Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl

Transkript

1 Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl Sydslesvig en spændende melodi Tænker jeg på Sydslesvig om natten, ligger jeg næppe søvnløs, men glæder mig over dem mange sange og melodier, der kendetegner vores grænseland, hvor dansk, tysk og frisisk mødes. Det er flerstemmigheden og vandringen mellem flere sprog og kulturer, der er vores daglige udfordring og berigelse; og det er viljen til at fastholde forkærligheden til eget sprog og egne melodier, der er forudsætningen for at det danske mindretal i grænselandet fortsat findes og overlever som en væsentlig medspiller i kulturmøderne mellem grænselandets nationaliteter I den forstand er vi sammen med den danske, den tyske og den frisiske stemme en spændende melodi, der i den europæiske kulturelle mangfoldighed kan blive toneangivende, når det gælder det fredelige og respektfulde samliv mellem nationale flertal og mindretal i det europæiske hus. Og det kan vi, fordi vi sammen med grænselandets flertalskulturer har fundet melodien, der sikrer et samliv i øjenhøjde, i respekt og i ligeværdighed en spændende melodi, der kræver sindelagsfrihed, det personlige valg af kulturelt tilhørsforhold og ikke mindst flertallenes gode vilje til at respektere grænselandsmenneskets sindelagsvalg. Er sindelagsfriheden sikret og det ligeværdige medborgerskab en realitet, har grænselandet et flerkulturelt potentiale, der fremover vil gavne det dansk-tyske nabovenskab og samtidig sikre det to lande en mindretalspolitisk platform, hvor Bonn-København kriterierne og deres succes i grænselandet kan danne skole for løsningen af fremtidige nationale konflikter i Europa. At bidrage til fredelige løsninger i nationale spændingsområder er en opgave, som Danmark og Tyskland med udgangspunkt i vores grænseland, har de bedste forudsætninger for at bidrage til. En opgave som mindretallene naturligvis bør være en aktiv del af. Melodien, der blev væk Det er måske vovet, at tro, at vores integrations- og samlivsmodel kan være rollemodel for mindretalsintegrationen i Europa. Vovet, fordi vores respektfuldt samarbejdende grænselandsmelodi: at ville de andre uden at opgive os selv to gange inden for syv år er blevet udsat for svære angreb og prøvelser af et politisk flertal i Kiel. Ved valget i 2005 og ved det seneste landdagsvalg i maj måned i år rejstes konservative røster, der ønskede at opsige Bonn-København erklæringernes rettighedskatalog for mindretallets fredelige integration og ligeværd. Hver gang vores politiske repræsentanter udover mindretalspolitikken også som stats- og skatteborgere i Slesvig Holsten ønskede medansvar for samfundsudviklingen i landet, slog nationale konservative og liberale kredse til: ingen fritagelse for spærregrænsen ved landdagsvalg ingen ret til politisk medbestemmelse i landets overordnede anliggender. Gudskelov var der mange tyske naboer og venner, der ikke fulgte den reaktionære og mindretalsfjendske melodi tværtom stod de fast på de fundamentale lighedsprincipper, der sikrer samfundspagten mellem flertal og mindretal i et grænseland.

