Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl
|
|
- Monika Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V) Ved mødet på Kobbermølle Danske Skole Fredag den 23. maj 2014 kl Der er mange grunde til, at jeg år efter år møder op til de danske årsmøder i Sydslesvig, selvom jeg kommer fra Roskilde. Det er ikke kun rejsen med bilen igennem det danske landskab fra Roskilde til Sydslesvig, der tæller, eller den gode stemning og de mange venlige folk, jeg hvert år møder til årsmøderne. Grunden til, at jeg møder op til årsmøderne år efter år, skyldes, at Sydslesvig er et vigtigt kapitel i den danske historie. En turbulent fortælling, som vi skal værne om, både fordi den rummer erfaringer, som vi kan bruge fremadrettet til at imødegå konflikter, men også fordi fortællingen er et udtryk for den vilje og den kampgejst, som mindretallet har udvist, for at vinde rodfæste og respekt i den danske fortælling. Årsmøderne er en anledning til at huske en af de fortællinger, der er med til at gøre Danmark til det land, som det er i dag nemlig fortællingen om Slesvig fra Slaget ved Dybbøl for 150 år siden og frem til i dag. En ikke helt almindelig fortælling, fordi den er beviset på, at man kan bevæge sig fra at være mod hinanden, til at være med hinanden. Og ikke nok med det, men faktisk kan ende med at være for hinanden. Ser vi tilbage i historien, har den dansk-tyske grænse vekslet mange gange i perioden fra år Det gælder både statsgrænsen, men også den sproglige og kulturelle grænse. Eksistensen af et dansk mindretal i Sydslesvig er altså et resultat af dramatiske skift i grænsedragninger i det dansk-tyske grænseland og Danmark og Tyskland som to stridende parter. Slesvigs fortælling markerer sig særligt i den danske historie fra slaget på Dybbøl Banke. Genlæser vi fortælling fra slaget og frem, er konsekvenserne af, at de preussiske tropper tidligt om morgenen den 18. april 1864 indleder et voldsomt bombardement mod de danske styrker ved Dybbøl, betydelige.
2 Både mennesker og lande blev mærket på krop og sjæl ved slaget for 150 år siden, og de tragiske begivenheder har afsat dybe spor i både den Danske og Tyske udvikling sidenhen. Slaget ved Dybbøl efterlod nemlig ikke kun ødelæggelse og sorg, men også splittede lande, med mindretal på begge sider af grænsen. Slaget har derfor været afsæt for en lang række nye kampe frem til i dag Ikke på slagmarken med skydevåben, kanoner og baronetter, men en politisk og verbal kamp for mindretallenes vilkår, respekt og demokratiske rettigheder. Selvom slaget ved Dybbøl er et historisk pejlemærke for mindretallets historie, er det hverken fortællingens begyndelse eller slutning. Historiske hændelser har vist, at mindretals rettigheder altid vil være udfordret af flertallets interesser, politiske tiltag og spareplaner. Og derfor fortsat vil sikre mindretals-historie mange år frem i tiden. I Sydslesvig, bærer fortællingen fra slaget ved Dybbøl og frem til i dag præg af, at der er et dansk mindretal, der føler samhørighed med Danmark og det danske. I Danmark skildrer fortællingen dette stærke, robuste og aldrig trættende mindretal, der står på sine rettigheder og kæmper for respekt og anerkendelser, og de vilkår, der tilkommer dem. Heldigvis kan vi i dag se mere afslappet, objektivt og selvkritisk på den forgangne del af historien både på dansk og tysk side, fordi vi siden slaget på Dybbøl Banke har bevæget os fra at være mod hinanden til at være med hinanden. Det er ikke en selvfølge, at forholdet mellem Danmark og Tyskland har bevæget sig mod hinanden, og at mindretallenes rettigheder på begge sider i dag i høj grad respekteres og håndhæves. Historien er beviset for, at hårde kampe har været nødvendige, for at samle og forene stridende parter. Dagen i dag skal derfor minde os om alle de små som store kampe mindretallene har måtte kæmpet, og at de rettigheder og den respekt og anerkendelse som mindretallet har i dag, ikke er noget givet, men noget I og Jeres forfædre har kæmpet bravt for. Uden mindretallets vedvarende indsats var vi på godt og ondt ikke der, hvor vi er i dag. For husker vi blot få år tilbage udfordres rettighederne til stadighed, selvom vi har indgået politiske aftaler, der burde sikre og respektere nationale mindretal. Vi skal ikke længere tilbage end 2010, hvor Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten indledte en spareplan, hvor de danske skoler kun skulle have 85 % af hvad de tyske
