Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014

2 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres og pædagogers individuelle efteruddannelsesplan fungere som et redskab til at arbejde systematisk og strategisk med kompetenceudvikling af skoleledelsen og det pædagogisk personale på folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune både på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kompetencestrategien tager udgangspunkt i målene for folkeskolereformen og Rammer og retning for reformens udmøntning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den er blevet til i en proces, hvor skoleledere og pædagogisk personale har haft mulighed for at drøfte og komme med input til behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. En gruppe, bestående af skole- og SFO-ledere, har fungeret som sparringsgruppe i skriveprocessen. Kompetenceudviklingsplanen er et dynamisk dokument, der årligt tages op til evaluering og revidering. Arbejdet med kompetenceudviklingen af folkeskolernes personale skal ske gennem en løbende og systematisk proces, dels på den enkelte skole i samarbejdet mellem ledelse og pædagogisk personale, dels i samarbejdet mellem skoleledere og Fagsekretariat Undervisning. Strategien skal årligt revideres med henblik på, om den understøtter realiseringen af målene for reformen. 2

3 Mål for kompetenceudviklingen De langsigtede mål for kompetenceudviklingen af skoleledelser og det pædagogiske personale er givet i de tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes - blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale mål følges op af disse fire resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. 3

4 Temaer for kompetenceudviklingen Folkeskolereformen medfører et øget krav om målstyring af arbejdet på alle niveauer, Fagsekretariat Undervisning, skoleledelser og pædagogisk personale. Der er nye og ændrede vilkår i Forholdet mellem undervisning og læring. Forholdet mellem en aktivitetsstyringslogik og en målstyringslogik. Læreren og pædagogens funktion og opgave som læringsfacilitator. Ledelsesopgaven. Den understøttende undervisning. I Faaborg-Midtfyn Kommune har pædagogisk personale, skoleledelser og Fagsekretariat Undervisning i fællesskab identificeret følgende temaer, som er centrale i forhold til at nå reformens 2020-mål. Kompetenceudvikling i forhold til folkeskolens fag. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Ledelse. Vejledere. 4

5 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra lærerud-dannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse eller lignende. Målet indfases frem til 2020 med følgende måltal: : Løfte kompetencedækningen fra cirka 80 % i dag til et niveau på mindst 85 % i : Mindst 90 % - opgjort på kommuneniveau. 2020: 95 % af lærerne skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse eller lignende. Dette betyder, at Skoleledere og Fagsekretariat Undervisning i dialog med UC/UNI-C udarbejder en kortlægning af forholdet mellem medarbejdernes faglige kunnen og formelle kompetencer. Skoleledere i samarbejde med Fagsekretariat Undervisning lægger en central plan for, hvordan der arbejdes frem mod målet om 95 % undervisningskompetencedækning. Skolelederne sammen med hver enkelt medarbejder udarbejder en individuel efteruddannelsesplan med udgangspunkt i MUS og GRUS. De mindre skoler kan deles om faglærere for at nå målet om 95 % undervisningskompetencedækning. Tiltag Kortlægning ved hjælp af UNI-C i foråret På baggrund af kortlægningen udarbejdes der i efteråret 2014 en plan for, hvordan man vil nå målene for undervisningskompetencedækning. 1. januar 2015 har skolelederne udarbejdet individuelle efteruddannelsesplaner for det pædagogiske personale. 1. februar 2015 er der indgået aftale med UC erne om, hvilke efteruddannelseshold, der skal oprettes. 5

6 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Folkeskolereformen medfører et paradigmeskifte fra en aktivitetsstyringslogik til en målstyringslogik. Paradigmeskiftet betyder, at mål for undervisningen går fra at være beskrivende for, hvad eleverne skal undervises i, til hvad eleverne skal kunne. Indholdet af undervisningen anses som et middel til at nå målet - ikke som målet i sig selv. Dette betyder for lærerne, at de i endnu højere grad skal kunne reflektere valget af metoder i undervisningen. I Rammer og retning for folkeskolereformens udmøntning i Faaborg-Midtfyn Kommune lægges der stor vægt på, at skolerne har et højt ambitionsniveau, at der stilles høje, realistiske og positive forventninger til alle elever, og at skolen opstiller tydelige læringsmål samt har fokus på progression og dokumenterer denne. Dette betyder at Udvikling af det pædagogiske personales arbejde med at opstille tydelige læringsmål for elevernes læring skal være et centralt indsatsområde for de kommende skoleår. Teamsamarbejdet skal kvalificeres i forhold til fastsættelse af mål og evaluering af samme. Det pædagogiske personales kompetencer skal styrkes i forhold til klasseledelse. Tiltag Kompetenceudviklingsindsats: Aktionslæringsforløb om synlige læringsmål på folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune I Faaborg-Midtfyn Kommune har skoleledergruppen i fællesskab besluttet, at arbejdet med at opstille tydelige læringsmål for elevernes læring skal være et fælles indsatsområde i det kommende skoleår. Skoleledere og Fagsekretariatet Undervisning er i dialog med UCL om at udvikle et uddannelsesforløb for skoleledere, vejledere, andet pædagogisk personale og fagsekretariatets pædagogiske konsulenter. Forløbet skal designes som et aktionslæringsforløb, hvor det i første omgang er lederne og fagsekretariatets pædagogiske konsulenter, der uddannes i aktionslæring som metode til forandringsledelse. 6

