvar, hvor det eneste krav som sagt er, at der foreligger en mangel Passende afslag KBL 78, stk. 1. nr. 3 Begrebet passende afslag benyttes kun i forbrugerkøb. Begrebet er blevet brugt for at harmonere med det underliggende forbrugerdirektiv 99/44/EF. 24 Denne beføjelse har næppe no- 20 Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s. 251 Side 8 af 34

17 gen praktisk forskel i forhold til forholdsmæssigt afslag, dog må den førnævnte bagatelgrænse siges at være uvirksom Ophævelse KBL 42, stk. 1, 43, stk. 1-2 og 78, stk. 1, nr. 4 Ophævelsen må anses som værende den mest indgribende beføjelse. Under denne bortfalder begge parters forpligtelser, og det leverede skal leveres tilbage. Grundet dette findes der specielle krav ved benyttelsen af denne nemlig et krav om væsentlighed. Manglen må altså ikke være uvæsentlig. Hertil findes dog to undtagelser. Første undtagelse findes, såfremt sælger ved købet har handlet svigagtig. Dette skal forstås videre end som svig ved AFTL 30. Har sælger aktivt forsøgt at skjule mangler ved salgsgenstanden, kan køber kræve købet hævet, selvom manglen ikke er væsentlig. Den anden undtagelse findes i KBL 43, stk. 2, hvor køber ved genuskøb er i stand til at hæve ved uvæsentlige mangler, såfremt sælger var bekendt med manglen på et sådan tidspunkt, at han uden unødig opofrelse kunne skaffe en kontraktmæssig genstand 26. Som noget specielt ved forbrugerkøb kan køber ikke hæve købet, såfremt sælger tilbyder omlevering eller afhjælpning 27. Dette skal ses i sammenhæng med, at hævelsesbeføjelsen netop er ganske indgribende, og såfremt handlen kan gennemføres ved hjælp af mindre indgribende beføjelser, ses dette gerne gjort. Der findes dog i KBL 79, stk. 1 en tålegrænse, hvor en køber ikke skal blive ved med, at tolerere omleverings- og afhjælpningsforsøg. Vælger køber at hæve købet, vil der ikke længere kunne kræves omlevering eller afhjælpning da købsforpligtelserne ikke længere eksisterer. Dog vil køber stadig kunne kræve erstatning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 4.4 Omlevering KBL 43, stk. 1-2 og 78, stk. 1, nr. 2 Ved brug af omleveringsbeføjelsen kræves det at købet fastholdes. Parterne ser altså købet gennemført, ved at den mangelfulde gentand skiftes ud med en kontraktmæssig 28. Da omlevering ofte vil være en forholdsvis omfattende beføjelse at gøre brug af, efterlader det også et væsentlighedskrav 29. Det vil altså være for byrdefuldt for sælger, at afhente og om- 25 Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s. 253 og Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s. 185 Side 9 af 34

18 skifte en given gentand, for en bagatellignende mangel. Herunder ligger også endnu en begrænsning, nemlig at der kun kan forlanges omlevering af genusvare, jf. ordlyden af KBL 43, stk Det vil altså udelukkende omhandle genstande, som uden unødigt besvær kan omleveres. 4.5 Efterlevering KBL 50 Efterlevering ligner i høj grad omlevering, men hvor der ved omlevering findes en kvalitetsmangel, findes der ved efterlevering en kvantitetsmangel 31. Det er eksempelvis tilfældet, hvor køber foretager en bestilling på 1000 ark papir, men kun får leveret 900. Her vil køber, jf. KBL 50 have krav på efterlevering af de sidste 100 ark. 4.6 Afhjælpningspligt KBL 78, stk. 1, nr. 1 Hvis der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, som vil kunne udbedres af sælgeren, vil afhjælpning ofte være god løsning. Beføjelsen benyttes ofte ved speciesvare, som er skræddersyet til en given køber. 32 Her vil sælgeren, som har konstrueret varen, være den bedst egnede til at udbedre manglen. Dette er blandt andet grunden til at der også findes en afhjælpningsret hos sælgeren. Denne ret kan benyttes til at afværge de andre beføjelser herunder hævelsesbeføjelsen. 33 Omvendt vil der i forbrugerkøb foreligge en afhjælpningspligt hos sælgeren, hvor køberen kan forlange skaden udbedret, jf. 78, stk. 1, nr. 1. Denne pligt er gældende om end der er tale om species- eller genusvare. Det dog været diskuteret om denne pligt hos sælgeren er hensigtsmæssig, da en given sælger ofte vil have lidt eller ingen viden om salgsgenstanden. I praksis påtager sælgeren sig dog, at se manglen udbedret hos enten ham selv eller producenten. Hensynet til sælgeren kan derfor alene ikke længere tale for en manglende pligt 34. Ydermere vil en pligt hos sælgeren styrke forbrugerens retstilling, hvilket anses for ønskværdigt, jf. afsnit Erstatning KBL 42, stk. 2, 43, stk. 3 og 80 I det tilfælde hvor der sælges en mangelsbehæftet genstand, vil der kunne gøres brug af de førnævnte beføjelser. Køber vil altså kunne vælge at hæve handlen. Dette vil dog i visse tilfælde vise sig at være utilstrækkeligt, da der muligvis vil være lidt et tab. Hvis der f.eks. sker 29 Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, s Betænkning om forbrugerkøb s. 16, KBET 1978 nr. 845 Side 10 af 34

