Bioethanol i et fossilfrit samfund

Transkript

1 Bioethanol i et fossilfrit samfund Semesterprojekt Udarbejdet af Niclas Højgaard Wandall, Mads Knorborg Pedersen og Kristoffer Wolsing Side 1 af 74

2 Side 2 af 74

3 Semester: 5 Projekt titel: Bioethanol i et fossilfrit samfund Projekt Periode: 4. September 18. december 2013 A.C. Meyers Vænge 15 Semestertema: Bæredygtige strategier for det åbne land Vejleder(e): Hovedvejleder: Michael Søgaard Jørgensen Gruppenummer: 3 Gruppemedlemmer: Kristoffer Heitmann Wolsing Mads Knorborg Pedersen Niclas Højgaard Wandall Antal kopier: Antal sider: I denne rapport har baggrundsanalysen ledt os frem til, at der sker en omstilling i Danmark mod et fossilfrit samfund. Denne omstilling kan ske via teknologiske fremskridt inden for bioenergi. Bioenergi kan omfatte flere produkter, men i dette projekt er fokus på bioethanol, som værende en eventuel løsning mod et fossilfrit samfund Baggrundsanalysen har derved ledt frem til en problemformulering der lyder således. Hvordan ser forskellige danske aktører bioethanol som hhv. problem og løsning i en omstilling til et fossilfrit energisamfund. Til at besvare denne, er arenakonceptet blevet brugt som ramme for en analyse og diskussion af forskellige danske aktørers holdninger til bioethanol. Hernæst er der blevet perspektiveret til to svenske aktører hvor svenske og danske strategier er blevet sammenlignet. Diskussionen viste flere kontroverser omkring bioethanol, som værende en løsning, særligt om, hvordan CO 2- udledning fra trafikforbrug skal håndteres samt, hvordan areal anvendelsen i det åbne land skal planlægges. Firecifret Side 3 af 74 upload kode:

4 Side 4 af 74

5 Forord Dette semesterprojekt er udarbejdet på 5. semester ved, 2013 og har fokus på emnet bioethanol, som en del af den energiplanlægning, der skal gøre Danmark 100% fossilfrit i år Opgaven omhandler nogle væsentlige aktører inden for bioethanol, som er med i denne igangværende omstilling, som Danmark befinder sig i. Formålet med opgaven er, at belyse og analysere de problemstillinger, der er i forbindelse med produktionen af bioethanol og dermed også omstillingen til fossilfrit samfund igennem arena konceptet. Vi ønsker at rette stor tak til Niels Henrik Ross- Petersen fra Holstebro kommune, Jesper Lund- Larsen fra 3F og Bente Hessellund Fra NOAH (også videnskabelig assistent på Aalborg universitet København), som alle har bidraget med nyttig viden og information gennem vores interviews. Derudover har alle været yderst behjælpelige med evt. ekstra materiale, både før og efter interviewsene, som alt sammen har været aktuelt til udarbejdelse af dette projekt. Endvidere en stor tak til Brian Vad Mathiesen, for gode råd og vejledningen i starten af projektet. Sidst men ikke mindst vil vi gerne rette en stor tak til vores hovedvejleder fra, Michael Søgaard Jørgensen, som har bistået os igennem hele processen. Side 5 af 74

6 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 7 Bioethanol generations bioethanol generations bioethanol 12 Produktion af bioethanol fra halm 13 Afrunding på bioethanol 13 Problemformulering 14 Begrebsliste 15 Bioenergi 16 Biomasse 16 Metode og teori 17 Metode 17 Teori 19 Arenakonceptet 19 Produktionskæden 20 Fravalgte teorier 22 Empirisk baggrund 23 Danske målsætninger og strategier 23 Arealanvendelsen i Danmark 27 Aktører i arenaen 28 NOAH 28 Holstebro kommune 30 Maabjerg Energy Concept 32 Novozymes 34 3F 36 DONG Energy 38 BioRefining Alliance 40 Diskussion af aktører 43 Arena som analytisk koncept 49 Perspektivering 49 Konklusion 55 Kildeliste 55 Interviews 62 Bilag 1 - Interview 3F, Jesper Lund Larsen 64 Bilag 2 - Resumé af interviewet med Bente Hessellund 68 Side 6 af 74

