Læsevejledning. Baggrund

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 9 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Læsning Matematik Status fokusområder Fokusområde 1: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Fokusområde 2: Forældres oplevelse af skole- hjemsamarbejdet.. 16 Fokusområde 3: Elevtrivslen i skolen Fokusområde 4: Faglig progression i læsning i nationale tests Fokusområde 5: Faglig progression i matematik i nationale tests Fokusområde 6: Digital læring i udskolingen Fokusområde 7: Smidige overgange uden bomme Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Den digitale skole Nyt fokusområde 2: Faglig ledelse med fokus på matematikfaget.. 23 Status på nationale mål Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 29

3 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport er, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

5 Beskrivelse af skolen Bøgeskovskolen er en af to skoler i Bjerringbro by. Der går 411 elever på skolen og skolen er afdelingsopdelt og der er udstrakt selvstyre i afdelingerne. Der er 132 elever i SFO. Der er ansat 32 lærere og 7 pædagoger. Ledelsesteamet består af 4 personer. I Bøgeskovskolens skoledistrikt er der tre friskoler, der alle er opstået som konsekvens af lukning af små skoler i lokalområder. Friskolerne står stærkt og sikkert i lokalområdet. I Bøgeskovskolens skoledistrikt er der mange børn, der oplever mange udfordringer og er i udsatte positioner. Arbejdet med elever i udsatte positioner og elever med særlige udfordringer er af stor betydning for os. Det er vigtigt for os, at alle elever i skoledistriktet kan finde en plads hos os og opleve sig som en del af skolens fællesskab. Derfor har skolen en særlig indsats her. Denne er beskrevet senere i kvalitetsrapporten. Kort kan nævnes, at vi har ansat to AKTmedarbejdere/inklusionspædagoger og at vi i det daglige arbejde har stor fokus på inklusionsarbejdet. Et konkret resultat af indsatsen er, at Bøgeskovskolen kun har 5 elever i specialtilbud. På Bøgeskovskolen har vi formuleret nedenstående værdier for skolens pædagogiske arbejde mellem personale, børn og forældre. På Bøgeskovskolen udvikler vi mennesker. Hermed ønsker vi at signalere, at selvom det er vigtigt at kunne læse, skrive og regne, så er det mindst ligeså vigtigt at kunne samarbejde, præsentere, præstere og kunne begå sig blandt andre for Bøgeskovskolen er en del af livets skole, hvor man bliver dygtiggjort til det at være menneske, så man kan indgå i det komplicerede danske samfund som en aktiv samfundsborger. På Bøgeskovskolen gør vi vores arbejde godt og behandler hinanden ordentligt. Lederskab af læreprocesser Det betyder, at vi i højere grad er i stand til at se og udvikle børns styrkesider. Det betyder også, at vi som pædagogisk personale anerkender vores store betydning som ansvarlige voksne i forhold til børns udvikling og tager dette lederskab på os vi opfatter en voksen på Bøgeskovskolen som en leder af børns læreprocesser. Med baggrund i ovenstående værdigrundlag formulerer vi nedenstående mål for Bøgeskovskolen. At skolen skal være et godt sted for elever, forældre og ansatte. At der skal være tillid, tryghed, respekt og ansvarlighed. At faglig fordybelse kombineres med gode oplevelser. At det kreative og musiske indgår i undervisningen. At eleverne gennem selvstændighed og ansvarlighed for egen læring får tillid til egne muligheder. At eleverne forberedes til informationssamfundet. At være en dynamisk skole, der er åben for nye ideer, der giver mulighed for udvikling. Læs mere om Bøgeskovskolen på

