Tværsektorielt samarbejde
|
|
|
- Rikke Bjerregaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune
2 Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler CSO Genoptrænings center døgn-amb-hjemme Jobcenter FØP flex job 85 CSI børn-unge-voksne amla ring Udd men tor ledsager dag tilbud botil bud Tera peuter Neuro Psyk. Hospital Syge pl Læge r Familie netværk fritid Arbejdsp lads
3 Rammen for mit oplæg i dag Praktisk ikke teoretisk Udgangspunkt i min hverdag som koordinator i en kommune i tæt samarbejde med nabokommuner, klynge, hospitaler og specialiserede leverandører med mange års erfaring og mange sager i rygsækken i konstant dialog med ramte, pårørende og fagprofessionelle
4 Det vi skal, står skrevet i Forløbsprogrammet og MTV-rapporten De faglige visitationsretningslinjer Kliniske retningslinjer Rammeaftaler og sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner Den nye Forløbsbeskrivelse, National koordination, Central udmelding Lokale politiske serviceniveauer MEN JEG STÅR MIDT I PRAKSIS!
5 Rehabiliteringsfaser og overgange Overgang Overgang Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Den akutte behandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter udskrivelse Stabil / vedligeholdende fase
6 Sektorovergange, OBS-punkter Stor forskel på om det er overgang fra Kurhus / Hammel / Hvidovre m. lange indlæggelser andre hospitaler m. kortere indlæggelser Stor forskel på om det er en udskrivelse med GOP uden GOP (den kommunale opgave kan være lige så stor uden GOP!)
7 Kommunernes pligt Kommunernes ansvar at koordinere forløbene, både tværsektorielt internt i kommunen og i forhold til borger + pårørende Kommunerne har ansvar for HELE sagen, både Genoptræning i fase 3 Evt. varige hjælpeforanstaltninger i fase 4 JobaMlaring og forsørgelse Bolig, hjælpemidler, transport, fritid, børn, familie.
8 Kendetegn for neuro-området Stor kompleksitet i forløbene Mange fagprofessionelle involveret Flere sektorer involveret Meget lange forløb, ofte flere år Udfordrer systemet og lovgivningen Pårørende er også ramt, ofte i sorg/krise Forventningsafstemning nødvendig, håb og ønsker kan ikke altid indfries
9 Sektorovergange Hvad er de centrale opmærksomhedspunkter? Ø Dialog om den fælles opgave Ø Respekt for andre faggrupper Ø Spille bolden godt videre til det næste Ø Vi er medspillere ikke modspillere! Ø Forforståelser bygger ofte på myter! Ø Nysgerrighed fremfor skepsis
10 Dialog om den fælles opgave I retningslinjerne er der krav om samarbejde og dialog Dialog er det redskab som kan være med til at sikre centrale forudsætninger for at vi lykkes med at skabe gode sektorovergange. Der skal to til en tango! Dialog er et fælles ansvar Dialog; ikke monolog eller diktering af hvad andre skal
11 Tværfagligt samarbejde OBS på: Ikke kun mono-fagligt samarbejde Ikke nok med fler-fagligt samarbejde Ikke være på tværs, men (sam)arbejde på tværs! Vi skal have interdisciplinært samarbejde med fælles mål, planer og aftaler borger fagpersoner Samarbejde Samproduktion Rehabilitering
12 Respekt for andre faggrupper Konstruktiv kommunikation - dialog Vi kan noget forskelligt og vigtigt hver især Viden om hinandens fagområder Kompetencer i forhold til tværsektorielt samarbejde handler om, at fagpersonerne også har kendskab til andre fagligheders arbejdsopgaver og metoder, så indsatsen bliver sammenhængende og effektiv (Forløbsbeskrivelse s. 24, Socialstyrelsen, 2016) Ikke have mistro til de andres opgaveløsning
13 Spille bolden godt videre Fra borgerens synspunkt er alle fagprofessionelle vigtige, fordi vi kan noget forskelligt, som der er behov for på forskellige tidspunkter i rehabiliteringsforløbet. Vi er som en lang fødekæde, hvor det næste led er alængige af det forrige leds aflevering Videregiv oplysninger, som kunne være nyttige for den næstes opgaveløsning Vi har selv interesse i, at den næste løser sin opgave, for den er en del af det samlede resultat, og hænger derfor sammen med min!