7 Bilag 3 - Resumé af interviewet med Niels Henrik Ross- Petersen 70 Indledning Nu til dags er en stor del af energien baseret på fossile brændstoffer. Store dele af energimarkedet er tilpasset fossile brændstoffer, via olie- og gaspipelines der går tværs over landegrænser, store skibe transporterer fossile brændstoffer over verdenshavene og store regionale og nationale opbevaringsfaciliteter til både olie, gas og elektricitetsproduktion findes over hele verden (Mathiesen, s. 1, 2013). Fossile brændsler giver nogle væsentlige miljømæssige udfordringer i form af CO2- udledning og samtidig findes de i en begrænset mængde. Det bliver derfor nødvendigt at se mod nye energiformer, der ikke slipper op såkaldte vedvarende energiformer. Det kan dog være et problem at skabe eller finde vedvarende energiformer. Et eksempel kunne være at kigge imod udnyttelsen af biomasse, der ved udnyttelse, kan laves til bioenergi. Bioenergi er ikke et nyt koncept. Mennesket har i mange tusind år brugt planter og dyr til at skabe energi og stadig bliver træ brugt mange steder i verden til bl.a. at tænde op for Side 7 af 74 Figur 1

8 et bål eller en pejs. Men som elektricitet og forbrændingsmotoren blev forbedret overtog disse det moderne energimarked (woodenergy.net.au, 2013). Der er kommet et større fokus på klimaet, global opvarmning, jordens fremtid og bæredygtighed og det er i flere lande blevet en vigtig del af den politiske agenda. Bioenergi ses derfor af flere, som en af løsningerne på disse problemer. Finland og Sverige viser at det er muligt at producere 70% af varmeenergien og 10-20% af elektriciteten fra bioenergi i form af biomasse fra træer. Træpiller bliver transporteret rundt i hele verden til brug som bioenergi og fx i Østrig bliver det bl.a. brugt som en del af lavenergibygninger til bedre isolation ( Ibid.) Et andet af produkterne, man får ved udnyttelsen af biomasse, er bioethanol. Det kan bl.a. bruges som brændstof til biler og andre transportformer. Det bliver produceret af majs, hvede, korn eller andre glukoseholdige afgrøder fra landbruget (climateminds.dk, 2013). I Brasilien produceres der bioethanol i sådan en skala, at det for over 60 mio. af befolkningen, er halvdelen af brændstoffet i deres biler, og mere end 4% af elektriciteten i landet bliver produceret ud fra sukkerrør. Side 8 af 74

9 Der findes internationale planer, udarbejdet af bl.a. FN og EU, om hvor meget af den samlede energi der skal komme fra biobrændstoffer. EU besluttede, at mindst 5,75% af benzinen i 2012 skulle være erstattet af biobrændsel (maabjergenergyconcept.dk, 2011). Der er dog også folk inden for rækkerne, der ikke mener at biobrændsel er optimalt. Olivier De Schutter, FNs særlige rapportør for retten til mad mener, at biobrændstoffer kan hindre eller forværre fødevareproduktionen. En øget produktion af bioenergiafgrøder, vil fratage areal fra de afgrøder, der bliver brugt til fødevareproduktion. Dette vil derfor gøre Figur 2 verdens mængde af fødevarer mindre og De Schutter mener det kan være farligt, at sætte potentielt uopnåelige mål for biobrændstof når fødevaremængden ikke er større (phys.org, 2012). Men alligevel er planerne for EU, at andelen af biobrændstof på energimarkedet skal være steget til 10% i 2020 og 25% i 2030 (maabjergenergyconcept.dk, 2011). Disse planer har Danmark også tilsluttet sig og, for visse planer, skal andelen af biobrændstof være helt op til 50-60% i 2050 (bio- controversies). I Danmark bruger man bl.a. biomasse udvundet af korn og hvede som erstatning for olie og kul i større kraftværker (woodenergy.net.au, 2013). Med disse målsætninger kommer der forskellige aktører, der hver har noget med udvikling og produktion af biobrændstof at gøre. Sådanne aktører skaber forskellige former for samarbejde og relationer mellem hinanden, hvor de i fællesskab prøver at tilpasse sig en mere bæredygtig udvikling (Jørgensen og Andersen 2012). Jørgensen og Andersen (2012) pointerer også nogle forskellige kontroverser, som de forskellige interesseorganisationer har. Blandt andet, hvordan man skal øge areal til produktion af biomasse, hvilken type af biomasse skal bruges og hvad er mest effektivt. Dertil kommer hele diskussionen med, hvor stort potentialet for bioenergi er i Danmark om vi skal importere biomasse fra andre lande til produktion af bioenergi. Den nuværende energiplan indikerer, at Danmark vil holde produktionen af Side 9 af 74