7 Derefter skal det pædagogisk personale og vejledere på skolerne i samarbejde med ledere og fagsekretariat arbejde med centrale udfordringer i forhold til at sætte synlige læringsmål for undervisningen. Centrale områder for forløbet: Opstille og evaluere synlige læringsmål. Evaluere progression i elevernes læring. Feedback. Formidling af læringsmål til elever og forældre. Fokusområder for uddannelsesforløbet: Lederens rolle og opgaver i forhold til at udvikle arbejdet med læringsmål på skolen. Lederens samarbejde med vejledere og lærere om at udvikle arbejdet med læringsmål på skolen. Lærernes arbejde med at udvikle synlige læringsmål - individuelt og i fagteams. Fagsekretariatets understøttelse af ledernes og vejledernes arbejde med synlige læringsmål på skolerne. Projekt faglig læsning i fagene: Projektet fortsætter frem til august Lokal kompetenceudviklingskatalog for personaler i Faaborg-Midtfyn Kommune: Fagsekretariat Undervisning udarbejder på baggrund personaler og lederes ønsker lokalt kursuskatalog for

8 3. Ledelse Reformen stiller ændrede krav til skolernes ledelse. Ledelsens fokus skal i langt højere grad være pædagogisk ledelse og ledelse af pædagogiske læreprocesser. I Rammer og retning for reformens udmøntning i Faaborg-Midtfyn Kommune står der, at vi vil kendes på: At skoleledelse primært er pædagogisk ledelse, så ledelsen sammen med personalet løbende skaber bedre resultater for elevernes læring. Dette betyder at Kompetenceudviklingen af ledere skal tage udgangspunkt i pædagogiske ledelse, og i hvordan ledelsen fokuserer på pædagogisk udvikling og sparring på skolen. Der skal være fokus på udvikling af lederens kompetencer som faglige sparringspartnere. Tiltag Skolelederne uddannes i metoden aktionslæring i efteråret i forbindelse med kompetenceindsatsen om synlige læringsmål i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udvikling og igangsættelse af lederudviklingsforløb omkring pædagogisk ledelse/ ledelse af pædagogiske læreprocesser. 8

9 4. Vejledere Vejlederne får en helt central rolle i forhold til at realisere de nationale mål for folkeskolen. Der er igennem de sidste år uddannet læsevejledere, AKT-vejledere og IT-vejledere på alle skoler. I skoleåret er matematikvejlederuddannelsen i gang, og i skoleåret bliver der uddannet inklusionscoaches og læringscentervejledere på alle skoler. Vejlederne er teamet bag skolens læringscenter. Der vil fremover stadig være behov for at uddanne relevante vejledere på skolerne. Udfordringen for de kommende år vil være at få vejledernes kompetencer i spil i relation til ledelse og pædagogisk personale og i forhold til at nå de nationale mål for folkeskolen. Dette betyder, at Der skal udvikles en fælles strategiramme for vejledning på kommunalt niveau, således at alle vejledere, der uddannes fremover, vejleder ud fra samme forståelsesramme. Det skal afklares hvilke vejledere, der skal være på skolen, og hvordan man løbende uddanner nye vejledere. Samarbejdet mellem ledelse og vejledere skal prioriteres, og den enkelte skole skal udforme lokale rammer og mål for ledelse og det pædagogisk personales samarbejde med skolens vejledere. Tiltag Uddannelse af læringscentervejledere i skoleåret Uddannelse af inklusionscoaches i skoleåret Oktober/ november afklares det på et skoleledermøde hvilke vejledere, der skal uddannes i de kommende år. I løbet af efteråret udvikles der en kommunal ramme for vejledning. Skolerne udarbejder i foråret lokale rammer og mål for vejledning på den enkelte skole. 9

10 Effektiv kompetenceudvikling For at få det største udbytte af medarbejdernes kompetenceudvikling skal der fokuseres på det, der kommer før og det, der kommer efter kompetenceindsatsen. Der skal derfor opstilles tydelige mål for de forskellige indsatser og for, hvordan man i praksis skal kunne se effekten af kompetenceindsatsen. En vigtig faktor i effekten af kompetenceindsatser er medarbejdernes engagement og motivation. Dette betyder, at Der skal sættes tydelige mål for læringen på de forskellige kompetenceindsatser på kommunalt niveau. Skoleledelsen skal med afsæt i den løbende dialog med personalet om mål og resultater, f.eks. ved MU- og GRU-samtaler, udarbejde individuelle efteruddannelsesplaner for de enkelte medarbejdere. Lederen skal inddrage medarbejderne i de forskellige faser; beslutningsfasen, planlægningsfasen og implementeringsfasen af kompetenceindsatser, således at de er klar over, hvad de skal lære, hvorfor og hvad de efterfølgende forventes at kunne byde ind med på skolen. Der er mange former for kompetenceudvikling; der er også stor forskel på, hvad der virker. Der er evidens for, at praksisnær aktionslæring og kollegial sparring funderet på evidensbaseret viden har større virkning end andre former for kompetenceudvikling. Dette betyder, at følgende former for kompetenceudviklingsindsatser vil blive prioriteret: Praksisnære aktionslæringsforløb. Uddannelse fremfor kurser. Diplommoduler. Fælles kompetenceudvikling for lærere og ledere. 10

11 Evaluering af strategien Strategien skal være et dynamisk redskab, der årligt tages op til evaluering og revidering i samarbejde mellem skoleledergruppen og Fagsekretariat Undervisning. Strategien evalueres i forhold til de nationale mål for folkeskolen, måltallene for folkeskolen og status på de udvalgte temaer. Strategien skal revideres første gang januar