GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
|
|
- Helge Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag
2 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen Nørlev Strand Notat nr. 01- Rev. 03 Dato Til Ole Hessellund Fra Henrik Mørup-Petersen 1. Indledning Nærværende notat er udarbejdet for Grundejerforeningen Nørlev Strand med henblik på at vurdere, om tilbagerykningen af kystskrænten ud for Nørlev Strand er påvirket af høfderne ved Skallerup Klit eller andre menneskeskabte forhold samt at skitsere forslag til mulige tiltag, som kan reducere eller stoppe tilbagerykningen af kysten ved Nørlev Strand. 2. Resumé Analysen i nærværende notat er udført ved at måle kystskræntens tilbagerykning på ortofotos fra 1945 til Tilbagerykningen er målt i tre tværsnit, et ud for Morgenvej (Nørlev Strand), et ca. 1 km syd for Morgenvej ud for høfderne (Skallerup Klit) og et ca. 2 km nord for Morgenvej (Udemarken). Dato T M Ref Dok LF HMP Opmålingen viser, at tilbagerykningen af kystskrænten fra 1945 indtil anlæg af høfderne ved Skallerup Klit efter 1985 har været 1,1 m/år 1,2 m/år både ved Skallerup Klit og Nørlev Strand, mens der har været en tilvækst af nye klitter ved Udemarken. Efter anlæg af høfderne i har der indtil 2015 været en tilbagerykning af kysten ved Nørlev Strand på 94 m svarende til 3,1 m/år, mens tilbagerykningen ved Skallerup Klit kun har været 0,5 m/år og ved Udemarken 0,1 m/år. Dette kan kun tolkes som læsideerosion nord for høfderne, hvor den store nedbrydning af den sandede kystskrænt ved Nørlev Strand har medført sandfodring af kysten ved Udemarken. Der er ingen tegn på, at læsideerosionen er ved at stabilisere sig, idet tilbagerykningen af kystskrænten fra 2004 til 2015 har været 48 m ved Nørlev Strand og kun 2 m ved Skallerup Klit og 8 m ved Udemarken, hvor kystskrænten samlet kun er rykket 5 m tilbage siden /13
3 3. Kysten ved Nørlev Strand 3.1 Den naturlige kyst Vestkysten af Vendsyssel er en udligningskyst, der er formet af bølger fra vestlige retninger og en nordgående strøm, som fører store mængder sand mod nord, hvor sandet har aflejret sig nord for Vendsyssels morænebakker og dannet hele halvøen, hvor Skagen er beliggende på østkysten. Landhævningen i Vendsyssel efter istiden har hidtil været større end den globale stigning i havenes vandstand. Med klimaændringen må det forudses, at der vil ske en relativ vandstandsstigning også på denne lokalitet af en størrelsesorden 0,2 m frem til 2050 imod 0,3 m i Syddanmark, som er den gennemsnitlige prognose iflg. dmi.dk. Sandet, som vandrer mod nord, er især eroderet fra de fremspringende klinter ved Rubjerg Knude, Lønstrup og Hirtshals og er aflejret i bugterne mellem disse fremspring, se Figur 1. Inden landhævningen efter den sidste istid var vandstanden højere og sommerhusene ved bl.a. Nørlev Strand ligger på sandet havbund fra stenalderhavet, aflejret i en bugt nord for Lønstrup. Stenalderhavets kystskrænt ses ca. 700 m bag den nuværende kystskrænt. Den fortsatte erosion af de fremspringende punkter på kysten betyder, at kyststrækninger, som havet tidligere har aflejret, nu eroderes og leverer sand til den fortsatte materialetransport mod nord. Figur 1: Topgrafisk kort (Arealinformationd.dk) med de omtalte lokaliteter 2/13
4 På grund af tilbagerykningen af klinterne ved Lønstrup ville der således uden kystbeskyttelse ske en erosion af kysten ved Skallerup Klit, da denne kyststrækning nu hører med til de fremspringende punkter. Da kystskrænten her består af marint sand, er der en meget ringe modstand mod erosionen, når bølgerne ved stormflod eller på grund af en lav forstrand slår ind til foden af skrænten. 3.2 Kystsikringer på strækningen Lønstrup 3,5 km syd for Nørlev Strand fik allerede i 1923 beskyttet landingspladsen og i blev der anlagt kystbeskyttelse over en strækning på 1,5 km, dels som mindre høfder ved landingspladsen og dels som kystparallelle bølgebrydere og skråningsbeskyttelse på begge sider af landingspladsen. På grund af erosionen af skrænten nord for Lønstrup By er skråningsbeskyttelsen siden udvidet mod nord til 100 m syd for den sydlige høfde ved Skallerup Klit. Den naturlige tilførsel af sand fra skrænterne i dette fremspringende punkt til stranden ved Skallerup Klit og Nørlev Strand er dermed ophørt. Den manglende tilførsel af sand har desuden medført, at der slet ingen strand er på strækningen med skråningsbeskyttelse. I 1985 blev der givet tilladelse til at anlægge 4 høfder ca. 2 km nord for Lønstrup med en indbyrdes afstand på ca. 200 m. Høfderne blev anlagt i for at beskytte et rensningsanlæg, som nu er fjernet. Kysten er trods høfderne rykket lidt tilbage, så de to nordlige høfder er flyttet ind til kystskrænten i perioden Den yderste ende af den 82 m lange nordlige høfde er således rykket 46 m ind mod kysten og den næste høfde er rykket 17 m ind. Figur 2: Banket af grovral hen over den sydlige høfde 3/13
