Hvordan,- på hvilken måde præger ( sætter vort præg) vi, r det os der er vi? ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig.

Transkript

1 Kære forsamling, igen er det årsmøde weekend! Årets kulturelle højdepunkt for det danske mindretal. Og så er det allerede Nr. 87, det er mange år og vi viser år for år ved at holde en festdag sammen med vores venner at det danske mindretal ikke bare er i live, nej vi viser at vi er sprælllevende og fyldt med positiv kraft. Jeg har været med mange gange før og for det meste glædet mig meget over mottoerne. Jeg mødte vestnorden, delte min glæde ved Sydslesvig med andre, og var en af de nationale mindretal i Europa, ja jeg kunne endda med mit årsmøde T-shirt dokumentere at det var herfra min verden går. Men i år er ligger der noget andet i mottoet. Hvordan præger vi Sydslesvig? står der stort på plakaterne og småt på min button. Et motto som denne gang ikke er målrettet imod andre, - nej det er målrettet imod os selv. Hvordan præger vi Sydslesvig? Men hvilket ord i sætningen er nu det vigtigste? Er det Hvordan,- på hvilken måde præger vi Sydslesvig? Eller er det Hvordan præger vi ( sætter vort præg) på Sydslesvig? Jeg mener selv det vigtigste ord er vi, hvordan præger vi på Sydslesvig? Men hvem er så vi? Er det os? Er det os der holder årsmøde her i dag, os der henter Kim Larsen til Sydslesvig, er det SSF distrikter der holder sangaftener,cykeludflugter og meget andet ude i distrikterne, er det kvindeforeningen, den danske kirke med sine mange menigheder eller SSW der sidder i mange komuneråde og i landdagen. Er det teatertilbud, SDU s børn og ungdomsarbejde, forårsfester, grønlangkålspisning og lottoaftener og for ikke at glemme dem de mere end 7500 børn i skoleforeningens institutioner er det os der er vi? Ja selvfølgelig er det da os,og selvom vi på fortræffelig vis kan være uenigt indadtil ( tænk bare på avisens debatindlæg eller samrådsdiskussioner i forhenværende tider) så er vi enige og trækker på samme hammel når det gælder de virkelig vigtige ting i mindretalslivet -- men nej selvfølgeligt er det da helt klart ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig. Og det ved vi da også godt. Sådan fungerer verdenen ikke. På Årsmødeplakaten kan vi se Istedløven i al sin pragt, og løven er godt valgt som symbol for Sydslesvig. For løverne eller løven er vigtigt for os alle og gud bevare hvis man fornyer sit logo og glemmer løverne.

2 Da Isted løven vender tilbage til Flensborg den 10. september i år og historien om Isted løvens ja-nej tilbagekomst i årenes løb blev debatteret mindst så ofte i avisens sommerudgaver som sprogbrug, sydslesvigidentitet og mindretallets interne opbygning, så mener jeg, at det er helt perfekt valgt at benytte sig af den som et sydslesvigsk symboldyr på en årsmødeplakat lige i år. Lars Salomonsen og Per Dittrich skal have stor tak for dette flotte stykke arbejde. For i deres fremstilling af løven kan vi se, at der er mangfoldighed uden ende med hensyn til, hvem der er vi der præger Sydslesvig. Der er selvfølgelig mange folk fra mindretallet vi kender men der er også venner fra Danmark der er med og mennesker som jeg i hvert fald ikke vil kalde for mindretallets venner, men som uden tvivl præger Sydslesvig. Og det er da også normalt at de,alle vi, alle os nemlig flertalsbefolkningen, mindretalsfolk, danske venner nord for grænsen, landsregeringen i Kiel, ja selv Berlin og Bruxelles sætter deres præg på Sydslesvig. Nogen gør det på en positiv måde og så er der de andre! Næsten nøjagtigt for et år siden, nemlig den 26.maj 2010 blev det danske mindretal gjort bekendt med CDU/FDP s regering spareplaner over for mindretallet. Og fra den ene dag til den anden blev medlemmerne af de danske mindretal fra at være ligestillede medborger i Slesvig Holsten sat til at være andenrangsborgere, en slags B. sorterings medborger i Slesvig-Holsten. Fra at være 100% værd blev vi nedvurderet til at være 85% værd! Det kalder jeg for diskriminering og ikke andet. Regeringen sætter sit præg på Sydslesvig og mindretalspolitikken i 2010 med at bombe mindretalspolitikken 30 år tilbage. En tid vi for længst havde troet var historie og hørte til på et museum. Og hvad gjorde vi så? Vi har mobiliseret, vi var synligt, vi søgte og fandt understøttelse nord for grænsen men også i mange af vores hjemmekommuner og nabolag. Knap underskrifter imod diskriminering af det danske mindretal og ca demonstranter var og er noget som vi kan være stolte af.