10 vedvarende energi fra biomasse på et niveau, hvor det kommer fra lokale produktioner, da andre nationer ligeledes satser på bioenergi og prisen derfor let ville kunne stige ved import (Jørgensen og Andersen, 2012) Altså ser vi, at der er et stort fokus på bioenergi og biobrændstoffer indenfor energisektoren i Danmark. I 70 erne lavede Danmark en officiel energiplan, der skulle danne grundlag for et skifte fra olie og kul over til mere vedvarende og billigere energiformer (Wittrup, S, 2013, Jørgensen & Andersen 2012). Og i 2050 skal det, som sagt, hovedsageligt, hvis ikke fuldkomment, være vedvarende energikilder, der skal drive den danske energi. Der er sat milepæle for omstillingen hen mod 2050, årene 2020, 2025 og 2030 er delmål for denne milepæl, hvor andelen af vedvarende energi skal være nået et vist punkt for hvert år. En af aspekterne her, er en omstilling til Low Carbon Society, hvor udledningen af kulstof skal mindskes. Dette sker som en samlet tilgang, hvor flere perspektiver i bæredygtighedstilgangen trækkes ind. Det er ikke nok at fokusere på en specifik ting eller et specifikt område. Low Carbon Society handler om dem, der vil gøre et ligeligt bidrag til den globale indsats for reduktion af drivhusgasser Ifølge Klima, Energi og Bygnings Ministeriet skal omstillingen til Low Carbon Society ske på en hensigtsmæssig måde, der gør, at samfundet kan overkomme det (energistrategi 2050, 2011). I processen med omstilling til Low Carbon Society er det meningen, at fordelene ved det endelig resultat, skal veje op for de eventuelle negative effekter sådan en omstilling måtte have (climate policy, 2013) Der er altså nogle forskellige problemstillinger knyttet til, hvilken strategi Danmark skal vælge mod et fossilfrit samfund. Eftersom, der er stort fokus på, at bioethanol kan medvirke som en af løsningerne, vil denne rapport se nærmere på de forskellige holdninger, aktørerne har dannet sig, ud fra deres forskellige baggrunde og relationer til emnet. Bioethanol Der er i hele verden et stort fokus på bioethanol som erstatning eller supplement til benzin, som de fleste biler kører på i dag. Bioethanol er et godt supplement, da det kan produceres CO2- neutralt. Den benzin, som vores biler kører på i dag, er lavet ud fra olie, der pumpes op Side 10 af 74

