RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
|
|
|
- Gerda Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLEREFORM
2 RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret og aktiv skoledag Flere undervisningstimer -minimumsbestemmelser Nationale resultatmål -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. - Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapporter -ekstraordinær i 2014/15
3 RESSOURCER Ressource -lærernes undervisningstimetallet Ressourceplanlægningen skal ses i sammenhæng med skolens økonomi, elevtalsudvikling mv. Opgørelse af lærernes undervisningstimetal: Skolerne har indberettet planlagte ressourcer til Styrelsen for IT og Læring (STIL) AAK opgørelse af fagopdeltog understøttende undervisning for at sammenligne mellem skoleår Skolerne validerer de opgjorte uv-tal Konstatering af generel fejl i indberettede data til STIL, afklaring ved STIL / leverandør. Der er aktuelt skoler, der validerer uv-timetal Budgettekniske forudsætninger: 734 timer Aktuelt kommunalt uv-timetal: 724 timer Variation på skoler: timer
4 RESSOURCER KOMPETENCEUDVIKLING KOPRA Klasseledelse Understøttende undervisning Praktiklæreruddannelse Nye forenklede fælles mål Inkluderende fællesskaber KOPRA Ca. 215 lærere i skoleåret 2014/15 i fagene dansk, matematik og naturteknologi Ca. 450 lærere er tilmeld i skoleåret 2015/16 Fra skoleåret 2015/16 også fagene; biologi, geografi, fysik/kemi, engelsk og håndværk og design
5 KOMPETENCEDÆKNING AARHUS Trinmål: 85 % i % i % i 2020
6 KOMPETENCEDÆKNING PÅ SKOLENIVEAU Hvor er vi lige nu? Tilmelding 2. runde Fag Forventet Reelt tilmeldt Biologi 40 8 Dansk Dansk Engelsk Fysik og 20 4 kemi Geografi 60 8 Håndværk? 42 og design Mat Mat N/T 100 8
7 RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret og aktiv skoledag Flere undervisningstimer -minimumsbestemmelser Nationale resultatmål -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. - Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapporter -ekstraordinær i 2014/15
8 ORGANISERING Aarhusaftalen som overordnet ramme Muligheder for fleksibel planlægning Fagdage, lektionslængde, parallellagt undervisning, pausestruktur, Tværfagligt samarbejde omkring kerneopgaven
9 RAMMER FOR PLANLÆGNING Skolernes besvarelser viser: Stor variation f.eks. lektionslængder, periodelæsning, fagdage m.v. Stor opmærksomhed på gode lokale processer med fokus på samarbejdet om kerneopgaven Et fortsat behov for videndeling og inspiration
10 INSPIRATIONSMØDE 21. JANUAR Skoleledelse og tillidsrepræsentanter fra alle kommunens skoler Inspiration og tid til planlægning af skoleåret
11 Trivsel på skolerne
12 SOCIAL KAPITAL PÅ SKOLERNE Dimension Niveau i dag Udvikling siden 2013 Skoler 'Lodret' tillid og troværdighed 64-1 'Vandret' tillid og troværdighed 70-1 Retfærdighed 54-2 Lærer 'Lodret' tillid og troværdighed 61 1 'Vandret' tillid og troværdighed 70 0 Retfærdighed 51 0 Pædagog 'Lodret' tillid og troværdighed 63-2 Pædagogmedhjælper 'Vandret' tillid og troværdighed 69-1 Retfærdighed 54-2 'Lodret' tillid og troværdighed 62-9 'Vandret' tillid og troværdighed 68-6 Retfærdighed 54-8 TAP 'Lodret' tillid og troværdighed 69 0 'Vandret' tillid og troværdighed 70 1 Retfærdighed 63 1 Leder 'Lodret' tillid og troværdighed 79 0 'Vandret' tillid og troværdighed 74 0 Retfærdighed 70 0
13 SKOLERNES UDVIKLING I FORHOLD TIL 2013 En markant positiv eller negativ udvikling i forhold til 2013 siger ikke noget om skolens niveau i 2013, eller det niveau skolen placerer sig på i Dermed kan man godt placere sig højt samlet, men haft en mærkbar negativ udvikling og omvendt.