19 salg af en græsslåmaskine til sin virksomhed, der lever af at slå græs for kunderne, men denne viser sig ikke at kunne klippe græsset, vil der foreligge et tab for tabt arbejdsfortjeneste. Her vil det altså være relevant at se på erstatningsmulighederne i forbindelse med brugen af de andre beføjelser. Der er imidlertid to vigtige sondringer, at foretage når der sker behandling af erstatning i købelovens forstand. Dels sondringen mellem species- og genusgenstande og dels det dertilhørende ansvarsgrundlag. Findes der at være tale om en speciesgenstand, må 42, stk. 2 iagttages, hvor der her findes et almindeligt culpaansvar. Er der i stedet tale om en genstand bestemt efter art, altså genusvarer, vil ansvarsgrundlaget i stedet være objektivt, jf. 43, stk. 3. Er der tale om forbrugerkøb skal 80 iagttages, som må anses for mere vidtgående en den førnævnte 42, stk Under 42, stk. 2 og 80, stk. 1, hvor der altså foreligger et culpaansvar, vil køber kunne kræve erstatning såfremt genstanden er tilsikret, altså under en garanti. Dette betyder i praksis, at der foreligger et objektivt ansvar, hvor culpakravet her fraviges 36 Som før nævnt regulerer 80 erstatning i forbrugerforhold. Under denne er der oplistet de muligheder køber har for erstatning. Heraf følger nr. 1: når sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed. Nr. 2: når sælger har givet vildledende oplysninger, og han burde have vidst bedre. Nr. 3: når sælger har tilsidesat den loyale oplysningspligt. Nr. 4: når der er givet garanti. Nr. 5: når sælger har forvoldt manglen ved uagtsomhed (culpa) eller nr. 6: når det omhandler genusvarer og betingelserne i 43, stk. 3 er opfyldte Krav til sælgers oplysningspligt - KBL 76, stk. 1. nr. 3 I det følgende afsnit vil sælgers oplysningspligt blive behandlet mere dybdegående, og i denne forbindelse vil en inddragelse af relevant juridisk litteratur finde sted, samt en kortere redegørelse af kommisionsbetænkningen omkring forbrugerkøb vil blive inddraget. Desuden vil der i det følgende blive inddraget retspraksis på området om sælgers oplysningspligt, til en forståelse af hvornår der foreligger en tilsidesættelse af denne. 35 Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten, s. 225 Side 11 af 34

20 Selve behandlingen af bestemmelsen vil ske med udgangspunkt i hvilke krav, der fra sælgerens side skal være opfyldt for, at denne har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. KBL 76, stk. 1, nr. 3. Som allerede nævnt i afsnittet omkring den redegørende teori, påhviler det sælgeren i en købssituation, at oplyse køber om de forhold ved salgsgenstanden, som kan have betydning for denne. Opfylder sælgeren ikke denne oplysningspligt, betegnes dette forhold sædvanligvis således, at sælgeren har tilsidesat sin oplysningspligt. Hvis en oplysningspligt tilsidesættes anses salgsgenstanden for mangelfuld. 38 Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor der opstår en mangel fordi en sælger har tilsidesat sin loyale oplysningspligt. En sælger har tilsidesat sin loyale oplysningspligt ved, at have forsømt at give køberen oplysning om forhold der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, jf. ordlyden i KBL 76, stk. 1. nr. 3; sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende. 5.1 Udvalgets betænkning Ved ændringen af købeloven ved lov nr. 147 blev købelovens afsnit om forbrugerkøb indskrevet i loven. Når et lovforslag fremsættes i Folketinget, nedsættes et kommissionsudvalg som udarbejder en kommisionsbetænkninger omkring lovforslaget. Udvalgsmedlemmernes mening omkring det givne forslag og hvad disse anbefaler folketingsgruppen at stemme ved afstemning i Folketingssalen, kan ses i denne betænkning. 39 Dette var også tilfældet ved lovændringen omkring forbrugerkøb. Et udvalgs betænkning giver derfor en forståelse for folketingets hensigt og baggrund for vedtagelse af en given lov, hvorfor en kort redegørelse for kommisionsbetænkningen om forbrugerkøb, KBET 1978 nr. 845 vil findes sted i det følgende. Den daværende foreliggende retspraksis omkring sælgers loyale oplysningspligt, vedrørte primært køb af fast ejendom. Domstolene var tilbageholdende med at statuere en egentlig oplysningspligt ved salg af løsøre, da der ved individuelle salg af løsøre kun var erstatningsansvar ved mangler efter ordlyden af KBL 42, såfremt sælgeren havde handlet svigagtigt eller tilsikret en egenskab ved salgsgenstanden. 40 Kommisionsudvalget fandt dog, at der ikke var behov for at optage en særregel om sælgers oplysningspligt i forbrugerkøb i 76, da de anså sælgers oplysningspligt som et led i den almindelige mangelsdefinition. Justitsministeriet 38 Nørager-Nielsen, Jacob og Søren Theilgaard: Købeloven med kommentarer, s anvendt d Betænkning om forbrugerkøb s. 32, KBET 1978 nr. 845 Side 12 af 34

21 var dog af en anden mening, og reglen om den loyale oplysningspligt blev ved lov nr. 147 vedtaget, da det var et ønske at det klart fremgik af købeloven, at sælgeren i almindelighed har en sådan loyal oplysningspligt. 41 Udvalgets nærmere afgrænsning for indholdet af oplysningspligten lyder som følgende; [..] Sælgeren er kun forpligtiget til at give oplysninger om forhold som køberen tillægger betydning. Spiller en fejl ved genstanden ikke nogen rolle for køberen, behøver sælgeren ikke oplyse om forholdet. 42 Desuden finder udvalget, at sælgers oplysningspligt i princippet omfatter ethvert forhold, som køberen måtte lægge vægt op, f.eks. også prisforhold. Dog er undladelse af oplysning om billigere pris andet steds ikke en forsømmelse. Det følger desuden af betænkningen, at udvalgets hensigt med forslaget og den nærmere afgrænsning af oplysningspligten er, at sælger kun skal oplyse om forhold som han kender eller bør kende. Det må således kræves, at det kan bebrejdes sælgeren, at han ikke har givet køberen oplysningen. Hvis sælger har undladt, at oplyse køberen om et forhold vedrørende salgsgenstanden, fordi han på grundlag af det for ham foreliggende måtte antage, at forholdet var uden betydning for køberen, vil undladelsen ikke kunne bebrejdes ham Bestemmelsens betingelser Der er således i bestemmelsen, opstillet tre betingelser til sælgers oplysningspligt. Er disse betingelser opfyldt, er der tale om en tilsidesættelse af sælgerens oplysningspligt. De tre betingelser er, at sælger har forsømt at give køberen oplysning om forhold, og dernæst betingelsen om, at disse oplysninger har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstande. Den tredje betingelse er at der skal være tale om oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende. For at skabe en juridisk forståelse af disse tre individuelle betingelser, behandles disse i det følgende med udgangspunkt i et fiktivt køb af en cykel uden pedaler, hvor relevant retspraksis omkring den individuelle betingelse, om muligt vil blive inddraget. Den første betingelse om er forsømmelse af oplysning om forhold. I det givne eksempel vil det angiveligt, være en tilsidesættelse af oplysningspligten, hvis en sælger ikke oplyser køber 41 Lovforslag til ændring af købeloven s. 2, LFF nr Betænkning om forbrugerkøb s. 73, KBET 1978 nr Betænkning om forbrugerkøb s. 74, KBET 1978 nr. 845 Side 13 af 34

