Afvigelser på de enkelte konti

Transkript

1 Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2005 Bilag 7 April 2006 Afvigelser på de enkelte konti I dette bilag gives forklaring på afvigelserne på de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik over afvigelserne på de enkelte områder. I enkelte tilfælde er det dog fundet hensigtsmæssigt at give forklaringen på hovedkontoniveau. I 2005 er en del projekter flyttet til nye hovedkonti. I nedenstående forklaringer på afvigelserne er disse projekters forbrug og bevilling fra før 2005 imidlertid flyttet med til de nye hovedkonti, således at det ser ud som om, de altid har eksisteret på disse hovedkonti. Grunden til at en del projekter er blevet flyttet er, at alle projekter på 90-hovedkonti er blevet flyttet til tilsvarende 80- hovedkonti. Følgende tabel viser hvor de enkelte 90-hovedkonti stod før, og hvor de enkelte projekter på hovedkontiene er flyttet hen. Gammelt hovedkonto Ny hovedkonto Kontonavn Nukissiorfiit, tilskudsbevillinger Nukissiorfiit, tilskudsbevillinger Støttet privat boligbyggeri Støttet privat boligbyggeri Boligstøtte, udlån til renovering og særlig vedligehold 1

2 Tabel 1: Oversigt over flytning af hovedkonti. Gammelt hovedkonti Ny hovedkonti Kontonavn Disponeringsbeløb til påbegyndelse af projektering Sek. prog., overordnede rammebetingelser Sek. prog., bortrenovering af halon i elværker Sek. prog., renovering af vandledningsnettet Sek. prog., renovering af fjernvarmeledninger, miljøområdet Sek. prog., renovering af fjernvarmeledninger, Nukissiorfiit Sek. prog., renovering fjernvarmeledningsnet, Boligområdet Sek. prog., renovering af fjernvarmeledninger, trafikområdet Sek. prog., bygningsrenovering, boligområdet Sek. prog., bygningsrenovering, trafikområdet Sek. prog., renovering af klimaskærme Sek. prog., renovering af VVS installationer Sek. prog., renovering af indeklimaforhold, boliger Sek. prog., renovering af undercentraler Sek. prog., individualisering af varmeforbrugsmåling og afregning Sek. prog., individualisering af vandforbrugsmåling og afregning Sek. prog., forbrugeroplysning Sek. prog., adfærdsregulerende tiltag Sek. prog., Affaldsbortskaffelse, kloak Sek. prog., kloakker Sek. prog., affaldsforbrændingsanlæg Sek. prog., monitorering og planlægning Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger Landsdækkende institutioner Kultur og idrætsbyggeri Kirken Sundhedsvæsenet Drifts- og vedligeholdelsesplanlægning Ældreinstitutioner Kommunale skoler Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Kulturbygninger Kirken NUKA, renovering af freonanlæg m.v Sundhedsvæsenet Etablering af el- og vandforsyning, bygder Nukissiorfiit, i byer Særlig renovering /40 modernisering Havneanlæg Grønlands Lufthavnsvæsen - Mitterfeqarfiit, landingspladser Nukissiorfiit, anlægsudlån Boligstøtte, udlån til renovering og særlig vedligehold 2