11 fra undergrunden. Når denne benzin forbrændes udskilles en masse CO2, der ellers aldrig ville have nået ud i atmosfæren. Derfor øges CO2- koncentrationen i atmosfæren og dette påvirker vores klima og vores jord. Bioethanol kan, som tidligere, nævnt produceres CO2- neutralt. Der er forskellige måder at producere bioethanol på, men grundlæggende for ethanol- produktionen er, at der benyttes afgrøder fra landbruget, som derefter omdannes til ethanol. Den ethanol, der dannes fra afgrøderne, udleder også CO2, når den forbrændes i en motor, men til forskel fra benzinen er den kuldioxid, der udskilles, oprindeligt bundet i planten via fotosyntese, når planten vokser. Forbrænding af bioethanol giver altså et CO2- udslip, men det er CO2 som oprindeligt fandtes i atmosfæren i forvejen (folkecenter, n.a.), og derfor kan man sige at bioethanol er CO2- neutralt. CO2- koncentrationen i atmosfæren vil derfor ikke stige med forbrænding af bioethanol, den leveres bare tilbage til atmosfæren. I dag kan man producere ethanol på mange forskellige måder. Når man snakker om produktion af bioethanol til transportsektoren, er der især to metoder der er fokus på. Man benævner de to metoder: 1. og 2. generation af bioethanol. 1. generations bioethanol 1. generations biobrændstof bliver fremstillet af afgrøder, der indeholder meget sukker og stivelse. Det kan for eksempel være: Sukkerroer eller sukkerrør Majs (kolber og stok) Hvede Korn Solsikke (biobrændstof,2013) Fremstillingsmetoden er velkendt fra alkoholproduktionen, hvor gær omdanner sukker til ethanol - eller som vi kender det: alkohol. 1. generation produceres således på basis af landbrugsprodukter, der også ville kunne forarbejdes til fødevarer, og kan virke som konkurrence til fødevareproduktionen, hvilket kan være en ulempe især i fattige landbrugslande (ibid). Dette så vi i forbindelse med det Side 11 af 74

12 store boom i produktionen af 1. Generations bioethanol i USA, hvor landmændenes manglende produktion af fødevarer fik katastrofale konsekvenser andre steder i verden (ibid). Disse konsekvenser er bl.a. det der kortlægges vha. ILUC generations bioethanol 2. generations bioethanol skiller sig ud fra 1. Generation ved, at det laves på affaldsprodukter/restprodukter, så det dermed ikke går ud over f.eks. fødevareproduktion. 2. Generations bioethanol bliver mest lavet på: - Korn - Majsstokke /majskolber - Træflis - Husholdningsaffald - Industriaffald - (Biobrændstof, 2013) (Biobrændstof.com,2013) I tilfældet ved Maabjerg Energy Concept (MEC), vil den typiske produktion ske på halm fra lokale landmænd. Halm består af lignocellulose. Lignocellulose er en betegnelse for cellulose, hemicellulose og lignin og det udgør % af alle planter. Forholdet mellem cellulose, hemicellulose og lignin varierer dog fra plante til plante. Cellulose udgør % af halm og er også en glukose- polymer som stivelse.(information, 2012) Cellulose har glukosemolekyler sat sammen i en anden type kemiske bindinger end stivelse, hvilket gør det utroligt svært at få frigivet glukosen så den kan omdannes til ethanol. Det er Novozymes enzymer der skal skille cellulosen fra halmen. Det har været oppe til debat, om enzymerne udskiller tilstrækkelige mængder af cellulose. De nyeste enzymer fra Novozymes frigør både C6 og C5 fra halmen (ingeniøren, 2013) 1 ILUC (indirect land use changes) er resultater af handlinger der gør, at carbon emissionen stiger pga. ændringer i landskabet. Fx bliver regnskoven fældet fordi der er en øget efterspørgsmål efter biomasse til produktion af bioethanol. Derudover omhandler ILUC også ændringer i fødevarepriser, biodiversitet, vand kvalitet og flere andre områder. Side 12 af 74

13 Produktion af bioethanol fra halm Halmen kommer ind fra landmændene og bliver derefter snittet og varmebehandlet, dvs., at halmen koges. Efter kogning presses halmsuppen mod en vandstrøm, der herved vil slide på halmen og ødelægge strå- strukturen, så det bliver lettere, for de førnævnte enzymer fra Nozozymes, at frigøre sukkeret, så det bliver muligt for gæren at gøre sit arbejde senere i gæringsprocessen. Da enzymerne modsat tidligere nu frigiver både C5 og C6 fra halmen, øges den samlede mængde af bioethanol ved slutproduktet. Efter en gæring bliver væsken ført i store tanke, hvor der foretages en traditionel destillering. Dette kræver dog store mængder vand. Når denne proces er færdig er bioethanolen klar til salg. Afrunding på bioethanol Dette Dilemma er langtfra det eneste i klimadebatten, men det er dog det der tydligst. Biobrændsel og biobrændstof er biologisk materiale såsom majs, raps, hvede og sukkerrør, der omdannes til energi - typisk i form af opvarmning, elektricitet eller erstatning for benzin og diesel. Fordelen er, at biobrændsel som udgangspunkt er CO2- neutralt, fordi den kuldioxid, der frigives ved afbrændingen, oprindeligt er trukket ud af atmosfæren gennem planternes fotosyntese (Stenkjær,2008). Derfor har landmænd, især i USA, fået massiv støtte de senere år, til at lægge deres produktion om, i bestræbelserne på at begrænse CO2- udledningen. Og derfor er det EU- Kommissionens erklærede mål, at biobrændsel i 2020 skal udgøre 10 procent af energiforbruget i hele EU s transportsektor. (eu- oplysningen.dk, 2012) Side 13 af 74