14 Sygefraværet på skoleområdet Forskel Januar 1,62 1,58-0,04 Februar 1,34 1,25-0,09 Marts 1,44 1,52 0,08 April 0,80* 1,20 0,40 Maj 1,17 1,22 0,05 Juni 1,07 1,12 0,05 Juli 0,55 0,77 0,22 August 0,85 1,10 0,25 September 1,39 1,62 0,23 Oktober 1,25 1,57 0,32 November 1,54 1,77 0,23 December 1,42 1,62 0,20 I alt (summeret uafh. af enkelte måneders afrunderinger) 14,49 16,37 1,88
15 VARIATION I SYGEFRAVÆRET PÅ SKOLEOMRÅDET
16 TRIVSEL OG SYGEFRAVÆR PÅ SKOLERNE Afdækning af behov og målsætninger for individuelle indsatser Tæt opfølgning via ledelseslinjen Understøttelse med fokus på ledelsesudvikling, social Understøttelse med fokus på ledelsesudvikling, social kapital, samarbejde indenfor Aarhusaftalens rammer
17 RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret og aktiv skoledag Flere undervisningstimer -minimumsbestemmelser Nationale resultatmål -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. - Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapporter -ekstraordinær i 2014/15
18 YDELSER MERE VARIERET OG AKTIV SKOLEDAG Den åbne skole Alle skoler har mindst én eller flere samarbejdspartnere Motion og bevægelse Indgår -udover i idræt-både i den fagopdelteundervisning og i den understøttende undervisning. Varetages typisk af både lærere og pædagoger, dog med en overvægt af lærere i udskolingen og pædagoger i indskolingen NYT SPØRGESKEMA OM CA. ET ÅR Lektiehjælp og faglig fordybelse På langt de fleste skoler deltager over halvdelen af eleverne i lektiehjælp og faglig fordybelse (46 skoler i indskolingen, 43 skoler på mellemtrin og 38 skoler i udskoling) På 31 skoler deltager over 90 % af indskolingseleverne På 14 skoler deltager over 90 % af udskolingseleverne
19 YDELSER Timetal - nye minimumsbestemmelser De indberettede timetal overholder for alle skolers vedkommende de minimumsbestemmelser, der er fastsat i lovgivningen. Dette gælder både timetallet til den fagopdelteundervisning og til de enkelte fag samt minimums- og maksimumskravene til skoleugens længde
20 RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret og aktiv skoledag Flere undervisningstimer -minimumsbestemmelser Nationale resultatmål -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. - Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapporter -ekstraordinær i 2014/15
21 EFFEKT TRE OVERORDNEDE MÅL FOR FOLKESKOLEN - RESULTATMÅLENE 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges.
22 EFFEKT FORHOLDET MELLEM NY SKALA OG NATIONALE RESULTATMÅL Ny kriteriebaseret skala Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år
23 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk, læsning:
24 Matematik:
25 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk, læsning:
26 Matematik:
27 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Dansk, læsning:
28 Matematik:
29 100,00% 90,00% Andel elever, der trives ELEVERNES TRIVSEL 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% Indskoling (0.-3. klasse) Mellemtrin (4.-6. klasse) 40,00% Udskoling ( klasse) 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% ,00% 90,00% 80,00% 70,00% Andel elever, der dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 20,00% Udskoling ( klasse)* 10,00% 0,00%
30 FOKUSOMRÅDER OVERHALINGSSPOR 2015 SUPER MOVERS Sommerskole (UVM forsøg) Målstyret undervisning og progression i læring Opfølgning på faglige resultater Digitale opfølgningsværktøjer Herunder de digitale elevplaner Handleplan for matematik Fokus på personlige og sociale kompetencer Forældre som ressource Tidlig indsats og sammenhæng 0-18 år Kvalitetsrapport Drengeakademi Prøve-booster
31 DET LEDELSESMÆSSIGE TILSYN OG OPFØLGNING I BØRN OG UNGE 3 formål: Kontrol sikre at tilbuddet lever op til gældende regler Kvalitetssikring sikre at tilbuddet lever op til mål for kvalitet Kvalitetsudvikling inspirere til udvikling af kvaliteten
32 DET LEDELSESMÆSSIGE TILSYN OG OPFØLGNING I BØRN OG UNGE Grundlag: Tillid til at ledelse og medarbejdere efterlever mål og regler Løbende sparring i ledelseslinjen Behandling af klager Løbende opfølgning på indikatorer, fx: økonomi, sygefravær Kvalitetsrapporter og -samtaler og LUP hvert andet år
33 SÆRLIGT I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERING AF SKOLEREFORMEN: Områdechef gennemgår indikatorer - med sparring fra fællesfunktionerne og indgår med udgangspunkt heri og ud fra sit kendskab til skolen en skriftlig aftale med skolens leder om mål for udvikling, indsats, og evt. behov for hjælp fra fællesfunktionerne i de tilfælde hvor udviklingen ikke er tilfredsstillende
34 TRANBJERGSKOLEN APV - SAMARBEJDE OG LEDELSE Egen udvikling Samme apv type Børn og Unge ledelseskvalitet Social støttefra overordnet Belønning i arbejdet Socialt fællesskab
35
36
Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Oplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
