Sydslesvigsk Forening Dansk Generalsekretariat Nørregade/Norderstraße Flensborg. Post til: Postfach Flensborg

Transkript

1 SYDSLESVIGMAGASIN

2 November 2013 Udgiver: Flensborg Avis Ansv. chefredaktør: Bjarne Lønborg Redaktion: Jens A. Christiansen, Bernd Engelbrecht, Peter Hansen og Bjarne Lønborg Layout: Anneke Tack Sydslesvigsk Forening Dansk Generalsekretariat Nørregade/Norderstraße Flensborg Post til: Postfach Flensborg Telefon: (-122) Telefax: info@syfo.de Bezugspreis ist im Mitgliedsbeitrag enthalten. Sydslesvig Magasin Sydslesvig Magasin er et fællesprojekt mellem Flensborg Avis og Sydslesvigsk Forening, det danske mindretals kulturelle hovedorganisation. Magasinet bliver ud over SSFs medlemmer sendt til en række beslutningstagere og meningsdannere i Danmark. Dette nummer bliver endvidere omdelt til deltagerne i Danmarks Teaterseminar, der med Danmarks Teaterforeninger som arrangør, holdes i Sydslesvig i år. Vi har stræbt efter at lave et magasin, der giver danske i Danmark et billede af vilkårene for de danske i Tyskland og ikke mindst et indblik i nogle af de begivenheder i Sydslesvig, der kan have vakt undren både i og uden for mindretallet de senere måneder.

3 Verden er en anden Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, må indstille sig på at en anden slags liv efter at det er blevet regeringsparti. 4 SSWs basis mærker ikke noget - og dog... For SSWs lokale tillidsfolk er det først og fremmest omgangen med politisk aktive i de tidligere regeringspartier, der er blevet helt anderledes. 6 Dansk kultur er på hjemmebane i Sydslesvig Danmarks Teaterforeninger holder teaterseminar, hvor arrangørerne kan se og høre producenternes planer for næste sæson. Og de holder det i Flensborg. 8 Da søskende-reglen blev afskaffet eller blev den? Pjece skal informere nye forældre En mindre gruppe forældre fik skabt megen debat i mindretallet, da de rejste protester mod at det danske skolevæsen syd for grænsen sagde Enten eller til en familie, der ville have et barn i dansk skole og det andet i en tysk. Dansk Skoleforening for Sydslesvig vil sikre, at forældre fremover ved, hvad de går ind til, når de vil have deres børn i dansk skole Man må skelne Det har vakt undren og mere til i visse kredse, at det dansk-frisiske mindretalsparti, SSW er gået med i en rød-grøn regering. Men man må skelne mellem dansk og tysk parlamentarisk kultur. Og mellem mindretallet og mindretallets parti

4 SSWs nye rolle som regeringsparti SSWs landdagsmedlemmer og ansatte har fået betydeligt mere at se til, siden mindretalspartiet er kommet i regering. Af Bernd Engelbrecht - Verden er en anden efter 10. juni 2012, konstaterer SSWs landssekretær Martin Lorenzen tørt - vel vidende at verden er større end det slesvigholstenske univers. - Landdagsmedlemmerne, landsstyrelsen og medarbejderne ligger vandret, ikke mindst landdagsgruppens medarbejdere, tilføjer han. Regeringsaftalen koalitionsaftalen - er det ene - og det overordnede skelet for regeringssamarbejdet mellem socialdemokraterne, De Grønne og SSW. Noget helt andet er de permanente briefinger. For ud over alle de formelle møder i landdagen og i udvalgene er der et hav af forudgående, forberedende møder, fordi der altid er essentielle problemstillinger at tage stilling til og skabe enighed om; en udfordring for et parti som SSW med kun tre landdagsmedlemmer. Til sammenligning har SPD over 20 og De Grønne 10 landdagsmedlemmer at fordele byrderne på. Ikke-pragmatisk opposition Det knebne regeringsflertal er oppe imod en ikke-pragmatisk CDU/ FDP-opposition, der vil udnytte enhver lejlighed til at sabotere en regering, der er kommet i mindretal for eksempel i udvalgene. En konsekvens er, at alle SSW-landdagsmedlemmerne skal deltage i alle udvalgsmøderne, og derfor ind imellem må vælge andre - på andre måder væsentlige - møder fra. Eksempelvis kunne gruppeformand Lars Harms ikke deltage i sit første kontaktudvalgsmøde i forbundsindenrigsministeriet i Berlin, fordi han var bundet af at skulle deltage i et vigtigt udvalgsmøde i Kiel. Martin Lorenzen anser SSWs regeringsdeltagelse, der gjorde tidligere gruppeformand, Anke Spoorendonk, til minister, som fornuftig. Når den skandinaviske model, hvor man tolererer mindretalsregeringer, tilsyneladende er uladesiggørelig i tysk parlamentarisme, var der ikke anden vej at gå for at opnå SSWs og det danske mindretals mål om at vælte den gamle delstatsregering, Det koster at sidde i regering SSW-landssekretær Martin Lorenzen: Verden er en anden nu. Foto: Lars Salomonsen 4