22 om, at cyklen sælges uden pedaler. I afgørelsen FJ fandt nævnet, at en sælger havde tilsidesat sin oplysningspligt ved salg af 2 stole til køber, hvor køber ikke var blevet oplyst om det forhold, at stolenes rygge var knækket. Sælger burde ifølge retten klart og tydeligt have oplyst køber omkring stolenes forhold og at stolene derved havde en stærkt begrænset brugsværdi. Dernæst er det en betingelse, at forsømmelsen har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden. Ved vurdering af om denne betingelse er opfyldt eller om der er sket tilsidesættelse af oplysningspligten, er det nødvendigt at have kendskab til den konkrete købers formål med købet. I det givne eksempel er en viden omkring købers formål med cyklen derfor nødvendigt, da købers formål med købet af cyklen kan være til andet end blot at cykle derpå. Køber kan altså have til hensigt, at anvende cyklen på anden måde, end blot til at cykle derpå; f.eks. at opkøbe cykeldæk til videresalg, hvorfor det for denne køber har mindre betydning, om der er pedaler eller ej. Modsat kan formålet med cyklen være det sædvanelige, hvorfor det i dette tilfælde må vurderes, at have stor betydning for købers bedømmelse af cyklen, at være bekendt med det faktum, at cyklen sælges uden pedaler, da det i så fald vil være umuligt at cykle derpå. I Forbrugerklagenævnets afgørelse JÅ fandt nævnet, at der var sket tilsidesættelse af oplysningspligt, ved salget af et smykkesæt til en samlet pris på kroner, bestående af en kæde og et armbånd da smykkesættet efter tre måneders brug mistede sin forgyldning som følge af syre fra huden. Sælger burde som forhandler og prisen på sættet taget i betragtning, have oplyst køber om dette. Den tredje betingelse i bestemmelsen er at sælgeren har kendt eller burde kende de oplysninger som sælgeren har forsømt at videregive. Det er her af afgørende betydning, hvilken viden sælger har eller burde have omkring købers formål med salgsgenstanden. Såfremt sælgeren i cykel-eksemplet ikke oplyser køber omkring de manglende pedaler, til trods for at køber har gjort det klar for sælger, at cyklen skal anvendes til og fra arbejde, vil der angiveligt være tale om en tilsidesættelse af oplysningspligten. Har køber derimod udtrykt, at denne vil opkøbe cykeldæk, har sælger ikke tilsidesat sin oplysningspligt. Af retspraksis kan nævnes afgørelsen JÅ , hvor salg af køleskab med én kompressor, som køber havde købt til sit sommerhus ikke kunne fungere optimalt, når temperaturen i det omliggende rum var under 16 grader. Køber havde gjort sælger bekendt med, at denne ønskede at bruge køleskabet i sit sommerhus, hvorfor retten fandt at sælger havde tilsidesat sin oplysningspligt. Side 14 af 34

23 Sælgeren skal altså kende eller burde have kendt til, at de forhold som ikke oplyses til køber har betydning for denne, før oplysningspligten er tilsidesat. Har køber et usædvanligt formål med købet af cyklen uden at fortælle sælger det, vil det derfor ikke være en tilsidesættelse af oplysningspligten, med mindre sælgeren kendte eller burde kende til det usædvanlige anvendelsesformål. Det følger desuden af den juridiske litteratur, at det er en forudsætning, at købers manglende viden om salgsgenstanden har været bestemmende for køber. 44 Dog er det ikke et krav, at køberen reelt ville have afslået handlen, hvis denne havde haft kenskab om de manglende oplysninger ved salgsgenstanden. 45 Som udgangspunkt er det udelukkende oplysninger om selve salgsgenstanden der skal være videregivet fra sælger til køber. Det er derfor ikke et krav, at sælger skal oplyse køber om en eventuel billigere pris hos konkurrenten og dette ville altså ikke være en tilsidesættelse af sælgers oplysningspligt. 44 Nørager-Nielsen, Jacob og Søren Theilgaard: Købeloven med kommentarer, s Nørager-Nielsen, Jacob og Søren Theilgaard: Købeloven med kommentarer, s Side 15 af 34

24 Side 16 af 34

25 6.0 Analyse I de nedenstående analyseafsnit, vil følge en analyse af to domme og to afgørelser som har relevans for projektets problemstilling omkring sælgers oplysningspligt. I analysen vil en behandling af hver enkelt dom og afgørelse finde sted, hvor indhold og argumenter vil blive vurderet i henhold til det ovenstående teoretiske afsnit omkring sælgers oplysningspligt og betingelserne hertil. Analysen vil belyse retstilstanden for, hvornår der i dansk ret, foreligger en pligt for sælgeren til, at oplyse køber om forhold ved en given salgsgenstand. En redegørelse af de to domme og to afgørelsers indhold, herunder hvilke oplysninger sælgerne i disse gav til køber og hvilke oplysninger sælger undlod at oplyse, er nødvendig i en analyse af hvornår henholdsvis retten og forbrugerklagenævnet finder, at der foreligger en tilsidesættelse af sælgers oplysningspligt og derved foreligger en mangel i købelovens 76, stk. 1, nr. 3 forstand. Som det følger af afsnit 5.0 omkring betingelserne til sælgers oplysningspligt, indeholder bestemmelsen tre betingelser som skal være opfyldt for, at sælger har tilsidesat sin oplysningspligt. De tre betingelser er, at sælger har forsømt at give køberen oplysning om forhold, og dernæst betingelsen om, at disse oplysninger har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden. Den tredje betingelse er, at der skal være tale om oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende. I de følgende tre afsnit vil de to afgørelse og to domme blive behandlet ud fra en vurdering af, hvorvidt de tre betingelser er opfyldt. 6.1 UfR H Heinz Reichstein (HR) købte d. 9. januar 2008 et tv-apparat hos Expert Nordvestsjælland A/S (EN). Tv-apparatet kunne ikke modtage de nye kommende tv-signaler uden køb af ekstraudstyr. Retten fandt at sælger havde tilsidesat sin oplysningspligt, hvorfor køber var berettiget til at ophæve købet dog med fradrag i købesummen for den nytte, køber havde haft af tvapparatet. Forinden domstolens behandling af sagen, blev sagen forelagt Forbrugerklagenævnet som gav HR medhold dog med dissens. I det følgende afsnit vil der som nævnt følge en vurdering af, hvorvidt bestemmelsens tre betingelser er opfyldt og herunder om der er sket tilsidesættelse af sælgers oplysningspligt. Side 17 af 34

