Erik Biering, akademiingeniør 14. juli Kystsikringslaget Raageleje Strand Øst af 1953 Rapport om anlæggets tilstand i foråret 2014

Transkript

1 1 Erik Biering, akademiingeniør 14. juli 2014 Kystsikringslaget Raageleje Strand Øst af 1953 Rapport om anlæggets tilstand i foråret 2014

2 2 Indholdsfortegnelse Situationen i sommeren 2014 Muren - landevejens sikring Høfderne de aktive anlæg Skræntsikringen fra 2007 Stranden Årlig ajourføring og budget Som supplement til rapporten er der optaget mere end 100 fotos, som er forsynet med stedsangivelse, og som opbevares digitalt. Høfde 2, 3, 4 og 5, 17. februar 2014

3 3 Situationen i sommeren 2014 Anlægget var synligt mærket af stormen Bodil den 6. december Men i forhold til andre kystsikringsanlæg på Nordkysten er laget sluppet billigt. De skader, der skete på skræntsikringen, er nu repareret. Der er ikke registreret nye skader på høfderne. Muren, som sikrer landevejen, mistede under stormfloden sit sanddække på havsiden helt ned til fundamentet på den østligste sektion mellem høfde 5 og høfde 6, men allerede i marts var stranden blevet bygget op igen, og muren er nu godt dækket. Skræntsikringen står i dag på hele strækningen som før stormen. Den østligste lidt lavere strækning, som blev overskyllet under stormen og fik skader, er blevet repareret, og i den forbindelse er slugten ved Strandparken sløjfet. Rampen ved Lille Orebjergvej, som stormen havde skyllet helt ren for grus og mindre sten, er retableret med ral og sand fra stranden. Nabostrækningen i vest, som administreres af Kystsikringslaget Raageleje Vest (muren af kommunen) blev under stormen skadet katastrofalt, idet 24 m af betonmuren ud for Rågeleje Klit væltede. Denne del af muren er i sommer blevet erstattet af en stål-spunsvæg, og kørebanen er retableret. Nabostrækningen i øst ved Orebjerg Rende ejes af Naturstyrelsen, mens selve renden er udmatrikuleret som kommunens ejendom. Strækning blev stærkt eroderet under Bodil, og den kystsikring af landevejen, som kommunen etablerede tilbage i 2011 efter en anden stormflod, lå tilbage som løse sten. I sommer har kommunen tilført ny ral til erstatning for den, der forsvandt under Bodil. Høfde 6, 7, 8 og 9, 17. februar 2014

4 4 Muren Landevejens sikring Tilblivelsen af muren er sket før kystsikringslaget blev stiftet. Et gammelt foto fra 1921 viser en alvorlig situation, hvor havet havde eroderet skrænten tilbage, så den daværende strandvej var skredet i havet på en lang strækning. Et foto fra perioden viser en stærkt eroderet kystskrænt og nogle små, simple høfder. Et luftfoto fra 1945 på Danmarks Miljøportal viser, at Strandvejen eksisterer, så det er nærliggende at antage, at muren er etableret i 1940-erne. I lagets vedtægt fra 1953 er angivet: Anlægget.består af: En parallelmur langs kysten beliggende på matr.nr. 12c, 12ab, 12u og 12ag Hesselbjærg By Blistrup Sogn samt. Muren starter lige vest for nedgangen ved Lille Orebjergvej, og den fortsætter mod vest ind over grænsen til vort nabolag, hen over Højbro Å, og den følger Strandvejen til der, hvor vejen drejer ind i landet, og kysten er beskyttet af den gamle Rågeleje bølgebryder ud for Søstjernen. På vores strækning fremtræder muren som en solid mur, slebet af vejr og vind, af hav og af sand. Der er kun registreret 5 mindre overfladiske skader mellem Høfde 5 og Høfde 7. Da muren på vort nabolag væltede under stormfloden den , blev det synligt, at den oprindelige mur på denne strækning var støbt i beton uden armering og funderet på pæle, hvis toppe var beskyttet med en betonklods, hvorpå muren stod. Det er nærliggende at antage, at muren på vor strækning har en lignende konstruktion. Umiddelbart efter Bodil var fundamentklodsen under muren synlig umiddelbart vest for nedgangen ved Lille Orebjergvej, men vinden har nu sørget for, at fundamentet og det nederste af muren igen er føget til med sand. Midt på muren er der en række drænhuller, hvis funktion er at mindske vandtrykket på murens bagside. Udfældninger og fugt nedenfor hullerne indikerer, at de har nogen drænende effekt. Frederiksborg Amt udførte omkring 1990 en påstøbning på en delstrækning af muren. Med start ca. 10 m øst for høfde 8 og fortsættende mod vest ind på nabolagets strækning udførte amtet over ca. 3 år en påstøbning af armeret og sektioneret beton. På den vestligst del af nabolagets strækning suppleredes påstøbningen med brystværn, ramper og trapper. Det er min vurdering, at muren som helhed har det fint på vores strækning, og at risikoen for at en ny stormflod som Bodil vil underminere en del af den er ganske minimal. Stormen Bodil viste dog, at vi skal være opmærksomme, og følge udviklingen. Muren 20. marts 2014