5 der ikke ville ligestillingen. Det sydslesvigske Samråds enstemmige opbakning havde SSW sikret sig forinden. Og som landet ligger nu, er det ganske enkelt en nødvendighed at være med, mener SSWs landssekretær. Tirsdagsmøder For at det politiske hverdagsarbejde kan gå op i en højere enhed, er der hver tirsdag morgen et planlægningsog koordineringsmøde for SSWs minister, SSWs landdagsgruppe og partiet SSW sammen med regeringspartnerne SPD og De Grønne. Her gennemgås, hvad delstatsregeringen har af planer, hvad den konfronteres med af opgaveløsninger, og hvad der har været af henvendelser til SSW. Dem har der altid været en del af, men efter at SSW er kommet i regering, er antallet af henvendelser eksploderet. Organisationer, interessegrupper og enkeltpersoner henvender sig med problemer, de har. Nogle vil blive udmøntet i konkrete politiske tiltag, mens andre må nøjes med at få tips om, hvor de kan henvende sig med deres problem, eventuelt hjulpet af partiet. Kommunikation Landssekretær Martin Lorenzen anser det for yderst vigtigt, at beslutninger kommunikeres internt videre til mindretallets organisationer og Folk skal være med, de skal være informeret baglandets medlemmer. Derfor indkaldes til flere hovedudvalgsmøder end tidligere, og til dem er Samrådets medlemmer også indbudt. Endvidere holder SSW udvidede landsstyrelsesmøder, hvortil partiets medlemmer i Flensborg byråd og i amtsrådene inviteres med. Også de store mindretalsorganisationer er repræsenteret, når den udvidede landsstyrelse eksempelvis drøfter finanslovsudkast. - Det koster at sidde i regering, erkender Martin Lorenzen. Der skal indgås kompromiser; der skal prioriteres; der er muligvis modstridende interesser mellem regering og mindretal. - Det kan gøre ondt, spår han. Folk skal være med - Men folk skal være med; de skal være informeret; de skal kunne give deres besyv med. Slesvig-Holsten er et fattigt land med underskud på finansloven, og alligevel sikrer den nye delstatsregering de danske skolers ligestilling og nok også andet til mindretallet, men vi får ikke i pose og i sæk, forudser SSWs landssekretær. For ham ligger SSWs store udfordring SSW-gruppefpormand Lars Harms. Foto: Lars Salomonsen i bedre at kommunikere tingene ud, ikke kun i mindretallet, men i særdeleshed i den tyske - og den danske - offentlighed. Sammenhænge skal forklares, så de forstås, og til det formål vil partiets kommunikationsarbejde blive opprioriteret. Martin Lorenzen mener, at man i det danske mindretal nok så meget kan drøfte, hvem der rent faktisk har kompetencen til at være mindretallets talerør i visse sager. Så længe den politiske og mediale interesse for et stærkt SSW-parti er så enorm, som den er, vil SSW være troubleshooter og som sådan blive konfronteret med - og tillægges ansvaret for alt, hvad der vedrører det danske mindretal og dets eventuelle genvordigheder, for eksempel mediedebatten om Skoleforeningens søskenderegel. n 5

