Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
|
|
- Ingvar Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
2 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs?
3 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs? 1 Effektiviserings argumentet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen 2 Innovations argumentet Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden 3 Borger argumentet For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet. Bedre oplevelse
4 Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT er) En bedre overlevelse efter hoftefraktur En økonomisk analyse Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter En MTV viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx
5 side 5 Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål vi ikke kan nå alene Samarbejde
6 side 6 Samarbejde 5 grundforståelser 1. Samarbejde som en kollektiv enhed Fig.1 s Samarbejde som et hold Fig. 2 s Samarbejde som et fleksibelt team Fig.3 s Samarbejde som overlevering Fig. 4 s Samarbejde som løst netværk Fig. 5 s.41
7 side 7 5 grundforståeler af samarbejde: Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål, vi ikke kan nå alene 1. Find et eksempel på hvordan du har samarbejdet svarende til 1-2 af de 5 grundforståelser af samarbejde Skriv nogle stikord ned på et stykke papir 2. Vend dig mod samme faggrupper som i formiddagens øvelse I skal være 3-4 sammen 3. Personen nederst til venstre præsenterer sit eksempel Angiv samarbejdsform. Giv én begrundelse for at dit eksempel illustrer denne samarbejdsform. 4. På skift giver de øvrige deltagere en begrundelse for at eksemplet illustrer den angivne samarbejdsform. Hvis nogle mener at eksemplet ikke illustrer den angivne samarbejdsform giver personen en begrundelse for hvorfor ikke. 5. Hvilke /hvilket mål blev nået, som personen ikke kunne nå alene? Pkt.1: 2 min Pkt.3: 2 min Pkt.4: 2 min Pkt.5: 1 min Næste person starter fra punkt 3 Se figur 1-5 i Højholdts bog
8 side 8 Forskellige former for samarbejde i praksis Monofaglighed Flerfagligt samarbejde Flerfaglighed Tværfagligt samarbejde Tværfaglighed Tværprofessionelt samarbejde Fagintegration/ Trans disciplinær
9 side 9 Flerfagligt samarbejde Arbejder parallelt med del-aspekt af samme problemkompleks Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Funktionel flerfaglighed Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Fagpersoner udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer
10 side 10 Flerfaglighed Tænk på jeres eksempler på samarbejde Var der nogen af eksemplerne der kan defineres som flerfaglighed eller funktionel faglighed?
11 side 11 Tværfagligt samarbejde (team) Der samarbejdes ud fra fælles mål hvor borger/patient og pårørende er inddraget Indsatserne koordineres jævnligt (dagligt - ugentligt) skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Hver fagperson anvender sin faglige ekspertise for at patienten når de fælles aftalte mål Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles viden
12 side 12 De tre lag i det tværfaglige samarbejde (team)
13 side 13 Forskellen på flerfaglighed og tværfaglighed er: Flerfaglighed: Forskellige faggrupper mødes for at koordinere og administrerer eller forvalte delaspekter af samme opgave. Omdrejningspunktet er: Hvem gør hvad? Tværfaglighed: Forskellige faggrupper mødes og arbejder i teams for at belyse en opgave ud fra forskellige specifikke kompetencer for sammen at udvikle merviden/syntese. Man udvider sin forståelse og erkendelse af den opgave som undersøges. Det er opgaven som er bestemmende for, om der er brug for den ene eller anden samarbejdsform. Interdisciplinært samarbejde er velegnet til meget komplekse opgaver. Kilde: Kjell Dahl: Tværfagligt samarbejde -gevinst eller tab? I Antologi om tværfagligt samarbejde. Jens Bundgaard Nielsen og Margit Knudsen(Red) Udviklings- og formidlingscentret Børn og Familier
14 side 14 Tværprofessionelt samarbejde Der arbejdes med samme mål og opgaver Patient/borger og teammedlemmet tilknyttes på grund af personlige kompetencer og ikke på grund af faglige baggrund Faggrænserne glider ud - rolleopløsning
15 side 15 De professionelles forforståelse Forudsætninger for samarbejde o fordomme = positive + negative som en gruppe tilskriver en anden gruppe Det gode samarbejdes kendetegn o hvad er fremmede for godt samarbejde? Udvikling af den professionelles samarbejdskompetencer o Hvad skal man kunne for at samarbejde? Overkomme samarbejdets udfordringer o forskelle og ligheder hvad gør samarbejdet besværligt - hvad søger vi & hvad har vi fokus på?