5 Der er desuden fra stenbeskyttelsen 100 m syd for den sydlige høfde til den anden høfde fra syd udlagt en skråningsbeskyttelse som en banket af sandblandet grovral. Dette materiale er ikke erosionsstabilt, men rester af den eroderede banket kan ses som en stenet strand, der er mere stabil end en sandstrand og derfor har en permanent virkning, der reducerer erosionen på strækningen. 4. Registrering af kystskræntens tilbagerykning 4.1 Metode for bestemmelse af tilbagerykningen Dette notat er baseret på tilbagerykningen af overkanten af kystskrænten, da det er denne, som er bestemmende for sommerhusene og da strandens bredde varierer hen over året, uden at dette har en direkte indflydelse på erosionen af kystskrænten i vinterstormene. De af Kystdirektoratet opmålte profiler viser dybden uden for kysten og revlernes placering og deres nedbrydning. Dette har betydning for påvirkningen af kysten og den fremtidige erosion, men kan ikke på samme måde dokumentere forskellen i kystens tilbagerykning for de tre valgte tværsnit som beskrevet i Afsnit 4.2, der er valgt til at dokumentere forskellen i tilbagerykningen. Kystens tilbagerykning er således det samlede resultat af påvirkningen fra stormene med bølger, vandstand og materialevandring, fra ændringer i vanddybden foran kysten og fra de kystsikringsanlæg og sandfodringer, som er udført. Tilbagerykningen er målt direkte på ortofotos. En del af disse ortofotos (1945, 1954, 1995, 2004 og 2012) er hentet på Arealinformation.dk med matrikelskel indlagt som tema. Derved er afstanden til kystskræntens overside fra et valgt matrikeskel målt med hjemmesidens målefunktion. De år, hvor ortofotos kun er fremskaffet som pdf-filer, er afstanden målt på print i målestoksforholdet 1:2000 (1 mm = 2 m). Det er under dette arbejde konstateret, at matrikelskel ikke er placeret helt korrekt på alle kort, så afstanden er korrigeret for de år, hvor matrikelskellene er forskudt i forhold til faste punkter som bygninger, veje o lign. ( , 1979 og 1985) På det nordlige tværsnit ved Udemarken er der i en periode vokset nye klitter op foran den tidligere kystskrænt. I dette tilfælde måles til forkanten af de nye klitter, hvilket medfører en negativ tilbagerykning i nogle perioder. Opmålingen er også udført på de Høje Målbordsblade, som er opmålt over en årrække frem til Her er tilbagerykningen sammenlignet med luftfotos fra 1945 udført af Luftwaffe. Kystskrænten er dog ikke vist særligt nøjagtigt på de gamle kort, så tilbagerykningen fra 1899 til 1945 er ikke så nøjagtig som den, der opmålt på luftfotos og derfor ikke medtaget i den sammenlignende analyse af de tre lokaliteter. Den gennemsnitlige tilbagerykning fra 1899 til 1945 kan dog anvendes som en tilbagerykning af den naturlige kyst uden kystsikring. 4/13
6 4.2 Valg af tre tværsnit Ved Nørlev Strand ud for Morgenvej er afstanden fra kystskrænten målt til det nordlige hjørne på Matr. nr. 28d. (Morgenvej 2). Tallet er negativt fra 2012 til Det er her, at erosionen har haft fatale følger for sommerhusene. Ved Skallerup Klit 1,0 km syd for Nørlev Strand er kysten i blevet beskyttet med 4 høfder. Her er afstanden fra kystskrænten målt til nordlige hjørne af vejmatr. nr. 16d langs det nordlige skel af Matr. nr. 16ø (Svinkløvvej 8, uden hus). Der er målt ved den 3. høfde mod syd, da de to nordlige høfder er bagskåret og derfor rykket indad. Ved Udemarken 1,9 km nord for Nørlev Strand er afstanden fra kystskrænten målt til det vestlige hjørne af Matr. nr. 11bv (Udemarken 80). Denne kyststrækning påvirkes ikke direkte af høfderne ca. 2 km mod syd. De tre tværsnit er vist på Figur 3 med blå markering. Figur 3: Ortofoto 2012 (Arealinformationd.dk) med de tre undersøgte lokaliteter 4.3 Skema med tilbagerykningen i tre tværsnit I Tabel 1 er opmålingen tilbagerykningen for de tre lokaliteter angivet for hvert år med et ortofoto eller kort. Tilbagerykningen er beregnet for perioden på grundlag af det usikre kort fra Desuden er tilbagerykningen beregnet for 40 års perioden , før høfderne ved Skallerup Klit blev anlagt. 5/13
