Tema. Sex. krænkelser side 4

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n m a r t s Tema Sex krænkelser side 4

2 a b Gæt en gang Arbejdsredskaber som vi bruger dagligt og mener vi kender, kan få et helt andet udseende, hvis de kommer meget tæt på. VORES var forbi Lokalcenter Carl Blochs Gade og så på nogle af de ting, der bruges hver eneste dag i forbindelse med pleje og praktisk hjælp. Og vi gik meget tæt på. Kan du gætte, hvad vi så? Se svaret på side 28.

3 indhold Tema: Sexkrænkelser Grænserne må ikke skride Seksuelle ønsker i sundhedsklinikken Et klap bagi Jeg ringer ikke til en prostitueret side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Adresse: Rådhuset 8100 [email protected] Aarhus C. Pernille Bonne Rasmussen Ansvarshavende: [email protected] Strategi- og Allan Witte sekretariatschef Thune Korsager [email protected] Helle Erenbjerg [email protected] 10 Innovation VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ansættelse på skinner Kurser på Folkeuniversitetet Kick off på social kapital Ny organisering af praktikvejledning Livsmod gennem højre storetå Arbejdsmiljø Sundhed Vores bedste forside Offentlig-privat samarbejde side 10 side 16 side 32 Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , [email protected] Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , [email protected] Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , [email protected] Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , [email protected] Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , [email protected] Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , [email protected] Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , [email protected] Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , [email protected] 35 Minsitre i træningshumør side 36 Næste nr. udkommer først i maj Deadline 2. april 36 Tag Sundhed og Omsorg med i lommen I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , [email protected]

4 sex tema: krænkelser sex-krænk "Det var altid det samme når jeg skulle besøge den mand. Fjernsynet var tændt og der var en pornofilm på skærmen. Den kørte for fuldt tryk. Samtidig lå manden på sin seng og onanerede. Jeg tog fjernbetjeningen fra ham og slukkede for filmen. Det kunne være klamt at tage den fjernbetjeningen. Jeg sagde: Jeg går min vej, hvis du gør det der. Så gik jeg udenfor og ventede til han var holdt op. En situation som denne beskrives af en kollega som et eksempel på, hvad man kan komme ud for på jobbet i Sundhed og Omsorg. En seksuel tone på jobbet har mange i Sundhed og Omsorg prøvet. Nogle på en måde så de føler sig krænket. Ca. 7 procent eller knap 300 ansatte oplyser til Trivselsundersøgelsen fra 2012 at de har været udsat for uønsket seksuel kontakt fra borgere, pårørende eller kolleger. VORES har talt med en række medarbejdere. Mange har været tæt på borgernes seksualitet. Konklusionen er at der er et stort behov for retningslinjer og viden om emnet. n 4 vores magasin marts 2013

5 Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas knoop elser Grænserne må ikke skride i forhold til seksuel adfærd man er i hjemmeplejen, er man ikke forpligtet til at tåle mere end andre faggrupper. Vi skal holde fast i vores græn- "Fordi ser, ellers bliver det pludselig legalt at opføre sig skidt. Det siger Lise Bisgaard, teamleder på Midtbyens Lokalcentre, Carl Blochsgade. Hun har en baggrund i det psykiatriske system i regionen og har erfaring i situationer hvor man som ansat må holde fast i den professionelle tilgang. Hjemmeblindhed kan være farligt Lise Bisgaard har været i ansat i Sundhed og Omsorg i blot fire måneder og taler derfor ud fra sine erfaringer fra psykiatrien. På psykiatri-området taler vi om at blive hjemmeblind. Det betyder at man får et alt for tæt forhold til borgeren. Så kan grænserne for samværet med borgeren virkelig flytte sig. Man får en sympati-relation frem for en professionel relation. Pludselig kan medarbejderen komme i en situation hun ikke ønsker at være i. Og så kan en krænkelse opstå. En professionel tilgang betyder ikke at man skal tage afstand til borgerens seksualitet, men at man arbejder metodisk. Her skal vi vise, hvilke normer og spilleregler der gælder, også for seksuel adfærd. Det gælder både ved tilnærmelser og forelskelser. Sosu-assistenten i billedserien hedder Sascha Munch Petersen og er ansat på Lokalcenter Carl Blochs Gade. Mød hende på side 8. Målepunkter for god sygepleje Lise Bisgaard efterlyser større viden om seksuelle problemstillinger. Hun siger: Vi har som sygeplejersker en formel pligt til at forholde os til seksuelle problemstillinger hos borgerne. I den sygefaglige vurdering de såkaldte 12 målepunkter indgår borgerens seksuelle forhold. Det er dog sjældent at vi virkelig begynder at arbejde med de seksuelle problemstillinger på baggrund af den vurdering. Området er så tabu-belagt. Jeg synes der er behov for en stor bevågenhed fra ledelsesside, så en medarbejder ikke oplever at skulle stå alene med en dårlig oplevelse. Der bør være en politik på dette område, helt ligesom der er i forhold til vold på jobbet. Det kunne også være rart med en sexolog, man kunne henvise til. n vores magasin marts

6 sex tema: krænkelser Seksuelle ønsker i Sundhedsklinikken Tekst Claus Rasmussen foto Niels Åge Skovbo I sundhedsklinikken på Lokalcenter Møllestien oplever sygeplejerske Inger Pedersen af og til at borgere kommer ind på seksuelle spørgsmål når de besøger klinikken. Jeg taler med folk om livet, samtidig med at jeg f.eks. ser på den dårlige fod. I den forbindelse kan jeg spørge om der er noget de savner i livet. Nogle gange kan jeg forstå at de føler sig generet af ensomhed. De kan savne nogen at tale med eller holde i hånden. Andre gange gives der udtryk for et udækket behov for sex. Inger Pedersen har ikke selv været udsat for situationer som har været krænkende. "Jeg har enkelte gange i mit arbejde haft en følelse af at mænd kan blive interesseret i mig, og jeg er eksempelvis blevet inviteret ud at spise En gang måtte jeg gøre det klart for en mand at jeg altså var på arbejde, og at vores relation kun var professionel, ikke privat. Det var faktisk ikke så vanskeligt at sige på en ordentlig måde. Professionel rolle Påklædningen kan være vigtig for at undgå nærgående situationer. Inger Pedersen foreslår: Vi bør på lokalcentrene bære en diskret påklædning. Kavalergang og lårkort er ikke den bedste start for en saglig samtale. Vi skal hele tiden være bevidste om de signaler vi sender. Hun synes at seksuelle situationer i mødet med borgeren i høj grad er tabu i Sundhed og Omsorg. Vi har jo ikke retningslinjer i afdelingen. De ansatte finder deres egne løsninger og bruger deres livserfaring og sunde fornuft. Vi er gode til at tale om kost og motion. Men dette område er desværre lidt tys-tys, selvom vi nok alle kommer til at opleve det, siger hun. Hjælp til at finde prostituerede kan ende galt Inger Pedersen ser et stort dilemma for personalet, hvis en borger ønsker hjælp til at kontakte en prostitueret. Jeg har hørt om et tilfælde hvor en borger blev henvist til telefonnumrene på Ekstra Bladets sex-sider, og så blev borgeren rodet ind i et skummelt og kriminelt miljø. I det konkrete tilfælde var det en psykisk svag borger, og det er jo et kæmpe ansvar man tager på sig ved at henvise til en prostitueret. Inger Pedersen har kendskab til et registreret firma med seksualterapeuter, der hjælper handicappede og ældre. Jeg fik for en del år siden kontakt til dette firma, da jeg i forbindelse med noget undervisning hørte godt om dem. I flere tilfælde har jeg fortalt borgere om dette sted, men det er klart at det er borgerens eget ansvar at lave en aftale. Jeg har ikke selv formidlet en kontakt, fortæller hun. n Fakta De 12 sygeplejefaglige indsatser De 12 problemområder er faglige områder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler at sygeplejersker skal dokumentere i forhold til. Et af punkterne, nr. 8, handler om seksualitet. Indsats ift. seksualitet Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer, samlivsforstyrrelser (Kilde: Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser fra KL). 6 vores magasin marts 2013

7 Et klap bagi Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop Hjemmehjælper Berit Jensen fra Midtbyens Lokalcentre fortæller: Næsten alle kolleger har oplevet seksuelle situationer, et klap bagi eller et sprog man ikke har lyst til at høre. Der kan også være borgere der bliver forelsket i hjælperen. Vi får en erfaring i at tackle det, og det er nok hårdest for de yngre. Hun har ikke følt sig direkte truet på sit job. Jeg synes ikke disse episoder virker truende. De fleste ældre er jo svækkede, og vi skal som hjælpere kunne tåle lidt af hvert. Også ældre har en naturlig seksualdrift. Et rap over fingrene virker godt Hun kan trække en grænse. Nogle gange må jeg give en over nallerne til en nærgående person, eller jeg må meget tydeligt sige at det vil jeg ikke finde mig i. Er man utryg ved en bestemt borger, er kollegerne heldigvis gode til at tage over, så man ikke behøver komme tilbage til den borger mere, siger hun. n Bladet Sygeplejersken I Sygeplejersken har der på det seneste været flere artikler om seksualitet på jobbet, f.eks. i nr. 2 fra den 24. januar 2013, s. 30 om 5400 sygeplejersker oplever sexchikane. Retningslinjer for vold og krænkende adfærd Sundhed og Omsorg har retningslinjer for vold. Her står: I sundhed og Omsorg tolerer vi ikke vold eller anden adfærd, der har negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og påfører enkeltindivider psykiske eller fysiske mèn. Den enkelte leder er forpligtet til at forebygge vold og håndtere eventuelle voldssager og, med handlingsplanen i hånden, iværksætte de nødvendige foranstaltninger. Denne retningslinje beskriver, hvordan vi handler, når voldsepisoder opstår, og hvordan vold forebygges. Hvert LMU skal udarbejde en konkret handlings- og forebyggelsesplan. Retningslinjerne for vold er tilgængelige i Arbejdsmiljøledelsessystemet. vores magasin marts