16 side 16 Sammenhængskraft i grupper Mekanisk solidaritet fremherskende i homogene grupper Baseret på ensartethed Samlende kraft: gruppens medlemmer deler karakteristika- muligheder-interesser Eks: professioner arbejdsgrupper Risiko o o Processer kan fremstå som konservative & selvbekræftende Tendens til at lukke sig om sig selv og holde fast i velkendte fremgangsmåder Organisk solidaritet fremherskende i heterogene grupper Baseret på medlemmernes forskellighed - Kan løse en bred vifte af opgaver Eks: hospital Risiko o de forskellige faglige tilgange modarbejder hinanden Kræver høj grad af samordning og regelstyring, konsensus om mål og metoder
17 Hvordan samarbejde Teammøder konferencer hvor: Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur Rammer Ledelsesmæssig opbakning
18 side 18 Rammer for samarbejde Kilde: Larsen 2013 s.23
19 side 19 Koordinering af samarbejde på organisatoriske niveauer Strategisk niveau Områdeniveau / Afdelingsniveau Det konkrete niveau o o o Team kan give øget handlekapacitet Ressourcer kan fordeles og koordineres mere effektivt En integrering af medlemmernes kompetence kan give synergieffekter
20 side 20 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford
21 side 21 Kildeliste Højholt, A 2013, Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Hansen, SJ (red) 2010, Porfessionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels forlag. Kap.4. Jensen L, Petersen L & Stokholm G (red) 2007, Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1,2 og 3. Larsen NS 2013, Profession og samarbejde. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 2
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2017 03-05-2017 side 2 03-05-2017 side
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereStudieplan for modul 5: Tvær Sund
Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund 1. Det tværprofessionelle samarbejde Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler 25.08.14 Introduktion til
Læs mereTværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver
På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereStudieplan for modul 5: Tvær Sund
Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler Dag 1 24.08.15 Introduktion til forløbet inkl. Tværprofessionel
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereUdfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser
Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereCase: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion
NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereAt få øje på hinanden og trække Ungestrategikortet i tværprofessionelt samarbejde Årstræf November 2014 Middelfart Kommune
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT At få øje på hinanden og trække Ungestrategikortet i tværprofessionelt samarbejde Årstræf 2014 19. November 2014 Middelfart Kommune UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Læs mereTværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf
Tværgående ledelse Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics Skanderborg Kommunes Ledertræf 17.01.19 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET 05-10-18 CHRISTIAN
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereStyrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper
Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereKlinisk undervisning for ergoterapeutstuderende
Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs merePeernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe
Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed Jonatan Kolding Karnøe 1 2 Jonatan Kolding Karnøe Psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet (+ AAU, UMass). Adjunkt ved University College
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs merePå tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs
På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereForsøg på en definition af tværfagligt samarbejde
Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Hvad er tværfagligt samarbejde? Den enkle forklaring er at: det er når fagene arbejder sammen. Men det kan de gøre på mange forskellige måder og med mange
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereProfessioner, relationer og et spil
TVÆRSUND 2. SEMESTER Professioner, relationer og et spil Studieplan TværSund 2. semester Styregruppen bag TværSund Efterår 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. De forskellige aktører... 3 2.1 Studerende...
Læs mereIntroduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen
Introduktion til TværSund Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Dagsorden Kontaktpersoner/modulkoordinatorer Modulbeskrivelsen Overblik over modul 5 og TværSund En lille
Læs mereTværsektorielt samarbejde
Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler
Læs mereTemadag SSP - Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereLæringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn
Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn Tema 3 Det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde i sammenhængende borger/patientforløb Fokusområde 2 i læringsaktiviteterne:
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereTværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg
Tværfaglige muligheder og forhindringer Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg Kommunalt fokus på tværfagligt samarbejde: Aalborg: Sammen kan vi mere - vægter et
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereUddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereRabu - et teamorganiseret tilbud
Rabu - et teamorganiseret tilbud Teamets kompetenceområder Koordinatorens ansvars og kompetenceområder Teamlederens ansvars og kompetenceområder Rabu s organisation er bygget op omkring og baseret på faglige
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereArbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.
+ Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab
Læs mereTværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup
Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Der findes ikke komplekse borgere kompleksiteten opstår i mødet mellem borgernes
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Læs mereVISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereOmsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling
Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Modul 12 Workshop Møde med kliniske undervisere 2.4.2014 Marts 2014 Grethe E. Nielsen Lektor Ergoterapeutuddannelsen UCL Modul 12 opgave fordeling
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sundhedsuddannelserne i Århus. Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed
Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt 1 modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet,
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereSpecialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereVelkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013
Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en
Læs merePåstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt
Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt Ud fra hvilke kriterier vurderer I, hvornår en patient/borger har brug for en sygeplejerskes ekspertise? Hvor i hvilke fora vurderes
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereRigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet
Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereOvergange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent
Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik
Læs mereProfessioner, relationer og fortælling
TVÆRSUND 2. SEMESTER Professioner, relationer og fortælling Manual TværSund 2. semester Styregruppen bag TværSund Efterår 2018 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Læringsudbytter... 3 3. Obligatoriske studieaktiviteter
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereSundhedsuddannelserne i UCL Odense. Studieplan
Sundhedsuddannelserne i UCL Odense Studieplan MODUL 5 Tvær-Sund Efterår 2016 University College Lillebaelt 1 Indholdsfortegnelse TværSund... 3 Studieaktivitetsmodellen for modul 5 Tvær-sund... 4 Intro
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereVærdighedspolitik 2018
Værdighedspolitik 2018 2 VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 En værdig ældrepleje... 5 Forebyggelse... 6 Frivillige... 6 Livskvalitet... 7 Selvbestemmelse... 7 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mere