7 Endeligt er tilbagerykningen beregnet for de sidste 30 år fra 1985 til 2015 efter anlæg af høfderne. Det samlede resultat af opmålingerne er vist i Tabel 1. Skallerup Klit, 1 km mod syd Nørlev Strand, Morgenvej Udemarken, 2 km mod nord Afstand til Matr. 16d [m] Det ses, at kysten ved Udemarken siden 1945 stort set er stabil med mindre frem- og tilbagerykninger. Tilbagerykning [m] Tilbag e- ryknin g [m /år] Afstand til Matr. 28d [m] Tilbagerykning [m] Tilbagerykning [m /år] Afstand til Matr. 11bv [m] Tilbagerykning [m] Tilbagerykning [m /år] , , , ,85 1,00-0, ,50 0,63 0, ,00 1,35-1, ,33 1,67 1, ,00 3,70-0, ,33 1,00 0, ,00 3,75 1, ,00 4,00 1, ,00 10,00-3, Tilbagerykning Skallerup 49 Klit m 1,23 m / år Nørlev 44 Strand m 1,10 m / år Udemarken - 8 m Tilbagerykning m 0,50 m / år 94 m 3,13 m / år 3 m Tabel 1: Samlet resultat af opmålingen af tilbagerykningen for de tre lokaliteter 6/13
8 4.4 Kystskræntens tilbagerykning Med forbehold for unøjagtigheder ved kortet ses det, at kystskræntens tilbagerykning i denne periode er mellem 0,87 m/år ved Nørlev Strand og 1,39 m/år ved Skallerup Klit. Den større erosion ved Skallerup Klit kan skyldes læsideerosion fra de første kystsikringsanlæg ved Lønstrup, men også fordi erosionen af de fremspringende klinter nord for Lønstrup betyder, at kysten ved Skallerup Klit er blevet en del af dette fremspringende punkt, som derfor eroderes mere end kysten længere mod nord. Usikkerheden taget i betragtning kan det konkluderes, at tilbagerykningen af kystskrænten uden kystsikringsanlæg over de 46 år er ca. 1 m/år. 4.5 Kystskræntens tilbagerykning I denne periode uden høfder følger kystens tilbagerykning ved Skallerup Klit og Nørlev Strand hinanden tæt med m over denne 40 års periode svarende til en tilbagerykning på 1,1 m/år, men øgende sidst i perioden fra 1979 til 1985, især ved Skallerup Klit. I denne periode dannes der til gengæld nye klitter foran kystskrænten ved Udemarken 2 km nord for Nørlev Strand. Det kan være et resultat af en naturlig sandfodring fra erosionen af de sandede kystskrænter ved Skallerup Klit og Nørlev Strand i samme periode. 4.6 Kystskræntens tilbagerykning Efter anlæg af de 4 høfder ved Skallerup Klit sker der en opbremsning af erosionen på kysten mellem høfderne. Erosionen er i perioder helt stoppet. Gennemsnittet over de 30 år falder til 0,5 m tilbagerykning om året, selv om skråningsbeskyttelsen syd for Skallerup Klit etableret i betyder, at forstranden helt forsvinder nord for Lønstrup på de steder, hvor der ikke er bølgebrydere eller høfder. Dette betyder, at der ikke mere tilføres sand ved materialetransport i havstokken. Bagskylning af høfderne har dog i nogle tilfælde betydet ekstra erosion af kystskrænten indtil høfderne er forlænget ind til den nye kystskrænt. Fra 1995 til 2015 er der kun eroderet 5 m af kystskrænten trods de senere års voldsomme storme. Ved Nørlev strand er erosionen til gengæld øget fra ca. 1 m om året indtil 1985 til over 3 m om året over de efterfølgende 30 år. Også i perioden , hvor der ikke er sket nogen tilbagerykning af kysten ved Skallerup Klit eller ved Udemarken, er den årlige erosion af kystskrænten Ved Nørlev Strand på 4,4 m om året i gennemsnit. Der er ikke tegn på, at tilbagerykningen i forhold til kysten ved Skallerup Klit er ved at stabilisere sig, tværtimod accelererer forskellen i tilbagerykning, således at kysten ved Nørlev Strand siden 2004 er eroderet 46 m mere end kysten ved Skallerup Klit. Dette har betydet, at sommerhuse, som blev bygget mere end 100 m fra kysten, nu er styrtet i havet. Ved Udemarken ca. 2 km nord for Nørlev Strand har tilbagerykningen af kystskrænten kun været 3 m i denne periode eller godt 0,1 m om året, så de nye klitter, som blev dannet indtil 1979 foran den oprindelige kystskrænt, nu er delvist eroderet væk, så der siden 2014 kun er 4 m tilbage. Der er ikke sket nogen tilbagerykning af denne kyst fra 2012 til 2015 trods de voldsomme storme. 7/13
9 4.7 Vurdering af årsagerne til forskellen i tilbagerykningen Afsnit viser registreringen af kystens tilbagerykning og de store forskelle, som kan konstateres mellem de tre tværsnit fra 1985 frem til Dette er fakta, som bortset fra mindre unøjagtigheder i opmålingen, ikke kan diskuteres. Årsagen til de registrerede ændringer og forskelle i tilbagerykningen på de tre lokaliteter kan ikke på samme måde dokumenteres, men kan med stor sandsynlighed begrundes med den forklaring, som er beskrevet i det følgende. Fra det historiske kort i 1899 til det første luftfoto i 1945 er tilbagerykningen af kysten med den unøjagtighed, der gælder, omtrent den samme på alle tre lokaliteter med ca. 1 m om året. Dette gælder således for den uforstyrrede kyst, hvor der kun er en mindre mole i Lønstrup fra De fremspringende moræneklinter ved Rubjerg Knude og Lønstrup leverer sand til kysten nord for klinterne ved klinternes naturlige erosion. I anlægges kystbeskyttelsen ved Lønstrup. Ved Skallerup Klit registreres fra 1979 og 1985 en tilbagerykning af kystskrænten på 20 