3 De sammenlignelige tal for 2004 er således samlet sammen for at skabe et sammenligningsgrundlag med For eksempel er disponibel 2004/forbrug 2004 for formålskonto Kultur og uddannelse samlet med formålskonto Kultur og uddannelse, renovering og formålskonto Vedligehold af Hjemmestyrets bygninger, Kultur og uddannelsesområdet. På denne måde bliver tallene fra tidligere år sammenlignelige på de enkelte formålskonti Hovedkonto Landstingets ombudsmand, anlæg og hovedkonto Nordatlantisk brygge Projektet vedrørende adm. Bygning til landstingets ombudsmand blev ved Landstingsfinansloven 2005 aflyst, og projektet vedrørende Nordatlantisk brygge er regnskabsmæssigt afsluttet i Formålskonto Miljø, Anlæg Formålskontoen omfatter tilskudsopgaver, som i praksis forvaltes af kommunerne. Direktoratet for Miljø og Natur har tilskyndet kommunerne til i fællesskab at standardisere projekterne for at genbruge disse og dermed opnå billigere priser. Der er 34 projekter. Tabel 2: er og forbrug i 2004 og formålskonto Miljø ing, Disposition Disposition Forbrug Forbrug Forbrug i mio. i mio. i i i 113,5 29,8 4,0 25, ,8 5,7 24,1 19 0,0 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal Af de 24,1 uforbrugte midler står 2 projekter for 18,5, nemlig pilotprojektet vedrørende affaldsforbrændingsanlægget i Tasiilaq med 10,0 og forbrændingsanlæg/ modtagerstation nr. 2 med 8,5 Placeringen af forbrændingsanlæg/modtagerstation nr. 2 er ikke fastlagt. Igangsættelse af projekterne afventer udredningsprojektet vedr. transport af forbrændingsegnet affald. Når udredningsprojektet omkring transport af forbrændingsegnet affald foreligger, vil det sammen med projektet om bedst tilgængelige teknik (BAT) for forbrændingsanlæg i byer i Grønland bl.a. kunne hjælpe med at der foretages en politisk stillingtagen til, hvordan vi i Grønland også fremover løser vore miljøproblemer. Når de tekniske og økonomiske spørgsmål er afklaret, vil Landsstyret sammen med kommunerne og KANUKOKA beslutte, hvordan man i fremtiden bedst håndterer sine affalds- og miljøproblemer på en økonomisk og miljømæssigt fornuftig måde med udgangspunkt i valget mellem forbrændingsanlæg i alle byer og bygder eller transport af affald ud af landet. 1 Tallene er ikke sammenlignelige med Anlægs- og renoveringsredegørelsen

4 1.3. Hovedkonto Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering, hovedkonto Udbygning af Hjemmestyrets Centraladministration og aktivitetsområde 82 I 2005 er projekterne på hovedkonto Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering alle blevet afsluttet. Der ikke er aktive projekter i fonden på aktivitetsområde 80. På hovedkonto Udbygning af Hjemmestyrets Centraladministration findes der 2 projekter. I 2005 var der et samlet forbrug på 14 tusinde, og der overføres 52 tusinde til På aktivitetsområde 82 er der et afsluttet projekter i og et andet projekt er klar til afslutning i Aktivitetsområde 81 Sektorprogram for Miljø og Energi (MIFRESTA) Aktivitetsområdet omfatter ultimo projekter, da 22 projekter er afsluttet i Sektorprogrammet stoppede med udgangen af Af den samlede overførsel til 2006 på 8,3 mio. vedrører de 3,5 facaderenovering af GU, Aasiaat og 0,9 vedrører facaderenovering af boligbyggeri (bygningerne B-64 og B-75), Nanortalik. Tabel 3: er og forbrug i 2004 og aktivitetsområde 81 Sektorprogr am, MIFRESTA Totalbevi lling, Disposition i mio. mio. 152,6 32,4 22,3 10, ,7 2,4 8,3 22 0,0 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal 1.5. Formålskonto Sociale anliggender Aktiviteten omfattede 17 projekter. På 6 af projekterne har der ikke været forbrug i projekter er opstartet med bevilling i Af de 22,9, som overføres til 2006, vedrører de 7,3 Alderdomshjem i Uummannaq. Endelig er der 5,5 vedr. Ny Ivaaraq og ombygning gamle Ivaaraq i Qaqortoq. Byggeriet er i gang og forventes afsluttet i