6 SSWs basis mærker Sven Nielsen er fra sit pedeljob godt rustet til de udfordringer, det politiske liv stiller ham. Her er han sammen med lærer Evelyn Brattberg. Foto: Privat ikke noget - og dog... Livet går videre i de lokale partiforeninger. Men forholdet til de tidligere regeringspartiers medlemmer i de små byer er forandret. Af Bernd Engelbrecht Sven Nielsen i Store Vi/ Grossenwiehe er politisk aktiv i mindretallets parti, SSW og til hverdag pedel på Skovlund/Valsbøl Danske Skole. Sven er gift med Janett, og sammen har de sønnerne Patrick på 15 år og elev i 9. klasse på Gustav Johannsen-Skolen og Brian på 19 år og 13. årgangs-elev på Duborg-Skolen, begge altså skolesøgende i Flensborg. Sven bruger meget af sin fritid på politisk arbejde i og for SSW. Han er formand for det lokale SSW-distrikt, medlem af SSWs amtsstyrelse og hvad der ellers følger med af ulønnede politiske hverv. Sven er dog ikke blot aktiv i SSW og det danske foreningsliv. Han er også et af fire danske kommunalbestyrelsesmedlemmer i Store Vi, og det lægger beslag på en stor del af hans fritid, for der er ikke blot kommunerådsmøder, udvalgsmøder og repræsentative opgaver; det kræver også mange timers forberedelse med nøje granskning af dokumenter. Sven, hvordan kan du lokalt mærke, at SSW er kommet i regering? - Jeg tror ikke, det har så stor betydning i dagligdagen i distriktet eller i bestyrelsen, at SSW er kommet i regering. Jeg kan ikke mærke spor forandring i Store Vi. Giver det jer i distriktsbestyrelsen eller på medlemsmøder øget styrke? Kommer der flere? - Vi mærker ikke den store forskel og der kommer ikke flere til vore arrangementer end der plejer. Giver medlemmerne deres besyv med? - Det er en helt ny situation for dem, som de først langsomt skal vænne sig til, men forventningerne er store; og ligestillingen er jo kun en del af SSWs program. For mig er det vigtigere, at folk tydeligt og på en positiv måde kan mærke, at SSW er med i regeringen. 6

7 Er folk gennemgående glade for SSW i regeringen - vore egne og de»tyske naboer«? - SSWs tilhængere er - jeg vil ikke bruge ordet glad - positivt indstillede og optimistiske. Vore tyske naboer derimod er lidt mere tilbageholdende med deres optimisme. Jeg har haft to kammerater, som er CDU-medlemmer og kommunerådsmedlemmer, som overhovedet ikke var indforstået med den nye situation. Vi kom op at diskutere, med det resultat, at vi nu kun hilser på hinanden, når vi mødes, men ikke mere. De kan slet ikke snuppe, at de for tiden kun kan agere fra sidelinjen og ikke kan spille med mere. Føler du øget informationsbehov - fra oven i SSW? De kan slet ikke snuppe, at de for tiden kun kan agere fra sidelinjen. - Landstyrelsen gør en kæmpe indsats for at informere sine medlemmer. Vi valgte får jo alle pressemeddelelser og andre vigtige informationer som mail, så vi er løbende orienteret. Og sommermødet er også noget nyt og nyttigt, de er startet på. Hvordan tror du, de andre organisationer i mindretallet kan tackle deres rolle som SSW-støtter? SSWs betydning er i den grad øget også mediemæssigt. - De andre organisationer er efter nedskæringerne i fjor mere bevidste om den rolle, SSW har, så der kommer sikkert mere opbakning fra deres side. Jeg kunne godt ønske mig, at de ville bidrage lidt mere med praktisk hjælp i forbindelse med den kommunale valgkamp i SSWs betydning er altså øget på alle områder? - SSWs betydning er i den grad øget - også mediemæssigt, nu hvor vi er en del af regeringen i Slesvig-Holsten. Det er godt for det danske mindretal og relationerne til Danmark. Det er godt for Slesvig-Holsten og tysk politik generelt. Men nu er SSW jo ikke den sødsuppe-moralske instans i tysk og dansk politik mere, men valgt og placeret i en eksponeret stilling med ansvar og magt, og det kan også være farligt. Men den risiko må man løbe, når man vil opnå noget, og det gælder i al politik verden over. n En pedel er ikke blot en kostesvinger. Han må kunne tale med børn og voksne. Foto: Privat. 7

