Sandfodring i Gribskov - Baggrund og status

Transkript

1 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Sandfodring i Gribskov - Baggrund og status Oplæg v/jakob Wandall til landliggersammenslutningens forårsmøde - 12.maj 2010

2 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Hvorfor er der ikke længere sandstrand? Nordsjælland er en erosionskyst. Hver år er forsvundet ca kubikmeter sand fra Nordsjælland. Dette modsvarer kvm. af kysten, som havet har taget pga. strøm, vind og bølger. Hvert år! Sandet bevæger sig med strøm/bølger fra vest mod øst. Kyst- og skræntfodssikring langs kysten fra Tisvilde til Rågeleje forhindre at skrænterne afleverer sand til havet. Ingen skrænterosion ingen sandtransport ingen sandstrand Klimaudviklingen gør det ikke bedre

3 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Nytter kystsikring ikke? Traditionel kystsikring er ikke nok Der kommer ikke et eneste sandkorn mere på kysten pga. faste anlæg, Ole Juul Jensen, direktør i COWI og National ekspert At flytte sand koster kr pr. m3 gns kr. Moler, høfder og bølgebrydere løser måske problemet lokalt men skaber større problemer for naboen. Moler, høfder og bølgebrydere alene nytter ikke længere Kystbeskyttelse med sand (strand-/revlefodring) er nødvendig Den eneste måde at få mere sand på er selv at lægge det på stranden Hele Nordsjællands kyst kunne vedligeholdes ved at tilføre de ca m3 sand, der forsvinde hvert år Det vil altså koste ca 3-4. mio. kr. pr. år. Nordkysten er nedslidt - der er ikke er noget at vedligeholde Genopretning vil kræve en stor initialinvestering

4 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Seminar 27/ i København Diskussion på baggrund af forslag til pilotprojekt fra RUSG Oplægsholdere: Direktør Ole Juul Jensen, COWI, Kystteknisk chef Per Sørensen, Kystdirektoratet, Formand for TU Jan Ferdinandsen, Gribskov kommune Deltagerne var lokale foreninger: Bølgebryderlauget i Rågeleje, Dansk Naturfredningsforening, Dyssevænget grundejerforening, Friluftsrådet, Klitgården grundejerforening, Hanebjerg grundejerforening, Kystsikringslaget Ved Skrænten, Rågeleje kystsikringslav Vest, Rågeleje kystsikringslav Øst Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

5 Nordsjælland en erosionskyst ( Sedimenttransport fra vest øst) F Gilleleje flak G Disken

6 Område B: Liseleje til Tisvilde Offentligt ejede områder (Melby overdrev, Tisvilde plantage mv.) med brede sandstrande og klitter. Ingen hård kystsikring. F G

7

8

9 Område C: Tisvilde til Rågeleje Skrænter med skræntfodssikring. En lang række af ældre og nyere små stenhøfder og bølgebrydere F G

10 Høfder/bølgebrydere ved Holløse (Tæt på sandstrande ved Tisvilde)

11 Høfder/bølgebrydere ved Vejby Strand (Længere væk fra sandstrande ved Tisvilde)

12 Område D: Kysten ved Rågeleje Skrænter uden hård kystsikring, strand med klitter, betonmuren fra lejet til trillingerne. Nedslidte træhøfder med begrænset effekt. F G

13 Område D: Kysten ved Rågeleje Skrænter uden hård kystsikring, strand med klitter, betonmuren fra lejet til trillingerne. Nedslidte træhøfder med begrænset effekt. F G

14 D1: Ikke kystsikrede skrænter D2: Strand med klitter og strandeng D3: Betonmur / gl. træhøfder D4: Blandet kystsikring D3 D4 D2 D1

15 D1: Ikke kystsikrede skrænter

16 D2: Strand med klitter og strandeng

17 D3: Betonmur / gl. træhøfder

18 D3: Betonmur / gl. træhøfder

19 Oplæg til pilotprojekt de to mest udsatte områder: Område 1: Vincentstien Område 2: Lejet Område 2: Lejet Område 1: Vincentstien

