Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement"

Transkript

1

2 Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker vi grønne projekter, erhvervsvækst og forskning. I Herning skaber vi grønne jobs og samarbejder med borgere og erhvervsliv, for vi ønsker at tage et ansvar for fremtiden. Grøn udvikling er ikke noget nyt i Herning Kommune. Vi har en lang historie tilbage fra landets første kraftvarmeværk i 70 erne og indføringen af lokal fjernvarme og biobrændsel i 80 erne. I 90 erne tilsluttede vi os det Europæiske Miljøcharter og Green Cities Denmark. I 2001 kom vi med i det kommunale miljøsamarbejde Green Cities og otte år senere blev landets første klimaplan vedtaget i Herning Kommune. Samme år skrev vi under på klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening og blev udnævnt til en af landets seks energibyer. Kommunens grønne regnskab viser flowet over vores grønne udvikling og at vi bevæger os fremad mod de grønne mål. Et redskab til optimal grøn indsats Grønt regnskab er kommunens redskab til at vurdere den grønne indsats og udvikling samt miljøets tilstand. Kommunens forvaltninger og afdelinger bruger regnskabet til at udvikle og fastholde den grønne indsats og målopfyldelse. Desuden sikrer Grønt regnskab, at kommunen kan få mest miljø for pengene. Grønt regnskab består af denne populærudgave samt en hovedrapport, hvor man kan se alle målene og læse mere om de forskellige indsatsområder. Desuden er der et antal bilagsrapporter, hvor man bl.a. kan læse mere om energiforbruger på de enkelte institutioner. Alle rapporter ligger på kommunens hjemmeside. Hvad indeholder grønt regnskab? Grønt regnskabet er opdelt i to dele: Kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Derfor er det både en oversigt over den kommunale indsats samt borgernes og virksomhedernes ageren. - En grøn udvikling skabes netop på baggrund af en lokal indsats, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borger og kommune. Det grønne regnskab skal gerne afspejle dette samspil! Regnskabet forholder sig til kommunens grønne mål og forpligtigelser. Det gælder både de mål kommunen har sat og de mål, vi har tilsluttet os via grønne aftaler. I øjeblikket er kommunen med i Partnerskab for offentlige grønne indkøb, Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening og Green Cities miljøsamarbejdet. Tværfagligt grønt engagement For at styrke kommunens grønne udvikling er der i 2012 igangsat et organiseret samarbejde på tværs af kommunens forvaltningerne. Derfor har direktionen for første gang foretaget ledelsens evaluering af årets grønne regnskab, som kan læses i denne pjece. Vi håber, at Grønt regnskab kan skabe inspiration og interesse, så flere kan få lyst til at være med til at gøre en indsats for en grøn og positiv udvikling i Herning Kommune! Ledelsens evaluering Denne populærudgave af Herning Kommunes grønne regnskab består af ledelsens evaluering, suppleret med fakta og data fra hovedrapporten. Ledelsens evaluering sammenfatter de væsentligste tendenser i årets grønne regnskab og peger samtidig på den fremtidige indsats for at fremme de enkelte målområder og kommunens grønne udvikling. 2 3

3 Hvor går det fremad? Vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i Herning Kommune som geografisk område Vi er godt på vej mod målet om CO 2 -neutral energiforsyning i 2025! Omstillingen til grøn energi slår endnu tydeligere igennem i 2012 end de forrige år. I Herning Kommune er vi stolte af at være oppe på 84 % vedvarende energi i elproduktionen og 50 % i varmeforsyningen. Med et fald i varmeforsyning fra oliefyr på 50 % og fra naturgasfyr på 79 % siden 2007, er vi på rette vej. Den positive status viser Herning Kommune som en grøn vækstkommune, der tiltrækker og skaber innovative virksomheder og aktører, der tænker og investerer i en grønnere fremtid. Resultaterne skyldes mange parters indsats gennem flere år, herunder energiproducenternes omstilling til grøn energi koblet med kommunens administration og planlægning. Også erhvervslivet og borgerne er med til at skabe den positive udvikling. Det viser sig bl.a. gennem stor stigning i opsætning af solceller og en tredobling af ansøgning om husstandsvindmøller siden CO 2 -udledning i Herning Kommune CO 2 -udledningen for kommunen som geografisk område opgøres hvert andet år. Sidste opgørelse fra 2011 viser at Herning Kommune har en lav CO 2 -udledning pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet. Det skyldes en høj andel af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen, både på landsplan og inden for kommunens grænser - en tendens som er forbedret over de seneste år CO2-udledning i Herning Kommune (inkl. CO2-ækv. fra landbrug) Vedvarende energi i elproduktionen Fossil energi (olie, kul, naturgas mv.) Vedvarende energi (vind, sol, biogas, biobrændsel mv.) Vedvarende energi i varmeforsyningen Samtlige drivhusgasser reduceret 25 % ift Udvikling ift. Green Citiesmål om 25 % CO 2 -reduktion i 2015 ift (inkl. drivhusgasser). Fossil energi (olie, kul, naturgas mv.) Vedvarende energi (vind, sol, biogas, biobrændsel mv.) 4 5