8 Dansk kultur er på hjemmebane i Sydslesvig Danmarks Teaterforeningers årlige teaterseminar holdes i Flensborg og har mindretallets kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening, som vært Af Peter Hansen - Producenterne, teatrene er glade for at spille i Sydslesvig, slår Danmarks Teaterforeningers formand, Lars Saling, fast. Foreningen er paraplyorganisation for over 60 danske teaterforeninger, altså arrangører af teaterforestillinger. De samles hvert år en weekend i november til teaterseminar, hvor teatrene, fortæller om, hvad de har tænkt sig at tilbyde i næste sæson. Allerede i november i år bliver det således aftalt, hvad der skal spille hvor i sæson Teaterseminaret holdes oftest rundt i Danmark, men for Lars Saling er Syd slesvig ikke mere udland, end at det er en helt naturlig ting at holde det her. Grænseløst grænseland - Sydslesvigsk Forening er medlem af Danmarks Teaterforeninger og er i øvrigt en af de arrangører, der køber rigtigt mange forestillinger, siger han. Og det er for Lars Saling et bevis på, at landegrænsen hverken sprogligt eller kulturelt er nogen barriere. Tilmeldingerne tyder på, at de der besøger sådan et seminar er enige. Der er lidt færre producenter med end sidste år, hvor seminaret holdtes i Helsingør. - Det ville der også have været i Rønne eller Frederikshavn. De vil helst kunne køre hjem samme dag, siger Lars Saling. Til gengæld fortsætter den stigende tendens, når det gælder arrangører. - Der er både flere foreninger og flere personer med, siger Lars Saling. Ved redaktionens slutning var der allerede over 550 tilmeldte. Sydslesvig bliver synligere - Sydslesvig-dagen, som er et ekstra programpunkt, der går over en hel dag, har også fin tilslutning, siger Lars Saling. Sydslesvigsk Forening byder sine medlemmer på et alsidigt udvalg af dansk kultur. Her fra en ønske-koncert med danske evergreens i Husum i Foto: Peter Hansen 8

9 På teaterseminaret viser producenterne korte prøver på de stykker, de planlægger at sætte op den kommende sæson, og har stande som i en messehal, hvor arrangørerne kan tale med dem. Prøverne er dog på skitseplan. De pågældende scener kan sagtens nå at blive skrevet ud igen, for selve opsætningen begynder man først på forud for den sæson, hvor stykkerne skal spilles. I år tilbyder man deltagerne, at de kan komme en dag før og få en rundtur i Sydslesvig og ikke mindst i landsdelens danske mindretal. Danevirke, A. P. Møllerskolen, Flensborghus er blandt udflugtsmålene på rundturen. Mindretallet som medspiller - Vi er glade for også at kunne bruge anledningen til at gøre Sydslesvig og mindretallet mere synligt, siger Karin Goos, der ind til for nylig var formand for SSFs teater- og koncertudvalg. Det er det udvalg, der vælger hvilke teaterstykker og klassiske koncerter, der skal tilbydes de danske i Sydslesvig. Og det var også det, der fostrede ideen om at holde teaterseminaret i Sydslesvig. Dels for i foreningen at markere, at Sydslesvig er en del af dansk kulturrum. Men også Danske Teaterforeningers formand, Lars Saling opfatter de danske i Sydslesvig som en helt selvfølgelig del af dansk kulturliv og rum. Foto: Danmarks Teaterforeninger. Pladsen kan være trang, når snese af teatre skal mødes med hundredvis af repræsentanter for teatre og teaterforeninger. Her fra teaterseminaret i Foto: Danmarks Teaterforeninger. for at øge interessen for Sydslesvig overhovedet. - Vi håber, at nogle af de pressefolk, der deltager, vil få øjnene op for, at her er noget at skrive om, siger Karin Goos. Teaterseminarets afvikling er i øvrigt blevet en opgave, der rækker langt ud over blot at bestille plads på et hotel eller kongrescenter. Campushalle i Flensborg, hvor det holdes har langt fra alt det grej, et sådant semi- nar kræver, så meget skal skaffes rundt om fra Sydslesvigsk Forenings kulturhuse. - Generalsekreteriatets medarbejdere har knoklet for at få det hele til at hænge sammen, roser Karin Goos. n Vi håber, at nogle af de pressefolk, der deltager vil få øjnene op for, at her er noget at skrive om. 9