3 fik. En umiddelbar let politisk løsning på en økonomisk udfordring, men en helt uholdbar beslutning for samfundet, mindretal og de værdier, vi bygger vores samfund og samarbejde på. Selvom sagen nu ligger bag os, og slaget er vundet, minder det os om, at de rettigheder mindretal har i dag, ikke kan tages for givet. Det smukke ved Slesvigs fortælling er, at man på trods af gnidninger på begge sider af grænsen, har gjort en oprigtig indsats for at skabe forsoning og for at tilintetgøre fronterne. Karakteren af gnidningerne er med årene heldigvis blevet mildere og bare de senere år, er vi nået langt, og resultaterne af mange års kamp og fortsat kamp viser sig stadig. I 2008 blev de danske skoler i Sydslesvig skrevet ind i den slesvig-holstenske skolelov som ligeberettigede med de tyske folkeskoler. Og i 2010 vedtager Folketinget en egentlig Sydslesvig-lov om dansk støtte til mindretallet. Økonomi og politiske forhold udfordrer løbende de gode takter, men mindretallet i Slesvig står fortsat stærkt i de senere års fortælling i Danmark. I dag opfattes mindretallene på begge sider af grænsen som en selvfølgelig og respekteret del af befolkningen. Vi er nået ind til hinanden. Den vedvarende kamp for rettigheder og respekt har gjort, at mindretallet har fået dybe rødder i det danske og tyske samfund og samarbejde. I kan med stolthed se tilbage på en kamp, der er vundet og hvor fremtiden for det danske og tyske mindretal på hver sin side er rodfæstet og kan håndtere og stå imod et blæsevejr i ny og næ. Jeres vilje til det danske gør, at vi kan stå her i dag på Kobbermølle Danske Skole. Skolen her er kun en af mange skoler og institutioner, der værner om det danske sprog, kultur og traditioner i Sydslesvig. I dag driver Skoleforeningen 55 daginstitutioner og 46 skoler, hvoraf to er gymnasier. Det er en bedrift, og en vigtig sejr, fordi institutioner er med til at sikre dansk kultur, sprog og traditioner for mindretallet i Sydslesvig i fremtiden. Et andet positivt resultat af mindretallets vedholdenhed er de stærke bånd, vi har knyttet hen over landegrænsen. I dag vejer det danske og tyske flag side om side, og den gensidige forståelse åbner nye døre både kulturelt, sprogligt og menneskeligt, men også for erhvervslivet og politisk.
4 Tager vi fx de politiske briller på, bliver kommunerne nord og syd for grænsen ofte betragtet som udkantsområder i vores respektive lande. Derfor står vi også på hver side af grænsen med de samme udfordringer med at skabe vækst, tiltrække virksomheder og tilflyttere til områderne, og derfor kan vi lige så godt hjælpe og drage fordele af hinanden. Hvor end vi taler om samarbejde om det er på trafik, uddannelse, kultur, erhverv eller andre områder, så skal samarbejdet vokse år efter år. En blomstrende udvikling på begge sider af grænsen er nemlig på mange måder afgørende for at grænselandet forbliver attraktivt. Derfor skal det Dansk-Tyske netværk styrkes, så vi sikrer udvikling i grænseområderne. Her kan mindretallene på begge sider af grænsen tilføre med noget helt unikt nemlig kendskab til to kulturer og sprog. Kendskab til hinandens historie, sprog og kulturelle sædvaner er nemlig ofte afgørende for gode erhvervsforhold og udvikling landene imellem. Det er trods alt lettere at samarbejde, vidensdele og knytte gode relationer, når kendskabet til hinanden er stort. Konkret skal vi fokusere på vores fælles styrker, så fremgang og økonomisk samarbejde ikke stopper ved landegrænsen. Derfor skal vi have flere initiativer som den Dansk-Tyske Erhvervsdag, fordi vi på den måde kan styrke den grænseoverskridende innovation og iværksætteri. Innovationsprisen, der uddeles ved den Dansk-tyske Erhvervsdag, vidner heldigvis om, at der ikke er mangel på kloge hoveder og smarte ideer i regionen, men at vi blot skal støtte op om dem, og tænke i nye muligheder og samarbejdsformer. Efterkommere af frontkæmpere, De, der har kæmpet og I, som fortsat kæmper for det dansker mindretal, kan i dag glæde Jer over de mange, store fremskridt og den respekt og de dybe rødder i den danske fortælling, som mindretallet med årene har opnået. Som politiker, der værner om et liberalt og frit samfund, glæder jeg mig over, at I har været med til og fortsat sikrer fokus på mindretal og deres rettigheder og frihed ikke kun her, men generelt! I mit daglige politiske arbejde på Christiansborg møder jeg ofte sager, hvor mindretal krænkes og overhøres, og hvor mine tanker derfor bliver tilbage til Jer og den lærdom, jeg har taget med fra Sydslesvigs fortælling. To konkrete mindretal, som jeg har arbejdet intenst for, er, de berørte fra stormfloden i december 2013 og småøernes vilkår. Det er dog mindretal på en helt anden måde end Jer.
