D a g i n s t i t u t i o n s r e d e g ø r e l s e

Transkript

1 14. marts 2001 FM 2001 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked D a g i n s t i t u t i o n s r e d e g ø r e l s e FM 2001 DSA J.nr. 33-A 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1 Lovgrundlaget Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge... 5 Kapitel 2 Dækningsgrader og ventelister... 6 Kapitel 3 Kommunale sociale udbygningsplaner Generelt Anlægsplaner i Finanslov 2001, incl. overslagsårene Sociale udbygningsplaner på daginstitutions området Kapitel 4 Befolkningsudviklingen Kapitel 5. Landstingets anbefalinger Bilag A. Grafisk opstilling af daginstitutions takster for de enkelte kommuner 2

3 Indledning På FM2000 fremlagde Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked daginstitutions redegørelse for 2000, denne blev optaget til debat som punkt 23 i landstingets dagsorden for FM Der var tilslutning til, C C at der hvert år udarbejdes redegørelse for området at der redegørelsen skal indeholde en status for området Formålet med denne redegørelse er C C at gøre status på daginstitutions området for så vidt angår omfanget af daginstitutioner i dag, at gøre status på de sociale udbygningsplaner / kommuneplanerne samt relevante faktorer for planlægningen på daginstitutions området fremover. Redegørelsen kan bidrage til et overblik på området samt danne grundlag for en debat om udbygningen af daginstitutioner i kommunerne. Gældende lovgivning fastsætter bestemmelser om kommunale sociale udbygningsplaner generelt og daginstitutionsområdet specifikt. Relevante faktorer for planlægningen er den aktuelle dækningsgrad, ventelisterne, befolkningsudviklingen samt den samlede kommunale udbygningsplanlægning. De kommunale sociale udbygningsplaner fremsendes til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der foretages en prioritering med udgangspunkt i dækningsgraden og nye anlægsplaner indarbejdes i finansloven inden for den fastsatte ramme. På Landstingets efterårssamling 1999 blev det fra alle partier bemærket, at der var afsat få midler til daginstitutionsanlæg i forhold til kommunernes planer og behov. Der blev lagt op til, at der skulle foretages en vurdering af daginstitutionsområdet med henblik på prioritering af anlægsmidler. For at Landstinget kan få et grundlag for en videre drøftelse af anlæg af daginstitutioner, er udarbejdet denne redegørelse. 3

4 Kapitel 1 Lovgrundlaget 1.1. Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation Af ' 2 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation fremgår, at landsstyret forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægs virksomhed i Grønland og indhenter i den forbindelse forslag fra de enkelte kommuner. Udbygnings planerne dækker en periode på mindst fire år, og de revideres mindst éngang om året. Med hjemmel i landstingsforordningen socialvæsenets styrelse og organisation er fastsat en række bestemmelser i Cirkulære nr. 213 om social udbygning. Cirkulæret trådte i kraft den 1. December Cirkulæret omfatter bestemmelser om omfanget af planlægningen og tidsfrister, tilskud til anlæg af sociale institutioner og tilsynsmyndighedens tilsyn. Hvert år inden den 1. December indkalder landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kommunernes udbygningsplaner og i sammenhæng hermed ansøgninger om tilskud til oprettelse af sociale institutioner. De sociale udbygningsplaner omfatter kommunernes udbygning af daginstitutioner for børn, kommunale dagplejeordninger for børn, fritidshjem, ældreinstitutioner samt medborgerhuse. De sociale udbygningsplaner omfatter iøvrigt også de af landsstyreområdet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked drevne døgninstitutioner for børn og unge henholdsvis vidtgående handicappede. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune fastlægger den endelige målsætning for udbygningen på institutionsområdet med udgangspunkt i dækningsgraden på institutionsområdet, og samtidig hermed fastlægges det tidsrum, inden for hvilket målsætningen forudsættes realiseret. Denne målsætning, som vil fremgå af standard skema til ansøgning om tilskud til etablering af sociale institutioner, sammenholdt med oplysninger om institutioner og dagpleje for den enkelte kommune, udgør grundlaget for kommunens sociale udbygningsplan på institutionsområdet. Kommunerne er forpligtede til at afgive de ønskede oplysninger på det af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked udsendt skema materiale. Oplysninger vedr. institutioner og dagpleje skal udfyldes af alle kommuner, uafhængig af om der ansøges om tilskud til social udbygning. Landskassen kan yde tilskud til anlæg af sociale institutioner. Tilskuddenes størrelse fastlægges i forbindelse med landstingets årlige vedtagelse af finansloven. Drifts tilskuddene er indarbejdet i det generelle bloktilskud til kommunerne og reguleres sammen med dette. Der kan ydes landskasse tilskud til opførelse af daginstitutioner for børn, fritidshjem mv. Endvidere kan ydes tilskud til ombygninger, der indebærer en egentlig aktivitets udvidelse i form af en større institutions kapacitet, samt energibesparende foranstaltninger, der væsentligt kan 4