8 sex tema: krænkelser Jeg ringer ikke til en prostitueret Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop Sascha Munch Petersen har en særlig forudsætning for at tale om seksualitet i hjemmeplejen. Hun er både sosu-assistent på Lokalcenter Carl Blochs Gade og uddannet sexolog hos den kendte sexolog Joan Ørting. Jeg mener at der mangler mere dialog, forståelse og åbenhed i forhold til det seksuelle. Min tanke er at hvis der skabes mere dialog, vil det give et mindre tabu og gøre det en del nemmere for den enkelte beboer at udtrykke sit seksuelle behov og på den måde forbygge at det kommer til udtryk på uheldig vis. Et kig ned i blusen Jeg har oplevet nogle små episoder, f.eks. en borger der trækker ned i min trøje for at få et bedre kik på barmen. Men jeg er nu ikke blevet skræmt. Vi taler meget om vores oplevelser i mit team. Vi mener at det er helt legalt og almindeligt at søge kærlighed og nærhed. Man kan blive tiltrukket af andre, uanset sygdom, handicap eller alder. Jeg synes vi som personale har en særlig pligt til at være åbne og lyttende, også på dette område. Men det er selvfølgelig vigtigt at vi som personale sætter grænser og kan skelne mellem det at være professionel og så de dybere relationer. Hvis det er for svært at tale om sex og kærlighed, kunne det være en ide at tale med sin personalegruppe eller med en helt anden fagperson. For eksempel skal vi som personale ikke finde os i at føle os seksuelt krænket, men vi skal være mere åbne og turde gå i dialog med borgeren i stedet for at lukke af. Hjælp til dildo Sascha Munch Petersen mener at vi i Sundhed og Omsorg skal kunne vejlede om seksualitet, hvis borgeren er begrænset af sygdom eller handicap. Borgerne kan føle ensomhed og savn, men det kan også handle om fysisk stimulation. Det kan jo f.eks. være meget svært med seksuel stimulation, hvis man har fået opsat et kateter. Jeg har for eksempel hjulpet en ældre dame med at skaffe en særlig dildo, der kunne dække lige netop hendes behov, og med at forklare hende, hvordan den skulle bruges. Stripshow gik over grænsen Sascha Munch Petersen mener at personalet bør have en åben dialog om grænserne på dette område. En beboer ønskede for eksempel at personalet lavede en aftale med en stripper. Bølgerne gik lidt højt i de forskellige afdelinger, og vi endte med at det kunne vi ikke arrangere her. Hun synes der er et behov for uddannelse i at tackle disse situationer. Afdelingen eller lokalcentrene kunne tilbyde kurser eller gå-hjemmøder og mulighed for vejledning af en uddannet sexolog. Ret til sex Sascha Munch Petersen er ikke fortaler for prostitution, men siger: De ældre har den samme ret som alle andre til at søge en prostitueret. Men prostitutionsmiljøet rummer kvinder der er ofre for menneskehandel. Det er selvfølgelig ikke alle, men har vi som personale en ide om hvem det er der kommer ud til den enkelte beboer, og hvem tager ansvaret her? Og kan den enkelte beboer skelne mellem sex og følelser? Jeg synes man skal kigge på det hele menneske, og vi bør som personale kunne skabe en dialog med den enkelte beboer om kærlighed, følelser, sex og nærhed. n 8 vores magasin marts 2013

9 Som leder, TR eller arbejdsmiljørepræsentant er din opgave at: Lytte til personen der har oplevet noget grænseoverskridende (chikane eller seksuel krænkelse) Lave handleplan for løsning af problematikken, eks.: - tage op på personalemøde - vurdere behov for psykologhjælp - vurdere behov for supervision i forhold til at håndtere situationen, eks. via demenskoordinator - aftale opfølgning/evaluering på løsning af problemet Efter behov inddrage arbejdsmiljøkoordinatoren Anvende risikostyringsværktøjet (RisiKort) Trivselsundersøgelse 2012 Ofte kan humor være med til at opbløde en svær situation. Trivselsundersøgelsen fra Sundhed og Omsorg viser at 7 procent af medarbejderne oplever i en eller anden grad at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Det drejer sig om 279 personer, der har markeret dette i deres besvarelse. De 7 procent oplever især uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere en mindre andel oplever det også fra kolleger og pårørende. 263 personer har oplevet disse situationer fra borgere, men 21 angiver kolleger, pårørende og andre. (Kilde: Sundhed og Omsorg: Trivselsundersøgelsen 2012) Foto Anders gejl Det er bare ikke i orden! Hvad kan og skal man gøre, hvis man føler sig krænket seksuelt på jobbet? Vi har spurgt lederen af Arbejdsmiljø, Maj Morgenstjerne Bek: At blive udsat for hændelser at se, høre eller opleve noget som du føler seksuelt krænkende, er ikke i orden. Det er vigtigt, at du taler med din leder, dine kollegaer eller din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du føler dig krænket af en borger du har besøgt. Det er ikke den enkeltes ansvar at håndtere borgere eller situationer der opleves chikanerende det er i fællesskab, vi skal løse det. Det vigtigste er at få det sagt højt. Del det du har oplevet med andre. Hvis du ikke synes det var i orden, så var det ikke i orden. Hvad vil det sige at føle sig krænket? Grundlæggende er der tale om ubehagelige fænomener, som har det til fælles at den ramte føler sig krænket eller truet, samt at man føler det som et angreb på selvværd, værdighed og integritet. Krænkende adfærd er uacceptabelt og skal bekæmpes. Hvis du har oplevet noget eller føler dig krænket, så tag kontakt til din leder, din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant. vores magasin marts

10 Innovation Innovationsuddannelsen: Hvad er det Kunstnere, frivillige, forskere, præster, pædagoger, bankrådgivere, gamle og unge. Tre dage i januar satte kursister fra innovationsuddannelsen fokus på fremtidens serviceydelser. Det skete sammen med 200 inviterede gæster fra alle dele af erhvervslivet. tekst helle erenbjerg synes det er modigt af Sundhed og Omsorg at sætte den her proces i gang, hvor Jeg vi skal diskutere service som andet end tildeling af ydelser i et katalog, siger præst i Aarhus Domkirke, Tina B. Andersen. Hun var en af de ca. 200 gæster, der deltog i innovationsdagene, som blev holdt i Rådhushallen i januar. Som præst og som menneske er jeg grundlæggende optaget af: Hvordan løser vi opgaven med at drage omsorg for det hele menneske? For omsorg er andet end støttestrømper og støvsugning, siger Tina B. Andersen, som bidrog til debatten og spørgsmålet: Hvad nu hvis vi tilbød åndelig og eksistentiel omsorg? Hvad er vores rolle som kommune - efter din mening? Som kommune og offentlig myndighed har I naturligvis først og fremmest ansvaret for til at løse grundopgaven med pleje og omsorg. Men det ændrer jo ikke ved, at man kan udfordre og stille spørgsmålet: hvordan er det så vi løser den opgave. Hvordan gør vi det bedst muligt? Al omsorg er grundlæggende et møde mellem to liv, og det vi skal kigge på er, hvordan vi skaber de bedste rammer for det møde. Og jeg synes det er befriende, at vi kan diskutere spørgsmålet så åbent, som vi gjorde på workshoppen. Hvad mener du, vi får ved at låne fra andre domæner og andre verdners måder at tænke på? Alle os udefra kan bidrage med at sætte spot på andre ressourcer og andre måder at forstå mødet med borgerne på. For det er hele tankegangen, vi skal ind og røre ved. Det at drage omsorg for andre end os selv. Det er noget vi alle har i os. Men vi skal hele tiden diskutere, hvordan vi gør det. Om vi kan etablere nogle andre måder at mødes på og finde andre ressourcer. Det er et vilkår for alle mennesker, at vi består af andet end de konkrete ydelser, der lige nu ligger i servicekataloget. Livet består af andre og mere udefinerlige begreber - så som livskvalitet og at alle har ret til at blive mødt som hele mennesker, siger Tina B. Andersen. Hvordan? Inden deltagerne blev sluppet løs i jagten på ideer, præsenterede hver af de syv grupper deres erfaringer fra opdagelsesrejser i borgernes verden, hvor de har været på jagt efter paradokser, skjulte skatte og vandrehistorier. Opdagelser som hver gruppe omsatte til hvordan-spørgmål for eksempel: Hvordan kan vi skabe boliger, hvor borgerne kan bo ud fra egne ønsker og behov? Bedre tid til fleksibilitet Også formand for ældrerådet Carl Aksel Kragh Sørensen havde valgt at deltage i workshoppen, og han beskriver de tre dage, hvor han deltog, som en dejlig rejse, lige fra familie og netværk til borgere og systemer. Det vi var optaget af på alle tre dage, og i de tre workshops, jeg deltog i, kredsede om spørgsmålet: Retten til et godt ældreliv: at spise det man kan lide, være velklædt, men også det at kunne være en del af et fællesskab med andre. Og det, 10 vores magasin marts 2013

11 gode liv? Opdagelser. Brugerrejser. Hva nu hvis?. Innovationsuddannelsen er også introduktion til nye redskaber og metoder. Blandt andet blev lego-klodserne her taget i brug. at vi selv kan bestemme over vores eget liv. Han håber, at hele diskussionen og det meget grundige arbejde med serviceydelserne denne gang kan bidrage til mere fleksibilitet for borgere og medarbejdere. Vi skal jo finde ud af, hvad der skal til. Det er rigtig godt, at vi også tør tænke abstrakt og nyt, siger han og fortsætter: Det skal ikke være så trist at blive gammel. Selvom man ikke magter ret meget, mister man jo ikke sin evne til at smile. Og selvom kroppen knirker og man har ondt, mister man jo ikke sin grundlæggende humor. n Fakta Kan vi gøre det anderledes? Nytænkning er mere end nogensinde på dagsordenen i kommunerne, hvor borgernes forventninger, de økonomiske rammer og befolkningsudviklingen stiller store krav til kommunernes evne til at tænke nyt og anderledes. I Sundhed og Omsorg arbejder vi på at udvikle de kommunale ydelser med høj grad af borger- og medarbejderinddragelse, så der skabes serviceydelser af høj kvalitet inden for de givne rammer. Hva nu hvis de 7 spørgsmål: vi aldrig skulle tale om tid sammen med borgeren vi tilbød åndelig eksistensiel omsorg? vi var mere personlige i vores kontakt med borgerne borgerne selv har lyst til ny teknologi? vi giver slip og lader andre spille med eller løse opgaver? vi lavede plejeboligerne om til landsbyer...vi har styr på overgangene i det nære sundhedsvæsen? vores magasin marts