20 Område 1: Vincentstien

23 Område 1: Vincentstien, 2008

26 Område 1: Vincentstien, 2008 Område 1: Vincentstien, 2008 med 1995 kystlinjen

30 De to mest udsatte områder: Område 1: Vincentstien Område 2: Lejet Område 2: Lejet Område 1: Vincentstien

31 Område 2: Lejet

32 Område 2: Lejet

33 Område 2: Lejet

34 Område 2: Lejet

35 Område 2: Lejet

36 Område 2: Lejet

37 Område 2: Lejet sommer 2008

38 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Forslaget til pilotprojektet: at sandfodre de 2 steder hver sted med ca m3 Formålet med projektet var: At eftervise/afprøve effekten At beskytte udsatte steder At tilvejebringe lokal sandstrand på kort bane

39 Område 1: Vincentstien Område 2: Lejet

40 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Resultater af seminaret: Oplæg fra Kystdirektoratet støttede op om tankerne og oplæg fra COWI beskrev hvilke sandmængder, der skulle anvendes til genopretning af kommunens kyst. Gribskov kommune, signalerede, at der var dokumentation nok til at gå efter sandfodring af hele Gribskovs kyst i stedet for blot et pilotprojekt. Kommunen inviterede til samarbejde med foreningerne med sættemøde d. 8/ Siden har været afholdt 3 møder og der er udpeget 2 repræsentanter fra grundejerforeningerne (Jakob Wandall og Birgit Lund), der indgår i et tæt samarbejde med administrationen i kommunen.

41 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Sandfodring - Et svært emne og komplicerede sammenhænge - Naturlig skepsis: hvor meget er forhåbninger og løs teori? I hvilken grad er der sikkerhed for behov for/effekten af sandfodring?

42 I august 2009 år var der en rimelig strand med sand i lejet i Rågeleje

43 Hvordan kan det være, når samme strand var helt forfærdelig i sommeren 2008?

44 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Det meste af sandet, der nu ligger ved lejet lå tidligere på sommeren vest for lejet, hvor der nu kun er sten. Sandet kommer fra skrænten ved Vincentstien. Skrænten der er pt. hovedleverandøren af sand til Rågeleje.

45 Vincentstien, juli 2005 Vincentstien (offentligt område)

46 Vincentstien, juni 2007 Vincentstien (offentligt område)

47 Vincentstien, juli 2009 Vincentstien (offentligt område)

48 Skrænten juli 2005 (m. skræntlinjer 2007 og 2009) Juni 2007 juli 2009

49 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Vincentstiens bidrag til sand til Rågelejes strand Der har været en årlig tilbagetrækning af skrænten på gennemsnitligt 2 meter om året. Skrænten er ca. 25 meter høj Erosionen sker nu over en strækning på ca. 200 meter. Der fjernes op til 2 x 25 x 200= m3 sand om året til Rågeleje.

50 Stranden nedenfor Vincentstien, august 2009

51 Tang, der blev skyllet op ved sidste pålandskuling

52 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Spørgsmål: Virker sandfodring? Hvor meget er forhåbninger og løs teori? I hvilken grad er der sikkerhed for effekten af sandfodring? Svar: 1. Erfaringer fra Danmark og udland viser, at sandfodring virker som generel kystbeskyttelse og er det eneste effektive middel til klimatilpasning. 2. Mange steder langs kysten men ikke alle fungere sandfodring også som specifik kystsikring. 3. Det er ren fysik: Effekten er veldokumenteret men det kræver en løbende indsats.

53 Holløse-Vejby strand aug. 2009

54 Holløse-Vejby strand aug. 2009

55 Eksempel: Stranden ved Vrist (nær Lemvig)

56 Stranden ved Vrist, hvor bølgebrydere er opslugt af sandet fra sandfodringer Bølgebrydere på land Stranden ved Vejby Strand, hvor man gerne skulle opleve en tilsvarende effekt ved sandfodring.

