Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL 2000

Transkript

1 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL 1. Baggrund 3. kvartal - 4. kvartal Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Barometret rapporterer svar fra et fast panel på cirka repræsentativt udvalgte nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det givne kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående kvartal. Princippet i barometret følger i vid udstrækning de tilsvarende konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik af hensyn til sammenligning af den nordjyske udvikling med hele landet. Nordjysk Konjunkturbarometer er dog baseret på et væsentligt mere detaljeret datagrundlag - det omfatter flere branchegrupper samt en opdeling på 6 geografiske delområder. Datagrundlaget er indsamlet af Jysk Analyseinstitut A/S. De gennemførte analyser respekterer virksomhedernes krav om anonymitet. Målingen er gennemført i oktober. Der er blevet spurgt om forventninger til udviklingen i 4. kvartal sammenholdt med den faktiske udvikling i 3. kvartal. Desuden er der spurgt til den faktiske udvikling i 3. kvartal sammenholdt med den faktiske udvikling i 2. kvartal. Det er niende gang Nordjysk Konjunkturbarometer offentliggøres. Virksomhederne spørges generelt, om en given aktivitet, såsom produktion og beskæftigelse, forventes at blive større, uændret eller mindre. Svarene fordeles procentisk på disse tre grupper. Forskellen mellem et procenttal for større og mindre benævnes et nettotal. Resultaterne fremlægges i form af nettotal i vedlagte sæt på 5 tabeller, der er opbygget efter samme struktur som i tidligere udgaver af Nordjysk Konjunkturbarometer. En del af tallene er

2 2 fremhævede, hvilket betyder at de er statistisk signifikante, dvs. at de med stor sikkerhed afviger fra. I almindelighed skal man være mere varsom med at fortolke nettotallene, når man dykker ned i materialet, hvad enten det er branchevis eller geografisk. Når en stikprøves størrelse aftager, skærpes kravet til, om man kan tillade sig, at fortolke et nettotal som værende forskelligt fra. Det er bl.a. dette forhold fremhævningen tager højde for. 2. Forventningerne for 3. kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling. Figur 1 viser den såkaldte sammensatte konjunkturindikator, bestående af et simpelt gennemsnit af fire af de variable produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat (indtjening), jf. nærmere noten til figuren. Oversigten muliggør en sammenligning af de tidligere offentliggjorte forventninger for 3. kvartal med den nu - af virksomhederne selv - faktisk konstaterede udvikling. Figur 1. Forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator Faktisk udv. 17,3 6, -2,5 21,8 9, 8,3 4, 29, 18, Forventet udv. 3, -5,,3 17, 9, 4, 27,8 18, 12,8 1 Den samlede konjunkturindikator består af et simpelt gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat (indtjening) og er et mål for den kortsigtede realøkonomiske udvikling. Hvis kurven ligger over forventes konjunkturfremgang; hvis den er under konjunkturtilbagegang. Et fald i kurven fra en højere positiv værdi til en lavere, men stadig positiv værdi (f.eks. fra til 4), indikerer nedsat styrke i fremgangen. Se i øvrigt baggrunden for konstruktionen af den samlede indikator i notat af. marts 19 af Carsten Stig Poulsen, som kan downloades fra Nordjysk Konjunkturbarometers homepage, Der kan gennemgående konstateres tæt overensstemmelse mellem den forventede og den af virksomhederne efterfølgende rapporterede faktiske udvikling. Forventningerne til 3. kvartal var på forhånd udtrykt ved nettotallet for den sammensatte konjunkturindikator på 18 det konstaterede nettotal blev 18. Dette billede genfindes blandt de enkelte variable, som danner grundlag for barometret, jf. figur 2.. Efter at Nordjysk Konjunkturbarometer nu har gennemført ni målinger tegner der sig et mønster i de kvartalsvise svingninger i forventningerne, som synes at kunne henføres til en vis sæsonafhængighed.

3 3 Figur 2. Forventet og faktisk udvikling, opdelt på otte indikatorer. Nettotal Produktion Faktisk udv Forventet udv Ordreindgang Faktisk udv Forventet udv Beskæftigelse Faktisk udv Forventet udv Resultat Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne - hjemmemarked Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne - eksportmarked Faktisk udv Forventet udv Investering Faktisk udv Forventet udv Salgspriser Faktisk udv Forventet udv Figur 2 viser den faktiske og forventede udvikling for alle de otte indikatorer, som indgår i barometrets løbende målinger. Der ses generelt en betydelig overensstemmelse i nettotallene mellem forventet og faktisk udvikling. Skønt det i spørgeformen bliver præciseret, at virksomhederne skal se bort fra sædvanlige sæsonmæssige udsving, er der en vis tendens til især i de fire første indikatorer, der indgår i den sammensatte konjunkturindikator at variationerne peger på et sæsonmønster i tallene.

