Målbeskrivelse nr. 5: Pengestrømsopgørelsen

Transkript

1 HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 5: Pengestrømsopgørelsen Valdemar Nygaard

2 TEMA: PENGESTRØMSOPGØRELSER Du skal kunne redegøre for: - Pengestrømsopgørelsers formål - Pengestrømsopgørelsers indhold og struktur - Sammenhængen mellem rentabilitet, vækst og pengestrømme - Sammenhængen mellem produkters livscyklus og cash-flow - Forskellige opstillingsmodeller/-metoder Stikord: - de 4 formål - sandsynligheden for tab - pengestrømsopgørelsens struktur - den direkte metode - den indirekte metode - beholdningsforskydningsmodellen - afstemningsmodellen - betalingsstrømsmodellen - IAS 7 (revised 1992) - produkters livscyklus - Rvl nr. 11

3 Indledende bemærkninger: Målbeskrivelsen tager udgangspunkt i kapitel 5 i lærebogen, men henviser også til RVL nr. 11: Pengestrømsopgørelsen, der er fremkommet i maj 1996 med ikrafttræden fra 1. juli Kapitel 6 behandler følgende hovedområder: * Pengestrømsopgørelsers formål * Pengestrømsopgørelsers indhold og struktur * Sammenhæng mellem rentabilitet, vækst og pengestrømme * Relationen mellem produkters livscyklus og cash flow * Forskellige opstillingsmodeller/-metoder Pengestrømsopgørelsens formål: Pengestrømsopgørelsen viser: En virksomheds værditilvækst, når den realiseres i pengestrømme over en eller flere perioder Resultatopgørelsen viser: En virksomheds værditilvækst, når den skabes På lang sigt vil det akkumulerede overskud og nettopengestømme nærme sig hinanden. Pengestrømopgørelsen anvendelse: Eksterne analytikere anvender pengestrømsopgørelsen til bl.a.: * Vurdering af indtjeningens kvalitet - Jo kortere tid, der er mellem overskudskonstatering og pengestrøm, desto mindre er overskuddet baceret på kalkulatoriske poster og regnskabet tillægges en højere kvalitet i virksomhedsanalysen - * Prissætning af virksomheder * Vurdering af likviditetsrisiko - Vedrører virksomhedens betalingsevne på kort sigt-

4 * Vurdering af tabsrisiko - Vedrører den langsigtede risiko for betalingsstandsning - - Virksomhedens samlede risiko kan udtrykkes således: Going concernrisikoen x ophørsrisikoen (se figur 5.1.) Hvis en af faktorerne = 0; er der ingen risiko * Vurdering af finansiel fleksibilitet * Supplerende formål: - Se eksempler i lærebogen side Pengestrømsopgørelsens indhold og struktur: Pengestrømsopgørelserne har i de sidste ca. 10 år afløst finansieringsanalyserne, der beskriver virksomhedens investering, finansiering og ændring i arbejdskapital, hvoraf likvider er en delmængde. Finansieringsanalyserne beskriver ikke direkte virksomhedens betalingsevne, som i stigende grad er blevet aktuel. Pengestrømsopgørelserne beskriver pengestrømme fra drift, investering og finansiering. Struktur/modeller: Der er 2 forskellige hovedstrukturer: * Den direkte metode * Den indirekte metode Se de forskellige modeltyper i lærebogen i figur 5.2 på side 128, i appendiks 5A på siderne og i regnskabsvejledning 11 i Revisorhåndbogen. Den direkte metode er den teoretisk mest korrekte, men den indirekte er den mest praktiske og derfor den oftest anvendte metode. Der er flere modeller/opstillingsformer, især for den indirekte struktur: Beholdningsforskydningsmodellen Afstemningsmodellen Rvl 11 modellerne med 2 forskellige udgangspunkter i resultatopgørelsen (se modellerne i bilaget). Der er stor overensstemmelse mellem modellerne, idet de 2 modeller fra Rvl 11 stort set er idendiske med beholdningsforskydnings- og afstemningsmodellen.

5 Efter fremkomsten af RVL 11 må det forventes, at dennes modeltyper fremover vil blive standard. Sammenhængen mellem rentabilitet, vækst og betalingsstrømme: Der kan ikke gives generelle retningslinier for, hvordan et tilfredsstillende cash-flow fra drift, investering og finansiering bør se ud. Det er op til analytikerne i hvert enkelt tilfælde at analysere de underliggende faktorer og vurdere, om udviklingen i cash-flow mønsteret er tilfredsstillende i relation til rentabilitet og risiko og til mulighederne for at minimere kapitalbehovet ved en given aktivitet. Summeopgave: Er det godt eller dårligt, at Frit cash-flow: kan defineres som: Kapitalbindingen stiger/falder i: Varedebitorer Varelager Varekreditorer m.v. Anlægsinvesteringer m.v. Nettopengestrøm fra driften - investeringer anvendes ofte til værdiansættelse af af virksomheder og aktier. Se figurerne 5.4 og 5.5. Figur 5.4 illustrerer den store spredning i virksomhederns generering af frie cash flow. Figur 5.5 viser, at der er omvendt korrelation mellem salgets vækst og det frie cash-flow.

6 Sammenhængen mellem produkters livscyklus og cash-flow: Se figur 5.6 på side 136 i lærebogen og bemærk, at aktiviteten for hvert produkt/produktlinie m.v. kan opdeles i pengestrømme fra drift, investering og finansiering. Appendiks 5A: Viser et gennemgående eksempel med udarbejdelse af pengestrømsopgørelser efter 3 modeller. Gennemgå eksemplerne og konkluder hvad der modellernes stærke og svage sider og dermed deres anvendelses-egnethed. Ændringer i den nye årsregnskabslov: I den hidtidige årsregnskabslov (gælder til 31/ ) er der ingen specielle krav til udarbejdelse af pengestrømsopgørelser, men dette har været normal regnskabspraksis for større virksomheder, ligesom der ifølge Københavns fondsbørs's oplysningsforpligtelser har været krav om pengestrømsopgørelser. Den nye årsregnskabslov (er gældende fra 1/1 2002) har indført krav for C- og D-virksomheder om udarbejdelse af pengestrømsopgørelser i 78, 86 og 102. Der er ikke indført skemakrav - som for resultatopgørelsen og balancen, således at modellerne i RVL 11 stadig er udtryk for god regnskabsskik på området.