5 Tabel 4: er og forbrug i 2004 og formålskonto Sociale anliggender Totalbevi lling, mio. Forbrug i mio. 138,5 46,0 19,2 26, ,7 27,8 22, ,9 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal 1.6. Formålskonto Kultur og uddannelse Projekterne indenfor denne formålskonto omfatter Erhvervsuddannelsesområdet, anlæg på hovedkonto , Kommunale skoler på hovedkonto , Uddannelsesbyggeri på hovedkonto , Universitetsparken i Nuuk / Ilimmarfik på hovedkonto , Kultur og idrætsbyggeri på hovedkonto , Kollegiebyggeri på hovedkonto , Kulturbygninger på hovedkonto og Institutioner for børn og unge på hovedkonto Tabel 5: er og forbrug i 2004 og formålskonto Kultur og uddannelse Totalbevi lling, mio. mio. 881,9 211,6 96,5 115, ,4 133,8 98, ,9 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal Formålsområdet omfattede samlet 69 projekter. På hovedkonto Kommunale skoler er der overført 44 af det samlede overførte til 2006 indenfor formålskonto De overførte midler på samlet 43,7 stammer blandt andet fra skolen i Kullorsuaq (15,7 ), Jørgen Brønlund skole, Ilulissat (8,6 ), skolen i Qaqortoq (5,4 ) og Fjordskolen i Kangerlussuaq (5,1 ). Den største overførsel til 2006 på et projekt findes på Universitetsparken, hvor der overføres 34,0 I 2004 var der overført 15,6 på projektet vedrørende aktivitetshuset i Upernavik. I 2005 er denne henlæggelse nedbragt til 4,1, som forventes brugt i Indenfor kollegieområdet er der på projektet vedrørende køb af huse til kollegieformål, Qaqortoq overført 10,1 Overførslen skyldes, at projektet først blev godkendt af Landstingets Finansudvalg i december

6 1.7. Formålskonto Kirken en omfatter etablering, renovering og vedligehold af kirker og indeholder 10 projekter. Af de 10 projekter er der på et projekt overført 421 tusinde til vedligehold. Et andet projekt vil i 2006 blive afsluttet efter endt forsikringssag. Tabel 6: er og forbrug i 2004 og formålskonto Kirken mio. mio. 16,5 8,5 2,5 6,0 29 3,7 2,8 0,9 76 0,0 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal 1.8. Formålskonto Erhvervsområdet På dette formålsområde findes to hovedkonti. Indenfor hovedkonto Servicehuse er der 8 projekter, hvoraf der er overført 3,5 til servicehuset i Aappilattoq. På hovedkontoen Nuka, renovering af freonanlæg er der overført 8,6 til Tabel 7: er og forbrug i 2004 og formålskonto Erhverv Totalbevil l mio. mio. 32,6 14,0 2,1 11, ,4 0,9 13,5 6 0,0 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal 1.9. Formålskonto Sundhedsvæsenet Aktiviteten omfattede 23 projekter, hvoraf der ikke er forbrug på 5 projekter i heraf er de 2 opstartet i Forsinkelsen fra 2005 på 18,7 vedrører blandt andet 2 skoletandklinikker med samlet 2,7, samt renovering af Qaqortoq sygehus på 8,5, 2,1 til indvendig renovering Qasigiannguit sygehus og 1,5 vedrørende Laboratorium på DIH, Nuuk. Tabel 8: er og forbrug i 2004 og formålskonto Sundheds væsenet mio. mio. 144,1 64,3 49,0 15, ,2 21,5 18, ,9 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal 6