6 Skolebestyrelsens årsberetning 2014 var et valg år. I den forbindelse har vi brugt tid på at gøre klar til skolebestyrelsesvalg. Som noget nyt, besluttede vi at lave en bod til skolefesten. Her gjorde vi reklame for bestyrelsen og komme i dialog med forældrene om, hvad det er man laver i en skolebestyrelse. Der blev udarbejdet diverse materialer til uddeling samt reklameret for valget på forældreintra. Det hele mundede ud i en næsten helt ny skolebestyrelse. Vi sagde farvel til: Formand Jesper Jacobsen, Gorm Halskov, Vibeke Andersen, Niels Juul. Og velkommen til: Ole Berg Christensen, Lone Jakobsen, Henny Nielsen og Søren Bechmann samt en ny lærerrepræsentant Annette Bredgaard. Vi har 5 suppleanter i skolebestyrelsen, da det var tæt på, at vi for første gang i mange år stod i den situation at der var 12 som stillede op til skolebestyrelsen, dette blev dog afgjort ved fredsvalg. Som de sidste år har vi haft en repræsentant fra skolebestyrelsen med på alle forældremøderne i starten af skoleåret. Dette gør vi for kort at fortælle om skolebestyrelsens arbejde samt komme tættere på forældrene. Vi har selvfølgelig også holdt fast ved de 2 årlige møder med forældrerødderne, her har vi en god dialog omkring forskellige emner, som er relevante for et godt forældresamarbejde. I efteråret tog vi f.eks. udgangspunkt i tilfredshedsundersøgelsen som Viborg Kommune har lavet blandt forældrene. Vi har efterfølgende nedsat et udvalg i bestyrelsen, som skal arbejde videre med dette emne. Vi vil arbejde for fortsat at have et godt og tæt samarbejde med alle forældrene, da vi mener det er en afgørende forudsætning for en god skole. Skolereformen har været et fast punkt på dagsordenen. Her er vi kommet med vores forslag til indholdet i fx understøttende undervisning, lektiehjælp, bevægelse i hverdagen. Vi vil løbende følge med i evalueringen af alt det nye skolereformen fører med sig, så både elever og lærere kan få så optimale en hverdag som mulig. Der skal her midt i alt det nye nævnes, at vi stadig har en kompetent ledelse og nogle dygtige, kompetente og engagerede lærere som vi er rigtig glade for. Der er blevet genforhandlet aftale med Tines køkken om levering af skolemad. Skolefesten er også blevet en fast tradition, her skal lyde en stor ros til udskolingseleverne, som er med til at gøre det til en god aften for de yngste. Samt tak for den store opbakning fra alle både elever og forældre. Den nye skolebestyrelse har sat sig et nyt mål, nemlig at få Bøgeskovskolen tydeligere på landkortet. I den forbindelse er der allerede sat forskellige aktiviteter i gang. Fx skal skolen deltage i Stafet for livet. Vi har også meldt skole til brug låget, her skal eleverne samle mælkelåg, som vi så får penge for. Disse penge skal bl.a. bruges til underholdning til skolefesten. På den måde lærer børnene både noget om genanvendelse af materialer samt at man må yde for at kunne nyde. Bøgeskovskolen er kommet på Facebook. I den anledning har vi nedsat et udvalg, som skal sørge for at I løbende kan følge med i hvad der sker på skolen i hverdagen samt arrangementer i fremtiden. Der har været dialogmøder i løbet af året. Her er der bl.a. blevet diskuteret ny skolestruktur i Viborg Kommune. I løbet af efteråret kom B & U udvalget med forslag til ændrede skoledistrikter og en anden måde at strukturere skolerne på. For Bøgeskovskolen ville det betyde, at der skulle oprettes en udskolingsskole for Egeskovskolen, Bøgeskovskolen og Rødkærsbro Skole på Bøgeskovskolen. Indskoling og mellemtrin på Bøgeskovskolen skulle flyttes til Egeskovskolen. Bestyrelsen kunne godt se fordele ved at samle udskolingen og dermed få større