4 Vindmølleplan implementeret og biogas tænkt ind i ny kommuneplan Kommunens vindmølleplan er nu implementeret og projektplanlægningen er i fuld gang. De første tre vindmøller er opstillet i Vildbjerg med en kapacitet, der opfylder 15 % af klimaplanens mål om vindmøllestrøm. Vi håber, at det etablerede plangrundlag vil tiltrække endnu flere vindmølleprojekter de kommende år. Biogasplanlægningen er i 2012 blevet indarbejdet i forslag til Kommuneplan Mulighederne for at etablere ét nyt stort anlæg i kommunen vil sammen med en revideret klimaplan i 2013 bane yderligere vej for opfyldelse af vores klimamål. Kort over vindmølleområderne i Herning Kommune Vindmølleplanlægning: Der er i 2012 igangsat projektplanlægning for opsætning af vindmøller ved: Haugevej syd for Birk. Mulig effekt 9 MW Krusbjergvej, Sunds. Mulig effekt 10 MW Der er i 2012 afsluttet projektplanlægning for opsætning af vindmøller ved: ved Tiphedevej ved Abildå. Mulig effekt 12 MW Pårupvej vest for Assing. Mulig effekt 6,65 MW Der er i 2012 opsat vindmøller i følgende område: Tilladelser givet til opsætning af husstandsmøller: tilladelser tilladelser tilladelser tilladelser Ved Vildbjerg er opsat og idriftsat tre vindmøller. Effekt 9 MW 6 7

5 Inddragelse af borgere og erhvervsliv flerdobles gennem Herning Cykler og Carbon 20 Herning Kommune har altid haft stor fokus på samarbejde med borgere og erhvervsliv. I 2012 er aktiviteterne næsten tredoblet bl.a. gennem projekt Herning Cykler. Også EU- og Green Cities-projektet Carbon 20 kører godt på andet år. I projektet samarbejder kommunen og 16 lokale virksomheder om nedbringelse af virksomhedernes CO 2 -udledning. Målet om 20 % reduktion er inden for rækkevidde. I 2013 vil borgersamarbejdet også få høj prioritet gennem et nyt fælles Green Cities projekt, hvor flere metoder til at skabe adfærdsændringer i en grøn retning afprøves. Projektet vil i Herning Kommune blive gennemført i samarbejde med boligselskabet Fruehøjgård. Fokus på cykler i 2012 Projekt Herning Cykler har i 2012 afholdt 12 arrangementer med direkte kontakt til ca. 752 borgere og haft indirekte kontakt til borgere gennem formidlingsaktiviteter. Projektets mål er at få daglige ture flyttet fra bilen til cyklen eller kollektiv trafik. Læs mere på Næsten tre gange så mange mennesker har deltaget i kommunens naturture end i Derved styrkes kommunens mål om borgernes benyttelse og forståelse for naturen. Herning blev udnævnt til Årets Cykelby 2012 af Dansk Cyklistforbund. Anerkendelse for en klima- og energivenlig indsats 2012 gik til: Daginstitutionen Børneoasen (tidligere Koustrupgård) Café og bageri Aroma v/mette Meldgaard og Martin Herlak Salon Uppercut Pure v/vivi Lykke Jensen Anerkendelsen uddeles af Herning Kommune og Klimanetværk Herning. 8 9