26 Betingelse 1 Det skal derfor først vurderes hvorvidt bestemmelsens første betingelse, om hvorvidt sælger har forsømt at give køber oplysning om forhold er opfyldt. Der er tale om et forhold ved denne forsømmelse, da DR allerede i november 2009 sendte nye TV-kanaler såsom Ramasjang, DR HD og DR K, i det nye MPEG4-format. Ydermere vil public-service kanalerne i januar 2012 ophøre med, at blive sendt i MPEG2-format og blive erstattet af MPEG4-format. Dette bevirker, at HR halvandet år efter købet ikke vil kunne modtage DR s nye kanaler på det solgte TV. Desuden vil det inden for en årrække på fire år ikke være muligt for HR, at se public-service kanalerne på det købte TV uden tilkøb af en MPEG4-boks. Det vurderes derfor, at der er tale om et forhold i bestemmelsens forstand. Sælger EN har altså ikke orienteret køber HR om dette forhold, hvorfor det vurderes at EN har forsømt at give HR oplysning om dette forhold, og derved er bestemmelsens første betingelse opfyldt. Betingelse 2 Dernæst skal bestemmelsens anden betingelse, omkring forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden behandles, og herunder skal det vurderes, hvorvidt den forsømte oplysning omkring de nye TV-signaler har haft betydning for HR s bedømmelse af TV et som salgsgenstand. Den tidsmæssige udstrækning af HR s nytte af TV et inden ændringerne i TV-signaler, er relevant i en vurdering af, hvorvidt bestemmelsens anden betingelse er opfyldt. HR vil fra købstidspunktet kunne se public-service kanaler i fire år, før ændringen i public-service kanalernes signalformat finder sted. HR kan derved drage nytte af det købte TV i fire år, inden tilkøbet af en MPEG4-boks er nødvendigt for at kunne se TV. Det vil dog aldrig være en mulighed for HR, at se de nye DR kanaler som Ramasjang, DR HD og DR K på det købte TV, uden tilkøb af en MPEG4-boks. HR kan altså drage nytte af TV et i fire år uden tilkøb af ekstraudstyr, hvilket taler for, at dette ikke i højere drag vil påvirke HR s bedømmelse af slagsgenstanden. Omvendt kan det diskuteres om disse forhold, uanset om der er fire års nytte, må anses at påvirke HR s bedømmelse af salgsgenstanden, da det på sigt vil resultere i en begrænsning af Side 18 af 34

27 TV-apparatets funktionalitet. Desuden vil tilkøb af ekstraudstyr være en nødvendig, for at opnå den ønskede funktionalitet. Det fremgår af forbrugerklagenævnets afgørelse, at selv da TV-apparater med MPEG4-modtagelse kom i handlen ultimo november/december 2008, var disse væsentlig dyrere end et MPEG2-TV. Det ville derfor selv i ultimo november/december 2008, være klart mere økonomisk rationelt at købe et MPEG2-TV sammen med en MPEG4- boks, end at købe de væsentlig dyrere MPEG4-TV. Det kan desuden diskuteres, hvorvidt det er en gene, at der ved tilkøb af en MPEG4-boks vil ske nedsættelse af betjeningskomforten, da endnu en fjernbetjening vil blive en nødvendighed. Omkring tilføjelse af den yderligere fjernbetjening kan der argumentere for, at denne ikke vil have betydning, da modtagerboksens fjernbetjening i realiteten ville fungere som hovedfjernbetjening. Det vurderes dog, at såfremt HR havde haft kendskab til den ringere betjeningskomfort, kunne denne oplysning have indgået I HR s samlet bedømmelse af salgsgenstanden. Det vurderes at den relative korte nytte af TV et på fire år samt det faktum, at de nye kanaler ikke kunne benyttes uden yderligere tilkøb bevirker, at oplysningen om dette ville have påvirket HR s bedømmelse af salgsgenstanden. Betingelsen anses derfor for opfyldt. Betingelse 3 Til en videre analyse af, hvorvidt sælger har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til bestemmelsens tredje og sidste betingelse, omkring oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende, er det relevant at nærstudere de oplysninger som sælger oplyste til køber på købstidspunktet, til en vurdering af hvorvidt sælger har iagttaget sin oplysningspligt på dette tidspunkt, jf. KBL 76, stk. 1 nr. 3. Ved en gennemlæsning af dommen fremgår det dog tydeligt, at sælger ikke har videregivet mange oplysninger omkring salgsgenstanden. Sælger oplyser dog som led i en anbefaling, at det pågældende TV af mærket Sony kunne modtage digitale kanaler. Det fremgår ikke af vidneforklaringerne i dommen, at sælger oplyser køber om andre forhold omkring salgsgenstanden. Der var på købstidspunktet ikke truffet beslutning om tidspunktet for, hvornår overgangen fra MPEG2 til MPEG4format skulle finde sted. Der var på købstidspunktet højst en forventning om en fremtidig overgang. Desuden var den offentlige informationskampagne om det Side 19 af 34

28 nye signal ej heller igangsat på købstidspunktet. Den mediepolitiske tillægsaftale af 11. juni 2007 blev gengivet i en artikel i Børsen efter købet d. 15. januar. Det følger af dommen, at overgangen til MPEG4 i januar 2008 ej heller var kendt af FONA og ELGIGANTEN, men at B&O dog var bekendt med ændringen. Nævnets flertal lagde vægt på, at det i sommeren 2007 politisk blev besluttet at public-service kanalerne i fremtiden skulle sendes MPEG4-format, og dette med start i Denne beslutning var kendt i fagkredse og dette på baggrund af store informationsstrømninger rettet specielt til elektronikbranchen. F.eks. lancerede bl.a. Brancheforum Digitale Medier (BDM) en informationsportal om ændringerne i september 2007, og i november 2007 udgav BDM en informationsfolder om digitalt tv målrettet til butikkerne. Folderen blev udsendt sammen med branchemagasinet DIGITALT hvis modtagere blandt andre er radio-, tv-, og fotoforhandlere. I folderen var det nævnt at MPEG2 om få år ville blive erstattet af MPEG4. Omvendt kan der argumenters for, at den offentlige informationskampagne Det nye Tvsignal ikke var igangsat på købstidspunktet, denne blev først i gangsat efteråret Derved kan der argumenteres for, at budskabet omkring overgangen fra MPEG2 til MPEG4 endnu ikke var formidlet bredt ud til offentligheden. Dette kan tale for, at sælger EN ikke kendte eller burde kende til oplysningerne omkring ændringerne i tv-signalerne. Det skal dog vurderes, hvorvidt EN var en del af den offentlighed som informationskampagnen henvendte sig til eller om EN som radio- og tv-forhandler, ikke var en del af denne offentlighed, da det må forventes at en TV-forhandler har bedre forudsætninger for, at opnå information omkring de nye ændringer på området. Det vurderes, at selv hvis den offentlige informationskampagne havde været igangsat på købstidspunktet, havde dette ikke undskyldt EN s manglende viden omkring overgangen fra MPEG2 til MPEG4. EN vurderes ikke at være en del af den offentlighed, som informationskampagnen henvendte sig til. Det kan derfor som delkonklusion konkluderes, at det ud fra ovenstående vurderes, at der var rettet en informationskampagne specifikt mod radio-tv branchen, hvor det tydeligt fremgik at der i juli 2007 var vedtaget politisk beslutning omkring overgangen fra MPEG2 til MPEG4. Det vurderes derfor at det allerede inden den offentlige informationskampagne var formidlet ud til EN som TV-forhandler, at signal-ændringerne ville finde sted, og signal-ændringer var derfor en oplysning som EN burde have kendt til. Side 20 af 34