14 Figur Figur Jørgensen & Andersen 2012 Men der er en række problemer forbundet med den nye teknologi, mener nødhjælpsorganisationerne og også et flertal af bioforskerne. Særligt i Mellemamerika, har den hastigt stigende brug af afgrøder til biobrændsel sendt fødevarepriserne på himmelflugt, og resten af verden mærkede i 2008 også markante stigninger. Hvor meget stigningerne hænger direkte sammen med udviklingen af biobrændsel, er der uenighed om, men ifølge Den Internationale Valutafond, er det op til 60 procent. En analyse fra Verdensbankens førende landbrugsøkonom, Donald Mitchell, siger endda helt op til 75 procent. Under alle omstændigheder var konsekvenserne af prisstigningerne voldsomme for de dengang 800 millioner mennesker, der levede i sult eller underernæring. På blot et år steg tallet til 900 millioner mennesker (Climateminds, 2013). Dette er er dog langt fra det eneste problem, da stigende fødevarepriser ikke er det eneste problem. Fattige bønder i u- lande mister flere steder i verden deres jord pga. Af stigende produktion af afgrøder til bioethanol og bønderne for så jord af ringere kvalitet stillet til rådighed, som kompensation. Problemformulering Baggrundsanalysen pointerer, at der sker en omstilling i Danmark der sigter mod et mere bæredygtigt og fossilfrit samfund. Dette er meget komplekst og medfører sig mange kontroverser. Staten ser bioenergi som en mulighed mod denne omstilling (Jørgensen & Andersen 2012).Der er forskellige tilgange og strategier for, hvordan målsætningen, om fossilfrit samfund i 2050 skal opnås, men både Jørgensen & Andersen (2012) og Jørgensen, U. (2012) som det også bliver gået mere i dybden med senere pointerer, at omstilling sker Side 14 af 74

15 som en løbende proces (Oversat: in- the- making), hvor forskellige aktører kommer til enighed om nogle alternativer. Et af de produkter er bioethanol. Det ville være yderst interessant, at betragte omstillingen gennem de mange aktører, der forholder sig til netop dette alternativ, og se dem som aktører inden for en arena. Dette leder os frem til en problemformulering: Hvordan ser forskellige danske aktører bioethanol som hhv. problem og løsning i en omstilling til et fossilfrit energisamfund. For at svare på denne, vil der være relevans i, at opstille nogle underproblemstillinger, der har rod i det overordnede problem. Altså, nogle underproblemer og analyser der kan være med til, at belyse essentielle elementer til, at besvare hovedproblemet. 1. Identifikation af aktører og deres strategi i forhold til bioethanol. 2. Hvordan ser svenske aktører på bioethanol? 3. Er arena- konceptet en optimal løsning for at betragte omstillingen? Den første er, som det ses, ikke et spørgsmål men mere en analyse af, hvordan de forskellige aktørers holdninger er til bioethanol og, hvordan de danner en strategi ud fra disse holdninger. Hertil, hvordan denne omstilling finder sted in- the- making gennem tilpasninger i areanen mellem aktørerne. Herefter bliver det sat i forhold til, hvordan både en svensk aktør, der også opererer i Danmark, og en svensk aktør i Sverige forholder sig til emnet. Til sidst vil der komme en kort vurdering af, om denne arenatilgang har været en optimal løsning og om det har været let at arbejde ud fra dette koncept. Begrebsliste For at have en forståelse for, hvad der bliver gennemgået i denne rapport er der nogle begreber der skal gøres rede for, så der skabes en fælles konsensus for, hvad der menes med netop dette ordvalg, der bliver brugt. Det følgende afsnit skal derfor være med til at undgå eventuelle misforståelser. Side 15 af 74