6 Naturpleje på højt niveau i Herning Kommune Vi kan være stolte af vores indsats for at skabe en varieret natur med adgang til gode naturoplevelser for borgerne. Alle vores mål i naturpolitikken for 2012 er opfyldt og kommunens naturpleje og naturgenopretningsindsats er af høj standard. I 2012 er der også udviklet og implementeret en grøn struktur i den nye kommuneplan for Herning Kommune. Men kommunens indsats alene er ikke nok til at sikre naturen og den biologiske mangfoldighed i kommunen. For eksempel er den sammenhængende natur nødvendig for mange dyr og planters udviklingsmuligheder og overlevelse. Der er derfor behov for at forene alle gode kræfter i samarbejde mellem lodsejere og kommune, ligesom en national indsats er nødvendig. Eksempler på naturindsatser 2012 Arter vi har særligt ansvar for Ansvarsarter er dyr og planter, som det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at bevare. I 2012 er tre nye ansvarsarter fundet i kommunen Klokke-ensian fundet nær Troldtoft egekrat Gydende laks fundet i Vegen Å ved Sørvad Grøn mosaikguldsmed fundet i Knudmosen Foto: Gert Thorhauge Andersen Vandløbsforbedringer Fjederholt Å Skjern Å - Forbedring af vandløbsforhold Fjernelse af opstemning så der er fri passage Haris- og Karup Å Udlægning af gydegrus Karstoft Å - Kommunen har opkøbt og nedlagt Karstoft Fiskeri og gendannet vådområdet Skov Herning Kommunes skove er miljøcertificeret Skovenes bliver større og i 2012 er 7,2 ha nåleskov fældet og varieret løvskov plantet i stedet. Blandet løvskov giver en meget større variation af dyr og planter end nåleskov

7 Kommunalt byggeri langt over målet om lavenergibyggeri Ser vi på Herning Kommune som virksomhed, er det centralt, at vi går foran og viser vej for en grøn udvikling. Derfor har vi også en lang række mål for bæredygtighed i egne rækker. Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som Herning Kommune er tilsluttet, er et af de steder, hvor vi har konkrete grønne mål for indkøb og ydelser, og hvor vi er godt på vej til målopfyldelse. For målet om at 25 % af det kommunale nybyggeri skal være en energiklasse bedre end lovgivningen, er vi endda langt over målet med hele 89 % af byggeriet i Grønne indkøb: I Partnerskab for grønne indkøb er der opstillet 19 konktete mål og delmål. For centralt styrede aftaler og indkøb lever Herning Kommune helt op til 11, og delvis op til 4 af de 19 delmål. De fire sidste mål vedr. transport, tryksager, samt bæredygtighedskrav til byggeri og renovering, er endnu ikke opfyldt. Byggeriet af den nye skole og institution Stjernen i Tjørring, har løftet kommune langt over målet om energivenligt byggeri

8 Hvor kan det blive endnu bedre? Kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udldning får et løft Med 20 millioner afsat til energirenovering over de næste tre år og med et kommende samarbejde på tværs af forvaltningerne om energibesparelser, adfærdsændringer og ejerskab, får kommunens egen indsats for reduktion af CO 2 -udledning et løft. Udledningen har ganske vist været faldende, men ikke nok til at nå målet om 3,5 % reduktion årligt, og 25 % reduktion i 2015 i forhold til Et af de steder, hvor der er et stort potentiale for at nedbringe CO 2 -udledningen, er i forhold til den kommunale transport. Vi vil derfor i løbet af 2013 undersøge mulighederne for at udnytte dette potentiale og reducere CO 2 -udledningen. Der er en langsigtet økonomisk fornuft i at nedbringe ressourceforbruget i såvel kommunens bygninger som den kommunale transport. På dem måde går den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed hånd i hånd! CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed Udledning ton Mål, Klimakommuneaftalen 4 % 3 % Fordeling af CO 2-udledning 5 % 15 % 61 % Bygninger Kørsel: Kommunens bilpark Kørsel: Medarbejdernes egne biler Kørsel: Maskiner mv. 11 % CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed sammenlignet med klimakommunemålet. Kørsel: Øvrige - rennovation, brand og redning mv. Vejbelysning CO 2 -udeldningen fordelt på de kommunale sektorer

