Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
|
|
|
- Lars Laustsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
2 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
3 Resultatmålene 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges.
4 Omlægning af tilbagemeldingerne fra DNT - fra normbaseret til kriteriebaseret skala Normbaseret skala 1 En del under gennemsnittet 2 Under gennemsnittet 3 Gennemsnittet 4 Over gennemsnittet 5 En del over gennemsnittet Ny kriteriebaseret skala 1 Fremragende præstation 2 Rigtig god præstation 3 God præstation 4 Jævn præstation 5 Mangelfuld præstation 6 Ikke tilstrækkelig præstation Måler elevens relative dygtighed i forhold til en norm. Måler elevens dygtighed i forhold til faglige kriterier.
5 Forholdet mellem ny skala og nationale resultatmål Ny kriteriebaseret skala Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år
6 Hvilke nationale test baserer resultatmålene sig på? Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi Biologi Fysik/kemi X X X Dansk som andetsprog (X) (X)
7 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk, læsning:
8 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Matematik:
9 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk, læsning:
10 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Matematik:
11 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Dansk, læsning:
12 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Matematik:
13 Forsigtige konklusioner på baseline Generelt ligger vi godt og vel på niveau med landsgennemsnittet. Vi har et stykke vej til målsætning om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne (på nær dansk/læsning, 8. klasse). Vi scorer generelt lidt bedre resultater i dansk/læsning end i matematik. Vi har lidt flere af de allerdygtigste end landsgennemsnittet. Vi scorer generelt lidt bedre resultater på de ældre klassetrin end på de yngre. Der er generelt en tendens til en positiv progression set over de sidste tre år.
14 Fortrolighed Testresultater er fortrolige bortset fra resultater på landsplan (jf. folkeskolelovens 55b). Fortroligheden gælder også resultatmålene. Dvs. at der er tavshedspligt om oplysningerne. Videregivelse af oplysninger må ske, når det er berettiget som led i opgavevaretagelsen.
15 Husk gennemførelse af obligatoriske nationale test i foråret Testperiode fra 19. januar til 30. april 2015 Der er åbnet for booking i testsystemet
16 Ekstraordinær kvalitetsrapport Minimumsmodel Nulpunktsmåling ifht. folkeskolereformen Udtalelser fra skolebestyrelser fra 23/1 20/2.
17 Ekstraordinær kvalitetsrapport - Indhold: obligatoriske indikatorer Nationale resultatmål (i fortroligt bilag) Karaktergivning ved 9.-klasseprøverne Socioøkonomiske referencer Andel elever med karakteren 2 eller derover Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse: o a) Uddannelsesstatus 9 måneder efter 9. og 10. kl. for alle skoler under ét. o b) Overgang til ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. kl. o c) Overgang til ungdomsuddannelse 15 mdr. 9. kl. o d) Forventet fuldførelse af ungdomsuddannelse inden for 6 år. Status på målsætning om fuld kompetencedækning Status på målsætning om øget inklusionsgrad
18 Kompetencedækning - og opfølgning på mål
19 Nationale mål Fuld kompetencedækning % % %
20 Analyse på kompetencedækningen? Overblik / indsigt i flere niveauer Dialogredskab Udvikling Led i kompetenceplanlægningen Målopfølgning
21 Hvilke fag hvornår?
22 Kompetencedækning Aarhus 74,00% Kompetencedækning - alle fag 13/14 72,00% 70,00% 70,43% 72,32% 71,23% 72,20% 72,43% 72,70% 72,25% 68,00% 68,46% 66,00% 64,00% 62,00% 61,88% 60,00% 58,00% 56,00% Alle områder Grenåvej Øst Grenåvej Vest Randersvej Viborgvej Silkeborgvej Skanderborgvej Horsensvej Oddervej
23 Hvor langt er vi fra målene? Alle områder 0,0% Oddervej -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% Grenåvej Øst -25,0% Horsensvej -30,0% Grenåvej Vest mål -35,0% mål mål Skanderborgvej Randersvej Silkeborgvej Viborgvej
24 Et eksempel fra område Viborgvej Område Viborgvej: Alle skoler - alle fag 13/14 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0%
25 Kompetencedækning på skoleniveau
26 Kompetencedækning i Matematik 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 70,6% 67,9% 58,7% 58,7% 59,0% 49,8% 81,0% 89,1% 76,0% 71,1% 82,7% 77,0% 71,7% 70,5% 72,2% 70,1% 68,9% 51,5% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2012/ /14
27 Strategi Kompetenceudviklingsplanen hvilken vej går vi? Efteruddannelse Fagfordeling Nyansættelse Ny organisering i fagene
28 Hvor er vi lige nu? Tilmelding 2. runde Fag Forventet Reelt tilmeldt Biologi 40 8 Dansk Dansk Engelsk Fysik og kemi 20 4 Geografi 60 8 Håndværk og design? 42 Mat Mat N/T 100 8
29 KOPRA - KAS KAS Kompetenceafklaringssamtaler jan/feb. Tilmelding: Hvis nogen ikke har nået det endnu, kontakt VIA!
30 KOPRA - Kompetencemålsprøve Afvikling af prøve i N/T, dansk samt matematik 1-6 og Tilmelding til prøve hos Birgit først i april. Prøveformer som BEK i lærerudd. indhold tilpasset KOPRA-fag. Kompetencemålsprøver juni Særlig tilpasning i Skriftlige prøver ca. 1 uge før mundtlige
31 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN BØRN OG UNGE-UDVALGT HAR ØNSKET AT FØLGE IMPLEMENTERINGEN AF REFORMEN Spørgsmålene: Følge op på de væsentligste tiltag i reformen Give en præcis besvarelse af spørgeskemaer fra KL og UVM Fra Forhandlingsudvalget/Aarhus-aftalen. Skolernes egne kommentarer til fokus, udfordringer og understøttelse
32 DEN ÅBNE SKOLE HVILKE SAMARBEJDSPARTNERE HAR SKOLEN/PLANLÆGGER SKOLEN AT HAVE? ULF-TILBUDDENE Kendskabet til portalen om Den åbne skole herunder ULF-tilbuddene vurderes ikke at være særligt højt blandt lærerne
33 MOTION OG BEVÆGELSE HVEM VARETAGER TYPISK MOTION OG BEVÆGELSE?
34 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING HVEM VARETAGER TYPISK DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING?
35 HVAD ER DER FOKUS PÅ I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING?
36 I HVILKEN GRAD SAMARBEJDER LÆRERE OG PÆDAGOGER OM INDHOLDET I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING?
37 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE HVEM VARETAGER TYPISK LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE? HVOR STOR EN ANDEL AF ELEVERNE DELTAGER I LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE?
38 FOKUS Hvad har skolen fokus på lige nu i forhold til elementerne i folkeskolereformen?
39 UDFORDRINGER
40 BEHOV FOR UNDERSTØTTELSE
41 ANDRE EMNER Skolebestyrelser Lektier Udskolingslinjer Nedsættelse af undervisningstiden Praktiklæreruddannelsen NYT SPØRGESKEMA OM CA. ET ÅR
42 Rammeforsøg - ansøgning Aldersintegrerede klasser på mellemtrinet og i udskolingen Fælles ledelse af pæd. Læringscentre og de kommunale folkebiblioteker. Ansøgningsfrist 6. februar 2015
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
De nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Den kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
KOPRA informationsmøde for ledere
KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Forslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