29 Det kan opsamlende konkluderes, at sælger EN i dommen U H tilsidesatte sin oplysningspligt, ved ikke at oplyse køber HR om forholdet omkring det nye kommende, tvsignal. HR havde derfor ikke mulighed for, at inddrage denne oplysning i sin bedømmelse af salgsgenstanden og i kraft af, at der allerede inden købstidspunktet var formidlet information ud til tv-og radiobranchen vurderes denne oplysning, at være af en sådan art, at sælger EN burde have haft kendskab til ændringerne og oplyst køber HR herom. 6.2 UfR H Hans Henrik Eickstedt (HHE) købte d. 29. juni 2006 en brugt Honda CR-V hos Autohuset Skjoldsgaard (AS). AS havde annonceret salget af bilen på Bilbasen.dk, og ifølge salgsannoncen var bilen af model år 2000 men bilen var dog produceret i De i salgsannoncen anførte oplysninger er de oplysninger som sælger fremsatte for køber, da der ikke af køber blev stillet uddybende spørgsmål ved besigtigelse af bilen. Køber prøvekørte bilen og købte den derefter. Retten fandt at sælger ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt, der blev dog givet afslag i købesummen på grund af urigtig eller vildledende oplysning i salgsannoncen om den brugte bils modelår. Betingelse 1 Det skal først vurderes, om bestemmelsens første betingelse, om hvorvidt sælger har forsømt at give køber oplysning om et forhold er opfyldt. Der er i den nuværende dom tale om et forhold ved sælgers forsømmelse, da oplysningen om bilens modelår ikke stemmer overens med det annoncerede modelår i salgsannoncen. Det angivne modelår var år 2000, hvilket dog ikke var korrekt da bilens faktiske modelår var Dette bevirker at bilens motorydelse, forbrug og udseende ikke stemmer overens med den reelle år 2000 model. F.eks. var der i modellen sket ændringer i bilens hestekræfter, da denne steg fra 128 HK til 147 HK. Der var derfor tale om et forhold i bestemmelsens forstand. AS har altså ikke orienteret HHE om dette forhold, hvorfor det vurderes at AS har forsømt at give HHE oplysning om et forhold, og derved er bestemmelsens første betingelse opfyldt. Betingelse 2 Dernæst skal bestemmelsens anden betingelse, omkring forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden behandles, og herunder skal det Side 21 af 34

30 vurderes hvorvidt den forsømte oplysning omkring bilens korrekte modelår, har haft betydning for HHE s bedømmelse af bilen som salgsgenstand. Det taler for at netop modelår 2000 har haft betydning for HHE s bedømmelse af bilen, da en bil af ældre dato rent objektivt vil være mindre værd end en nyere model. Ydermere er der sket en opgradering fra modelår 1998 til modelår 2000; motorens ydeevne er forbedret fra 128 HK til 147 HK, hvilket selvsagt bevirker at en model fra 2000 er bedre og mere værd end en bil fra Omvendt fremgår det af udtalelserne, fra den af retten benyttede skønsmand, at denne vurderer den betalte købesum, som en fair markedspris, og dette til trods for, at bilen er af en ældre årgang end først anslået. Af denne grund må det faktum at bilen viste sig at være ældre, altså ikke vurderes at have haft indvirkning på købers bedømmelse af bilen. Det er i dommen anført, at HHE ikke har forhørt sig omkring bilens hestekræfter, hvilket taler for at denne oplysning ikke har haft betydning for HHE s bedømmelse af salgsgenstanden. Omvendt kan der argumenteres for, at HHE er forbruger og derved nødvendigvis ikke er orienteret omkring de specifikke forskelle mellem de to modeller. Desuden har HHE som forbruger en begrænset forudsætning for at vide, hvilke konkrete specifikationer der er relevante, at forhøre sig omkring ved køb af bil. På den anden side, taler det for at den at den egentlige opgradering af bilens kapacitet ikke har haft betydning for HHE s bedømmelse af bilen, at opgraderingen må betragtes at være af ringe karakter i henhold til eksempelvis overgangen til en helt ny model. Der er fra 1998 til 2000 udelukkende sket ændringer som har haft karakter af et facelift og en decideret ny model af bilen kommer først på markedet i Ud fra ovenstående kan det som delkonklusion konkluderes, at forholdet omkring det urigtige modelår, til dels har haft indvirkning på HHE s bedømmelse af bilens karakter og værdi. Men det kan ikke lægges til grund, at disse forhold har haft en bestemmende betydning for købers bedømmelse. Da der ikke er grund til at antage, at det ikke har været uden betydning for HHE s bedømmelse af bilen, vurderes det at betingelsen omkring sælgers forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse er opfyldt. Side 22 af 34