7 elevvolumen og et stærkere fagligt miljø. At lave hele strukturen om, så eks. Bøgeskovskolen ikke længere er en fuld skole fra 1. til 9. klasse er ikke noget bestyrelsen bifalder. I stedet for at samle skoler i distriktet foreslog bestyrelserne på Egeskovskolen, Rødkærsbro Skole og Bøgeskovskolen, at man etablerede forpligtende fællesskaber skolerne imellem. Altså en fortsættelse og udbygning af en hidtidig praksis. Således er Rødkærsbro Skole nu med i samarbejdet om Ny Nordisk Skole. B & U udvalget valgte på baggrund af mange negative tilbagemeldinger fra skolerne at sætte processen i stå, gå to skridt tilbage og få formuleret en ny procesbeskrivelse. Rengøringsområdet har givet et turbulent år. Rengøringen blev udliciteret til Absolut Rengøring fra sommerferien På Bøgeskovskolen fortsatte de gamle medarbejdere i den gamle normering frem til februar Så blev der ansat nye medarbejdere og man begyndte at gøre rent efter den nye normering fra Absolut Rengøring. Det gav hurtigt problemer for Bøgeskovskolen med manglende rengøring og beskidte lokaler og fællesarealer. Skolen havde mange møder med Absolut Rengøring og i den sidste periode begyndte tingene at virke nogenlunde. Sidst på efteråret 2014 kastede Absolut Rengøring håndklædet i ringen og vi havde en månedstid, hvor vi købte rengøring udefra. Nu har ISS overtaget rengøringen frem til august, hvor rengøringen skal i nyt udbud. Der har siden ISS har overtaget rengøringen været ro på rengøringsfronten. Til sidst vil skolebestyrelsen gerne takke for samarbejdet med forældre, elever, ledelse og medarbejdere i årets løb vi ser frem til nye spændende udfordringer i det kommende år. På vegne af skolebestyrelsen Rikke Koudal Christensen Skolebestyrelsesformand

8

9 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Viborg Kommune % 83% Bøgeskovskolen % Kommentarer 74% Grøn markering Oktober 2014 Oktober 2014 Gul markering Oktober % 13% 20% 20% Oktober % 3% 6% 6% Rød markering Oktober 2014 Oktober 2014 Positive bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden 0% 0% 0% 0% En sammenligning af Bøgeskovskolens tal og gennemsnitstallene i Viborg Kommune viser at Bøgeskovskolens elever er mere udfordrede end gennemsnittet i Viborg Kommune. Det kommer ikke bag på os, hvorfor vi på Bøgeskovskolen har stadig fokus på hvordan vi kan støtte de udfordrede elever. Se nærmere om det i statusbeskrivelse af fokusområdet.

10 Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Bøgeskovskolen og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: Hvor glad er du for at gå i skole?

11 Kommentar I forhold til Viborg Kommunes samlede resultat, kan vi konstatere, at vi har en anderledes fordeling af elever med en positiv opfattelse af deres skolegang, mens vi har et procentpoint flere elever, som er kede af at gå i skole. Vi mener, at andelen af elever som enten er kede af det eller meget kede af det, er for stor. Vi vil iværksætte yderligere undersøgelser for at afdække resultaterne. Afdækning vil give os mulighed for bedre og mere effektfulde tiltag. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 90 fra Bøgeskovskolen.

12 Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. 30% 20% På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? Kommentarer Sammenligningen mellem Bøgeskovskolens og Viborg Kommunes resultat er umiddelbart overraskende. Generelt oplever vi på skolen en god dialog med forældre, der udtrykker tilfredshed med samarbejdet. Skolen er nysgerrig på besvarelserne og vil iværksætte internt udredningsarbejde. 10% 20% 21% 24% 0% 8% 10 Meget godt 6% % 6 5 8% 4 3% 3 2% 2 0% 1 Meget dårligt Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Bøgeskovskolen 6,5 Viborg Kommune 7,26

