FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg. Matr. nr. 15f, 57b og 18I, Hadbjerg By, Hadbjerg KUAS J.nr, /FHM-0033 Bygherrerapport

Transkript

1 FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Matr. nr. 15f, 57b og 18I, Hadbjerg By, Hadbjerg KUAS J.nr, /FHM-0033 Bygherrerapport Prøvegravning af et 2,9 ha stort areal i Hadbjerg By, Favrskov Kommune Fig.1. Det prøvegravede areal i Hadbjerg By (4_cm kort). Resumé: Ved prøvegravningen fremkom der keramik, gruber, grubehuse og stolpehuller fra Vikingetiden ( e.kr.), samt keramik fra renæssancen ( tallet). Det er Museets vurdering at arealet kræver en arkæologisk undersøge. Moesgård Museum

2 FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten herred Favrskov kommune Stednr Bygherrerapport Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Landskab... 3 Undersøgelsens metode og forløb... 3 Redegørelse for undersøgelsens resultat, samt konklusion

3 Indledning Foranlediget byggemodningen af lokalplan nr. 315, skolehal og åben-lav boligbebyggelse i Hadbjerg, foretog Moesgård Museum en prøvegravning af det 2,9 ha. store areal. Undersøgelsen i felten blev gennemført fra onsdag d. 15. oktober til fredag d.17. oktober 2008 med arkæolog Merete Holm som udgravningsleder og stud.mag. Morten Larsen som assistent. Arealet er beliggende midt i Hadbjerg by lige over for Hadbjerg Kirke (fig.1), som kan dateres til den anden halvdel af 1100-tallet. Nord for det undersøgte areal blev der i 2006 fundet en brønd fra vikingetiden ( e.kr). Ligeledes nord for Hadbjerg er der en koncentration af gravhøje, og der er også foretaget rekognoscering ved læhegns plantning, hvorved der er fundet fortidsminder af varierende karakter fra hovedsagelig ældre og yngre jernalder (500 f.kr. til 1050 e.kr.). På et gammelt kort fra , kan det ses at der på den nederste del af arealet har været en gård. Dette kunne også bekræftes af borgere i Hadbjerg, der ligeledes kunne fortælle at den omtalte gård blev flyttet ud Hadbjerg By og er nu beliggende på Bavnehøjvej, nord-vest for byen. Disse observationer gør, at området er særdeles interessant for Museet og derfor krævede en prøvegravning. Prøvegravningsbudgettet er godkendt af KUAS og bygherre, Favrskov Kommune, og lyder på ,58 kr.. Den samlede regning lyder på ,03kr. Korrespondancen i sagen er foretaget mellem Museumsinspektør Stine V. Laursen, arkæolog Merete Holm og Lars Bolander fra Favrskov kommune. Original dokumentation opbevares på Moesgård Museum under j.nr. FHM Fig.2. Lokaliteten i Hadbjerg med de registerede fortidsminder i området 2

4 Landskab Det undersøgte område ligger umiddelbart nord for Hadbjerg Kirke og afgrænses mod syd af Bavnehøjvej, mod øst af bebyggelsen langs Smedebakken og mod vest og nord af Hadbjerg Skole. Den nordlige halvdel af området ligger hævet over det øvrige land. Terrænet falder mod syd, ned mod kirken, og i det sydøstlige hjørne findes en mindre lavning indeholdende en del mosejord. Muldtykkelsen var mellem cm, og undergrunden bestod primært af gulbrunt moræneler. Stolpehuller og gruber fra forhistorisk tid iagttoges primært på det højtliggende plateau, mens skråningen i syd prægedes af affald fra moderne tid og udsmid fra efterreformatorisk tid (bl.a. teglsten og keramik). Undersøgelsens metode og forløb Prøvegravningen foregik ved at det øverste muldlag blev gravet af med gravemaskine påmonteret en 3 meter bred skovl. Søgegrøfterne blev udlagt parallelt med Smedebakken med en ca. indbyrdes afstand på 20 meter. Arkæolog Merete Holm og stud.mag. Morten Larsen fulgte maskinen og rensede op med håndskovl og markerede fyldskifter. Alle fundne anlæg og andre fyldskifter blev efterfølgende målt ind med GPS, i UTM 32, af landmåler Ib Radoor og Dorthe Haar Kristensen, således at alt planmateriale foreligger i MapInfo filer. På udvalgte steder blev der foretaget en udvidelse af søgegrøfterne, for at få et mere detaljeret billede af fortidsmindernes karakter. Udvalgte anlæg blev snittet og undersøgt for at afgøre om det drejede sig om forhistoriske anlæg og for at få noget daterende materiale til en mere præcis datering. Efterfølgende er områderne mellem grøfterne og grøfterne blevet kortlagt med metaldetektor. En traktor med en markpusser klippede det forholdsvis høje græs, således metaldetektorerne bedre kunne bruges. 3 metaldektorer foretog en grundig eftersøgning af arealet. Undersøgelsen gav ikke nogle resultater, men der forsøges igen på et senere tidspunkt. Fig.3. området med stor forhistorisk aktivitet. Huse og hegn er markeret. 3