31 Betingelse 3 Til en videre analyse af, hvorvidt sælger har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til bestemmelsens tredje og sidste betingelse, omkring oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende, er det relevant at nærstudere de oplysninger som sælger på købstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til, til en vurdering af hvorvidt sælger har iagttaget sin oplysningspligt på dette tidspunkt, jf. KBL 76, stk. 1 nr. 3. Det følger af AS vidneforklaring, at AS ikke på købstidspunktet havde kendskab til bilens egentlige modelår. AS oplyste at han som Ford-forhandler ikke havde samme forudsætninger for ud fra stelnummeret, at undersøge bilens indhold, som en Honda-forhandler har. Oplysningerne var derved ikke AS direkte tilgængelige. Desuden oplyser rettens benyttede syns-og skønsmand, at en brugtvognvognsforhandler, som ikke er tilknyttet nogen form for sammenslutning eller værkstedsorganisationer, har meget vanskeligt ved at få informationer om de forskellige biler, mærker eller modeller. AS er dog medlem af Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF), hvori man som medlem har et netværk, hvor man som medlem derigennem via andre forhandlere har mulighed for at, orienterer sig i forbindelse med, at tage et andet bilmærke i bytte osv. Det skal derfor diskuteres, hvorvidt AS som sælger burde have undersøgt bilens korrekte modelår. Det faktum at blot en telefonopringning til den danske Honda importør, kunne belyse dette for AS taler for, at AS har tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at kontakte Hondaimportøren. Desuden taler det ligeledes for en tilsidesættelse, at AS ej heller som DAFmedlem, har benyttet sig af det tilgængelige netværk, for derigennem at undersøge bilens produktionsår. Omvendt taler det for at der ikke er tale om en tilsidesættelse af oplysningspligten, at oplysningerne omkring bilens produktionsår ikke for AS var umiddelbart direkte tilgængelige for denne som Ford-forhandler, da disse informationer kun var tilgængelige for Hondaforhandlere. Det kan dog diskuteres, om der ved den solgte bil var forhold som burde have givet AS mistanke omkring bilen produktionsår. Det vurderes at der ikke foreligger omstændigheder, som burde have givet AS mistanke om, at bilens faktiske produktionsår var ældre end det angivne registreringsår. Havde der været forhold som vakte mistanke omkring bilens faktiske produk- Side 23 af 34

32 tionsår, ville dette tale for at AS burde have undersøgt mistanken nærmere og oplyst køber omkring dette. Det kan derfor som delkonklusion konkluderes, at oplysningerne omkring en Honda-bils produktionsår ikke var AS umiddelbart tilgængelige. Det var dog muligt for AS, at indhente disse oplysninger, igennem hans netværk men det vurderes, at da der ikke var omstændigheder som burde have givet ham mistanke omkring bilens produktionsår. Det vurderes derfor, at disse oplysninger altså ikke kendt af AS og ej heller var oplysninger som AS burde have kendt. Bestemmelsens tredje betingelse er derved ikke opfyldt, da AS har som sælger ikke tilsidesat sin oplysningspligt, jf. KBL 76, stk. 1. nr. 3. Det kan opsamlende konkluderes, at sælger i dommen UfR H ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt, da oplysninger omkring bilens produktions år ikke var umiddelbart tilgængelige for AS som Ford-forhandler, og derfor ikke var oplysninger som AS kendte eller burde have kendt til. 6.3 JÅ Forbrugerklagenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger (F) i november 1996 købte et tv af mærket B&O LX 5500 med tilhørende tv-bord hos radio- og tv-forhandler (S). Det solgte TV viste sig dog at være af ældre model. Forbrugerklagenævnet fandt at sælger havde forsømt sin oplysningspligt og K kunne derved hæve købet da manglen ansås for værende væsentlig. Betingelse 1 Det skal først vurderes om bestemmelsens første betingelse, om hvorvidt sælger har forsømt, at give forbrugeren oplysning om et forhold er opfyldt. Det vurderes, at der er i den nuværende afgørelser er tale om et forhold, da sælger ikke oplyser at modellen LX 5500 er fra 1990, altså seks år gammel og derved ikke længere kan betegnes som en ny model. Betingelse 2 Dernæst skal bestemmelsens anden betingelse, omkring forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden behandles. Det skal herunder Side 24 af 34

33 vurderes, hvorvidt den forsømte oplysning omkring den reelle alder for model LX 5500, har haft betydning for K s bedømmelse af TV et som salgsgenstand. Det kan diskuteres hvorvidt oplysningen omkring modellens reelle alder, i dette tilfælde ville have haft indflydelse på K s bedømmelse af TV et. Det taler for, at modellens alder har haft betydning for K, da et seks år gammelt TV i en objektiv betragtning for en forbruger vil have en mindre værdi end en nyere model. Det må ligeledes formodes, at der i de seks år fra , er sket en væsentlig udvikling i TV-teknologien. Det oplyses ikke i afgørelsen, hvorvidt der ved salget af TV et blev givet afslag i prisen, dog følger det af Forbrugerklagenævnets sagkyndige, at prisen for TV et burde have været nedsat, hvorfor det formodes at der ikke er givet afslag. Det vurderes derfor, at en forbruger ved køb af et seks år gammelt TV-apparat, ville forvente afslag hvis denne havde haft kendskab til modellens alder og kunne medtage denne oplysning i bedømmelsen af salgsgenstanden. Omvendt taler det imod, at oplysningen om modellens reelle alder ville have haft betydning for F, da det af sælger er anført at køber forlod butikken med den vare som han ønskede og betalte den pris for varen som han mente var rimelige. Det må dog tale for, at oplysningen ville have haft en betydning for F s bedømmelse af TV et, da denne angiveligt ikke ville have betalt købesummen på de kroner velvidende at TV et var seks år gammel. Det vurderes derfor, at betingelsen omkring sælgers forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse er opfyldt. Betingelse 3 Til en videre analyse af, hvorvidt sælger har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til bestemmelsens tredje og sidste betingelse, omkring oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende, er det relevant at nærstudere de oplysninger som sælger på købstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til, til en vurdering af hvorvidt sælger har iagttaget sin oplysningspligt på dette tidspunkt, jf. KBL 76, stk. 1 nr. 3. Det må formodes at S som sælger har været bekendt med, hvornår det pågældende TV kom på lager i butikken. Sælger kendte derfor til modellens reelle alder, hvorfor bestemmelsens betingelse tre vurderes at være opfyldt, da oplysningerne var kendt af S, og denne har således tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at oplyse F om dette. Side 25 af 34