12 Innovation Innovation puha Er det noget du gør det hele tiden sammen med dine kollegaer eller lyder det som noget de andre gør? Tekst Bjarke Østergaard Vi tror, vi gør det hele tiden i Sundhed og Omsorg. For det handler om at tage noget nyt eller noget vi allerede kender og omforme det til noget, der gør hverdagen nemmere. Simpelt! Så du er allerede innovativ. Vi mangler bare at høre din ide, og vi har fundet nogle penge, så vi kan hjælpe dig med at udvikle den. Din ide kan være stor eller lille. Det kan være en lille ide, der fungerer flot i bestemte situationer, såsom; en klemme i en snor, der hjælper Hr. Jensen med at trække bukserne op når han ikke kan bukke sig. Det kan også være en stor ide, såsom lim på papir, også kaldet post-it, der udvikler sig til en global succes. Der er ingen grænser og vi vil gerne høre alle dine ideer. men hvad hvis det nu går galt og pengene er spildt? Helt ok, for vi ved godt at når vi er innovative, så kender vi ikke resultatet. Det kræver mod at træde ud et sted hvor vi ikke har været før. At foreslå noget ingen andre har hørt om før. At sige Jeg har en god ide Men lad os være modige sammen, så fortæl os om din ide. Vi lover at hjælpe dig alt det vi kan, hvis bare du vil fortælle os hvordan det gik. Fair nok? Vi glæder os til at høre fra dig. n Fakta Byrådet har afsat 40 mio. til fortsat innovation og nytænkning. De 40. mio. er fordelt på to puljer: 30 mio. til fælles tværgående indsatser, der skal sikre innovation og modernisering af kommunens drift inden for udvalgte områder. 10 mio. til lokale indsatser i magistratsafdelingerne, som afdelingerne har frie hænder til at udmønte lokalt. Til lokale indsatser har Sundhed og Omsorg fået tildelt 2.4 mio. kr. årligt i 2013 og Kontakt: Dorthe Grosen på eller skriv en mail til [email protected] 12 vores magasin marts 2013

13 ansættelse på skinner: Velkommen i klubben tekst og foto Pernille Bonne Rasmussen Sundhed og Omsorg sluser hele tiden nye medarbejdere ind i organisationen, ikke mindst efter at rådmanden i januar ophævede ansættelsesstoppet. VORES har pustet støvet af manualen Ansættelse på skinner og kigget nærmere på, hvordan det er at være nyansat i Sundhed og Omsorg. Den ene arbejder med udsigt over Aarhus Bugt, Egå Marina og den skønne natur i det nordlige Aarhus. Den anden kan hver morgen lade sig betage af Arne Jacobsens arkitektur i den pulserende midtby. Den ene er dagligt personificeringen af begreberne besjæling og varme hænder, den anden må nøjes med at stikke en finger i jorden hist og pist, men fortæller til gengæld hele Sundhed og Omsorg og alle andre, der gider høre, om det. Den ene er Charlotte Olsen, 25, nyansat hjemmesygeplejerske på Lokalcenter Hjortshøj, den anden, det er mig; Pernille Bonne Rasmussen, 32, ny kommunikationsmedarbejder med storrumskontor på rådhuset. Lige i flæsket I lokalcentrets grå Suzuki Splash har vi sammen været en tur rundt i Hjortshøj og omegn for at prikke insulin i maveskind og lår, tilse sår og ikke mindst tale om, hvordan det er at være new kid on the block i Sundhed og Omsorg. Det viste sig, at vi, til for trods for vidt forskellige arbejdsområder, kunne trække flere paralleller i vores oplevelser med jobstart. For eksempel er vi begge blevet ansat på ikke opslåede stillinger i tidsbegrænsede ansættelser, Charlotte til og med september, jeg selv indtil nytår. Og ikke mindst er vi begge fra første dag blevet kastet lige ind i hvirvelstrømmen af arbejdsopgaver, nye kolleger og løbende introduktion. Ikke noget med lige at falde til og lære arbejdspladsen at kende først, men vi er helt enige om, at det faktisk er en fed fornemmelse: Der er vores magasin marts

14 Spørgejørgen. Hvordan logger jeg på pda en, hvor står kaffen, og hvad er det nu, mine nye kolleger hedder? Som nyansat har man mange spørgsmål, og noget af det vigtigste for en god start er, at de nye kolleger har tid og lyst til at hjælpe. Men jeg vil helst ikke forstyrre for meget, så jeg prøver at samle mine spørgsmål sammen og så stille dem på én gang, siger nyansat hjemmesygeplejerske Charlotte Olsen. Dén tager undertegnede, VORES udsendte og nyansatte medarbejder, til sig - når man sidder på fælleskontor er det så let lige at spørge ved siden af. Men fra nu af vil jeg samle spørgsmålene sammen og kun forstyrre en enkelt gang i timen brug for os og tillid til, at vi har kompetencerne i orden. På egne ben Godmorgen Anna Margrethe, det er hjemmesygeplejersken. Jeg har lige taget en med, der skal følge mig i dag, jeg håber, det er okay? siger Charlotte Olsen, da vi træder ind i plejeboligen, der er dagens første stop. Skal jeg have to prik? Jamen, du vælger bare en delle, der er jo nok at tage af, smiler Anna Margrethe og trækker natblusen op over maveskindet. Hun er nu ikke nogen stor dame, men lidt blød hud på hver side af maven er der da, og hun får sin insulin. Charlotte Olsen konverserer lidt, justerer indholdet i doseringsæsken efter lægens anvisning, ønsker god dag og på gensyn og bevæger sig ud i den bidende februarfrost med mig i hælene. Da hun 26. november startede på sit nye job, var det hende, der fulgte i hælene på en kollega. Men kun i to dage, så var det ud på egne ben. Jeg selv startede 1. februar og havde en hel uge som føl, så var jeg kørt i stilling. Første gang, jeg skulle rundt alene, havde jeg det sådan, du ved, siger hun og laver en højlydt synkebevægelse og forklarer: Det er et år siden, jeg blev færdiguddannet, men jeg har arbejdet som stewardesse, indtil jeg fik jobbet her. Så det var faktisk først, da jeg sad i bilen alene, at jeg følte, at nu var jeg rigtig sygeplejerske. Det var fedt, men også hårdt. Og jeg var fandme træt den første måned! Er jeg god nok? HTC-mobilen ringer, og Charlotte Olsen jonglerer hjemmevant rundt med medicinske termer og får lægesekretæren i den anden ende hjulpet videre. Som en ekstra tjans i dag har hun vagttelefonen med på ruten. Vi holder på p-pladsen foran et privat hjem, hvis beboer, en ældre herre, i en periode har aflyst aftaler med både sundhedshus og egen læge og ikke har lukket op for hjemmeplejen. I starten var der dage, hvor jeg tænkte: Kan jeg overhovedet finde ud af det her?, siger hun, nu hvor hun igen står i en ikke-planlagt situation og skal træffe en beslutning. Jeg nikker genkendende, for jeg kan godt huske fornemmelsen fra dengang, jeg selv var nyuddannet og startede på mit første job. To jobskift senere er jeg ikke stødt på følelsen, og ifølge teamleder Kirsten Obling, behøver Charlotte Olsen nu heller ikke bekymre sig. Vi havde akut brug for en ny kollega og fornemmede ved samtalen, at hun kunne noget. Så vi valgte at satse, fortæller Kirsten Obling, da jeg efter hjemmebesøgene passer hende op mellem to møder for at tale ansættelse på skinner. Ikke efter bogen, men alligevel på skinner Kirsten Obling var selv med i processen omkring dokumentet Ansættelse på skinners tilblivelse, og bladrer den gerne igennem forud for en ansættelse, men følger den ikke slavisk. 14 vores magasin marts 2013

15 Ansættelse på skinner Ansættelse på skinner er en håndbog for ansættelse af nye medarbejdere, komplet med skabelon for tidsplan og opgavefordeling, interviewguide til den gode ansættelsesprocedure mm. Du finder guiden på Sundhed og Omsorgs medarbejderportal. Selvom Charlotte er ny i jobbet, jonglerer hun alligevel hjemmevant rundt i de medicinske termer, da telefonen ringer. Den er god som guideline, og vi har da også faste procedurer, vi plejer at følge, siger Kirsten Obling, der udover få faste stillinger ansætter mange vikarer, som f.eks. Charlotte Olsen. På det oplagte spørgsmål; kører jeres ansættelser så på skinner? svarer hun: Det synes jeg. Men vi undersøger i øjeblikket, hvilke informationer vikarer, der f.eks. skal være her tre måneder, egentlig har brug for, siger hun. Mens vi taler, kigger Charlotte Olsen forbi Kirsten Obling, for lige at vende situationen omkring den ældre herre, der ikke lukkede op. Hun har forsøgt at ringe til ham, og har dernæst kontaktet hans egen læge, og vil lige sikre sig, at hun ikke har overset noget. Det illustrerer meget godt, hvad det er nye medarbejdere især har brug for, og understreger en pointe, Charlotte Olsen tidligere selv har nævnt for mig: Det vigtigste som nyansat er, at man kan spørge sine kolleger og sin leder til råds og få hjælp, når man har brug for det. Jeg nikker genkendende. Selvfølgelig er der nogle formelle rammer, der skal holdes ved en ansættelse, og det er rigtig skønt med blomster på bordet og at it- og andet udstyr er klar-parat-til-start. Men det afgørende for en ansættelse på skinner er hjælpsomhed og åbne arme. n vores magasin marts