7 1.10. Formålskonto Særlig formål Indenfor formålskonto Særlig formål er der 3 projekter. De 2 af projekterne er klar til afslutning i 2006, mens det sidste projekt, som vedrører tilskud til vejanlæg Nuuk Kommune, er igangværende med en overførsel til 2006 på 11,3 Tabel 9: er og forbrug i 2004 og formålskonto Særlig formål mio. mio. 24,8 11,1 0,8 10,3 7 21,8 10,5 11,3 48 0,0 Kilde: Egne tal Formålskonto Infrastruktur, herunder trafik Formålskontoen indeholder 3 områder under forskellige hovedkonti: Offentlig byggemodning, Havneanlæg og Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiits område. På hovedkonto Offentlig byggemodning, er der et enkelt projekt vedrørende vejforbindelse Narsarsuaq-Narsaq-Qaqortoq og Kangerlussuaq-Sisimiut. Der er ingen forsinkelse på dette projekt. Hovedkonto Havneanlæg omfatter 18 projekter. Den samlede forsinkelse udgør 2,8 mio. Overførslen til 2006 vedrører blandt andet Reeferstik, Paamiut havn (1,5 ) og Costbenefit analyse, Nuuk havn (1,0 ). Tabel 10: er og forbrug i 2004 og hovedkonto Havneanlæg Havne Totalbevil l mio. mio. 96,1 11,0 6,4 4,6 58 4,5 1,7 2,8 38 0,0 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal erne på hovedkontiene varetages af Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit. Af den samlede forsinkelse på 36,6 i stammer 6,6 fra motorudskiftning i Narsarsuaq og 8,2 fra radiofyr renovering, diverse steder. en for på 147 er til det igangværende projekt vedrørende Paamiut Lufthavn. 7

8 Tabel 11: er og forbrug i 2004 og hovedkonto Lufthavne Totalbevil l mio. mio ,6 96,1 43,9 52, ,2 13,6 36, ,0 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal Formålskonto Offentlige arbejder (el, vand og varme) tilskud, og Offentlige arbejder (el, vand og varme), udlån erne på denne formålskonto administreres af Nukissiorfiit, undtagen et enkelt projekt, Vandkraftsundersøgelse, som står på en særskilt hovedkonto Vandkraftsundersøgelser. Der er ingen forsinkelse på dette projekt. I alt er der 174 projekter på denne formålskonto. Tabel 12: er og forbrug i 2004 og formålskonto og (uden ) Offentlige arbejder mio. mio. 713,8 204,8 107,3 97, ,2 131,8 82, ,9 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal Af den samlede forsinkelse på 82,4 stammer næsten 51 fra 5 projekter. Der er forsinkelser på 5,5 på udlån til Nukissiorfiit, netstation i Nuuk med 10,6, 9,2 på renovering vandværk, Aasiaat, 7,1 på nyt/renovering elværk, Qaanaaq og med 4,7 vedrørende ny vandforsyning, helårsledning, Ilimanaq med 4,7 Fra 2005 udføres alle nye projekter indenfor offentlige arbejder med anlægsudlån. en i overslagsårene omfatter blandt andet vandkraftværket i Qorlortorsuaq med 45 og nyt kraftvarmeværk i Maniitsoq med 44, Formålskonto Boliger, tilskud og Boliger, udlån Formålskonto omfatter 14 hovedkonti, og omfatter 2 hovedkonti omfatter bl.a. 60/40 byggeri, særlig renovering, andelsboligbyggeri, støttet kommunal boligbyggeri og boligprogram for bygder og yderdistrikter omfatter udlån til boligstøttehuse, renovering og særlig vedligeholdelse, samt støttet privat boligbyggeri, hvor der kan søges støttet til andelsboligbyggerier og 10/40-50 byggeri. 8

9 Tabel 13: er og forbrug i 2004 og formålskonto og Boliger, udlån mio. mio ,1 511,2 226,4 284, ,4 184,5 317, ,4 Kilde: Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden egne tal Tilskudsbevillingerne (87.72) udgør 54 af de samlede overførte midler til brug i 2006 indenfor boligområdet. Af forsinkelsen på 168,1, indenfor tilskud til boligbyggeri, udgør hovedkonto Særlig renovering med 101,8 størstedelen. Derudover vedrører 56,8 tilskud til boligbyggeri, og kan derfor ikke siges at være udtryk for en forsinkelse jf. afsnit 5.3. Udlånsbevillinger (89.72) indenfor boligområdet er et-årige bevillinger, og skal således være disponeret for at blive registreret i AR-fonden. erne var ved udgangen af 2005 fuldt ud disponerede, og vil fremstå som uforbrugte i AR-fonden, indtil de respektive byggerier færdiggøres, jvf. afsnit 5.3. Af de hensatte midler i 2005 på 315,6 udgør udlånskontiene 46. 9