4 3. Resultater for Nordjylland for 4. kvartal 4 Forventningerne hos de nordjyske virksomhederne for 4. kvartal er - ligesom for især de to foregående kvartaler - præget af optimisme. Den sammensatte indikator for 4. kvartal er lidt lavere end det konstaterede nettotal på 18 i 3. kvartal, nemlig 13. Især forventninger til produktion, ordreindgang og resultat (indtjening) viser høje, positive nettotal, mens forventningerne til den samlede beskæftigelse viser en flad udvikling i form af uændret beskæftigelse. For de tre seneste kvartaler i har nettotallene gennemgående været høje og viser tilmed en - omend svag - opadgående tendens. Disse forhold må fortolkes som en fortsat optimistisk grundtone i erhvervslivet. For de enkelte hovederhverv (jf. tabel 2) kan fremhæves: Finansieringsvirksomhed og forretningsservice har i efterhånden mange af de seneste runder af været præget af både optimisme og fremgang. Eksempelvis var der positive forventninger til udviklingen i 3. kvartal med nettotal for produktion og beskæftigelse på henholdsvis 29 og 23. Den faktiske udvikling i 3. kvartal har generelt indfriet forventningerne. Således var den faktiske udvikling i nævnte variable henholdsvis 33 og 37. Forventningerne til 4. kvartal er særdeles positive sammenholdt med det samlede nordjyske erhvervsliv. Også indenfor Transportvirksomhed og telekommunikation forekommer der meget positive forventninger til produktion og ordreindgang, mens der forventes uændret beskæftigelse - udtrykt ved det ikke signifikante nettotal på -5. Forventningerne til resultat, investeringer og salgspriser er på et ganske højt niveau. I den modsatte ende af skalaen finder vi, at: De seneste målingers positive forventninger for Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, har ikke kunnet holde stik. Derfor er der også forventninger om beskæftigelsesnedgang (nettotal -24) i det kommende kvartal. Ligeledes har Bygge- og anlægsvirksomhederne tidligere i år oplevet en forholdsvis gunstig udvikling. Imidlertid har erhvervet generelt, sammen med primærproduktion, de mindst positive forventninger til 4. kvartal, illustreret ved et nettotal for den sammensatte indikator på 4 (som dog ikke afviger signifikant fra ). Specielt for disse to sektorer kan der dog være et betydeligt sæsonelement i tallene. To hovederhverv ligger nærmere gennemsnittet for det samlede erhvervsliv forventninger til 4. kvartal: Den forventede produktion (netto tal på 13) i Handel og restauration ligger således tæt ved den samlede produktion (16), mens beskæftigelsesforventningerne er signifikant negative (-7). Omvendt er forventninger til resultatet klart positivt, selv om det ligger i underkanten af det nordjyske gennemsnit. De konstaterede nettotal for 3. kvartal afviger markant fra gennemsnittet af den faktiske udvikling i de øvrige erhverv, hvilket synes at være baggrunden for, at

5 5 forventningerne til 4. kvartal er relativt beherskede. Totalt set er både faktisk udvikling i 3. kvartal og forventningerne i Industrien (jf. tabel 3) i store træk på linje med det nordjyske gennemsnittet. Inden for industriens underbrancher er de optimistiske forventninger til 3. kvartal i Nærings- og nydelsesmiddelbranchen i hovedtræk blevet indfriet. For 4. kvartal forekommer der optimisme i form af klart positive nettotal for produktion, ordreindgang og resultat, mens beskæftigelsen forventes uændret. Jern- og metalindustrien har haft en mere positiv udvikling end forventet på stort set alle variable. På trods heraf er man forholdsvist pessimistisk med hensyn til udviklingen i 4. kvartal. Elektronikindustrien udtrykker markant optimisme. Udviklingen har levet op til forventningerne fra seneste måling for stort set alle variable med undtagelse af resultatet. Virksomhederne i gruppen Anden industri har haft høje forventninger til udviklingen i 3. kvartal, som ikke blev indfriet. På trods heraf forekommer der positive nettotal for 4. kvartal for de fleste variable, især for produktion () og ordrer (23). For de geografiske beskæftigelsesområder (jf. tabel 4) er især følgende træk øjnefaldende: De meget positive forventninger til 3. kvartal i Brønderslev er i store træk blevet indfriet. Yderligere har konkurrenceevnen på eksportmarkederne og i nogen grad beskæftigelsen udviklet sig overraskende positivt, og man har på denne baggrund markant positive forventninger til udviklingen i 4. kvartal. Men nettotallet for den forventede beskæftigelse på 9 afviger dog ikke signifikant fra, dvs. der forventes uændret beskæftigelse i 4. kvartal. Virksomhederne i Aalborg er generelt mere optimistiske end det nordjyske gennemsnit. Virksomhederne i Mariager Fjord området var i forrige runde de mest optimistiske i Nordjylland hvad angår forventninger til produktion, ordreindgang og konkurrenceevne på eksportmarkederne. Udviklingen har vist en skuffende produktion og ordreindgang, og der er hos virksomhederne en mindre grad af optimisme sammenlignet med den samlede region. I Frederikshavn følger forventningerne til 4. kvartal meget tæt gennemsnittet for hele regionen. I Hjørring er virksomhedernes forventninger til 3. kvartal i hovedsagen blevet opfyldt. I 4. kvartal forventer man også et positivt nettotal for især ordrer, produktion og priser. I denne runde er virksomhederne i Vesthimmerland klart de mest pessimistiske. Især er forventningerne til beskæftigelse og investeringer negative. Endelig pegede de første runder af konjunkturbarometret på, at det især var de små virksomheder, der var de mest dynamiske til f.eks. til at skabe beskæftigelse. Men nu synes størrelsesstrukturens indflydelse (jf. tabel 5) at være mindre. De store virksomheder forekommer nu lidt mere optimistiske end de små. I 3. kvartal havde de store virksomheder en gunstigere udvikling vedr. produktion, konkurrenceevne ude som hjemme, ordreindgang samt investeringer, mens forskellen til de små virksomheder i 4. kvartal især ytrer sig i mere optimistiske forventninger til resultat og investeringer.