16 Bioenergi Biologisk energi, den energi, som er indeholdt i biologisk materiale som fx træ, og som kan frigøres ved bl.a. afbrænding. De fossile brændsler kul, olie og naturgas er biologiske energikilder, men normalt bruges udtrykket bioenergi kun om energi fra "nyt" biologisk materiale. Det regnes som vedvarende energi på linje med fx solenergi(wwf, 2013). Den vigtigste resurse er træ, evt. dyrket til formålet som energiskov, derefter andre landplanter (evt. som energiafgrøder), vandplanter og organisk affald, fx gødning(wwf, 2013). Det hævdes, at bioenergi ikke bidrager med ekstra kuldioxid til forøgelse af drivhuseffekten og, at det dermed er CO2- neutralt, idet den samme mængde kuldioxid, som frigives, forinden er bundet af planterne. Imidlertid har man så ikke medregnet den energi, der bruges ved bl.a. transport, brændstofproduktion og dyrkning. I dette projekt vil bioethanol også være tænkt som en del af bioenergi, selvom det på sin vis ikke er det samme, men blot er to produkter der begge udvindes af biomasse. Biomasse Biomasse er en fælles betegnelse, for al det organiske stof, der dannes ved planternes fotosyntese med solen som energikilde Biomasse i form af træ, var menneskets oprindelige energikilde til lys, varme og madlavning, og biomasse er stadig den mest betydningsfulde form for vedvarende energi. Det globale forbrug af biomasse til energiformål skønnes at være ca PJ/år. Det svarer til omkring 12% af det samlede globale energiforbrug eller ca. 80% af den globale forsyning med vedvarende energi, idet vandkraft leverer ca PJ/år, mens andre former for vedvarende energi foreløbig kun når op på PJ/år tilsammen. I Danmark udgør biomasse indtil videre omkring 70% af forbruget af vedvarende energi. Hovedparten er halm, træ og bionedbrydeligt affald, mens biogas giver et mindre bidrag. Forbruget af biomasseressourcer til energiproduktion er 4- doblet i perioden 1980 til Import af udenlandsk træ udgør en stigende andel af forbruget(energistyrelsen, 2013). Side 16 af 74

17 Metode og teori Dette afsnit vil blive brugt til at forklare, hvilke teorier og metoder, der har været mest relevante at benytte til dette projekt. Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvilke metoder og fremgangsmåder der har dannet baggrund for besvarelse af problemformuleringen. Hertil reflekteres der over hvilke til- og fravalg, der er gjort i projektet. Problemanalysen skaber en kort skitsering af omstillingen til et low carbon society, samt hvilke kontroverser det fører med sig, altså nogle dertilhørende problemstillinger, hvilket leder os ned til en problemformulering. Da det er meget faktuelle og beskrivende data, der er blevet brugt, er denne empiri fundet via relevante hjemmesider og rapporter, der berører emnet. Denne metode må vurderes, at være fyldestgørende til at give den rigtige forståelse og nødvendige baggrundsviden. For at kunne svare på problemformuleringen er det relevant, at lave en analyse af arenakonceptet, som bliver beskrevet i det følgene teoriafsnit. Arenabegrebet er både en teori men bliver også brugt som metode for, at udforme rapporten da det er ud fra et arenakoncept, at de forskellige aktører bliver betragtet. Empiri til at udforme arenaafsnittet er fundet ud fra forskellige artikler, der fokuserer på konceptet fra forskellige vinkler og derfor giver en fyldestgørende forståelse for konceptet. For at få det optimale ud af arenakonceptet, er det blevet vurderet at finde den tilstrækkelige empiri gennem interviews. Først er der blevet foretaget en brainstorming for, at finde forskellige interessante aktører. Dernæst blev det vurderet, at for at give det største indblik i hvordan arenakonceptet fungerer, skulle der vælges aktører, der har forskellige holdninger og relationer til det givne emne. Herefter er der foretaget kontakt til disse med en henblik på, at udarbejde et interview velvidende om at mange af disse aktører er travle folk og der derfor ingen sikkerhed er, for at der kommer et svar retur. Det lykkedes dog at få kontakt til tre forskellige aktører; NOAH, Holstebro Kommune og 3F. Det havde været mest optimalt, at have Side 17 af 74