14 Medspillere ikke modspillere Den ramte og de pårørende har ikke brug for flere forhindringer end højst nødvendigt. De er dybt alængige af, at vi samarbejder. Så vi skal undgå Møder med skepsis og forudindtagede holdninger At give den ramte og de pårørende skræmmebilleder af andre aktører og fagprofessionelle Fejlinformation
15 Forforståelser bygger på myter Gamle forforståelser og fordomme hænger stadig ved kommunerne er ikke dygtige nok kommunerne mangler penge kommunerne henviser ikke nok til specialiserede tilbud hospitalerne udskriver for hurtigt hospitalerne kender ikke til verden udenfor Specialisterne er de bedste til alt Det var måske helt eller delvist sandt engang, men har tingene ændret sig? Eller er de bare et vilkår?!
16 Nysgerrighed fremfor skepsis Vi bør være nysgerrige fremfor skeptiske overfor hinanden i dialogen om løsninger på de meget komplekse problemstillinger, som vi har et fælles ansvar for at løse. Jeg alene ved ikke alt! Måske er der sket noget nyt siden sidst jeg stod i denne situation! Området er i rivende udvikling, alle bliver klogere! Kunne vi skabe synergi-effekt og få 2+2 til at blive 5?
17 Der står i retningslinjerne at vi skal skabe Sammenhængende forløb Glidende sektorovergange Gennemsigtighed i forløbene Tilbyde behandling, støtte, råd, vejledning Inddrage de pårørende (og den ramte naturligvis) Men mange føler sig meget ensomme og vildfarne på rejsen
18 Mail fra hustru Jeg synes, jeg har et enormt ansvar for at få os alle tre helskindet igennem dette her. Det er simpelthen en møg sygdom når hjernen bliver så hårdt ramt, uanset støtte og netværk en meget ensom og voldsom rejse for både ramt og pårørende. Ja det sidste her er jo ikke noget du hverken kan eller skal gøre noget ved, men nu fik jeg da lige luft.
19 Sådan føles det oie.
20 eller sådan
21 Sektorovergang der virker :o)
22 9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Hvem: Herlev, Rødovre, Ballerup, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk kommuner Hvordan: 9K Ledermøder Faste hjerneskadekoordinator-møder Dialogmøder med Herlev hospital x 2 årligt (og på vej med øvrige hospitaler i området)
23 9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Hvad: Kommunerne har koordineret og ensrettet ønsker til hospitalet om udskrivelser Fælles aftaler mellem kommuner og hospital for samarbejdet omkring udskrivelser og sektorovergang Dialog og lydhørhed begge veje Villighed til at lave om, erkende fejl, tænke nyt Tlf. opringninger som supplement til GOP Kommuner deltager i pårørende-cafe på hospitalet
24 9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Hvorfor: Fordi det virker!! GOP er, journaler, tests, og undersøgelser kan beskrive meget, men det er envejskommunikation Den personlige samtale i telefon eller på møde åbner for dialog som kan tilføre nødvendige detaljer og beskrive mave-fornemmelser eller bekymringer, som ikke kan klinisk dokumenteres Giver kommunen et bedre grundlag at arbejde videre på Det er relationel koordinering i praksis
25 9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Giver mulighed for mere sammenhængende forløb gennemsigtighed og tryghed for borger + pårørende bedre dialog og samarbejde bedre opgaveløsning i kommunerne, både internt og tværkommunalt
26 Ønske Ol fremoden En sektorovergang i modsat retning.. Vi i kommunerne, kunne så godt tænke os at give oplysninger med til de ambulante opfølgninger, fordi borgere med kognitive skader ofte ikke kan redegøre fyldestgørende for den kommunale indsats og plan, og så opstår der misforståelser!
Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Overgange for borgeren
Overgange i sundhedsvæsenet Overgange for borgeren Mellem sektorer og internt i kommunerne Charlotte Dorph Lyng Risikomanager Lyngby-Taarbæk Kommune Patientsikkerhed i mange opgaver Audit Den gode udskrivelse
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade
Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en
Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade
Resultater projekt KORE Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Erfaringer fra projektet Vi er tidligere i gang med planlægning i forløbene Vi udfærdiger,
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Værdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013
Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående
Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Specialiseret neurorehabilitering
Borgerpjece Specialiseret neurorehabilitering Et rehabiliteringstilbud for dig, der har komplekse følger efter en erhvervet hjerneskade. I denne pjece kan du læse om, hvad vi kan tilbyde dig og dine pårørende.
Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Rollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering BAGGRUND Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver
På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Politikken om Det Gode Samarbejde
Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed
Koordinerende indsatsplaner
OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner
Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
BØRNEHUS HOVEDSTADEN
BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BISTÅR KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige
Gentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Baggrund og status for Gladsaxe Kommunes arbejde med utilsigtede hændelser i perioden til
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Baggrund og status for Gladsaxe Kommunes arbejde med utilsigtede hændelser NOTAT Dato: 20.12.2011 Af: Morten Ørsted-Rasmussen Baggrund
SYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