34 Det kan opsamlende konkluderes, at sælger i Forbrugerklagenævnsafgørelse JÅ havde tilsidesat sin oplysningspligt, da oplysninger omkring TV-apparatets alder ville have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af TV-apparatet. Det vurderes derfor at disse oplysninger var kendt af S, og S har som sælger derfor tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at oplyse dette til F, jf. KBL 76, stk. 1. nr JÅ Forbrugerklagenævnets har truffet afgørelse i en sag hvor en forbruger (F) havde købt en støvsuger til 995 kroner hos sælger (S). Posen i støvsugeren sprang, hvorved motor blev ødelagt. Skaden skyldtes opsugning af byggestøv. S anførte at dette var almindeligt for moderne støvsugere. Forbrugeren kendte ikke denne svaghed ved moderne støvsugere og indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet fandt at dette var et særligt forhold, som S burde have oplyst til F. F kunne derved hæve købet, da manglen var væsentlig. Betingelse 1 Det skal vurderes om bestemmelsens første betingelse, om hvorvidt sælger har forsømt at give forbrugeren oplysning om et forhold er opfyldt. Det vurderes, at der er i den nuværende afgørelser foreligger et forhold, da støvsugeren ikke kunne benyttes til, hvad der var tilsigtet af F. Betingelse 2 Dernæst skal bestemmelsens anden betingelse, omkring forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden behandles, og herunder skal det vurderes hvorvidt den forsømte oplysning omkring støvsugerens begrænsninger, har haft betydning for F s bedømmelse af støvsugeren som salgsgenstand. Det vurderes, at såfremt F var blevet orienteret og forelagt oplysninger omkring støvsugerens funktionsnedsættelse, havde dette i høj grad påvirket F s bedømmelse af salgsgenstanden. Da F ikke var blevet orienteret omkring støvsugerposens begrænsninger og det faktum, at fint støv i større mængder ville ødelægge støvsugerens motor, vurderes det at denne oplysning må have haft betydning for F s bedømmelse af støvsugeren. Da der ikke er grund til at antage, at begrænsningsnedsættelsen ville have været uden betydning for F s bedømmelse af støvsugeren, vurderes det at betingelsen omkring sælgers forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse er opfyldt. Side 26 af 34

35 Betingelse 3 Til en videre analyse af, hvorvidt sælger har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til bestemmelsens tredje og sidste betingelse, omkring oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende, er det relevant at nærstudere de oplysninger som sælger på købstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til, til en vurdering af hvorvidt sælger har iagttaget sin oplysningspligt på dette tidspunkt, jf. KBL 76, stk. 1 nr. 3. Det må formodes at S som professionel støvsugersælger har været bekendt med det faktum, at moderne støvsugere har en brugsbegrænsning i deres opsugningsevne med hensyn til fint støv. Ydermere må S som sælger være bekendt med det, at det ikke er almindelig kendt for en forbruger, at en støvsuger ikke kan benyttes til opsugning af fint støv, hvorfor dette bør være en omstændighed som S burde have oplyst til F. Det vurderes derfor at disse oplysninger var kendt af S og bestemmelsens tredje betingelse er derved opfyldt. S har derfor som sælger tilsidesat sin oplysningspligt, jf. KBL 76, stk. 1. nr. 3. Det kan opsamlende konkluderes, at sælger i Forbrugerklagenævnets afgørelse JÅ havde tilsidesat sin oplysningspligt, da oplysninger omkring begrænsninger ved en støvsuger, der ikke for en forbruger var almindeligt kendt, ville have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af salgsgenstanden. Det vurderes desuden at disse oplysninger var kendt af S, hvorfor S har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. KBL 76, stk. 1. nr Undersøgelse og risiko Det vil i det nuværende afsnit blive vurderet, hvilke af købets parter der står nærmest til, at undersøge og oplyse om forhold som påvirker salgsgenstanden, herunder hvilke af disse parter der skal bære risikoen ved udefrakommende og hændelige forhold. Der er tale om et hændeligt forhold, når et forhold som påvirker salgsgenstanden ikke kan tillægges hverken køber eller sælger. Der er således tale om et hændeligt forhold, når ingen af købets parter har haft indflydelse på det givne forhold som påvirker salgsgenstanden, f.eks. som det var tilfældet i UfR H, hvor det hverken var køber eller sælgers forhold der Side 27 af 34

36 bevirkede ændringen i signal-formatet, og derved resulterede i at det solgte TV-apparatet fik en begrænset funktionalitet. I sammenhold med behandlingen af UfR H kan det diskuteres hvilke af købets parter, der i et forbrugerkøb der står nærmest til, at undersøge omstændighederne omkring de nye TV-signaler og bære risikoen af dette. I henhold til en diskussion af, hvilken part der står nærmest til, at undersøge nye forhold, lagde Højesteret det til grund at sælger i kraft af dennes profession som radio- og tv-forhandler stod nærmest til at undersøge dette. Det kan udledes af Højesterets dom, at oplysninger om nye tendenser og udvikling i branchen vil være en fagperson som sælger nemmere tilgængelige, da denne ofte i højere grad vil være oplyst omkring ny udvikling end en forbruger. En sælgers vejledning til forbrugeren i en købssituation, betragtes som et centralt led i forbindelse med købet og da sælger i et forbrugerkøb, som den eneste af købets parter handler inden for sit erhverv og derved er den vejledende part, må en forbruger kunne forvente at denne vejledning er tilstrækkelig. Det vurderes derfor, at ligge den vejledende part nærmest at undersøge, hvorvidt den ydede vejledning er forældet, utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig. Da en sælger som led i sit erhverv yder vejledning til en forbruger, vurderes det ligeledes at ligge sælger nærmest, at sikre kvaliteten af denne vejledning. Såfremt der opstår tilfælde, hvor den ydet vejledning efterfølgende viser sig at være utilstrækkeligt, vurderes det derfor at ligge sælgeren nærmest at bære en eventuel risiko deraf. I henhold til den omtalte dom fra Højesteret, var sælgerens vejledning utilstrækkelig og der opstod efterfølgende forhold som påvirkede det solgte TV-apparat. Det efterfølgende forhold var hændeligt, og skyldtes derfor hverken køber eller sælgers forhold. Sælgeren stod dog nærmest til, at undersøge denne omstændighed, hvorfor denne også måtte bære risikoen af dette forhold. Da en forbruger i et forbrugerkøb som nævnt handler udenfor sit erhverv, forventes det ikke at denne har samme kendskab til en given branche som en sælger har. Omvendt forholder det sig, hvis køber og sælger begge handler indenfor deres erhverv, da begge købets parter i dette tilfælde kan forventes at have de samme forudsætninger. Derfor vil diskussionen omkring, hvilke af købets parter det ligger nærmest, at undersøge forhold som kan påvirke salgsgenstanden, og bære risikoen deraf, ganske givet være en anden, da købets parter i så fald begge vil handle indenfor deres erhverv. Da begge parter derved handler indenfor deres erhverv, er Side 28 af 34