18 foretaget et interview med hver af de valgte aktører, da det åbner for en mere dybdegående analyse af deres holdninger. Det havde også kunne have givet os en mere styrende rolle, da vi kunne have fået et mere præciseret udkom, og dermed udarbejdet en bedre analyse til at besvare problemformuleringen. Men det har desværre været nødvendigt, at nøjes med empiri ud fra de resterende aktørers hjemmesider. Interviewsene er udført semistrukturerede, da det giver en mere specifik viden. Dette gjorde vi for at sikre, at det foregik under åbne rammer. Der var på forhånd opsat nogle spørgsmål ud fra vores problemstillinger, der styrede interviewet i retning af vores tematikker for, at sikre at vi fik den nødvendige viden. Det første interview var med Jesper Lund- Larsen fra 3F, der sidder som ansat i miljø og arbejdspolitisk afdeling og er hæftet ved 6 andre grupper, bl.a. den grønne gruppe. I den gruppe arbejder han med behandling af kemikalier. Derudover sidder han i en styregruppe i Sønderborg der arbejder med grønne jobs hvor de kan findes og hvad der kan karakteriseres som et grønt job. Det andet interview var med Bente Hessellund Andersen fra NOAH, som både er ansat som videnskabelig assistent ved institut for planlægning på, og derudover også er aktiv for NOAH Friends of the earth Denmark, især indenfor emnegruppen NOAH Landbrug & fødevarer. Det tredje interview var med Niels Henrik Ross- Petersen, der er uddannet byplanarkitekt og sidder i planafdelingen for teknik og miljø i Holstebro Kommune. Her arbejder han primært med at biddrage til kommuneplanen og udarbejdelse af kommuneplantillægget. Udover forskellige aktører, der skulle have en rolle i vores arena i analysen, havde det været relevant at snakke med nogle af de svenske virksomheder; SEKAB og Vattenfall, til diskussionen. Det havde tillagt yderligere kvalitativ værdi til rapporten ved, at få en mere dybdegående og personlig viden fra en relevant ansat i hver af virksomhederne. Det havde givet en større saglig baggrund til vores diskussion, at snakke personligt med dem fremfor, at finde empiri på svenske hjemmesider og lave vores egen fortolkning af deres holdninger. Det vurderedes dog til at være en for tidskrævende proces, og der blev derfor lagt mere vægt på, at anskaffe interviews med danske aktører. Side 18 af 74