13 Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

14 Matematik Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

15 Status fokusområder 2014 Fokusområder 1: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund/udfordring: Bøgeskovskolen er en af projektskolerne og har gode erfaringer med projektet Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Udgangspunktet for målingen vil for Bøgeskovskolens vedkommende bliver resultatet af trivselsmålingen (trivselsskemaet anvendes) i september Antallet af gule og røde vil her blive samlet på et regneark og sammenholdt med resultatet af samme måling i september Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: For at nå de 2% fremgang er der fortsat fokus på TOPI og den tværfaglige model. Vore initiativer på elevtrivsel forventer vi ligeledes vil have en synergieffekt herpå og medvirke til at rykke elever mod grøn. Bøgeskovskolens egne initiativer: Bøgeskovskolen ser arbejdet med TOPI i en helhed med initiativer, der i forvejen er igangsat med LP-modellen. På Bøgeskovskolen taler vi om TOPI- LP-SMTTE-arbejdet, hvor tingene i samklang med den tværfaglige model udgør en helhed i det inklusionsfremmende arbejde. Bøgeskovskolen har i skoleåret igangsat TOPI på mellemtrinnet. I dette arbejde indgår også pædagogerne på fristedet. Ligesom vi, når vi implementerer i udskolingen vil inddrage pædagogerne i Huset. Bøgeskovskolen har i skoleåret 13/14 nedsat et inklusionsforum, der får til opgave at arbejde bredt med elevtrivsel på hele skolen. Inklusionsforum har repræsentanter fra alle afdelinger samt skoleledelsen og PPR. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Fra skoleåret 13/14 og frem mod 2015 arbejder vi med følgende initiativer: Forældreansvar, LP modellen, TOPI, storklasser i indskolingen, undervisningsdifferentiering, trivselsdage, Vejen mod det gode frikvarter, legeaftaler, Blå resursegruppe, konflikthåndtering, AKT, Lektiecafé og skolebestyrelsens og forældrerådenes initiativer for socialt samvær. I forholde til Lær i egen praksis sætter vi et læringsforløb i gang i samarbejde med PPR og VIA. Her vil der være fokus på vejledning og supervision direkte i forhold til praksis. Økonomi/ressourcer: Der afsættes resurser til blå resursegruppe, AKT indsats og pædagogers deltagelse i undervisningen. Der afsættes desuden tid til aktionslæringsforløb og der afsættes resurser til arbejdet med inklusionsforum Status på fokusområde 1 TOPI er implementeret på mellemtrinnet i samarbejde med fristedets pædagoger. I skoleåret 2013/2014 har mellemtrinnets lærere og fristedets pædagoger haft fælles møder om trivselsskemaer, opfølgning og handlinger. TOPI er igangsat i udskolingen og der er aftalt et uddannelsesforløb med VIA. Arbejdet med inklusionsforum har forløbet i skoleåret 2013/2014, men har fra skoleåret 2014/2015 ændret sig til et inklusionsteam med to fuldtids AKT medarbejdere, pædagoger og ledelsesrepræsentanter. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Beskrivelse af AKT funktionen ved Bøgeskovskolen i skoleåret 2014/15: Til skoleåret 14/15 fik vi mulighed for at styrke vores AKT funktion. Vi ansatte en fuldtids AKT lærer mere og har nu to medarbejdere på fuld tid til denne

16 opgave. Desuden har vi to pædagoger fra sfo tilknyttet AKT i et omfang, der svarer til ca. 14 timer om ugen. Disse fire personer udgør det, vi i daglig tale kalder Blå team eller inklusionsteamet på Bøgeskovskolen. Navnet stammer fra de første tiltag med AKT arbejde her på stedet for nu snart 5 år siden, hvor vi samlede en gruppe elever, i det vi dengang kaldte Blå gruppe. Blå gruppe eksisterer ikke mere, men et af vore klasselokaler hedder Blå og her er der mulighed for at samle en mindre gruppe elever periodisk, når AKT indsatsen indebærer tiltag, der ikke kan finde sted i eller lige omkring elevernes stamklasser. Der er stor ledelsesmæssig bevågenhed på Blå team. Hver uge er der en times møde, hvor sfo leder og afdelingsleder for årgang deltager. Her drøftes den igangværende AKT indsats, opfølgning og nye tiltag. Arbejdet med AKT foregår på flere forskellige stadier; Som forebyggelse, som akutindsats, som længere varende støtte eller som udviklingsarbejde i sparring med kollegaer. Arbejdet vil således både foregå i forhold til elever individuelt eller i grupper. En vigtig del af arbejdet er desuden sparring og vejledning i forhold til personalet. Baggrunden er observationer i klassen foretaget af AKTérne selv. Her bruges også filmoptagelser som udgangspunkt for sparring med personalet. Sparringen kan både tage udgangspunkt i klasseledelse og i relationer til eleverne. Forældremøder og individuelt forældresamarbejde kan i en periode overtages og gennemføres af AKT lærerne og ledelsen. Det betyder også her en hurtig indsats, fordi vi ikke nødvendigvis behøver at have klassens lærere med omkring mødebordet hver gang. Vi tager så i stedet korte statusmøder med aktørerne omkring en klasse. Her kan vi så også udveksle nødvendig information til hinanden. Alle initiativer er igangsat og der foretages løbende opfølgning på disse. Fra skoleåret 2014/2015 arbejder skolen ikke længere med storklasser. Erfaringerne med det tætte teamsamarbejde, som er blevet udviklet under arbejdet med storklasserne, er bibeholdt i det nye skoleår. Der arbejdes stadig med at udnytte mulighederne for holddeling optimalt. Indskolingen har gennemført et kontraktstyret supervisionsforløb med PPR med udgangspunkt i Lær i egen praksis. PPR har haft et kortere forløb i udskolingen med fokus på sammenhængen mellem egen praksis og LPmodellen. Bøgeskovskolen afsætter forsat resurser til arbejdet med TOPI og i inklusionsteamet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Det overordnede mål i arbejdet er hele tiden, at eleverne deltager mest muligt i det almene skolearbejde og i videst muligt omfang i stamklassen. I dette skoleår har vi haft gode erfaringer med en såkaldt All-in indsats, hvis der er mange problematikker på spil i en enkelt klasse. All-in betyder et intensivt og massivt AKT arbejde i en kortere periode. Her deltager ledelsen også direkte i AKT arbejdet. Det giver mulighed for meget tilstedeværelse i og lige omkring klassen. Det indebærer også et intensiveret forældresamarbejde.