37 der i købet ikke længere en stærk og svag part, men to parter som kan forventes at have samme forudsætninger for, at undersøge forhold som kan påvirke salgsgenstanden. Det kan som delkonklusion konkluderes, at da der i UfR H var tale om et forbrugerkøb, var parternes forudsætninger ikke var de samme, og differentieringen mellem sælgers oplysningspligt og købers undersøgelsespligt var derfor større, hvorfor der blev forventet mere af sælgers oplysningspligt end af købers undersøgelsespligt. Side 29 af 34

38 Side 30 af 34

39 Konklusion Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvilke betingelser KBL 76, stk. 1 opstiller og hvornår disse anses for at være opfyldt. Undersøgelsen af ovenstående er sket med udgangspunkt i en redegørende behandling af KBL 76, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med betænkningen til denne bestemmelse, samt domstolens og forbrugerklagenævnets retspraksis på området. Igennem den anvendte tredeling af bestemmelsens betingelser er det forsøgt afklaret, hvilke tre led der ifølge bestemmelsen skal opfyldes for, at sælger har tilsidesat sin oplysningspligt, og der derved foreligger en mangel ved salgsgenstanden. Ved analytisk at anvende disse tre betingelser på relevant retspraksis er det forsøgt at belyse, hvilke momenter domstolen og forbrugerklagenævnet ligger vægt på, når en sælger har tilsidesat sin oplysningspligt. Under analysen er det afklaret, hvilke kriterier der af retspraksis knyttes til hver af bestemmelsens tre betingelser. I henhold til bestemmelsens første betingelse omhandlende sælgers forsømmelse af, at oplyse køber om forhold ved salgsgenstanden, er det igennem analysen af retspraksis udledt, at der er tale om et forhold, når sælger har forsømt at oplyse køber om en forringende omstændighed ved salgsgenstanden. Hvad enten der er tale om en funktionsnedsættele som i tilfældet ved købet af TV i UfR H, eller en værdinedsættelse som tilfældet i forbrugerklagenævnets afgørelse JÅ , skal der altså være tale om en forringende omstændighed for, at der kan ske opfyldelse af bestemmelsens første betingelse. Omkring bestemmelsens anden betingelse om sælgers forsømmelse af oplysninger som har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, er det af retspraksis udledt at et forhold har haft betydning for købers bedømmelse af salgsgenstanden, når denne ikke havde indgået købet, hvis denne havde været oplyst omkring det forringende forhold. Dette udledes af JÅ , hvor forbrugeren forventelige ikke havde indgået aftale om købet af støvsugeren, hvis forbrugeren havde haft mulighed for, at lade det forringende forhold indgå i dennes bedømmelse af salgsgenstanden. Det følger dog af dommen UfR , at bestemmelsens anden betingelse ligeledes kan være opfyldt, selv når forsømmelsen udgør en mindre del af det samlede køb, da køberen i dommen med al sandsynlighed ville have gennemført købet, dog med en regulering af købesummen. Det kan derfor konkluderes, at der ligeledes kan ske opfyldelse af bestemmelsens anden betingelse, når sælgers forsømmelse er af mindre karakter, så længe forsømmelsen blot har haft betydning for købers bedømmelse af salgsgenstanden. Side 31 af 34

40 Omkring bestemmelsens tredje betingelse om, hvorvidt sælger har tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til oplysninger som sælgeren kendte eller burde kende, er det af retspraksis udledt, at betingelsen naturligvis er opfyldt såfremt sælger har haft en faktisk viden om forholdet og derfor har kendt til oplysningen, som var tilfældet i afgørelsen JÅ , hvor sælger havde en konkret viden om TV-apparatets alder. Omvendt forholder det sig ved oplysninger om et forhold, som sælger ikke kendte til, men derimod burde kende til. Omkring sælgers burde viden kan det af de to domme UfR H og UfR H udledes at retten i vurderingen af, hvorvidt betingelsen er opfyldt eller ej, har lagt vægt på sælgers tilgængelighed af oplysningerne om forholdet. Det udledes af UfR H, at til trods for det faktum, at signalændringen endnu ikke var alment kendt i radio- og tv-branchen på købstidspunktet, forventes det af sælger at denne burde have undersøgt forholdet om signalændringerne. Retten fandt at oplysningerne om disse ændringer var sælger tilstrækkeligt tilgængelige, og at sælger derved havde tilsidesat sin oplysningspligt. Udfaldet var dog et andet i UfR H, hvor retten fandt at oplysningerne omkring Hondaens korrekte produktionsår ikke var sælger, som værende Ford-forhandler tilgængelige i så tilstrækkelig en grad, at denne burde have undersøgt det. Sælger havde derfor ikke tilsidesat sin oplysningspligt. Side 32 af 34

41 Litteraturliste Bøger Andersen, Mads Bryde: Ret & Metode. 1 udgave. Gads Forlag, 2002 Andersen, Mads Bryde og Lookofsky, Joseph: Lærebog i Obligationsret I Ydelsen, beføjelser. 3. udgave. Thomson Reuters forlag, 2010 Clausen, Nis Jul m.fl.: Købsretten. 5. udgave. Karnov Group forlag, 2011 Fontaine, Marcel og De Ly, Filip: Drafting International Contracts. 2. udgave, Martinus Nijhoff forlag, 2009 Lookofsky, Joseph og Ulfbeck, Vibe: Køb Dansk indenlands købsret, 3. udgave. Jurist- og Økonomiforbundets forlag, 2008 Nørager-Nielsen, Jacob og Søren Theilgaard: Købeloven med kommentarer, 3. udgave. Gads Forlag, 2008 Munk-Hansen, Carsten: Rettens Grund Filosofi, Videnskab, Metode, kompendium fra 2010 Lovforslag og betænkninger Lovforslag til ændring af købelov LFF nr. 119 Betænkning om forbrugerkøb - KBET 1978 nr. 845 Domme UfR H UfR H B HEJ, udskrift af Østre Landsrets dombog, KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/~/media/D46FA4BAEF8A430DB3B6DDC pdf benyttet d Hjemmesider anvendt d anvendt d Afgørelser JÅ JÅ JÅ JÅ FJ Side 33 af 34

42 Bilag I 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis 1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, 2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab, 3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, eller 4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, herunder hvis kravene i 75 a ikke er opfyldt. Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen. Stk. 3. Forhold ved materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som en mangel, medmindre sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt Retsinformation - anvendt d Side 34 af 34