Problemstoffer - hvor findes de, deres effekt på miljø og sundhed?

Transkript

1 Temadag om kemien omkring os Vordingborg d. 1. september 2005 Problemstoffer - hvor findes de, deres effekt på miljø og sundhed? Børns følsomhed i relation til kemi i tøj, kropsplejemidler, mad og affald Marie Pedersen og Lisbeth E. Knudsen Afdeling for miljø og arbejdsmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Vi udsættes for mange kemiske stoffer: Kemiske stoffer er grundstoffer og deres forbindelser, og er enten naturligt forekommende eller industrielt fremstillet Kemiske produkter er blandinger af flere stoffer (maling, kosmetik, rengøringsmidler) Globalt markedsføres ca kemiske stoffer stoffer, kemiske produkter og varer vurderes at være i dansk handel Stofferne kan virke alene eller i kombination med hinanden Viden om kemiske stoffer og deres effekt på miljø og sundhed er begrænset

3 Kemiske stoffer kan give problemer: Uønsket effekt på miljø og sundhed Særligt biologisk aktive Tilgængelige for levende organismer Svært/langsomt nedbrydelige (Persistent organic pollutant (POP)) Ophobes i levende organismer (Bioakummulerbart) Spredes i miljøet Højt udslip og hyppigt forbrug Særlig følsomme udsættes (gravide, spædbørn, truede arter og områder)

4 Barnets udsættelse Luft Indånding Spise og drikke Mad Barnets krop og adfærd Vand Stoffernes kemiske og fysiske egenskaber Kontakt med huden Støv Jord Støj Stråling Dosis Overflade Magnetiske felter Ulykker

5 Børn er mere udsatte end voksne Større kropsoverflade i forhold til kropsvægt; hud kontakt er større Højere varmetab og stofskifte; spiser og drikker mere Højere respiration; indånder mere luft Medie Barn (<1 år) Voksen Ratio (Barn/voksen) Luft 0.44 m3/kg-dag 0.19 m3/kg-dag 2.3 Væske 161g/kg-dag 33.5g/kg-dag 4.8 Mad 140g/kg-dag 23g/kg-dag 6.1 Børn har mindre indflydelse på og kontrol over deres miljø end voksne Særlige udsættelsesveje (moderkagen, modermælk) Adfærd er anderledes (børn er mere udenfor, aktive, nysgerrige, sutter og spiser de særeste ting f.eks. jord)

6 Udsættelsestidspunktet er kritisk

7 Børn er mere sårbare end voksne Under vækst og udvikling Celler er under deling og modning er mere følsomme Ufuldstændig modning af nerveceller Lunger, lever og nyre umodne ved fødsel Knoglesystemet er under opbygning Immun systemet ikke fuldt udviklet Optagelse, fordeling, omsætning (afgiftning) og udskillelse er anderledes Sårbarheden ændres med alderen Barnets livslængden og dermed udsættelsestiden for potentielle sundhedsskadelige miljøfaktorer er længere

8 Aldersbetinget udsættelse: Før befrugtningen Graviditet Spædbarn Småbarn Før- og skolebarn Teenager Akkumulering i moderens fedt/væv Placental transport Brystmælk Vand Hånd-til-mund adfærd Inde/ude klima Trafik Inde/ude klima Trafik Legetøj Støj Skoleudstyr Inde/ude klima Trafik Legetøj Støj Skoleudstyr Kosmetik Hårfarver

9 Miljø og sundhed påvirkes under hele livscyklussen: Råvarer udvinding (bomuld) Forarbejdning og produktion Opbevaring og transport Anvendelse (tæt og ofte langvarig hud kontakt) Bortskaffelse

10 Formaldehyd Farvestoffer Blegestoffer Tøj og sko: Sprøjtemidler DDT, methyl parathion (Gødning, vand) Tungmetaller: Kvivksølv, Chrom, Tin, Nikkel, Cadmium, Bly Bakteriedræbende midler Opløsningsmidlerne Konserveringsmidler PVC (polyvinylchlorid) Blødgørere (pthalater) Mulig miljøpåvirkning: Ændring af naturens arter Bioakkumulerende Bioakkumulering Lav miljøfarlighed Giftige for vandorganismer Klor er giftig og nedbryder ozon Ændring af naturens arter Hæmme udviklingen af bakterier, skimmelsvampe og gærsvampe Giftige for vandorganismer Omdannes til saltsyre Giftigt Bioakkumulering Giftigt Mulig sundhedseffekt: CNS skader Forgiftning CNS og nyreskader Giftig Irritation af slimhinderne CNS, lever, nyrer og hjerte skader Hormonforstyrrende Leverkræft Skader på CNS Påvirker immun forsvaret Hormonforstyrrende Reproduktionskadende