17 Fokusområder 2: Forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet Baggrund/udfordring: Vi har en klar opfattelse af, at aktive forældre har en afgørende betydning for elevernes læring og trivsel. Dette er der sat særlig fokus på gennem arbejdet med handleplan for forældreansvar. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger. Status på fokusområde 2 Alle indsatser er igangsat og der arbejdes løbende med opfølgning. Skolebestyrelsen har gennemgået resultaterne fra måling af forældrenes oplevelse af skole hjem samarbjedet. Skolen igangsætter i samarbejde med skolebestyrelsen initiativer til at få en dybere forståelse af resultaterne. Det første initiativ som igangsættes er, at punktet diskuteres med alle forældrerådene til det fælles halvårlige møde mellem forældreråd og skolebestyrelse. Med afsæt heri vil skolen i skoleåret 2015 iværksætte yderligere tiltag for at hæve forældrenes generelle tilfredshed med skole hjem samarbejdet. Indsatser for at nå målet: Skolebestyrelsen inddrager forældrerådene i arbejdet med udmøntningen af handleplan for forældreansvar. Skolebestyrelsen holder i løbet af skoleåret to møder med forældrerådene. På første møde er det inklusion, handleplan for forældreansvar og hvordan man i forældregruppen kan agere hensigtsmæssigt der programsættes. Andet møde vil handle om forældrerådenes rolle og de aktiviteter, man kan/skal lave. Det påregnes, at der laves et katalog over gode aktiviteter. Ledelsen er med på forældremøder i indskolingen for at diskutere temaer fra handleplan for forældreansvar. Skolebestyrelsen deltager på første forældremøde i alle klasser. Her tages aktuelle temaer op. I dette skoleår er det temaer fra handleplanen for forældreansvar, der har prioritet. Der er stor fokus på overgangen fra dagtilbud til skole gennem TOPIinitiativer. Økonomi/ressourcer: Der er afsat nødvendige resurser til ovenstående initiativer. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