2 Det var de samme kræfter: nationalt konservative og liberale, der for to år siden under en nødvendig sparerunde for landet Slesvig Holstens budgetter besluttede, at diskriminere mindretallets skolebørn i forhold til tilskudsgrundlaget for landets elevtilskud. Et klart brud på den gældende skolelov og et katastrofalt tilbageslag for samarbejdspolitikken mellem flertal og mindretal, der har været kendetegnende for de seneste årtiers udvikling i grænseregionen. Også i denne sag protesterede grænselandsbevidste tyske naboer mod vilkårligheden i Kiel-regeringens førte mindretalspolitik, der sat på melodi klart signalerede dansk-tyske disharmonier, der kunne minde om tiden før Skolesagen kom til afgørende at præge forholdet mellem dansk og tysk ikke kun regionalt, men også bilateralt mellem nationalstaterne Danmark og Tyskland. En kort overgang så det ud som om den dansk-tyske grænselandsmodel for mindretalsanliggender ville kuldsejle; kun besindige politiske manøvrer i København og Berlin sikrede, at den gode grænselandsmelodi ikke blev væk! For at sikre den dansk-tyske mindretalsmodel meldte mindretallet enstemmigt ud, at ligestillingens genetablering var et absolut krav om nødvendigt gennem et regeringsskifte i Kiel. Skiftet er på vej i disse dage og ligestillingen er sikret. Nu gælder det at samle alle gode kræfter for en fælles forståelse af, at mindretalsrettigheder bunder i statsborgerlige lighedsprincipper. Sikringen af den dansk-tyske mindretalsmodel bliver et hovedanliggende for mindretallene nord og syd for grænsen. Jeg vil male dagen blå hører til vores sangskat. Den melodi vil i den kommende regeringsperiode i Kiel høre til koret af politiske stemmer. At deltage i den politiske meningsdannelse og de politiske beslutninger i Kiel er ikke nyt for mindretallet; det nye er at dele regeringsansvar og finde melodien, der både tager hensyn til mindretallets interesser uden at forfordele helhedssynet. Det burde være en opgave SSW kan løse, netop fordi mindretallet har udviklet sensibilitet overfor undertrykkelse og forfordeling. Alligevel bliver den nye aktive politiske kurs i Kiel også en udfordring for hele mindretallet. Trods den nødvendige indre solidaritet er heller ikke mindretalsborgeren en politisk eunuk, men som når det gælder det nationale sindelagsvalg, således har vi også valgt en vælgerforening til at varetage vores politiske interesser, der både er nationale men også samfundsbundne. Det er denne dobbelte forpligtelse SSW skal styre efter de kommende år. Skal kursen lykkes kræver det, at mindretallet aktivt deltager og støtter SSW i realiseringen af finpudsning og færdiggørelse af den dansk-tyske mindretalsmodel: statsborgerlige rettigheder og politisk emancipation i ligeværd og respekt. Hvilken spændende og storslået melodi, der tager sin begyndelse ved vore årsmøder Hvilken vejviser for europæiske mindretalsrettigheder, kan det blive til! Jeg elsker den brogede verden Mangfoldighedens, flersprogethedens og kulturmødets grænseland er europæisk virkelighed i miniformat, men de løsninger for mindretalsbeskyttelse, som Danmark og Tyskland har formuleret er europæiske maksimalløsninger. En mindretalsmodel second to none! Det er derfor naturligt, at de europæiske mindretals interesseorganisation FUEV, der har

3 hovedkontor i Flensborg og som tæller det tyske, frisiske og danske mindretal som stiftelsesmedlemmer helt tilbage til 1949 i disse år bruger den dansk-tyske mindretalsmodel som inspiration for indsatsen for trængte nationale mindretal. Den visionære fremtidsmelodi for FUEV er i samarbejde med organisationens medlemmer at etablere et europæisk mindretalsforum i Flensborg, der i samarbejde med det europæiske mindretals center ECMI og relevante grænselandsaktører skal styrke mindretalserfaringerne og udbrede løsningsmodeller for emancipation, integration og rettigheder i samspillet mellem flertal og mindretal. Samtidig skal det nye mindretalsforum være bindeled mellem mindretallene og være oplysnings- og dokumentationscentral for interesserede i mindretalsspørgsmål. Det er en opgave Danmark har støttet aktivt i opstartsfasen personligt tror jeg, at et europæisk mindretalsforum og den dertil knyttede aktive tænketank for mindretalsrettigheder kan blive en vigtig milesten i mindretallenes aktive medvirken for ordnede forhold også for Europas mindretal. Med udgangspunkt i det dansk tyske grænseland kan vi sige: Sig mig, hvordan du behandler dine mindretal, og jeg skal sige dig, hvem du er. Her har hjertet hjemme er en uprætentiøs og stilfærdig fædrelandssang skrevet af Otto Gelsted, der fastslår, at vi må sande: at det land har dannet os, hvorhen vi fór. Det land, der har dannet os, er en symbiose mellem ønsket om et nært tilhørsforhold til Danmark og den danske verden, dens kultur og sprog og de særlige vilkår Sydslesvig er en del af at være integreret i en tysk hverdag. Denne dobbelthed mellem det ideelle den ideale fordring om at leve så dansk som muligt og så den faktiske virkelighed, hvor den tyske hverdag er allesteds nærværende, er et grundvilkår for livet i vores grænseland både en berigelse og en evig udfordring, hvis det nationale i mindretalsidentiteten skal fastholdes. Berigelsen udmøntes i, at vi i kraft af Danmarks solidariske økonomiske støtte kan fastholde et dansk kulturliv fra vugge til grav; at vi har et børnehave skoletilbud, fritidshjem, kirker, alderdomshjem og en bred vifte af danske kulturtilbud. Vore privilegerede unge kan studere i Danmark med dansk studiestøtte; og i de fleste indre danske anliggender behandles vi som en ligeværdig del af det danske folkefællesskab. Det er en enestående solidaritet. Udfordringen er dobbeltheden spændingsfeltet mellem et dansk skole- og foreningsliv og den tyske hverdag. Udfordringen er også de i et grænseland i dag så normale blandede ægteskaber, og de mange nye, der kommer til fra flertalsbefolkningen, fordi mindretallets flerkulturelle forbindelser og især den dansk/nordiske melodi tiltaler dem. Tyske skolefolk, politikere fra Die Grünen og die Linke ser i vores skoleverden en berigelse for deres børn. Også det er en anerkendelse og respekt for mindretallets særlige kvalitet. De nye og gæsterne får indblik i og præges af mindretallets danske tilhørsforhold; og det er op til os: vore skoler, foreninger og institutioner, at sikre fundament og formål, der fastholder os som det danske mindretal i Sydslesvig. Og så må vi erkende, at den nødvendige åbenhed mindretallet praktiserer, har sin pris. Entydighed i identitet, nationalitet og kulturelle referencer svækkes i åbenheden og det ønskede gode naboskab, vi tilstræber. Det giver mange bindestregs- og

4 berøringsidentiteter det er op til mindretallet at give bindestregen indhold og styrke, så mindretallets danske melodier bliver en del af den enkeltes dannelsesrejse gennem livet Farvernes landskab er digteren Jens Rosendals bud på grænselandets mangfoldighed. I vores verden går konfrontation og kooperation mellem grænselandets tre kulturer som en tidevandsbølge, der viger og stiger som et åndedrag gennem tusind år. Det er det danske mindretals valg at fastholde den danske farve, en danske stemme i dette landskab. Vi gør det nutidigt og pragmatisk, fordi grænsefred, godt naboskab og fremadrettet samarbejde mellem regionens folkeslag er den eneste farbare vej for at fastholde grænselandets særlige kulturelle rigdom. For tiden bygger vi på et typehus for det nødvendige samliv mellem Europas flertal og mindretal. Husets arkitekter er Danmark og Tyskland, men husets rum og stuer befolkes også af regionens mindretal: frisisk, tysk og dansk. Vi indretter vore stuer, hvor hver elsker sin farve og synger sine sange, men i dag har vi både åbne vinduer og en åben dør for godt naboskab og samarbejde. Det sidste er den bærende grænselandsmelodi vi vil de andre uden at opgive os selv. Opgaven for mindretallet er at fastholde kærligheden til den danske verden, binde bånd og synge sange henover grænsen som en del af det danske folk. Ikke nødtvungent, men fordi vi hører til i dette fællesskab. I respekt for både det frisiske og tyske i grænselandet, fastholder vi med H.C. Andersen forkærlighedens melodi: men mest har jeg lært fra min barndomstid, at elske det røde og hvide. Forkærlighed for ens eget sprog og den tilhørende kultur betyder ikke afstandtagen fra andres valg og egne møder med det flerkulturelle grænseland. Det er rigdom det er en spændende melodi. Dieter Paul Küssner

5