m og ved Nørlev Strand på 10 m. Den øgede erosion i denne periode kan skyldes anlæg af høfder og skråningsbeskyttelse ved Lønstrup og langs klinten nord for Lønstrup. Disse anlæg reducerer sandtransporten mod nord på stranden og i havstokken. Den manglende tilførsel af dette sand på stranden nord for kystsikringen betyder alt andet lige en større erosion af denne kyst fordelt over en større strækning, da der ikke er tale om store høfder, men om anlæg, der hindrer erosion af kystskrænten og transport af sand på forstranden. Det ses dog, at denne læsideerosion er størst ved Skallerup Klit, som ligger nærmest ved kystsikringen. Erosionen 3,5 km nord for kystsikringen ved Udemarken er 11 m i samme periode. Det er de lave klitter foran kystskrænten, som eroderes. I anlægges de 4 høfder ved Skallerup Klit. Disse høfder stabiliserer efterhånden kysten mellem og syd for høfderne. Efter en tilbagerykning på 10 m de første 10 år, har høfderne i de efterfølgende 20 år fra 1995 til 2015 med voldsomme storme sikret, at der kun er eroderet 5 m af kysten i denne periode. Til trods for den reducerede tilførsel af sand fra syd har høfderne vist sig at yde en effektiv beskyttelse af kysten ved Skallerup Klit. Umiddelbart nord for den nordlige høfde ved Nørlev Strand er der til gengæld sket en voldsom forøgelse af erosionen. Fra 1985 til 1995 er tilbagerykningen 37 m mod 10 m ved Skallerup Klit og i de efterfølgende 20 år til 2015 er tilbagerykningen 57 m ved Nørlev Strand mod de 5 m ved Skallerup Klit. De ydre omstændigheder som storme, højvande og reduceret tilførsel af sand fra Lønstrup er ens ved de to lokaliteter med kun 1 km afstand. Den samlede forskel i tilbagerykningen fra 1985 til 2015 mellem Skallerup Klit og Nørlev Strand på 79 m kan kun forklares som læsideerosion ved Nørlev Strand forårsaget af anlægget af høfderne. Uden anlæg af høfderne ville tilbagerykningen på begge lokaliteter, hvis den fortsatte med ca. 1 m om året have været ca. 30 m fra 1985 til /13
10 Dette ville betyde 15 m ekstra erosion ved Skallerup Klit og 64 m mindre ved Nørlev Strand. Tilbagerykningen på 1 m om året skete over de 80 år inden kystsikringen ved Lønstrup blev udført. Effekten af denne kystsikring alene kan ikke måles, da der kun går 3 år mellem kystsikringen ved Lønstrup og anlæg af høfderne. Antages det, at erosionen ville øges med 50 % til 1,5 m om året ville det betyde 30 m ekstra erosion ved Skallerup Klit og 49 m mindre ved Nørlev Strand, hvis høfderne ikke var blevet anlagt. Figur 4: Læsideerosion ved den nordlige høfde, Juli 2015 Høfdernes indflydelse på revlerne og kyststrømmen kan ses af ortofoto 2012, Figur 3. Det ses, at ud for høfderne presses revlerne væk fra kysten, men at de drejer ind mod kysten ved den nordligste høfde. Det betyder, at den nordgående kyststrøm presses ind mod kysten og dermed er medvirkende til læsideerosionen. Det ses også, at den inderste revle mangler ved Nørlev Strand og først genopstår nord for ved Udemarken. Denne ekstra beskyttelse af kysten mangler således også ved Nørlev Strand. Det kan således konkluderes, at høfderne ved Skallerup Klit har medført en ekstra læsideerosion af kystskrænten ved Nørlev Strand på m efter høfdernes udførelse i Omvendt ville erosionen have været 79 m mindre, hvis der også var blevet udført høfder ved Nørlev Strand. Der har i perioden været udført mindre lokale sandfodringer af kysten med tilkørt sand på de udsatte strækninger. De små mængder sand har kun haft beskeden indflydelse på den generelle tilbagerykning. Uden denne sandfodring ville der have været lidt større tilbagerykning, så de målte tilbagerykninger er i hvert fald ikke for store i forhold til kysten uden sandfodring. 9/13
11 Ved Udemarken 2 km nord for Nørlev Strand har anlægget af høfderne reduceret tilbagerykningen af kysten, så den er mindre end ved Skallerup Klit, som er beskyttet af høfderne. Dette skyldes sandsynligvis tilførsel af store mængder sand fra nedbrydningen af kystskrænten ved Nørlev Strand, som har fungeret som en naturlig sandfodring af kysten nord for den kyst, der er eroderet af læsideerosionen. Tilbagerykningen af kysten fra anlægget af høfderne i 1985 til i dag er 18 m ved Skallerup Klit 1 km syd for Nørlev strand, ved Nørlev Strand 725 m nord for den nordlige høfde er den 93 m og 2 km nord for Nørlev Strand er den kun 16 m. Denne forskel kan ikke skyldes voldsommere og hyppigere storme, men kan kun forklares som læsideerosion nord for høfderne med efterfølgende sandfodring af kysten nord for Nørlev med det eroderede volumen af sand fra skrænten ved Nørlev Strand. 