5 5 Høfderne Anlægget omfatter 8 høfder foran ejendomme, som er medlemmer af laget. Dertil kommer en stærkt nedslidt høfde øst herfor. Høfde nr. 1 (fra øst) Høfden ligger på og ud for ejendommen matr.nr. 44-lm Udsholt by, Blistrup, som ejes af Staten. Dens landende består af nogle kampesten og en høj, skæv og delvis undermineret betonvæg, og på vandsiden er der en blanding af kampesten og delvis væltede betonelementer. Der er ikke synlige tegn på, at høfden har nogen effekt hverken gavnlig eller skadelig på kysten. Det vil overslagsmæssigt koste ca kr inkl. moms at fjerne den. Høfde nr. 2 Høfde 2, 24. marts 2014 Høfden var oprindelig en pælehøfde, men den er nu ombygget til en stenhøfde. Den havde oprindelig topkote i ca 0, cm, men den har i dag sat sig noget og har behov for forstærkning ved lejlighed. Der vil overslagsmæssigt være behov for at tilføre sten for ca kr inkl. moms.

6 6 Høfde nr. 3 Høfde 3, 17. maj 2014 Høfden består på landsiden inderst af en kort, støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er stærkt nedslidt, og armeringsjernet stritter frem i takt med at betonen eroderes. Der et hul i betonvæggen ved dens afslutning inde ved skræntsikringen, og det giver passagemulighed langs stranden. Betondelen fortsætter ud i opskylszonen, hvor den er stærkt eroderet. Ud for kysten fortsætter høfden som en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ etableret i Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. For enden af høfden er der en Duc d albe til at støtte høfdens spids. Duc d alben har i dag ikke noget jernbånd til at forstærke forbindelsen til den øvrige høfde. Langs høfdens østside støttes den af 4 skråpæle. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys. Indtil det sker, kan man evt. etablere et nyt jernbånd omkring Duc d`alben med forbindelse til høfdens tvinger. Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kt inkl. moms.

7 7 Høfde nr. 4 Høfde 4, 17. maj 2014 Høfden består på landsiden inderst af en kort, støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er stærkt nedslidt, og armeringsjernet stritter frem i takt med at betonen eroderes. Betondelen fortsætter ud i opskylszonen, hvor den er stærkt eroderet, og også længere ud, hvor nogle af pladerne mangler toppen. Fra opskylszonen og ud til hvor betonhøfden bliver til pælehøfde er den nedslidte betonhøfde forstærket med stenkastning. Den yderste del af høfden er en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ etableret i Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. Yderst er der en Duc d`albe af rammede træpæle, som støtter den yderste ende af høfden. Duc d alben har i dag ikke noget jernbånd til at forstærke forbindelsen til den øvrige høfde. Langs høfdens østside støttes den af en enkelt skråpæl. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys, og at betondelen skal have tilført yderligere sten. Indtil det sker, kan man evt. etablere et nyt jernbånd omkring Duc d`alben med forbindelse til høfdens tvinger. Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kr inkl. moms.

8 8 Høfde nr. 5 Høfde 5, 24. marts 2014 Høfden består på landsiden inderst af en støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er frem til opskylszonen noget nedslidt. I opskylszonen og ca. 10 m længere ud hvor pælevæggen starter, er betonen så nedslidt, at det har været nødvendigt at supplere den med en stenkastning. Ud for kysten fortsætter høfden som en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ, etableret i 2011 og Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. For enden af høfden er der hverken Duc d`albe eller andet til at støtte høfdens spids. Langs høfdens østside er der ingen skråpæle til at støtte den. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys. Indtil det sker, kan man evt. etablere et nyt jernbånd omkring Duc d`alben med forbindelse til høfdens tvinger. Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kr inkl. moms.

9 9 Høfde nr. 6 Høfde 6, 20. maj 2014 Høfden består på landsiden inderst af en støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er frem til opskylszonen noget nedslidt. I opskylszonen og ca. 10 m længere ud hvor pælevæggen starter, er betonen meget nedslidt. Ud for kysten fortsætter høfden som en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ, etableret i Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. For enden af høfden er der hverken Duc d`albe eller andet til at støtte høfdens spids. Langs høfdens østside støttes den af 3 skråpæle. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys. Indtil det sker, kan man evt. etablere et nyt jernbånd omkring Duc d`alben med forbindelse til høfdens tvinger. Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kr inkl. moms.

10 10 Høfde nr. 7 Høfde 7, 20. maj 2014 Høfden består på landsiden inderst af en støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er frem til opskylszonen noget nedslidt. I opskylszonen og ca. 10 m længere ud hvor pælevæggen starter, er betonen meget stærkt nedslidt, og selve hammeren mangler helt på en strækning. Ud for kysten fortsætter høfden som en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ, etableret i Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. Langs høfdens østside støttes den af 3 skråpæle. For enden af høfden er der hverken duc d`albe eller andet til at støtte høfdens spids. Der er behov for at forstærke den nedslidte beton i opskylszonen og videre ud med stenkastning. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys. Indtil det sker, kan man evt. etablere et nyt jernbånd omkring Duc d`alben med forbindelse til høfdens tvinger. Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kr inkl. moms. En forstærkning af den nedslidte beton i opskylszonen kalkuleres til kr inkl. moms.

11 11 Høfde nr. 8 Høfde 8, 20. maj 2014 Høfden består på landsiden inderst af en støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er frem til opskylszonen noget nedslidt. I opskylszonen og ca. 5 m længere ud hvor pælevæggen starter, er betonen meget stærkt nedslidt. Ud for kysten fortsætter høfden på ca. 11 m som en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ, etableret i Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. Hvor pælevæggen slutter bliver høfden igen til en betonhøfde på ca. 4 m opbygget af smalle betonplader, der fastholdes af en armeret betonhammer. Høfden slutter lidt umotiveret, idet hammeren rager ca. ½ m længere ud ende der hvor betonpladerne slutter. Langs høfdens østside støttes den af 3 skråpæle. For enden af høfden er der hverken duc d`albe eller andet til at støtte høfdens spids. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kr inkl. moms.

12 12 Høfde nr. 9 Høfde 9, 20. maj 2014 Høfden består på landsiden inderst af en støbt væg af grovbeton med indlagte sparesten, og derefter af en række smalle betonplader, der fastholder en armeret beton-hammer. Betonen er frem til opskylszonen noget nedslidt. I opskylszonen og ca. 10 m længere ud hvor pælevæggen starter, er betonen meget stærkt nedslidt, og selve hammeren mangler helt på en strækning. Ud for kysten fortsætter høfden som en pælevæg af år gamle pæle. Pælene er sammenholdt og støttet af to kraftige tvinger i marineimprægneret træ, etableret i 2011 og Disse tvinger erstattede de oprindelige tvinger, som var slidt op. Langs høfdens østside støttes den af 4 skråpæle. For enden af høfden er der hverken duc d`albe eller andet til at støtte høfdens spids. Der er behov for at forstærke den nedslidte beton i opskylszonen og videre ud med stenkastning. Frem til 2030 på det forventes, at høfdens pælevæg bliver slidt op og skal fornys Der vil overslagsmæssigt være behov for at etablere en ny høfde af pæle eller af sten for ca. kr inkl. moms. En forstærkning af den nedslidte beton i opskylszonen kalkuleres til kr inkl. moms.

13 13 Skræntsikringen af sten fra I 2007 gennemførte laget i et forbilledligt samarbejde med kommunen og med tilskud fra Kystdirektoratet opførelse af en skræntsikring af kampesten fra ca. 10 m vest for Orebjerg Rende og helt til hvor landevejens betonmur starter lige vest for Lille Orebjergvej. Stenkastningen er opbygget lige efter bogen på et underlag af fiberdug, ral, og filtersten. De nederste sten er gravet ned i leret, og de øverste ligger i niveau med det eksisterende terræn, idet Kystdirektoratet modsatte sig at skræntsikringen byggedes højere end dette. Skræntsikringen mellem Høfde 2 og Høfde 3: Rågeleje Strandpark (Orts ejendom- starter lidt øst for Høfde 2 og slutter lidt vest for høfde 3) Skræntsikringen ved Rågeleje Strandpark 20. maj 2014 Under stormen Bodil den 6. december 2013 skete der en del skader på de østligste ca. 30 m af skræntsikringen, hvor der var en rampe. Samtidig blev det relativt lave plateau på Rågeleje Strandpark overskyllet, og en del af terrænet blev eroderet og materialerne ført ud i havet. Den østlige, skadede del af skræntsikringen er nu repareret. Langs den øvrige del af skræntsikringen er der sket mindre udvaskning af materiale bag stenene, og det vil derfor være hensigtsmæssigt her at forstærke splashzonen bag skræntsikringen med filtersten 20/40 cm, således at risikoen for erosion og udsugning af materiale ved kommende stormfloder reduceres. Dette arbejde kalkuleres at koste 500 kr/m, i alt kr. Yderligere kr bør afsættes til vedligeholdelse af skræntsikringen i årene frem til 2030.

14 14 Skræntsikringen mellem Høfde 3 og Høfde 4. Skræntsikringen mellem høfde 3 og høfde 4, 22.marts 2014 Under stormen Bodil blev skræntsikringen overskyllet, og en mindre mængde grus og jord blev suget bort bag skræntsikringens top. Selve skræntsikringen tog ingen skade. Sandfygning og tilgroning vil med tiden råde bod på skaden, og evt. kan der ved lejlighed fyldes lidt efter fra stranden. Udgiften vil være minimal.

15 15 Skræntsikringen mellem Høfde 4 og Høfde 5 (slutter hvor betonmuren starter lige øst for Høfde 5). Skræntsikringen ud for Lille Orebjergvej, 22. marts 2014 Øst for nedgangen ved Lille Orebjergvej blev skræntsikringen under stormen Bodil overskyllet, og en mindre mængde grus og jord blev suget bort bag skræntsikringens top. Selve skræntsikringen tog ingen skade. Sandfygning og tilgroning vil med tiden råde bod på skaden, og evt. kan der ved lejlighed fyldes lidt efter fra stranden. Udgiften vil være minimal. Nedgangen til stranden ud for Lille Orebjergvej omfatter en rampe af stabilt grus, og den er eksponeret for erosion, når havet stiger og stormen raser. Det vurderes hensigtsmæssigt at afsætte kr inkl. moms om året til opretholdelse af denne adgang til stranden. I perioden frem til 2030 vurderes det at være hensigtsmæssigt at afsætte kr inkl. moms til reparationer.

16 16 Stranden Stranden øst for lagets anlæg. Stranden øst for lagets anlæg, 21. maj 2014 Nærmeste nabo er staten med jollepladsen på begge sider af Orebjerg Rende. Selve renden er udmatrikuleret til kommunen. Derefter følger tre ejendomme kaldet Trillingerne. Den korte strækning frem til Orebjerg Rende blev af kommunen forsøgt beskyttet med ral og sten efter stormfloden i 2011, men denne beskyttelse blev ødelagt af stormen Bodil i I sommer har kommunen tilført en stor mængde ral på begge sider af renden. Den skal tjene som kystsikring på strækningen. Trillingerne er beskyttet af skræntsikring af sten, som ejerne tager hånd om. Stranden mellem vor skræntsikring ved Høfde 2 og Trillingernes skræntsikring ligger tilbagetrukket og i læ af de faste anlæg. Den er stenet og har tendens til at rykke yderligere tilbage og erodere Strandvejen, hvilket skete både under stormfloden i 2011 og under Bodil i 2014.

17 17 Stranden mellem Høfde 2 og Høfde 5. Stranden mellem Høfde 2 og Høfde 5, 21. maj 2014 Rågeleje Strandpark skyder sig lidt frem på kysten, og stranden her er smal og sandet, men udmærket til passage og om sommeren også til ophold og strandliv. Det er min vurdering, at den læ-virkning, som den fremskudte kyst skaber, er medvirkende til opbygningen af den brede strand vest for høfde 5.

18 18 Stranden mellem høfde 5 til høfde 9. Stranden mellem høfde 9 og Høfde 5, 20. maj 2014 Det er synligt for enhver, at stranden mellem Høfde 5 og Høfde 9 er i flot stand. Den er bred, og den er høj. Mellem høfde 8 og høfde 9 er den endda på en kort strækning højere end betonmuren. Overfladen er dels ral, dels revler af sand, og forskellige former for vegetation forsøger hvert år at etablere sig øverst på stranden. Forår og sommer sørger naturen for, at stranden tilføres stadig mere sand, og ved efterårets storme går det den modsatte vej.

19 19 Stranden vest for lagets anlæg. Stranden vest for lagets anlæg 20. maj 2014 Nabostrækningen i vest administreres af Kystsikringslaget Raageleje Strand Vest. Dette lag vedligeholder ikke sine anlæg, hvorfor høfderne står som rækker af nedslidte pælestumper. Stranden er derfor smal.

20 20 Årlig vurdering budget. Den entydige konklusion af registreringen af lagets anlæg i 2014 er, at lagets anlæg opfylder sin mission: at sikre kysten. Samtidig har det skabt og fastholdt en strand, der er attraktiv og enestående på strækningen mellem Tisvilde og Dronningmølle. Men anlægget kræver vedligeholdelse: Havets angreb på kysten bliver stadig mere voldsomme, og vi kan ikke vide os sikre for, at en storm som Bodil ikke kommer igen. Ud fra de erfaringer der er med lagets kystbeskyttelse, og som der er redegjort for i rapporten, summerer jeg behovet for midler til vedligeholdelse over de kommende 16 år efter 2014: Kr inkl moms Høfde 1 (fjernelse) Høfde Høfde Høfde Høfde Høfde Høfde Høfde Høfde Skræntsikringen Nedgang Lille Orebjergvej (5.000 kr/år i 16 år) I alt i perioden Pr år i 16 år Men fremtiden kan blive anderledes end vi forventer. Derfor bør anlæggets tilstand vurderes efter enhver større storm eller stormflod, og mindst hvert andet år. Vurderingen bør omfatte fotodokumentation. På baggrund af disse vurderinger bør rapportens anvisninger og budget løbende ajourføres.

21 Stormen Bodil 6. december