10 Da søskende-reglen blev afskaffet - eller blev den? Ledelsen i Dansk Skoleforening for Sydslesvig oplevede en hård sommer, efter at 71 forældre protesterede imod, at en dreng efter deres opfattelse blev smidt ud af den danske skole. Af Dirk Thöming Anders Molt Ipsen virkede træt, da Dansk Skoleforening for Sydslesvig holdt styrelsesmøde den 13. september kort forud for fællesrådsmødet. Den forløbne måned var præget af debatten om den såkaldte søskenderegel, og det tog på kræfterne, indrømmer direktøren for Skoleforeningen. - Det har været en hård tid, siger Anders Molt Ipsen. 71 forældre med børn i Lyksborg danske Skole sendte i august et brev til styrelsen. Forældrene udtrykte deres bekymring over, at en otte-årig dreng var blevet bedt om at forlade Lyksborg Skole, fordi hans storebror af forældrene var blevet meldt ud af Jens Jessen-Skolen og ind i et tysk gymnasium i Flensborg. - Vi gjorde opmærksom på, at der forventes konsekvens i skolevalg. Moderen gav mig ret i denne opfattelse. Hun ville bare gøre et forsøg på at få tilladelse til, at hendes søn kan fortsætte, står der i et notat efter en Det har været en hård tid telefonsamtale, som Skoleforeningens ledelse førte med moderen. Men det kunne hun ikke. Samtalens resultat var, at Skoleforeningens medarbejder anbefalede, at drengen blev taget ud af Lyksborg danske Skole. - Moderen fik at vide, at et valg har konsekvenser, og i dette tilfælde må det være konsekvensen, at begge børn fortsætter i samme system, står der i Skoleforeningens notat. Efterlyser åbenhed Hændelsen fik de andre forældre på banen. Det var ikke første gang, et barn var blevet bedt om at forlade en dansk skole med samme begrundelse - eller smidt ud, som forældrene sagde. De grundlagde en initiativgruppe, som blandt andet inviterede Flensborg Avis til en samtale. Anders Molt-Ipsen kunne godt have undværet balladen om søskende-princippet. Foto: Lars Salomonsen - Vi er deprimerede over det, der sker. Måske er vi de næste, der bliver ramt, sagde forældrene. De fremførte, at der i flere år har været rygter om, at børn smides ud af danske børnehaver eller skoler, når en søskende skifter til det tyske skolesystem. - Det værste er, at det hele foregår bag lukkede døre. Aftalen til sidst indebærer, at man forholder sig tavs 10