57 Kysten ved Vincentstien nuværende situation

58 Kysten ved Vincentstien ny kystlinje

59 Kystlinjen ved Vincentstien. Efter sandfodring bragt tilbage i stand som i tidligere tider!

60

61

62 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav Foreningernes forslag: Sandfodringsprojektets tre elementer: 1. Genopretningsfase 3 år x m 3 sand = Over 30 m 3 sand pr meter kyst= 2 lastvoggnslæs 2. Vedligeholdelse m 3 pr år 3. Finansieringsmodel forskellig betaling i 3 zoner: Matriklens afstand fra kysten Genopretning, 3 år, fx Udgift pr. lodsejer pr. år Vedligehold, fx 2014 og frem Lodsejere indenfor 200 m. Lodsejere, m Lodsejere ½ - 1 km kr 1.950,00 kr 1.300,00 kr 650,00 kr 450,00 kr 300,00 kr 150,00

63 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Kampagne sommer 2009 For at give kommunalbestyrelsen sikkerhed for, at der er opbakning til initiativet, gennemførte foreningerne i sommeren en kampagne med følgende mål: at skabe debat/viden i Gribskov om sandforing, at afdække evt. kritik og relevante indvendinger, samt at belyse opbakningen til projektet.

64 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Stor gennemslagskraft, mange tog del i debatten. Sandstrand langs Gribskovs kyst - igen

65 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Intensiv debat i sommerens løb Kampagnemateriale: 1. Pressemeddelelse blev citeret i 80 medier. God omtale i de landsdækkende aviser og radio. 2. Breve til 130 grundejerforeninger debat på mange generalforsamlinger også flere tilbagemeldinger lige nu fra 18 foreninger. Enkelte er skeptiske og en mener at stat/kommune skal betale, men alle er grundlæggende positive. 3. Generel opfattelse samt internetafstemning der er også betalingsvilje når beløbet er beskedent.

66 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Hovedresultater af sommerens indsamling af synspunkter 1. Langt de fleste flere end 9 ud af 10 - er positive overfor det samlede forslag (kombination af indsats og finansiering). Der er enkelte skeptikere, meget få negative. 2. De fleste negativt indstillede, er ikke selv lodsejere indenfor én km. fra kysten. 3. MEN VIGTIGST- Der fremkom ikke i debatten saglige indvendinger eller argumenter mod, som kunne vinde tilslutning, som kunne anfægte projektet

67 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Rettidig omhu sidste udkald Akutte problemer langs kysten skal løses før de accelererer timingen er helt rigtig Alle eksperter er enige og både kystdirektoratet og klimaministeriet er begejstrede Meget bred opbakning og parathed (også til at bidrage i beskedent omfang) blandt lodsejere Kommunen og staten kan og vil ikke betale vi lodsejere må selv tage initiativet og regningen!!

68 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Aktuel status Skitseprojekt fra COWI A/S Sandfodring besluttet i Teknisk udvalg i Gribskov i 2009 med en række betingelser (tilslutning fra nabokommuner, legalitet i løsningen). Kommunevalget gav nyt flertal i Gribskov. Byrådet beslutter projektet d. 12/4 med 12 stemmer for (K, S og SF), 2 imod (DF) og 9 undlader at stemme (V). Det smalle flertal vil/tør ikke træffe beslutning om et så omfattende projekt uden enten 1. Alle betingelser opfyldt eller 2. Bredt flertal bag beslutningen i Gribskov Vi er gået i dialog med Venstres gruppe.

69 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Tidsplan som vi satser på: 1. Primo juni 2010: Beslutning om iværksættelse invitationer til borgermøde udsendes. 2. Medio juli 2010: Borgermøde i Gillelejehallen 3. Politisk behandling i kommunen 25. aug. 13. sep / / Projektering 5. 1/1-1/4 Indgåelse af kontrakt med entreprenør, aftaler om indvinding mv /4-1/ Første års sandfodring 7. Genopretning: Sandfodring forår 2011, 2012 og Vedligeholdelse: forår 2014

70 Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav & Klitgaarden grundejerforening Planlagte initiativer Etablering af Gribskov sandfodringslav På sigt: Etablering af samarbejde med nabokommuner om vedligehold Sikring af tilgængelighed til kysten