18 Fokusområder 3: Elevtrivslen i skolen Baggrund/udfordring: Elevtrivsel er en indlysende præmis for udvikling og læring. Derfor står arbejdet med elevtrivsel centralt i skolens arbejde. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Bøgeskovskolen har i skoleåret 13/14 nedsat et inklusionsforum, der får til opgave at arbejde bredt med elevtrivsel på hele skolen. Inklusionsforum har repræsentanter fra alle afdelinger samt skoleledelsen og PPR. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Fra skoleåret 13/14 og frem mod 2015 arbejder vi med følgende initiativer: Forældreansvar, LP modellen, TOPI, storklasser i indskolingen, undervisningsdifferentiering, trivselsdage, Vejen mod det gode frikvarter, legeaftaler, Blå resursegruppe, konflikthåndtering, AKT, Lektiecafé og skolebestyrelsens og forældrerådenes initiativer for socialt samvær. I forholde til Lær i egen praksis sætter vi et læringsforløb i gang i samarbejde med PPR og VIA. Her vil der være fokus på vejledning og supervision direkte i forhold til praksis. Økonomi/ressourcer: Der afsættes tid til aktionslæringsforløb. Der afsættes resurser til arbejdet med inklusionsforum Der afsættes resurser til blå resursegruppe, AKT indsats og pædagogers deltagelse i undervisningen. Status på fokusområde 3 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Vi ser arbejdet i inklusionsteamet (se beskrivelse under status på fokusområde 1 - TOPI) som det bærende i arbejdet med elevernes trivsel. Inklusionsteamet arbejder direkte med eleverne og indirekte gennem vejledning af lærere og pædagoger. Skolen arbejder i skoleåret 2014/2015 tæt sammen med en fremskudt socialrådgiver og PPR. Skolen oplever at have forholdsvis mange elever i udsatte positioner i relation til deres hjemlige forhold. Vi er nysgerrig på resultaterne og vil iværksætte yderligere undersøgelser for afdække resultaterne. Afdækning vil give os mulighed for bedre og mere effektfulde tiltag. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Skolebestyrelsen vil i skoleåret 13/14 afholde møder med forældrerådene, hvor temaer fra handleplan for forældreansvar være på dagsordenen.

19 Fokusområder 4: Faglig progression i læsning i de nationale tests Økonomi/ressourcer: Der er afsat nødvendige resurser til læsecenterets arbejde. Ophold på læsecenteret prioriteres. Baggrund/udfordring: Gennem de seneste år vi oplevet udsving i resultaterne ved læsetest. Vi har ønske om at hæve bundniveauet. Mål/effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Status på fokusområde 4 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Der sættes fokus på faglig ledelse i skoleåret 14/15. Dette gøres bl.a. ved at styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 3,96 % Under middel : 18,23 % Målinger for Bøgeskovskolen: Klart under middel : 1,09 % Under middel : 18,20 % Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Indsatser for at nå målet: Med udgangen af sidste skoleår blev skolens læsehandleplan færdiggjort. Heri beskrives læseindsatsen detaljeret for hvert trin indskoling, mellemtrin og udskoling. Heri er også detaljerede beskrivelser af indsatsen for faglærerne. Læsehandleplanen ligger på skolens hjemmeside. I samarbejde mellem læsevejlederne, læsekonsulent og specialvejlederne er der stor fokus på at følge op på handleplanens anvisninger. Ligeledes indgår læsecenterets tilbud i arbejdet. Bøgeskovskolen har de sidste 6 år arbejdet med læsebånd, hvor alle elever starter skoledagen med 20 minutters læsning. Sidste skoleår og dette skoleår er der fokus på faglig læsning.

20 Fokusområder 5: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund/udfordring: Skolens udfordring er, at ca. 30% af eleverne ligger under middel eller derunder i testresultaterne. Mål/effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 4,5 % Under middel : 17,05 % Målinger for Bøgeskovskolen: Klart under middel : 5,36 % Under middel : 24,02 % Indsatser for at nå målet: Der arbejdes med faglig læsning i henhold til læsehandleplanen. Der uddannes matematikvejleder. Der satses på nye matematiksystemer, der baserer sig på nyeste viden om god matematik indlæring. Lærere kommer på kursus i anvendelse af nye matematiksystemer. Bøgeskovskolen har de sidste 6 år arbejdet med læsebånd, hvor alle elever starter skoledagen med 20 minutters læsning. Sidste skoleår og dette skoleår er der fokus på faglig læsning. Dette ser vi som et element til at støtte læringen i matematik. Økonomi/ressourcer: Der er centralt afsat midler til uddannelse af matematikvejleder. Der afsættes midler til nye læremidler i matematik. Der afsættes midler til lærerkurser. Senere vil der afsættes midler til matematikvejlederens arbejde. Status på fokusområde 5 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Det skal bemærkes, at matematikvejlederen først i oktober/november 14 uddannes. Hendes virke kan derfor først ordentligt igangsættes herefter. Der sættes fokus på faglig ledelse i skoleåret 14/15. Dette gøres bl.a. ved at styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X