11 om hele sagen, sagde en mor, hvis familie var blevet ramt af søskendereglen. - Pludselig mangler der så et barn i skolen eller i børnehaven. Mere får de andre forældre jo ikke at vide, fortalte initiativgruppen under mødet med Flensborg Avis. Artiklerne udløste en bred læserbrevs-debat samt en større debat på Facebook. Fællesrådet fandt en løsning Skoleforeningens styrelse tog emnet op, og på et ekstraordinært møde, som varede flere timer med kun det ene punkt på dagsordenen, blev det søndag den 2. september besluttet at formulere den regel, som hidtil havde været en uskreven regel, mere præcist. Et af problemerne var, at Skoleforeningen kun talte om optagelsesreglen, mens forældrene talte om konsekvensen af siden at flytte et barn. Begge er indeholdt i beslutningen fra Skoleforeningens fællesrådsmøde den 20. september. Repræsentanterne på mødet - alle forældrevalgte - blev enige om følgende formulering:»dansk Skoleforening for Sydslesvig forventer, at de, der søger medlemskab i foreningen, vælger en dansk daginstitution og skole for alle deres børn. I tilfælde af særlige behov finder Protest mod søskende-reglen. Fra venstre ses Carsten Röbel, Jens Paulsen, Ulrik Rasmussen, Stephan Jelkmann, Marcus Dechange, Wiebke Wegener, Nicole Uck, Charlotte Möller, Ulla Sievertsen. Foto: Sebastian Iwersen daginstitutionen/skolen og forældrene i fællesskab en løsning, der tilgodeser børnenes tarv. Forældrene træffer den endelige afgørelse for deres børn«. Mere forsonlig tone Tonen mellem de kritiske forældre og Skoleforeningen er siden blevet mere 11

12 forsonlig. Per Gildberg, formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, har under hele forløbet holdt fast i, at Skoleforeningen ikke ekskluderede børn, men at der blev fundet løsninger i dialog med de berørte forældre. Formanden blev kritiseret for, at han ikke indrømmede, at der var tale om eksklusion. - Den kritik tager jeg ikke så personligt. Det har aldrig været intentionen at smide børn ud af systemet. Men vi må erkende, at det kunne blive opfattet sådan i Per Gildberg glæder sig over, at sagen er landet til alle parters tilfredshed. Foto: Povl Klavsen enkelte tilfælde, siger formanden og fremhæver, at der også kunne findes mange gode løsninger, når forældre overvejede at tage et barn ud af det danske system. Per Gildberg er i dag ret glad for debatten og resultatet. - Jeg er meget fornøjet med den løsning, vi har fundet frem til. Jeg synes, det er en acceptabel løsning for en forældrestyret institution, siger han Vi skal lave klare udmeldinger og mener også, at Skoleforeningen takket være debatten er blevet klogere. - Det, vi måske har lært, er, at vi skal lave klare udmeldinger om, hvilke forventninger vi har, siger Per Gildberg. Mudret kommunikation André Pastorff er medlem af Skoleforeningens styrelse, som ligesom fællesrådet er sammensat af forældre. Han gjorde en indsats på de kritiske forældres vegne og er ligeledes tilfreds med resultatet. - Per Gildbergs argumentation har hele tiden været, at det ikke har været meningen at smide børn ud. 12

13 Der var så lidt mudder i kommunikationen, og Per Gildberg kunne godt have indrømmet, at der blev eksklu- Der er tale om en succes deret børn, synes jeg. Men søskendereglen er afskaffet på den måde, som den har været før. Der er således tale om en succes, siger han. Charlotte Möller, medlem af initiativgruppen bestående af cirka 15 forældre i Lyksborg, synes også, at forældrene»er nået langt«med 13 Også André Pastorff, som har talt de kritiske forældres sag i skoleforeningens styrelse, mener, at sagen er landet fornuftigt. Foto: Archiv deres protest. Men hun advarer også mod at glemme emnet nu. - En stor del af forældrene, de, som ikke læser avisen, har slet ikke fulgt med i diskussionen. Nu drejer det sig meget om, hvilke oplysninger Skoleforeningen kommer med overfor forældrene. Faren er jo, at søskendereglen bliver genindført gennem bagdøren, siger Charlotte Möller. Rykker Skoleforeningen Både André Pastorff og Charlotte Möller rykker for en vurdering af retssituationen fra Skoleforeningens side - det vil sige, om det overhovedet er tilladt at bortvise et barn, fordi en søskende forlader det danske skolesystem. - Efter den ny formulering er presset ikke så stort mere. Trods det kan forældrene ikke være helt tilfreds med de svar, de har fået fra Skoleforeningen. Der blev lovet en juridisk undersøgelse, og den har de ikke fået, siger André Pastorff. n