5 Efter stormfloden i 2013 blev de berørte ladt i stikken. Først efter lange kampe med regeringen og andre partier fik vi gennemført en række ændringer, der sikrede de berørte bedre rettigheder omkring erstatning, selvrisiko, genhusning, afskrivningsregler og meget mere. Men selv i dag næsten 6 måneder efter katastrofen er der mange, der stadig ikke har fået afklaring, selvom vi har sikret en bedre lovgivning og selvom de berørte og få politikere fortsat råber op. En status, der betyder, at mange berørte ikke kan gå i gang med at genopbygge deres hus, at mange stadig må bo i containere og at mange ikke har råd til at generhverve sig det ødelagte. Faren i denne sag er, at tiden vil tie de berørtes udfordringer ihjel. Et andet mindretal er småøerne, der i dag kæmper med at forblive levende helårssamfund og få de samme rettigheder som beboere på fastlandet. I dag har de betydeligt dårligere bredbånd og internetforbindelse, ringere lånemuligheder og utilstrækkelige pendlerforhold, som gør det svært og næsten umuligt at tiltrække nye beboere, fordi det er svært at drive virksomhed på øerne, pendle til og fra fastlandet eller låne til en bolig på en ø. Udfordringerne i de to eksempler kan synes små i det store billede, men ikke desto mindre har vores handlinger over for mindretallene en afgørende betydning for hvilket samfund vi skaber, og hvilke værdier det skal bygge på. Er der frihed til forskellighed og til at være et mindretal i flertallet? Eller ønsker vi et strømlignet samfund, hvor kun flertallet har rettigheder? Selvom det historiske perspektiv ikke er det sammen som i Slesvig, eller selvom konflikterne ikke omhandler sproglige og kulturelle aspekter, så er kernen den samme respekt og forståelse for mindretal, deres frihedsrettigheder og generel beskyttelse af borgere, der ikke er en del af flertallet. Den danske stat skal fortsat yde tilskud til mindretal. Her i Sydslesvig kan vi konkret se, hvor stor en forskel støttekronerne gør. De støtter kirker, skoler, biblioteker, sundhedstjenesten og idrætsforeninger, der alle er med til at sikre mindretallenes bestræbelser for at fastholde og dyrke det danske sprog, kultur og traditioner. Tilskuddene fra det danske samfund er et udtryk for, at den danske stat anerkender mindretallet af danskere, der ønsker at støtte op om den danske kultur og sprog i Sydslesvig. Samtidig er det en påskønnelse for den indsats, som mindretallet gør og
6 har gjort igennem årene og ikke mindst en forvisning om, at Slesvig er og altid vil være en vigtig del af den danske fortælling. Selvom fortællingen om Sydslesvig ikke er en helt fredelig fortælling, og at de senere år har rummet udfordringer, har vi uden tvivl at gøre med det gode eksempel. Begrundelsen er blandt andet, at den dansk-tyske relation ikke kun har bevæget sig mod hinanden, men i dag er nået til et punkt, hvor vi faktisk er for hinanden. Bevægelsen fra at være mod hinanden til at opleve lande og befolkninger, der agerer for hinanden, er enestående. Derfor skal vi fremhæve og bruge eksemplet konstruktivt, til at sikre mindretals rettigheder fremadrettet. Fortællingen om Sydslesvig rækker på den måde ind i fremtiden. Som andre før mig, vil jeg altså fremhæve det dansk-tyske grænseland som en eksemplarisk model for, hvordan det er lykkes at skabe ordnede forhold for mindretallene og sikre en fredelig sameksistens mellem forskellige kulturer. Ved at tage ved lære af det dansk-tyske samarbejde, og den positive fortælling, som vi faktisk står med i dag, kan en del af de grænsekonflikter, som vi oplever i EU, nemlig elimineres