9 Skolekøkken opnår 89 % økologi på et halvt år - Samtidig er kommunens samlede økologiprocent stagneret Den nye skole og integrerede institution Stjernen i Tjørring, tænker grønt hele vejen rundt. Her har skolens køkken på et halvt år - og inden for budgetrammerne - opnået 89 % økologi og er dermed over målet om 75 % økologiske fødevarer i kommunens køkkener i Vuggestuerne har omkring 70 % økologi, og daginstitutionsområdet som helhed er der, hvor økologiprocenten er højest. Samlet har andelen af økologiske fødevarer dog været faldende siden 2009, og er nu stagneret på 20 %. Ældreområdet har det største fødevareforbrug og en økologiprocent på 10. På området ligger en politisk beslutning fra 2010 om at ophøre med indkøb af økologiske fødevarer begrundet i et ønske om en økonomisk besparelse. I 2013 vil det blive undersøgt, om der er mulighed for at tilbyde et økologisk alternativ i fritvalgsordningen til ældre, og der vil blive arbejdet med at forbedre de økologiske indkøbsmuligheder. Desuden vil der blive lagt vægt på en målrettet kommunikation for at inspirere køkkenerne til at øge andelen af økologiske fødevarer. Økologiprocenter fordelt på institutionstyper i Herning Kommune Mål = 75 % Fritidshjem/klubber Hjemkundskab Skolemad Plejehjem/madservice * Kantiner/caféer Døgninstitutioner Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I alt [* Indrapportering på 0 % for 2011 fra plejehjem/madservice er sandsynligvis en fejl. Indkøbene har ikke ændret sig fra 2011 til 2012, hvorved det antages at økologiprocenten for 2011 burde være på 6 % ligesom den seneste registrering for 2012 viser.] 16 17

10 Bæredygtighed i byggeri sættes i system fremover En af kommunens forpligtelser og mål igennem partnerskab for grønne indkøb er at anvende bæredygtige løsninger i kommunalt byggeri og renovering. Målet søges opfyldt i forbindelse med en større skolerenovering for 45 mio. kr. Renoveringen igangsættes i Gennem renoveringerne vil vi få erfaringer, der skal bruges til fremadrettet at sætte bæredygtighed i byggeriet i system og få de grønne krav med i udbud og kravspecifikationer. Partnerskab for offentlige grønne indkøb Partnerskabet er et samarbejde for offentlige institutioner, der ønsker at gøre en fælles indsats for grøn omstilling. Et samlet indkøb på over 200 milliarder i den offentlige sektor (stat, kommuner og regioner), kan gennem grøn efterspørgsel drive markedet mod mindre miljøbelastende produkter. Grønne indkøb er ikke bare en gevinst for miljøet, men ofte også en økonomisk gevinst. Gennem totaløkonomiske betragtninger kan partnerskabsmedlemmerne sikre omkostningseffektive indkøb. Læs mere på I dag består Partnerskabet af: København Århus Odense Herning Egedal Sønderborg Frederiksberg Roskilde Kommune Miljøministeriet Region Midtjylland Vandcenter Syd 18 19

11 Grøn transport og CO 2 -reduktion fra landbruget opnås kun med indsats fra såvel lokale som regionale og landsdækkende parter Samtidig med at udledningen af CO 2 fra energiforbruget i hele kommune falder, er udledningen fra transportsektoren og landbrug stigende. De to sektorer udgør nu henholdsvis 35 og 42 % af kommunens samlede CO 2 -udledning. Som kommune kan vi arbejde med en fornuftig trafikplanlægning, gode muligheder for kollektiv transport og øget cykeltransport, som vi gør det gennem projekt Herning Cykler. Vi samarbejder også med nationale og regionale parter som fx Better Place, Arriva og Midtrafik, men der er behov for landsdækkende initiativer, hvis CO 2 - udledningen for transportsektoren virkelig skal begrænses. Det samme gælder for landbrugsområdet, hvor det er en indsats og et samarbejde mellem erhvervets parter, både lokalt, regionalt og landsdækkende, der skal etableres for at nå et resultat. Fordeling af CO 2 -udledning fra sektorerne i Herning Kommune Jo mindre CO 2 -udeldning der kommer fra el og varmeproduktion des større bliver andelen fra transport og landbrug. 8 % CO 2 -udledning fordeling 5 % 6 % 4 % Landbrug Transport Elforbrug Fjernvarmeforbrug Individuel opvarmning og procesvarme 35 % Affald 42 % 20 21

12

13 Udgivet af Herning Kommune 2013 Yderligere information: Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet 7400 Herning NORDISK MILJØMÆRKNING

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer. GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej...

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes grønne regnskab På rette vej... GRØNT REGNSKAB OVERBLIK INDHOLD INDLEDNING LEDELSENS EVALUERING INDLEDNING OG DIREKTIONENS EVALUERING... 2 KOMMUNEN SOM GRØN VIRKSOMHED OG

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Grønt regnskab 2012 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Biolog,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012

Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012 Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012 Introduktion: Den interne sammenfatning danner basis for den ledelsesmæssige behandling af grønt regnskab som skal munde ud i et lille afsnit med ledelsens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere