NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

Transkript

1 NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2003 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

2 Narkotikasituationen i Danmark 2003 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Pris: 0, dog betales porto og ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, januar 2004 Design: Sundhedsstyrelsen Tryk: P. J. Schmidt Grafisk produktion Kan bestilles hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon:

3 Forord Denne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, det danske»focal Point«. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2003 og er den ottende rapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA s retningslinier. Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på de nyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsområder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse og -behandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser af gældende lovgivning og politik på narkotikaområdet. Fuldmægtig Birgitte Bælum har udarbejdet den epidemiologiske del af rapporten i samarbejde med fuldmægtig Eva Hammerby samt temakapitlet om problematisk hashbrug, mens fuldmægtig Hans Henrik Philipsen har udarbejdet den del, der beskriver forebyggelse, behandling og kvalitetssikring. Cand.psych.aut Mikkel Arendt og læge Lone Fjordback har udarbejdet temakapitlet om co-morbiditet. Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra henholdsvis Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og amterne. Det danske medlem af EMCDDA s Scientific Committee, specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, samt et læsepanel udpeget af Sundhedsstyrelsen har bidraget med kommentarer og konstruktiv kritik. Opsætning og korrektur er foretaget af overassistent Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen. Januar 2004 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Narkotikasituationen i Danmark

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indholdsfortegnelse 5 Sammenfatning 7 1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken Den danske narkotikapolitik Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning Retshåndhævelse Udviklingen i den offentlige mening og debat Økonomi og finansieringsordninger 19 2 Udbredelsen af illegale stoffer Karakteristik af narkotikasituationen i Danmark Forbruget af illegale stoffer i befolkningen Skøn over omfanget af det tunge stofmisbrug i Danmark 30 3 Sundhedsmæssige konsekvenser ved stofmisbrug Stofmisbrugere i behandling Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere Narkotikarelaterede infektionssygdomme Andre sundhedsmæssige konsekvenser 39 4 Sociale og juridiske sammenhænge og konsekvenser Sociale problemer Kriminalitet i forbindelse med narkotika 41 5 Stofmarkedet Stoffernes vej til Danmark Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked Stoffernes renhed og priser 44 6 Udbredelsen af de forskellige illegale stoffer de senere år Hash Syntetiske stoffer Kokain Brug af flere stoffer 49 7 Sammenfatning og diskussion af indikatorer De vigtigste trends ud fra de forskellige indikatorer Metodiske begrænsninger og fremtidige forbedringer af de epidemiologiske indikatorer 51 8 Overordnede strategier og tiltag Handlingsplan mod narkotikamisbrug 52 9 Indsatsområder Forebyggelse: National strategi Programmer i skolen Programmer for unge uden for skolen Indsats over for børn i førskolealderen og familier Skadesreduktion Definition og målsætninger Konkrete tiltag Behandling Behandlingen generelt Substitutionsbehandling og den ambulante psykosociale indsats Efterbehandling Tiltag inden for Kriminalforsorgen Behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for fængslet Behandling som alternativ til fængselsstraf Evaluering og uddannelse 79 Narkotikasituationen i Danmark

5 13 Kvalitetssikring Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal personer i behandling Klienter i behandling for hashmisbrug Karakteristik af klienter i behandling for hashmisbrug Skøn over antal hashmisbrugere i Danmark Problemer relateret til hashbrug Specifikke tiltag i forbindelse med problematisk hash brug Co-morbiditet Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling Misbrug blandt psykiatriske patienter Behandlingen af co-morbiditet i Danmark Behandlingens indhold og virkning Forslag til fremtidig praksis Anneks Tabeller Tabeloversigt Oversigt over figurer og grafer Litteraturliste Hjemmesider De anvendte undersøgelser 96 6 Narkotikasituationen i Danmark 2003

6 Sammenfatning Den aktuelle narkotikasituation i Danmark I har Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde et nyt skøn over antallet af misbrugere. Skønnet, som er beskrevet i kapitel 2, er udarbejdet på baggrund af retningslinier givet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Skønnet viser, at der i 2001 var stofmisbrugere i Danmark. Beregninger har vist, at godt af disse er hashmisbrugere alene. Fra 1996 til 2001 er antallet af stofmisbrugere steget med personer, svarende til 24 pct. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug, men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Egentligt stofafhængige er således medtaget i skønnet, herunder også stabiliserede stofafhængige (fx metadonbehandlede). Skønnet omfatter såvel hashmisbrugere, som misbrugere af centralstimulerende stoffer, opioider mfl. Skønnet er baseret på oplysninger fra det Landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling og Landspatientregistret. Rapporteringer fra befolkningsundersøgelser, skoleundersøgelser, behandlingsregistret, de regionale høringer samt oplysninger om stofrelaterede psykiatriske indlæggelser peger på et stigende brug af hash. Tilsvarende viser alle befolkningsundersøgelserne, at hash stadigvæk er det mest udbredte illegale stof i Danmark. Antallet af personer, der blev indlagt på psykiatrisk afdeling med en hoveddiagnose relateret til brug af cannabis, synes ligeledes at være stigende. Tendensen er tydeligst ved bidiagnoser relateret til cannabis, hvor antallet af personer er steget jævnt fra 431 personer i 1995 til 691 personer i I hele perioden er personer med hoveddiagnoser i relation til blandet brug af stoffer den største gruppe, og antallet har været jævnt stigende frem til Næsthyppigst gennem næsten hele perioden ses personer med cannabis-relaterede hoveddiagnoser, som i 2002 omfattede omkring 20% af personer i psykiatrisk behandling med en stofrelateret hoveddiagnose. På samme tid er andelen af personer med opioid-relaterede hoveddiagnoser faldet jævnt gennem perioden. Med hensyn til andre stoffer end hash peger de fleste indikatorer på et stigende eksperimenterende forbrug især med kokain og amfetamin. Dette gælder for de samme indikatorer som ved hash samt for oplysninger fra Rigspolitiet, som bygger på politiets beslag. Alle befolkningsundersøgelserne peger på, at amfetamin er det mest prøvede stof efter hash i befolkningen generelt. De centralstimulerende stoffer optræder dog i begrænset omfang som hovedstof blandt misbrugere i behandling. Ecstasy er mindre udbredt end amfetamin, den store medieomtale af stoffet til trods. Dette viser både befolkningsundersøgelserne og de fleste af de regionale høringer. Ecstasy optræder ligeledes sjældent blandt misbrugere i behandling. Selvom opioider ikke er udbredt i den brede befolkning, spiller heroin og andre opioider fortsat en stor rolle i misbrugsgrupperne. Både behandlingsregistret og oplysninger fra de regionale høringer fastslår, at opioder, herunder heroin, er det hyppigst anvendte stof blandt misbrugere. Heroin er tilsvarende det hyppigst optrædende stof i stikprøverne fra politiets beslag og skyld i langt de fleste narkotikarelaterede dødsfald. Dog tyder en faldende andel med heroin blandt stikprøverne, oplysninger fra de regionale høringer samt en faldende andel opioidmisbrugere blandt nytilkomne i behandling på, at et misbrugsproblem, hvor de centralstimulerende stoffer er hovedstof, er ved at udvikle sig. Den klareste karakteristik af både eksperimenterende brugere og misbrugere er, at mænd er overrepræsenterede. Dette viser sig i samtlige befolkningsundersøgelser, i behandlingsregistret, i data om stofrelaterede psykiatriske diagnoser og blandt de narkotikarelaterede dødsfald. Narkotikasituationen i Danmark

7 Eksperimenterende brug af illegale stoffer er fortsat et fænomen, der hovedsageligt finder sted i de unge år, hvilket ses af de forskellige befolkningsundersøgelser og de regionale høringer. Forbruget findes i aldersgrupper fra år, og det topper blandt de årige. En undersøgelse Kriminalforsorgen gennemførte i 2002 viste, at erfaringer med illegale rusmidler er langt mere udbredt blandt klientellet end i befolkningen generelt. Blandt kriminalforsorgens klientel har 75% prøvet hash, 53% har prøvet centralstimulerende stoffer (kokain eller amfetamin) og 30% har prøvet opioider (heroin, morfinpræparater mv.). Over halvdelen, 56%, af Kriminalforsorgens samlede klientel har et misbrug, mens 67% har et misbrug eller problembrug af rusmidler (misbrug af alkohol inkluderet). Både politiets statistikker over beslag og politiets register over narkotikarelaterede dødsfald viser en stadigt større geografisk spredning af det illegale stofmisbrug i løbet af 90 erne. Dette svarer til, at der stort set ikke er forskel på hvilke stoffer, der ifølge de regionale høringer optræder i de respektive amter landet over. Rigspolitiets dødsfaldsstatistik viser et stabilt niveau i starten af 80 erne, en svagt faldende tendens i slutningen af 80 erne og et markant højere niveau i 90 erne. I 2002 blev der registreret 252 narkodødsfald, hvilket er på samme niveau som i 2001, hvor der var 258 dødsfald. Nye stoffer Med virkning fra den 23. august 2003 blev stofferne Amineptin, 2C-T-2, 2C-T-7, Salvia divinorum, Salvinorin A og TMA-2 optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stoffet Amineptin blev optaget på listen efter beslutning i FN s Narkotikakommission, mens det øvrige stoffer blevet tilføjet listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse og behandling Forebyggelse Sundhedsstyrelsen afsluttede i 2003 et 2 1/2 årigt udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to model-amter. Formålet med udviklingsprojektet var, at model-amter skulle iværksætte og udvikle en forstærket og bredspektret indsats til at forebygge brugen af ecstasy og lignende stoffer blandt unge samt videregive erfaringer om form, indhold, omfang og metoder til brug for en styrket indsats i landets øvrige amter. Udviklingsprojektet havde tre prioriterede indsatsområder: kommunale rusmiddelpolitikker, ungdomsuddannelser og festmiljøet. Udviklingsprojektets erfaringer viser, at de lokale kortlægningsundersøgelser amterne foretog har været nødvendige for målrettede indsatser og har samtidigt gjort det klart, at det ikke er formålstjenligt at fokusere snævert på ecstasy, men bredt på rusmidler. Arbejdet med de kommunale rusmiddelpolitikker er vigtigt for at styrke forebyggelsesindsatsten, men har vist sig at kræve en del konsulentbistand fra amtet sammen med en klar politisk/ledelsesmæssig opbakning. I forbindelse med indsatsen i festmiljøet blev der på baggrund af erfaringerne fra en række målrettede kurser udviklet en»nul tolerance-guide«til ansatte i det kommercielle festmiljø. Erfaringerne viser, at de bedste resultater opnås, når organiseringen af indsatsen sker i et samarbejde mellem forebyggere, politi, restaurationsbranchen og kommunale bevillingsmyndigheder. På ungdomsuddannelsesområdet (især på produktionsskoler og tekniske skoler) er der udviklet nye metoder blandt andet en håndbog i, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan udarbejde en rusmiddelpolitik. Tendensen fra de senere år med amtslig etablering af kommunale nøglepersonnetværk er fortsat, ligesom indsatsen i festmiljøet (især målrettet ansatte) er blevet mere udbredt i de 8 Narkotikasituationen i Danmark 2003

8 større byer. Desuden har flere amter tilbudt vejledning til kommuner i forbindelse med udarbejdelse af rusmiddelpolitikker. Behandling Den 1. januar 2003 trådte en ny bestemmelse i kraft ved ændring af servicelovens 85. Det indebærer, at amtskommunen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtskommunen med ønske om at komme i behandling. Behandlingsgarantien betyder, at stofmisbrugeren har en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, amtskommunen har visiteret til. I 2003 færdiggjorde Sundhedsstyrelsen det såkaldte»metadoncirkulære«, hvori der gives regler for lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Heri er bl.a. beskrevet, hvad der forstås ved afhængighedsskabende lægemidler samt hvilke særlige forhold, der skal tages i betragtning, når disse ordineres. Behandling af stofmisbrugere med metadon og buprenorphin er nærmere beskrevet, ligesom smertebehandling og behandling med benzodiazepiner også er omtalt. Der er inden for de sidste år blevet bevilliget flere ressourcer til behandlingsområdet, herunder forsøgsordninger som intensiveret psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling, en forstærket opsøgende indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere og et forsøgsprojekt i Københavns Kommune med metadon til injektion. Indsatsen blev yderligere forstærket i 2002 med regeringens handlingsprogram»det fælles ansvar«, som sigter på at støtte de svageste grupper i samfundet herunder stofmisbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser. Senest i oktober 2003 i forbindelse med regeringens handlingsplan»kampen mod narko«er indsatser over for misbrugere i fængsler, unge hashmisbrugere og skadebegrænsende tiltag blevet styrket. Herudover er DANRIS s (Dansk Rehabiliterings- og Informations System) dokumentation af behandlingsforløb og effekt af behandlingsformer, herunder en udvidelse af registreringen, så det ambulante behandlingssystem også bliver omfattet, blevet styrket. Flere amter har i misbrugscenterregi ofte i samarbejde med kommunerne etableret ungeteams der iværksætter tidlige indsatser overfor unge med misbrugsproblemer for at imødegå den stigende efterspørgsel. Forsøg med et styrket opsøgende arbejde, herunder gadeteams er blevet rapporteret fra flere amter. Kampen mod narko: en tværministeriel handlingsplan Regeringen offentliggjorde i oktober 2003 en tværministeriel handlingsplan»kampen mod narko«, som følger op på en række anbefalinger, som blandt andre udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse og ekspertgruppen vedr. indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere har fremlagt. Der er tale om en indsats over en bred kam. Der sigtes dels mod at intensivere den forebyggende indsats gennem involvering af lokalsamfundene med henblik på at afholde ikke mindst de helt unge fra narkotika, dels mod at styrke både den sociale og den lægelige behandlingsindsats inden for såvel som uden for fængslerne. Samtidig tages der skridt til i endnu højere omfang at reducere skaderne forbundet med stofmisbrug. Indsatsen vil blive gennemført over de næste 3 år. Temakapitel: Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal personer i behandling Kapitlet omhandler udbredelsen af hashmisbrug i Danmark, personer i behandling for hashmisbrug, problemer knyttet til hashmisbrug samt hvilke tiltag, der findes mod problematisk hashmisbrug. 21% af alle indskrevne i behandling i 2002 opgav hash som hovedstof, hvor tallet var 11% i Blandt alle klienter, som ikke tidligere havde været indskrevet i behandling, havde 39% hash som hovedstof. Til sammenligning var den tilsvarende andel i %. Blandt faktorerne bag stigningen kan der peges på antallet af og ændringerne i behandlingstilbuddene, så de opleves mere relevante for hashmisbrugerne og derfor får flere til at tage imod behandlingen. Den generelle stigning i brug af hash i befolkningen som Narkotikasituationen i Danmark

9 helhed kan også være en del af forklaringen på, at flere har udviklet et misbrug og derfor er kommet i behandling. Nyere undersøgelser påviser endvidere en sammenhæng mellem unges oplevelser af problemer i hverdagen og brug af hash, herunder sammenhæng mellem fravær i skolen og karaktergennemsnit. Helt unge med hashmisbrug er en gruppe, der er synlig i de sociale tilbud til unge med sociale problemer fx i de amtslige døgntilbud. Det generelle billede her er, at man ofte afviser unge med misbrugsproblemer på disse døgntilbud, fordi man oplever ikke at være fagligt klædt på til at løse opgaven. Som konsekvens af forholdene på området har flere amter oprettet unge-teams, der som en del af deres opgave skal imødekomme kommunernes behov for at kunne handle i forhold til unge med hashmisbrug. Kapitlet beskriver et eksempel på et amtsligt ungeteam. Temakapitel: co-morbidity (mellem hashbrug og psykiske problemer) Temakapitlet beskriver situationen og sammenhængen mellem hashmisbrug og psykiske problemer hhv. psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling og misbrug blandt psykiatriske patienter. Således havde 27,5% af hashmisbrugere og 27,9% af misbrugere med andre hovedstoffer været i behandling på et psykiatrisk hospital i perioden Antallet af psykiatriske patienter med et misbrug er usikkert og præget af underrapportering, men Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister viser, at der i perioden var flere tusinde registreringer af hashmisbrug inden for psykiatrien, herunder et par hundrede indlæggelser med hashudløste psykoser årligt. I Danmark er det fortsat således, at psykiatrien behandler patienternes psykiske lidelser, mens misbrugsbehandlingen foregår i andet regi. Der mangler klare retningslinjer for hvordan behandlingen af de personer, som hører ind under begge systemer samtidig skal gribes an. Der er således i dansk sammenhæng en manglende integration af behandlingen, hvor der tages hånd om både misbrug og psykiske problemer samtidig. Kapitlet beskriver tiltag fra København og Århus, hvor man har forsøgt at få etableret en formaliseret brobygning imellem de to systemer blandt andet med medikamentel behandling og kognitiv terapi tilrettelagt efter miljøterapeutiske principper og efteruddannelse i dobbeltdiagnosebehandling for ansatte i psykiatrien. Der peges fra alle sider på, at behovet for behandling af de sværest psykisk syge, som samtidigt har misbrugsproblemer, er lang større end antallet af behandlingspladser. Endvidere peges der på i kapitlet, at der er generelt manglende viden om optimal tilrettelæggelse af behandlingen og stor forskel på, hvilken behandlingstilbud der gives. Desuden er der en sparsom dokumentation for virkningen af de behandlingsformer, som tilbydes dobbeltdiagnosepatienter. Temakapitlet afrundes af en række forslag til fremtidig praksis. 10 Narkotikasituationen i Danmark 2003

10 1 Trends og nye udviklinger inden for narkotikapolitikken 1.1 Den danske narkotikapolitik Den danske narkotikapolitik bygger på en kombination af forbudet mod ikke-medicinsk anvendelse af narkotika, en vedholdende og målrettet forebyggende indsats, et flerstrenget koordineret behandlingstilbud og en effektiv kontrolindsats. Vigtige elementer i indsatsen på narkotikaområdet er bl.a. følgende: H H H afbalancering af kontrolindsatsen med den forebyggende og behandlende indsats styrkelse af den lokale forebyggelse, herunder indsats rettet mod udsatte unge opprioritering af behandling, herunder omsorg, med differentierede krav og mål som princip. I Danmark opfattes narkotikamisbruget som et sammensat problem, der kræver samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Indsatsen mod narkotikamisbruget er derfor både en opgave for lokale og centrale myndigheder både hvad angår forebyggelse, behandling og kontrol. Narkotikaforebyggelsen hviler på princippet om forbudet mod den ikke-medicinske anvendelse af narkotika, et højt oplysnings- og informationsniveau samt forbedring af de sociale levevilkår. I forbindelse med de sociale levevilkår er det især belastende opvækstforhold, ringe voksenkontakt og udskillelse i forhold til uddannelsesforhold, som er afgørende for, om en mindre gruppe blandt ungdommen begynder et eksperimentelt brug af narkotika, som i visse tilfælde kan udvikle sig til misbrug og afhængighed. I forebyggelsen lægges vægt på såvel landsdækkende statslig oplysningsvirksomhed som lokal direkte støtte til enkeltpersoner og mindre grupper i en mere konkret målrettet indsats. Den sociale og lægelige behandlingsindsats i forhold til stofmisbrugere er det offentliges ansvar og opgave. Den offentlige sociale behandlingsindsats suppleres af frivillige organisationer og selvejende, private institutioner. Herved sikres mulighed for en bredspektret indsats med mulighed for fleksible, utraditionelle og alternative behandlings- og omsorgstilbud. Udgangspunktet er en individuel og behovsorienteret behandling af og differentierede målsætninger for den enkelte stofmisbruger, hvor stoffrihed ikke er den eneste målsætning, men hvor forbedring af den sociale situation og funktion kan være væsentlige realistiske mål. Et stadig vigtigere element i behandlingen af stofmisbrugere i Danmark har været lægelig substitutionsbehandling, især med stoffet metadon. Aktuelt er der stofmisbrugere under 50 år i længerevarende metadonbehandling (i mere end 5 måneder) (se også kapitel 2). Kontrolindsatsen til bekæmpelse af narkotika varetages af politiet og toldmyndighederne. Indsatsen rettes mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag den ulovlige handel med narkotika, men også mod handelen på gadeplan. Hertil kommer lovgivningen vedrørende stoffer, der kan anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika (prækursorer), der er baseret på EU-regler om kontrol med fremstilling af og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotiske og psykotrope stoffer. Narkotikasituationen i Danmark

11 Forsøgsvirksomhed Den 1. januar 2003 trådte en ny bestemmelse i kraft ved ændring af servicelovens 85. Det indebærer, at amtskommunen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til amtskommunen med ønske om at komme i behandling. Samtidig har stofmisbrugeren en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, amtskommunen har visiteret til. Der vil med hjemmel i servicelovens 110 a blive fastsat regler om indhold, omfang og udførelse af tilbud på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Endvidere vil loven blive omfattet af lovovervågning med henblik på, at ordningens implementering i amtskommunerne kan blive evalueret. Det vil i forbindelse med evalueringen blive vurderet, hvorvidt virkningerne af den foreslåede ordning stemmer overens med hensigten med loven. Der vil på baggrund af evalueringen blive udarbejdet en redegørelse, der efter høring af øvrige myndigheder og organisationer vil blive afleveret til Folketingets Socialudvalg, når loven har virket i tre år. Som alternativ til gennemførelse af et heroinforsøg blev der på finansloven for afsat midler til særlige forsøgsordninger for misbrugere i metadonbehandling samt et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere i København. I en treårig periode gennemføres i tre regioner forsøg med misbrugere i metadonbehandling, hvor der ydes massiv psykosocial indsats fulgt op af en såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering. Det er formålet at undersøge, i hvilket omfang man kan opnå resultater svarende til fx heroinforsøgene i Schweiz i form af bedre social, sundhedsmæssig og psykisk funktion som fx bedre bolig-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold, forbedring af forsørgelsesgrundlaget, af den medicinsk/psykiske status, nedbringelse af rusmiddelforbrug, smitterisiko og kriminalitet samt udbygning af netværksrelationer. I Københavns Kommune gennemføres som forsøg et projekt med metadon til injektion. I 2004/5 afsluttes forsøgsprojekterne og evalueringerne fremlægges. Pulje til kvalitetsløft på stofmisbrugsområdet Der er fra centralt hold afsat midler til en styrkelse af den sociale indsats for stofmisbrugere, herunder til et kvalitetsløft af området. Med henblik herpå blev der etableret en særlig ansøgningspulje med midler på ca. 10 mio. kr. i 1999 og ca. 40 mio. kr. i alt for de følgende 3 år, hvoraf der ud over de nævnte formål, som også omfatter opfølgning af substitutionsbehandling, tillige ville kunne ydes støtte til nye tilgange til behandling for særlige målgrupper. Hovedvægten er lagt på projekter vedrørende efterbehandling. Formidlingscentret for Socialt Arbejde foretager en erfaringsopsamling fra projekter, som er støttet af puljen. Der vil ultimo 2003 blive udsendt metodehæfter med henblik på videreformidling til amter og kommuner. Regeringen har med sit handlingsprogram for de svageste grupper fra marts 2002»Det fælles Ansvar«ønsket at forstærke indsatsen over for de allersvageste grupper i samfundet, herunder stofmisbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser. I satspuljeaftalen for 2002 blev der afsat i alt 506,9 mio. kr. til puljen til socialt udsatte for perioden I satspuljeaftalen for 2003 blev puljen yderligere forhøjet med 86,0 mio. kr. for perioden Puljen skal bl.a. tilgodese etablering af midlertidige og varige botilbud, herunder nødvendig bostøtte, der er i overensstemmelse med den enkeltes behov. Der skal endvidere satses på udslusningsboliger og alternative plejehjemspladser. Målsætningen i handlingsprogrammet for de svageste grupper er etablering af 300 nye botilbud. Puljen til socialt udsatte grupper består af en generel ansøgningspulje og en reservation til de største byer (København, Frederiksberg, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg). På baggrund af udmøntningen af den generelle ansøgningspulje i februar 2003 og indstillingerne efter forhandlinger med byerne anslås antallet af nye botilbud til ca. 185, hvortil kommer bostøtte. 12 Narkotikasituationen i Danmark 2003

12 Centrale aktører, deres roller og koordinerende strukturer: Stat, amter og kommuner Danmarks befolkning udgør 5,4 mio. mennesker. Folkevalgte politiske beslutningsorganer findes på tre niveauer: Nationalt, regionalt og lokalt. Det regionale niveau omfatter 13 amter og 1 regionskommune, og på det lokale niveau er der 270 kommuner. Indbyggertallet i amterne er i gennemsnit og i kommunerne De kommunale opgaver defineres via lovgivning. Statsligt plan Det er statens opgave at: H H H H H H H Fastlægge den nationale narkotikapolitik Udfærdige retsregler og vejledninger vedrørende narkotika og bekæmpelse af misbrug Kontrollere udbuddet af stoffer via statslige organer: politi, fængsler, domstole og toldvæsen Overvåge misbrugstendenser ved at indhente, samkøre, evaluere og udbrede data Støtte regional og lokal forebyggelse Fremme forskning Samarbejde på internationalt plan Koordinationen af den statslige indsats varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herudover har ansvaret for statslige opgaver i forhold til behandling i sundhedsvæsenet og den forebyggende indsats. Socialministeriet har på statsligt niveau ansvar for den sociale behandlingsindsats, Justitsministeriet har såvel lokalt som centralt et hovedansvar for den kontrol- og politimæssige indsats og for Kriminalforsorgen for indsatte stofmisbrugere. Skatteministeriet har ansvaret for den kontrol, der føres med prækursorer og for toldkontrol. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som del af et generelt ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme et særligt ansvar, men også andre ministerier har opgaver af forebyggelsesmæssig karakter, som enten er fastlagt eller forudsat i den specifikke lovgivning, de administrerer. Således har Socialministeriet visse opgaver og forpligtelser, som generelt er nedfældet i Serviceloven i relation til forebyggelse på det sociale område, og Justitsministeriet er, foruden håndhævelse af lovgivningen, ansvarlig for information som en del af politiets kriminalitetsforebyggende indsats. Skatteministeriet har ansvaret for kontrol ved grænserne, inklusive tiltag mod smugleri. Skatteministeriet er også den ansvarlige nationale myndighed med hensyn til kontrol af prækursorer og egentlige kemikalier ifølge EU-forordningen og EU-direktivet herom. Undervisningsministeriet har på centralt hold ansvaret for information i folkeskoler og på det gymnasiale niveau og for generel undervisning og information vedrørende ungdoms- og voksenundervisning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre berørte ministerier bistås af et uafhængigt, sagkyndigt Nationalt Råd for Folkesundhed. På centralt plan har Socialministeriet ansvaret for den sociale indsats for stofmisbrugere, herunder behandling i medfør af Serviceloven. Ansvaret for spørgsmål i relation til lægelig behandling, inklusiv substitutionsbehandling og forbindelsen mellem hiv-smitte/hepatitis og stofmisbrug samt spørgsmål i forbindelse med pleje ligger hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Justitsministeriet har ansvaret for behandling af kriminelle stofmisbrugere. Der forskes på en række universiteter, specialiserede forskningsinstitutioner og amtsinstitutioner. Socialministeriet er ansvarlig for den forskning, der foregår på Socialforskningsinstituttet. Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet har siden oprettelsen den 1. januar 1994 gennemført en lang række undersøgelser, evalueringer og analyser på stofmisbrugsområdet for Socialministeriet og andre institutioner/offentlige myndigheder. Centret er som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 blevet permanentgjort. Indenrigs- og Sundhedsministeriets koordinerende opgave indebærer ansvar for indsamling og formidling af statistik vedrørende stofmisbrug. Narkotikasituationen i Danmark

13 Politi De enkelte politikredse har ansvaret for den politimæssige indsats vedrørende narkotika. Ifølge almindelige nationale bestemmelser foregår indsatsen på to niveauer. Ordenspolitiet står især for indsatsen mod misbrug og småhandel på gadeplan, mens kriminalpolitiets centrale aktiviteter er rettet mod fremstilling, smugling og storstilet handel med stoffer. Hver af de 54 politikredse har enten en speciel narkotikaafdeling eller særligt udpegede kontaktpersoner, som ved siden af deres lokale opgaver også fungerer som forbindelsesofficerer over for andre politikredse og i særdeleshed over for den centrale indsats og koordinationsorganerne på dette område. For at styrke og effektivisere indsatsen mod blandt andet narkotikakriminalitet er der i Rigspolitiets afdeling A etableret et nationalt efterforskningsstøttecenter (NEC), der yder bistand til den politikredsbaserede operative efterforskningsindsats. NEC bistår særlig med koordinering og analyser i forbindelse med efterforskning. Endvidere varetager NEC informationsudveksling til nationale og internationale kontakter såvel generelt som i relation til konkrete projekter. Der udarbejdes nationale statistikker og analyser vedrørende antallet af sager, beslaglæggelser og dødsfald. Efterforskningsstøttecentret, som er udstyret med et særligt edb-efterforskningsregister, fungerer også som støtte og database for toldmyndighedernes aktiviteter på dette område ifølge aftale mellem politiet og toldmyndighederne. Toldvæsen Toldmyndigheden er organiseret med Told- og Skattestyrelsen og 31 regionale told- og skatteadministrationer samt et toldkontor i Padborg ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Told- og Skattestyrelsen er den overordnede instans for skatte- og toldmyndigheder. Overvågningsaktiviteterne udføres af en kontrolafdeling, som også er ansvarlig for formidlingen af oplysninger til og fra udenlandske myndigheder samt til og fra de nationale politiafdelinger. De operationelle kontrolaktiviteter forestås af de regionale skatte- og toldadministrationer og toldkontoret i Padborg. Grænsekontrol inklusiv narkotikakontrol er placeret hos 13 regioner, som alle har en toldkontrolafdeling. Kontrol med fabrikker og forretninger er underlagt de regionale kontrolafdelinger, som er ansvarlige for import- og eksportkontrol samt moms og kontrol med særlige punktafgifter tillige med kontrol vedrørende kildeskat og indkomstskat. Kontrolafdelingerne har således kendskab til pengenes bevægelse. Amter og kommuner Ansvaret for behandling af stofmisbrugerne, herunder også substitutionsbehandling, ligger i de 13 amter samt i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms regionskommune. Samarbejdet mellem amterne og amternes interessevaretagelse i forhold til lovgivningen samt i forholdet til stat og kommuner er sikret via amternes interesseorganisation, Amtsrådsforeningen. Amtsrådsforeningen træffer aftaler med regeringen og Folketing på vegne af de 13 amter om amternes økonomi, herunder også i relation til forebyggelse af narkotikamisbrug og behandlingsindsats, hvor amterne har forpligtigelse til at tilbyde narkotikaafhængige borgere behandlingsmuligheder. Kommunerne har med deres mere umiddelbare kontakt til borgerne ansvaret for forebyggelse samt tidlig og løbende indsats for misbrugere i kommunen, ligesom kommunen både under behandlingsforløbet og efter den primære behandling er ansvarlig for de relevante tilbud, som kan bidrage til forbedring af den personlige funktion og udviklingsmuligheder. Kommunernes Landsforening er en interesseorganisation, hvis formål er at varetage kommunernes interesser, ikke mindst i forhold til lovgivningen samt i relation til stat og amter. I lovgivningen er det fastsat, at indsatsen vedrørende stofmisbrugsbehandling foregår i et tæt samarbejde med amterne, og at den nærmere opgavefordeling aftales i handleplaner. Lovgivningen giver mulighed for, at amtsrådet kan delegere visitationskompetencen til en 14 Narkotikasituationen i Danmark 2003

14 kommune i de tilfælde, hvor der er enighed om, at behandlingsindsatsen bedst varetages af kommunen. Rådet for socialt udsatte Regeringen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002 at nedlægge Narkotikarådet. Ud fra ønsket om at styrke indsatsen for de svageste i samfundet og skabe rammerne for en samlet og overordnet indsats har regeringen i marts 2002 offentliggjort handlingsprogrammet for de svageste grupper: Det fælles ansvar. Som led i denne politik nedsatte regeringen i maj 2002 Rådet for socialt udsatte. Rådet er nedsat ud fra ønsket om at styrke indsatsen over for de svageste grupper i samfundet, navnlig hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende og alkoholikere. Rådet skal være talerør for en gruppe mennesker som i dag har vanskeligt ved at blive hørt. Opgaverne er: H H H H at følge den sociale indsats for de svageste i samfundet at stille forslag til en forbedret indsats over for de svageste at stille forslag om hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde at udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper. Rådets første årsrapport vil foreligge september Narkotikasituationen i Danmark

15 STAT Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Behandling Koordinerende ministerium Kontrol Forebyggelse Medicinsk behandling Rådet for socialt udsatte Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Kriminalforsorgen Medicinsk behandling Kontrol med lægemidler Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) Det Kriminalpræventive Råd AMT 13 amter, København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune 54 politikredse 270 kommuner H H H H Skoler Ungdomsklubber Ungdomsskoler SSP-udvalg Landsdækkende: PRIVATE ORGANISATIONER H Landsforeningen Ungdomsringen H KFUM s sociale arbejde H KFUK s sociale arbejde H Landsforeningen Kirkens Korshær Lokalt: H Selvhjælpsgrupper H Private behandlingsinstitutioner (terapeutiske samfund, Minnesota-behandlingsinstitutioner) H Pårørendegrupper 16 Narkotikasituationen i Danmark 2003

16 1.2 Udviklingen inden for den strafferetslige lovgivning De danske straffebestemmelser om besiddelse af narkotika er indeholdt dels i Lov om euforiserende stoffer, dels i Straffelovens 191. Lov om euforiserende stoffer forbyder ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse stoffer, medmindre stofferne anvendes i medicinsk eller videnskabelig øjemed. Disse stoffer er optaget på en særlig liste, der omfatter stoffer, som efter sundhedsmyndighedernes skøn frembyder ganske særlig fare på grund af deres euforiserende egenskaber. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. lovens 3. Straffelovens 191 supplerer ovennævnte lov og fastslår, at den, som i strid med loven til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelse af et sådant stof i øvrigt haft særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 10 år. På samme måde straffes den, der indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem. Besiddelse til eget forbrug af euforiserende stoffer vil i førstegangstilfælde almindeligvis blive afgjort ved, at der meddeles den pågældende en advarsel af politiet. Advarsel vil også kunne meddeles i gentagelsestilfælde, men i grovere gentagelsestilfælde og i tilfælde af gentagen besiddelse af andre euforiserende stoffer end hash, bør der i henhold til Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager søges pålagt bødestraf, der kan variere mellem 300 kr. og kr., alt efter det euforiserende stofs art og mængde. Nyere lovgivning Hvidvaskning af udbytte fra kriminel aktivitet er kriminaliseret i Straffelovens 290 om hæleri. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 465 af 7. juni 2001, hvor den tidligere hæleribestemmelse i 284 og bestemmelsen om narkotikahæleri i 191a blev ophævet. Efter Straffelovens 290 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse. Er hæleriet af særlig grov beskaffenhed, eller har hæleriet været erhvervsmæssigt, kan straffen stige til bøde eller fængsel indtil 6 år. Den 9. juni 2001 trådte lov nr. 417 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler i kraft. Formålet med loven er at sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for såkaldte hashklubber og andre former for organiseret kriminel virksomhed, der foregår i bestemte lokaler, og som kan medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Med loven indføres en ordning, hvorefter politiet efter forudgående advarsel til den, der råder over de lokaler, hvor den pågældende virksomhed drives, for 3 måneder ad gangen kan nedlægge forbud mod at modtage eller opholde sig som besøgende i lokalerne. Forbudet omfatter dog ikke eventuelle beboere og deres nærmeste pårørende. Politiet bekendtgør et forbud ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse, ligesom der bliver givet særskilt meddelelse til den, der råder over lokalerne. Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at en konkret afgørelse efter lovens regler indbringes for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Overtrædelse af forbud straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder. Inden for de givne lovgivningsmæssige rammer retter politiet sin kontrolindsats såvel mod personer og organisationer, der nationalt og internationalt står bag handelen med narkotika, Narkotikasituationen i Danmark

17 som mod handelen med narkotika på gadeplan. På det område, som politiet tager sig af forebyggelse og efterforskning af forbrydelser er det naturligt at betragte narkotikaproblematikken i et internationalt perspektiv, da narkotika kun i meget ringe omfang fremstilles i Danmark. Endvidere viser stadig flere af politiets efterforskninger, at narkotikakriminaliteten indebærer elementer af international organiseret kriminalitet. Dansk politi lægger derfor i fortsat stigende grad vægt på det internationale samarbejde, der foregår i mange fora, herunder særligt i regi af Europol samt i PTN-samarbejdet mellem de nordiske landes politi- og toldmyndigheder, hvor de udsendte forbindelsesofficerer spiller en særlig rolle. Med hensyn til indsatsen mod den alvorlige narkotikakriminalitet blev der ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 foretaget en ændring af reglerne om teleselskabernes pligt til at forsyne politiet med de relevante efterforskningsmæssige oplysninger. Udbydere af telenet og teletjenester har ifølge lovændringen nu pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af de oplysninger om tele- og internetkommunikation, som er relevante for politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. De registrerede oplysninger skal opbevares i ét år. Politiets muligheder (på baggrund af en retskendelse) for at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i bl.a. personlige computere er ved samme lovændring gjort nemmere. Ved samme lovændring blev der endvidere skabt adgang for politiet til på grundlag af en retskendelse hemmeligt og uden at være tilstede ved hjælp af EDB programmer eller andet udstyr løbende at aflæse ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem, dvs. stationære eller bærbare computere eller andre former for databehandlingsanlæg, der fungerer som personlige computere. Som led i den intensiverede indsats mod bl.a. den organiserede narkotikakriminalitet blev der ved lov nr. 436 af 20. juni 2003 foretaget ændring i straffeloven, således at muligheden for at foretage konfiskation efter straffelovens 76 a blev udvidet. Bestemmelsen omfatter nu også loven om euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde og fængsel op til 2år. Ved samme lovændring blev agentreglerne i retsplejeloven ændret, således at civile personer skal kunne introducere en politiagent i det kriminelle miljø og i den forbindelse f.eks. kunne bestille en vareprøve af narkotika. Der blev endvidere bl.a. skabt mulighed for at hemmeligholde identiteten på anonyme meddelere og på den polititjenestemand, der har fungeret som politiagent i en konkret narkotikasag. 1.3 Retshåndhævelse Retshåndhævelse i relation til narkotika sker på grundlag af enten Straffelovens 191 eller Lov om euforiserende stoffer. Anklagemyndighedens praksis generelt Straffelovens 191 har en strafferamme på henholdsvis 6 og 10 års fængsel. Strafferammen på 10 års fængsel anvendes i særligt alvorlige tilfælde og alene, hvor det drejer sig om hård narkotika. I særligt alvorlige tilfælde kan straffen forhøjes med indtil det halve. Dette indebærer, at strafferammen i meget alvorlige narkotikasager er fængsel i indtil 15 år. Betingelsen for anvendelse af Straffelovens 191 er under alle omstændigheder, at man i forbindelse med besiddelse eller indførsel enten har overdraget eller har til hensigt at overdrage mindst 25 gram heroin/kokain, ca. 50 gram amfetamin/ecstasy eller 10 kg hash eller mere. Angår sagen mindre mængder end det ovenfor anførte, henføres forholdet under lov om euforiserende stoffer, som har en strafferamme på bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. 18 Narkotikasituationen i Danmark 2003

18 Angår sagen besiddelse af narkotika til eget forbrug, vil straffen, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde, alene blive en bøde. Ved meget små mængder narkotika vil der i førstegangstilfælde blive anvendt en advarsel. Overdragelse af hård narkotika vil som hovedregel blive straffet med frihedsstraf. Som følge af en i 1996 foretaget ændring af Lov om euforiserende stoffer, jf. afsnittet om udviklingen inden for den strafferetlige lovgivning, bliver det betragtet som en særligt skærpende omstændighed, hvis der er tale om overdragelse af selv meget små mængder hård narkotika. Den retshåndhævende indsats fra politiet og anklagemyndighedens side i forbindelse med overdragelse af narkotika er generelt højt prioriteret. Det er dog politimestrene i de enkelte kredse (i København Politidirektøren), der har det selvstændige ansvar for tilrettelæggelse af politiets indsats over for narkotikakriminalitet. Afhængig af den aktuelle situation retter indsatsen i de enkelte politikredse sig mod såvel de organisationer og personer, der nationalt og internationalt står bag handlen med narkotika, som mod handlen på gadeplan. Navnlig i København, hvor overdragelse på gadeplan af narkotika har været særligt udbredt i et bestemt byområde nær Hovedbanegården, har der været foretaget en særlig intensiv politiindsats. Som følge af det tiltagende ecstasy-misbrug, der finder sted navnlig i diskoteksmiljøet, har politiet endvidere gennem de senere år foretaget adskillige målrettede indsatser på dette område ofte i samarbejde med andre lokale myndigheder og restaurationsbranchen. For så vidt angår indsatsen mod hash bemærkes, at politiet og anklagemyndigheden navnlig anvender ressourcerne over for kredsen af mere professionelle gerningsmænd. I områder, hvor salg på gadeplan har særlig stor udbredelse, søger politiet dog også at sætte ind over for denne form for kriminalitet. I den forbindelse har politiet intensiveret indsatsen mod hashhandel på Christiania gennem målrettede og omfattende aktioner. Politiets indsats har afdækket adskillige kriminelle strukturer og netværk, bl.a. i relation til rockermiljøet, og der er gennemført en række omfattende straffesager samt betydelige beslaglæggelser. Indsatsen mod hash er også forstærket yderligere i forbindelse med vedtagelsen af ovennævnte lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler, der som nævnt skal sikre, at der mere effektivt kan gribes ind over for de såkaldte hashklubber. Loven har haft den tilsigtede virkning. Det kan som eksempel nævnes, at Københavns Politi siden lovens vedtagelse har fået lukket ca. 65 hashklubber. Handel med narkotika Såfremt en stofmisbruger selv forhandler narkotika, vil der som regel ikke blive taget hensyn hertil i forbindelse med strafudmålingen. Motiverede domfældte vil dog under en afsoning have mulighed for at deltage i afvænningsbehandlinger for narkotikamisbrug, herunder i form af udslusning fra strafafsoning gennem åbne institutioner, som behandler stofmisbrugere. I bemærkningerne til det forslag til ændring af Lov om euforiserende stoffer fra 1996, der er nævnt ovenfor, anføres det, at Justitsministeriet vil tilbyde mulighed for relevant behandling under afsoningen til de misbrugere, der idømmes længere frihedsstraffe for narkotikasalg, der skal finansiere misbrugerens eget stofmisbrug. Såfremt en person, der er sigtet for salg af narkotika, har været på fri fod indtil domsforhandlingen, sker det i visse tilfælde, at domstolene idømmer en betinget frihedsstraf. Dette sker, hvis der under domsforhandlingen kan fremlægges veldokumenterede oplysninger om, at den pågældende nu er inde i et positivt behandlingsforløb. Narkotikasituationen i Danmark

19 Ekspertgruppe til udredning af indsatsmuligheder for de hårdest belastede stofmisbrugere Folketinget vedtog den 18. april 2002 at ophæve revisionsbestemmelsen i Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1992 fik amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner adgang til at fastholde stofmisbrugere i behandling. Siden er loven blevet revideret nogle gange, og det er nu besluttet at ophæve denne revisionsbestemmelse. Sundhedsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) nedsatte i september 2001 en ekspertgruppe til udredning af indsatsmulighederne for de hårdest belastede stofmisbrugere med repræsentanter fra sundheds- og socialsektoren samt justitsvæsenet. Ekspertudredningen forelå i februar 2002 og indeholder en opdateret samlet faglig udredning af omfanget og karakteren af problemerne for de hårdest belastede stofmisbrugere, herunder hvilken viden og hvilke resultater, der foreligger og mangler, og hvilke barrierer der er for en forsvarlig sundheds- og socialfaglig indsats. Udredningen indeholder endvidere en faglig vurdering af fordele og ulemper ved forskellige alternative løsningsmuligheder, herunder heroinordination og oprettelse af såkaldte fixerum. Nye narkotiske stoffer under kontrol Med virkning fra den 23. august 2003 blev stofferne Amineptin, 2C-T-2, 2C-T-7, Salvia divinorum, Salvinorin A og TMA-2 optaget på liste B til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorefter stofferne kun må anvendes til medicinsk eller videnskabeligt brug. Stoffet Amineptin blev optaget på listen efter beslutning i FN s Narkotikakommission, mens de øvrige stoffer blevet tilføjet listen efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Narkotikarelateret kriminalitet Personer, der er afhængige af heroin, er meget ofte implicerede i berigelseskriminalitet, herunder navnlig indbrud i private hjem, indbrud i virksomheder og butikstyveri. Hvis der er tale om personer, som ikke tidligere er straffet, vil den strafferetlige reaktion ofte være en betinget dom med vilkår om behandling for narkotikamisbrug. Er der derimod tale om en hyppigt recidiverende gerningsmand, vil der som regel ikke blive tale om yderligere betingede straffe med vilkår om behandling. En ubetinget frihedsstraf vil være den sædvanlige reaktion. Under et afsoningsforløb vil den motiverede stofmisbruger dog få mulighed for behandling, jf. det ovenfor anførte. 1.4 Udviklingen i den offentlige mening og debat Fixerum, legalisering af hash og lægeordineret heroin er tilbagevendende temaer i den offentlige debat. I folketingsåret fremsatte medlemmer af oppositionen for tredje gang forslag til folketingsbeslutning om henholdsvis oprettelse af sundhedsrum (fixerum) for stofmisbrugere, legalisering af hash og frigivelse af hash til medicinsk brug. Forslaget om oprettelse af fixerum blev i juni 2003 forkastet af et flertal i Folketinget, ligesom der under behandlingen af forslaget om legalisering af hash tegnede sig et klart flertal herimod. Beslutningsforslaget om frigivelse af hash til medicinsk brug blev i ændret form vedtaget i Folketinget i maj Regeringen blev hermed pålagt inden den 15. august 2003 at tage stilling til, om patienter med skelrose skal have mulighed for at få udleveret lægemidlet Marinol. Udleveringen skal i givet fald kunne ske fra den 15. august Økonomi og finansieringsordninger De kommunale og amtskommunale regnskaber og budgetter viser en kraftig stigning siden 1995 i de afsatte midler til stofmisbrugsbehandling. På budgettet for 2003 er der således afsat 641,6 mio. kr. Det tilsvarende regnskabstal for 1995 var på 224,3 mio. kr. 20 Narkotikasituationen i Danmark 2003

20 I amternes årsregnskaber registreres udgifter til metadonbehandling. Dette tal indgår imidlertid som en ikke nærmere specificeret del af amternes udgifter til sygehusvæsen og sygesikringer og indgår derfor ikke i det ovenstående tal, der vedrører udgifter til aktiviteter, der finder sted i henhold til lov om social service. Den største stigning har fundet sted i perioden , hvor de afsatte midler blev mere end fordoblet. Også i de følgende år har amterne og kommunerne dog afsat stadig flere penge på stofmisbrugsområdet. Fra de statslige midler, der ydes gennem Puljen til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere, blev der fra 1995 til 1998 bevilget mio. kr. til stofmisbrugsområdet hvert år. Som et led i satspuljeforliget for 2003 blev der til finansiering af behandlingsgarantien for stofmisbrugere afsat 79,0 mio. kr. i hvert af årene 2003 og 2004 samt 68,7 mio. kr. hvert år fremover. Der forventes anvendt ca. 6,0 mio. kr. i 2003 på bevillingen til Sundhedsstyrelsen. Bevillingen anvendes til oplysnings- og informationsvirksomhed, udviklings- og analysevirksomhed, undervisning m.v. Anvendelsen omfatter såvel foranstaltninger, der forestås af Sundhedsstyrelsen, som foranstaltninger, der gennemføres i samarbejde med andre myndigheder, organisationer, grupper og enkeltpersoner samt foranstaltninger, der med økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemføres af lokale myndigheder, foreninger, sammenslutninger m.v. Regeringen bevilligede endvidere i 2001 over en 3-årig periode 40 mio. kr. til et forsøg med intensiveret psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling og 10 mio. kr. til et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor hårdt belastede stofmisbrugere i København. Forsøget med den forstærkede opsøgende indsats blev indledt den 1. oktober Med virkning fra 1. januar 2002 blev Servicelovens bestemmelser om finansiering af visse sociale serviceydelser ændret. Ændringen vedrører alene strukturen for finansiering af ydelser efter Serviceloven, herunder udgiften til behandling af stofmisbrugere. For så vidt angår stofmisbrugsområdet indebærer ændringen, at den hidtil delte finansiering mellem kommune og amt af stofmisbrugsbehandling erstattes af en finansieringsordning, hvor amtet fuldt ud afholder udgiften til ambulant behandling, og ved døgnbehandling afholder udgiften i de første 120 dage, hvorefter kommunen efter 120 dage inden for de seneste 365 dage betaler en grundtakst på kr. årligt (2002 pris/lønregulering), dog maksimalt de faktiske udgifter. For at understøtte anbefalingerne i Regeringens redegørelse»indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere«er der i Psykiatriaftalen for afsat en særlig pulje på 45 mio. kr. over 4 år til styrkelse af den sociale indsats/socialpsykiatriske indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser. Den amtskommunale forsyningsforpligtelse og visitationsret er ikke berørt af ændringen, ligesom der ikke er ændret på borgerens mulighed for at klage over konkrete afgørelser. Narkotikasituationen i Danmark

21 2 Udbredelsen af illegale stoffer Dette kapitel beskriver resultater fra undersøgelser af udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen og blandt unge. Kapitlet indledes med en kort opsummering af de vigtigste trends og karakteristika, hvorefter hele befolkningens og forskellige gruppers brug behandles for sig. Herudover beskrives de nyeste trends på baggrund af informationer fra høringer på regionalt plan samt en kvalitativ undersøgelse. Endelig omfatter kapitlet resultaterne af det seneste skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark. 2.1 Karakteristik af narkotikasituationen i Danmark Det er karakteristisk for narkotikasituationen i Danmark i 2003, at hash er langt det mest udbredte stof i den almindelige befolkning. Herefter er amfetamin det stof, som flest har prøvet. Mens det eksperimentelle forbrug af både cannabis, stimulerende og hallucinogene stoffer var stigende i sidste halvdel af 1990 erne viser de nyeste tal alene tendenser til stigning i hashforbruget. Generelt synes der at ske en stadig større accept af stofferne blandt unge, og stofferne har spredt sig til mange forskellige ungdomsmiljøer og -kulturer over hele landet. Det er typisk mænd og fortrinsvis unge mellem 16 og 24 år, som bruger stoffer. I befolkningsundersøgelserne findes der blandt de unge ingen sammenhæng mellem lav social status hos forældrene og brug af stoffer. Blandt de årige er andelen af brugere af hash og andre stoffer imidlertid størst blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse og førtidspensionister. Der er en tæt sammenhæng mellem tobaksrygning, brug af alkohol og brug af illegale stoffer. Det er langt hen ad vejen de samme unge, som ryger, har et overforbrug af alkohol, bruger hash og eksperimenterer med andre illegale stoffer. Der er skønnet stofmisbrugere i Danmark. Fra 1996 til 2001 er antallet af stofmisbrugere steget med personer, hvilket svarer til en stigning på 24%. Stigningen er mindst i slutningen af perioden. 2.2 Forbruget af illegale stoffer i befolkningen Beskrivelsen af forbruget i voksenbefolkningen er baseret på de to seneste landsdækkende undersøgelser af det selvrapporterede forbrug fra 1994 og 2000, henholdsvis»sundhed og sygelighed i Danmark 1994«(SUSY 1994) og»sundhed og sygelighed i Danmark 2000«(SUSY 2000), som begge blev foretaget af det Statens Institut for Folkesundhed (Se en mere udførlig beskrivelse af de anvendte undersøgelser i annekset) 1. 1 Disse undersøgelser er ensartede nok til at danne grundlag for beskrivelse af markante udviklingstendenser og grove træk. Mindre forskelle over tid bør imidlertid ikke tillægges vægt, da en række forskelle i undersøgelsernes metode forhindrer helt præcise sammenligninger. Især gælder dette i forhold til sammenligning i udbredelsen af de andre illegale stoffer end hash. I 2000 er spurgt efter brugen af de forskellige illegale stoffer, mens der i 1994, blev spurgt om brug af»hårde«illegale stoffer i én og samme kategori. Erfaringsmæssigt kan en sådan»samlekategori«medføre et lavere niveau, da svarpersonerne lettere kan glemme enkelte stoffer under besvarelsen. Yderligere er man gået fra interview til brug af selvadministrerende spørgeskema fra 1994 til 2000, hvilket betyder en større anonymisering i Endelig er der i 2000 udtaget en større stikprøvepopulation end i 1994, hvad der alt andet lige gør resultaterne i 2000 mere sikre. Disse forbehold må medtænkes, når udviklingen over tid præsenteres. 22 Narkotikasituationen i Danmark 2003

22 Forbrug i den almindelige befolkning Hash Som det ses af tabel har i alt ca. 10% af den voksne befolkning op til 45 år i 2000 røget hash inden for det seneste år, mens ca. 7% havde gjort det i Der er sket en stigning i brugen af hash fra 1994 til 2000 i aldersgrupperne under 30 år. Dette gælder for både mænd og kvinder. Blandt personer i aldersgrupper over 30 år ses en konstant udbredelse på et lavt niveau. Andelen, der angiver at have røget hash inden for det sidste år, falder gradvist med aldersgruppe, idet hash i størst omfang bruges af de yngste aldersgrupper fra år. Dette gælder for såvel mænd som kvinder, selv om der er klare kønsforskelle. Der er mere end dobbelt så mange mænd (14%) end kvinder (6%), der har et aktuelt forbrug af hash (Kjøller & Rasmussen 2002). Blandt de årige havde 42% i 2000 prøvet at ryge hash nogensinde. I 1994 gjaldt det for 37% (upublicerede data fra SUSY 2000 og fra SUSY 1994) 2. I aldersgruppen 45 år og over er der 0-2%, som har et aktuelt forbrug af hash, hvorfor denne aldersgruppe som oftest ikke medtages i statistikker over brug i befolkningen (upublicerede data fra SUSY 2000). TABEL Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper, der har brugt hash inden for sidste år i 1994 og nω2.521 nω6.887 Danmarks befolkning i aldersgrupperne i årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Alle Kilde: Kjøller & Rasmussen 2002 og Danmarks Statistik. 2 Kategorien»brugt nogensinde«er et mere upræcist mål end»brugt sidste måned/sidste år«, da jo længere en tidsperiode, man spørger om, desto større er sandsynligheden for, at svarpersonen enten har glemt eller forsøgt at fortrænge den pågældende hændelse (Note fra Mette Kjøller, SIF). Narkotikasituationen i Danmark

23 Socioøkonomiske forskelle i hashforbruget Som det fremgår af tabel er der blandt de årige en klar tendens til, at andelen af hashbrugere (defineret som personer, der har brugt hash inden for det seneste år) er højere blandt unge, hvis fader eller moder 3 tilhører de øverste funktionærgrupper, som f.eks. kontorchefer, gymnasielærere og overlæger (funktionærgruppe I) eller folkeskolelærere, postmestre og sygeplejersker (funktionærgruppe II) 4. Ligeledes blandt unge, som ikke boede sammen med deres far eller anden forsørger, da de var i 14-årsalderen, er der en høj andel, som har røget hash inden for det sidste år (upublicerede tal fra og analyser på SUSY 2000). Blandt de årige, som belyses ud fra deres egen socioøkonomiske placering, findes ikke et tilsvarende mønster, da det her er blandt de arbejdsløse, der er en relativ høj forekomst (tabel 2.2.3) 5. Det vil sige, at mønstret med en relativ høj forekomst af brug af hash inden for det sidste år, blandt unge med funktionær-forældre, ikke genfindes hos de ældre selv i de tilsvarende socioøkonomiske grupper. TABEL Den procentvise andel blandt de årige, der har brugt hash inden for det sidste år, belyst i forhold til forældrenes socioøkonomiske baggrund Faderens socio- Moderens socioøkonomiske placering økonomiske placering Funktionær I 19,0 Funktionær II 17,9 22,5* Funktionær III 14,1 14,9 Faglært arbejder 13,1 7,8 Ikke-faglært arbejder 13,2 10,9 Selvstændig/medhjælpende 10,2 9,1 Ej erhvervsaktiv 14,1 14,0 Husmor 7,2 Boede ikke sammen med far/mor ved 14 års alderen 19,0 16,8 I alt 15,3 13,5 Kilde: Upublicerede tal fra»susy 2000«. * Her er funktionærgruppe I og II slået sammen for at få en tilstrækkelig stor gruppe. TABEL Den procentvise andel blandt årige, der har brugt hash inden for det sidste år, belyst i forhold til deres socioøkonomiske baggrund (%) Egen socioøkonomiske placering Funktionær I 3,3 Funktionær II 4,8 Funktionær III 3,3 Faglært arbejder 3,9 Ikke-faglært arbejder 4,2 Selvstændig uden ansatte 6,3 Selvstændig med ansatte 4,0 Arbejdsløs 9,4 Under uddannelse 4,0 Førtidspensionist 6,1 Andre 12,1 I alt 4,6 Kilde: Upublicerede tal fra SUSY De årige står for manges vedkommende midt i et uddannelsesforløb og er derfor ikke endnu endeligt placeret rent socioøkonomisk. Derfor belyses sammenhængen mellem socioøkonomisk gruppering og hashforbrug i denne aldersgruppe ud fra forældrenes (forsørgernes) erhvervsmæssige stilling, da svarpersonen var 14 år. 4 Her er anvendt Danmarks Statistiks tidligere anvendte socioøkonomiske klassifikation. 5 Tilsyneladende forskelle blandt de andre grupper er ikke statistisk signifikante. 24 Narkotikasituationen i Danmark 2003

24 Sammenstilles tabel og tabel fremgår det således, at hashbrug blandt de årige er mest udbredt i de øverste sociale lag og blandt unge, som ikke boede sammen med enten deres far eller mor i 14-årsalderen, mens hashbrug i de ældre aldersgrupper er mest udbredt blandt grupper af arbejdsløse. Andre illegale stoffer Af tabel ses en stigning i brugen af andre illegale stoffer end hash fra 1994 til I 1994 opgav under 1% af de 16 til 44-årige at have indtagetandre stoffer end hash inden for det sidste år, mens endnu færre havde prøvet inden for den sidste måned. Til sammenligning angiver mere end 3% af de årige i 2000 at have prøvet et eller flere andre stoffer inden for det sidste år (1,2% inden for sidste måned og 2,2% inden for den resterende del af året). Således ser det ifølge undersøgelsesresultaterne ud som om, at flere i 2000 sammenlignet med 1994 har prøvet andre stoffer end hash både inden for sidste måned og det sidste år 6,7. TABEL Den procentvise andel af de årige, der sidste måned og sidste år har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994 og 2000 Brugt et eller flere af de andre illegale stoffer end hash 1994 (nω2.521) 2000 (nω6.878) Sidste måned 0,2 1,2 Sidste år (sidste måned medregnet) 0,5 3,4 Kilde: Upublicerede tal fra SUSY 1994 og SUSY Af tabel i annekset fremgår det, hvor store andele af de årige, som har prøvet de forskellige stoffer inden for det sidste år. Amfetamin og kokain er i 2000 efter hash de hyppigst anvendte stoffer, da 2,2% opgiver at have prøvet amfetamin det sidste år, mens 1,4% har prøvet kokain. Som ved brug af hash er der større andele af mænd end kvinder, som har prøvet andre illegale stoffer inden for det sidste år. Her er ligeledes tale om et ungdomsfænomen, da andelen falder med stigende alder (upublicerede tal fra SUSY 2000). Mere end 11% af befolkningen mellem 16 og 44 år angiver i 2000 at have prøvet et eller flere af andre illegale stoffer end hash nogensinde. Til sammenligning gjaldt dette for 4% i Således har næsten tre gange så mange blandt voksenbefolkningen prøvet det i 2000 sammenlignet med Socioøkonomiske forskelle i brugen af andre illegale stoffer end hash Der findes ingen forskelle blandt de åriges brug af andre stoffer inden for det seneste år i forhold til deres forældres socioøkonomiske status (data ikke vist). Derimod findes den største andel stofbrugere blandt unge, som ikke boede sammen med deres mor eller far ved 14-års alderen (upublicerede data fra og analyser på SUSY 2000). Blandt de erhvervsaktive årige er der ikke forskel i forbruget af andre stoffer det seneste år blandt forskellige socioøkonomiske grupper. Der er derimod den største andel stofbrugere inden for det sidste år blandt arbejdsløse og førtidspensionister (upublicerede data fra og analyser på SUSY 2000). 6 Der er ikke lavet signifikanstest for stigningen. 7 Det er, som nævnt indledningsvist i fodnote 1, ikke helt metodisk korrekt at sammenligne udviklingen i forbruget af andre illegale stoffer end hash i befolkningen fra 1994 til Sundhedsstyrelsen er dog af den opfattelse, at den stigning i udbredelsen af disse stoffer, der ses fra 1994 til 2000, er en reel tendens. 8 Se tidligere note om det problematiske ved at anvende kategorien»brugt nogensinde«. Narkotikasituationen i Danmark

25 Forbrug af illegale stoffer blandt de unge Det er, som det fremgår af tabel 2.2.1, klart i de yngre aldersgrupper, forbruget af både hash og andre stoffer er mest udbredt. Forbruget blandt de unge fra 16 til 24 år beskrives i dette afsnit ud fra undersøgelsen SUSY 2000, mens forbruget blandt de 16 til 20-årige beskrives ud fra MULD 2000, MULD 2001 og MULD Forbruget blandt de årige beskrives ud fra undersøgelserne ESPAD 1995 og ESPAD 1999 (Se annekset for beskrivelse af undersøgelserne) årige Hash Resultater fra SUSY 2000 viser, at i alt 40,9% af de unge mellem år har prøvet at ryge hash (tabel 2.2.6). Der er blandt unge forskel på brugen blandt mænd og kvinder, idet 46,5% af mændene og 35,8% af kvinderne har prøvet at ryge hash nogensinde. Godt 25% af mændene og 15% af kvinderne har røget hash inden for det seneste år. Tre gange så mange mænd (ca. 12%) som kvinder (ca. 4%) har brugt hash inden for sidste måned (upublicerede tal fra undersøgelsen SUSY 2000). Andre stoffer Hvad angår andre illegale stoffer end hash har 14% af de unge mellem år i 2000 angivet at have prøvet et af disse stoffer nogensinde. I alt har ca. 8% haft et forbrug inden for sidste år (tabel 2.2.6). Ligeledes når det gælder andre stoffer end hash er der en væsentlig kønsforskel. Tre gange så mange mænd (12%) som kvinder (4%) angiver at have brugt et af de andre illegale stoffer inden for sidste år, og fem gange så mange mænd (5%) som kvinder (1%) har den seneste måned prøvet et af disse stoffer (upublicerede tal fra undersøgelsen SUSY 2000). Af tabel fremgår det, at næst efter hash er amfetamin det mest anvendte illegale stof blandt de årige. Dette viser sig både for det aktuelle forbrug og for tidligere forbrug. Knap 11% har prøvet amfetamin nogensinde, herunder 15% mænd og 7% kvinder. Et tilsvarende mønster for kønsforskelle findes i forbruget det seneste år og den sidste måned (upublicerede tal fra SUSY 2000). TABEL Den procentvise andel af de årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2000 (nω1786) Sidste måned Sidste år (sidste måned medregnet) Nogensinde Hash 7,7 19,7 40,9 Amfetamin 1,5 5,7 10,9 Kokain 0,8 2,7 4,7 Psilocybinsvampe 0,7 2,1 4,4 Ecstasy 0,7 2,3 4,1 Lsd 0,3 0,6 1,6 Heroin 0,1 0,2 0,5 Andre stoffer* 0,6 1,0 2,1»Andet illegalt stof end hash«i alt 2,9 7,7 14,0 Kilde: Upublicerede tal fra undersøgelsen SUSY * Kategorien»Andre«stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. Trods den store medieomtale er udbredelsen af ecstasy væsentlig mindre end udbredelsen af amfetamin. Brugen af ecstasy ligger på samme niveau som kokain og psilocybinsvampe. Knap 6% af mændene og godt 2% af kvinderne mellem 16 og 24 år har nogensinde prøvet ecstasy (upublicerede tal fra SUSY 2000). I tabel findes resultater fra alle tre MULD-undersøgelser. 26 Narkotikasituationen i Danmark 2003

26 Tabel De procentvise andele blandt de årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 2000, 2001 og 2002 MULD 2000 (nω2046) MULD 2001 (nω2090) MULD 2002 (nω2041) Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Hash prøvet nogensinde Hash sidste måned Amfetamin prøvet nogensinde Ecstasy prøvet nogensinde Psilocybinsvampe prøvet nogensinde Kokain prøvet nogensinde Lsd prøvet nogensinde Heroin prøvet nogensinde Rygeheroin prøvet nogensinde »Andre«stoffer Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2002, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2003 og upublicerede tal fra MULD * Kategorien»Andre«stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. De årige Der findes ingen signifikante forskelle mellem tallene for stofbrug i 2000, 2001 og 2002 med undtagelse af en lille stigning i andelen, som har prøvet hash nogen sinde. Denne stigning skal dog ikke tillægges stor betydning, da der ikke ses en tilsvarende stigning i det aktuelle brug. En tredjedel af de unge i denne aldersgruppe opgiver at have prøvet at ryge hash nogensinde. Næst efter hash er amfetamin, som i SUSY 2000, det hyppigst brugte stof, da 6-9% af de unge har prøvet amfetamin nogensinde. 3-4% har prøvet ecstasy nogensinde og brug af ecstasy er således omkring halvt så udbredt som amfetamin og nogenlunde på niveau med brug af psilocybinsvampe og kokain. Det er også blandt de årige klare kønsforskelle i brugen af stoffer. Ved stort set alle former for brug, har mændene et større forbrug end kvinderne. Unge på år 9. klasse I 1999 blev der gennemført en opfølgning på ESPAD-undersøgelsen fra Undersøgelsen beskriver udbredelsen af illegale stoffer blandt de årige i 9. klasse (Hibell et al. 1997, 2000). I 1999 angav 24% af de unge mellem år, at de havde prøvet hash nogensinde (tabel ). Der var tale om en signifikant stigning fra 1995, hvor det tilsvarende tal var 18%. Ca. 8% havde i 1999 brugt det inden for den sidste måned; dette gjaldt for ca. 6% i TABEL De procentvise andele blandt de årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995 og 1999 ESPAD 1995 ESPAD 1999 (nω2234) (nω1548) Hash prøvet nogensinde 18,0 24,4 Hash sidste måned 6,1 8,1 Amfetamin prøvet nogensinde 1,6 4,0 Kokain prøvet nogensinde 0,3 1,1 Heroin (injektion) prøvet nogensinde 0,2 0,1 Rygeheroin prøvet nogensinde 1,5 1,3 Ecstasy prøvet nogensinde 0,5 3,1 Lsd prøvet nogensinde 0,2 1,0 Psilocybinsvampe prøvet nogensinde 0,5 1,8 Snifning prøvet 6,3 7,5 Kilder: Hibell et al. 1997, 2000 og upubliserede tal fra ESPAD Narkotikasituationen i Danmark

27 Der er store forskelle på udbredelsen blandt drenge og piger. I 1999 angiver 31% af drengene og godt 22% af pigerne at have prøvet hash nogensinde. Det er drengene, som tegner sig for stigningen fra 1995 til Tilsvarende havde næsten dobbelt så mange drenge som piger brugt hash inden for den sidste måned i 1999 (Sabroe & Fonager 2002) 9. Med hensyn til andre stoffer end hash havde 7,5% i undersøgelsen af 9. klasser i 1999 prøvet at sniffe, mens henholdsvis 4,0% og 3,1% havde prøvet amfetamin og ecstasy. Parallelt til stigningen i brugen af hash findes der en stigning i andelen, som har eksperimenteret med andre stoffer fra 1995 til Der er således signifikante stigninger i andelene, som har prøvet amfetamin, ecstasy, psilocybinsvampe samt i andelene blandt drenge, som havde prøvet crack og kokain, og i andelen af piger, som havde prøvet lsd (Sabroe & Fonager 2002). Samvariation i brug af illegale stoffer De fleste, der prøver hash, prøver ikke andre stoffer. I MULD 2001 gælder det for 60% af drengene og 71% af pigerne, der har prøvet hash, at de ikke har prøvet andre illegale stoffer. På den anden side er hash ofte indgangen til andre illegale stoffer. Således har 98% af dem, der i MULD 2001 har prøvet andre illegale stoffer end hash, også prøvet hash (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003). I ESPAD 1999 findes en tilsvarende sammenhæng: Mens ingen af dem, som ikke har prøvet at ryge hash, har prøvet amfetamin, har 32-36% at dem, som har røget hash 20 gange eller mere, prøvet amfetamin mindst én gang (Sabroe & Fonager 2002). Samvariation i brug af rusmidler Flere undersøgelser af de unges brug af rusmidler indikerer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, der har et daglig brug af tobak, som ryger hash og som har eksperimenteret med andre illegale stoffer. I MULD 2000 og MULD 2001 findes en klar sammenhæng imellem hashrygning og alkoholforbrug. Eksempelvis havde 65% af de drenge, som i 2001 havde prøvet hash inden for det sidste år, været fuld mere end tre gange inden for den sidste måned, mens kun 28% af de, som aldrig havde prøvet hash, havde været fuld den sidste måned (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003). I 2000 havde 44% af de årige, som havde røget hash inden for det seneste år, også overskredet genstandsgrænsen på henholdsvis 14 og 21 genstande for piger og drenge per uge. Blandt drenge og piger, som ikke havde røget hash det seneste år, havde kun 13% overskredet genstandsgrænsen. Der er også en tæt sammenhæng imellem tidlig alkoholdebut og hashforbrug (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2002). Samtidigt var 47-48% af de, som havde røget hash inden for det sidste år, daglige rygere, mens 10-12% af de, som aldrig havde røget hash, var daglig ryger (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003). Det fremgår også af ESPAD 1999, at der findes en sammenhæng mellem brug af rusmidler. Sabroe og Fonager finder signifikante sammenhænge imellem hyppighed af hashrygning og henholdsvis hyppighed af alkoholindtagelse og hyppighed af at have været fuld. Eksempelvis havde mindst 73% af dem, som havde prøvet at ryge hash, været fulde mere end 10 gange det sidste år. Til sammenligning havde kun 25-30% af de unge, som aldrig havde røget hash, været fulde mere end 10 gange det sidste år (Sabroe & Fonager 2002). Med hensyn til andre illegale stoffer end hash finder Sabroe og Fonager, at blandt de unge, som havde drukket alkohol mindst 10 gange den sidste måned, havde 9-11% af drengene og 6-7% af pigerne prøvet at tage ecstasy eller amfetamin. Til sammenligning havde 1-2% af de unge, som havde drukket 0 til 5 genstande den sidste måned, prøvet ecstasy eller amfetamin (Sabroe & Fonager 2002). 9 I de danske rapporter om ESPAD-undersøgelserne anvender Sabroe og Fonager en udvidet studiebase i forhold til den internationale undersøgelse, idet de medtager alle elever i 9. klasse, og ikke kun de årige elever. 28 Narkotikasituationen i Danmark 2003

28 »Lasternes sum«er således ikke konstant, da det langt hen af vejen er de samme unge, som udsætter sig for de forskellige sundhedsrisici. Opfattelser af stofferne og af brugerne Flere undersøgelser melder om større accept af stofferne blandt de unge. Fra de regionale høringer meldes om en større accept af brug det gemmes ikke af vejen, men tages/ryges åbenlyst. Dette stemmer med en kvalitativ undersøgelse, som konsulentbureauet Advice Analyse lavede for Sundhedsstyrelsen i 1999, hvor mange finder det i orden at ryge hash eller prøve andre stoffer. Et stofbrug er således ikke stigmatiserende narkomani forbindes med heroinmisbrug og socialt afvigende adfærd. Holdningen blandt de unge til brug er»at det bestemmer man selv«(sundhedsstyrelsen 2000). Trivsel i hverdagen I MULD 2001 er der spurgt til de unges trivsel i dagligdagen i form af spørgsmål om deres oplevelse af at have personlige problemer, som gør det vanskeligt at klare de daglige gøremål, og deres oplevelse af ensomhed i hverdagen. Blandt gruppen af unge med mange problemer havde 60% af drengene og 42% af pigerne prøvet at ryge hash, mens 33% af drengene og 23% af pigerne uden problemer havde prøvet at ryge hash. Oplevelsen af ensomhed og brug af hash viser et lignende mønster for drengene, mens der ikke findes nogen sammenhæng for pigerne (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003). Regionale høringer Siden 2000 har embedslægeinstitutionerne på Sundhedsstyrelsens initiativ foretaget regionale høringer på landsplan for at samle større viden om forbrugs- og misbrugssituationen regionalt og lokalt. Formålet med de regionale høringer er at indsamle indtryk af tendenser med hensyn til ændrede misbrugsmønstre, nye grupper af eksperimenterende unge samt eventuelle nye måder at indtage såkaldte»velkendte«stoffer på. Høringerne er gennemført i perioden maj til august i år. Foreliggende sammenskrivning af resultater fra de regionale høringer i 2003 giver det generelle indtryk af misbrugssituationen på landsplan. Fra de fleste amter rapporteres, at situationen er uændret i forhold til sidste år. Hash er stadigt som det mest udbredte illegale rusmiddel. Det ryges privat, til skolefester, udenfor og i forbindelse med fester i ungdomsklubber. Debuten sker ofte i klasse. Amfetamin har i flere år været det næst mest udbredte illegale stof efter hash, men der er flere meldinger om, at kokain i flere miljøer har overtaget dets plads. Generelt anføres kokain at være stigende i sin udbredelse blandt andet på grund af, at det er blevet billigere. Flere steder synes ecstasy at blive mindre udbredt eller også er problemerne med stoffet stagnerende. Debutalderen for andre stoffer end hash ligger senere end hash, i 18-årsalderen, og eksperimenterne med det topper midt i tyverne. Amfetamin, ecstasy og kokain tages mest»i byen«på diskoteker og til musikarrangementer. Dog nævnes en tendens til, at disse eksperimenter»flytter hjem«til private fester, når diskotekerne bliver mere restriktive med hensyn til aldersgrænser og/eller stofbrug. De unge eksperimenterer for at opnå selvværd og social accept samt for at styrke deres identitet. Brugen af stoffer er samtidigt blevet bredere accepteret i mange miljøer. Brugen gemmes ikke af vejen, men er social acceptabel, også blandt de ikke-eksperimenterende. Man kan godt holde fest sammen, hvor nogle drikker, og andre tager stoffer/piller. Der synes at være en ret stor geografisk spredning af stofferne, idet der ikke er stor forskel på, hvilke stoffer, der optræder i de forskellige amter. Således eksperimenters der med hash, kokain, ecstasy, amfetamin og psilocybinsvampe i stort set alle amter landet over. Mindre geografisk udbredt er eksperimenter med heroin, lsd, snifning af opløsningsmidler Narkotikasituationen i Danmark

29 og lightergas, anabolske steroider, sedativer og tranquilizers. I flere amter meldes der om, at eksperimenterne med stoffer har spredt sig fra de større byer til unge i mindre byer og på landet. Det er stadig mest drenge, som bruger hash og/eller andre stoffer. Der rapporteres om brug på tværs af sociale skel og i bredere sammensatte grupper end tidligere herunder blandt ellers velfungerende unge i weekenderne. Samtidig med beskrivelser af denne udbredelse, rapporteres det også, at stoffer typisk bruges af de mest socialt utilpassede og marginaliserede unge. Det er unge, som ikke har fuldført folkeskolen, som ikke er kommet i gang med en uddannelse, unge uden arbejde, unge anbragt uden for hjemmet, unge fra hjem med misbrug og unge uden sociale netværk. Blandt de utilpassede unge findes også unge med anden baggrund end dansk, som ifølge flere meldinger bruger hash og eksperimenterer med anabolske steroider og kokain. Med hensyn til de kendte misbrugere er heroin kombineret med alkohol, hash og benzodiazepiner stadigt det mest anvendte. Herudover findes sidemisbrug af Rohypnol, svampe, kokain, amfetamin og illegal metadon. Blandt heroinmisbrugere meldes om øget brug af rygeheroin frem for hvid heroin. Misbrug blandt indsatte i fængslerne Kriminalforsorgen gennemførte i 2002 en undersøgelse af rusmiddelproblemer blandt Kriminalforsorgens klientel (Kramp et al. 2003). Undersøgelsen havde tre formål: dels at undersøge omfanget af misbruget, dels at belyse mulige sammenhænge mellem misbrug og kriminalitet samt dels at analysere misbrugernes behov og motivation for behandling. Undersøgelsen omfattede 1305 personer, som var repræsentative for indsatte, varetægtsarrestanter og tilsynsklienter 10. Undersøgelsen viste, at erfaringer med illegale rusmidler er langt mere udbredt blandt klientellet end i befolkningen generelt. Blandt kriminalforsorgens klientel har 75% prøvet hash, 53% har prøvet centralstimulerende stoffer (kokain eller amfetamin) og 30% har prøvet opioider (heroin, morfinpræparater mv.). Over halvdelen, 56%, af Kriminalforsorgens samlede klientel har et misbrug, mens 67% har et stofmisbrug 11 eller problembrug 12 af rusmidler (misbrug af alkohol inkluderet). Af tabel TABEL Misbrug og problembrug i Kriminalforsorgens institutioner (læses vandret) Misbrug Problembrug n % n % Opioider Centralstimulerende stoffer Hash Benzodiazepiner Ecstacy Hallucinogener 10 0, Opløsningsmidler 1 0,1 3 0,2 Alkohol Kilde: Kramp et al En person kan godt være rubriceret flere steder i tabellen eksempelvis en person med både et misbrug af opioider og et misbrug af alkohol. 10 Tilsynsklienter er løsladte eller betinget dømte klienter, der stadigt er under tilsyn af Kriminalforsorgen. 11 Stofmisbrug defineres som indtagelse af stoffet to gange om ugen eller mere den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering. Et alkoholmisbrug defineres ved indtagelse af 11 genstande eller mere dagligt de sidste 6 måneder før indsættelse/tilsynets registrering, 10 beruselsessituationer eller flere den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering og/eller igangværende behandling for alkoholmisbrug. 12 Problembrug af et stof defineres som indtagelse af stoffet en gang om ugen eller mindre den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering. Et problembrug af alkohol defineres som indtagelse af 6-10 genstande dagligt de sidste seks måneder før indsættelse/tilsynets registrering og/eller 5-9 beruselsessituationer den sidste måned før indsættelse/tilsynets registrering. 30 Narkotikasituationen i Danmark 2003

30 2.2.9 fremgår det, hvor mange af de1305 adspurgte, der havde forskellige former for misbrug eller problembrug. Af tabellen ses, at 14% er opioidmisbrugere, 12% er misbrugere af centralstimulerende midler, 27% er hashmisbrugere og 29% er alkoholmisbrugere. Der er i vidt omfang tale om blandingsmisbrug. Eksempelvis har henholdsvis 67%, 39% og 20% af personerne med et opioidmisbrug et misbrug af hash, centralstimulerende stoffer og alkohol. Derfor deles personer med misbrug op i nogle undergrupper, således at opioidmisbrugergruppen omfatter alle, som har et misbrug af opioider, uanset om de også har et misbrug af andre midler. Gruppen, der opgøres som misbrugere af centralstimulerende stoffer, omfatter alle, der misbruger disse stoffer, men ikke opioider. Endelig omfatter hashmisbrugergruppen alle, som misbruger hash, men ikke opioider eller centralstimulerende stoffer. Efter denne opdeling befandt 14% af det samlede klientel sig i opioidmisbrugergruppen, 6% tilhørte gruppen af misbrugere af centralstimulerende stoffer og 14% tilhørte hashmisbrugergruppen. Endvidere tilhører 21% gruppen af alkoholmisbrugere, mens 44% ikke tilhørte nogen misbrugsgruppe. Betragtes aldersfordelingen er personer fra opioidmisbruggruppen i gennemsnit de ældste (38 år) og ecstasymisbrugere er de yngste blandt misbrugere med en gennemsnitsalder på 27 år. Der er ingen signifikant forskel mellem andelen af mænd og andelen af kvinder, som misbruger opioider, mens der er flere mænd (13%), der misbruger centralstimulerende stoffer, end kvinder (7%). Det samme gælder for misbrug af hash. Debutalderen blandt de 780 personer, som havde prøvet hash, var for 50 procents vedkommende 15 år eller yngre, mens 75% har en debutalder på 17 år eller yngre. For de 362 personer, som nogensinde havde prøvet opioider, havde 50% prøvet det, da de var 19 eller yngre, mens 75% havde prøvet, da de var 25 eller yngre 13. Hovedparten af de personer, der tilhører opioidmisbrugsgruppen, har tidligere modtaget behandling, og de er fortsat behandlingsmotiverede. Det er imidlertid kun halvdelen, som modtager behandling. Samtidig findes, at blandt de opioidmisbrugere, som tidligere har modtaget behandling, er 86% fortsat opioidmisbrugere, mens kun 67% blandt dem, der ikke har modtaget behandling, fortsat er opioidmisbrugere. Blandt dem, der misbruger centralstimulerende stoffer er kun ret få motiverede for behandling og ifølge undersøgelsens resultater tillægges et hashmisbrug ingen særlig betydning hverken af misbrugerne eller af behandlerne. Der konstateres et udtalt behov for klare retningslinier hvad angår behandling internt i Kriminalforsorgen og for et øget samarbejde med amterne. Endvidere konstateres et behov for øget behandlingskapacitet. Rusmiddelundersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse og siger derfor ikke direkte noget om hvor mange misbrugere, der findes blandt Kriminalforsorgens klientel i løbet af et år. Men det er beregnet, at næsten 3200 stofmisbrugere indsættes i fængslerne i løbet af et år. Blandt nyindsatte varetægtsarrestanter er der 3400 stofmisbrugere per år og blandt tilsynsklienterne fandtes ca stofmisbrugere per år. 2.3 Skøn over omfanget af det tunge stofmisbrug i Danmark Sundhedsstyrelsen har i 2003 foretaget nye skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark. At foretage et skøn over antallet af stofmisbrugere er forbundet med stor usikkerhed. Dels er skønnet afhængig af definitionen af en stofmisbruger, dels er det afhængig af, hvilke metoder og hvilket datamateriale skønnet baseres på. Det nye skøn er foretaget ved hjælp af en capture-recapture model 14. Metoden anvendes inden for befolkningsundersøgelser til at estimere ukendte populationsstørrelser og bygger på den metode, som biologer oprindeligt brugte til at estimere antallet af vilde dyr i et 13 Færdselslovovertrædere er ikke med i denne analyse af debutalderen. 14 Metoden er anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) med henblik på at sikre muligheden for sammenligninger på tværs af lande. Narkotikasituationen i Danmark

31 område. Der blev indfanget et tilfældigt antal dyr, som blev mærkede, og vendte tilbage til deres område. Senere blev der indfanget en anden tilfældig flok, og antallet af mærkede dyr heriblandt blev talt op. Forholdet mellem antallet af mærkede dyr i den først indfangede gruppe og antallet af mærkede dyr i den genindfangede gruppe, antages at være det samme som forholdet mellem antallet af dyr i den først indfangne gruppe og den totale population. De nye skøn over antallet af stofmisbrugere er foretaget på baggrund af Landspatientregistret (LPR) og det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling (SIB). Fremgangsmåden har været at undersøge, hvor mange personer, der er registreret i LPR med en narkotikarelateret diagnose 15. Herefter er undersøgt, hvor mange af disse, der også fandtes i SIB. Den matematiske model ser således ud: I LPR Fundet Ikke fundet I SIB Fundet a b Ikke fundet c d d beregnes som b*c/a. Antallet af stofmisbrugere er aπbπcπd. Skønnene over antallet af stofmisbrugere i henholdsvis 1996, 1998 og 2000 fremgår af tabel Ved stofmisbrugere forstås i denne sammenhæng personer, som har et vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Skønnet omfatter således ikke det eksperimenterende stofbrug. Såvel hashmisbrugere som misbrugere af centralstimulerende stoffer, opioider m.fl. er medtaget i skønnet. TABEL Skøn over antal af stofmisbrugere 1996, 1998 og Antal Kilde: Sundhedsstyrelsen Som det fremgår af tabellen, er antallet af stofmisbrugere steget med 5000 fra 1996 til Dog er skønnet fra 1996 ikke direkte sammenligneligt med skønnene fra de to andre år. Dette skyldes, at det i 1996 stadigt var muligt at blive visiteret til behandling hos sin egen læge, hvorfor der var klienter i behandling, som ikke blev registeret i LPR. På den baggrund må en del af stigningen fra 1996 til 1998 anses for at bunde i en teknisk forandring. Udfra skønnet af det samlede antal stofmisbrugere i Danmark i 2001 er der foretaget en særlig beregning over hashmisbrugere alene 16. Således viser beregningen, at ud af det samlede antal på stofmisbrugere i 2001, alene er hashmisbrugere. Antallet af hashmisbrugere er fremkommet ved at fratrække skønnet af stofmisbrugere af andre illegale stoffer end hash fra det samlede skøn over stofmisbrugere. Der er ikke lavet sammenlignende beregninger fra tidligere år hvad angår hashmisbrugere. Det må imidlertid formodes, at stigningen i antal stofmisbrugere generelt fra 1996 til i dag også indebærer en stigning i antallet hashmisbrugere i samme periode. Aktuelt anses antallet af stofmisbrugere for at være stagnerende. Der fandt en reel stigning sted i første del af 1990 erne, og det er de personer, der nu genfindes i behandlingssystemet og som dermed udgør beregningsgrundlaget for skønnene. 15 Her er anvendt udtrækskoderne F11.1, F11.2, F11.9, F12.1, F12.2, F12.9, F14.1, F14.2, F14.9, F15.1, F15.2, F15.9, F19.1, F19.2, F Sundhedsstyrelsens notat af 27. oktober Sundhedsstatistik. Estimeret antal hashmisbrugere. 32 Narkotikasituationen i Danmark 2003

32 Risikoadfærd Sundhedsstyrelsens register over klienter indskrevet i behandling indeholder oplysninger fra klienterne om deling af sprøjter/kanyler. Af klienter indskrevet i behandling i 2002 oplyser 16%, at de har haft denne type risikoadfærd nogensinde. 4% havde gjort det inden for den sidste måned. Blandt indskrevne klienter, som ikke tidligere har været i behandling, oplyser 8%, at de har delt sprøjter nogensinde, mens 3% oplyser, at de har gjort det inden for den sidste måned. Blandt de nye i behandling ses over tid et fald i andelen af heroinmisbrugere, som har et intravenøst brug. Forsætter denne udvikling vil det medføre et fremskridt i forhold til begrænsningen af hiv, hepatitis m.v. blandt heroinmisbrugere (Se kapitel 3). Narkotikasituationen i Danmark

33 3 Sundhedsmæssige konsekvenser ved stofmisbrug I dette kapitel behandles de forskellige sundhedsmæssige konsekvenser ved stofbrug. Herunder inddrages oplysninger om stofmisbrugere i behandling, psykiatriske lidelser i sammenhæng med stofbrug samt narkotikarelaterede dødsfald og infektionssygdomme. 3.1 Stofmisbrugere i behandling Oplysningerne om stofmisbrugere i behandling stammer fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere indskrevet i behandling, som blev etableret i Registret omfatter de personer, som de amtslige/kommunale centre har visiteret til behandling for stofmisbrug, uanset om behandlingsformen er ambulant behandling, dag- eller døgnbehandling, metadonunderstøttet behandling eller stoffri behandling. En opgørelse over alle klienter, som blev indskrevet i behandling i 2002 vises i tabel TABEL Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2002 Antal klienter indskrevet i behandling i Andel ikke behandlet tidligere (%) 32 Andel af mænd/kvinder (%) 76/24 Gennemsnitsalder mænd/kvinder (%) 31/32 Opioider som hovedstof (%)* 57 Hash som hovedstof (%)* 21 Centralstimulerende stoffer som hovedstof (%)* 8 Injektion hos tidligere behandlede heroinmisbrugere (%) 41 Injektion hos ikke tidligere behandlede heroinmisbrugere (%) 23 Lønindtægt (%) 9 Dagpenge (%) 7 Kontanthjælp (%) 55 Førtidspension (%) 12 Anden indtægt samt uoplyst (%) 17 Andel med selvstændig bolig (%) 50 Andel enlige mænd/kvinder (%) 76/65 Antal børn i hjemmet under 18 år 456 Antal børn uden for hjemmet under 18 år 516 Udenlandsk statsborgerskab (%) 5,2 Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling. * Procent af dem, der opgiver et hovedstof. I 2002 blev der på landsplan indskrevet 4310 i behandling. Det er en lille stigning i forhold til de 4079, der blev indskrevet i Det samlede antal stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet af året, steg med 7% fra 2001 til personer i (I det samlede antal er medregnet personer, som har fortsat behandlingen fra 2001 ind i 2002). 32% af de indskrevne i 2002 havde ikke tidligere været i behandling for stofmisbrug. En særlig opgørelse og beskrivelse af disse»nytilkomne«klienter vil blive behandlet særskilt senere i kapitlet. Misbrugets art Heroin er det hyppigst anvendte stof blandt klienterne i behandling, men hash, metadon og benzodiazepiner anvendes også af mange. Der har de seneste år været en tendens til, at færre har opioider som hovedstof. Således opgav 79% af klienterne i 1998, at de havde opioider som hovedstof, mens den tilsvarende andel i 2002 var 57%. 34 Narkotikasituationen i Danmark 2003

34 Hash som hovedstof synes på den anden side at være i stigning. Hash var hovedstof for 21% af de indskrevne og er tillige et meget udbredt sidestof. 31% af de indskrevne i 2002 angiver at have hash som sidestof. Langt de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, bruger flere stoffer. 46% opgiver i 2002 at have brugt mere end ét stof før indskrivningen, hvilket er et svag fald i forhold til året før, hvor den tilsvarende andel var 55%. De centralstimulerende stoffer, der er i fokus i unges eksperimenterende brug af stoffer, optræder i ringe omfang som hovedstof for misbrugere i behandling. Kun 4% opgiver amfetamin, 3% opgiver kokain og 1% opgiver ecstasy 17 som hovedstof 18, hvilket er stort set uændret i forhold til Disse stoffer bliver således hovedsageligt brugt som supplement. Alder og kønsfordeling I 2002 var der 76% mænd og 24% kvinder blandt stofmisbrugerne i behandling, hvilket stort set svarer til kønsfordelingen i de tidligere år. Gennemsnitsalderen ved indskrivningen var i år for mænd og 32 år for kvinder. Sociale baggrundsvariable Oplysningerne om sociale baggrundsvariable tegner billedet af en marginaliseret gruppe med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, udannelse, boligsituation og socialt samliv. En stor del af klienterne er på overførselsindkomster, kun 16% har tilknytning til arbejdsmarkedet, og næsten halvdelen heraf er på dagpenge. Samlet har 26% en uddannelse ud over folkeskolen, og 17% har forladt folkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse. Det lave uddannelsesniveau skal ses i lyset af, at de fleste debuterer som stofmisbrugere i en ret ung alder. Også boligmæssigt er stofmisbrugerne dårligt stillede. Kun 50% har selvstændig bolig hele 6% er egentlig boligløse. Familiemæssigt levede en meget stor andel af såvel mandlige som kvindelige stofmisbrugere som enlige, hvad der er usædvanligt, når flertallet i gruppen var yngre voksne. I alt 456 børn boede sammen med en misbruger i behandling i 2002, mens 516 børn under 18 år var anbragt uden for hjemmet. Udenlandske statsborgere En mindre del af stofmisbrugere i behandling er udenlandske statsborgere, i alt godt 5%. Andelen af klienter i behandling med fremmed nationalitet svarer nogenlunde til andelen med fremmed nationalitet i befolkningen som helhed. Nytilkomne i behandling Det landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling giver informationer om, hvorvidt klienterne tidligere har været indskrevet i behandling eller ej. Informationer om de nyindskrevne er særligt interessante, da denne gruppe afspejler den seneste udvikling m.h.t., hvilke stoffer der bruges hvor, hvilke indtagelsesmåder, der dominerer i hvilke aldersgrupper etc. Med andre ord kan man følge nye tendenser over tid m.h.t. misbruget og rekrutteringen hertil. Nedenfor i tabel findes oplysninger om de nytilkomne. 17 Her opgjort som MDMA eller lignende. 18 Procenterne er udregnet på basis af den del af behandlingspopulationen, som har angivet et hovedstof. Narkotikasituationen i Danmark

35 TABEL Klienter indskrevet i behandling i 1999, 2000, 2001 og 2002, som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere Klienter der ikke er behandlet tidligere 1026 ud af ud af ud af ud af 4310 (30%) (27%) (31%) (32%) M/K (%) 74/26 77/23 76/24 78/22 Gennemsnitsalder M/K 28/28 28/28 28/27 28/29 Opioider som hoved-stof (%)* Hash som hovedstof (%)* Centralstimulerende stof som hovedstof (%)* Ikke opgjort Injektion hos heroinmisbrugere (%) Kilde: Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling i 1999, 2000, 2001 og * Procent af dem, der opgiver hovedstof. Som det fremgår af tabel 3.1.2, havde 32% af de indskrevne klienter i 2002 ikke været i behandling tidligere. Ikke overraskende var gennemsnitsalderen væsentligt lavere blandt de nye end gennemsnitsalderen i behandlingspopulationen som helhed. I 2002 var kønsfordelingen blandt nye og gamle i behandling stort set den samme. Hovedstof og indtagelsesmåde Der er en større andel blandt de nytilkomne, der opgiver hash som hovedstof, sammenlignet med dem, der har været i behandling tidligere. Andelen, som opgiver hash som hovedstof blandt de nytilkomne er 39% i Dette er en svag stigning i forhold til de foregående år, mens andelene var endnu lavere (26%) i både 1996 og Blandt de 1339 nytilkomne med oplyst hovedstof har kun 35% opioider som hovedstof, hvilket er på samme niveau som i 2001, og fortsat meget lavere end i 2000, hvor 54% havde opioider som hovedstof. 15% opgiver at have et centralstimulerende hovedstof (i dette tilfælde amfetamin, kokain eller ecstasy), hvilket er en større andel end blandt behandlingspopulationen som helhed. Dette kunne tyde på, at de centralstimulerende stoffer vil vinde mere frem i behandlingspopulationen fremover, mens andelen af klienter med opioider som hovedstof vil være aftagende. Hvad angår indtagelsesmåden for heroin blandt de to»klientgrupper«er der også forskel, da 23% af de ikke tidligere behandlede oplyser at injicere stoffet, mens 41% af de tidligere behandlede har injiceret heroin i Samtidigt er det en lidt mindre andel af de nytilkomne i 2002, som har injiceret, i forhold til de forgående år. Forskellen på indtagelsesmåden mellem de to klientgrupper kan skyldes en»kortere misbrugskarriere«, dels at rygeheroinen de senere år har vundet mere frem. Det sidste underbygges af faldet af injicerende blandt de nytilkomne over tid. Metadonbehandling og -ordination Sundhedsstyrelsen har siden 1985 opgjort antallet af klienter i længerevarende metadonbehandling, dvs. længere end 5 mdr. I figur ses udviklingen i antallet af stofmisbrugere under 50 år i substitutionsbehandling med metadon i december hvert år i perioden 1985 til I denne opgørelse er ikke medtaget klienter i længerevarende metadonbehandling under Kriminalforsorgen samt klienter uden CPR. nr. i behandling 20. Der er en fortsat stigning i antal personer med længerevarende substitutionsbehandling, efter at amterne overtog ansvaret for ordination, udlevering og kontrol med metadon pr Ordinationsstatistikken indbefatter også ordination på andre indikatorer end stofmisbrug (fx. smertebehandling). Dog skønnes disse ordinationer at være af begrænset antal, når det gælder længerevarende ordination (mere end 5 måneder) til personer under 50 år. 20 I 2001 var der 351 i klienter i længerevarende metadonbehandling blandt de indsatte i danske fængsler og ca. 200 fik udleveret metadon på erstatningsnummer (dvs. uden CPR.nr.). 36 Narkotikasituationen i Danmark 2003

36 FIGUR Personer i længerevarende metadonbehandling (mere end 5 måneder) I årene 1993 til 1995 lå antallet stabilt på ca om året. Siden er antallet af personer med længerevarende substitutionsbehandling steget hvert år fra 3276 i 1996 til 4949 ved udgangen af Indtil 1996 var metadonregistreringen alene baseret på recepter. Efter lovændringen i 1996 blev i statistikken også medregnet de personer, som fik udleveret metadon uden forudgående recept fra amternes behandlingssteder. Dette er medvirkende til den store stigning fra 1996 til Stigningen i antal personer i længerevarende substitutionsbehandling fra 1996 indikerer endvidere ændringer af behandlingstilbud 21. Foruden metadon anvendes buprenofin i substitutionsbehandling. Antallet af personer i behandling med buprenofin er ikke opgjort. 3.2 Narkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden 1970 (Politiets Narkotikastatistik 2002). Rigspolitiets register Registeret omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet om dødsfaldet med henblik på medikolegalt ligsyn. Det drejer sig f.eks. om dødfundne, pludselig uventede døde, ulykker, drab og selvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning og dødsfald som følge af ulykke, hvor den pågældende havde indtaget narkotika, vil således blive indberettet til politiet. Rigspolitiets dødsfaldsstatistik (figur 3.2.1) viser et stabilt niveau i starten af 80 erne, en svagt faldende tendens i slutningen af 80 erne og et markant højere niveau i 90 erne. I 2002 blev der registreret 252 narkodødsfald, hvilket er på samme niveau som i 2001, hvor der var 258 dødsfald. Indtil sidst i 80 erne forekom hovedparten af dødsfaldene blandt personer boende i København, men siden begyndelsen af 1990 erne har billedet vendt sig, og antallet i de tre dele af landet ligget meget tæt. De seneste to år har der været flest narkotikarelaterede dødsfald i Jylland, tæt fulgt af øerne, mens der har været betydeligt færre i København (figur 3.2.2). Gennemsnitsalderen ved død er steget i perioden fra 1991 til I 1991 var gennemsnitsalderen ved disse dødsfald 31,5 år. I 2002 var den 38,0 år. Det er flest mænd, der optræder i politiets register over narkotikarelaterede dødsfald. Andelen af mænd er steget i løbet af perioden fra at udgøre 72% i 1976 til at udgøre 86% i Se eventuelt rapporten fra Embedslægeinstitutionen i Københavns Kommune om positive og negative effekter af, at amterne overtog ansvaret for ordination, udlevering og kontrol af metadon samt den sociale og den lægelige behandling (Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner 2001). Narkotikasituationen i Danmark

37 FIGUR Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på køn, Kilde: Politiets Narkotikastatistik Sundhedsstyrelsens opgørelse Parallelt med politiets register findes der oplysninger om narkotikarelaterede dødsfald i en opgørelse fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. I opgørelsen findes dødsfald, som er defineret som narkotikarelaterede dødsfald ud fra fælleseuropæiske kriterier. På grund af ønsket om sammenlignelighed landene imellem, har man været restriktiv med hensyn til de diagnosegrupper, som indgår i udtræksproceduren. Derfor vil eksempelvis stofmisbrugere, som er døde af aids, ikke figurere i opgørelsen. I Sundhedsstyrelsens opgørelse medtages dødsfald som følge af skadelig brug af stoffer, afhængighed og psykoser samt dødsfald som følge af forgiftning (selvmord såvel som ved uheld) 22. I blev der registreret 217 dødsfald, hvoraf mænd står for de 72% (157). Betragtes figur 3.2.3, som afbilleder udviklingen gennem 1990 erne, ser tendensen først svagt stigende ud, før den synes at være faldende i slutningen af årtiet. Det store udsving i 1994 er kunstigt skabt og skyldes en midlertidig justering af kodningspraksis. I Sundhedsstyrelsens opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald var gennemsnitsalderen ved dødsfald for kvinder 49,3 år og for mænd 37,7 år i 1999, hvilket samlet giver en gennemsnitsalder på 40,9 år. Forskellene mellem tallene i de to opgørelser skyldes både forskelle i dødsfaldspopulationer og forskelle i definition af et narkorelateret dødsfald. Eksempelvis findes i politiets register kun dødsfald, hvor der er foretaget medikolegalt ligsyn, hvorimod alle dødsfald i Danmark registreres i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Endvidere inkluderer den europæiske definition af narkotikarelaterede dødsfald, brugt til opgørelsen fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister, ikke dødsfald som følge af trafikulykker eller andre uheld, som skyldes, at den afdøde har være påvirket i uheldsøjeblikket. Disse dødsfald er derimod medtaget i politiets register. 22 Frem til 1994 blev der anvendt ICD8 koder. Fra og med 1994 er der anvendt ICD10 koder. 23 Data fra 2000 og 2001 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. 38 Narkotikasituationen i Danmark 2003

38 FIGUR Geografisk fordeling af narkotikarelaterede dødsfald (efter afdødes folkeregisteradresse), FIGUR Narkotikarelaterede dødsfald Kilde: Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i København Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune og Retsmedicinsk Institut ved København Universitet har i samarbejde udført en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i København fra 1997 til 1999 (Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner et al. 2003). Hovedformålet var at undersøge, hvad stofmisbrugere dør af, mens de er i behandling. En af hovedkonklusionerne var, at langt flere stofmisbrugere dør af sygdom, end man tidligere har antaget. Af de 2956 personer, som i København i perioden havde kontakt med behandlingssystemet, døde 172 i samme periode. Den samlede dødelighed var 2,5% om året for de stofmisbrugere, der havde haft kontakt med behandlingssystemet. 37% døde af forgiftning, 44% døde af sygdomme, heraf var en tredjedel infektionssygdomme, og 18% døde af andre årsager (voldelig død inkl. selvmord, mord og ulykke). Man fandt endvidere i undersøgelsen en sammenhæng mellem dødelighed og en række samvirkende faktorer som alder, social marginalisering, sygelighed og behandling. Social marginalisering i form af boligløshed og førtidspension øgede risikoen for død, mens uddannelse synes at beskytte mod død. Ordination af antidepressiva og smertestillende medicin (andet end metadon) viste en sammenhæng med øget risiko for død. Narkotikasituationen i Danmark

39 Forskningsprojekt om stofmisbrugeres dødelighed i forbindelse med løsladelse fra fængsel I 2002 blev gennemført et registerforskningsprojekt af speciallæge, Ph.D. Peer Brehm Christensen, Odense Universitetshospital, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen om dødelighed blandt stofmisbrugere i perioden efter løsladelse fra fængsel. Formålet var at undersøge, om der for stofmisbrugere i behandling er en overdødelighed i perioden umiddelbart efter løsladelsen. Udgangspunktet for undersøgelsen var Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling, der samkøres med Rigspolitiets kriminalregister. Analysen er endnu ikke afsluttet, men foreløbige resultater viser, at i de første uger efter løsladelse fra fængsel, havde stofmisbrugere betydelig større risiko for at dø end andre stofmisbrugere. Årsagen hertil kan være, at stofmisbrugernes tolerance over stoffer mindskes under deres fængselsophold. Efter løsladelse vil misbrugere ofte indtage den samme mængde stof som før indsættelse, hvilket resulterer i en overdosis. 3.3 Narkotikarelaterede infektionssygdomme Hiv/aids Den danske indsats mod hiv bygger på frivillighed, anonymitet, åbenhed, direkte og ærlig information samt tryghed for den enkelte i kontakten med sundhedsmyndighederne. Derfor er hiv-testning frivillig, og hiv-smittede rapporteres anonymt. I hiv-meldesystemet indgår køn, alder, oplysninger om eventuel tidligere hiv-test og risikoadfærd samt formodet smittemåde. Aids anmeldes med navn og personoplysninger. I tabel ses antallet af anmeldte nypåviste hiv-positive og heraf antallet af intravenøse stofmisbrugere fra 1992 til Antallet af nypåviste hiv-positive har varieret fra år til år, og det samme gælder antallet af smittede, hvor smittekilden antages at være intravenøst stofmisbrug. I 2002 var 11% (31 personer) af de nydiagnostiserede hiv-positive intravenøse stofmisbrugere. Denne andel har ligget ret stabilt omkring 10% de sidste ti år. Andelen af nyanmeldte aids-tilfælde, hvor smittekilden anses at være intravenøst stofmisbrug, har ligeledes ligget relativt stabilt omkring 10%. Dog var den i 1998 nede på 5% af samtlige registrerede nyanmeldte aids-tilfælde (4 ud af i alt 74 personer) og i 2001 oppe på 15% (11 ud af i alt 72 personer). TABEL Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt Antal nypåviste hiv-positive i alt Antal nypåviste hiv-positive med intravenøst 52 (14%) 24 (7%) 28 (9%) 34 (11%) 25 (9%) 30 (11%) 13 (6%) 26 (9%) 20 (8%) 31 (10%) 31 (11%) stofmisbrug (% af alle nypåviste) Antal nydiagnostiserede aids-tilfælde i alt Antal nydiagnostiserede aids-tilfælde med intravenøst 18 (9%) 21 (9%) 24 (10%) 28 (13%) 18 (11%) 11 (10%) 4 (5%) 7 (9%) 7 (12%) 11 (15%) 3 (8%) stofmisbrug (% af alle nydiagnostiserede) Kilde: Upublicerede data fra Statens Serum Institut. 24 Tallene fra tidligere år er blevet korrigeret og opdaterede, således de afviger en smule fra opgørelser i tidligere årsrapporter. 40 Narkotikasituationen i Danmark 2003

40 TABEL Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt, Antal hepatitis A i alt Antal hepatitis A med intravenøs stofmisbrug 1 (1%) 24 (11%) 6 (4%) 1 (1%) (1%) (% af alle diagnostiserede) Antal hepatitis B i alt* Antal hepatitis B med intravenøs stofmisbrug 9 (17%) 36 (34%) 49 (43%) 39 (35%) 36 (36%) 30 (30%) 25 (27%) 13 (22%) 20 (32%) 11 (23%) 11 (18%) (% af alle diagnostiserede) Antal hepatitis C i alt* Antal hepatitis C med intravenøs stofmisbrug 23 (74%) 49 (75%) 61 (73%) 27 (75%) 20 (71%) 20 (77%) 13 (62%) 11 (85%) 9 (60%) 3 (38%) 4 (80%) (% af alle diagnostiserede) Kilde: Upublicerede data fra Statens Serum Institut. * Blandt tilfælde med akut hepatitis B og C indgår en vis fællesmængde, idet i alt 106 personer (95 IDUs) spredt over perioden blev anmeldt med både hepatitisbogc. Hepatitis A, B og C Trods mindre udsving synes der de seneste fem år at være sket et fald i antallet af registrerede akutte tilfælde af hepatitis i hele befolkningen (tabel 3.3.2). I samme periode har andelen af akutte tilfælde af hepatitis, hvor den smittede har været intravenøs stofmisbruger, ligget omkring 1% ved hepatitis A, varieret mellem 17% og 43% ved hepatitis B og varieret fra 38% til 85% ved hepatitis C. Antallet af anmeldte tilfælde er dog så små, at procentueringerne skal læses med forbehold. Undersøgelser fra Fyns og Københavns Amt har vist, at 60-80% af samtlige stofmisbrugere har været smittet med hepatitis B, og at ca. 5% af dem udvikler kronisk leverbetændelse (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002). Med hensyn til hepatitis C har undersøgelser vist, at % af de intravenøse stofmisbrugere er smittede. Hos 75% heraf udvikler smitten sig til en kronisk infektion og ca. 25% af de smittede vil i løbet af år udvikle levercirrose (skrumpelever) og i visse tilfælde leverkræft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002). 3.4 Andre sundhedsmæssige konsekvenser Stofmisbrugere i psykiatrisk behandling I alt blev 3352 personer indlagt på psykiatriske hospitaler med en stofrelateret hoved- eller bidiagnose i 2002 mod 2685 i I perioden sås en stigning på over 50% i TABEL Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler, Diagnosekode Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af: F11 Opioider F12 Cannabis F13 Sedativa/hypnotika F14 Kokain F15 Andre centralstimulerende stoffer end kokain F16 Hallucinogener F18 Opløsningsmidler F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer Personer med hoveddiagnoser i alt Kilde: Upublicerede tal fra Den Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus. Tabel viser antallet af personer registreret som modtagere af psykiatrisk behandling (enten heldøgn, deldøgn eller ambulant behandling) som følge af brug af stoffer eller flygtige opløsningsmidler. ICD-10 kodning er benyttet, og diagnoserne F11.x til F16.x og F18.x til F19.x (hoveddiagnose) er anvendt som udtrækskriterier. Narkotikasituationen i Danmark

41 TABEL Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler Diagnosekode Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af: F11 Opioider F12 Cannabis F13 Sedativa/hypnotika F14 Kokain F15 Andre centralstimulerende stoffer end kokain F16 Hallucinogener F18 Opløsningsmidler F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer Personer med bidiagnoser i alt Kilde: Upublicerede tal fra Den Psykiatriske Centralregister ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital i Århus. Tabel viser antallet af personer registreret som modtagere af psykiatrisk behandling (enten heldøgn, deldøgn eller ambulant behandling) som følge af brug af stoffer eller flygtige opløsningsmidler. ICD-10 kodning er benyttet, og diagnoserne F11.x til F16.x og F18.x til F19.x (bidiagnose) er anvendt som udtrækskriterier. Da en patient kan have flere stofrelaterede bidiagnoser, er»i alt«kategorien ikke en summation af de ovenstående personer. antallet af personer indlagt på psykiatriske hospitaler med stofrelaterede bidiagnoser fra 1150 til 1747 (tabel 3.4.2), mens antallet af personer indlagt med stofrelaterede hoveddiagnoser har været svingende mellem 1500 og 1650 perioden igennem (tabel 3.4.1). Antallet af personer, der blev indlagt med en hoveddiagnose relateret til brug af cannabis, synes ligeledes at være stigende, om end her er tale om relativt store udsving. Tendensen er tydeligere ved bidiagnoser relateret til cannabis, hvor antallet af personer er steget jævnt fra 431 personer i 1995 til 691 personer i I hele perioden er personer med hoveddiagnoser i relation til blandet brug af stoffer den største gruppe, og antallet har været jævnt stigende frem til Næsthyppigst gennem næsten hele perioden ses personer med cannabis-relaterede hoveddiagnoser, som i 2002 omfattede omkring 20% af personer i psykiatrisk behandling med en stofrelateret hoveddiagnose. På samme tid er andelen af personer med opioid-relaterede hoveddiagnoser faldet jævnt gennem perioden. 42 Narkotikasituationen i Danmark 2003

42 4 Sociale og juridiske sammenhænge og konsekvenser Dette kapitel beskriver problemer knyttet til stofmisbrug, herunder omfanget af og udviklingen i narkotikakriminaliteten i Danmark. 4.1 Sociale problemer Stofmisbrugere oplever i højere grad en social udstødning end andre grupper. De er markant oftere boligløse, de har oftere kortere uddannelse og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp og pension end den almindelige befolkning (jf. temakapitel 14 i Årsrapporten 2002). Særligt truede grupper i relation til stofmisbrug er børn fra familier med misbrug, vold og svigt, og som har en tidlig debut med alkohol og hash, indvandrerunge, som er dårligt integrerede, flygtninge med traumatiske oplevelser bag sig, psykisk skrøbelig mennesker, psykisk syge samt hjemløse. 4.2 Kriminalitet i forbindelse med narkotika Der foretages løbende registrering af anmeldelser, sigtelser og afgørelser efter Lov om euforiserende stoffer, som hovedsageligt omhandler besiddelse og salg af mindre mængder stoffer, samt efter straffelovens 191 stk. 1 (salg), stk. 2 (smugling), som omhandler den grovere narkotikakriminalitet, og 290, som omfatter hæleri herunder hæleri i forbindelse med narkokriminalitet. Sigtelser for overtrædelse af narkotikalovgivningen Politiet rejser sigtelse, hvilket kan resultere i domsafgørelser i form af frihedsstraf, anden sanktion eller frifindelse. Rigspolitiet registrerer årligt antallet af anmeldelser og sigtelser. I 2002 blev der registreret i alt sigtelser. Som det ses af tabel nedenfor, har antallet af sigtelser siden 1999 ligget relativt stabilt omkring , hvilket er et betydeligt lavere niveau end i begyndelsen af 1990 erne. Antallet af sigtede personer har siden 1994 ligget omkring Af de i alt personer, der blev sigtet i 2002, blev af disse sigtet for første gang. Den 20. december 2002 var der i alt 2440 indsatte. Heraf var 493 (20,2%) dømt for overtrædelse af straffelovens 191 eller lov om euforiserende stoffer. TABEL Narkotikakriminalitet Sigtelser og antal sigtede personer År Sigtelser i alt Sigtede personer Kilde: Politiets Narkotikastatistik Narkotikasituationen i Danmark

43 TABEL Kriminalitet (hovedforhold) og misbrugsgrupper, under færdselslovovertrædere (læses vandret) Kriminalitet Opioid- Centralstimulerende Hash- Alkoholmisbrugergruppen stoffer gruppen misbrugergruppen misbrugergruppen Intet misbrug Total n % n % n % n % n % n % Drab mv Vold Ildspåsættelse Voldtægt Anden sædelighed Grov narkotikakriminalitet , Lov om euforiserende stoffer Røveri Tyveri mv Anden berigelseskriminalitet Straffelov i øvrigt Særlovgivning Total Kilde: Kramp et al (2003). Sammenhæng mellem misbrug og kriminalitet Som led i rusmiddelundersøgelsen omtalt i afsnit blev forbindelsen imellem misbrug og kriminalitetstype belyst. Af tabel i annekset fremgår, hvilke typer af kriminalitet de forskellige misbrugsgrupper har begået. Opioidmisbrugerne har typisk begået tyverier og anden berigelseskriminalitet samt røverier. Generelt er der sjældent tale om alvorlig kriminalitet, da gruppen af opioidmisbrugere sammen med gruppen af hashmisbrugere er idømt kortere frihedsstraffe end de øvrige grupper 25. De dømmes endvidere relativt ofte for overtrædelser af Loven om euforiserende stoffer og meget sjældent for vold, drab eller drabsforsøg. Misbrugere af centralstimulerende midler er hyppigt dømt for/sigtet for grov narkotikakriminalitet samt for røveri. Det gælder for henholdsvis 15% og 21% af gruppen af misbrugere af centralstimulerende midler, mens det gælder for henholdsvis 12% og 14% af alle klienter. Dog udgør gruppen uden et misbrug 57% af personerne sigtet for grov narkotikakriminalitet (Tabel 4.2.3). Hashmisbrugere afviger ikke markant fra gennemsnittet, mens alkoholmisbrugerne hyppigt er dømt for vold. Af tabel fremgår fordelingen af misbrugere inden for hver kriminalitetstype (Tabel er summeret vandret og tabel er summeret lodret, hvorfor procentueringerne ikke er de samme). Gælder primært for overtrædelser af straffelovens 191, der har en straframme på op til 10 års fængsel. Det ses, at blandt personer, hvor hovedforholdet var grov narkotikakriminalitet, havde langt de fleste (57%) intet misbrug, mens henholdsvis 14%, 12% og 16% tilhørte opioidmisbrugergruppen, gruppen af misbrugere af centralstimulerende midler og hashmisbrugergruppen. Blandt klienter dømt under lov om euforiserende stoffer havde 37% intet misbrug, 26% tilhørte opioidmisbrugergruppen, 15% tilhørte gruppen af misbrugere af centralstimulerende midler og 19% tilhørte hashmisbrugergruppen. 25 I opgørelsen af hvilke grupper, der er er dømt for forskellige slags kriminalitet, er færdselslovovertrædere behandlet for sig selv og optræder derfor ikke i denne opgørelse. 44 Narkotikasituationen i Danmark 2003

44 5 Stofmarkedet 5.1 Stoffernes vej til Danmark Rigspolitiet vurderer i rapporten»rapport om organiseret kriminalitet i Danmark 2002«, at Marokko stadig er det væsentligste producentland af hash i forhold til det danske marked (Rigspolitiet 2003). Ligeledes er Spanien og Holland i den forbindelse stadig de vigtigste distributionslande. Med hensyn til heroin kommer langt den overvejende del ifølge Rigspolitiet til Danmark fra Sydvestasien via enten de traditionelle ruter gennem Iran og Tyrkiet eller via nyere ruter gennem de tidligere Sovjetrepublikker. Både amfetamin og ecstasy beslaglagt i Danmark formodes primært at være produceret i Holland og Belgien. Smuglingen til Danmark foregår typisk over land gennem Tyskland. 5.2 Beslaglæggelser af stoffer på det illegale marked Politi og toldvæsen opgør løbende mængden af beslaglagt illegalt stof samt antallet af beslag af illegale stoffer, som foretages ved grænserne, lufthavne og havne i forbindelse med større efterforskningssager samt på gadeplan. Oplysninger om beslagene indberettes løbende til Rigspolitichefens Efterforskningsstøttecenter (NEC), som udarbejder og publicerer en årlig statistik (Politiets Narkotikastatistik 2002). Beslagsstatistikken er en meget grov indikator for udbuddet af stof på det illegale marked, og er såvel en indikator for udbuddet af stoffer på det illegale marked som en indikator på politiets indsats. I den offentliggjorte statistik skelnes ikke mellem beslag af større partier til videresalg og partier solgt på gadeplan. Derfor er der siden 1995 foretaget en sideløbende stikprøvebaseret registrering af stoffer forhandlet på gadeplan, jf. omtalen af»gadeplansprojektet«nedenfor. Tabel i annekset viser udviklingen i mængden og antal beslaglæggelser af heroin, kokain, amfetamin og hash fra Fra 1995 og frem er endvidere medtaget mængde og antal beslag af ecstasy og lsd. Tabellen viser store udsving i mængden af beslaglagt stof inden for de fleste stoftyper i enkelte år. Det fremgår af tabellen, at antallet af beslag af heroin er faldet med næsten 70% siden 1996, hvorantallet var på sit højeste. Mængden af beslaglagt heroin udviser ikke nogen klar tendens men var i 2002 på sit højeste med 62,5 kg. Antallet af beslaglæggelser af hash faldt fra , mens mængden steg fra 1763 kg. til 2635 kg. Antallene af beslag af amfetamin, kokain og ecstasy er nogenlunde konstante. Mængderne af beslaglagt amfetamin og ecstasy var i 2002 tilbage på det tidligere niveau fra før de store beslag i Mængden af beslaglagt kokain har de senere år været svag faldende. Overvågning af narkotika i illegal forhandling på brugerniveau Der er siden 1995 gennemført en løbende monitorering af narkotika i illegal forhandling på brugerniveau i form af»gadeplanprojektet«. Formålet er dels at følge udviklingen mellem priser og stofkoncentration som indikator for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på 26 Den markante stigning i beslaglagt amfetamin fra 2000 til 2001 skyldes, at der i 2001 var fire ekstraordinært store beslag. Hvad angår ecstasy, skyldes den store stigning i antal beslaglagte piller, at et enkelt beslag i 2001 indeholdt piller. Narkotikasituationen i Danmark

45 det illegale marked, dels at identificere forekomsten af farlige stoffer samt at vurdere hyppigheden og lokaliteten af stoffer med høj koncentration. Endelig har den løbende monitorering til formål at følge introduktionen af nye stoffer på det illegale marked. Resultaterne fra analyseprøverne fra»gadeplanprojektet«i 2001 Datamaterialet i Gadeplanprojektet bestod i 2002 af stikprøvebaserede små beslag fra 5 politikredse i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), som afleveres til analyse hos de retskemiske institutter. Ved den retskemiske undersøgelse registreres identiteten af det illegale stof samt eventuelle tilsætningsstoffer. Endvidere bestemmes prøvens renhed og vægt. Af tabel fremgår fordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 1996 til Ud af de 198 analyserede prøver i 2002 bestod 54% af de centralstimulerende stoffer amfetamin og kokain. Denne andel har varieret gennem årene men var højest i 2002.»Ecstasystoffer«dvs. nyere designerdrugs er påvist i 2% af de 198 prøver. 40% af samtlige prøver i 2002 var heroin. Heroin er derved stadig det hyppigst forekommende stof på landsplan samt i Århus og Odense. Dog er der på landsplan et markant fald i andelen af heroinprøver fra 1996 til i dag, da 57% af samtlige prøver i 1996 var heroin. I København er kokain det dominerende stof (43% af alle prøver), mens amfetamin dominerer i Aalborg (46% af alle prøver) og Esbjerg (48% af alle prøver). TABEL Fordeling imellem stoftyper på brugerplan År 1996* 1997* 1998* 1999* Stof nω212 nω217 nω208 nω216 nω188 nω152 nω198 Heroin 57% 60% 56% 45% 44% 45% 40% Amfetamin 23% 26% 17% 23% 17% 22% 24% Kokain 14% 9% 23% 27% 24% 22% 30% Ecstasy 3% 1% 1% 3% 7% 9% 2% Andet euforiserende 1% 1% 1% 1% 5% 1% 3% Ikke euforiserende 2% 3% 1% 1% 3% 1% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Kaa et al. 1997, Kaa et al. 1998, Kaa et al. 1999, Kaa et al. 2000, Kaa et al. 2001, Kaa et al. 2002, Kaa et al * I 1996, 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds. Af tabel i annekset ses fordelingen imellem heroinbase (»rygeheroin«) og heroinklorid (hvid heroin til injektion) fra Der synes fra 1996 at blive registreret en større og større andel af heroinbase blandt heroinprøverne. I 2002 var der ingen heroinklorid blandt prøverne fra de jyske politikredse, mens kun 19% af alle heroinprøver i København var heroinklorid (data ikke vist). Odense adskiller sig som tidligere år stadig markant fra resten af landet, idet 65% af heroinprøverne herfra var heroinklorid. 5.3 Stoffernes renhed og priser Af tabel fremgår renheden af de forskellige stoffer fra 1996 til 2002 i Gadeplanprojektets stikprøver. Medianen for renheden af hvid/beige heroinklorid har fra 1996 til 2002 ligget mellem 50% og 71%. I 2002 var det hidtil laveste men med et stort variationsinterval fra 18-78%. Der var i 2002 ingen signifikant ændring i forhold til For heroinbase var medianen for renheden 25% i I forhold til tidligere år var renheden af heroinbase signifikant lavere i Variationsintervallet for renheden var, som ved heroinklorid, stort (3-62%). 27 Gadeplanprojektet omfatter ikke hash eller andre cannabisprodukter. 46 Narkotikasituationen i Danmark 2003

46 TABEL Renhed af illegale stoffer på brugerplan (median af aktivt stof) 28, * 1997* 1998* 1999* Heroinklorid 64% 71% 70% 69% 59% 52% 50% Heroinbase 43% 32% 31% 30% 40% 48% 25% Amfetaminsulfat 15% 16% 15% 9% 12% 9% 13% Kokainklorid 58% 57% 51% 54% 37% 43% 36% Kilde: Kaa et al. 1997, Kaa et al. 1998, Kaa et al. 1999, Kaa et al. 2000, Kaa et al og Kaa et al * I 1996, 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds. For amfetamin fandtes mange prøver med lav renhed. Kun 5 prøver havde en renhed på over 40%. Medianen var 13%, og variationsintervallet var bredt (1-70%). Renheden var i 2002 på samme niveau som de seneste år, men lavere end i midten af 1990 erne. I 2000 var renheden af kokain faldet signifikant i forhold til tidligere år, men i 2001 og 2002 fortsatte dette fald ikke. Medianen for renheden var i %, hvilket ikke var signifikant forskelligt fra de to forgående år. Variationsintervallet var i 2002 stort (10-86%). Der fandtes i 2002, som i tidligere år, ikke væsentlig forskel i renheden af de enkelte illegale stoffer beslaglagt i forskellige dele af landet, men overalt sås et stort variationsinterval. I alle politikredse fandtes til stadighed stoffer af både lav og høj renhed på markedet samtidigt. For ingen af stofferne var det muligt at udpege perioder af året, hvor renheden var specielt høj eller lav. Ved en sammenligning imellem Gadeplanprojektets prøver og rutineprøverne 30 foretaget på de retskemiske institutter findes der, som tidligere år, ingen forskel i renheden af heroin, amfetamin eller kokain. Der er derfor ingen tegn på, at stofferne fortyndes før salg på gadeplan eller er af»ringere«kvalitet end stoffer handlet i større vægtmængder (Kaa et al. 2003). Overvågning af ecstasypillerne på markedet Monitoreringen af narkotika blev i 2001 udvidet, idet Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet og de tre retsmedicinske institutter etablerede en ecstasy-database baseret på retskemiske analyser af beslaglagte ecstasypiller i Danmark 31. Ecstasy-databasen samler systematisk analyseprøver fra samtlige beslag af ecstasy i Danmark. Der er således tale om både store og små beslag. Pillerne beskrives med hensyn til stofkoncentration, stofsammensætning og udseende. Databasen er en lukket database, hvor alene Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og de retskemiske institutter har adgang. Kvartalsvis opdatering af analyseresultaterne samt en større årlig rapport findes imidlertid på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på adressen Som led i EU-samarbejdet, sendes fotos af ecstasypiller til Europol med henblik på at fastslå, hvorvidt ecstasypiller beslaglagt i forskellige lande oprindeligt hører fra samme illegale produktionssted. I 2002 blev der på de retskemiske institutter undersøgt i alt tabletter (Kaa 2003). Heriblandt skønnes der at være 116 forskellige slags piller opdelt efter udseende og indhold. 28 Fra 1. januar 2002 angiver de retskemiske afdelinger renheden (koncentrationen) af illegale stoffer som procent aktivt stof, hvorfor denne opgørelse adskiller sig lidt fra opgørelser i tidligere årsrapporter. 29 Da renheden af de fleste stoffer ikke er normalfordelt, anvendes her medianværdien for renheden frem for den gennemsnitlige renhed. Dette stemmer overens med praksis på de retskemiske institutter. 30 De retsmedicinske afdelinger undersøger regelmæssigt rutineprøver for Justitsministeriet. Prøverne indsendes typisk i forbindelse med bevisførelse i retssager og er derfor ikke sikret repræsentativitet med hensyn til geografisk udbredelse, lokalitet, vægtmængde, udtagelsestidspunkt m.v. Prøverne kommer ofte fra større beslag og afspejler derfor ikke nødvendigvis kvaliteten og fordelingen af stoffer på brugerniveau. 31 I databasen indgår ikke kun tabletter med MDMA (ecstasy), men alle beslaglagte tabletter med et ikke professionelt udseende, vurderet ved logo, farve og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor der ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetisk stoffer eller andre euforiserende stoffer, som man ikke forekommer i lægemidler. Narkotikasituationen i Danmark

47 Med hensyn til udseende er pillerne oftest hvide, beige eller grå. Dog var 20% af de 116 forskellige tablettyper farvede (røde, blå, grønne eller gule). Pillerne er oftest runde, men kan også være rudeformet eller trekantede. Blandt prøverne i 2002 fandtes 52 forskellige logoer, hvor Rolex og Mercedes var det hyppigst forekommende, fulgt af Mitsubishi, der i 2001 var det mest dominerende. En tredjedel af logoerne findes kun i en variant, mens andre findes i flere. Eksempelvis fandtes der i forskellige typer piller med et Mitsubishi logo, mens der fandtes 10 varianter med Rolex logo. Piller med samme logo kan variere med hensyn til diameter, farve, vægt, højde, type og mængde af aktivt stof. Blandt 52 fundne logoer i 2002 var 22 ikke set før. Det gjaldt for logoerne B, Barcardi, Bulldog, Frihedsgudinde, Harry Potter, Hund, i, Kirsebær, Love, Mercedes, Mortal Combat, MTV, Nike, Nuser, Penis med Vinger, Pikachu, Safe Sex-Durex, Spøgelses Casper, To Hakker, Træsko og Zorro. Med hensyn til indholdsstoffer indeholdt langt hovedparten (92%) af pillerne i 2002 alene MDMA. Ca. 5% af pillerne indeholdt MDMA samt et andet stimulerende stof (MDE, MDA eller metamfetamin), mens 3% ikke indeholdt MDMA men et andet aktivt stof (MDE, 2C-I, 2C-B, 5-MeO-DIPT, amfetamin eller metamfetamin). Det var første gang, at metamfetamin, 2C-I og 5-MeO-DIPT, blev set i Danmark. Stofferne PMMA og PMA fandtes ikke i Den gennemsnitlige mængde af MDMA per tablet var i mg, men koncentrationen af indholdsstoffer varierede meget: Mængden af MDMA per tablet varierede fra mg eller fra 1% til 62% af tablettens vægt. Priser Retskemikerne modtog i 2002 i forbindelse med Gadeplanprojektet i meget få tilfælde (7) oplysninger om priser på narkotika, hvorfor man ikke på baggrund heraf kan sige noget om priser. Rigspolitiet vurderer i rapporten»rapport om organiseret kriminalitet i Danmark 2002«, at prisen på gadeplan for hash er på omkring 50 kr. pr. gram (Rigspolitiet 2003). Den gennemsnitlige pris på gadeplan pr. gram hvid heroin anslås af Rigspolitiet til mellem 1200 kr. til 1400 kr, mens den ligger på 600 kr. for rygeheroin. Priserne for kokain anslås at være svagt faldende med en gennemsnitlig pris på gadeplan på 700 kr. pr gram. For amfetamin anslås prisen pr. gram på gadeplan til 250 kr., mens prisen for en ecstasypille anslås til at ligge mellem kr. 48 Narkotikasituationen i Danmark 2003

48 6 Udbredelsen af de forskellige illegale stoffer de senere år Dette kapitel behandler hver hovedgruppe af stoffer for sig. Derfor skal kapitlet ses i sammenhæng med de foregående kapitler, da blandt andet resultater fra befolkningsundersøgelser, politiets beslag og behandlingsregistre inddrages med henblik på at give et helhedsindtryk af udviklingen indenfor de enkelte hovedgrupper af stoffer, der optræder på det illegale marked i Danmark. 6.1 Hash Hash har altid været det mest udbredte illegale stof i Danmark. Eksempelvis har ca. 10% af befolkningen mellem 16 og 44 år røget det inden for det sidste år, mens omkring 3% har prøvet andre illegale stoffer inden for det sidste år. Det typiske forbrug er et eksperimenterende/rekreativt forbrug i ungdomsperioden. Hvor omfanget af udbredelsen af hash i en årrække synes at have ligget nogenlunde stabilt, ses af resultater fra de seneste undersøgelser af det selvrapporterende brug en stigning blandt unge under 30 år. Selv om flere mænd end kvinder ryger hash, ses stigningen blandt begge køn. Blandt de16-30-årige er der flest med et aktuelt brug af hash blandt unge med forældre fra de øverste sociale lag. Imidlertid genfindes dette mønster ikke i grupper på år, hvor de største andele med aktuelt brug findes blandt arbejdsløse. Informationer fra behandlingsområdet viser, at for en væsentlig del af gruppen af yngre stofmisbrugere er misbrug af hash det største problem. Tendensen er, at der gennem de seneste år ses en stigning i antallet af nytilkomne i behandling, som opgiver hash som hovedstof. Tilsvarende viser tal for modtagere af psykiatrisk behandling en stigning i antallet af personer med psykiske lidelser i forbindelse med hashmisbrug udviklingen er dog tydeligst hvad angår bidiagnoser. For gruppen af de lidt ældre stofmisbrugere er hash imidlertid sjældent hovedstoffet, men et meget væsentligt sidestof (Se temakapitel 14 om hashmisbrugere). 6.2 Syntetiske stoffer Amfetamin Surveyundersøgelser blandt både de unge og i befolkningen som helhed viser, at amfetamin er det mest udbredte illegale stof i Danmark efter hash. Udbredelsen synes endvidere at være i stigning op igennem 90 erne. Andelen af eleverne i 9. klasse, som opgiver at have prøvet amfetamin nogensinde, steg fra 1,6% i 1995 til 4% i % af unge mellem 16 og 24 år opgiver at have prøvet amfetamin nogensinde i både SUSY 2000 og MULD Ligeledes styrker meldinger fra de regionale høringer mistanken om en større udbredelse. Amfetamin spiller imidlertid ikke en stor rolle som hovedstof blandt stofmisbrugere i behandling. I 2002 angav kun 4% af alle stofmisbrugerne i behandling, at de havde amfetamin som hovedstof. Amfetamin benyttes dog hyppigt som sidestof og vinder muligvis frem som hovedstof blandt nytilkomne i behandling. I politiets statistikker over beslaglagt amfetamin i samme periode ses store svingninger år for år. Amfetamin findes geografisk set over hele landet i de fleste politikredse og amter. Resultater fra Gadeplanprojektet viser et fald i renheden af amfetaminen på gadeplan siden midten af 1990 erne. På samme tid viser analyser af beslaglagte ecstasypiller, at amfetamin Narkotikasituationen i Danmark

49 er markant mindre forekommende i pillerne end tidligere. Mindre end 3% af samtlige analyserede ecstasypiller i 2002 indeholdt amfetamin. Til sammenligning gjaldt dette for 28% i Det er uvist hvorfor andelen af ecstasypiller med amfetamin er faldet så markant. Ecstasy Ecstasy begyndte at optræde på det illegale marked i første halvdel af 90 erne. Resultater fra befolkningsundersøgelsen i 2000 og fra MULD undersøgelserne viser, at udbredelsen af ecstasy hverken overgår hash, amfetamin, kokain eller psilocybinsvampe, da omkring 4% af de unge har prøvet ecstasy nogensinde. Tilsvarende melder flere fra de regionale høringer om faldende eller stagnerende brug af ecstasy. Ecstasy er stadig et mindre problem blandt de stofmisbrugere, der er i behandling. Dog sker der en stigning år efter år i antallet af personer, der opgiver ecstasy som hovedstof blandt nytilkomne stofmisbrugere i behandling. Lsd Der er en lille udbredelse af lsd i Danmark. Tidligere undersøgelser af udbredelsen af lsd i befolkningen har vist, at udbredelsen har været så begrænset, at den næsten ikke har været målelig. I befolkningsundersøgelsen fra 2000 opgiver derimod knap 2% af de årige at have prøvet lsd nogensinde. Heroin og andre opiater Det eksperimenterende brug af (ryge)heroin synes at være lavt og konstant blandt de unge. Omkring 1% af de årige angav både i 1995 og 1999 at have prøvet heroin, herunder de fleste rygeheroin (1,3% i 1999). Også udbredelsen af heroin blandt unge mellem 16 og 24 år synes beskedent, idet meget få ( 1%) har prøvet det. Heroin er således i så lav udbredelse, at det er svært at måle ved befolkningsundersøgelser. Opioider er stadigvæk den mest anvendte stofgruppe blandt misbrugere i behandling. Der er dog stadigt færre, der angiver opioider som hovedstof blandt dem, der ikke tidligere har været i behandling, hvilket muligvis indikerer, at brugen af opioider med tiden vil aftage blandt misbrugere i behandling. Endvidere kan der spores et lille fald fra 1996 til i dag blandt samtlige indskrevne i behandling, der injicerer heroin. Dette skyldes formodentligt, at flere bruger rygeheroin muligvis på grund af de sundhedsrisici, som er forbundet med intravenøst brug. Heroin er ligeledes det hyppigst forekommende stof i stikprøverne til gadeplansprojektet. Som nævnt er andelene dog faldende. Samtidigt synes rygeheroin at udgøre en stadigt større andel af det beslaglagte heroin. Der er muligvis tendens til faldende renhed af heroinklorid og heroinbase. 6.3 Kokain Generelt synes der at være et indtryk af, at udbredelsen af kokain er stigende. Politiet mener, at kokain er i forsat udbredelse, hvilket de blandt andet bygger på et større antal beslag. Tilsvarende melder de regionale høringer om forsat udbredelse blandt de eksperimenterende unge og som sidemisbrugsstof blandt misbrugere. Nogle steder meldes der om, at kokain er blevet mere udbredt end amfetamin. Formodninger om en stigning i udbredelsen underbyg- 50 Narkotikasituationen i Danmark 2003

50 ges endvidere i undersøgelser om det eksperimenterende forbrug blandt de årige over de sidste 5 år. Ser man på resultaterne fra befolkningsundersøgelsen, bekræftes antagelser om, at udbredelsen af kokain er i stigning. 4-5% af de unge under 25 år har prøvet kokain. 6.4 Brug af flere stoffer Af befolkningsundersøgelserne fremgår det, at det ofte er de samme unge, som eksperimenterer med hash og andre illegale stoffer, som også har et stort alkoholforbrug og er dagligrygere. Omkring halvdelen af de klienter, der indskrives i behandling, oplyser at have et blandingsmisbrug, hvor enten hash, amfetamin, kokain, alkohol m.m. indgår som sidemisbrug til et hovedstof. Denne andel faldt dog fra 2001 til Tilsvarende har størstedelen af de patienter, som indskrives til stofrelateret psykiatrisk behandling, et blandingsmisbrug. Narkotikasituationen i Danmark

51 7 Sammenfatning og diskussion af indikatorer I dette kapitel vil hovedpointerne og implikationerne fra den epidemiologiske del blive opsummeret. Dette indebærer en sammenstilling af de forskellige indikatorer, som er blevet anvendt i de foregående kapitler. Herudover vil der sidst i kapitlet være en beskrivelse af det aktuelle datagrundlag og prioriteringer m.h.t. udviklingen inden for narkotikaovervågningen i Danmark. 7.1 De vigtigste trends ud fra de forskellige indikatorer De fleste af indikatorerne peger på et stigende brug af hash. Alle rapporteringer fra befolkningsundersøgelserne, fra behandlingsregistret, fra de regionale høringer samt oplysninger om stofrelaterede psykiatriske indlæggelser stemmer overens hermed. Tilsvarende viser alle befolkningsundersøgelserne, at hash er det mest udbredte stof. Ligeledes med hensyn til andre stoffer end hash peger de fleste indikatorer på et stigende eksperimenterende forbrug især med kokain og amfetamin. Dette gælder for de samme indikatorer som ved hash samt for oplysninger fra Rigspolitiet, som bygger på politiets beslag. Alle befolkningsundersøgelserne peger på, at amfetamin er det mest prøvede stof efter hash i befolkningen generelt. De centralstimulerende stoffer optræder dog i begrænset omfang som hovedstof blandt misbrugere i behandling. Ecstasy er mindre udbredt end amfetamin, den store medieomtale af stoffet til trods. Dette viser både alle befolkningsundersøgelserne og de fleste af de regionale høringer. Ecstasy optræder ligeledes sjældent blandt misbrugere i behandling. Dette stemmer dog ikke med politiets beslaglæggelser, hvor der de seneste år er sket en stigning i antal beslag og mængde. Det kan imidlertid skyldes, at politiet har et øget fokus på ecstasy. Både behandlingsregistret og oplysninger fra de regionale høringer fastslår, at opioder, og herunder heroin, er det hyppigst anvendte stof blandt misbrugere. Heroin er tilsvarende det hyppigst optrædende stof i stikprøverne fra politiets beslag og skyld i langt de fleste narkotikarelaterede dødsfald. Dog tyder en faldende andel med heroin blandt stikprøverne, oplysninger fra de regionale høringer samt en faldende andel opioidmisbrugere blandt nytilkomne i behandling på, at et misbrugsproblem, hvor de centralstimulerende stoffer er hovedstof, er ved at udvikle sig. Både politiets statistikker over beslag og politiets register over narkotikarelaterede dødsfald viser en stadigt større geografisk spredning af det illegale stofmisbrug i løbet af 90 erne. Dette svarer til, at der stort set ikke er forskel på hvilke stoffer, der ifølge de regionale høringer optræder i de respektive amter landet over. Flere forskellige indikatorer peger på, at der blandt de unge er ved at udvikle sig en større accept og en mere liberal indstilling til brug af stoffer også uden for den traditionelle stofscene på tekno-fester og raves. Dette fremgår både af den kvalitative undersøgelse fra 1999 og flere af de regionale høringssvar fra Den klareste karakteristik af både eksperimenterende brugere og misbrugere er, at mænd er overrepræsenterede. Dette viser sig i samtlige befolkningsundersøgelser, i behandlingsregistret, i data om stofrelaterede psykiatriske diagnoser og blandt de narkotikarelaterede dødsfald. Eksperimenterende brug af illegale stoffer er fortsat et fænomen, der hovedsageligt finder sted i de unge år, hvilket ses af de forskellige befolkningsundersøgelser og de regionale høringer. Forbruget findes i aldersgrupper fra år, og det topper blandt de årige. 52 Narkotikasituationen i Danmark 2003

52 7.2 Metodiske begrænsninger og fremtidige forbedringer af de epidemiologiske indikatorer I har Sundhedsstyrelsen arbejdet med at udarbejde et nyt skøn over antallet af misbrugere. Skønnet, som er beskrevet i kapitel 2, er udarbejdet på baggrund af retningslinier givet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. I fremtiden vil Sundhedsstyrelsen regelmæssigt udarbejde skøn ud fra de samme retningslinier med henblik på at følge udviklingen. Narkotikasituationen i Danmark

53 8 Overordnede strategier og tiltag Den overordnede danske strategi vedrørende indsatsen mod narkotikamisbrug tager udgangspunkt i redegørelsen»bekæmpelse af narkotikamisbruget Elementer og hovedproblemer«fra 1994, der er udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet), Justitsministeriet og Socialministeriet. Selvom redegørelsen er fra 1994, danner den stadig et aktuelt grundlag for de principper, der ligger til grund for den nuværende indsats mod narkotikamisbrug, hvis hovedlinje er et forbud mod enhver ikkemedicinsk anvendelse af narkotika kombineret med en vedholdende og balanceret indsats imellem forebyggelse, et flerstrenget og koordineret behandlingstilbud til stofmisbrugerne og en uformindsket kontrolindsats. 8.1 Handlingsplan mod narkotikamisbrug Med henblik på at forstærke det fælles ansvar for bl.a. stofmisbrugere udsendte regeringen i oktober 2003 en samlet tværministeriel handlingsplan»kampen mod narko«for at styrke indsatsen på dette område. Handlingsplanen blev udarbejdet af et ministerudvalg og udstikker mål og midler til opnåelse af konkrete resultater inden for forebyggelse, social behandling, lægelig behandling, retshåndhævelse og behandling af kriminelle stofmisbrugere samt internationalt samarbejde. Handlingsplanen forudsætter iværksættelse af en lang række konkrete tiltag (for en nærmere beskrivelse henvises til kapitel 1, 9 og 11), der løbende evalueres af Sundhedsstyrelsen med henblik på at vurdere virkningerne heraf, og som danner baggrund for en løbende tilpasning af den danske strategi på narkotikaområdet og de iværksatte tiltag. 54 Narkotikasituationen i Danmark 2003

54 9 Indsatsområder 9.1 Forebyggelse: National strategi I Danmark indgår der traditionelt to elementer i forebyggelsen på narkotikaområdet: H H Stofferne skal være svært tilgængelige (forbud) Oplysningsniveauet skal være højt med henblik på at opbygge holdningsmæssige barrierer mod stofbrug. Hovedmålsætningen for alle forebyggelsesaktiviteter er at begrænse brugen af hash og andre illegale stoffer mest muligt samt at tage højde for de problemer, eventuelle brugere kan komme ud i. På centralt niveau har Sundhedsstyrelsen ansvaret for forebyggelsen af narkotikaproblemer (oplysningsmateriale, vidensopsamling, rådgivning, støtte til lokal forebyggelse m.v.). På lokalt plan er det amterne og kommunerne, der har ansvaret. En forstærket misbrugsforebyggende indsats har høj prioritet i regeringens narkotikapolitiske redegørelse fra Ved siden af den brede og landsdækkende befolkningsoplysende indsats skal den målrettede indsats over for marginaliserede og udsatte unge støttes og styrkes lokalt. Dette skal bl.a. ske gennem udvikling af metoder og strategier for: H H H Tidlig identifikation og lokalisering af problemudvikling og risikoadfærd hos de unge Etablering af kontakt og fastholdelse af bæredygtige relationer til de unge og Et styrket samarbejde mellem offentlige, private og frivillige forebyggelses- og hjælpeinstanser, der har unge som målgruppe, og mellem faggrupper, frivillige, forældre og de unge selv. Kampen mod narko Regeringen besluttede i sit regeringsgrundlag at forstærke det fælles ansvar for bl.a. stofmisbrugere og udsendte i oktober måned 2003 en samlet tværministeriel handlingsplan»kampen mod narko«for at styrke indsatsen. Handlingsplanen blev udarbejdet af et ministerudvalg og udstikker mål og midler til opnåelse af konkrete resultater inden for forebyggelse, social behandling, lægelige behandling, retshåndhævelse og behandling af kriminelle stofmisbrugere samt internationalt samarbejde. Blandt hovedelementerne i handlingsplanen kan nævnes, at regeringen vil støtte og stimulere den lokale forebyggelsesindsats ved at yde støtte til et målrettet samarbejde med én kommune i hvert amt. Samarbejdet skal finde sted inden for rammerne af et treårigt modelkommuneprojekt»narko ud af byen«. Modelkommuneprojektets overordnede målsætning er gennem en lokalt forankret og koordineret særlig indsats markant at nedbringe udbredelsen af narkotika i lokalsamfundet. Modelkommuneprojektets mere specifikke mål er at opnå en væsentlig begrænsning i tilgængeligheden af narkotika og i antallet af unge, der prøver og misbruger narkotika, samt at nedsætte antallet af akutte skadevirkninger såsom forgiftninger, stofudløste psykoser og vold markant, at sikre tidlig indsats i forhold til unge på vej ud i misbrug og at sikre en særlig forebyggende indsats over for børn i misbrugsfamilier. Erfaringerne fra Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to modelamter, Nordjyllands og Århus Amter Sundhedsstyrelsen afsluttede»udviklingsprojekt om ecstasy-forebyggelse i to modelamter «( ) i foråret 2003 med en national konference, hvor evalueringen blev fremlagt. Narkotikasituationen i Danmark

55 Projektet Projektet blev til på baggrund af stigende udbredelse, stigende antal forgiftninger og flere dødsfald som følge af brug af ecstasy blandt unge. Den daværende sundhedsminister, Sonja Mikkelsen tog initiativet, Nordjyllands og Århus amter blev udpeget til at være model-amter. Sundhedsstyrelsen har haft en række udførende opgaver i projektet, herunder at forestå en følgegruppe, hvor de relevante ministerier, Amtsrådsforeningen og amterne var repræsenteret. Formålet Model-amterne skulle iværksætte og udvikle en forstærket og bredspektret indsats til at forebygge brugen af ecstasy m.fl. blandt unge, samt videregive de indhøstede erfaringer om form, indhold, omfang og metoder til brug for en styrket indsats i de øvrige amter. Indsatsen Udviklingsprojektet havde tre prioriterede indsatsområder: H H H Kommunale rusmiddelpolitikker Ungdomsuddannelserne Festmiljøet Evaluering og formidling Projektet er som led i opfyldelsen af formidlingsforpligtelsen løbende evalueret. Der er udsendt 4 nyhedsbreve i løbet af projektperioden (Se f.eks. sundhed/narkotika/nyhedsbrev/marts-02.pdf) Se evalueringen på: publ2003/feststoffer_forebyggelse.pdf og feststoffer_forebyggelse.pdf Konstruktive erfaringer Et præcist vidensgrundlag har vist sig nødvendigt for at kunne målrette indsatsen tilstrækkeligt. Lokale kortlægningsundersøgelser blev bestemmende for valg af indsatsområder. Undersøgelserne gjorde det også klart, at man ikke kunne nøjes med det snævre fokus på ecstasy, men bredt på rusmidler. Der er kommet fokus på tre nye indsatsområder: rusmiddelpolitikker i kommuner/institutioner, ungdomsuddannelserne og festmiljøerne. Udformningen af en rusmiddelpolitik som ramme for forebyggelsesarbejdet er både på kommunalt plan og på institutionsplan vigtigt for at styrke forebyggelsesindsatsen. Det kræver imidlertid en del konsulentbistand fra amtet, og at der er ledelsesmæssig og politisk opbakning i kommunen/på institutionen. Der er udarbejdet en procesvejledning til kommuner. Der er udviklet en»nul tolerance-guide«mod stoffer i nattelivet ledsaget af et website med baggrundsmaterialer til støtte af en forankring af indsatsen samt et kursuskoncept rettet mod ledelse og medarbejdere på restaurationer. Der er gjort positive erfaringer med at organisere indsatsen i et samarbejde mellem forebyggere, politi og restaurationsbranchen. Der er udviklet nye metoder til at arbejde med rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne, især på hhv. produktionsskoler og tekniske skoler, der ikke har tradition for rusmiddelforebyggelse. Der er udviklet en håndbog i, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan udarbejde en rusmiddelpolitik. 56 Narkotikasituationen i Danmark 2003

56 Amternes organisering af netværk for kommunale nøglepersoner og kontaktpersoner på ungdomsuddannelserne er blevet styrket i projektperioden. Disse netværk har vist sig vigtige til nødvendig erfaringsudveksling og kvalificering af disse samarbejdspartnere. Nogle indsatser, som knyttede sig specifikt til stoffet ecstasy, har vist sig ikke at bære frugt, såsom telefon-hjælpelinier om ecstasy, der ikke blev brugt. Ligesom samarbejdet mellem skadestuer og behandlingsinstitutioner om unge indlagt med ecstasy-forgiftning heller ikke blev ikke brugt, da der var ret få forgiftningstilfælde, og de pågældende ikke ønskede at tage imod rådgivning. Både positivt og negativt har projektet gjort det klart, at samarbejde og organisation er helt afgørende for en forebyggende indsats. Det gælder ikke mindst fordi vigtige indsatsområder for rusmiddelforebyggelsen er uden tradition, lovgivningskrav og ressourcer til denne type opgave (fx festmiljøer og ungdomsuddannelser). Men det gælder også for samspillet mellem amt og kommune, hvor udviklingsprojektet har synliggjort, at en basisorganisering af forebyggelsen er nødvendig. 9.2 Programmer i skolen Skolen opfattes som det vigtigste felt for narkotikaoplysning. Narkotikaoplysning indgår som en del af folkeskolens undervisning i det obligatoriske emne»sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab«. I formålsbeskrivelsen for sundhedsundervisningen lægges der vægt på: H H H H at eleverne får indsigt i de vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv at eleverne får forståelse af seksualitet og familielivs betydning for sundhed og for samspillet mellem sundhed og miljø at eleverne styrkes i deres personlige udvikling at eleverne udvikler forudsætninger for at tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Der er ikke faste retningslinier for narkotikaundervisningens form, indhold og omfang. Oftest ligger undervisning i narkotika på klassetrin. Det er typisk op til den enkelte klasselærer at tilrettelægge undervisningen. Mange steder bidrager kommunens SSP-udvalg til narkotikaoplysningen i folkeskolen, ligesom folkeskolens rolle i det narkotikaoplysende arbejde støttes af staten og amterne. Et SSPudvalg fungerer som et formaliseret samarbejde på tværs af sektorer, og består af repræsentanter fra skole, socialforvaltning og politi. Kortlægning af rusmiddelforebyggelsen i grundskolen: En pilot-undersøgelse I oktober 2002 foretog Sundhedsstyrelsen en pilotundersøgelse vedr. kortlægning af den rusmiddelforebyggende undervisning folkeskolen. Pilotundersøgelsen blev foretaget i to udvalgte amter (Nordjylland og Frederiksborg amter). Tabellen nedenfor dækker 76 skoler i 16 kommuner i de to amter (ud af 270 kommuner). Undersøgelsen er således ikke repræsentativ for situationen i Danmark. Spørgeskemaet blev udsendt til nøglepersoner, såsom kontaktpersoner på skolerne eller til lokale SSP-repræsentanter. Som tidligere nævnt findes der ikke nogen systematiske undervisningsprogrammer om rusmidler i Danmark, men det er dog muligt at opdele de forskellige tiltag/metoder i nogle kategorier som vist nedenfor i tabellen. Lærerne og SSP-konsulenterne bruger selv disse kategorier til at beskrive de forskellige tiltag. Undersøgelsen viser, at der pr. år i gennemsnit bliver brugt 2-3 dage, med en variation på 1-2 undervisningstimer til 1 uge, på rusmiddelundervisning i klasse. Narkotikasituationen i Danmark

57 Emnedag 12% Emnedage 7% Forebyggelse integreret i andre fag 15% (biologi, samfundsfag etc.) Rollespil 4% Projektarbejde 16% Dialogspil 6% Fremtidsværksted 1% Ung-til-ung 4% Forældrearrangement 18% Elev/forældrearrangement 14% Kampagner 3% Statslig indsats i relation til skolen På det statslige plan er det Sundhedsstyrelsen, der har de udførende opgaver inden for narkotikaforebyggelsen. Sundhedsstyrelsen skal bl.a. støtte og stimulere de lokale forebyggende aktiviteter, herunder indsatsen i skoleregi. Sundhedsstyrelsen arbejder med 2 forebyggelsesstrategier, der skal supplere hinanden: Den brede, befolkningsrettede, oplysende indsats og den snævert målrettede indsats i forhold til højrisikogrupper. Den befolkningsrettede narkotikaoplysning skal sikre et højt vidensniveau hos unge, deres forældre og professionelle, der arbejder med børn og unge, og dermed understøtte en negativ holdning til narkotika. Det vurderes som vigtigt, at der findes kontinuerligt tilgængeligt informationsmateriale om aktuelle stoffer, at nøglepersoner og presse løbende holdes informeret samt især, at hver eneste nye ungdomsårgang kontinuerligt er velinformeret via en systematisk oplysningsindsats i skolen. Indsatsen over for højrisikogrupper tager sit udgangspunkt i grupper, der har behov for sociale rammer og udfoldelsesmuligheder, som giver et alternativ til misbrug. Sundhedsstyrelsens indsats er på dette felt især rettet mod de professionelle, der er i kontakt med højrisikogrupperne. Styrelsens narkotikaforebyggende aktiviteter udvikles i samarbejde med de amtslige alkoholog narkotikakonsulenter og embedslægerne. Arbejdet omfatter modelprojekter, udvikling af oplysnings- og undervisningsmateriale om stoffer, samt afholdelse af møder, kurser og seminarer m.v. for professionelle (skolelærere, pædagoger), frivillige og andre nøglepersoner, der lokalt arbejder med narkotikaproblemer. Aktuel narkotikaoplysning bringes løbende i bladet UNG, som Komiteen for Sundhedsoplysning udsender gratis 4 gange om året til alle skoleelever i Danmark på klassetrin (14-17 år). Som led i informationsindsatsen om rusmidler på nationalt niveau har Sundhedsstyrelsen etableret en selvstændig hjemmeside med narkotikaoplysning, som indeholder faktuelle informationer om narkotiske stoffers virkning og risici i form af Sundhedsstyrelsens narkotikapjecer, undervisningsmaterialer, artikler samt et»lykkehjul«, hvor de unge kan teste deres viden om stoffer ( Ifølge lov om offentlig sygesikring m.v. pålægges amter og kommuner at fremme den lokale forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Indsatsen vedr. narkotika varetages især af amternes alkohol- og narkotikakonsulenter. En række amter har etableret egne forebyggelsesråd, der bl.a. beskæftiger sig med narkotikamisbrug. En række større kommuner har på tilsvarende vis ansat konsulenter til at varetage den forebyggende opgave i kommunerne vedrørende rusmidler. De amtslige alkohol- og narkotikakonsulenter tilbyder i vid udstrækning undervisnings- og holdningsbearbejdende 58 Narkotikasituationen i Danmark 2003

58 forløb for folkeskolernes klasser, deres lærere og elevernes forældre. Tilbuddene strækker sig fra hjælp og vejledning om tilrettelæggelsen af den enkelte lærers undervisning til større anlagte kampagner af lokalt eller regionalt omfang. De amtslige alkohol- og narkotikakonsulenter udarbejder selv eventuelt med støtte fra Sundhedsstyrelsen og andre materialer og undervisningstiltag, der har som formål at skabe debat og holdningsbearbejdelse blandt skoleelever. Endvidere sikres, at de amtslige centre for undervisning til stadighed har undervisningsmateriale og film m.m. liggende til at understøtte lærernes rusmiddelundervisning i folkeskolerne. Der indbydes til orienteringsmøder for skolelærere om de nyeste materialer og den nyeste viden inden for området. Regionalt plan På regionalt plan er landets amter og to kommuner gået sammen om internetsiden som først og fremmest henvender sig til skoleelever i 8. og 9. klasse gennem interaktive tiltag som en chat, konferencer om udvalgte temaer samt en brevkasse, som besvares af et team bestående af 6 personer (politibetjent, læge, psykolog, tidligere misbruger, misbrugskonsulent og en behandler). Eksempel hjemmeside: netstof.dk I 2002/3 blev opdateret i en ny version og blev udvidet med et intranet, som skal styrke alkohol- og narkotikakonsulenternes samarbejde og erfaringsudveksling blandt andet ved at lægge projektbeskrivelser og evalueringer på intranettet. Sundhedsstyrelsen har bidraget med økonomisk støtte til etableringen af intranettet, som styrelsen vil deltage i som led i en styrkelse af gensidig informationsudveksling. Eksempel: Uddannelse af ung-til-yngre rusmiddelkonsulenter til grundskolen Københavns Kommune påbegyndte i 2002 uddannelsen af i første omgang 16 unge rusmiddelkonsulenter i alderen år. Rusmiddelkonsulenterne bliver et tilbud til unge både i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. De skal kunne formidle viden om virkning og risici ved brug af tobak, alkohol og stoffer. De skal desuden kunne skabe dialog med og blandt de unge om deres forbrug af rusmidler, om normer, holdninger og myter i forbindelse med brug af rusmidler. Og de skal kunne vejlede og kende til de muligheder, der er for evt. behandling, hvis unge opsøger dem for at få hjælp ved overforbrug eller misbrug. Formål H At formidle relevant og vedkommende viden om rusmidlers virkning og risici til unge og forældre til teenagere H At starte en dialog med og blandt unge om deres forbrug af rusmidler H At få unge til at reflektere over, om de skal begynde at ryge med henblik på at reducere antallet af nye rygere H At få unge til at reflektere over eget forbrug af rusmidler, så andelen af unge, der overforbruger eller misbruger rusmidler, reduceres. Målgruppe H Elever i klasse H Elever på ungdomsuddannelser H Medlemmer i ungdomsklubber H Forældre til teenagere. Oplæg og dialog vil typisk vare to undervisningslektioner (90 minutter), men det kan varieres afhængigt af målgruppens behov. Indhold Rusmiddelkonsulenterne brugere formidlingsformen ung-til-yngre til at informere om forskellige rusmidlers virkning og risici og til at starte en dialog med og blandt de unge om brugen af rusmidler: Hvorfor? Hvornår? Hvor? Hvor meget? Hvorfor overhovedet? Skal man sige fra eller til? Narkotikasituationen i Danmark

59 Der udformes en manual, som skal fungere som styrings- og hjælperedskab, således at det sikres, at formidlerne kommer rundt om de relevante emner, underviser ud fra et forhåndskendskab til målgruppen og har den faglige viden om rusmidler present. De 16 unge rekrutteres og uddannes til faglig formidling om rusmidler samt i ung-til-yngre dialogteknik. Korpsets indsats vil løbende blive evalueret via umiddelbare tilbagemeldinger fra målgruppen med anvendelse af evalueringsskemaer. Der vil blive afholdt fællesmøder for korpset mindst en gang i kvartalet til erfaringsopsamling og evt. videreuddannelse. 9.3 Programmer for unge uden for skolen Den danske sociallovgivning indeholder bestemmelser om, at det påhviler kommunen at sørge for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Tilbudene skal i samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtigende fællesskab eller som selvejende institutioner med aftale med kommunen. Kommunen kan til private klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn eller ung. Kommunen sikrer fastsættelse af mål og rammer for arbejdet som en integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge. Denne type tilbud dækker stort set alle kommuner. Ungdomsskoler I henhold til lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995 om ungdomsskoler skal alle kommuner etablere tilbud til børn og unge i alderen år. Ungdomsskolerne skal give tilbud, der supplerer folkeskolen. Deltagelse er frivillig og lægger op til, at de unge selv øver indflydelse på aktiviteterne. Formålsparagraffen i ungdomsskoleloven tager udgangspunkt i såvel de unges uddannelsesbehov som til samfundets behov. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte almen, prøveforberedende og specialundervisning samt undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Omkring 50% af alle unge i Danmark tager imod tilbuddet fra de kommunale ungdomsskoler. Ungdomsskolerne har således særdeles gode forudsætninger for at indgå i det misbrugsforebyggende arbejde, idet de både har kontakten til den brede gruppe af unge og de marginaliserede unge. Lokale projekter blandt unge En lang række kommuner har på eget initiativ etableret projekter, initiativer og særlige socialpædagogiske tilbud. En del af aktiviteterne er etableret på initiativ af SSP-udvalgene. I alle disse initiativer indgår det forebyggende aspekt vedrørende narkotika enten som et generelt og/eller specifikt aspekt. Opsøgende arbejde Mange lokale SSP-udvalg har som arbejdsmetode valgt at ansætte en opsøgende medarbejder en såkaldt street-worker, der hjemmevant færdes i lokalområderne, og som de unge lærer at kende og får et fortroligt forhold til. Street-workeren er at betragte som en lokal ressourceperson, der skal opfange signaler og påvirke unge til at blive integreret i de fritidstilbud/aktivitetstilbud, der forefindes lokalt i form af ungdomsklubber, foreninger og andre aktiviteter, herunder medvirke til at etablere alternativer til de nuværende, såfremt der måtte opstå behov herfor. Endvidere vil street-workeren kunne vejlede og henvise unge til rette hjælpeinstans, når sådanne behov forekommer. Her tænkes særligt på at kunne henvise til 60 Narkotikasituationen i Danmark 2003

60 kommunale og amtskommunale centre, der har særlig ekspertise i at hjælpe unge med misbrugssymptomer. 9.4 Indsats over for børn i førskolealderen og familier Den forebyggende indsats i førskolealderen har generel karakter. Indsatsen går ud på at forebygge helbredsmæssige, sociale og personlige problemer hos børnene, men retter sig i denne alder ikke specifikt mod forebyggelse af narkotikamisbrug. Forebyggelsen i førskolealderen rummer en række aktiviteter baseret på lovgivning inden for det sociale område og sundhedsområdet. Med udgangspunkt i den sociale lovgivning tilbydes i alle kommuner et bredt dækkende pædagogisk dagpasningstilbud til førskolebørn og særlige tilbud om rådgivning og støtte til socialt belastede familier. Kommunerne har en særlig forpligtelse til at gribe ind, hvis børn lever under socialt truende forhold. Denne sikring af den sociale velfærd anses for at have forebyggende effekt (Serviceloven). Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge omfatter alle børn og unge under 18 år. Loven er et gratis tilbud til alle børn i Danmark under 18 år, og ordningen finansieres af kommunen, der ligeledes afgør og bestemmer ressourceforbrug. Det er de praktiserende læger, som varetager de forebyggende undersøgelser hos børn, før de begynder i skolen. I børnenes første 2 leveår tilbydes hjemmebesøg af en sundhedsplejerske ca. 4-8 gange. Gør særlige behov sig gældende, aflægges flere besøg. Under besøgene drøftes og kontrolleres barnets trivsel og udvikling, såvel motorisk som følelsesmæssigt, herunder kontakten mellem mor og barn. I skolealderen tilbydes alle elever 2 lægeundersøgelser, en indskolings-undersøgelse, en udskolingsundersøgelse samt sundhedssamtaler med skolesundhedsplejersken. Samtalerne finder sted gruppevis, enkeltvis eller i klassen. Samtalernes indhold omhandler livsstil, sex, prævention, pubertet, rusmidler m.m. Skolesundhedsplejersken har desuden træffetid for eleverne på skolerne på aftalte tidspunkter. Flere kommuner gennemfører i samarbejde med amter indsatser, som retter sig imod børn i misbrugsfamilier. Indsatserne prioriterer gennem en opsøgende indsats i kommunernes institutioner, skoler og socialforvaltninger at udarbejde handlingsvejledninger i samarbejde med institutionerne mv., der skal sikre at samarbejdet omkring støtten til børnene fungerer hensigtsmæssigt. (Se endvidere årsrapporten 2001). Eksempel: Familier med misbrugsfamilier i Nordjylland I 2002/2003 har Foldbjergcenteret i Nordjyllands Amt foretaget en erfaringsopsamling fra 14 dags-kurser henvendt til familier med misbrugsproblemer. Erfaringerne viser blandt andet, at det er blevet lettere at håndtere tilbagefald, fordi der i hele familien bliver handlet hurtigere, samtidig med at vedkommende, der drikker/tager stoffer, selv reagerer hurtigere på, at der er noget galt. Børn i disse misbrugsfamilier har mødt andre i samme situation og føler, at de har»fået løftet en byrde fra deres skuldre«, fordi de nu kan snakke om problemerne dels med forældrene selv, men også med andre voksne og kammerater. Desuden blev det fremhævet, at det er blevet nemmere for ægtefællerne at snakke sammen om misbrugsproblemet gennem en større forståelse for hinandens situation. (se også nja.dk/foldbjergcentret/tilbud/privatpersoner/familietilbud.asp). Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to model-amter : Indsatsen i festmiljøet I takt med den stigende udbredelse af rusmidler og feststoffer i nattelivet har man både fra centralt og lokalt hold reageret med en række tiltag rettet imod at begrænse stoffernes tilgængelighed i festmiljøet og mindske de helbredsmæssige skader stofferne forvolder. Således har der i de seneste par år været en stigende interesse blandt lokale myndigheder i at få etableret et tættere samarbejde mellem aktører på området (kommune, det lokale politi og Narkotikasituationen i Danmark

61 restauratører). Enkelte kommuner har en nedskrevet kommunal rusmiddelpolitik, hvori det lokale kommercielle festmiljø indgår som et centralt indsatsområde. I del-projektet»indsats i festmiljøet«under»udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to model-amter «(se årsrapporten 2002) blev der iværksat en række indsatser, herunder kurser og en guide med retningslinjer målrettet restauratører og ansatte i det kommercielle festmiljø (se evalueringen på: Foreningen af Politimestre i Danmark har udarbejdet en»ecstasy-rapport«med en række anbefalinger til indsatser i festmiljøet med udgangspunkt i politiets arbejde: Desuden har en arbejdsgruppe under Det Kriminalpræventive Råd lavet en rapport, som dels beskæftiger sig med forslag til regelændringer på beværterområdet og dels har formuleret et bredt idékatalog med forslag til»tryggere rammer for unge i nattelivet«målrettet kommuner, politimyndigheder, idrætsforeninger og arrangører af»større private fester«(se: Lokale erfaringer fra indsatser i festmiljøet Karantænepolitik Politiet i Randers og Ålborg har i samarbejde med restaurationerne i festmiljøet indført en karantænepolitik. Det betyder, at personer kan få op til 2 års karantæne ved sager med grovere vold og overtrædelser af narkotikalovgivningen. I Ålborg er forbudet ikke begrænset til selve restaurationerne, men gælder i hele Jomfru Anegade og de tilstødende gader (hele område hvor et stort antal forretninger er placeret). Over for unge har karantænen en større præventiv effekt end de advarsler og mindre bøder, som narkotikabesiddelse typisk udløser. For restauratørerne er det en fordel, at det ikke er restaurationerne selv men politiet, som forbyder uønskede personer adgang. Det offentligt forbud gør det lettere for restaurationerne at afvise uønskede gæster. Ved narkotikaproblemer i enkelte restaurationer er der stillet krav til bedre belysning, opsyn og ændrede forhold på toiletterne, så narkotika ikke kan indtages ubemærket. Forbudt for unge under 18 år I forbindelse med stigende problemer med ecstasy indførte Ålborg Kommune en regel i deres restaurationsplan, som giver restaurationerne et forbud mod, at unge under 18 år får adgang til restaurationerne efter klokken 24. Samtidigt blev det påbudt alle restaurationerne at have dørmænd fra kl. 24. Restaurationerne er glade for reglen, fordi den medfører et ældre publikum og færre problemer. Ved overtrædelser får restaurationen en bøde svarende til 300 kr. per mindreårig, der opholder sig i restaurationén. Ved gentagne overtrædelser kan natbevillingen midlertidigt fratages ofte med store tab for restauratøren. Politiet godkender dørmænd Både Ålborg og Randers politi godkender i dag alle dørmænd i Jomfru Anegade og Storegade. Godkendelsen indebærer, at dørmænd ikke må være tidligere straffet. Man fokuserer her specielt på sager med vold, berigelseskriminalitet, hæleri og narkotika. Godkendelserne har ført til færre problemer og et velfungerende samarbejde med dørmændene. Politiets tættere samarbejde med dørmændene har betydet, at det ikke længere er svært at finde vidner til voldsager, som er foregået i Jomfru Anegade. Efter at dørmændene har fået anvist et direkte, 62 Narkotikasituationen i Danmark 2003

62 åbent telefonnummer af politiet, anmelder de nu i højere grad voldsager, som de har overværet eller selv har været involveret i. Restauratør hænges ikke ud Samarbejdet mellem politi og restauratører har betydet, at politiet har indført en pressepolitik, som ikke unødigt hænger enkelte forretninger ud. Det gælder især de restauratører, der samarbejder mest med politiet og af den grund kunne tiltrække sig opmærksomhed. Ved uro og ballade i det ålborgske natteliv (Jomfru Anegade) hæfter restaurationerne derfor i dag solidarisk for problemerne i forhold til pressen. Nul tolerance guide»nul tolerance-guide mod stoffer i nattelivet«er resultatet af føromtalte del-projektet»indsats i festmiljøet«under»udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse i to model-amter «. Formålet med guiden er at forankre indsatsen i festmiljøet gennem udarbejdelse af en guide med baggrund i erfaringer fra en række kurser målrettet restauratører og ansatte i det kommercielle festmiljø i de to model-amter.»nul tolerance guiden«indeholder en række konkrete retningslinjer vedr.: H H H H H H hensigtsmæssig indretning af de fysiske rammer, forslag til forbyggende initiativer/retningslinjer tilpasset de ansattes forskellige arbejdsfunktioner den stoffrie restaurations image forslag til styrkelse af internt samarbejde førstehjælp målrettet stofpåvirkede/forgiftede gæster stoffakta over de mest anvendte stoffer. Guiden er blevet sendt ud til samtlige relevante restaurationer i Århus og Nordjyllands Amter. Det er planlagt at udsende guiden til landets samtlige amter. (Se guiden på Roskilde Festival Against Drugs Roskilde Festival henvendte sig i januar 2003 til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning vedrørende tilrettelæggelsen af en holdningsmarkerende og forebyggende indsats mod stoffer. På denne baggrund blev der på årets festival gennemført en bredspektret indsats med brug af massemedievirkemidler og informationsmateriale. Indsatsen var et supplement til etablerede skadesbegrænsende og kontrollerende foranstaltninger på festivalen. Indsatsen var baseret på best-practice erfaringer med forebyggelse af stoffer blandt unge og erfaringer fra andre internationale festivaler. Overordnet mål: H At markere Roskilde Festivals holdning mod stoffer for at understrege, at stoffer ikke høre sammen med musik og socialt samvær H At understøtte de unge i ikke at bruge stoffer. Delmål: H At gennemføre en bredspektret holdningsmarkerende og forebyggende indsats mod stoffer med brug af massemedievirkemidler og informationsmateriale. Massemedievirkemidlerne skulle skabe opmærksomhed og debat om stoffer i målgruppen. Ved at tilbyde målrettet fakta information om stoffer kunne debatten kvalificeres og yderligere understøtte de unge i ikke at bruge stoffer. Narkotikasituationen i Danmark

63 Resultaterne: Den holdningsmarkerende og forebyggende indsats var synlig under festivalen for de mere end betalende og frivillige på festivalen. Det holdningsmarkerende budskab blev vist på outdoor-medier, i festivalprogrammet, festivalens hjemmeside og på storskærmsspots på alle større scener umiddelbart før hver koncert. Vurderet på baggrund af antallet af uddelte stoffakta pjecer var der et stort behov for denne type information. Under festivalen blev der således taget 6000 postkort og 4000 pjecer med faktainformation om stoffer. Pjecerne og postkortene var tilgængelige i festivalens fire informationsboder (se mere på: Dette er de foreløbige erfaringer fra Roskilde Festival Against Drugs. Erfaringer fra Roskilde Against Drugs vil kunne bruges i den videre forebyggende indsats på andre festivaler og festmiljøer i øvrigt. Projektet vil kunne findes i EDDRA databasen ( Internet Eksempel: Den primære målgruppe er unge i alderen år, hvilket har bestemt sidens design og sproglige henvendelsesform. Den sekundære målgruppe er lærere og pårørende til unge (potentielle) brugere. 64 Narkotikasituationen i Danmark 2003

64 10 Skadesreduktion I erkendelse af at ikke alle stofmisbrugere ønsker behandling, og at mange får tilbagefald samt som følge af den danske tradition for omsorg for alle svage borgere uanset årsagerne til de sociale og sundhedsmæssige problemer, er forskellige skadesreduktionstiltag af central betydning, jf. Servicelovens kap Definition og målsætninger Som supplement til behandlingsindsatsen har man gennem en årrække arbejdet ud fra målsætningen om skadesreduktion eller skadesminimering for de grupper af stofmisbrugere, hvor stoffrihed ikke er et realistisk mål på kortere eller længere sigt. Skadesreduktion vil sige formindskelse af de skader, som livet som stofmisbruger påfører vedkommende selv, nærtstående og samfundet samt forbedring af funktionsevne og udviklingsmuligheder. Indsatser af skadesreducerende karakter kan f.eks. være sådanne tilbud som opsøgende gadeplansarbejde, væresteder for aktuelle misbrugere (lavtærskeltilbud), sprøjtebytteprogrammer og social støtte i hjemmet. Ekspertudredning Som omtalt i kapitel 1 blev der i september 2001 nedsat en ekspertgruppe med repræsentanter fra sundheds- og socialsektoren samt justitsvæsenet til udredning af indsatsmuligheder for de hårdest belastede stofmisbrugere. Ekspertudredningen forelå i februar 2002 og indeholdt blandt andet flere anbefalinger relateret til skadesreduktion, som f.eks. gratis vaccination mod hepatitis B og udarbejdelse af en handleplan for begrænsning af hepatitis C, som der ikke kan vaccineres imod, og en opsøgende sundhedstjeneste rettet mod de hårdest belastede stofmisbrugere. Ekspertgruppen vurderede endvidere, at rene sprøjter har en væsentlig skadesreducerende effekt i form af formindsket smitterisiko. H Med hensyn til oprettelsen af fixerum gik et af ekspertgruppens medlemmer utvetydigt ind for etableringen. Det ene medlems uforbeholdne støtte byggede på, at et grundlæggende element i socialpolitikken er skadesreduktion, hvorfor intet, som kan forbedre livsomstændighederne for meget svage grupper, bør være uforsøgt. De resterende medlemmer ville ikke direkte afvise eller modsætte sig tanken om oprettelse af fixerum, men kunne alene give en mere forbeholden og tøvende støtte til oprettelsen af fixerum, idet de fandt det tvivlsomt, at det ville have nogen afgørende betydning for forbedring af den sundhedsmæssige sociale tilstand for de stofmisbrugere, som ville benytte dem. Flertallet fandt endvidere, at de midler, som ville kunne afsættes til rummene, ville kunne anvendes bedre til forskellige former for behandling, herunder en intensiveret psyko-social indsats, samt til andre lavtærskeltilbud. Ekspertgruppen ville ikke tage stilling til spørgsmålet om fixerums forenelighed med de internationale narkotikakonventioner. Regeringen har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at oprettelse af fixerum i Danmark vil være i strid med FN s narkotikakonventioner, der udelukkende tillader bl.a. anvendelse af narkotiske midler til medicinske og videnskabelige formål. Denne opfattelse har også International Narcotics Control Board (INCB), nedsat af FN, givet udtryk for Konkrete tiltag Kampen mod Narko Regeringen har i sin tværministerielle handlingsplan»kampen mod narko«fulgt op på ekspertgruppens anbefalinger, og der er i handleplanen bl.a. lagt op til, at regeringen med udgangspunkt i evalueringen af et igangværende forsøg med et målrettet sundhedsfagligt Narkotikasituationen i Danmark

65 tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere, vil overveje behovet og mulighederne for at oprette sådanne tilbud som permanente ordninger i særligt berørte byområder. I forhold til en mindre gruppe stofmisbrugere, der lider under eller er truet af svære helbredsmæssige komplikationer, overvejer regeringen endvidere at prioritere indførelsen af en metadoninjektionsordning, som for tiden afprøves som forsøg. Der er herudover lagt op til, at regeringen vil prioritere indførelse af en ordning med tidlig og gratis vaccination mod både hepatitis A og hepatitis B, og en ordning med gratis vaccination af pårørende til stofmisbrugere mod hepatitis B, samt initiativer til begrænsning af hepatitis C-smitte. Herudover vil regeringen prioritere indsatsen for personer med dobbeltdiagnoser, både sindslidelse og misbrug, højt. I handlingsplanen afviser regeringen derimod bl.a. legalisering af cannabis, oprettelse af fixerum og heroinordination som for vidtgående og i modstrid med kernen i narkotikapolitikken og for så vidt angår legalisering af cannabis og oprettelse af fixerum også i strid med de internationale narkotikakonventioner. Opsøgende arbejde: Projekt i København Fra oktober 2001 til 2004 gennemføres i København Kommune et forsøg med øget sundhedsfaglig indsats over for hårdt belastede stofmisbrugere. Man vil i projektet opspore og etablere kontakt til hjemløse og misbrugere, der mere eller mindre forbigående opholder sig på gaden, eller som er indskrevet i en boform for hjemløse. Der forventes kontakt med ca. 50 personer med løbende udskiftning fra en målgruppe på ca. 500 personer. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Udgangspunktet for forsøget er opfattelsen af, at det er den sociale indsats, som er afgørende for, at sundhedsmæssige mål nås. Indsatsen skal derfor motivere den enkelte misbruger til forandring og til at tage ansvar for sit eget liv. Der vil i det opsøgende arbejde blive etableret kontakt til sagsbehandler samt til herberg. Herudover vil man søge at motivere for og skabe kontakt til stofmisbrugsbehandlingstilbud samt udarbejde individuelle sociale handlingsplaner. De sundhedsfaglige ydelser, som er omfattet af projektet, er diagnosticering, behandling og opfølgning af hiv, hepatitis, lokale infektioner, svamp, andre hudinfektioner, urinvejsinfektioner m.v. samt behandling af sår og andre skader. Den sundhedsfaglige del af projektet er forankret på en behandlingsinstitution, hvor der er sundheds- og misbrugsfaglig ekspertise til stede. Der er ansat 4 opsøgende sociale medarbejdere, 5 sygeplejersker, 1 læge og 2 socialog sundhedshjælpere.»sygepleje på Hjul«I 1999 blev der i København påbegyndt et projekt med opsøgende sygepleje til hjemløse og udstødte. Projektet, «Sygepleje på Hjul«, som er et femårigt forsøgsprojekt bevilget af Egmont Fonden, har to sygeplejersker som faste medarbejdere samt 2-3 faste frivillige (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). I 2000 havde projektet ca. 20 daglige kontakter og har haft et langvarigt forløb med ca. 25 personer. Der har været tale om faste holdepladser, samt en fast aftenrute. Herudover har der været tale om nogle mere intensive forløb med de dårligste brugere. Disse blev fulgt meget tæt blandt andet for at synliggøre, hvordan de tit er kastebold imellem forskellige instanser, og for at bistå til, at der blev udformet de nødvendige handlingsplaner. Derudover har projektet fulgt brugerne til skadestuebesøg og været rundt på hjemløseinstitutioner. En ekstern evaluering blev foretaget af Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning. Denne lagde blandt andet vægt på følgende formulerede metoder: 66 Narkotikasituationen i Danmark 2003

66 H H H at problemerne følges til dørs det vil sige, at fortsætte indtil de pågældende problemer er løst bedst muligt (evt. ved overdragelse til andre faggrupper) at der i den forbindelse fokuseres på følgeskab (»tage folk i hånden«) at medarbejderne fungerer som rollemodel for brugerne og som formidler/facilitator mellem brugerne og andre faggrupper. Sprøjteprogrammer Sprøjteprogrammer er en forebyggende foranstaltning, som henvender sig til injektionsmisbrugere med det formål at give dem rene sprøjter, så de kan undgå hiv og andre blodbårne infektioner. I 10 af amterne og i Københavns og Frederiksberg kommuner var der udleveringsordninger. I de resterende 3 amter og Bornholms Regionskommune var der ingen ordninger. I langt de fleste amter, hvor der var udleveringsordninger, var de knyttet til et apotek enten gennem udlevering/salg på apoteket eller ved at apoteket stod for»driften«af en eller flere automater med rene sprøjter på offentlige pladser eller toiletter. Få steder var der endvidere udlevering fra væresteder, pensionater eller herberg. På næsten alle stederne med udlevering var der etableret en form for indsamling af eller kanylebokse til brugte sprøjter. De fleste steder var der ikke tale om brugerbetaling ved udlevering fra apotekerne, et sted var der begrænsning på (1 gratis sæt om dagen), mens der flere steder var brugerbetaling ved træk fra automater (5-10 kr. pr. sæt sprøjter/kanyler). I 8 af amterne og i Københavns Kommune blev der sammen med sprøjter og kanyler udleveret målebægre flere steder sammen med renseservietter og vat. Københavns Kommune I 2002 blev der i København Kommune udleveret værktøjssæt, kanyler samt sprøjter gennem apoteker, herberger og fra en kanylebus (kanylebussen blev nedlagt i 2003 og udleveringen af sprøjter og kanyler blev overtaget af herberget»mændenes Hjem«). Med hensyn til udleverede værktøjssæt er der tale om et mindre fald i antallet, og mht. kanyler er der tale om en mindre stigning i forhold til 2001, mens der er et svagt fald i antallet af udleverede sprøjter (Upublicerede tal fra Planlægnings- og Folkesundhedskontoret, København Kommunes Sundhedsforvaltning). Brugte sprøjter indsamles fra kanylebokse opsat rundt omkring i byen, og frivillige fra Brugerforeningen gør et stort arbejde med at opsamle brugte sprøjter og kanyler fra gaden. I Københavns Kommune bliver der årligt indsamlet omkring kg. brugte sprøjter og kanyler ved udleveringsstederne samt andre offentlige ophængte bokse til formålet. Sprøjteprogrammer i fængslerne Der er ingen sprøjteprogrammer i de danske fængsler. Kriminalforsorgen vurderer, at adgang til rene sprøjter og kanyler kan have en negativ effekt på antallet af misbrugere, som tidligere har haft et intravenøst misbrug, men som under afsoning helt eller delvist afholder sig fra intravenøst misbrug. Endvidere vurderer Kriminalforsorgen, at flere vil debutere med et intravenøst misbrug, at intravenøst misbrug vil blive opfattet som legalt, samt at det muligvis vil føre til yderligere forekomst af stoffer i fængslerne, hvis sådanne ordninger indføres. I stedet er det besluttet, at rensevæske (husholdningssprit indeholdende 4,5% natriumhypoklorit) skal være frit tilgængeligt for de indsatte (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Kriminalforsorgen har ingen behandlingsprogrammer eller lignende, som udelukkende er rettet mod den forøgede risiko for overdoser/skader i forbindelse med løsladelse fra åben anstalt. Men som det vil fremgå af kapitel 12 gøres der en stor indsats for at udsluse stofmisbrugere i relevante behandlingstilbud. Derudover er personalet på de særlige fængselsafdelin- Narkotikasituationen i Danmark

67 ger for stofmisbrugere opmærksomme på at informere de indsatte om risikoen for overdosis efter en længere stoffri periode. Vacciner I marts 1999 besluttede Direktoratet for Kriminalforsorgen at indsatte intravenøse stofmisbrugere skal have tilbud om test og eventuel forebyggende vaccine mod hepatitis B (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Som en del af indskrivningsproceduren til behandling i Frederiksberg Kommune modtager alle nye klienter tilbud om blodprøve. Hvis der ikke konstateres hepatitis B, tilbydes en vaccine. Ved konstatering af hepatitis C tilbydes opfølgende undersøgelser. I øvrigt oplyses der om hygiejne og smittespredning. Siden 1. januar 2002 har Københavns Kommune tilbudt blodprøve og gratis hepatitis B- vaccination til alle stofmisbrugere. Vaccinationen kan fås på rådgivningscentrene, behandlingssteder eller hos praktiserende læge. Der er udleveret en brochure, som er distribueret i stofmisbrugsmiljøet samt til diverse institutioner, som er i kontakt med stofmisbrugere. Væresteder I de senere år er der oprettet «væresteder«et stigende antal steder i landet, således at der nu findes over 70 væresteder. Der er dannet en landsforening, der hedder LVS eller»landsforeningen af Væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige«, der har til formål at forbedre vilkårene for værestederne, hvoraf mange er brugerstyrede. Langt de fleste væresteder og boformer drives med offentlig støtte. De kan enten være oprettet af det offentlige eller oprettet af private organisationer (NGO ere) med hel eller delvis støtte. Der findes enkelte væresteder udelukkende for kvindelige prostituerede stofmisbrugere. Det ældste er Reden i København, der er oprettet af KFUK s sociale arbejde (stedet drives delvis med offentlig støtte). 68 Narkotikasituationen i Danmark 2003

68 11 Behandling 11.1 Behandlingen generelt Siden 1996 har ansvaret for både den sociale og den medicinske narkotikabehandling været samlet i de amtslige misbrugscentre. Disse centre visiterer til alle former for stofmisbrugsbehandling, uanset om der er tale om nedtrapning, ambulant behandling, substitutionsbehandling, døgnbehandling, og uanset om behandlingen foregår i amtets egne institutioner eller på privat institution. Fra 1. januar 2002 er finansieringen ændret, jf. kapitel 1. Kun behandlingsophold på de private behandlingsinstitutioner, der finansieres af misbrugeren selv, og behandling under fængselsafsoning (også offentligt finansieret) falder uden for den amtslige visitation. Kvalitetsvurdering af metadonbehandling Som et væsentligt element i regeringens handlingsplan Kampen mod narko vil regeringen prioritere iværksættelsen og gennemførelsen af en kvalitetsvurdering af metadonbehandlingen som grundlag for fremtidig kvalitetssikring og -udvikling på linje med indsatsen herfor i det øvrige sundhedsvæsen. Afgiftning, nedtrapning og afvænning Som en del af behandlingen foretages afgiftningen gratis af private og offentlige institutioner og behandlingssteder hhv. ved indledning til stoffri behandling for stofmisbrug og ved indsættelse i fængsler. Nedtrapning foretages både som ambulant behandling og som døgnbehandling. Den ambulante behandling foregår som hovedregel efter henvendelse til et amtsligt rådgivningscenter, hvor der visiteres til samtaler med forskellige behandlere. Der kan f.eks. være tale om samtaler en gang ugentligt samtidigt med en nedtrapning og opfølgende støttesamtaler. Disse ambulante tilbud kan følges op af en døgnbehandling. Nedtrapning kan også finde sted i forbindelse med start på et døgnbehandlingstilbud, hvor målet er stoffrihed. Disse institutionsophold kan være på private institutioner, men udgiften betales af det offentlige, hvis visitationen er sket gennem et amtsligt misbrugscenter. Langt hovedparten af døgnbehandlingstilbuddene til stofmisbrugere er rettet mod stofmisbrug med tæt sammenhæng med sociale problemer. Dobbeltdiagnoser Er der imidlertid tale om behandling af psykiatriske patienter, der ud over en psykiatrisk diagnose som f.eks. skizofreni også har en stofdiagnose (»dobbeltdiagnose-patienter«), så behandles disse tilfælde ofte i det psykiatriske system, f.eks. på de psykiatriske hospitaler eller i et socialpsykiatrisk døgntilbud i det sociale system. Behandlingen af stofmisbrugere uden for det psykiatriske system foregår i det sociale system. Døgnbehandling af stofmisbrugere forudsættes at foregå i amtskommunale tilbud efter Servicelovens 93, stk. 1 nr. 2, og andre omsorgsprægede og støttende botilbud forudsættes ydet efter 91, 94 og boformer efter lov om almene boliger m.v. Man kan opdele behandlingsindsatsen i a) døgnbehandlingsindsatsen, som igen kan opdeles i den stoffri døgnbehandling og metadon stabilisering, b) den ambulante stoffri behandling, Narkotikasituationen i Danmark

69 c) ambulant substitutionsbehandling, som helt overvejende består af metadonbehandling og behandling med buprenorphin, d) den ambulante psykosociale indsats og endelig e) den mere omsorgs- og fællesskabsorienterede indsats, der i stigende grad finder sted gennem væresteder. Den omsorgsrelaterede indsats retter sig især mod de mest belastede stofmisbrugere som for langt de flestes vedkommende er eller har været opioid/heroin misbrugere. Døgnbehandling Der findes i dag ca. 40 egentlige døgninstitutioner. Når tallet er lidt upræcist skyldes det, at der løbende såvel etableres som afvikles institutioner. 6-8 af disse institutioner er offentligt finansierede. De resterende døgninstitutioner er selvejende institutioner eller fondsejede. Af de 35 institutioner, der deltager i en igangværende undersøgelse af døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark (DANRIS) har 5 metadonstabilisering som et tilbud. Med dette menes der et døgnbehandlingstilbud rettet mod klienter i metadonbehandling med det formål at nedbringe sidemisbrug til et minimum og etablere en dagligdag med sociale og beskæftigelsesmæssige aktiviteter, som kan hjælpe med til at skabe struktur og udvikle sociale kompetencer. På de samme 35 institutioner er kapaciteten på 845 pladser (juni 2003). Den almindelige størrelse er på mellem 10 og 40 indskrevne stofmisbrugere (enkelte større, enkelte mindre). Hvis kapaciteten var fuldt udnyttet konstant ville amternes udgift for behandlingen på de 36 institutioner være ca. 250 millioner kr. om året. Kapacitetsudnyttelsen undersøges i øjeblikket, men skønnes at være på mellem 60-80%. De private institutioner synes ikke dyrere end de offentlige. Det er dog vanskeligt at sammenligne behandlingsudgifterne ved de to organiseringstyper, som har vidt forskellige betingelser, og som i nogen grad også retter sig mod forskellige typer stofmisbrugere. Programmer og metoder Af de ovenstående 35 døgninstitutioner var program/metodeorienteringen følgende: 11 Minnesota-institutioner (12 trinsbehandling), 17 socialpædagogisk orienterede institutioner, 5 religiøst funderede institutioner og 2 hierarkisk terapeutiske samfund (Phoenix House). Til mange af de ovenstående 35 institutioner hører der udslusningsboliger/halvvejshuse. Flere af Minnesota-institutionerne praktiserer en behandlingsform, hvor de kombinerer elementer og forståelser fra Minnesota-filosofien/12 trinsprogrammet med socialpædagogiske principper. På Minnesota-institutionerne er det helt overvejende eks-misbrugere, som er behandlere. Det samme er, om end i lidt mindre omfang, tilfældet på Phoenix House og de religiøse institutioner. På de socialpædagogiske institutioner har man en overvægt af socialpædagogisk uddannet personale, som flere steder suppleres af enkelte eks-misbrugere. De fleste af institutionerne tilbyder et afgiftnings- og stabiliseringsforløb, mens en del institutioner tilbyder korterevarende tilbagefaldsbehandlinger. Endelig er to af de socialpædagogiske institutioner særligt orienteret mod familiebehandling. Hvor belastede er stofmisbrugere i døgnbehandling På de 35 institutioner er der foreløbigt registreret 2860 som har været i behandling inden for de sidste 2 år. Opgørelser for de første 1879 som har afsluttet deres behandling viser, at halvdelen har gennemført behandlingen og at det specielt er de der er over 30 år, som gennemfører. Den høje gennemførelsesprocent skyldes i nogen grad kortere indskrivningslængder og svaghed i datakvaliteten (de der dropper ud tidligt i forløbet, når ikke at blive registreret). De stofmisbrugere, der op til indskrivningen på en døgninstitution er mest belastede (EuropASIΩEuropean Addiction Severity Index), er kvinder i prostitution og mandlige stofmisbrugere i metadonbehandling. 70 Narkotikasituationen i Danmark 2003

70 På de to Phoenix House institutioner finder vi de yngste mænd, som er mest kriminelle og mest misbrugende uden at have været i metadonbehandling. På de religiøst funderede institutioner finder vi de ældste med flest fysiske og psykiske problemer og som i højere grad har et misbrug af alkohol. De to største grupper af institutioner, Minnesota og de socialpædagogiske institutioner, adskiller sig moderat fra hinanden ved, at klienter indskrevet på Minnesotainstitutioner i højere grad misbruger heroin og er i behandling med metadon op til indskrivningen. 9,5% af 1980 som har besvaret dette spørgsmål rapporter, at de har forsøgt at begå selvmord inden for de sidste 30 dage op til indskrivningen. 34,8% af samme gruppe har haft selvmordstanker. Ambulant stoffri behandling I forbindelse med den sociale udredning udarbejdes der en handleplan, som tager udgangspunkt i den enkelte stofmisbrugers situation. Det betyder, at den ambulante behandling er det centrale i behandlingsindsatsen, hvori der kan indlægges døgnbehandlingsophold. Behandlingen består af planlagte rådgivningsforløb, som spænder over individuel eller gruppeterapi, sociale foranstaltninger som: aktivering, revalidering, boligtilbud og helbredsmæssige foranstaltninger, omsorg og støtte. Som en del af behandlingsforløbet kan der også indgå egentlige uddannelsestilbud, som kan have form af daghøjskoleundervisning og dermed i princippet ligne de tilbud, andre arbejdsløse får, eller der kan være tale om forrevalidering, et tilbud, der kan ligge før et almindeligt revalideringsforløb. Man kan skelne mellem følgende ambulante stoffri tilbud: a) Ambulante stoffri projekter, der må betragtes som stoffri efterbehandling for stofmisbrugere, som har været i en længere stoffri døgnbehandling, b) ambulante stoffri projekter, som retter sig mod en lidt yngre og almindeligvis en endnu ikke så belastet gruppe af stofmisbrugere. En undersøgelse af et sådant tilbud er netop afsluttet og viste, at det kan være et stort problem at sammenblande yngre og ældre stofmisbrugere (fordi man ikke kunne fylde tilbudet op med yngre misbrugere). C) ambulant stoffri behandling efter en kortvarig stoffri døgnbehandling evt. kombineret med en periode i halvvejshus (kombinationsbehandling). Et sådant projekt evalueres i øjeblikket. Ambulant stoffri nærbehandling Med ambulant stoffri nærbehandling menes der en kombination af ren ambulant stoffri behandling og et særligt lokalt bofællesskab som tilbydes en mindre gruppe i samme stoffri behandling. 67 heroinmisbrugere deltog i en undersøgelse af et sådant kombinationsprojekt. De var på de fleste betydningsfulde områder sammenlignelige med stofmisbrugere i døgnbehandling generelt, dog var der færre kvinder og flere, der ikke havde misbrugt heroin de sidste 30 dage op til behandlingens start. Et år efter behandlingens afslutning var fortsat 25% stoffri og havde været det hele perioden. Resultatet kan måle sig med anden døgnbehandling, dog fandt man at det specielt var de, der boede i bofællesskabet, og de der de sidste 30 dage ikke havde misbrugt heroin som klarede sig bedst. De der klarede sig dårligst var de, der op til indskrivningen havde været i metadonbehandling kombineret med et stort sidemisbrug. Effekten af den stoffri behandling I en undersøgelse af 829 stofmisbrugere i stoffri behandling fra 2000 fandt man, at 36% havde gennemført behandlingen som planlagt. Denne gruppe på 829 bestod alene af stofmisbrugere, som havde gennemført afgiftningen og havde påbegyndt egentlig stoffri behandling. Indskrivningslængde for de 829 var 211 dage, median 166. Stofmisbrugere, der afbrød behandlingen, var i gennemsnit indskrevet 147 dage, median 119. Stofmisbrugere, der gennem- Narkotikasituationen i Danmark

71 førte som planlagt, var i gennemsnit indskrevet i 297 dage, median 260 (Pedersen, M.U og 2000). De nyeste resultater fra det nye døgnbehandlingsprojekt (DANRIS) viser, at ca. 15% ikke gennemfører afgiftningen. Samtidig synes indskrivningslængden de sidste par år at være blevet betydeligt kortere (under 100 dage i median), hvilket ikke overraskende også har medført den højere gennemførelsesprocent (omkring 50%). Grundet mangler i datakvaliteten må såvel antal dage i behandling som gennemførelsesprocenten dog antages at være endnu lavere. 326 af de tidligere nævnte 829 blev udvalgt således, at de var repræsentative for de 829 og er foreløbigt fulgt i 1, 2 og 4 år efter behandlingens afslutning. 4 års opfølgningen er afsluttet og offentliggøres ultimo To år efter de havde afsluttet behandlingen enten som afbrudt eller gennemført forløb var 3% af de 326 døde. Af de resterende 316 var 19% fortsat stoffri. De 81%, der havde haft tilbagefald, havde dog ikke levet de sidste 2 år i konstant stofmisbrug. Mange af de tilbagefaldne stofmisbrugere havde i perioder været stoffri. Således var mellem 30 og 40% af de 316 til hver en tid stoffri, mens mellem 20 og 40% af de 316 konstant var i metadonbehandling. For dem, der havde været mest i stofmisbrug, var der perioder med massivt misbrug og perioder med et betydeligt mere moderat misbrug Substitutionsbehandling og den ambulante psykosociale indsats Når der i effektopgørelserne blev taget hensyn til køn, alder og stofmisbrugernes ressourcer før behandlingens start, fandtes der meget lidt og ikke signifikant forskel mellem de forskellige behandlingsmetoder. Substitutionsbehandling består i Danmark helt overvejende af metadon og i betydeligt mindre omfang af buprenorphin. Andre substitutionspræparater anvendes i ringe udstrækning. Den ambulante psykosociale indsats, der skal belyses her, er den indsats, der foregår i tilknytning til substitutionsbehandlingen. Formålet med substitutionsbehandlingen og den dertil knyttede psykosociale indsats er den samme som den stoffri behandling: et forbedret funktionsniveau, en øget livskvalitet og social integration. Som ved behandlingen generelt har substitutionsbehandlingen også et klart skadereducerende sigte. Substitutionsbehandlingen Effekten af den psykosociale indsats Foreløbige resultater fra en dansk undersøgelse viser, at metadon synes at halvere heroinmisbruget og signifikant reducere den kriminelle adfærd og injektionsmisbruget. Til gengæld synes benzodiazepinbruget/misbruget og hashbruget/misbruget at stige hos stofmisbrugere, som kommer i metadonbehandling (Pedersen, M.U., 2001). I vinteren blev 212 metadonklienter fra 6 misbrugscentre og 149 tidligere stofmisbrugere (mindst stoffri 1 måned) interviewet. De 212 metadonklienter var repræsentative for metadonklienter indskrevet på de 6 centre, hvad angår køn, alder og tid i metadonbehandling. I tabel 11.2 ses det, hvilke tilbud disse i alt 361 klienter havde modtaget de sidste 14 dage inden interviewet på i alt 8 områder. Virkningen af substitutionsbehandlingen skal antageligt ses i tæt sammenhæng med mængden og kvaliteten af den psykosociale støtte, der tilbydes stofmisbrugerne. I den danske undersøgelse er det foreløbigt fundet, at de metadonklienter, der ikke modtager nogen form for psykosocial støtte, har et signifikant større sidemisbrug end de metadonklienter, der 72 Narkotikasituationen i Danmark 2003

72 TABEL Andel af metadon-klienter og stoffri tidligere heroinmisbrugere, som har modtaget forskellige tilbud inden for de sidste 14 dage Metadon Stoffri* NΩ212 NΩ149 Antal stofmisbrugere pr. behandler Tilbud om professionel rådgivning** 54% 22% Tilbud om semi-prof. rådgivning*** 12% 40% Tilbud om beskæftigelse**** 18% 46% Tilbud om uddannelsesaktivitet***** 5% 33% Tilbud om psykoterapi (inden for sidste måned) 6% 6% Tilbud om NA (Narcotic Anonymous) 13% 66% Tilbud om værested 32% 39% * Tidligere misbrugere, som mindst har været stoffri 1 måned (102 har været stoffri mere end 1år). ** Uddannet, offentligt ansat behandler. *** Eks-misbruger. **** Lønnet arbejde, aktivering, frivilligt arbejde. ***** Daghøjskole, VUC, AMU m.m. modtager psykosocial støtte. I sig selv er dette dog endnu ikke noget endeligt bevis på den psykosociale støttes betydning. Metadon-projektet og udvidet psykosocial støtte Med støtte fra Socialministeriet gennemføres en undersøgelse af udvidet psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling. Undersøgelsen finder sted i Århus Amt, Århus Kommune, Vestsjællands Amt og Københavns Kommune. Formålet med Metadonprojektet er at undersøge, hvorvidt udvidet psykosocial støtte på definerede områder giver bedre resultater end den form for psykosocial støtte, som traditionelt i dag er knyttet til metadonbehandlingen. I alt 15 centre deltager i undersøgelsen. Der er tale om såvel en randomiseret-kontrolleret undersøgelsesdel som en kvasi-eksperimentel undersøgelsesdel, der følger naturlige grupper af metadonklienter (Center for Rusmiddelforskning). Den udvidede psykosociale støtte i Metadon-projektet vil betyde et mere intensivt tilbud (f.eks. færre stofmisbrugere pr. behandler og flere tilbud) og en mere systematisk monitorering og klinisk afdækning af klienternes problemer og ressourcer. Nyt metadoncirkulære I Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 12 af 13. januar 2003 gives regler for lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Heri er bl.a. beskrevet, hvad der forstås ved afhængighedsskabende lægemidler, samt hvilke særlige forhold der skal tages i betragtning, når disse ordineres. Der er bl.a. beskrevet regler for behandling af egne og fremmede patienter, ordination til lægen selv og dennes nærtstående, indberetninger til Sundhedsstyrelsen samt nærmere om varigheden af behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Behandling af stofmisbrugere med metadon og buprenorphin er nærmere beskrevet, ligesom smertebehandling og behandling med benzodiazepiner også er omtalt. Sidemisbrug I førnævnte danske undersøgelse (Pedersen, M.U., 2001) blev der fundet følgende selvrapporterede sidemisbrug hos 165 metadonklienter den sidste måned op til interviewet: H H H 11% havde slet ikke haft noget sidemisbrug den sidste måned 18% havde alene røget hash 7% havde udover hash misbrugt opiater og kokain 1 til 2 gange den sidste måned Narkotikasituationen i Danmark

73 H H 44% havde udover hash misbrugt en blanding af illegale stoffer 3-15 dage den sidste måned, og endelig havde 20% haft et massivt sidemisbrug inkluderende heroin dage om måneden. Urinprøvekontrol Kontrol af sidemisbrug med urinprøver anvendes langt de fleste steder i begrænset omfang. Urinprøver tages ofte, enten fordi stofmisbrugerne ønsker det (for at bevise de ikke har noget sidemisbrug) eller i forbindelse med særlige sager, f.eks. familiesager, hvor børn er involveret. Enkelte steder anvendes urinprøvekontrol noget mere rutinemæssigt, enten som ren kontrol eller som et pædagogisk redskab i behandlingen af stofmisbrugerne. Den mest fremtrædende holdning er, at urinprøvekontroller ikke har nogen praktisk betydning for sidemisbruget. Tværtimod kan de skabe en uheldig relation mellem behandler og stofmisbruger, samtidig med at det kan afholde de stofmisbrugere, som endnu kan klare sig på gaden, fra at søge behandling. Der foreligger pt. ingen danske videnskabelige undersøgelser eller evaluering på dette område. Sidemisbrugets behandlingsmæssige konsekvenser Ved sidemisbrug kunne man for få år tilbage i højere grad risikere at blive, hvad man kaldte for administrativt nedtrappet eller på anden måde miste tilbudet om substitutionsbehandling. Denne konsekvenspolitik finder i dag antageligt sjældent sted, eller også rapporteres det ikke. Den mest udbredte holdning er, at det ikke har nogen funktion at tvinge stofmisbrugerne ud i et eskalerende misbrug med dertilhørende forøgelse af kriminel adfærd og risiko for stofrelateret død Efterbehandling Efter behandling i et døgntilbud er der etableret en række udslusningsmuligheder. Der er i princippet tale om fire modeller: 1. Udslusningsboliger eller halfway-house i direkte tilknytning til det enkelte døgntilbud. Efter den egentlige behandling flytter den tidligere misbruger til en anden bolig og starter der på et uddannelses- eller jobforløb. Denne anden bolig ligger i direkte tilknytning til døgntilbuddet eller ejes af døgntilbuddet, således at der dagligt kan være kontakt. Det tilstræbes, at dagligdagen bliver så normal som muligt, og at stedet fungerer som en mellemstation mellem egen bolig og døgntilbudet. 2. Udslusningsboliger eller halfway-house i hjemkommunen. I en række områder af landet har amtet eller kommunerne oprettet boliger, hvor kommunens borgere efter endt døgnbehandling kan bo og stadig få støtte. Også disse boliger fungerer som mellemstationer mellem døgntilbuddet og egen bolig. 3. Konkret aftale om, at den tidligere stofmisbruger efter endt behandling har en fortsat kontakt enten dagligt eller ugentligt med et behandlingstilbud samtidig med, at vedkommende bor i egen bolig. Denne kontakt kan enten være et tilbud om støtte i en overgangsfase eller en mere permanent kontakt. 4. Et netværk af ex-misbrugere efter endt behandling. Den største samlede organisering, AN (og AA), har tilknytning til 12-trinsmodellen, men også personer fra andre behandlingsformer kommer i dette netværk. Selvhjælpsgrupper Antallet af selvhjælpsgrupper er igennem de seneste år steget stærkt i Danmark. Der er tale om forskellige grupperinger, der både omfatter tidligere og nuværende stofmisbrugere samt forældre, pårørende og særligt interesserede. 74 Narkotikasituationen i Danmark 2003

74 De fleste grupper etablerer sig vha. kommunale tilskudsordninger som foreninger med åbne cafétilbud, anonyme rådgivningsbutikker/telefoner og støttekorps for andre forældre og pårørende. Eksempel: Anonyme Narkomaner I Danmark findes en del private behandlingsinstitutioner og især de, der har deres behandlingsfilosofi inden for Minnesota-12 trins-modellen har igennem en årrække inddraget pårørende i behandlingsarbejdet. Med baggrund i institutionernes arbejde er der blevet etableret et antal AN-grupper (Anonyme Narkomaner) for forældre og pårørende over hele landet. Der findes ca. 100 AN-grupper i Danmark, og grupperne fungerer som et uafhængigt netværk af de private Minnesota-behandlingsinstitutioner. Væresteder Væresteder udgør en del af den psykosociale indsats og spænder fra efterbehandling til lavtærskeltilbud for aktive brugere. Sidst i 80 erne fandtes der kun få væresteder, som primært var henvendt til stofmisbrugere. I dag findes der over 70, hvoraf de fleste er etableret i sidste halvdel af 90 erne. En evaluering af væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere er gennemført i 2001 på 64 væresteder i hele landet (Grytnes et al., 2001). Undersøgelsen byggede dels på a) spørgeskemaer udfyldt af ledere på de 64 væresteder, dels på b) fokusgruppeinterviews med brugere og medarbejdere på 13 væresteder og dels på c) 961 spørgeskemaer besvaret af brugerne på de deltagende væresteder. Forskellige typer væresteder Værestederne blev opdelt i a) Væresteder for tidligere stofmisbrugere (nω14). 95% af brugerne er her tidligere stofmisbrugere. b) Væresteder primært for metadonbrugere (nω21). 85% er her metadonklienter, mens 15% er aktive. c) Væresteder for en blandet brugergruppe (nω 20). Her er 40% alkoholmisbrugere 20% aktive stofmisbrugere, 10% tidligere stofmisbrugere, 10% metadonmodtagere og 20% andre. Og endelig d) væresteder for aktive misbrugere (nω9). 80% var her aktive stofmisbrugere, 10% metadonmodtagere og 10% alkoholmisbrugere. Værestederne adskiller sig markant fra hinanden på områder som organisering, funktion, finansiering, åbningstider, tilbud/faciliteter, brugerinddragelse m.m. Nedenfor nævnes enkelte resultater fra evalueringen. Værestederne for tidligere stofmisbrugere har markant flere brugere og frivillige, der både har et formelt og et daglig ansvar for værestedet, og har klart flest tidligere misbrugere ansat. Værestederne for metadonmodtagere kendetegnes ifølge brugerne ved faste regler, indimellem dårlig stemning, men de angiver, at de bliver mindre stressede af at komme på værestedet. De blandede væresteder har de ældste brugere. Der er mange frivillige på de blandede væresteder, men brugerne har i ringe omfang praktisk ansvar på værestedet. Værestederne for de aktive stofmisbrugere vægter samværsbehov mindst, men fokuserer mest på basale behov som varme og et måltid mad. Som de eneste angiver brugerne her, at de ikke lærer at tage ansvar for konkrete opgaver eller forbedre relationer til andre. Fællestræk ved værestederne Derudover er der en række fællestræk ved de forskellige typer væresteder. Det gælder for værestederne, at brugerne opfatter værestedet som et sted, der adskiller sig fra det, de ellers møder af institutioner, sociale indsatser og systemet i almindelighed. Værestederne betegnes som frirum, der dog ikke er frit for regler og normer. Mange hævder, at værestedet giver rum for et socialt samvær for mange af karakter som familie med tilhørende traditioner, som de ellers sjældent oplever. Narkotikasituationen i Danmark

75 Finansiering af værestederne Næsten alle 64 væresteder finansieres helt eller delvist af offentlige midler. To væresteder angiver, at de ikke bliver finansieret gennem offentlige midler. Omfanget af den offentlige finansiering varierer meget og strækker sig fra fem til 100%. 42% af værestederne modtager midler fra diverse fonde og puljer. Væresteder, der betegner sig som kirkelige organisationer, foreninger eller selvejende institutioner, finansieres delvist af amt og/eller kommune. Derudover foregår finansieringen gennem donationer, foredrag, genbrugsbutikker og meget andet. 76 Narkotikasituationen i Danmark 2003

76 12 Tiltag inden for Kriminalforsorgen 12.1 Behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for fængslet Kriminalforsorgen i Danmark varetager såvel samfundssanktioner som frihedsstraffe. Kriminalforsorgen har 19 afdelinger og 9 lokalkontorer spredt over hele landet. Disse afdelinger fører tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte og psykisk syge med dom til psykiatrisk behandling. Kriminalforsorg i Frihed (KIF) For stofmisbrugere vil der ofte være tale om, at de foruden vilkår om prøvetid og tilsyn af Kriminalforsorgen også har særvilkår om at skulle underkaste sig misbrugsbehandling, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Behandlingen vil i disse tilfælde altid ske i de sociale myndigheders regi eller i et meget tæt samarbejde med de amtslige misbrugsrådgivninger. Det vil også være de sociale myndigheder, som finansierer en sådan behandling. Pensioner Kriminalforsorgen driver 8 pensioner sociale døgninstitutioner, som primært bruges i forbindelse med udslusning fra fængselsafsoning, men også i et vist omfang modtager klienter med betinget dom eller dom til psykiatrisk behandling. Stofmisbrugende beboere vil ofte modtage ambulant misbrugsbehandling, herunder eventuelt substitutionsbehandling, på eller via de amtslige misbrugscentre i de sociale myndigheders regi. Fængsler Frihedsstraffe afsones normalt i et af landets 13 fængsler eller for kortere domme i et af de ca. 40 arresthuse. Kriminalforsorgens Rusmiddelundersøgelse har vist, at ca. 50% af alle indsatte har stofmisbrugsproblemer. Der har de sidste ti år været stadigt stigende opmærksomhed på disse indsattes særlige behov og på stofmisbrug som kriminogen faktor. Dette har medført etablering af særlige fængselsenheder for stofmisbrugere, udbygning af alternativer til fængselsafsoning m.v. Disse initiativer beskrives nærmere i afsnit Siden 1995 har der været et formaliseret samarbejde en kontaktgruppe mellem Socialministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dette har blandt andet ført til udsendelsen af fælles»vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger«i april Disse retningslinier udtrykker de centrale myndigheders forventninger til samarbejdet om blandt andre stofmisbrugere. Der er udsendt en evalueringsrapport i januar 2001 om udviklingen i dette samarbejde. Heraf fremgår blandt andet, at samarbejdet om og med stofmisbrugere synes at være i en positiv udvikling. Der er i perioden maj til 31. december 2002 gennemført en ekstern evaluering af samarbejdet, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne, gennemgang af 331 sager og kvalitative interviews i kommuner, kriminalforsorg og med borgere. Evalueringsrapporten fra maj 2003 viser, at der ikke kan konstateres ændrede og forbedrede samarbejdsrelationer på tværs af offentlige sektorer på baggrund af udsendelsen af de Vejle- Narkotikasituationen i Danmark

77 dende Retningslinjer i 1998, og at retningslinjerne endnu ikke er implementeret i praksis i en sådan grad, at der kan konstateres en generel sammenhæng i indsatsen. På denne baggrund er socialministeren og justitsministeren enige om, at der er behov for initiativer, der støtter for efterværnsindsatsen. Der vil derfor, som et fælles initiativ, indføres en form for koordineret handleplanspligt for indsatte, som Kriminalforsorgen er forpligtet til at udarbejde handleplan for, således at kriminalforsorgens tjenestesteder forpligtes til at udarbejde koordinerende handleplaner i samarbejde med kommunerne. Strategi Der er generelt stor opmærksomhed på, at Kriminalforsorgens behandlingsinitiativer skal kunne koordineres med de sociale myndigheders tilbud, med henblik på at der skabes sammenhæng i den samlede offentlige indsats. Den nationale strategi er, at behandling af kriminelle stofmisbrugere så vidt muligt varetages af de sociale myndigheder. Kriminalforsorgens behandlingsinitiativer skal primært rette sig mod en motiverende og behovsafdækkende indsats. Men i de tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige hensyn forhindrer deltagelse i ekstern behandling, skal Kriminalforsorgen så vidt muligt kunne tilbyde relevant behandling under afsoning. Fysisk afhængige stofmisbrugere tilbydes medicinsk afgiftning ved indsættelse i fængsler eller arresthuse. Afgiftninger og substitutionsbehandlinger varetages af fængslernes sundhedspersonale (læger og sygeplejersker). Stoffri programmer Kriminalforsorgen har kontraktfængselsafdelinger og stoffri afdelinger i flere lukkede og åbne statsfængsler og en særlig kontraktpension, som blandt andet anvendes i forbindelse med udslusning fra de stoffri fængselsafdelinger. Særlige afsoningsafdelinger eller -former Desuden er der etableret en motivationsafdeling og en behandlingsafdeling for kvindelige indsatte samt motivationsafdelinger for mænd til dels med eksterne behandlere. Desuden er der etableret motivationsafdelinger og motivationskurser og i samarbejde med eksterne behandlingsinstitutioner den såkaldte importmodel. Derudover har man på to afdelinger i et lukket statsfængsel for mænd og på en afdeling i et åbent fængsler etableret behandlingsafdelinger for stofmisbrugere, hvor der tilbydes egentlig misbrugsbehandling ved eksterne behandlere. Endelig er der i 2003 etableret endnu en halvåben behandlingsafdeling for mænd. Kriminalforsorgen har herefter ca. 200 pladser reserveret til stofmisbrugsbehandling. Kontraktfængselsafdelingerne er primært beregnet for stofmisbrugere, der er motiveret for at ophøre med deres stofmisbrug, og som ønsker støtte hertil. De indsatte skal, før de kommer på afdelingen, underskrive en kontrakt, hvori de forpligter sig til at være stoffri under opholdet samt til regelmæssigt at afgive urinprøver. Endvidere skal de medvirke positivt i afdelingens hverdag. Samtidig forpligter afdelingen sig til at skabe en positiv ramme om afsoningen. Afdelingen har et særligt aktivitetsprogram. Der lægges særlig vægt på en tæt kontakt mellem indsatte og personale, og der er til afdelingerne knyttet en supervisor med psykiatrisk eller psykologisk baggrund, som deltager i trekantsamtaler med de indsatte og personalet. 78 Narkotikasituationen i Danmark 2003

78 På behandlingsafdelingerne forestår behandlingsinstitutionens personale som udgangspunkt behandlingen, som i øvrigt foregår i et nært samarbejde med fængslets personale. Kriminalforsorgens personale har det sikkerhedsmæssige ansvar. Udslusning fra en kontraktfængselsafdeling eller en behandlingsafdeling kan bl.a. ske via en særlig kontraktpension. Denne pension fungerer som udviklings- og behandlingsmiljø for tidligere og nuværende stofmisbrugere, der ved indflytningen kontraktligt forpligter sig til at være stof- og kriminalitetsfri. Udslusning kan også ske ved overførsel til døgnbehandling i amtsligt behandlingsregi, enten under fortsat afsoning i medfør af straffuldbyrdelseslovens 78 eller i forbindelse med (prøve-) løsladelse. De stoffri afdelinger er beregnet til både ikke-stofmisbrugere og til tidligere stofmisbrugere, der ønsker at undgå at blive fristet til stofmisbrug. Afsoningen på en stoffri afdeling indebærer, at den indsatte forpligter sig til at være stoffri og til at afgive urinprøve til dokumentation herfor. Endelig skal det nævnes, at der i et af de større arresthuse i provinsen er iværksat et forsøg med forbehandling af varetægtsarrestanter. Der er tale om et lokalt samarbejdsinitiativ med deltagelse af politi, domstole, misbrugscenter, socialforvaltning, Kriminalforsorgens lokale afdeling og arresthusets personale. Behandlingen varetages af medarbejdere fra det lokale misbrugscenter, og forsøget støttes økonomisk af Socialministeriet Selvhjælpsgrupper Kriminalforsorgen er bekendt med, at der på nogle af de stoffri programafdelinger er kontakter til og samarbejde med lokale A-grupper og lignende, men der er ikke på nuværende tidspunkt centralt indsamlede informationer om selvhjælpsgrupper i Kriminalforsorgens regi. Substitutionsbehandling Stofmisbrugere i længerevarende substitutionsbehandling kan fortsætte en sådan behandling under afsoningen efter aftale og i samarbejde med den myndighed, som oprindeligt har iværksat denne behandling. Der kan iværksættes langvarig substitutionsbehandling under afsoning, men dette sker normalt kun efter forudgående aftale med den normalt amtskommunale myndighed, som vil skulle videreføre ordinationen efter løsladelsen. Muligheden for at modtage substitutionsbehandling i Kriminalforsorgens institutioner (behandling med metadon eller lignende) benyttes i stadigt stigende omfang. Således blev antallet af personer i substitutionsbehandling den 19. februar 2002 opgjort til 345 indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner. Skadereducerende tiltag Stofmisbrugere i fængsler og arresthuse har adgang til rensevæske. Formålet er at give indsatte stiknarkomaner, der deler sprøjter og kanyler, mulighed for at rense disse for derved at mindske risikoen for overførsel af smitte med hiv og hepatitis B. Stiknarkomaner, der indsættes i Kriminalforsorgens institutioner, får tilbud om test og eventuel vaccination mod hepatitis B. Narkotikasituationen i Danmark

79 Samarbejde med de sociale myndigheder Som nævnt ovenfor har der siden 1995 været et formaliseret samarbejde en kontaktgruppe mellem Socialministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvilket blandt andet har ført til udsendelsen af fælles»vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger«i april Med udgangspunkt i ovennævnte retningslinier planlægges og gennemføres behandlingsinitiativer i forhold til betinget dømte stofmisbrugere samt udslusning fra fængsler og arresthuse. Det forudsættes, at de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen så tidligt som muligt lægger en fælles handleplan med og for den enkelte stofmisbruger om behandlingsindsatsen i bred forstand. Planen forudsættes lagt ved starten af tilsynsperioden/afsoningen, ligesom det forudsættes, at den omfatter en plan for udslusning og tiden efter tilsynets ophør/løsladelsen. Som førnævnt vil substitutionsbehandling af indsatte stort set altid ske efter aftale med de sociale myndigheder. Udslusning af personer i vedligeholdelse kan blandt andet ske i form af et ophold i en af Kriminalforsorgens pensioner, med medicinsk og terapeutisk behandling via det lokale misbrugscenter. Samarbejdet med samfundsorganisationer uden for fængslerne er især udbredt i forbindelse med alternativer til fængselsafsoning, som beskrives nedenfor Behandling som alternativ til fængselsstraf 78-afsoning afsoning af fængselsstraf i behandlingsinstitutioner uden for fængsel eller arresthus Stofmisbrugere kan som andre afsonere med behandlingsbehov få tilladelse til at afsone hele eller en del af deres straf i en behandlingsinstitution uden for Kriminalforsorgens regi, jf. lov om straffuldbyrdelse 78. Denne mulighed anvendtes indtil for få år siden i godt 150 tilfælde årligt over for stofmisbrugere, men har på det seneste udvist en faldende tendens. Initiativet til et alternativt afsoningsforløb kan komme fra den dømte selv, fra en behandlingsinstitution/de sociale myndigheder eller fra Kriminalforsorgens medarbejdere. Den formelle ansøgning udfærdiges af et af Kriminalforsorgens tjenestesteder, hvorefter Direktoratet for Kriminalforsorgen konkret vurderer, om tilladelsen kan gives. Hvis den dømte højst har 3 måneder tilbage af sin afsoningstid, kan tilladelsen dog gives af fængslet eller arresthuset. Alternative afsoningsforløb finansieres af den eller de myndigheder, som normalt betaler for ophold på den pågældende type behandlingsinstitution. For stofmisbrugeres vedkommende finansieres behandlingsophold overvejende af de sociale myndigheder i amter og kommuner. Ved alternativ afsoning på en af Kriminalforsorgens pensioner finansieres pensionens drift af Kriminalforsorgen, mens de social myndigheder finansierer 78-afsoneres direkte forsørgelse samt eventuelle ambulante behandlingsudgifter. Udslusning fra behandlings- eller kontraktafdelinger i fængslerne synes i et stigende omfang at ske via 78-forløb. Alternativer til fængselsafsoning principper og kriterier Anvendelsen af alternativer til fængselsafsoning er afhængig af kapaciteten på behandlingsinstitutioner og af de (amts)kommunale bevillinger. Siden midten af halvfemserne har der været en positiv udvikling i såvel kapacitet som bevillingspraksis, således at behandlingsmotiverede stofmisbrugere i ret vidt omfang får mulighed for alternativ afsoning eller for prøveløsladelse med vilkår om behandling. 80 Narkotikasituationen i Danmark 2003

80 Kriterierne er primært, at den dømte er motiveret for behandling, at der kan skaffes et relevant behandlingstilbud, og at der ikke i den konkrete sag skønnes at være (rets-)sikkerhedsmæssige problemer ved at tillade afsoning uden for fængsel eller arresthus. Informationsstrategier Muligheden for alternativ afsoning har eksisteret så længe, at der generelt er et godt kendskab til reglerne, både hos de dømte, Kriminalforsorgens medarbejdere og de sociale samarbejdspartnere. Der informeres om og undervises i reglerne på Kriminalforsorgens kurser for nye medarbejdere og på interne kurser om stofmisbrug, men derudover er der ikke aktuelt tale om egentlige informationsstrategier Evaluering og uddannelse Der er endnu ikke foretaget evalueringer af alle Kriminalforsorgens initiativer over for stofmisbrugere, men dette arbejde påbegyndes i indeværende år. 78-afsoning En evaluering i januar måned 2001 viste blandt andet, at mere end 70% af stofmisbrugerne gennemfører det alternative afsoningsforløb. Undersøgelsen viste samtidig, at dette alternativ ofte først tages i anvendelse sent i misbrugerens kriminelle karriere, og at det kriminelle recidiv er relativt lavt set i forhold til klientellets belastningsgrad. Såvel dømte i disse alternative afsoningsforløb som misbrugsbehandlere og andre professionelle udtalte sig i undersøgelsen generelt positivt om dette alternativ. Samtidig blev der dog peget på visse problemstillinger i forhold til samarbejdet mellem de involverede offentlige sektorer, herunder især omkring udslusningen efter en alternativ afsoning i behandlingsinstitution. Senere evalueringer af samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder og af de to behandlingsafdelinger på Statsfængslet i Vridsløse viser dog, at problemerne omkring udslusning er aftagende. Statistik og forskning Klientundersøgelse En undersøgelse af samtlige afsonere den 23. februar 1999 viste, at en stor del af de indsatte stofmisbrugere under afsoningen havde et mindre misbrug end før indsættelsen. Der var dels tale om, at stoffer blev indtaget sjældnere og/eller i mindre doser, og dels om en udskiftning af stoffer fra mere til mindre alvorlige (typisk fra heroin/morfica til hash- og medicinmisbrug). En del afsonere formåede dog at holde deres misbrug stort set uændret under afsoningen, mens et lille antal forværrede arten og omfanget af deres misbrug under afsoningen. Rusmiddelundersøgelse Kriminalforsorgen har i efteråret 2001 gennemført en omfattende undersøgelse af såvel de indsattes som tilsynsklienternes misbrugsmønstre. Undersøgelsens resultater blev i foråret 2003 offentliggjort i rapporten»rusmiddelundersøgelsen«. Undersøgelsen omfatter såvel alkohol som stoffer. De indsatte og tilsynsklienterne blev interviewet om deres eventuelle misbrug op til en måned før indsættelsen. Undersøgelsen er repræsentativ for Kriminalforsorgens samlede klientel. Undersøgelsen viser, at 56% af Kriminalforsorgens samlede klientel (indsatte og tilsynsklien- Narkotikasituationen i Danmark

81 ter) er misbrugere. Der er tale om et omfattende blandingsmisbrug, og misbrugerne er derfor inddelt i misbrugsgrupper: H H H H 14% tilhører opioidmisbrugsgruppen, der misbruger heroin, morfin eller lignende. Denne gruppe har også et omfattende misbrug af andre stoffer 6% misbruger centralstimulerende midler (amfetamin, kokain), men ikke opioider. Denne gruppe karakteriseres blandt andet ved, at mange også har et alkoholmisbrug og et misbrug af ecstasy 14% misbruger hash, men ikke opioider og centralstimulerende midler. Også blandt hashmisbrugerne har mange et alkoholmisbrug, og mange indtager lejlighedsvis andre stoffer Misbruget af centralstimulerende stoffer er stigende. Indførelse af ny statistik på området Fra november 2000 er der iværksat en registrering af alle de behandlingsinitiativer, som Kriminalforsorgen enten selv foranstalter eller deltager aktivt i planlægningen af. De er nu ved at blive bearbejdet, og undersøgelsens resultater vil foreligge i begyndelsen af Undersøgelsen forventes at øge vores viden om de indsattes misbrugsmønstre før og under afsoning væsentligt. De første statistiske resultater forventes at foreligge i slutningen af Den ny registrering giver bedre mulighed for fremover at få adgang til ønskede data. Undersøgelse af behandlingsafdelingerne på Statsfængslet i Vridsløselille Der er nu foretaget en evaluering af de to behandlingsafdelinger som opfølgning på den tidligere evaluering og recidivundersøgelse. Evaluator vurderer, at recidivtallene er pæne set i forhold til sammenlignelige grupper. Recidivtallene er lavere for dem, der gennemfører opholdet i afdelingen end for dem, der afbryder opholdet i afdelingen. Undersøgelse af udviklingen i samarbejdet med de sociale myndigheder Som omtalt ovenfor har en midtvejsevaluering af de Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen vist tendenser til en positiv udvikling i samarbejdet omkring stofmisbrugere. Der er nu iværksat en ekstern undersøgelse, hvor der vil blive set nærmere på det kvalitative indhold i dette samarbejde med henblik på at finde frem til konkrete eksempler på god praksis. Undersøgelsens resultater forventes at foreligge i anden halvdel af Uddannelse Undervisning om stofmisbrug og behandlingsformer indgår i den grundlæggende uddannelse af fængselspersonale i Danmark. Derudover er der tilbud om tværfaglige efteruddannelseskurser med stofmisbrug som tema. I forbindelse med etablering af behandlingsenheder efter importmodellen modtager Kriminalforsorgens personale en grundig indføring i behandlingsmodellens principper og metoder via den eksterne institution, som fremover varetager behandlingen i fængselsafdelingen. 82 Narkotikasituationen i Danmark 2003

82 13 Kvalitetssikring Procedure for kvalitetssikring Inden for døgnbehandlingsbehandlingsområdet har Socialministeriet, i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Center for Rusmiddelforskning (CRF) iværksat et dokumentationsog monitoreringssystem på stofmisbrugsområdet (DANRIS). Der er tale om et forsøgsprojekt, hvor formålet med systemet overordnet er at opnå registreringer om og dokumentation for behandlingsforløb og kvalitet og effekt af de forskellige behandlingsformer for stofmisbrug. Systemet udvikles i en treårig periode i Københavns Amt og Århus Amt. Det fremgår af regeringens handlingsprogram for de svageste grupper, at DANRIS-systemet som et nyt initiativ udvides til at omfatte hele landet inden for de næste år. Foreløbigt deltager 35 døgninstitutioner i DANRIS. Den 1. juni 2003 havde DANRIS modtaget ca indskrivninger af stofmisbrugere. Der er oprettet en hjemmeside med adressen hvor man kan følge projektet. Aktuelt er DANRIS ved at blive videreudviklet som et mere nuanceret kvalitetssikringsredskab, som kan anvendes såvel af de visiterende myndigheder som af institutionerne. Dette gøres ved at opbygge en interaktiv hjemmeside hvor amter, kommuner og institutioner kan logge sig ind, indtaste data og udtrække statistikker på forskellige niveauer. Her kan man bl.a. finde klient-behandler ratio, belægningsprocenter, om de klienter de visiterende myndigheder har sendt i behandling også er blevet registreret og meget mere. Målet er at sikre datakvaliteten og udvide den praktiske anvendelighed af systemet. Videreudviklingen foregår i samarbejde med visitatorer /kvalitetsudviklere fra amter og kommuner. Evaluering af indsatsen Evaluering af forebyggelses- og behandlingsaktiviteter efterspørges meget af politikere, administratorer, praktikere og borgere. De sidste års omlægning af og ressourcetilførsel til behandlingsområdet har sat særlig gang i ønskerne om evaluering på dette område. De konkrete evalueringsaktiviteter kan deles op i monitorering af klienter (som en forudsætning for evaluering), administrative evalueringer og evalueringsforskning. Monitoreringen inden for behandlingsområdet er blevet styrket ved etablering af Sundhedsstyrelsens landsdækkende klientstatistik. Ligeledes vil DANRIS-systemet kunne bidrage med viden om effekten af stofmisbrugsbehandling. I forbindelse med omlægningerne på behandlingsområdet er der blevet udført en række evalueringer på basis af kvantitative oplysninger om antal pladser o.lign. Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger op på omlægningen af metadonordinationer (gennem forespørgsel til alle amter). Center for Rusmiddelforskning har siden 1994 foretaget en række undersøgelser og evalueringer af stofmisbrugsområdet. Centret har i en række rapporter, der er bestilt af Socialministeriet, særligt belyst den sociale indsats over for stofmisbrugere (se også temakapitel 12 i årsrapporten for 2001). Forskning I amtsligt regi bliver der på forebyggelsesområdet jævnligt foretaget proces- evalueringer af lokale indsatser. Disse evalueringer har typisk karakter af erfaringsopsamlinger, der indgår i det videre arbejde. Den metodiske kvalitet i disse undersøgelser spænder vidt. Videnskabelige evalueringer hører til sjældenhederne, da der lokalt sjældent er ressourcer og kompetencer til stede. Narkotikasituationen i Danmark

83 14 Stigning i udbredelsen af cannabis set i sammenhæng med et øget antal personer i behandling 14.1 Klienter i behandling for hashmisbrug Dette kapitel omhandler udbredelsen af hashmisbrug i Danmark, personer i behandling for hashmisbrug, problemer knyttet til hashmisbrug samt hvilke tiltag, der findes mod problematisk hashmisbrug. Af de 4310 personer der i 2002 blev indskrevet i behandling, opgav 718, at de havde hash som hovedstof (Sundhedsstyrelsens Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager eller har modtaget behandling). Dette svarer til 21% af de indskrevne, som opgav deres hovedstof ved registreringen. Til sammenligning var den tilsvarende andel i %. Af de 718 havde 64% ikke tidligere været i behandling. Blandt alle klienter, som ikke tidligere har været indskrevet i behandling, havde 39% hash som hovedstof. Til sammenligning var den tilsvarende andel i %. Der synes således at være en tendens til, at nytilgangen af klienter med hashmisbrug som hovedproblem er stigende, også set i forhold til klienter med andre stoffer som hovedstof. Denne stigning kan tilskrives flere forskellige faktorer. For det første kan dette skyldes en ændring i behandlingstilbudene, så de opleves som mere relevante for hashmisbrugerne, og flere derfor kommer i behandling. For det andet er der sket en stigning i brug af hash i befolkningen som helhed. Som det fremgår af afsnit 2.2. i kapitel 2, er der sket en stigning i brugen af hash fra 1994 til 2000 i aldersgrupperne under 30 år. I 2000 havde ca. 10% af den voksne befolkning op til 45 år røget hash inden for det seneste år, mens ca. 7% havde gjort det i 1994 (Kjøller & Rasmussen 2002). Blandt de årige havde 18% i 1995 prøvet at ryge hash, mens denne andel i 1999 var steget til 24% (Hibell et al. 2000). Denne stigning i brug af hash kan være en del af forklaringerne på, at flere har udviklet et misbrug og derfor er kommet i behandling Karakteristik af klienter i behandling for hashmisbrug I 2002 var 81% klienterne med hash som hovedstof mænd. Derved er andelen af mænd blandt klienter med hash som hovedstof lidt større end andelen af mænd blandt alle klienter i behandling (76%). Aldersmæssigt skiller gruppen med hash som hovedstof sig også ud, da gennemsnitsalderen heriblandt er 26 år og 28 år for henholdsvis mænd og kvinder, mens den for alle indskrevne i 2002 er 31 og 32 år. Hashmisbrugerne er som de andre klienter en marginaliseret gruppe i forhold til arbejdsmarkedet. 54% er på kontanthjælp og 10% er på dagpenge. Kun 16% har en egentlig lønindtægt, men dette er alligevel lidt flere end blandt alle klienter under ét (9%). Dette afspejler formodentligt, at et hashmisbrug er mindre stigmatiserende og mindre synligt, hvorfor klienterne har lidt lettere ved at fastholde eller opnå ansættelse. Samtidigt er færre hashmisbrugere i behandling på førtidspension (5%) end blandt alle klienter (12%), hvilket dog formodentligt forklares af den kortere misbrugskarriere og lavere alder. De 718 klienter med hash som hovedstof har tilsammen 91 børn under 18 år. Heraf bor 26 uden for hjemmet, hvilket svarer til 29% af alle børnene af hashmisbrugere. Til sammenligning bor 53% (516 ud af 972 børn) af alle klienters børn under 18 år uden for hjemmet. 84 Narkotikasituationen i Danmark 2003

84 14.3 Skøn over antal hashmisbrugere i Danmark Sundhedsstyrelsen foretog i 2003 et skøn over antallet af stofmisbrugere i Danmark i Skønnet blev foretaget ved hjælp af en capture-recapture model (se kapitel 2.3). Ved stofmisbrugere forstås i denne sammenhæng personer, som har et vedvarende forbrug af narkotika, som medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Som nævnt tidligere i rapporten, omfatter skønnet ikke det eksperimenterende stofbrug, men omfatter såvel hashmisbrugere, som misbrugere af centralstimulerende stoffer, opioider m.fl. Udfra det foreliggende skøn er der foretaget en særlig beregning over antallet af hashmisbrugere 32. Beregningen viser, at der ud af det skønnede antal stofmisbrugere på i Danmark i 2001, skønnes at være hashmisbrugere. Antallet af hashmisbrugere er fremkommet ved at fratrække skønnet af stofmisbrugere af andre illegale stoffer end hash fra det samlede skøn over stofmisbrugere. Der er ikke lavet sammenlignende beregninger fra tidligere år hvad angår hashmisbrugere alene. Det må imidlertid formodes, at stigningen i antal stofmisbrugere generelt fra 1996 til i dag også indebærer en stigning i antallet af hashmisbrugere i samme periode Problemer relateret til hashbrug Sabroe og Fonager fandt i ESPAD 1999 sammenhænge mellem erfaringer med hashrygning, fravær i skolen og karaktergennemsnit. For pigernes vedkommende er der signifikant sammenhæng mellem erfaringer med hashrygning og henholdsvis et gennemsnit under 8 og fravær på grund af sygdom eller pjæk. For drengenes vedkommende findes der en sammenhæng mellem hashrygning og fravær på grund af pjæk (Sabroe & Fonager 2002). MULD-undersøgelsen i 2001 viser en klar sammenhæng mellem unges oplevelse af problemer i hverdagen og brug af hash. 60% af de drenge og 42% af de piger, der havde»personlige problemer, der gør det vanskeligt at klare de daglige gøremål«, havde prøvet at ryge hash, mens de tilsvarende andele for drenge og piger uden problemer var 33 hhv. 23% (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2003). For sammenhæng imellem hashbrug og psykiatriske problemer, se kapitel 15 og psykiatrisk co-morbiditet Specifikke tiltag i forbindelse med problematisk hash Det generelle billede er, at misbrugsbehandlingen består af ambulante tilbud enten i form af individuelle samtaler, gruppebehandling med møder en eller flere gange om ugen eller i form af decideret dagbehandling med dagligt fremmøde. Døgnbehandling til misbrugere med hash som hovedstof ses, men det er ikke på nogen måde det typiske billede. Oprettelsen af tilbud målrettet hashmisbrugere har været et udviklingsfelt over de senere år i amterne. En del kommuner har etableret gadeplanstilbud mv. til de unge med misbrug/overforbrug af hash og andre stoffer, hvor man forsøger at etablere kontakt til de unge, og hvor man yder voksenkontakt og støtte, der over for de helt unge er et af de væsentligste omdrejningspunkter i den hjælp, de unge har behov for. En række kommuner er begyndt at udvikle behandlingsorienterede tilbud til unge hashmisbrugere, hvor misbrugerne får såvel sociale tilbud samt en målrettet indsats over for misbruget. Det kan dels være udtryk for den tendens, at kommunerne netop oplever unges hashmisbrug som blot et af en række sociale problemer og ser en indsats over for den unges samlede problemkompleks som en kommunal opgave. Helt unge med hashmisbrug er en gruppe, der er synlig i de sociale tilbud til unge med sociale problemer fx i de amtslige døgntilbud. Det generelle billede her er, at man ofte afviser unge med misbrugsproblemer på disse døgntilbud, fordi man oplever ikke at være fagligt klædt på til at løse opgaven. 32 Sundhedsstyrelsens notat af 27. oktober Sundhedsstatistik. Estimeret antal hashmisbrugere. Narkotikasituationen i Danmark

85 Som konsekvens af forholdene på området har flere amter oprettet unge-team, der som en del af deres opgave skal imødekomme kommunernes behov for at kunne handle i forhold til unge med hashmisbrug. Eksempel på behandlingstilbud I Frederiksborg Amt har man oprettet et ungeteam i Misbrugscentret. Misbrugscentret har udviklet et særligt behandlingstilbud målrettet unge mellem 15 og 25 år med et problematisk forbrug af et eller flere rusmidler. Behandlingsindsatsen varetages af et særligt team: Ungeteamet. Teamets medarbejdere er fysisk placeret på Misbrugscentrets Stofmisbrugsambulatorier i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Misbrugscentret ønsker med dette nye tilbud at kunne imødekomme kommunernes behov for at kunne handle i forhold til unge, hvor storforbrug eller misbrug er en del af problemstillingen. Tilbuddet består dels i rådgivning, vejledning og konsulentbistand til kommunale medarbejdere og/eller pårørende, dels af (gruppe)behandlingsforløb for de unge. Det er erfaringen, at de unges behandlingsbehov sjældent matches i traditionelle behandlingsinstitutioner, der er tilpasset ældre, stærkt afhængige heroinmisbrugere. De unges forhold til rusmidler er væsentlig anderledes. Deres forbrug er centreret omkring weekender, og de bruger ikke heroin, men alkohol, hash og de såkaldte feststoffer som amfetamin, ecstasy og kokain. De unge opfatter sjældent deres forbrug som problematisk, da det netop er afgrænset til weekenderne, og fordi kammeraterne ofte har samme forbrugsmønster. Ungeteamet forsøger at nærme sig de unge på to måder. Dels ved at behandlingsforløb for grupper af unge rykkes ud i fx ungdomsklubber, ungdomsskoler eller væresteder, hvor de unge befinder sig. Og dels ved at behandlerne bruger nye metoder, som kan være medvirkende til at fjerne unges fordomme om misbrug og misbrugsbehandling. Men det er også væsentligt for ungeteamets arbejde, at der skabes et lokalt samarbejde omkring den/de unge et partnerskab bestående af kommunale og amtslige medarbejdere og ressourcer. Dette skal ses i lyset af, at unge med et problematisk rusmiddelforbrug ofte har andre problemstillinger, som også må løses. 86 Narkotikasituationen i Danmark 2003

86 15 Co-morbiditet Co-mobiditet mellem hashbrug og psykiske problemer Sammenhængen mellem hashmisbrug og psykiske lidelser har igennem mange år været genstand for betydelig opmærksomhed. Mens der er få sikre fund omkring årsagssammenhængene, er det konstateret med stor sikkerhed, at der er sammenfald imellem det at have et betydeligt forbrug af hash og psykiske lidelser. Tal fra Sundhedsstyrelsens opgørelser viser, at antallet af personer, der søger behandling for hashafhængighed, er vokset markant inden for de seneste år. I og med at mange af disse personer har psykiske problemer, er de også sværere at behandle. Samtidig ved man, at psykiatriske patienter, der bruger hash, har dårligere prognose Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i misbrugsbehandling Traditionelt tager psykiatrien sig af patienternes psykiatriske lidelser, mens misbrugsbehandlingen foregår i andet regi. Inden for misbrugsområdet er det svært at få overblik over, hvilken behandling der gives, og om den har effekt, fordi registreringen er mangelfuld. Tilsvarende er der manglende fokus på misbrug inden for psykiatrien både med hensyn til diagnosticering og behandlingsplanlægning. Disse problemer omkring co-morbiditet mellem hashmisbrug og psykiske lidelser vil blive belyst i det efterfølgende med henblik på rekommandationer for fremtidig praksis. I danske skoleundersøgelser er det fundet, at et stigende antal unge eksperimenterer med hash, og en tilsvarende tendens er fundet i andre EU lande op igennem 90 erne (EMCDDA Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug 2001; Sundhedsstyrelsen 2002). Fra udenlandske undersøgelser er der en vis viden om risikoen for at udvikle afhængighed. I en Australsk rapport anslås det, at 23,3% af personer, der har røget hash 5 gange eller derover inden for det foregående år opfylder kriterierne for en eller flere psykiatriske diagnoser forårsaget af brug af cannabis (Hall et al. 1998). Tilsvarende findes i en amerikansk undersøgelse, at 9,2% af de personer, som i deres liv har brugt hash, udvikler afhængighed (Anthony, Warner, & Kessler 1994). Der eksisterer ikke lignende undersøgelser for danske forhold. I den nyeste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen af «Stofmisbrugere i behandling «fremgår dog, at antallet af misbrugere, som søger behandling med hash som primærstof, er vokset med 227 personer. Dette svarer til en stigning på 21% alene fra 2001 til 2002, så denne gruppe nu udgør 14% af alle registreringer i misbrugsbehandlingssystemet. Som angivet i tabel 16.1 er det fundet, at et betydeligt antal af danske hashmisbrugere tidligere har været i behandling indenfor psykiatrien (Arendt & Munk-Jørgensen 2003). Disse tal er fremkommet ved at sammenkøre»det psykiatriske centrale forskningsregister«tabel 15.1 Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i behandling fra Psykiatrisk diagnose efter ICD 8 eller ICD 10 Hashbrugere (nω1439) Andre primære stoffer (nω9122) Skizofreni 54 (3,8%) 298 (3,3%) Bipolare sindslidelser 9 (0,6%) 62 (0,7%) Andre affektive lidelser 52 (3,6%) 223 (2,4%) Angstlidelser 93 (6,5%) 625 (6,9%) Personlighedsforstyrrelser 157 (10,9%) 603 (6,6%) Neuroser og personlighedsforstyrrelser 10 (0,7%) 113 (1,2%) Andre psykoser end skizofreni og bipolar sindslidelse 15 (1,0%) 200 (2,2%) Kilde: Arendt & Munk-Jørgensen, Narkotikasituationen i Danmark

87 med Sundhedsstyrelsens register for misbrugere i behandling for årene 1996 til Samlet havde 27.5% af hashmisbrugere og 27.9% af misbrugere med andre hovedstoffer været i behandling på et psykiatrisk hospital (ibid.). Selvom hashmisbrugere i gennemsnit blot var ca. 25 år ved påbegyndelse af misbrugsbehandling havde en meget stor del altså forudgående udvist tegn på svære psykiske problemer. Disse tal afspejler den tungere del af det psykiatriske spektrum, idet der ikke indgår behandling ved praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer eller psykiatere i»det psykiatriske centrale forskningsregister«. Særligt høj er forekomsten af skizofreni, depression og angstlidelser, sammenlignet med hvor ofte disse lidelser diagnosticeres i befolkningen som helhed. At forekomsten af personlighedsforstyrrelser er forhøjet er mindre overraskende, idet der kan være nær sammenhæng imellem misbrug og diagnosticering af visse personlighedsforstyrrelser. Udenlandske undersøgelser er i overensstemmelse med disse tal, idet der findes kraftigt forhøjet forekomst af psykiske problemer blandt hashmisbrugere i almenbefolkningen (Regier et al. 1990) såvel som i misbrugsbehandlingsregi (Copeland, Swift & Rees 2001) Misbrug blandt psykiatriske patienter Der kan blot gisnes om hvor mange psykiatriske patienter, der har et misbrug. Fra»det centrale psykiatriske forskningsregister«fremgår det, at der i 2001 på landsplan var 1580 personer registreret med stofrelaterede hoveddiagnoser og 1593 personer med stofrelaterede bi-diagnoser. Man ved dog, at der er klar underrapportering og -registrering af misbrug blandt psykiatriske patienter. Hansen (2000) fandt i registre, at der var co-morbidt misbrug blandt 26.1% af psykiatriske patienter i Danmark. Ved en større stikprøvekontrol viste det sig imidlertid, at tallet var ca. dobbelt så højt, idet 50.0% af danske psykiatriske patienter opfyldte kriterierne for en misbrugsdiagnose. Af disse havde 37.3% både en misbrugsrelateret og en ikke-misbrugsrelateret diagnose samtidig, mens dette blot havde ført til registrering i 12.6% af tilfældene. Det fremgår desværre ikke på hvilken måde disse tal var fordelt på forskellige stoftyper i denne undersøgelse. Resultaterne er i overensstemmelse med udenlandske undersøgelser, hvor der ligeledes rapporteres om højere forekomst af misbrug af såvel hårde stoffer som hash blandt psykiatriske patienter sammenlignet med almenbefolkningen (Fowler et al. 1998; Lee & Meltzer 2001). Fra»det psykiatriske centrale forskningsregister«kan indhentes information om antallet af cannabisrelaterede indlæggelser på danske psykiatriske hospitaler i perioden 1994 til Som det fremgår af tabel 16.2, er der, på trods af den ovennævnte underrapportering, flere tusinde registreringer af skadelig brug samt afhængighedssyndrom af hash indenfor psykiatrien. Som forventet anvendes disse diagnoser oftest som bi-diagnoser, hvilket vil sige at anden psykopatologi regnes som primær. Der er registreret ca. et par hundrede indlæggelser med hashudløste psykoser årligt, og denne diagnose anvendes i reglen som aktionsdiagnose. Også indenfor det psykiatriske system er hashmisbrug og afhængighed altså hyppigt forekommende. TABEL 15.2 Hashrelaterede psykiatriske indlæggelser i perioden Aktionsdiagnose Bi-diagnose Akut forgiftning Skadeligt brug af hash Afhængighedssyndrom Psykotisk tilstand i forbindelse med hashbrug * Bemærk at der er tale om antal indlæggelser. Samme patient kan derfor optræde flere gange. Problemer med hashmisbrug i forhold til behandling I USA er marihuana det hovedstof, flest mennesker søger behandling for (French et al. 2002). Som beskrevet er der tegn på, at de der søger behandling for at stoppe misbruget ofte har 88 Narkotikasituationen i Danmark 2003

88 psykiske problemer. Endvidere er gruppen af danske hashafhængige i behandling fundet at være ligeså marginaliserede som de hårde stofmisbrugere. Det er dog fortsat usikkert hvilken betydning psykiske problemer blandt hashafhængige personer har for mulighederne for at behandle misbruget. Der eksisterer ej heller undersøgelser, som kan belyse, om det er en forudsætning for succes, at psykiske problemer behandles forud for hashafhængigheden. Der er dog ingen tvivl om, at misbrugsklienter med psykiske lidelser generelt er sværere at behandle. Det er vist, at deres misbrug over tid stort set er uforandret med traditionelle behandlingstilbud. International forskning har påvist, at hashmisbrug kan udløse psykoser hos sårbare personer, at hashmisbrug giver øget risiko for tilbagefald hos patienter, der allerede er psykisk syge, samt at skizofrene lettere bliver afhængige af stoffet (Hall & Degenhardt 2000; Johns 2001). Selvom den negative effekt af hashbrug blandt psykisk syge er begrænset i flere undersøgelser, er der således ikke tvivl om, at brug af hash blandt patienter med svære psykiske lidelser er problematisk. Der er desuden særlige problemer knyttet til det at have et misbrug for personer, som er psykisk syge. Det er svært at erkende et misbrug, og for psykisk syge er det sandsynligvis endnu sværere. Det kan derfor være vanskeligt at motivere skizofrene til at modtage misbrugsbehandling Behandlingen af co-morbiditet i Danmark Idet der kun i særdeles begrænset omfang finder specialiseret behandling af dobbeltdiagnosepatienter sted i Danmark, vil der i det efterfølgende blive fokuseret på, hvorledes man indenfor psykiatriske system hhv. misbrugsbehandlingssystemet griber behandlingen af denne gruppe an. Der findes ikke særlige strategier til behandling af co-morbiditet ved hashmisbrug, hvorfor der vil blive set på dobbeltdiagnosebehandling generelt. I Danmark er det fortsat således, at psykiatrien behandler patienternes psykiatriske lidelser, mens misbrugsbehandlingen foregår i andet regi. Der mangler klare retningslinjer for hvordan behandlingen af de personer, som hører ind under begge systemer samtidig skal gribes an. Ingen af de to behandlingssystemer er således gearet til at tage sig af dobbeltdiagnosegruppen, og en patient med samtidigt misbrug og psykiske problemer ender derfor ofte som kastebold. Psykiatriske patienter med aktivt misbrug bliver let afvist fra behandling allerede i skadestuen på de psykiatriske hospitaler, fordi holdningen er, at dette ikke er målgruppen for psykiatrien, med mindre patienten er svært psykotisk eller selvmordstruet. Bliver patienten indlagt er det et problem, at personalet ofte ikke er opmærksomme på misbrug og mangler uddannelse til den særlige behandling dette kræver. Efter endt behandling bliver patienterne udskrevet med råd om ophør af misbrug, hvis et sådant er konstateret, men uden at der aktivt bliver fulgt op på behandlingen heraf. Dette er til trods for, at man ved, at psykiatriske patienter med misbrug har dårligere prognose end patienter uden misbrug. De har flere psykiske symptomer, hyppigere tilbagefald, højere selvmordsrisiko, flere økonomiske og familiære vanskeligheder, hyppigere risikoadfærd og begår mere vold og kriminalitet. Tilsvarende problemer findes indenfor den specialiserede misbrugsbehandling. Her er personalet typisk ikke uddannet til at diagnosticere eller behandle psykiske lidelser, og selv hvis der er mistanke om psykisk sygdom, kan det være svært at få henvist til behandling herfor. I misbrugsregi er man desuden uvant med at bruge diagnoser og med at forholde sig til den biologiske side af behandlingen, hvilket kan være centralt ved mange psykiske lidelser. Dette er ligeledes med til at gøre behandlingen af dobbeltdiagnosepatienter i denne kontekst ineffektiv. Fra personalet ved flere behandlingsinstitutioner efterlyses således større viden om psykiske lidelser. Samlet er der således i dansk sammenhæng en manglende integration af behandlingen, hvor der tages hånd om både misbrug og psykiske problemer samtidig. Narkotikasituationen i Danmark

89 Hvem har ansvaret? En ekspertgruppe fra regeringen anbefaler, at ansvaret for de hårdest belastede stofmisbrugere med psykiske problemer placeres i psykiatrien. Det anbefales, at der opbygges specialviden hos få fagpersoner eller i særlige specialenheder, og at der etableres formaliseret samarbejde mellem specialenheder og sociale stofmisbrugsinstitutioner. Specialenhederne skal have mulighed for akut, døgn og ambulant behandling, og de skal samarbejde med væresteder. Til nogle enheder skal der knyttes forskning så indsatsen dokumenteres og vidensbaseres (Ugeskrift for læger 51, 2002). Socialoverlæge Peter Ege og formanden for»dansk psykiatrisk selskab«søren Bredkjær mener ligeledes ansvaret bør ligge hos psykiatrien. Samtidig påpeges dog at der må tilføres de nødvendige ressourcerammer (ibid.). Der er dog tale om anbefalinger, og det er langt fra, at disse planer er realiseret. Der er altså stort behov for behandlingssteder, der kan tage sig af dobbeltdiagnosepatienterne. I København og Århus er der forsøgt etableret formaliseret brobygning imellem de to systemer. På Sct. Hans hospital er der to specialafsnit for patienter med dobbeltdiagnoser, ligesom der er tilknyttet et specialambulatorium på Øresundshospitalet. Man kombinerer her medikamentel behandling og kognitiv terapi tilrettelagt efter miljøterapeutiske principper. I Århus er»team for misbrugspsykiatri«oprettet. Her arbejdes med direkte patientkontakt og med koordinering og supervision af primærbehandlerne. Desuden undervises og forskes på området. I efteråret 2001 etablerede teamet den første efteruddannelse i dobbeltdiagnosebehandling for ansatte i psykiatrien. Herfra giver man dog udtryk for, at behovet for opkvalificering af personalet til at tage sig af dobbeltdiagnoseproblematikken langt fra kan mødes. Fra alle sider peges der desuden på, at behovet for behandling af de sværest psykisk syge, som samtidig har misbrugsproblemer, er langt større end antallet af behandlingspladser. Der findes også samarbejde sted på andre planer. Eksempelvis er der i Århus daglig visitation i psykiatriske skadestuer af læger, der samtidig er lægekonsulenter i alkoholrådgivningen. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke ressourcer til visitation af misbrugere af hash eller hårde stoffer. Også flere misbrugsinstitutioner har tilknyttet psykiatrisk ekspertise, men der er store variationer i omfanget heraf, og alt samarbejde er på konsulentbasis Behandlingens indhold og virkning Der er generelt manglende viden om optimal tilrettelæggelse af behandlingen af misbrugere og herunder den gruppe, som har co-morbide psykiske problemer. Der er store forskelle på, hvorledes man griber problemerne an i Danmark, men gennemgående bliver der ikke foretaget effektvurderinger, som kan anvendes til at optimere behandlingen. Hvis behandling af hashmisbrugere atter tages som eksempel, er der selv i misbrugsbehandlingsregi ingen konsensus om, hvorledes behandlingen bør tilrettelægges, hverken hvad angår omfang eller indhold. Som hashafhængig vil man således få tilbudt vidt forskellig behandling, alt efter hvilket område i Danmark man befinder sig i. Visse steder vil man slet ikke kunne få et behandlingstilbud, andre steder er der tale om ambulant behandling, og atter andre steder vil der blive tilbudt døgnbehandling. Dette er ikke blot et nationalt problem, for generelt findes der kun ganske få internationale undersøgelser af tilrettelæggelsen og effekten af hashafvænning, og disse er af nyere dato. Fælles for de behandlingsformer, der tilbydes i Danmark, er, at der er sparsom dokumentation for virkningen. Socialministeriet oplyser, at der på de kommunale og amtskommunale budgetter i 2003 er afsat millioner kr. til behandling af stofmisbrugere, plus 79 millioner kr. fra de statslige puljer til opfyldelse af behandlingsgarantien. Dette kan sammenlignes med 1995, hvor der var afsat 204 millioner kr. Selvom der altså anvendes store summer, er det usikkert, hvad pengene bliver brugt til. De steder, der tilbyder behandling af stofmisbrugere, har ikke pligt til at registrere, hvilke ydelser de tilbyder, og der føres ikke statistik 90 Narkotikasituationen i Danmark 2003

90 over, om brugerne faktisk bliver stoffrie. Der er end ikke enighed om hvilke succeskriterier, der skal anvendes for behandlingen. Dette er ekstra problematisk i og med, at behandlingsinstitutionerne ofte er private foretagender, der har kommercielle interesser i at kunne fremvise positive resultater. Uden registrering kan der fremkomme resultater, hvis rigtighed og kvalitet det er umuligt at efterprøve. Der er således ingen evidens for, at det har nogen effekt på misbrug eller psykiske problemer at klatre i træer eller tage dykkercertifikat, og det at være tidligere misbruger er ikke nødvendigvis en tilstrækkelig kvalifikation for at udføre behandlerarbejde; det kræver speciel uddannelse i misbrugspsykiatri at behandle dobbeltdiagnosegruppen. På visse institutioner er man angiveligt imod medicin i alle former og opfordrer klienterne til at afstå herfra, hvorefter de psykisk syge får det endnu dårligere. Andre steder har psykiatere ansat som konsulenter, men det varierer meget, i hvilken grad der trækkes på sådan ekspertbistand. Endelig er der behandlingssteder, der reklamerer med at være specielt gode til at behandle dobbeltdiagnosepatienter. Der findes dog ingen dokumentation herfor. Når dette er status for behandlingen af misbrug generelt, er man selvsagt langt fra at kunne belyse den specifikke succes med behandlingen i forhold til co-morbide psykiske lidelser. Der er visse tiltag på vej. Siden maj 2000 har Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet, arbejdet med at implementere et registrerings og monitoreringssystem DANRIS (»dansk rehabiliterings og informationssystem«) på 34 døgnbehandlingsinstitutioner i Danmark, som behandler stofmisbrugere. Formålet er at tilbyde et computerprogram til selvevaluering og dokumentation af behandlerpraksis. Ved hjælp af ASI (»Addiction Severity Index«) kan der sammenlignes med andre lande, og identificeres grupper med særlige problemstillinger. Systemet er dækkende for 90% af døgninstitutionsbehandlingen på stofområdet og er ved at starte op på alkoholområdet. Der findes ingen registrering af den ambulante behandling. Indenfor psykiatrien er der ligeledes mangel på viden fra danske forhold om de problemstillinger, som er særegne for de psykisk syge patienter, der samtidig er misbrugere. Dette på trods af, at der findes international forskning, som klart viser, at denne gruppe er særligt behandlingskrævende og har dårligere prognose end psykisk syge uden misbrug. I udlandet er der visse af de tiltag, der efterlyses. I USA findes der eksempelvis»the Drug Abuse Treatment Cost Analysis Programe«( hvor prisen på forskellige behandlingsprogrammer beregnes, hvilket muliggør indbyrdes sammenligninger. Fra et den estimerede Cochrane institution er der foretaget en gennemgang af internationale undersøgelser, der belyser effekten af dobbeltdiagnosebehandling. Her konkluderes at der ingen evidens er for virkningen af misbrugsbehandling i tillæg til traditionel psykiatrisk behandling, men samtidig understreges, at der er stort behov for flere kontrollerede undersøgelser (Ley et al. 2002). I en anden gennemgang af undersøgelser inddrages 10 studier, som viser, at omfattende integreret behandling, specielt hvis det forløber over 18 måneder eller mere, resulterer i signifikant reduktion af misbrug, og i nogle tilfælde betydelig grad af remission og reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser. Også her konkluderes dog, at der er brug for flere kontrollerede undersøgelser (Drake et al. 1998) Forslag til fremtidig praksis Der er stor diversitet internt i amterne og kommunerne i måden at behandle misbrugere og tackle problemerne omkring co-morbiditet. For en optimal behandling er kodeordet samarbejde og integration af de forskellige tiltag. Der er behov for udvikling af modeller for tilrettelæggelse af behandling. Inden for psykiatrien kan man eksempelvis forestille sig, at patienter ville være lettere at motivere til afbrydelse af Narkotikasituationen i Danmark

91 misbrug allerede under indlæggelse. En mulighed ville derfor være at eksterne misbrugsbehandlere blev koblet på så tidligt som muligt i forløbet. Dette burde være lettere at organisere med den omfattende brug af distriktspsykiatri, som er blevet indført. Det er desuden vigtigt, at personalet indenfor psykiatrien bliver bedre uddannet til også at identificere og behandle misbrug. En begyndelse kunne være motiverende samtaler og simpel vejledning om risikoadfærd. I misbrugsbehandlingsregi bør registreringen forbedres, så det bliver muligt, at se om misbrugerne får den rette behandling. De enkelte behandlingsinstitutioner bør være sammenlignelige både med hensyn til indhold i behandlingen, pris og effekt. Man kunne anvende succeskriterier, som er direkte knyttet til misbruget såsom stofabstinens, grad af nedsat stofmisbrug eller oplevede problemer med stofmisbrug, eller mere «bløde«mål såsom problemer med familie, vold og kriminalitet. Det kan desuden anbefales, at der bliver lettere adgang til psykiatrisk bistand i misbrugsbehandlingsregi, og at der skabes ensartede procedurer herfor. Endelig vil et minimum af viden om psykiatriske problemstillinger med fordel kunne være obligatorisk for ansatte indenfor misbrugsbehandlingsområdet. Vigtigheden af danske studier til belysning af hvilken behandling, der er mest effektiv, understreges af udenlandske undersøgelser, som viser, at de misbrugsklienter, der samtidig har psykiatriske sygdomme, er dem der klarer sig dårligst. Der mangler tilsvarende danske studier, som ser på om det er effektivt at behandle de psykiatriske patienters misbrug intensivt. Der er ligeledes behov for undersøgelser af, hvordan det går misbrugere, som bliver behandlet for deres psykiske lidelser. Indførsel af ASI eller andre standardværktøjer vil i den forbindelse kunne lette samarbejdet og være med til at skabe en fælles referenceramme på tværs af de enkelte behandlingsinstitutioner. 92 Narkotikasituationen i Danmark 2003

92 16 Anneks 16.1 Tabeller TABEL Den procentvise andel af de årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2000 (nω6878) Sidste måned Sidste år Nogensinde (sidste måned medregnet) Amfetamin 0,6 2,2 8,4 Kokain 0,4 1,4 3,8 Psilocybinsvampe 0,2 0,8 3,7 Ecstasy 0,2 0,7 1,7 Lsd 0,1 0,3 1,4 Heroin 0 0,1 0,6 Andre stoffer* 0,3 0,6 1,7»Hårde«stoffer i alt** 1,2 3,4 11,3 Kilde: Upublicerede tal fra SUSY * Kategorien»Andre«stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. ** En sammenlagt kategori omhandlende»brugt et andet illegalt stof end hash«. TABEL Misbrugsgrupper og kriminalitet (hovedforhold) under færdselslovovertrædere (læses lodret) Kriminalitet Opioid- Centralstimulerende Hash- Alkoholmisbrugergruppen stoffer gruppen misbrugergruppen misbrugergruppen Intet misbrug Total n % n % n % n % n % n % Drab mv Vold Ildspåsættelse 1 0, Voldtægt Anden sædelighed Grov narkotikakriminalitet Lov om euforiserende stoffer Røveri Tyveri mv Anden berigelseskriminalitet Straffelov i øvrigt 1 0, Særlovgivning 1 0, Total Kilde: Kramp et al. (2003). TABEL Narkotikabeslaglæggelser Heroin Kokain Amfetamin Ecstasy Lsd Hash Kg 26,7 30,8 38,5 28,2 29, ,4 37,9 55,1 96,0 32,1 25,1 63,5 Antal beslag Kg 28,1 39,6 21,4 11,1 29,9 110,1 32,0 58,0 44,1 24,2 35,9 25,6 14,2 Antal beslag Kg 26,0 23,6 73,6 11,7 12,6 40,0 26,7 119,4 25,2 31,6 57,1 160,6 34,9 Antal beslag Stk Antal beslag Doser Antal beslag KG Antal beslag Kilde: Politiets Narkotikastatistik Narkotikasituationen i Danmark

93 TABEL Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid fra * 1997* 1998* 1999* (nω120) (nω30) (nω118) (nω97) (nω82) (nω69) (nω80) Heroinbase 70% 68% 72% 71% 61% 77% 76% Heroinklorid 30% 32% 28% 29% 39% 23% 24% Kilde: Kaa et al. 1997, Kaa et al. 1998, Kaa et al. 1999, Kaa et al. 2000, Kaa et al. 2001, Kaa et al g Kaa et al * I 1996, 1997, 1998 og 1999 er der medtaget tal fra Helsingør politikreds. 94 Narkotikasituationen i Danmark 2003

94 16.2 Tabeloversigt Tabel Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper, der angiver at have prøvet hash inden for det sidste år i 1994 og Tabel Den procentvise andel blandt de16-30-årige, der har brugt hash inden for det sidste år, belyst i forhold til forældrenes socioøkonomiske baggrund. Tabel Den procentvise andel af de årige, der har brugt hash inden for det sidste år, belyst i forhold til deres socioøkonomiske baggrund. Tabel Den procentvise andel af de årige, der sidste måned og sidste år har brugt et eller flere andre illegale stoffer end hash i 1994 og Tabel Den procentvise andel af de årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i Tabel Den procentvise andel af de årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i Tabel De procentvise andele blandt de årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 2000, 2001, og Tabel De procentvise andele blandt de årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995 og Tabel Misbrug og problembrug i Kriminalforsorgens institutioner. Tabel Skøn over antallet af stofmisbrugere i 1996, 1998 og Tabel Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i Tabel Klienter i stofmisbrugsbehandling i 1999, 2000, 2001 og 2002, som ikke har været i behandling for stofmisbrug tidligere. Tabel Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere her iblandt Tabel Akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolkningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere her iblandt Tabel Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriske hospitaler Tabel Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler Tabel Narkotikakriminalitet Sigtelser og antal sigtede personer. Tabel Misbrugsgrupper og kriminalitet (hovedforhold) uden færdselslovovertrædere. Tabel Kriminalitet (hovedforhold) og misbrugsgrupper uden færdselslovovertrædere. Tabel Narkotikabeslaglæggelser Tabel Fordeling imellem stoftyper på brugerplan Tabel Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid Narkotikasituationen i Danmark

95 Tabel Renhed af illegale stoffer på brugerplan Tabel Andel af metadonklienter og stoffri tidligere heroinmisbrugere, som har modtaget forskellige tilbud inden for de sidste 14 dage. Tabel Psykiske lidelser blandt hashmisbrugere i behandling fra Tabel Hashrelaterede psykiatriske indlæggelser i perioden Oversigt over figurer og grafer Figur Personer i længerevarende metadonbehandling Figur Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på køn, Figur Geografisk fordeling af narkotikarelaterede dødsfald, Figur Narkotikarelaterede dødsfald Narkotikasituationen i Danmark 2003

96 16.4 Litteraturliste Behrensdorff, I. (2001). Medicin og Narkotika blandt bilister (Rapport ). Danmarks Transport- Forskning, Kongens Lyngby. Christiansen, P. (2002). Nåleøjet, Interviews med 7 personligheder om forholdet mellem metadon, behandling og arbejdsliv. Københavns Kommune, København. Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner (2001). Stofmisbrugere i metadonbehandling i København efter den 1. januar København og Frederiksberg Kommuner, København. Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune og Retsmedicinsk Institut ved København Universitet (2003). Stofrelaterede dødsfald i København 1997 til København og Frederiksberg Kommuner, København. Grytnes, R., Villumsen, S. & Pedersen, M.U. (2001). Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet, Århus. Haastrup, L. (1999a). Skøn over antal dødsfald blandt stofmisbrugere og over antal stofmisbrugere i Danmark. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 3, pp Haastrup, L. (1999b). Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 3, pp Hagemann, H. et al. (2001). Alternativ afsoning efter straffelovens 49, stk. 2 en effektundersøgelse. Center for alternativ samfundsanalyse, København. Hibell, B., Andersson, B., Bjarnason, T., Kokkevi, A., Morgan, M. & Narusk, A. (1997). The 1995 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries. CAN & Pompidou Group, Stockholm. Hibell, B., Andersson, B., Ahlström, Balakireva, O., S., Bjarnason, T., Kokkevi, A., & Morgan, M. (2000). The 1999 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries. CAN & Pompidou Group, Stockholm. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002). Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København. Jöhncke, S. (1997). Brugererfaringer Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Københavns Kommune, København. Jöhncke, S. (2001). Evaluering af Projekt Fram ( ). Københavns Kommune, København. Kaa, E. (2002). Ecstasy i Danmark Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet, Århus. Kaa, E. (2003). Ecstasy i Danmark Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet, Århus. Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1997). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1998). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (1999). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2000). Narkotika i illegal forhandling på brugerniveau Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2001). Narkotika på gadeplan Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2002). Narkotika på gadeplan Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W. & Rollmann, D. (2003). Narkotika på gadeplan Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet & Odense Universitet. Kjøller, M. & Rasmussen, N.K. (2002). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, København. Narkotikasituationen i Danmark

97 Kjøller, M., Rasmussen, N.K., Keiding, L., Petersen, H.C. & Nielsen, G.A. (1995). Sundhed og Sygelighed i Danmark 1995 og udviklingen siden Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, København. Kramp, P., Gabrielsen, G., Lund, A., Reventlow, A. & Sindballe, A. Rusmiddelundersøgelsen. Misbrug blandt Kriminalforsorgens klientel. Kriminalforsorgen, København. Larsen et al. (2001). Kommunal aktivering mellem diciplinering og integration. Aalborg Universitetsforlag, Ålborg. Lorang Sørensen, P. (2001). Skæve huse til skæve eksistenser. Formidlingscenteret Storkøbenhavn, København. Mehlbye, J. (1997). De samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug, AKF rapport. Amterne og kommunernes Forskningsinstitut, AKF forlaget, København. Narkotikarådet (2001). Nyt fra Narkotikarådet: Undersøgelse af amternes sprøjteudleverings- og bytteordninger. Stof, 15, pp NEC (Nationalt Efterforskningstøttecenter) (2002). Narkotikakriminalitet i Danmark Rigspolitiet, København. Pedersen, M.U. (1999). Stofmisbrugere efter døgnbehandling (Delrapport 5). Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Århus. Pedersen, M.U. (2000). Stofmisbrugere før, under, efter døgnbehandling. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Århus. Pedersen, M.U. (2001). Substitutionsbehandling. Organiseringer, stofmisbrugere, effekter, metoder. Del 1. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Århus. Rigspolitiet (2003). Rapport om organiseret kriminalitet i Danmark. Rigspolitiet, København. Sabroe, S. & Fonager, K. (1996). Unge og Rusmidler En undersøgelse af 9. klasses elever. Udgivelse nr. 39. FADL s Forlag, København. Sabroe, S. & Fonager, K. (2002). Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra Udgivelse nr. 40. FADL s Forlag, København. Socialministeriet og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger (1998). Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger. Socialministeriet, København. Schmidt, D. & Sælan H. (1999). Hvor mange stofmisbrugere er der i København? Rapport fra Forebyggelsesudvalget vedrørende stofmisbrug og hiv-smitte, København. Stauffacher, M. (1998). Treated drug users in 22 European cities, Annual update 1996 Trends Pompidou Group, Council of Europe, Strasbourg. Sundhedsstyrelsen (1999). Narkotikasituationen I Danmark. Årsrapport til det europæiske center for overvågning af narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA. Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen (2000). Unges brug af illegale rusmidler en kvalitativ undersøgelse. Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen (2003). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen: Stofmisbrugere i Danmark 1996, 1998, og Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse (2002). Unges Livsstil og Dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer (MULD rapport nr. 1). Sundhedsstyrelsens Publikationer, København. Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse (2003). Unges Livsstil og Dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder (MULD rapport nr. 2). Sundhedsstyrelsens Publikationer, København. Søberg Hansen, S. (2000). Substance use disorders among hospitalized patients in Denmark. University of Aarhus, Århus. Wittrup, I. (1997). Også ung i Århus en etnografisk undersøgelse af unge flygtninges og indvandreres brug af rusmidler. Center for Rusmiddelforskning, Århus. Aalborg kommunes Ungdomscenter (1997). Mod et stoffrit liv en efterundersøgelse blandt x-narkomaner i Aalborg kommune. Aalborg Kommune, Ålborg. 98 Narkotikasituationen i Danmark 2003

98 16.5 Hjemmesider Amternes hjemmeside om rusmidler: Amtsrådsforeningen: Center for Rusmiddelforskning: Danmarks Statistik: Danris: Det europæiske center for overvågning af narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA): Det Kriminalpræventive Råd: EDDRA: Justitsministeriet: Mindblow: Nordjyllands Amt, Foldbjergcentret: Politiets Narkotikastatistik 2002: Roskildefestivalen: Statens Institut for Folkesundhed: Sundhedsstyrelsen: Udviklingsprojekt om ecstasyforebyggelse: Narkotikasituationen i Danmark

99 16.6 De anvendte undersøgelser»sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987«Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 1994 (nu SIF) (Kjøller et al. 1995) En landsdækkende undersøgelse gennemført i 1994 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket en stikprøve på 6000 personer fra det centrale personregister. Spørgsmål om brug af euforiserende stoffer er stillet til aldersgruppen år, i denne aldersgruppe indgår i alt 2521 personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i hjemmet. Der blev opnået en samlet besvarelsesprocent på 78%.»Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987«Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2000 (Kjøller & Rasmussen 2002) En landsdækkende undersøgelse gennemført med tre dataindsamlingsrunder i februar, maj og september 2000 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede som i 1994 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket tre stikprøver, der i alt omfattede personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fik interviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende. Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema til alle aldersgrupper. Der er opnået interviews med personer en samlet besvarelsesprocent på 74,2%. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 63,4% af de udtrukne svarpersoner.»unges Livsstil og Dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer«(muld 2000), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2000 (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2002) Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2000 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de åriges livsstil og dagligdag. I undersøgelsen indgår spørgsmål om de unges brug af rusmidler, herunder deres erfaring med illegale stoffer. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70%.»Unges Livsstil og Dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder«(muld 2001), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003) Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2001 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70%.»Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2002«(MULD 2002), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, upubliceret Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2002 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en repræsentativ undersøgelse af de åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70%.»Unges brug af illegale rusmidler«advice A/S for Sundhedsstyrelsen 1999 (Sundhedsstyrelsen 2000) Konsulentfirmaet Advice A/S gennemførte i 1999 for Sundhedsstyrelsen en kvalitativ undersøgelse af de unges rusmiddelkultur. Undersøgelsen byggede på personlige interviews med unge brugere og ikke-brugere samt interviews med rusmiddelseksperter og informanter fra fest- og nattelivet og ungdomsuddannelserne.»the 1995 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries«CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 1997) En fælleseuropæisk undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) gennemførtes i 1995 som en skoleundersøgelse om unge og deres forhold til rusmidler. Undersøgelsen blev i Danmark gennemført blandt et repræsentativt udvalg af Narkotikasituationen i Danmark 2003

100 årige i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2234 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 90%.»The 1999 ESPAD report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries«CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 2000) I 1999 blev undersøgelsen fra 1995 gentaget blandt et repræsentativt udvalg af årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 1548 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocent på ca. 1548%.»Unge og Rusmidler En undersøgelse af 9. klasses elever«institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 1996) Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1995 (se ovenfor). I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1995, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2545.»Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra «Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2002) Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1999 (Se ovenfor). I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1999, så den omfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de årige også de 14- og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til Narkotikasituationen i Danmark