og imødekommes konstruktivt. Det er utrolig vigtigt, at de nationale mindretal rundt om i Europa, som her i Sydslesvig, gør sig gældende i de forskellige demokratiske forsamlinger Mindretal hverken bør eller skal overhøres, og resten af Europa har god grund til at høre godt efter. For Sydslesvig er et smukt eksempel på et stykke Europa, hvor mindretal og flertal lever side om side i fred og i respekt for hinanden. Et eksempel på integration af mindretal uden tab af national identitet. Når vi betragter den europæiske historie, er det ikke ligefrem fred og frihed, vi ser. Og i dag, hvor Verden på en gang er blevet mindre og på en gang større, ser vi også ufred og konflikter og ikke mindst kulturelle uenigheder, som til tider virker svære at forene, og som begrænser det enkelte individs frihed. Derfor har vi brug for gode eksempler, som her i Sydslesvig, som vi kan tage ved lære af og hente mod og styrke i. Vores bedste garanti for et frit, fredeligt og stabilt Europa er, at vi kan samarbejde på tværs af grænser og kulturer samtidig med at vi fastholder en respekt for hinanden, og at vi oplever, at få den samme respekt tilbage.
7 Allerede i dag ved jeg, at mange EU lande skuler til, hvordan mindretallene omkring den dansk-tyske grænse har kæmpet, og hvordan mindretallenes forhold og rettigheder i dag er fasttømret via lov. Og der er god grund til at se godt efter: For mindretallet her i Sydslesvig har været med til at sikre, at respekten for København- Bonn erklæringerne om ligeværd og ligebehandling holdes i hævd. Og Mindretallet i Sydslesvig har været med til at skabe et folkeligt og kulturelt fællesskab mellem Sydslesvig og Danmark med langsigtede og positive perspektiver. I og alle øvrige organisationer og støttere i Sydslesvig er afgørende for de gode relationer mellem Danmark, Sydslesvig og Tyskland. I er et vigtigt bindeled i grænseregionen, og i har gjort Sydslesvig til en vigtig del af den danske fortælling. Men ikke nok med det, I har også indskrevet Jer i fortællingen om, hvordan vi i EU sikrer rettigheder til mindretal i Europa. Alle disse resultater er værd at samles for, som vi er her i dag! Og vi kan i fællesskab særligt glæde os over, at forskelsbehandlingen ikke sætter rammen for dette års årsmøde. Det er en triumf, som ikke kun glæder mig, men også resten af det danske folketing. Vi er stærkt imod forskelsbehandlingen, og derfor er jeg også taknemmelig for Jeres kampgejst, når politikere på den eller den anden side af grænsen mister fokus, som da delstatens regering skulle sættes på plads af regeringen i Berlin, der kom de danske skoler til undsætning. Vi står netop nu over for et vigtigt europaparlamentsvalg. Vi skal stemme om, hvem og hvordan vi ønsker at forme Europa fremover, og derfor er det vigtigt, at vi har fortællingerne fra Sydslesvig og det dansk-tyske forhold i baghovedet. For vi er EU, og derfor skal vi i fællesskab, og med gode eksempler i bagagen, kæmpe for at mindretallene i Europa får større frihed i forhold til deres egen kultur og deres sociale forhold og sprog. EU skal presse på for at sikre respekt for mindretal i nationalstater, så vi bekæmper diskrimination på grund af et tilhørsforhold til et mindretal. EU's øvrige lande kan med god ret spejde til den dansk-tyske relation. Det, de skal spejde efter, er dog ikke kun den politiske velvilje, for den udfordres som vi ved løbende, men derimod skal de spejde efter den vedvarende kampgejst, som mindretallet har udvist, og som har ført til, at politikere i dag ikke kan andet end at respektere og lytte til mindretallets røst.