11 Hormonforstyrrende stoffer: Hormoner styrer forskellige processer i kroppen Mistanke om påvirke evne til at få børn, vækst, kræft, skade kønsorganer Hver 5. par har svært ved at få børn og ca. 5% af alle nyfødte i dag kommer til via kunstig befrugtning Phthalater (DEHP, DBP, DBP) anvendes som blødgøre i plastprodukter, kosmetik m.m. og mistænkes for at være hormonforstyrrende Kropsplejemidler anvendes direkte på huden og medfører dermed kraftig udsættelse (tæt ved slimhinder, hyppig og gentagen anvendelse på større hudområder) På vores afdeling undersøger vi transporten af miljøfremmede stoffer igennem moderkager

12 Parfume UV-filtrene Blødgørere (pthalater) BHA, dibutyl phthalat Farvestoffer Tea tree oil Kropsplejemidler: Konserveringsmidler 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol Butylparaben, Triclosan Hårfarvemidler Fosfonater EDTA og NTA Opløsningsmiddel Phenoxyethanol Kationiske tensider Butan og propan Mulig miljøpåvirkning: Bioakkumulerende Giftige for vandmiljøet Svært biologisk nedbrydelige Bioakkumulering Giftige for vandorganismer? Giftige for vandmiljøet Frigøre tungmetaller Giftigt for vandmiljøet Bakteriedræbende Giftige for vandmiljøet Smogdannelse Irritation Hormonforstyrrende Reproduktionsskadende Irritation Hormonforstyrrende Hormonforstyrrende Hormonforstyrrende Reproduktionskadende Irritation Irritation Irritation? Mulig sundhedseffekt: Irritation Personlig pleje og tøj. Råd om Miljø og Forbrug fra informationscentret for Miljø og Sundhed

13 Børn er følsomme overfor kviksølv Kviksølv er et naturligt forekommende tungmetal (Erosion, termometer, batterier, afbrænding) Største udsættelse sker sædvanligvis gennem føden (luften, tandlæge) Indlæringsvanskeligheder, akutte respiratoriske lidelser, nyreskader og kræft Minamata, Japan, 1950 Irak, 1972 En undersøgelse af 2000 mor-børn fra Færøerne viste, at der overføres blandt andet methylkviksølv og POP er til fosteret, når gravide spiser fisk og/eller grindehval

14 Emballage Blødgørere Madvare: Tungmetaller: Kvivksølv, Chrom, Tin, Nikkel, Cadmium, Bly Sprøjtemidler DDT, methyl parathion (Gødning, vand) POPs PBDE, Dioxin, PCB er, dieldrin, lindan Rengørings-og desinfektionsmidler, Veterinære lægemidler PAHs (polyaromatiske stoffer) Acrylamid, 3-monoklorpropandiol, nitrosaminer Mulig miljøpåvirkning: Giftige Bioakkumulering Ændring af naturens arter Bioakkumulerende Giftige Bioakkumulering Bioakkumulering Giftige Giftigt for vandmiljøet Mulig sundhedseffekt: Forgiftning CNS og nyre skader CNS skader CNS skader Giftig (Resistens) Hormonforstyrrende Reproduktionskadende Tilsætningsstoffer og aromaer Bakterier og parasitter Campylobacter, Salmonella Svampegifte og andre naturlige gifte Aflatoksin, Ochratoksin A GMO (genetisk modificerede organismer) Spredes -? Diarré Infektion Giftig?