3 Og nåede vi så det vi ønskede os? Eller var det hele uden nytte. Dertil et helt klart nej, nej og atter nej. Blev spareplanerne i Kiel forhindret? Nej! Blev forandringen af skoleloven hvori vi havde status som offentlig skole for det danske mindretal forhindret? Nej! Blev diskrimineringen af mindretallet forhindret? Nej! Men, og det er et meget stort men opnåede vi at mange venner nord for grænsen, ikke mindst den danske regering, tog vores sag op på det høje politiske plan. Ja! blev Udenrigsminister Westerwelle nødt til at svare på den danske udenrigsministers Lene Espersen, spørgsmål angående spareplaner ved et møde i Berlin? Ja! havde den danske statsminister samtaler med Peter Harry Carstensen angående vores sag? Ja!. Skoleforeningen,SSF, SSW repræsentanter har deltaget i flere møder både på forbundsplan og i Bruxelles og Strassbourg Landsregeringen havde efter eget udsagn fuldstændig undervurderet modstanden og mobiliseringsmagten af det danske mindretal. Men hvad har vi så opnået? Vores fælles indsats har ført til, at man i Berlin, Regeringskoalitionen af CDU/ FDP, har besluttet, at overføre 3,5 millioner euro til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Lige til forklaring skal der siges, at diskrimineringen,- altså fra ligeværd 100% til mindreværd 85 % udgjord 4,7 millioner euro på det rent økonomiske plan. Så med et plaster på 3,5 millioner i 2011 håber de i Berlin at kunne kompensere det mindretalspolitiske jordskælv i Slesvig- Holsten. Og vi i skoleforeningen og i mindretallet er selvfølgelig også taknemmelig for de penge og det har vi også ved flere lejligheder givet udtryk for. Men det betyder ikke at kampen er slut. Langtfra. For det første er situationen i landet Slesvig Holsten uforandret, hvad diskrimineringen angår og de udtalelser man kunne læse fra CDU s nye stærke mand von Boetticher varsler heller ikke en forandring i mindretalspolitikken.

4 fra den side. Tværtimod er CDU og FDP meget klart i deres diskriminernde udsagn. For det andet er de 3,5 millioner euro deklareret som et engangsbeløb. Der står ikke noget i forbundsrepublikkens budgetforslag til 2012 om det danske mindretal eller skoleforeningen. Og det fører ikke til at man sover godt i skoleforeningens styrelse og centralforvaltning. Situationen i dag er økonomisk set ikke så meget anderledes end var sidste år på samme tidspunkt. Så kampen går videre! Den går videre på den politiske måde idet repræsentanter fra Dansk skoleforening, SSW og SSF har været i Strasbourg hvor den Slesvig-holstenske mindretalspolitik var blevet sat på dagsordenen hos europaparlamentets intergroup for mindretalsspørgsmål. OSCE-højkommissæren for nationale mindretal Knut Vollebæk blev ved et besøg i Flensborg orienteret om mindretallets situationen og jeg kunne nævne mange flere vigtige initiativer der er sat i gang eller står i kalenderen. Det er så det,- der sker uden opsigtsvækkende aktioner og dermed udenfor mediernes store bevågenhed. Men der sker mere. Samtidig med Årsmøderne har Dansk Skoleforening nyt protestmateriale imod diskriminering og for ligestilling på gaderne. Havde vi sidste år de sure smileys som tydelig viste hvad vi syntes om regeringens asymmetriske spareplaner ( Asymmetrisk er i denne sag altså kun et pænt ord for sonderopfer eller diskriminering) så er de nu mere venligt og smiler glad. For man kan ikke blive ved med at lave et surt ansigt. Men den nye smilende smiley er lige så klar i sin formulering som den gamle vi kæmper videre og 100% ligestilling er fortsat målet. Og jeg gider ikke høre på søndagstaler længere, hverken fra kommunal, kreds eller landdagsmedlemmer der fortæller os noget om den merværdi vi dog indbringer i det daglige sydslesvigske liv og i landsdelen. Jeg har sagt det før og jeg gentager det igen : Jeg er ligeglad om vi har en merværdi - vi vil bare være ligeværdig. Og vores børn har krav på de samme tilskud som om de gik på en tysk skole. Skal der spares,- Ja, men så efter ligestillingsprincippet hos alle på samme niveau. Det er da så simpelt og enkelt.

5 Ja og og på den måde præger vi alle sammen Sydslesvig. Mange herhjemme til dagligt, også mange mennesker i Danmark, nogle i Kiel og nogen sidder så langt væk som i Berlin, Bruxelles eller strassbourg. Årsmødeplakaten med den mangfoldige løve er derfor et rigtigt godt svar på årsmødets motto. Hvordan præger vi Sydslesvig? Men jeg ville ønske mig at vi i de næste 343 dage også sætter vores præg på Sydslesvig idet vi sætter disse protest klistermærker på vores biler og dermed viser hvor mange vi egentlig er der går ind for ligestilling. Og at vi bor overalt i sydslesvig. Og jeg ville ønske mig at jeg en dag kører igennem Sydslesvig og allerede på landsbyernes navneskilt kan se,at der er noget specielt ved denne region. At der må bo andre end kun tyskalende medborger,lige som når jeg kører til Risum Lindholm eller Bredsted og ikke er i tvivl om at der bor andre end flertalsbefolkningen i området. Og jeg ønsker mig vores egen sydslesviglov hernede syd for grænsen, en mindretalslov der sætter en stopper for den evige disskussion om frivillige ydelser ( freiwillige Leistung) fra kommuner,amter og landet. Og så har jeg et ønske mere : Den 10september vender løven så endelig til bage til Flensborg og på soklen vil der fremtidig stå... som bevis på venskab mellem danskere og tyskere. Ja og det er rigtigt. Vi har mange venner i vores nabolag og vores hjemstavn. Og jeg tror at vores smiley er så glad fordi den glæder sig til den 06. maj For der har vi valget. Os, Vi der er med til at præge Sydslesvig. Fortsat et godt årsmøde! tak

6