5. Mulige tiltag for at reducere tilbagerykningen 5.1 Anlæg af ny høfder De 4 høfder ved Skallerup Klit har vist, at høfder kan reducere tilbagerykningen af kysten. Nye høfder på kysten ved Nørlev Strand foran den bebyggede kyststrækning kan således være en effektiv beskyttelse, evt. suppleret med en sandfodring eller en banket af grovral eller moræneler på de mest truede strækninger én gang i forbindelse med anlæg af høfderne. Høfderne vil flytte læsideerosionen mod nord, men den negative effekt kan reduceres ved at aftrappe længden af høfderne mod nord. Nord for Udemarken er der desuden en længere ubebygget kyststrækning, som har nydt godt af de store mængder sand, der er tilført kysten fra Nørlev Strand. Læsideerosion på denne kyststrækning vil ikke påvirke bebyggelse eller infrastruktur. Erfaringen fra Skallerup Klit viser, at med en mindre vedligeholdelse vil høfderne være en langtidsholdbar løsning. 5.2 Fjernelse af høfderne ved Skallerup Klit Hvis høfderne ved Skallerup Klit fjernes helt, vil der ske en ekstra erosion af kysten her, som vil tilføre kysten ud for Nørlev Strand sand, som vil betyde en bredere strand og muligvis nye klitter foran kystskrænten. Det vil betyde nogle år uden yderligere tilbagerykning af kystskrænten, men efter en række år, vil den generelle tilbagerykning af kysten nord for kystsikringen ved Lønstrup betyde erosion af den nye bredere strand. Det vil være urealistisk også at få fjernet kystsikringen ved Lønstrup, så den generelle tilbagerykning ved Skallerup Klit og Nørlev Strand vil være 1 1,5 m om året, men måske mindre ved Nørlev Strand, som vil få tilført sand fra erosionen af kysten ved Skallerup Klit. Hvis den aktuelle forskel i tilbagerykningen på 75 m udjævnes, efter at høfderne er fjernet, kan det ske med en tilbagerykning af den korte strækning af kysten ved Skallerup Klit på 50 m og en fremrykning af den længere strækning ved Nørlev Strand på 25 m. Der vil så gå ca år, før kystskrænten igen eroderes ved Nørlev Strand. 10/13
12 En fjernelse af høfderne vil være den billigste sikring af sommerhusene ved Nørlev Strand, men kun i en periode, hvorefter en naturlig tilbagerykning vil finde sted, dog med en væsentlig mindre hastighed end med høfderne. Stenene fra høfderne kunne anvendes kreativt til en anden form for kystsikring ud for Skallerup og Nørlev, f.eks. et stenrev parallelt med kysten, som kunne bryde de største bølger og måske kunne tilbageholde noget sand mellem kysten og revet. For at undgå, at der sker en yderligere tilbagerykning af kystskrænten de første år indtil kysten er udjævnet, kan der udføres en banket af grovral eller moræneler på de strækninger, hvor sommerhusene er umiddelbart truede ved en erosion af kystskrænten. Enkelte sommerhuse ved Skallerup Klit, som i dag er beskyttet af høfderne, vil være truet af den forventede store erosion af kysten, hvis høfderne fjernes. 5.3 Skråningsbeskyttelse Nord for Lønstrup er klinterne beskyttet med en skråningsbeskyttelse af sten. Dette har stabiliseret klinterne, men stranden er helt eroderet væk, hvor der ikke er yderligere kystsikring med høfder eller bølgebrydere. Dette betyder, at der løbende skal tilføres nye sten til skråningsbeskyttelsen, da stenene synker efterhånden, som sandet eroderes foran skråningsbeskyttelsen. En skråningsbeskyttelse af skrænten ved Nørlev Strand vil kunne hindre skræntens tilbagerykning, men i løbet af nogle år vil stranden forsvinde foran skråningsbeskyttelsen, hvorved værdien af alle sommerhusene bag kysten falder, da det ikke vil være muligt at bade eller færdes på stranden på strækningen. En skråningsbeskyttelse som eneste sikring kan derfor ikke anbefales. 5.4 Sandfodring Sandfodring er i dag Kystdirektoratets foretrukne kystsikringsmetode, som erstatter den tidligere anvendte hårde kystsikring. Den negative effekt af lokale anlæg af høfder er åbenlys i tilfældet Nørlev Strand. Hvis sandfodring skal hindre tilbagerykningen af kystskrænten, skal den have en udstrækning, som dækker hele den kyststrækning, der er udsat for erosion og skal have et omfang, som erstatter den mængde sand, som fjernes fra strækningen ved erosionen. Sandfodring ved at tilkøre sand, som udlægges foran nogle få udsatte sommerhuse, vil blive eroderet bort i løbet af kort tid under den første storm, da der ikke er noget (sand), som holder sandet tilbage nedstrøms opbygningen af sandet. Det vil være som at bygge sandslotte på stranden. En sand -fodring med tilkørt moræneler, som graves ned i sandet foran skrænten vil være mere stabilt, men vil have en effekt, som svarer til en mellemting af en skråningsbeskyttelse og en sandfodring. En effektiv sandfodring skal tilføre den mængde sand til den eroderede strækning, som netto føres bort fra strækningen. I dette tilfælde kan det gennemsnitlige årlige volumen af den eroderede kystskrænt anvendes, da strandens bredde er nogenlunde konstant. Kysskræntens overside ligger i kote + 5 m. Strandbredden er i kote ca. + 2,0 m, men da strandbred- 11/13
13 den rykker med tilbage kan det eroderede volumen beregnes fra kote + 5,0 m til kote 2,0 m, i alt 7 m i højden gang den årlige tilbagerykning med høfderne ved Skallerup Klit. Tilbagerykningen er 3,1 m ved Nørlev Strand, men aftager mod nord. Fra høfderne til Morgenvej er der 725 m. Regnes der med 1 km med 3,1 m tilbagerykning og derefter 500 m med 2 m tilbagerykning og 500 m med 1 m tilbagerykning, kan det mistede årlige sandvolumen beregnes til: 7,0 m x (1000 m x 3,1 m m x 2 m m x 1 m) = m 3 / år Denne mængde sand kan ikke køres til, men må pumpes ind fra havet. Der kunne i gennemsnit hvert tredje år pumpes m 3 ind på den 2 km lange kyststrækning. Udviklingen i de tre første år med en registrering af forekomsten af hændelser med stor erosion og erosionen af stranden skal følges, så volumen eller perioden mellem sandfodringen kan justeres. Foran skrænten ved de mest udsatte sommerhuse kan sandfodringen suppleres med en banket af grovral moræneler, som kun vil være virksom, hvis der inden den næste sandfodring skulle være sket så megen erosion, at sandskrænten under sommerhusene kunne være udsat for erosion. Ved Hasmark Strand på Nordfyn er der i år indpumpet m 3 sand. Det er også sket tidligere. På øen Sild indpumpes årligt 1 mio. m 3 sand, for at fastholde den nuværende kystlinie. Sandfodring på en erosionskyst er således en løbende proces, som kræver opfølgning, så volumen og tidspunktet for fornyet sandfodring kan besluttes i god tid. 5.5 Akut sikring af de mest truede sommerhuse For at undgå, at der sker en yderligere tilbagerykning af kystskrænten indtil en permanent løsning er valgt og udført, bør der inden den kommende vinter udføres en banket af grovral eller moræneler på de strækninger, hvor sommerhusene er umiddelbart truede ved en erosion af kystskrænten. Denne midlertidige sikring vil kunne indgå i den permanente løsning både med fjernelse af de 4 høfder, nye høfder og sandfodring, som alle bør indeholde en ekstra sikring af disse huse. 5.6 Omkostninger og finansiering Kystdirektoratet kan bedst vurdere omkostningerne ved anlæg og fjernelse af høfder samt ved sandfodring fra havet. Fordelingen af udgifterne til sandfodring eller anden kystsikring ved Nørlev Strand er et politisk anliggende. Efter gældende lov er det på denne strækning de sikrede, der skal betale for kystsikringen. På Vestkysten af Jylland betaler staten for kystsikringen. I et tilfælde, hvor en væsentlig del af erosionen er påført området af en kystsikring, som efter godkendelse er udført på naboarealer, vil det være et juridisk spørgsmål, om der kan være et erstatningskrav og hvem et krav kan rettes imod. Kravet kan være både for de skader der er sket på ejendommene og for udgifter til at reducere forsatte skader på ejen- 12/13
14 dommene i det område, som er udsat for læsideerosionen. Der er ikke præcedens for et sådant krav, men i dette tilfælde har de skadelidte gentagne gange uden held påpeget, at høfderne skal fjernes, da den ekstra store erosion af kystskrænten skyldes læsideerosionen af kysten umiddelbart nord for høfderne. 5.7 Bilag For de tre lokaliteter er bilagt kort fra 1899 og ortofotos fra følgende år: 1945, 1954, , 1979, 1985, 1995, 2004, 2012, 2014 og Bilagene tjener alene det formål, at dokumentere den opmålte tilbagerykning af kysten. 13/13
TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune
TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereNår Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:
Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereBilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand
Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal
Læs mereEvalueringsrapport Gl. Skagen August 2014
Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen
Læs mereLønstrup, den 06.12.2015. Orientering vedr. udførelse af sandfodring i en 3-årig forsøgsperiode. Generelt:
1 Lønstrup, den 06.12.2015 Orientering vedr. udførelse af sandfodring i en 3-årig forsøgsperiode. Generelt: På generalforsamlingen i Sommerhusforeningen Harerenden blev det, i 2013, besluttet at gennemføre
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mere«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016
«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale
Læs mereKystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1
Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereBilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018
Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mereMiljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen
Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations
Læs mereSOMMERHUSFORENINGEN HARERENDEN
SOMMERHUSFORENINGEN HARERENDEN Lønstrup, den 06.12.2017 Orientering vedr. udførelse af sandfodring i en 3-årig forsøgsperiode. Generelt: På generalforsamlingen i Sommerhusforeningen Harerenden blev det,
Læs mereTIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE
DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med
Læs mereSIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge
3 års resultat er baseret på uvildige opmålinger udført af ingeniørfirmaet Carl Bro A/S Af Ingeniørerne Poul Jakobsen og Claus Brøgger SIC- Skagen Innovationscenter. SIC systemet har stoppet kysterosionen
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.
Kystdirektoratet J.nr. 15/00574-15 Ref. Heidi Søgaard Madsen 23-09-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse af sten ud for matr. nr. 14m, 14b, 14c, 14d, 14e, 14f Dalby By, Kirke-Helsinge,
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereGitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:
Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.
Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereEvaluering af sandfodring på Nordfyn
Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Dokument nr P-73329-PR-01 Revision nr 1 Udgivelsesdato
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den
Den Danske Diakonissestiftelse Kystdirektoratet J.nr. 14/00961-14 Ref. Marianne Jakobsen 30-01-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af etableret kystbeskyttelse på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje
Læs mereKystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Læs mereInformationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013
1 Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013 Pkt. 1: Velkomst og kort introduktion til mødet ved medlemmer af arbejdsgruppen,
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereKystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.
Jens Poulsen Hellehuse 33 4174 Jystrup Midtsjælland Kystdirektoratet J.nr. 14/00168-46 Ref. Ilse Gräber 27-04-2015 Afslag på ansøgning og påbud om fjernelse af forstærket kystbeskyttelse ud for matr. nr.
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/christian Hartmann Parkboulevarden 9 8900 Randers C Kystdirektoratet J.nr. 13/00333-110 Ref. Line Henriette Broen 14-01-2015 Tilladelse til sandfodring under
Læs mereBent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015
Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,
Læs mereD. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev
C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af
Læs mereJørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer
Jørgen Lembke Gl. Strandvej 165 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 16/00027-8 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 14-03-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til reetablering af kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereKirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015
Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson
Ole Berntson Kystdirektoratet J.nr. 16/01887-7 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 31-05-2016 Afslag på ansøgning om en årlig flytning af sten fra strand til etablering af ralpude ved Kystskrænten på matr. nr. 64m,
Læs mereKikhavn Dige- og Kystsikringslag
Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Beskrivelse af kystsikringsanlæg 1. Bølgebrydere og stenhøfter: Id: Sted: Anlagt: Beskrivelse: Andet: Kilde: B1 Gråstenvej 1986 okt. Bølgebryder opført M. nr. 9fu Ref.
Læs mereGr undejerfor eningen Nør lev Str and
Nørlev Strand den 20. august 2017 Til: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Via: Kystdirektoratet Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse Selv om vi ikke er på Høringslisten vil bestyrelsen
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder
Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed
Læs mereSIC Skagen Innovation Center
SIC Skagen Innovation Center Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen Web: www.shore.dk Mail: sic@shore.dk Phone 00 45 98 44 57 13 Mobilph. 00 45 40 40 14 25. Revision af Kystbeskyttelsesloven. Transport og
Læs mereEvalueringsrapport Nørlev Strand
Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter
SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Frederikshavn Byråd Rådhuset 9900 Frederikshavn Skagen d. 10 februar 2015 Our ref.