5 Redegørelse for undersøgelsens resultat, samt konklusion Ud fra planerne ses det tydeligt, at der på det høje plateau er en stor forekomst af anlæg (Fig.3), som kan tilskrives huse og hegn. Der er ikke fundet store grube-koncentrationer, som er almindeligt i den ældre del af jernalderen. Sammenholdt med placeringen vurderer Museet at der her er tale om en boplads fra den yngre del af jernalderen og måske fra Vikingetid. Der blev fundet et potteskår, som stammer fra et halvkuglekar, og der er flere anlæg, som kan være grubehuse fra Vikingetiden. Fra det skrånende terræn i den sydlige del af det undersøgte område fandtes en del skår fra nyere tid. Der blev fundet tre skår af gråbrændt keramik en tå, en rand og et sideskår. Godset er mellemfint i både tykkelse og magring, og brudstrukturen er fin. Skårene er hårdbrændt. Denne type er eksisterende gennem hele renæssancen. Derudover blev fundet en del skår af rødgods, uglaseret, såvel som blyglaseret. De fleste skår er sideskår med indvendig (nærmest) gennemsigtig glasering (kan stamme fra stjertpotter). Skårene er kendetegnet af et mellemfint gods og en mellemfin brudstruktur, og på flere kan iagttages drejeriller. To skår skiller sig ud en stjert og et randskår. Stjerten har konkavt skaft og markeret krave spidsen er beskadiget en type, der primært er forekommende i årtierne omkring midten af 1500-tallet. Randen har en ydre fals over en række stærkt markerede drejeriller randen har været høj, og kan ligeledes stamme fra en stjertpotte. Typen er i anvendelse i 1500-tallets anden halvdel. Tre skår, som tillige er fremstillet af rødler, skal behandles særskilt, eftersom de gennem brændingen har fået et lysere gulligt skær. Det ene skår er en del af fanen på et hornbemalet fad, med dekoration af koncentriske cirkler, samt en enkelt bølgelinje. Fadet er glaseret på indersiden, brudstrukturen er mellemfin, og godset er fint magret. Typen er forekommende i hele renæssancen, men især i den yngre del dominerer den hjemlige produktion. Fig. 3. oversigtsplan af søgegrøfter og en vurdering af hvad der kræver en arkæologisk undersøgelse. Huse, hegn og mulig grubehuse er markeret på planen. 4

6 To skår stammer fra samme fad, og de udgør tilsammen en del af randen og fanen. Godset er fint og brudstrukturen er mellemfin. Skårene er udekorerede, men grønglaserede glasuren når ikke helt op over den hammerformede rand, hvilket er karakteristisk for den hjemlige blyglaserede keramik i tiden omkring Disse skår skal ses i sammenhæng med den nedlagte gård. Sammenfattende kan det siges,at der på det 2,9 ha store areal er en boplads fra yngre jernalder ( e.kr.), som omfatter huse og hegn. Sammen med lokalitetens placering ved Hadbjerg Kirke er museets vurdering, at områder (fig. 3) kræver en arkæologisk undersøgelse og området kan derfor ikke frigives. Merete Holm Arkæolog Cand.mag. Morten Larsen Stud.mag. 5

7 6