19 Teori Det vil her blive beskrevet, hvilke teorier der er blevet anvendt i rapporten og dermed ligger til grund for de forskellige analyser. Hertil, hvorfor netop disse teorier er valgt og er de mest effektive til, at udarbejde denne rapport. Arenakonceptet er blevet brugt som hovedelement og danner derfor rammerne for rapporten. Dertil er der blevet udnyttet tre forskellige teorier, der alle berører det overordnede emne og har derfor stor relevans for aktørerne i arenaen. Arenakonceptet Arenabegrebet er et koncept, der skal ses som en modsætning til 3- lags- modellen, eller multi- level- perspektive (MLP) som den også kaldes, er et værktøj til at beskrive og analysere overgangsprocesser, eller omstillingsprocesser, for et eksisterende system, hen i mod et andet(jørgensen 2012, Jørgensen & Andersen 2012). Med overgang menes der at, der er en ændring i et givent system, med en formodning om, at systemet forbedres. Ordet arena skal forstås som en form for fiktiv spillebane for aktører, der indbyrdes søger stabilitet og ændringer (Jørgensen 2012, Jørgensen & Andersen 2012). Det bliver altså skabt nye overgange i sammenspillet og relationerne mellem de forskellige aktører. Hvor MLP ens outset er mere strukturel igennem forskellige institutioner og teknologier, er arenakonceptets tilgang, igennem sammensætninger af aktører og deres sammenspil, hvori der sker en meningsskabelse (oversat: sense- making) som en del af disse omstillingsprocesser (ibid.). Aktørerne i en arena behøver ikke kun være mennesker, men er et heterogent felt af enheder der inkluderer teknologier, institutioner, visioner og praksisser (Jørgensen & Andersen 2012). Aktørerne skaber igennem tilpasningsprocesser nogle såkaldte aktørverdener, hvori rammerne for arenaen bliver defineret, samt hvilket fokus arenaen har. Hertil kommer, hvordan grænserne til andre arenaer ses (ibid.). Arenaens grænser og rammer er i en konstant udviklende proces, hvor forskellige aktører søger mod en stabilisering, transformering eller en destabilisering alt efter deres relation til systemet (ibid.). Under disse, tidligere nævnte, meningsskabelser reflekterer aktørerne over allerede eksisterende konfigurationer (ibid.). Det er her, der let kan opstå diskussioner, da de forskellige aktører ofte har forskellige fortolkninger og synspunkter alt efter deres relation til systemet. Disse forskellige synspunkter giver derfor forskellige strategier og aktiviteter til at opnå en bæredygtig stabilitet i systemet (Jørgensen 2012). Side 19 af 74

20 Arenakonceptet er altså et analytisk instrument, der fremhæver, hvilke forskelle og ligheder der er hos de forskellige aktørers holdninger til, hvordan de mener en mere bæredygtig udvikling kan opnås. Det må vurderes, at være et oplagt koncept at tage i brug når der skal diskuteres, om bioethanol er den rigtige vej frem, mod en mere bæredygtig udvikling. Der er derfor i denne opgave, opstillet en arena, hvori de forskellige aktørverdener bliver illustreret. Det vil blive belyst, hvorvidt og hvordan de forskellige aktører kan finde relationer og fælles forståelser, samt hvordan de interagerer med hinanden. Det vil dermed ende ud i en vurdering af, hvordan en sådan arena kan være behjælpelig til, at opnå større bæredygtighed ud fra aktørverdenen i den givne arena. Denne teori er derfor med som et styrende værktøj for rapporten til, for det første, at give et godt indblik i de forskellige holdninger og strategier, der kommer til udtryk ved dette emne og, for det andet, at være med til at skabe en rød tråd igennem rapporten. Dette gør rapporten mere lettilgængelig, forståelig og giver i sidste ende et bedre produkt. Produktionskæden Dette er en anden analytisk tilgang, der er blevet brugt. Produktionskæden er en essentiel betragtning indenfor diskussion omkring, hvilken strategi der er den rigtige mod en mere bæredygtig udvikling. Den bygger på livscyklussen fra vugge til grav for de givne ressourcer. Det vil altså være en af hovedpunkterne, for forskellige aktører da, der er forskellige synspunkter på om ressourcerne, der skal bruges til fremstilling af bioethanol, sker på en bæredygtig baggrund. Denne teori vil derfor være yderst værdigivende og supplerende til rapportens kvalitet og vil virke som ramme for interaktion mellem aktørerne i areanen. Produktkæden er et begreb der handler om sammenspillet mellem leverandører og kunder. De laver tilsammen den proces der forefinder helt fra når de rå materialer udvindes til det affald der kommer fra produktet. Produktkæden er et redskab til at styre det miljømæssige aspekt i hele cyklussen fra produktion til forbrug (Jørgensen & Forman 2009). Det arbejder ud fra et fokus på, at de indsatser, der bliver gjort indenfor miljø i en produktkæde, er udformet ud fra hvilke værdier og normer man har i de medvirkende firmaer, der er i produktionskæden. Samtidig er der også et pres fra regeringens side, i form af forskellige regulativer på området (Ibid.). I disse produktkæder er der nogle centrale begreber, som Side 20 af 74