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereSIC Skagen Innovations Center
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 300 Offentligt OMTRYK SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. Mail: sic@shore.dk Besigtigelse
Læs mere2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.
Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereSandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget
Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Urigtige oplysninger Investering 3 milliarder 1.0 Kystdirektoratet Ifølge Nordjyske siger du at Sandfodring
Læs mereEtablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016).
Grf. Kragnæs Formand, v. Erling Jensen Stensgårdsvej 67e, Erritsø 7000 Fredericia Kystdirektoratet J.nr. 12/00361-36 Ref. Ilse Gräber 15-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse samt påbud om fjernelse
Læs mereSamt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren
Læs mereMash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont
Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch
Læs mereSandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det
Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det svarer til en tilbagerykning på 41 meter over de sidste 28
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet
Læs mereOpfølgning SIC Projektet Skodbjerge Juli 2012
Opfølgning SIC Projektet Skodbjerge Juli 2012 Anlægget overgik til permanent drift i januar 2008 og besigtiges her af Trafikudvalget igen d. 28 februar 2009 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej
Læs mereMiljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland
- Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret
Læs mereRÅGELEJE GENERALFORSAMLING
RÅGELEJE GENERALFORSAMLING NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt JULI 2018 - PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) MEDFORFATTER CHRISTIAN HELLEDIE Foto: Christian Helledie Nordkysten
Læs mereRapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand i perioden maj 2000 til maj 2003.
Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand i perioden maj til maj 3. Hans F. Burcharth Prof. dr. techn. April, 4. Indholdsfortegnelse: side 1.
Læs mereKLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE
Læs mereNORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder
NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Borgermøder JUNI 2018 - CHRISTIAN HELLEDIE (NIRAS) OG PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) Nordkysten er en erosionskyst Kronisk erosion Nettotransport langs
Læs mereÅrsrapport. SIC systemet på Vestkysten
Trafikudvalget B 9 - Bilag 1 Offentligt Årsrapport Dansk Resume SIC systemet på Vestkysten Januar 2005/06 Projektområdet er markeret med rødt SIC Skagen Innovationscenter WEB: www.shore.dk Dr. Alexandrinesvej
Læs mereGenopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder
Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget
Læs mereOmkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse
Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1
Læs mereEksempler på bidragsfordeling
Eksempler på bidragsfordeling Bilag C Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 2 Eksempler på bidragsfordeling. Indhold Case 1
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl
Læs mereVibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle
Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2016
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet
Læs mereRedegørelse/indstilling
Sagsnr.: 2009/13909 Dato: 23-06-2010 Sag: Redegørelse for fælles kystsikringsprojekt Sagsbehandler: Jørgen Krog Teksten i kursiv er identisk med teksten i sagsfremstillingen Sagens kerne Der har på møder
Læs mereNotat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015
1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse sen.dk Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres?
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse ud for Kystvejen 82, 4600 Køge Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse.
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet
Læs mereBilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering
Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 9. Maksimal
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt Kære Christian Hartmann Som nævnt ved vores telefonsamtale i dag har vi gennemgået din sag og må desværre fastholde,
Læs mereBegreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.
Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2017
Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. juni 2017 Klitsyn i Hjørring Kommune 2017 Tannis Strand, d. 5. maj kl. 10.00 (Lokalnr. 350023) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel Klitten bag Det Blå Ishus besigtiges
Læs mere1. Velkomst og kort introduktion til mødet
VELKOMMEN 1. Velkomst og kort introduktion til mødet 1.1 Velkommen» Præsentation» Præsentation af panelet» Mødearrangører» Kort historik 1.2 Praktiske oplysninger» Spørgsmål» Kaffepause DAGSORDEN 1. Velkomst
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereUdgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt
Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Tilstandsvurdering af eksisterende høfder Oktober 2014 0 Tilstandsvurdering af høfder 2014.11.18 TUH JJ UJ Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol
Læs mereKystplan Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker
Læs mereStrækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag
Læs mereKYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND
MAJ 2016 NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENING AF 1986 KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND SKITSEPROKEKT FOR HELHEDSPLAN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereEtablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).
Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Læs mereDokumentation af effekten af SIC systemet. Bølgebryderne - Lønstrup 2004
Dokumentation af effekten af SIC systemet Bølgebryderne - Lønstrup 2004 SIC systemet har tilført sydkysten 51.506 (81.506) kubikmeter sand i forhold til udbudsgrundlaget for licitationen i 2004 SIC Skagen
Læs mereKYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT
NORDKYSTENS FREMTID KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT NOVEMBER 2016 Rådgiverne anbefaler/vurderer Kronisk og akut erosion på Nordkysten. Strandfodring og skråningsbeskyttelse. Initialfodring med 1,7 mio m3 sand
Læs mere