16 Gratis kurser på Folkeuniversitetet: et tilbud blive kl Folkeuniversitetet? Er det ikke noget med nogle kloge universitetsfolk, der står og holder foredrag om emner og i et sprog, som almindelige mennesker ikke kan forstå? Jo. Og nej. Underviserne kommer mestendels fra universitetsverdenen, og kloge dét er de. Men de kurser, som ansatte i Sundhed og Omsorg kan deltage gratis i, er nøje udvalgt, så de har interesse for og er relevante for medarbejdernes daglige arbejde. Et kursus består typisk af fem aftener, hvor forskellige fagfolk holder oplæg om emnet ud fra forskellige vinkler. I den sæson, der er i gang lige nu, bydes der på kurser og foredrag inden for organisation, ledelse og kommunikation, psykologi, sundhed og pædagogik, samfundsvidenskab, naturvidenskab og religion og filosofi. VORES har spurgte to ansatte, der deltog i efterårets kurser, om hvad de fik ud af det. n Deltager: Lone Krogh- Hansen, sosu-hjælper, arbejdsmiljørepræsentant på Lokalcenter Næshøj/Søholm. Kursus: God arbejdslyst! Underemner: Positiv psykologi på arbejdet, HRs rolle, Læring på arbejdspladsen, Stress, Job og krop, Balance mellem arbejdsliv og privatliv. Man bliver jo ikke dummere af det! Jeg valgte kurset om arbejdslyst fordi jeg tænkte at jeg kunne bruge det som arbejdsmiljørepræsentant. De første foredrag var de bedste, navnlig det om positiv psykologi på arbejdet. Det handlede om at alle ikke skal være gode til alt. Man skal fokusere på det, den enkelte har interesse i, så alle gør det de er bedst til. Jeg vil så sige at de sidste oplæg blev lidt for kinesiske for min smag. Meget af det, vi hørte om, vidste jeg noget om i forvejen, fx om stress, men man bliver jo ikke dummere af at høre tingene igen, på en ny måde. For nogle år siden gik jeg på en kursus om kulturen i de arabiske lande, og det var virkelig interessant og brugbart, også i mit arbejde. Kursus: Mindfulness Underemner: Introduktion til mindfulness, Mindfulness-baseret terapi til angst og depression, Om mindfulness i idræt, kampsport og dans, Mindfulness i hjernen, Mindfulness og arbejdsliv, Mindfulness i mødet med moderniteten: buddhisme, videnskab og wellness, Perspektiver på praktisk anvendelse. Det var lige mig! Deltager: Marianne Kousgaard Madsen, sosu-hjælper på Lokalcenter Carl Blochs Gade. Jeg syntes det var meget spændende, og noget som jeg kan bruge både i arbejdet og personligt. Mindfulness er jo meget oppe i tiden. Noget af det er gammelkendt, men der er også meget nyt, og det kan virkelig bruges. Specielt det der handlede om stress og depression var meget interessant. Jeg har også lært at meditere! Det begyndte vi hver aften med og jeg var da lidt skeptisk over det for i starten, men jeg blev hurtigt overbevist om at det var godt, og nu bruger jeg det faktisk hver dag. Jeg lokkede en kollega med, og det var rart at vi var to, så vi kunne snakke om det vi havde lært. Jeg synes niveauet var passende og ikke for højttravende. Jeg kunne i hvert fald uden videre forstå hvad der blev sagt! Så jeg har meldt mig til en nyt kursus her i foråret for egen regning. 16 vores magasin marts 2013

17 om at ogere Mange ansatte i Sundhed og Omsorg bruger tilbuddet om at deltage gratis på udvalgte kurser på Folkeuniversitetet. VORES har talt med to af dem. Fakta To gange om året udbyder Sundhed og Omsorg, i samarbejde med Folkeuniversitetet, en række gratis kurser til medarbejderne. Man kan melde sig til ét kursus. Sundhed og Omsorg dækker hele kursusafgiften. Når tilmeldingsfristerne nærmer sig, sendes der information og materiale ud til arbejdspladserne. Af de kurser, som Folkeuniversitetet og Sundhed og Omsorg tilbyder medarbejderne her i foråret, er Mindfulness det helt store trækplaster. Af andre populære kurser kan nævnes God arbejdslyst, Læringsstile og Den nødvendige samtale i parforholdet. 24 timers-reglen gælder nu for alle klager Fra 1. marts skal alle borgere, der klager over Sundhed og Omsorg, have svar inden for 24 timer. Siden 1. november er 24 timers-reglen blevet brugt ved klager, der er stilet til rådmanden eller direktøren, men nu udvides ordningen til alle skriftlige kla-ger. Reglen betyder ikke, at klagerne skal være behandlet inden for 24 timer, men at borgeren skal være blevet kontaktet af Sundhed og Omsorg omkring klagen. Kontakten vil typisk foregå pr. telefon eller . Reglen gælder heller ikke i weekenden og på helligdage. Klager, der modtages der eller om Giv lokalcentret besjæling med besøgshunde Har hunde en sjæl? Det spørgsmål har teologer og andre kloge hoveder gennem tiderne brugt meget energi på at diskutere. Derimod er det ikke til diskussion, at hunde har en positiv effekt på besjælingen af lokalcentre og plejeboliger. Trygfonden har gennem tre år kørt et projekt med besøgshunde, som lokalcentrene kan til-melde sig. De positive effekter har hurtigt vist sig: mere liv og besjæling i plejeboligerne og mere livskvalitet og bedre helbred hos beboerne samt større arbejdsglæde hos medarbejder-ne. Trygfonden udvælger og godkender hundene og deres ejere og koordinerer med fredagen, besvares inden 24 timer efter, at en hverdag er påbegyndt. Skulle det kikse en enkelt gang, bliver medarbejderne ikke fyret af den grund. Som rådmand Thomas Medom udtrykker det: Vi har nok tidstyranni i den offentlige sektor, så vi står ikke og tager tid, men logikken er, at det giver så god mening, at man ikke kan lade være med at handle hurtigt. Vil du vide mere om 24 timers-reglen? Så mail eller ring til Søren Sørensen, HR: eller Karen Meisner Christensen, HR: plejeenhederne. Trygfondens forskere indsamler og formidler også data om besøgene, så erfaringerne kan videreføres og bredes ud. Det er gratis for såvel hundeejere som lokalcentre at deltage i projektet. Trygfonden anbefaler, at man etablerer en frivillig organisering lokalt på hvert lokalcenter. Hvis du mener at en eller flere beboere på det lokalcenter, hvor du arbejder, kan have glæde af en besøgshund, så snak med din teamleder om det. I kan finde ud af mere om mulighederne samt tilmelde jer ordningen på vores magasin marts

18 Kick-off på soci tekst ingrid terkelsen Torsdag 7. februar blev arbejdet med Social Kapital for alvor skudt i gang i Sundhed og Omsorg. HovedMedUdvalget, det Fælles Arbejdsmiljøudvalg (FAMU), områdechefer, fællestillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøkonsulenter deltog i et kick-off arrangement på Lokalcenter Skåde. Formålet var dels at få fælles forståelse for hvad Social Kapital egentlig er, samt at drøfte, hvordan den kan rulles ud i Sundhed og Omsorg. Hvad er Social Kapital? En virksomheds Sociale Kapital er den egenskab der sikrer at ledelse og medarbejdere i fællesskab kan løse virksomhedens kerneopgave den ydelse eller det produkt som er grundlaget for virksomheden. Det forudsætter at ledelse og medarbejdere kan samarbejde, og at deres samarbejde er baseret på en stor grad af tillid og retfærdighed. De tre begreber tillid, retfærdighed og samarbejde bliver også kaldt De Tre Diamanter og er omdrejningspunkter i en positiv Social Kapital. Social Kapital er ikke et særligt projekt, som sættes i gang på en arbejdsplads. Social Kapital er noget der i forvejen praktiseres dagligt på alle arbejdspladser. Men ved at sætte fokus på den kan man højne kvaliteten af den. n samarbej De seks regler for en retfærdig proces Konsistens: De samme procedurer skal bruges over for alle ansatte. Upersonlighed: Ledernes personlige interesser skal ikke have indflydelse på processen. Beslutningsgrundlag: Beslutningerne skal være baseret på pålidelige og relevante informationer. Ankemulighed: Der skal være mulighed for at unfair og forkerte beslutninger omgøres. Repræsentation: Alle berørte parter skal involveres og høres i processen. Etik: Processen skal finde sted i overensstemmelse med fundamentale etiske principper. retfærdighed kerneop 18 vores magasin marts 2013 Det handler om, at arbejdsopgaver, løn, forfremmelser og anerkendelse bliver fordelt på en retfærdig måde. Det handler om, at ingen bliver favoriseret, og at alle bliver behandlet med respekt og værdighed. Og det handler om, at der er gennemsigtighed i forhold til beslutningsprocesserne på arbejdspladserne. Tingene skal gå ordentligt for sig.

19 al kapital dsevne Det betyder ganske enkelt, at ledelse og medarbejdere skal kunne samarbejde effektivt om kerneopgaverne - på tværs af fagområder. De seks guldkorn vejen til arbejdstilfredshed Høj indflydelse: hvordan arbejdet udføres, pauser, hvem man arbejder sammen med etc. Højt niveau af mening: formål med arbejdet, sammenhæng med andres indsats, kvalitet God forudsigelighed: relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder God social støtte: praktisk og følelsesmæssig støtte fra kolleger og ledere Retfærdig belønning: anerkendelse, karriere, løn Passende krav: kvantitative, følelsesmæssige, sociale gaver Sådan opbygger du tillid Tillid opbygges ved at du er troværdig: De ting du gør, er til at gennemskue og forklare Du gør hvad du siger og siger hvad du gør Du viser andre tillid ved at give dem kompetence Du tager andres synspunkter seriøst tillid Vi skal være tillidsvækkende man skal kunne stole på, at vi gør det vi siger, og siger det vi gør. Og vi skal vise andre tillid fx skal ledelsen have tillid til at medarbejderne kan og vil løse deres arbejdsopgaver så godt de formår det. Tillid betyder kort og godt, at vi kan regne med hinanden. vores magasin marts

20 praktikvejledning Professionel praktikvejledning Tekst Trine Krogh Pedersen, udviklingskonsulent Personaleudvikling Foto Lars Aarø SOSU-elever skal kompetencemæssigt kunne matche komplekse opgaver nu og fremover. Her er praktikvejledernes indsats afgørende. Professionaliseringen af vejlederfunktionen giver nye muligheder for kompetenceudvikling og stiller også nye krav til vejledernes udvikling. Færre vejledere, flere elever Sundhed og Omsorg har effektiviseret organiseringen af praktikvejledningen. Fremover vil der være færre vejledere, og den enkelte vejleder vil have flere elever ad gangen. Funktionen som praktikvejleder er blevet en del af et job med en fastlagt jobprofil, der skal søges. Med denne form vil vejlederen varetage funktionen kontinuerligt. Stillingen som praktikvejleder skal være attraktiv og fastholde de dygtige vejledere og åbne op for nye muligheder for en praktikvejlederkarriere. Kompetenceudviklingsforløb SOSU-elever skal kompetencemæssigt kunne matche komplekse opgaver nu og fremover. Her er praktikvejledernes indsats afgørende. Professionaliseringen af vejlederfunktionen giver nye muligheder for kompetenceudvikling og stiller også nye krav til vejledernes udvikling. En del af kompetenceudviklingen består i at alle Sundhed og Omsorgs praktikvejledere skal gennemføre en efteruddannelse. Kompetenceudviklingen sætter fokus på: Den professionelle vejleder, pædagogik, læringsstile, vejledningstilgang, kommunikation og feedback samt dokumentation og refleksion. Klare rammer og kvalitetsaftale Omdrejningspunktet for den nye organisering er også klare rammer for vejledningsopgaven. Der er vedtaget en kvalitetsaftale, der fastsætter fælles ret- 20 vores magasin marts 2013

21 af SOSU-elever Vigtigt løft til SOSUuddannelserne Tekst Ingrid Terkelsen Den 1. februar er en ny organisering af praktikvejledningen af SOSU-elever trådt i kraft i Sundhed og Omsorg. Med den nye organisering er der ændret på både struktur og indhold. Antallet af vejledere er reduceret fra ca. 450 til 180, og det nye vejlederkorps er sammensat af gamle såvel som nye vejledere. ningslinjer for vejledernes tidsforbrug til forberedelse, vejledning, samtaler, følgeskab og kompetenceudvikling. Ledernes opbakning Kompetenceudviklingen kan ikke stå alene. Involvering af og opbakning fra vejledernes nærmeste ledere er afgørende for, at der udvikles et professionelt læringsmiljø for SOSU-elever. Det er derfor vigtigt, at vejledernes ledere skaber sammenhængskraft mellem praktikvejledernes efteruddannelse og rammerne for vejlederne i den daglige arbejdsdag. Godt fra start Som en del af uddannelsesstrategien i Sundhed og Omsorg er der nedsat et uddannelsesudvalg. Udvalget står blandt andet for implementeringen af den nye organisering af praktikvejledere. På uddannelsesudvalgsmødet den 5. februar 2013 lød meldingen: Vi er godt i gang rundt omkring. Og allerede nu viser erfaringerne, at den nye organisering af vejlederne fremmer flowet i kommunikationen. Det giver samtidig helt nye muligheder for netværksmøder, sparring og supervision. Hanne Bjerre, uddannelsesansvarlig i område Marselisborg, beskriver en fornyet energi i vej-lederkorpset. Flere vejledere eksperimenterer med vejledningsmetoden - før under efter vejledning der nu er fastsat som fælles standard i kvalitetsaftalen. I område Marselisborg er de gået fra 40 til 27 vejledere. Det vil sige gennemsnitligt to vejledere per team. Alligevel har det krævet en indsats at få vejlederstillingerne besat, ikke kun i Område Marselisborg, men i alle områderne. Ifølge Hanne Bjerre er en af årsagerne, at vejledningsopgaven tidligere ikke har været anerkendt på lige fod med andre opgaver. Den nye kvalitetsaftale om SOSU-elevers praktikforløb skal understøtte en prioritering og anerkendelse af vejledningsopgaven. n SOSU-uddannelserne er blevet opdateret, så deres indhold nu bedre matcher de kompetencekrav, som færdiguddannede SOSUmedarbejdere møder på arbejdsmarkedet. Baggrunden for revisionen er, at social- og sundhedsuddannelserne stort set har været uændrede siden I de forløbne 10 år er der sket vigtige ændringer i de opgaver, som social- og sundhedsuddannede skal løse. Fx: øget fokus på rehabilitering øget brug af velfærdsteknologi tværsektorielle patientforløb og øget dokumentation De ændrede SOSU-uddannelser indeholder nye områdefag og nye valgfri specialefag, og praktikmålene er reviderede. Dette giver uddannelserne en ny faglig profil, der er i overensstemmelse med kompetencebehovene på arbejdsmarkedet. Ændringerne indebærer konkret, at der i uddannelsen fx er mere fokus på rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Grundfagene er uændrede, og ændringerne berører ikke uddannelsens struktur og varighed. Ændringerne er trådt i kraft i januar 2013, og i marts 2013 kommer de første elever under den ændrede uddannelse i praktik i Sundhed og Omsorg. Når det handler om SOSU-elevers praktik i Sundhed og Omsorg, er praktikvejledere, teamledere og ud-dannelsesansvarlige nøglepersoner. For Sundhed og Omsorg er det målet, at uddannelsesopgaven løses professionelt, og derfor skal de involverede have kendskab til uddannelserne. De uddannelsesansvarlige på elevområdet er informeret om ændringerne, og I den kommende tid inviteres praktikvejledere til møder, hvor SOSU-skolen kommer og informerer om ændringerne. Ændringerne har sit grundlag i en ny bekendtgørelse udsendt af Ministeriet for Børn og Undervisning og en ny uddannelsesordning udsendt af Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og socialog sundhedsuddannelsen (som består af repræsentanter KL, Danske Regioner, faglige organisationer og elever). vores magasin marts

22 praktikvejledning Praktikvejleder: Det er en luksus Fakta Pr. 1. februar 2013 trådte en ny organisering af praktikvejledningen af sosu-elever i kraft. Den nye organisering betyder at praktikvejlederen har vejlederfunktionen som en fast del at sit job fire timer per elev per uge. Samtidig skal praktikvejlederne vejlede flere elever ad gangen end de gør i dag, hvilket betyder at der fremover vil være færre vejledere. Formålet er at gøre praktikvejledningen bedre og mere professionel. Et kompetenceudviklingsforløb for praktikvejledere starter op i foråret at have tiden til at vejlede Mere struktureret vejledning skal give sosu-eleverne bedre praktiktid og dermed bedre uddannelse Tekst ingrid terkelsen foto Lars Aarø måtte vi nærmest slås for at få tiden til at vejlede sosupraktikanterne, så det er vir- Før kelig en luksus at det nu er en del af jobbet. Helle Torp Lundfeldt, sosu-hjælper i plejeboligerne på Vidtskuevej i Viby, har været praktikvejleder i 17 år, men først nu, efter at den nye organisering af praktikvejledningen er trådt i kraft og taget i brug, oplever hun at opgaven bliver ordentligt værdsat. Tidligere var vi fire-fem kolleger, der mere eller mindre kollektivt tog os af eleverne. Nu er vi kun to, men Det var meget mindre organiseret end nu, hvor vi er to der har praktikvejledningen som en del af jobbet og der er en fast procedure for hvad vi skal gøre. Lige nu er Helle Torp Lundfelt vejleder for tre sosu-elever, og det bruger hun 12 af arbejdsugens timer på fire timer per elev. Meget af tiden går med at følge elevernes arbejde, helt bogstaveligt: Mesterlære Jeg går med dem rundt og ser hvad de laver og hvordan de udfører opgaverne. Rigtig mesterlære! Jeg ser fejlene, men også alle de gode ting, og det arbejder vi så videre med. Vi skal gå med førstepraktik-eleverne to timer per uge, men det gjorde vi ikke altid førhen. Desuden har vi indført daglige morgenmøder med eleverne ti minutter, hvor vi hører om deres mål for dagen. Det kan fx være at arbejde mere med computeren, at undersøge om en beboer skal have støttestrømper hvad som helst, der har med jobbet at gøre. Og så slutter vi arbejdsdagen af med at mødes igen og høre om de har nået deres mål. Eleverne har studietid en halv time hver dag, hvor de sidder for sig 22 vores magasin marts 2013

23 Bahar Zakeri er en af de tre sosu-elever, som Helle Torp Lundfelt lige nu er praktikvejleder for. Jeg har været i praktik før, på et andet lokalcenter, under den gamle ordning, og det er meget anderledes nu end før. Vi får bedre vejledning, og det er dejligt at Helle bruger så meget tid på os og går med os rundt og ser hvad vi laver. Jeg har lært mange ting her, siger Bahar Zakeri (tv). selv og arbejder med studierelevante ting, og der stikker jeg også lige hovedet ind og ser hvordan det går. Helle Torp Lundfelt oplever at hun har meget mere kontakt med Jeg ved hvad de har af ideer, hvad de oplever og gør sig af tanker og hvad de måske går og tumler med. Jeg kan selvfølgelig heller ikke undgå at forholde mig til deres personlige problemer, selv om jeg prøver at lade være med at involvere mig for meget, hvis det ikke er noget, jeg kan gøre noget ved. Helle Torp Lundfelt får også selv meget ud af at være praktikvejleder. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker, og jeg synes det er fantastisk at starte helt fra bunden med en ny elev og så bevæge sig opad derfra. Jeg kan dele ud af min erfaring og viden, men jeg synes også at jeg selv lærer noget hver eneste dag. Og noget helt andet er at jeg også kan mærke på mit helbred at jeg har 12 timers fysisk arbejde mindre per uge. Tid til forberedelse Med i de 12 timer er tid til forberedelse. Førhen sad vi tit derhjemme om aftenen og forberedte os til møder og andre aktiviteter med eleverne. Nu kan vi gøre det i arbejdstiden, med god samvittighed, og det er bare dejligt! I det hele taget oplever jeg at vores indsats bliver anerkendt og respekteret af vores kolleger og af ledelsen. Der er fuld accept af at praktikvejledningen er en del af vores arbejde. De fire timers vejledning per elev per uge er nok, vurderer Helle Torp Lundfelt. Nogle kræver lidt mere, men det regulerer vi selv. Og vi skal ikke være fuldtids praktikvejledere. Vi skal stadigvæk have tid til at arbejde i plejen ellers kan vi jo ikke vejlede eleverne! n vores magasin marts

24 Livsmod gennem højre storetå Ud af Sundhed og Omsorgs cirka medarbejdere syner tre ergoterapeuter ikke af meget. Men for de mennesker, der kommer ind ad døren hos de tre kvinder fra kommunikationsteamet på Center for Syn og Hjælpemidler, åbner mødet ofte en dør til en helt ny verden. tekst og foto Pernille Bonne Rasmussen En mand, der kommunikerede kun ved hjælp af sin højre storetå. En 12-årig, der efter en barndom uden stemme selv kunne bede om en cola. Ordblinde, der får mulighed for at maile, sms e og læse nyheder og ikke mindst kvinden, der fik en øjenstyret computer efter i mange år at have styret mus og tastatur med sin næsetip. De gode fortællinger står i kø, og ikke mindst derfor er ergoterapeuterne Elsebeth Holm, Ella Krogh Pytlich og Anette Ruge Thomsen vilde med deres arbejde. Det er fantastisk at opleve, hvad det giver det enkelte menneske. Det synes jeg stadig, siger Ella Krogh Pytlich, der har snart 40 år som ergoterapeut på bagen. Tænke og forstå, men hjælp til at læse og tale Trekløveret Pytlich, Holm og Thomsen er et af otte specialteams på Center for Syn og Hjælpemidler, som holder til i bygning 11 på det gamle Marselisborg Hospital huset lige ved siden af varmtvandsbassinet. Tilsammen udgør de centrets kommunikationsteam, hvilket betyder, at de afprøver, implementerer, rådgiver om og bevilger hjælpemidler til mennesker med forskellige kommunikationsbehov. Og her taler vi ikke om hjælp til retskrivning og kommatering, men om mennesker med alvorlige kommunikationsproblemer som f.eks. spastisk lammede, der til trods for masser af tankeaktivitet ikke har et talesprog at udtrykke sig gennem, mennesker, der pga. hjerneblødninger eller ulykker har mistet førligheden og/eller evnen til at tale, eller svært ordblinde, der dagligt møder store udfordringer, fordi de hverken kan læse mails, manualer eller vejskilte. En talende tå En patientgruppe, de tre ergoterapeuter ofte er i kontakt med, er patienter med ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) en nervesygdom, der i løbet af få år gradvist svækker musklerne, så kroppen til sidst er helt lam. På spørgsmålet om hvilke skæbner, der har gjort mest indtryk, falder talen bl.a. på én bestemt herre. 24 vores magasin marts 2013

25 De tre ergoterapeuter i kommunikationsteamet på Center for Syn og Hjælpemidler, Anette Ruge Thomsen (tv), Ella Krogh Pytlich (i midten) og Elsebeth Holm (th) har set lidt af hvert. Mennesker uden et sprog og uden kendskab til den hjælp, der faktisk er at hente, tyer nogle gange selv til overraskende løsninger. Der kom en dag en dame ind ad døren, helt rund i ryggen og noget slidt på næsen. Det viste sig, at hun i mange år havde kommunikeret ved hjælp af en computer, men da hun ikke kunne bruge sine hænder, så brugte hun i stedet næsen til at taste med og til at klikke på musen. Det fungerede for hende, men var selvfølgelig ikke den bedste løsning, siger Elsebeth Holm og fortæller, at damen i stedet fik en løsning med skærmtastatur, special-joystick og enkeltkontakt, så hun kunne skåne ryg og næse. Talen er noget af det første, man mister, fortæller Anette Ruge Thomsen; så når man er et aktivt menneske med en stor familie, og et stort behov for at kommunikere, er det selvfølgelig utroligt hårdt at miste den evne. ALS er en hurtigt fremadskridende sygdom, der betyder, at hjælpemidlerne løbende må skiftes ud, efterhånden som personen mister flere og flere funktioner efter talen er det typisk bevægelsesfriheden i armene, der ryger. Til gengæld forbliver hjerne, syn og øvrige sanser ofte intakte, hvilket betyder, at personen, som sygdommen skrider frem, bliver kapslet mere og mere ind i en skal, hvor man godt kan opleve og forstå, hvad der foregår omkring én, men ikke kan reagere. Der er dog, heldigvis, et lille men. Der er næsten altid en eller anden del af kroppen, personen bliver ved med at have kontrol over, og så gælder det for os om at finde ud af, hvilken, supplerer Elsebeth Holm. For den omtalte mand skred sygdommen meget hurtigt frem og lammede i hans tilfælde også synsnerven, så han hurtigt blev afskåret fra muligheden for at kommunikere ved hjælp af den tale-tavle, der var hans første hjælpemiddel. Men ergoterapeuternes fysiologiske detektivarbejde viste, at han stadig selv kunne bestemme over én del af sin krop; højre storetå. Ved hjælp af en såkaldt enkeltkontakt og en computerskærm, hvor et program kørte alfabetet rundt i loop og læste bogstaverne højt, kunne han møjsommeligt stave sig gennem samtaler: Når markøren nåede til det næste bogstav i det ord, han ville sige, trykkede han med storetåen på kontakten og ventede så tålmodigt på, at computeren skulle nå frem til det næste bogstav. Det tog rigtig lang tid, men det var helt fantastisk at opleve det livsmod, den mulighed for at kommunikere gav ham, siger Anette Ruge Thomsen og fortæller, at sådan er det med mange af de personer, hun og de to kolleger arbejder med. Når alternativet er ingenting, gør selv den mindste smule kommunikation en verden til forskel. vores magasin marts

26 Det ender altid med en øjenstyret På spørgsmålet om, hvilket hjælpemiddel der er det mest fascinerende, er de tre ergoterapeuter helt enige. For nok er det smart, at man med tablet-pc er og smartphones i dag kan have taletavler og andre redskaber samlet i ét og samtidig spare dyre talesynteser og komplicerede hjælpemidler væk, men den vigtigste milepæl er stadig den øjenstyrede computer. For personer med fremadskridende sygdomme, som f.eks. ALSpatienter, er den øjenstyrede computer ofte det sidste hjælpemiddel, fordi den kan bruges, når alle andre funktioner er lukket ned. En øjenstyret computer fungerer, kort fortalt, ved at to kameraer på computeren aflæser øjets bevægelser over en computerskærm. Når øjnene hviler et bestemt stykke tid på et element på skærmen, fungerer det som et klik med musen. Brugeren kan enten stave sig gennem en sætning ord for ord, eller vælge forudindstillede vendinger, beskeder, mm. Jeg vil gerne ha en cola! For en anden gruppe af personer, de spastisk lammede, kan en øjenstyret computer være døren til en verden, de hidtil har været låst ude fra. Elsebeth Holm fortæller om en dreng, født med spastiske lammelser og uden evnen til at tale. Hans forældre og andre pårørende fornemmede masser af spillopper og intellekt bag pandebenet, men manglede nøglen til at åbne op. Den kom i form af en øjenstyret computer, da han var 12 år gammel. Sidenhen skrev han bl.a. tale på den til forældrenes sølvbryllup, men den oplevelse, der gjorde størst indtryk, var en episode kort efter, at han havde lært at bruge computeren. Forældrene stod en varm sommerdag i køkkenet og talte om at drikke en kold øl, da der pludselig lød en stemme inde fra stuen: Jeg vil gerne have en cola! siger Elsebeth Holm med let computer-karikeret stemme. Det var et stort øjeblik for dem, tilføjer hun med et varmt smil. Helt almindelige ordblinde og autister De gode oplevelser betyder meget, men for Elsebeth Holm er selve teknologien og det at få det hele til at spille, også noget af det, der gør det sjovt at gå på arbejde. Og der er masser af andre, mere jordnære teknologier i huset. F.eks. dem, der hjælper autister med at strukturere og navigere i hverdagen, og oplæsnings- og skriveprogrammer, der klæder ordblinde på til at fungere i en verden af ord. Mange ordblinde har gået på kurser, hvor de har skullet lære at læse og skrive selv. Men er man stærkt ordblind, så nytter det altså ikke noget, understreger Elsebeth Holm og forklarer, at det for den ordblinde handler om at få løst et konkret problem, f.eks. at kunne læse og skrive s og få et hjælpemiddel, der kan skanne og oplæse indholdet af rudekuverter og andre papirer, så personen kan klare sig selv. I en digitaliseret verden er der heldigvis god hjælp at hente, og efterhånden er talesynteser og stemmegenkendelse en del af standardpakken i mange smartphones og tablets, lige som QR-koderne gør det overflødigt at kunne læse og huske en hjemmesidehenvisning. På den måde kan selv den mindste smule vejledning være nok til at ændre hele verden for den enkelte. Og for nu at vende tilbage til det første, så er det lige præcis det, der gør det fantastisk at gå på arbejde som Ella Krogh Pytlich formulerer det: Det er oplevelsen af, at man gør en forskel alle de her ting er jo hverdag for os, men for borgeren, der får hjælp, er det et mirakel. n Vi er et kommunalt tilbud til alle, hvilket betyder, at både personale, pårørende og den enkelte borger er velkommen. Det er meget forskelligt, hvem vi får ind ad døren. Nogle kommer ret sent i livet, og mange ved slet ikke, de kan henvende sig, fortæller Elsebeth Holm og Anette Ruge Thomsen. Sammen med Ella Krogh Pytlich, som er det tredje ben i kommunikationsteamet, holder de til helt oppe under loftet i Center for Syn og Hjælpemidler. I et lille kontor med skrå vægge og udsyn til lastbilerne på Marselis Boulevard tager de sig af store problemer for de mennesker, der finder vej til dem. 26 vores magasin marts 2013

27 CSH- Kommunikation Hvad: Rådgivning om kommunikationshjælpemidler Hvor: PP. Ørumsgade 11 (Marselisborg Hospital) For hvem: Fag- og privatpersoner i Aarhus Kommune Læs mere: aarhuskommune.dk/csh Teknologisk legeplads I lokalet ved siden af kontoret hober hjælpemidler og elektroniske dimser sig op. Det ser ikke umiddelbart ud af meget, men computere, kontakter, billedtavler, ipads osv. rummer store potentialer for mennesker, der ellers er afskåret fra kommunikation med omverdenen. Taletavler Taletavler og bliss-symboler findes både i fysisk og elektroniske udgaver og er uundværlige redskaber i kommunikationen med f.eks. spastisk lammede uden et talesprog. Øjenstyret computer Som med mange andre kommunikationshjælpemidler tager det tid at vælge symboler og stave sig igennem sit budskab, men systemet virker upåklageligt. Vi havde en meget spastisk borger uden talesprog, der efter mange år med pandepind og Lightwriter (en pind påmonteret en hjelm til at taste på lille computer med, red.) havde fået slidgigt og skiftede til en øjenstyret computer. Det var en stor lettelse for ham, men som han sagde, så fungerede det ikke ret godt, når han skulle skændes med sin kone, for så går det for langsomt. Lightwriter I dag kan man få rigtig mange apps til tablet-pc ere og smartphones, som gradvist erstatter nogle af tidligere hjælpemidler, men ellers har f.eks. ALS-patienter typisk startet med en Lightwriter; en lille computer, der kan læse dét op, man skriver, forklarer Elsebeth Holm. Enkelt-kontakt En enkelt-kontakt er, som navnet antyder, ret enkel. Men anvendelsesmulighederne er mange. Knappen kan f.eks. monteres på kørestole og sættes lige præcis der, hvor det giver mest mening. En spastisk lammet, der kun kan styre hovedet, kan f.eks. have den monteret på stolens hovedgærde, så han kan trykke med hovedet, når han vil udtrykke noget. Knappen kan kobles til computere og frembringe en simpel lyd eller bruges mere avanceret til at udtrykke budskaber. vores magasin marts

28 arbejdsmiljø Dårlig hygiejne giver sygedage Er du selv herre over dit sygefravær? Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne er dårlig hygiejne årsag til langt over en million sygedage. Så hvis du vil gøre noget aktivt for ikke at blive en del af den statistik, så prøv at følge disse gode råd: Vask hænder: Før du spiser, efter toiletbesøg og når du har nyst i hænderne eller pudset næ-se. Brug håndsprit til desinfektion af hænderne: Når du ikke kan komme til at vaske hænder men ikke som erstatning for håndvask efter toiletbesøg. Rengør tastatur, skrivebord og telefon: Det skal gøres jævnligt, da berøring ofte er årsag til smitte. Det er ekstra vigtigt, hvis du deler kontorfaciliteter med kolleger. Lad være med at nyse, hoste og pudse næse ud i luften: Det foregår i et engangslomme-tørklæde, som smides i skraldespanden efter brug. I en snæver vending kan man nyse ind i albueleddet eller overarmen, så smitten ikke stryger gennem lokalet. Ryd op: Mange kontorer har programlagt rengøring. Find ud af hvornår og sørg for at rydde op på skrivebordet, så der kan blive gjort rent. Sortér affaldet og stil evt. bord og stol som aftalt med rengøringspersonalet. Skyl frugten: Har I en frugtordning, så skyl frugten inden du spiser den. Luft ud: Det er godt at få luftet ud, og det gøres mest effektivt og energivenligt ved at skabe kortvarigt gennemtræk. Bliv hjemme: Hvis du alligevel skulle blive syg, fx med influenza eller diarré, så skån dine kolleger for smitte og meld dig syg. Kilde: Rådet for Bedre Hygiejne Mål for arbejdsmiljø-arbejdet I Sundhed og Omsorg er der overordnede mål for arbejdsmiljø-arbejdet inden for arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, ergonomi og indeklima. Det betyder, at alle indsatser på arbejdsmiljøområdet kan ses som et bidrag til at nå de overordnede mål for hele organisationen. For eksempel er trivselsundersøgelsen og den efterfølgende opfølgning indsatser, som skal bidrage til målene vedrørende det psykiske arbejdsmiljø RisiKort er en måde at skærpe den daglige opmærksomhed på at reducere antallet af ulykker Projektet Et sundt liv i ældreplejen har blandt andet fokus på ergonomi Indsatser vedrørende passiv rygning skal bidrage til at nå målene for indeklima Svar på quizzen side 2 A: En pincet B: En kanylebeholder 28 vores magasin marts 2013

29 sundhed Er du en af dem? I starten af februar landede et spørgeskema om sundhed og livsstil i postkassen hos aarhusianere. Er du selv en af dem, pårørende - eller kommer du måske hos en borger som har modtaget skemaet? Læs mere om undersøgelsen på og på tekst Helle Erenbjerg Lige nu gennemføres den landsdækkende sundhedsundersøgelse Hvordan har du det?, hvor tilsammen danskere bliver spurgt om motionsvaner, stress, alkohol og rygning. Undersøgelsen, der er den største af sin art, er helt unik, fordi så mange borgere har mulighed for at deltage: Vi skal bruge besvarelserne til at planlægge sundhedsindsatser i kommunen, siger sundhedskonsulent i Aarhus Kommune Jes Bak Sørensen og understreger at undersøgelsen ikke kun handler om sygdom, men også om sundhed og trivsel, og jo flere besvarelser der kommer ind, jo bedre indblik giver det i aarhusianernes sundhed: Informationerne er meget vigtige, fordi de giver os mulighed for at danne et billede af hvordan udvikling af sygdomme hænger sammen med levevilkår, livsstil og trivsel, siger Jes Bak Sørensen. Jeg er for gammel til sådan noget Måske kommer du hos en borger der har modtaget skemaet, og her er det vigtigt at understrege at der er brug for svar fra borgere i alle aldersklasser: Vi laver en undersøgelse af alle danskeres sundhed fra 16 år og helt til den ældste borger i landet. Netop fra de ældre er der meget at lære når det drejer sig om forholdet mellem alder og helbred. Og selvfølgelig kan det også være interessant at høre hvordan det er lykkedes folk at blive så gamle, siger Jes Bak Sørensen, og fortsætter: Vi er dybt afhængige af at flest mulige svarer på undersøgelsen, sådan at vi får det bedste grundlag for at lave målrettede sundhedstilbud til borgerne. I forbindelse med undersøgelsen har Sundhed og Omsorg også bedt Region Midtjylland om ekstra grundigt at undersøge sundhedstilstanden hos borgerne i byens socialt udfordrede boligområder. n Vægtstop - 18 fortællinger om at tage små skridt Trænger du og dit team til inspiration og gode råd til vægttab, så er der måske hjælp at hente i bogen Små Skridt, hvor 18 voksne fortæller deres historie om hvordan de har prøvet at tabe sig. Fælles for dem er at de har brugt Små Skridt-metoden. Som går ud på at man laver små ændringer i sine nuværende spise-, drikke- og aktivitetsvaner. Ændringerne skal være så tilpas små og realistiske at man kan fortsætte med dem og gøre dem til nye, sunde vaner i sit liv. Historier-ne viser at der er mange forskellige veje til at tabe sig. Udfordringen er at finde lige netop den vej og de små skridt der passer bedst til den enkelte. I bogen kan du læse om de erfaringer som de 18 vægtstoppere har gjort undervejs. 18 fortællinger om at tage små skridt er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Du kan få mere at vide om sundhed og vægttab og se kommunens tilbud til dig på eller vores magasin marts

30 VORES bedste forside: Anette blev en klar vinder Tekst ingrid terkelsen forside thomas knoop 6% I sidste nummer af Vores bad vi, i anledning af at det var personalemagasin nr. 25, læserne om at vælge den bedste forside. Næsten hver fjerde af de afgivne stemmer 23,29 procent gik til forsiden fra februar 2009, hvor sosu-hjælper Anette Samuelsen hænger med hovedet nedad og bundne hænder. Blandt dem, der havde stemt på denne side, har vi udtrukket en vinder. Tillykke til sosu-hjælper Laila Mikkelsen fra Område Vest, som får et gavekort til en cafémiddag og en biograftur for to. På spørgsmålet om, hvorfor hun synes at lige netop dén forside er den bedste, siger Laila Mikkelsen: Den er anderledes og skiller sig klart ud fra resten. Man bliver nysgerrig på, hvad det handler om, når en person hænger med hovedet nedad og reb om hænderne. Billedet er ikke manipuleret i Photoshop eller på anden måde. Det er optaget i af fotograf Thomas Knoop i DGI-huset, 4% og modellen på billedet, sosu-hjælper Anette Samuelsen, hang vitterligt med hovedet nedad. Jeg kan faktisk ikke huske det hele fra den dag det skyldes muligvis alt det blod der løb til hovedet! Men jeg kan genkalde mig følelsen af at det var hårdt at hænge med hovedet nedad dels for mavemusklerne og dels for de efterhånden ret ømme knæhaser. Jeg var også skideræd, men alligevel modig, og fotografen havde da lagt en madras under mig, i tilfælde af at kræfterne 18% 23% november 2008: i pressens søgelys Februar 2009: kontrolfri zone 4% april 2009: når jobbet gør ondt december 2009: vores jul 7% 8% juni 2010: alkohol september 2010: heksejagt 14% 12% 4% marts 2011: overflødig december 2011: hva' så nord?! marts 2012: ledetråde version 2.0 november 2012: efter strejken 30 vores magasin marts 2013

31 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g a a r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e 2 slap op og jeg drattede ned. Men hvis jeg en gang slutter min karriere i MSO og skal finde noget nyt at brænde for, så bliver det nok ikke som stuntman ;-) Den næstbedste forside blev den fra marts 2012, hvor tre ansatte hejser Ledelse med vilje -fanen, og nummer tre blev september 2010, der handlede om tidstyranniet og heksejagten på de ansatte i ældreplejen. Vi siger tak til alle jer, der gav jeres besyv med i konkurrencen. n Fotograf Thomas Knoops billeder falder i Vores' læseres smag. Han har taget billedet til de tre mest populære forsider til personalebladet. Og så er det i øvrigt også ham, der har taget det dristige foto til forsiden af denne udgave af bladet. Kaare Viemose er fotografen bag nummer fire i afstemningen, hvor temaet var alkohol. M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g Å r h u s k o M M u n e 1 3 m a g a s i n m a r t s Portræt James Joynson side 4 arbejdsmiljøprojekt side 20 Tema ledetråde version 2.0 side 10 m a g a s i n s e p t e m b e r m a g a s i n f e b Portræt helle Matzen side 4 en værdig død side 24 Portræt Anette Samuelsen side 4 Vi besøger Danmarks største og mest moderne madhus... snart side 20 4 Billedserie dhl-stafet side 32 Tema Heksejagt m a g a s i n j u n i Vores sunde sider side 32 Tema Kontrolfri Zone Portræt rabiha el-jabri side 4 Chefer i praktik side 26 kvalitet uden kontrol side 24 Tema alkohol vores magasin marts

32 offentlig-privat samarbejde Planlægning, forbere sådan gør de i Ebeltoft Midt i september besluttede Aarhus Byråd at plejeboligerne på Bøgeskovhus i Viby fremover skal drives i samarbejde med en privat aktør i et såkaldt offentlig-privat samarbejde. Plejeboligerne Søhusparken i Ebeltoft har netop været igennem en lignende proces, som nogle af de første i Danmark. VORES har været i Ebeltoft for at høre om de erfaringer de har gjort undervejs. Søhusparken er flad. Én etage i brunlige mursten, omgivet af grønne plæner og mere eller mindre nyplantede træer. Ved hovedindgangen tager et par hvide børn, støbt i cement, imod de besøgende. Indenfor er der pastelfarvede vægge, hvide gardiner og grønne planter. Umiddelbart er det ikke til at se nogen forskel på plejeboligbyggeriet i den sydøstlige udkant af Ebeltoft og almindelige, kommunale plejeboliger. Men der ER forskel. Siden 1. februar i år er Søhusparken blevet drevet af det private firma Forenede Care, i et servicepartnerskab med Syddjurs Kommune. Forenede Care har stor erfaring med drift af plejeboliger og hjemmehjælp i Sverige, og er altså nu på vej ind i den danske plejesektor. Men hvorfor bevæge sig ind på et område hvor der slet ikke er tradition for privat drift? Forenede Care A/B har stor succes med at drive plejecentre i Sverige, så lederen af den danske afdeling, Forenede Care A/S, har længe gået og ventet på chancen for at prøve kræfter med et dansk plejecenter, forklarer regionschef i Forenede Care Pia Petersen. Det har været en spændende opgave, men også svær. Vi kendte jo ikke rigtigt noget til plejehjemsdrift i Danmark, så det krævede en stor research, før vi kunne afgive vores bud på driften. Men det lykkedes åbenbart for Forenede Care at ramme rigtigt. I hvert fald vandt de udbuddet af Søhusparken, i skarp konkurrence med tre andre ansøgere og med Søhusparken lige i haserne. Spændende og lærerigt Vi vandt ikke, men vi blev en flot nummer to! fastslår Lis Kjems, daglig leder af Søhusparken. Hun har været med hele vejen igennem udbud og indgåelse af servicepartnerskab, i Fire nøglepersoner i plejeboligerne Søhusparken i Ebeltoft fra venstre daglig leder Lis Kjems, regionschef i Forenede Care Pia Petersen, souschef i Søhusparken Bente Carlsen og sosu-assistent Sussi Hendriksen. 32 vores magasin marts 2013

33 delse, dialog 1. februar 2012 overtog Forenede Care driften af Søhusparken. Hvordan er det gået siden da? Alt i alt synes jeg det er gået godt; men der har da været nogle knaster på vejen, siger regionschef Pia Petersen fra Forenede Care. Nogle ting har overrasket os, for eksempel de offentlige overenskomster, som vi har overtaget og køtekst ingrid terkelsen foto brian rasmussen øvrigt sammen med langt de fleste af medarbejderne. Det har været rigtigt spændende og utroligt lærerigt. Vi fik stort fokus på vores faglighed, og vi blev også presset til at tænke nyt og anderledes, fordi det økonomiske aspekt nu vægtede meget. Og her bagefter er det vigtigt for os at vi ikke tabte på det faglige, men på økonomien. Forenede Care kom med et billigere tilbud. Og nok er læring og videndeling en vigtig del af projektet her men i bund og grund handler det om sparehensyn. Syddjurs Kommune havde en meget dårlig økonomi og var sat under administration, så der skulle spares. Hvordan har de omkring 60 ansatte i Søhusparken oplevet det? Mange af medarbejderne syntes det var spændende at nogle andre skulle overtage driften, siger souschef Bente Carlsen. Det var sjovt at skulle ud og byde sig til og sælge sig selv og sin faglighed. Informationsniveauet har været højt, og det har skabt ro. Vi har hele vejen igennem gjort en stor indsats for at bremse mytedannelser og rygter i opløbet, ved at vi har taget medarbejderne meget med på råd, når der skulle træffes beslutninger. Vi har lyttet og taget deres kommentarer og skepsis alvorligt. Plads til skepsis Ja, vi har kunnet få luft for vores skepsis, siger sosu-assistent Sussi Hendriksen. Blandt andet var der en del nervøsitet omkring lønnen der gik rygter om at vi ville gå flere tusind kroner ned i løn om måneden, fordi vi skulle skifte fra den offentlige overenskomst til den private. Men så galt gik det nu ikke. Vi har en overgangsordning, vi har en god dialog med Forenede Care, og selv om nogle medarbejdere går lidt ned i løn, er der andre, hvor lønnen stiger. Et andet spørgsmål var om vi kunne blive fyret i forbindelse med overtagelsen. Men der er ikke sket fyringer. Alle sagde ja til at være med i virksomhedsoverdragelsen. Bagefter er nogle rejst på grund af nye jobs, andre er gået på efterløn, og det hele er sket frivilligt, som på enhver anden arbejdsplads. vores magasin marts

34 offentlig-privat samarbejde Lis Kjems, daglig leder af Søhusparken: Vi lægger vægt på at medarbejderne mærker så lidt som muligt til ændringerne. Og selve plejen er der jo ikke lavet om på. Vi skal stadigvæk overholde kommunens kvalitetsstandarder. rer efter i overdragelsesfasen, indtil de udløber i marts Det er nogle meget komplicerede overenskomster, og vores systemer er ikke gearet til at håndtere dem. Det har virkelig været en udfordring - godt, det kun er en overgangsfase! Et andet problem var at vores vante vagtplan-system forsvandt og blev erstattet af et andet, som skulle implementeres, fortæller centerleder Lis Kjems. Det har krævet mange ressourcer, men det var vigtigt for os, at medarbejderne ikke skulle bekymre sig om det. I det hele taget har vi lagt vægt på at medarbejderne mærkede så lidt som muligt til ændringerne. Og selve plejen er der jo ikke lavet om på. Vi skal stadigvæk overholde kommunens kvalitetsstandarder. Postyr omkring uniformer En forholdsvis lille ting, der blev en større anstødssten, var uniformerne. Da vi var kommunale, bestod en uniform af 11 stykker beklædning og dét gør den altså ikke i dag! fortæller Sussi Hendriksen. Det skabte en del postyr og her fandt vi så også ud af at nogle områder ikke er til debat inden for det private. Der er slet ikke den kultur vi kender, med høringer og medbestemmelse. Det er rigtigt, siger regionschef Pia Petersen. Inden for det offentlige kan den slags trække ud i måneder. Inden for det private handler vi hurtigt. Men nogle gange kunne jeg godt ønske at vi havde knapt så meget fart på! Meningen med projektet her er jo at vi skal dele vores erfaringer med kommunen, og omvendt. Måske kan vi lære at sætte tempoet lidt ned? Hvordan kører samarbejdet med Syddjurs Kommune? Det er en udfordring, fastslår souschef Bente Carlsen. Jeg oplever at vi bliver glemt lidt i forhold til kommunen. Mange møder, kurser og projekter, som vi tidligere deltog i, har vi ikke adgang til mere. Der er mange ting, som vi ikke bliver inviteret med til, og det dur ikke, for vi er jo nødt til at samarbejde med kommunen omkring mange forskellige ting. Det ville være rart med en beskrivelse af, hvad et servicepartnerskab egentlig indebærer, for begge partnere, så vi fik nogle spilleregler. Vi har ikke helt fundet vores ben endnu, medgiver Pia Petersen. Vi har nedsat en driftsgruppe og en styregruppe plus nogle ad hoc-grupper, og meningen er at vi skal opsamle og dele vores erfaringer. Vi er jo pionerer på området og skal prøve det af, så andre kan bruge det uden at skulle begynde helt forfra. God planlægning er alfa og omega, fastslår souschef Bente Carlsen. Forbered så meget som muligt på forhånd, navnlig omkring det tekniske. It-systemer, løn, vagtplaner det hele skal være afklaret og på plads, inden I skifter fra kommunal til privat drift. n Fakta Søhusparken i Ebeltoft blev opført i 2005/06. Der er omkring 60 ansatte og 55 beboere, og i løbet af 2013 bygges til, så der bliver plads til 110. Fra 1. februar 2012 har Søhusparken været drevet i et servicepartnerskab mellem Syddjurs Kommune og Forenede Care a/s. 34 vores magasin marts 2013

35 træningshumør Foto Niels Åge Skovbo Foto Pernille Bonne Rasmussen Hele to ministre har besøgt Sundhed og Omsorg i begyndelsen af det nye år. 28. januar var sundhedsminister Astrid Krag på besøg hos Ortopædisk Genoptræningscenter i P.P. Ørumsgade, hvor hun trak i træningstøjet og prøvede centrets særlige natur-genoptræning på egen krop, bl.a. sammen med fungerende sundheds- og omsorgsrådmand Thomas Medom. Rådmanden var også med, da erhvervsminister Annette Vilhelmsen 21. februar lagde vejen forbi det velfærdsteknologiske eksperimentarium Vikærgården. Her blev der både tid til at hilse på robotten SILBOT samt prøve kræfter med et par højteknologiske motionsmaskiner. n vores magasin marts

36 Tag Sundhed og Omsorg med i lommen Snart kan du få Sundhed og Omsorg med dig overalt i hvert fald hvis du har en iphone, ipad, smartphone eller tablet. Kommunikation i MSO er ved at fylde de sidste elementer i en ny app, hvor du kan følge med i nyheder fra afdelingen og få anden information, der kan være interessant for dig som medarbejder. På app en vil du kunne finde de seneste nyheder, se video, få information fra den øverste ledelse og fra de enkelte områder, læse afdelingens magasiner og meget mere. App en bliver tilgængelig i Appstore og i Google Play på Android, og du kan dermed også hente den og følge med i nyheder m.v. fra Sundhed og Omsorg på din private smartphone og tablet. Nyheder og andet vil også stadigvæk blive lagt på Portalen. Før app en bliver tilgængelig, skal den være klar til download de nævnte steder vi kan derfor ikke komme med en præcis lanceringsdato, men du hører nærmere på portalen og på Aarhus Kommunes hjemmeside, når den er klar. n