14 Pjece skal informere nye forældre Af Dirk Thöming Dansk Skoleforening for Sydslesvig er ved at udarbejde en ny piece med forældreinformationer. Den udkommer inden næste skoleårs begyndelse. - I den ny pjece skal vi indarbejde informationerne om vores forventning om, at forældrene vælger en dansk institution eller skole for alle deres børn, og at det i tilfælde af, at et barn skal meldes ud, er forældrene, der træffer den endelige beslutning, siger direktøren i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Anders Molt Ipsen. Pjecen vil blive omdelt til alle nye forældre i Skoleforeningen. Derudover findes der allerede et nyt bilag, som omdeles sammen med indmeldingsblanketten til de forældre, der melder sig i Skoleforeningen nu, for eksempel når et barn begynder i børnehaven midt i året. Her er tilføjelsen om en mulig konfliktsituation, som kaldes»særlige behov«, ganske vist trykt med småt, men den er der og kan findes ved nøje læsning. - Desuden har vi informeret alle ledere i daginstitutioner og skoler i en særlig skrivelse, siger Anders Molt Ipsen. Der er ikke planlagt yderligere informationer til de forældre, som allerede har deres børn i mindretallets skoler eller børnehaver. - Til det formål har vi»fokus«. Det er vores medlemsblad, og medlemmerne er blevet informeret via artikler her, siger Anders Molt Ipsen. Magasinet»Fokus«udkommer som tillæg til Flensborg Avis og bliver sendt ud til alle forældre ti gange om året. n Informationen til forældrene kan, omend trykt med småt, findes i et bilag, som nye forældre får udleveret sammen med indmeldingsblanketten 14

15 Læs Flensborg Avis som e-avis aktuel - fra kl på udgivelsesdagen adgang - via internettet overalt i verden arkivadgang - læs tidligere udgaver af Flensborg Avis nu også til Android 15

16 Man må skelne SSW kan ikke komme igennem med mindretallets mindretalspolitiske krav, hvis partiet kun fører mindretalspolitik, fastslår SSFs formand, Dieter Paul Küssner. skulle vælge ministerpræsident for delstaten. Men delstatens borgerlige partier havde denne gang gjort denne åbenhed umulig, fastslår Dieter Paul Küssner. Af Peter Hansen Både nord og syd for grænsen er der faldet bemærkninger i anledning af det dansk-frisiske mindretalsparti, SSWs deltagelse i en socialdemokratisk ledet regering. Mange af dem har været mere åbenhjertige end egentligt hjertelige. I mindretallet selv er der imidlertid bred opbakning til regeringsdeltagelsen. SSWs plakathold rykker ud fra hovedkvarteret i Flensborg. Opsat på at vinde valget og vælte regeringen. Foto: Povl Klavsen. - Hele mindretallet opfordrede SSW til at gå målrettet efter et regeringsskifte ved dette landdagsvalg, siger Sydslesvigsk Forenings formand, Dieter Paul Küssner. Men det var hverken SSWs eller mindretallets valg, at det skulle komme dertil, fastslår formanden. Ved tidligere landdagsvalg har SSW været overordentligt varsomt med forlods at melde ud, hvilken regering, partiet ville kunne støtte efter valget. Man har været klar til at sælge sig så dyrt som muligt, hvis man sad på de afgørende stemmer, når landdagen Blev selv valgt fra - Carstensen-regeringen førte med sine ensidige nedskæringer mod vore skoler en mindretalspolitik, der blev fordømt på begge sider af grænsen, siger formanden. Og det borgerlige Slesvig-Holsten var tydeligvis så overbevist om, at have sit eget bagland med sig i den sag, at den ikke var til salg for stemmer fra mindretallet. Hverken når landdagen skulle sammensættes, eller når den skulle vælge regeringschef. - I valgkampen fastholdt de, at vore skoler skulle diskrimineres. Det var 16

17 Skoleforeningens formand, Per Gildberg og SSF-formand, Dieter Paul Küssner var i front, da de, sammen med SSWs Anke Spoorendonk, afleverede over underskrifter mod skolenedskæringerne til landdagspræsident Torsten Geerdts til venstre. Foto: Lars Salomonsen dem, der valgte mindretallet fra, ikke omvendt, siger Dieter Paul Küssner. SSF-formanden betragter de ensidige nedskæringer mod mindretallets skoler, der kom til udtryk i den slesvigholstenske finanslov for 2011 og den ændring af skoleloven, der blev foretaget for at gøre dem lovlige som mindretalspolitik mere end skole- eller budgetpolitik. - Carstensen sagde jo rent ud, at han havde folk i sit bagland, der ikke kunne leve med, at vi fik tysk statstilskud til at gøre tyskere til danskere, siger Küssner. Han betegner den tidligere ministerpræsidents forsøg på at skabe dansktyske modsætningsforhold som en nynational vækkelse. Fejlslagen hetz CDU understregede dette yderligere ved i valgkampens sidste dage at sætte plakater op med teksten Stabile Regierung statt Dänenampel. - En stabil regering er bedre end en dansker-koalition. Netop de plakater tager Dieter Paul Küssner dog noget mere roligt end mange andre. For mig er dansker ikke noget skældsord. Tværtimod. - For mig er dansker ikke noget skældsord. Tværtimod, smiler han. Trods denne forhistorie, som langt fra er ukendt for folk med kendskab til mindretallet og til slesvig-holstensk politik, faldt der ikke så få kritiske CDU gik ikke blot i flæsket på SSW under valgkampen, men manede rød-hvide spøgelser frem i et sidste forsøg på at bevare magten. Foto: Bernd Engelbrecht. 17

18 bemærkninger både nord og syd for grænsen, da det blev kendt, at SSW ikke blot støttede en rød-grøn regering, men ligefrem blev en del af den. Nødvendigt at være med Dieter Paul Küssner er imidlertid overbevist om, at det var forudsætningen for at få afgørende indflydelse. - Tysk politisk kultur er, at den der har flertallet har magten og bruger den. SSW havde som støtteparti uden for regeringen aldrig fået indflydelse for eksempel som den Dansk Folkeparti havde på VK-regeringen i Danmark, siger han. Som regeringsparti bliver SSW naturligvis nødt til at forholde sig til allehånde spørgsmål, der ikke nødvendigvis har noget med mindretalspolitik at gøre. - Men det skal et politisk parti jo også i opposition, siger Küssner og nævner en række eksempler på, at SSW har taget stilling og har fået sig nogle hak i tuden for det. - Femerbælt, modulvogntog, og grænsekontrollen bragte SSW i modvind hos nogle danske politikere, der i øvrigt støtter mindretallet varmt, siger Dieter Paul Küssner. Et parti må tage parti For ham er det en del af den politiske virkelighed, at såvel danske som tyske politikere går i polemik med SSW, når de er uenige med mindretallenes parti. SSW er mindretallets parti og ikke hele mindretallet. - Når blot de kritiserer synspunkter og ikke betvivler SSWs ret til at have dem, og når blot de husker, at SSW Dansk og tysk fordragelighed i grænselandet. Hinrich Jürgensen formand for det tyske mindretal i Sønderjylland sammen med SSF-formand Küssner og generalkonsul Henrik Becker- Christensen med frue. Foto: Lars Salomonsen. altså er mindretallets politiske parti og ikke hele mindretallet, siger formanden. Tidligere var det SSF, der opstillede kandidater til landdagen, kredsdagene og byrådene i Sydslesvig, men i 1948 pålagde den britiske besættelsesmagt mindretallet at oprette et parti til det formål. Siden da har det danske mindretal i Sydslesvig haft et flerstrenget organisationsliv. - Det er blandt andet derfor, SSF også er anerkendt som forhandler i både Kiel, København og Berlin, når det gælder mindretalspolitiske spørgsmål, siger Dieter Paul Küssner. n 18

19

20