15 Problematiske stoffer i affald kan spredes i miljøet: Bly er også et naturligt forekommende tungmetal (forbrændingsprocesser, batterier, raketter, maling, føde, jord, vand) Persistent, langtransportabel, luftbåret, bindes til jord Børn optager 50 % af den bly, de udsættes for via maden, da deres knogler er under vækst Voksne optager 10 % Indlæringsvanskeligheder, nedsat IQ, koncentrationsevne, hyperaktivitet, nyre skader, øget blodtryk, hjertekar sygdom og reproduktionsskader Blyfri benzin har formentlig ført til nedsat udsættelse

16 Affald: Bromerede flammehæmmere Tungmetaller: Kvivksølv, Chrom, Tin, Nikkel, Cadmium, Bly Organiske forbindelser: PCB, Klor, VOC (volatile organic compounds) PVC, Dioxin (TCDD) og Furaner NOx, CO 2, CO, SO 2, HCl, PM Mulig miljøpåvirkning: Bioakkumulerende Bioakkumulerende Bioakkumulerende Omdannes til saltsyre Giftigt Bioakkumulerende Luftforurening Nedfald og spredning i miljøet Mulig sundhedseffekt: Hormonforstyrremde Leverskader Reproduktionsskadende Forgiftning CNS skader Skader nyrene Hudreaktion Irritation af øjne, næse og luftveje CNS skader Reproduktionskadende Hormonforstyrrende Skader på CNS Svækker immunforsvar Nedsætter forplantningsevne Kræft Luftvejs påvirkning

17 Arv og livsstil har også betydning for børns sundhed: For højt fødeindtag For lavt aktivitetsniveau Passiv og aktiv tobaksrygning Alkoholindtagelse Medicinindtagelse Stofmisbrug WHO anslår, at en tredjedel af al verdens sygdom er miljøbetinget (ringe vandkvalitet, elendige sanitære forhold og dårlig hygiejne). I Danmark udgør miljøbetingede sygdomme en væsentlig mindre andel Miljøfaktorer er kemisk, fysisk eller biologisk påvirkning man ikke selv kan vælge

18 Kilde: Bedre miljø for børnene - et oplæg til handling. Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet

19 Børn rammes ofte af astma og allergi: Astma er en hyppig børnelidelse Ca. 8 % af befolkningen rammes af astma Luftforurening med partikler og kvælstof oxider øger risikoen for nedsat lunge funktion. Dårligt indendørsklima (høj fugtighed, skimmelsvamp, tobaksrøg). Samt genetisk disposition Ca. 6-7 % af danske børn har allergi i medicinsk forstand, men op mod 25 procent af befolkningen oplever forskellige former for overfølsomhedsreaktioner. Det vurderes, at procent har kontaktallergi over for kemiske stoffer Arv, miljø og livsstil (dyrehår, husstøv, tobaksrøg, parfume, pollen, mælk) COPSAC 400 børn af astmatiske mødre er undersøgt for at finde sammenhængen mellem miljø, arv, livsstil og astma samt andre lidelser.

20 Vi arbejder især med luftforurening: Fine og ultrafine partikler Forbrændingsprocesser Luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft Øget syglighed og dødelighed Kvælstofoxider, svovldioxid, tungmetaller, ozon og andre kemiske forbindelser

21 Etiske aspekter Forskning for og med børn er nødvendig for at opnå viden om forskelle mellem børn og voksne Der er tiltagende interesse for inddragelse af børn (kliniske afprøvninger, sammenhæng mellem udsættelser for miljøfaktorer og helbredsskader, regulering) Men børn er ikke små voksne, så der er særlige hensyn at tage ved tilrettelæggelse af undersøgelser Undersøgelser på børn bør kun igangsættes, fordi viden ikke kan opnås ved ekstrapolation fra studier på voksne eller forsøgsdyr Der er behov for mere pædiatrisk ekspertise i miljø-forskning og i de etiske komiteer for at sikre, at børns tarv bliver tilgodeset Information til børn, forældre og andre, som involveres, bør standardiseres, således at der gives oplysninger om formål, risiko, tilgængelighed af resultater, databeskyttelse og evt. nytte/skade for deltageren Det informerede samtykke afhænge af barnets alder, idet det bliver mere og mere almindeligt, at barnet kan give sit besyv med (og sige nej), men det afhænger også af social status og af lokal kultur Resultater skal kommunikeres (ikke nødvendigvis individuelt) og yderligere brug af data og prøver skal være klarlagt før start på studie

22

23 Tak for opmærksomheden

24 Mere information findes: Miljøstyrelsen: Informationscenteret for Miljø & Sundhed: Miljømærkesekretariatet: Videncenter for : Astma- Forbundet: Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme: Sundhedsstyrelsen: Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter: Teknologisk Institut: