FHM 4986 Fredensborg v. Stavtrup. Matr. nr. 6d, 14 Constantinsborg Hgd og 11a, Stavtrup by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0028 Bygherrerapport

Transkript

1 FHM 4986 Fredensborg v. Stavtrup Matr. nr. 6d, 14 Constantinsborg Hgd og 11a, Stavtrup by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0028 Bygherrerapport Prøvegravning af 7,3 ha lokalplansområde (ÅK s Lp 808). Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Stavtrup vest for Århus (Baggrundskort: 4_cm kort 1314 IV NV). Resumé: Ved prøvegravningen blev der fundet nogle få gruber og stolpehuller der kan dateres til den tidlige jernalder ( f. Kr.), samt nogle få fund der kan dateres til den tidligere del af bondestenalderen ( f. Kr.). Desuden blev der fundet et gårdsanlæg fra 1800-tallet som på baggrund af dens korte eksistenstid anses for at være et væsentligt fortidsminde. På baggund af undersøgelsens resultater er der udpeget et areal på ca. 0,56 ha, hvor resterne af 1800-tals gården ligger, der enten friholdes for anlægsarbejde eller udgraves inden anlægsarbejdet påbegyndes. Moesgård Museum

2 FHM 4986 Fredensborg - Stavtrup Bygherrerapport Indhold Indledning Landskab og fortidsminder... 1 Undersøgelsens metode og forløb... 2 Redegørelse for undersøgelsens resultater, samt konklusion... 3 Bilag 1: Oversigtsplan Bilag 2: Oversigtsplan Arkivalske oplysninger: FHM jour.nr: 4986, Stednavn: Fredensborg Stavtrup. Kolt sogn, Ning herred, Århus Amt. Stednr

3 FHM4986 Fredensborg - Stavtrup Indledning. Århus Kommune har anmodet Moesgård Museum om at udføre en prøvegravning på et ca. 7,3 ha stort areal i Stavtrups vestlige udkant (se fig.1 på forsiden). Prøvegravningen blev gennemført i perioden 11. august til 4. september Arealet er omfattet af Århus Kommunes lokalplan nr. 808: Boligområde ved Råhøjvej i Stavtrup. Umiddelbart sydøst for arealet er der fundet fire brandgrave fra førromersk jernalder (500 f. Kr. til ca. år 0) der fremkom ved forlægning af Ormslevvej i 1948 (Sb.72). På det såkaldte Original 1 kort over Stavtrups jorde fra omkring 1800, kan man se stednavnet Lille Blåhøj på den sydlige del af det aktuelle areal. Dette indikere at der her kan have været en gravhøj på dette sted. Formålet med prøvegravningen var således at afklare om der var tale om en større gravplads, samt om der var andre arkæologisk interessante spor på arealet. Forud for prøvegravningen forelå der et budget godkendt af KUAS og bygherre på ,40 kr. Korrespondancen i sagen er primært foretaget mellem museumsinspektør Poul Nissen og ingeniør Frederik Larsen, Århus Kommune, Teknik og Miljø. Planlægning og Byggeri- Byplanafd. Kalkværksvej Århus C. Original dokumentation og fund opbevares på Moesgård Museum. Landskab og fortidsminder. Det prøvegravede areal er beliggende på den sydlige kant af Brabrand tunneldalen i det kuperede morænelandskab som er så typisk for Østjylland (fig.1). Størstedelen af arealet er beliggende på en let nordvendt skråning ca. 1,5 km syd for Brabrand Sø (fig.2). Terrænet falder dog sådan at der dannes flere relativt flade terrasser fra toppen af bakken omkring 67 m.oh. til 55 mo.h. Ormslevvej danner den sydlige grænse for arealet mens det er den eksisterende bebyggelse der udgør den østlige og den nordøstlige grænse. Mod vest danner Råhøjvej, samt et par mindre ejendomme grænsen. Mod nordvest er der et flot udsyn over landskabet med marker og skove. Fig. 2. Det prøvegravede areal set fra sydvest i fugleperspektiv.. 1

4 FHM4986 Fredensborg - Stavtrup Ca. 400 m sydøst for området har der i den sidste halvdel af ældre jernalder, dvs. ca. 200 f. Kr. til 200 e. Kr ligget en landsby. Her er der bl.a. fundet ganske velbevarede gangstier over fugtige lavninger. Undersøgelsens metode og forløb. Prøvegravningen foregik ved at der blev udlagt en serie søgegrøfter fordelt over området med 20 meters mellemrum. Grøfterne var 3 m brede og kun mulden blev gravet bort, for i den lyse råjord at se spor efter nedgravninger. Undertegnede arkæolog fulgte maskinen og rensede op med håndskovl og markerede fyldskifter. Anlægsspor og andre fyldskifter blev efterfølgende målt ind med GPS således at alt plantegningsmaterialet foreligger som MapInfo-filer. Enkelte fyldskifter blev undersøgt for at afklare om der var tale om arkæologiske anlæg, samt finde eventuelle daterende fund i disse. Arealet henlå som brakmark og størstedelen af arealet var let tilgængeligt. På den sydlige del, langs med ormslevvej har der dog været et lille husmandssted der er blevet revet ned i slutningen af 1970 erne. Dvs. at et ca m 2 stort område ikke blev prøvegravet pga. at der her stod træer. Umiddelbart øst for dette område var der desuden et mindre område som var forstyrret, muligvis i forbindelse med noget fjernvarme arbejde. Vejret vekslede en del og der var perioder med voldsom regn og tordenvejr som forsinkede arbejdet i felten noget. Fig. 3. Udsigten mod nordvest med søgegrøfterne og Råhøjgård (foto PN). 2

5 FHM4986 Fredensborg - Stavtrup Redegørelse for undersøgelsens resultater, samt konklusion. Der blev ikke fundet spor efter en gravhøj i området hvor der på Original 1 kortet over Stavtrups jorde stod Lille Blå Høj. I dette område bestod undergrunden af ret fed blåligt ler og det er måske dette der har givet anledning til stednavnet. Til gengæld blev der fundet relativt spredte spor efter aktiviteter fra oldtiden på det prøvegravede areal. Der blev bl.a. fundet fire kogegruber på arealet. Kogegruber er en almindeligt forekommende anlægstype fra Danmarks oldtid og har mange betegnelser (kogestensgrube, sydegrube, stegegruber og jordovne m.m.). Der er tale om gruber med sodfarvet jord og ildskørnede sten, som oftest sættes i forbindelse med tilberedning af mad. De findes både som enkeltliggende gruber, i huse og på bopladser. Endelig findes de også som felter med mange kogestensgruber (op til flere hundreder) enten på række eller i klynger. Som det fremgår af oversigtsplanen på bilag 2 ligger de fire gruber ret langt fra hinanden. Der blev ikke fundet genstande i forbindelse med kogegruberne, og de kan derfor ikke dateres nærmere men de fleste synes, at være fra yngre bronzealder eller ældre jernalder (900 f. Kr. 200 e. Kr.). Desuden blev der fundet et par flintredskaber (en skiveskraber samt en skraber på naturligt afslag) og et enkelt stolpehul med et lille skår som formodentlig skal dateres til den tidlige del af bondestenalderen. Ud over to kogegruber, som er medregnet i de fire ovenfor, blev der på den sydligste del af arealet, lige vest for det nedlagte husmandssted, blev der fundet en grube, samt et par stolpehuller. Gruben blev partielt undersøgt ved prøvegravningen. Grubefylden bestod af en blanding af mørk sortbrun muldjord med en hel del rødligt let-brændt ler og nogle mindre trækulsstykker, samt en del potteskår. Langs med grubens nordlige kant var der så mange sten at der næsten var tale om en stenforing. Fig. 4 Den i teksten omtalte grube under udgravning (foto PN). 3

6 FHM4986 Fredensborg - Stavtrup Det kunne ikke afgøres hvilken funktion gruben har haft. Der synes ikke at være tale om et egentlig ovn-anlæg til f.eks. brænding af keramik da den rødbrændte ler ikke synes at have været del af en ovnkappe. Der har heller ikke været tændt ild nede i selve gruben da undergrunden ikke var ildpåvirket. Potteskårene fra gruben dateres til den tidlige jernalder, dvs. 500 f. Kr. til 200 e. Kr. Omtrent midt på arealet blev der fundet resterne af en gård fra tallet. Gården har kun eksisteret i en relativ kort periode. Gården kan ikke påvises på vores ældste detailkort over området, nemlig det såkaldte Original 1 kort over Constantinborgs Jorde der er fra Til gengæld er den markeret på de Høje målebordsblade fra men er forsvundet på de Lave Målebordskort som vi ved er produceret i perioden i dette område. Muligvis er det lille nedlagte husmandssted ved Ormslevvej afløseren for denne gård. Gården har altså kun eksisteret i en periode mellem 1816 og Resultaterne af prøvegravningen kombineret med de Høje Målebordsblade viser at det har været en gård antageligt opført i bindingsværk og med en brønd på gårdspladsen. Der blev fundet en del genstandsmateriale af forskellig art i forbindelse med gården, bl.a. keramik, fajance, presseglas og jerngenstande af forskellig art. Da genstandsmaterialet fra gården repræsentere en relativ kort tidsperiode er en arkæologisk undersøgelse af denne gård relevant. Bl.a. fordi det vil udgøre et veldateret komparativt materiale der kan anvendes til datering af lag og genstandsmateriale fra udgravninger i Århus bymidte. På den baggrund må 1800-talsgården opfattes som et væsentligt fortidsminde (se bilag 2). På baggrund af prøvegravningens resultater anbefaler museet derfor, at et areal på ca m 2 enten friholdes for yderligere jordarbejde, eller at der forinden foretages en arkæologisk udgravning på arealet som ses markeret på bilag 1. Skulle der på den resterende del af undersøgelsesområdet dukke enestående forhistorisk eller historisk materiale op, f.eks. en grav, der kan ligge helt isoleret fra det øvrige fundmateriale, skal museet underrettes, og museet vil straks vurdere dette. En evt. udgravning vil være afsluttet indenfor 2 uger efter anmeldelse. De direkte udgifter til museets udgravninger er uden udgift for bygherre/grundejer. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold samt anmeldelse af fund skal ske til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf ). Poul Nissen, Museumsinspektør. 23/ Moesgård Museum 4

7 Bilag 1 FHM4986 Fredensborg v. Stavtrup Oversigtsplan 1:2000 Poul Nissen, Moesgård Museum Grøft efter stendige Dræn Fugtig jordbund Arkæologisk anlæg; fyldskifte m.m Søgegrøft

8 Råhøjvej Løvgårdsvej Gården som den kendes fra de høje målebordsblade Brønd Område der ønskes udgravet Ormslevvej