8 Ingen mindretal skal udsættes for den utrættelige kamp, I har måtte kæmpe for at få rodfæste. Nederlaget ved Dybbøl Banke har kastet lange, mørke skygger igennem hele den danske og Slesvigske fortælling, men vi kan glæde os over, at selv alvorlige stridigheder kan overkommes, når viljen er til stede. Og at de skygger, Slesvigs fortælling vil kaste over fremtiden, tegner lysere. Jeg er derfor stolt over, at vi på trods af Slesvigs turbulente fortælling, kan stå her sammen i dag og markere årsmødedagen for det danske mindretal. Fortællingens spændingskurve er gået fra fredelig sameksistens over krige og konflikter til igen at være præget af samarbejde og gensidig respekt. Der er en masse vi kan tage ved lære af og bruge fremadrettet både i Danmark, Tyskland og i EU. For selvom fortællingen rummer modgang, indeholder den også et smukt budskab om håb for fremtiden og fredelig og frugtbar sameksistens. Årsmøderne binder derfor en smuk sløjfe på en seriøs og lærerig fortælling, som altid vil være en del af den danske histories fortid, nutid og fremtid. Med disse ord vil jeg ønske alle et fortsat godt årsmøde. Tak, fordi jeg måtte komme og tale her i eftermiddag, og tak fordi I lyttede.
Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -
Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereFolketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15
1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereSlesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland
1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende
Læs mereBeretning 2014. De positive signalers år
Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg
Læs mereSSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen
SSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Flensborg, lørdag den 20.06.2015.
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs merespå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.
Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs mereGrundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har "langt højere bjerge" end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet på Ejer Bavnehøj 22. august 2010 1/5 Kære alle sammen. Tak, fordi jeg må være med i dag. Det har jeg oprigtigt glædet mig til. For folkemøder på
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mere14 nr. 2 / april 2013
14 nr. 2 / april 2013 Dybbøl 2014 Region Syddanmark har taget initiativ til, at der i 2014 skal være en tydelig markering af 150-året for slaget på Dybbøl. Grænseforeningen er en af medspillerne. Regionsrådsformand
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs merePressemeddelelse om Sydslesvigudvalgets projekttilskud 2014
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse om Sydslesvigudvalgets
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs meresom er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl
Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereLad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen
Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er
Læs mereNyhedsbrev november 2017
Nyhedsbrev november 2017 Slutspurten er sat i gang: kommunal- og regionsrådsvalg 2017 Så er der under en uge til, at vi alle skal til stemmeurnerne. Det har jeg glædet mig til. Kommunalog regionsrådsvalget
Læs mereÅrsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning
Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mere1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,
Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks
Læs mereI Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.
SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereAlena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig
22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereMå tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereNYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem. KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni)
V-Mail juni 2019 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni) NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand 1. valg er vundet
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mere2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.
2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt
Læs mereTorben Voss. Dansk Politisk Manifest
Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereDet nye folketingsår blev skudt i gang
ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 24/10/18 Det nye folketingsår blev skudt i gang Oktober er traditionen tro måneden, hvor det nye folketingsår bliver skudt i gang og i år fandt denne festlige dag sted tirsdag
Læs mereVi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning
Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs mereAt være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger
At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,
Læs mereMette Bocks tale til sendemandsmødet 2014:
Mette Bocks tale til sendemandsmødet 2014: Da statsminister Niels Neergaard i 1920 ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl sagde de berømte ord - "De skal ikke blive glemt" - skrev han smuk Danmarkshistorie
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige
Læs mereTALEPAPIR. Samrådsspørgsmål CS og CT
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1413 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSK Koordineret med: Sagsnr.: 1806225 Dok. nr.: 681970
Læs merePrædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697
Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs merePrædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed
Læs mereHvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent
Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen Virksomhedskonsulent - med praksiserfaring i psykisk arbejdsmiljø siden 1989 - med praksiserfaring som selvstændig siden 2005 - har særlige kompetencer indenfor mobning
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs merePF formandens årsfesttale 2018
PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereEt godt liv. Et liv med fundament
Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller
Læs mereRum for den frivillige indsats
Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen
Læs mereGenstandsfortællinger, erindringskort og lærebøger i sten
Genstandsfortællinger, erindringskort og lærebøger i sten Workshop - 30.1.2019 Dorthe Godsk Larsen, HistorieLab Erindringsevne Sans for fortiden uden erindring indskrænkes virkeligheden til nuet Persons
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs meredanmark på rette kurs
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt
Læs mereDet er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Læs mereFormand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00
Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Sydslesvig en spændende melodi Tænker jeg på Sydslesvig om natten, ligger jeg
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereNyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)
Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereTale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereAllégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk
Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk Velkommen til House of Exporters Den nære grænseregion udgør en helt særlig pulje af ressourcer for et grænseoverskridende samarbejde virksomheder imellem.
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereLandsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.
Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs mere