5 nedbringe udgifterne ved driften af en institution. Der kan ikke opnås tilskud til egentlige vedligeholdelses mæssige udgifter. Tilskudsgivning er betinget af at kommunen kan dokumentere at have afsat midler til finansieringen af egen andel af anlægssummen og driften af institutionen. Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fører tilsyn med, at de anlæg, hvortil der ydes landskasse tilskud, opføres og indrettes i overensstemmelse med de fastsatte standard krav. Det påhviler kommunen at vedligeholde bygninger, der er opført eller istandsat som institutioner med landskasse tilskud, på forsvarlig vis Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge I kapitel 9 i landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1992 om hjælp til børn og unge fastlægges bestemmelser om daginstitutioner. I medfør af ' 29 påser kommunalbestyrelsen tilstedeværelsen af det fornødne antal pladser på daginstitutioner og ved social pædagogiske fritids foranstaltninger, herunder også foranstaltninger af forebyggende karakter, som ikke dækker egentligt pasnings behov. I medfør af ' 30 kan daginstitutioner for børn og unge oprettes og drives af kommuner; endvidere kan daginstitutioner som modtager 6 eller flere børn, oprettes og drives som selvejende institutioner med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Landsstyret fastsætter retningslinier for institutionernes oprettelse, indretning, ledelse og drift og fører gennem Socialdirektoratet almindeligt og pædagogisk tilsyn med institutionerne. Udgifter til hjælp til børn og unge efter denne landstingsforordning afholdes af kommunerne, dog med en enkelt undtagelse vedrørende bisidder bistand. Landstinget kan yde tilskud til opførelse af drift af institutioner. Med hjemmel i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er udstedt cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift. Heraf fremgår blandt andet, at standard krav i forbindelse med institutionernes oprettelse og indretning herunder minimumskrav til personalets omfang og sammensætning afgøres konkret i forbindelse med godkendelsen af hver enkelt institution. Kapitel 3 i cirkulære nr. 176 omhandler målsætning for daginstitutioner. Heraf fremgår at daginstitutioner ud over at udgøre et pasnings tilbud også har til opgave - i samarbejde og forståelse med børnenes hjem - at supplere hjemmenes opdragelse ud fra et gunstigt institutions miljøs særlige muligheder og begrænsninger. Institutionerne bør således ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger tilstræbe at fremme en alsidig udvikling, såvel med henblik på barnets muligheder for selv at blive herre over sin tilværelse, som på de krav, samfundet gennem skole, arbejdsliv, politisk og kulturelt liv må stille til sine medlemmer. Herudover udarbejder bestyrelsen for den enkelte daginstitution institutionens egen målsætning og retningslinier for det pædagogiske arbejde; denne stadfæstes af kommunalbestyrelsen. 5

6 Kapitel 2. Dæknings grader og ventelister På landsplan er der normerede daginstitutions pladser. Af disse beregnes vuggestue pladser til at optage 2 normerede pladser pr. barn og et børnehave barn optager een normeret plads. Derudover er der etableret kommunale dagpleje pladser til 369 børn. Når der tages højde for, at vuggestue pladser optager 2 normerede daginstitutions pladser, er der reelt pasnings tilbud til børn under 6 år på landsplan, fra det offentlige. Der er børn under 6 år pr. 1. januar 2000 i hele Grønland. Til disse børn er der pasnings tilbud til børn, hvilket giver en gennemsnitlig dækningsgrad på 59 % på landsplan. Dækningsgraden er udtryk for det samlede offentlige pasnings tilbud i forhold til det samlede antal børn i aldersgruppen 0-6 år. Dækningsgraden kan beregnes ud fra daginstitutioner og dagpleje tilsammen samt af daginstitutioner alene. Dækningsgraden beregnet af institutionspladser alene er 54 % og incl dagpleje pladser 59 %. Med andre ord, så har lidt over halvdelen af alle børn i alderen 0-6 år en plads i daginstitution eller dagpleje. Yderdistrikts kommunerne har typisk de laveste dæknings grader og de største kommuner har de højeste dæknings grader, dog bemærkes det, at Qaanaaq og Ittoqqortoormiit har en dækningsgrad på over 45 % og at Qasigiannguit og Narsaq har en dækningsgrad på over 60 %. Generelt ligger de fleste kommuner mellem 31 % og 66 %. Ilulissat Kommuniat markerer sig ved en dækningsgrad på 73 % beregnet alene ud fra institutionspladser og 82 % beregnet ud fra institutions- og dagpleje pladser tilsammen. Kommunerne Ammassalik, Kangaatsiaq og Nanortalik ligger under 30 % i dækningsgrad. To kommuner Upernavik og Qaanaaq ligger under 50 % i dækningsgrad. Kommunerne specielt i midt regionen har højere dækningsgrad end 50 %, og i enkelt kommune er den 82 %. I alle kommuner er der flere daginstitutions pladser end dagpleje pladser. Enkelte kommuner har slet ingen dagpleje pladser eller kun ganske få. Generelt udgør antallet af dagplejepladser i forhold til antallet af daginstitutions pladser under 10 %. Efterspørgslen efter daginstitutions- / dagpleje plads varierer fra kommune til kommune, den samlede venteliste procent på landsplan er 13 %, d.v.s. at 13 % af børn under 6 år er opført til optagelse på daginstitution eller dagpleje. Ventelisteporocenten varierer meget fra kommune til kommune, de største kommuner har størst venteliste procent, eksempelvis kan nævnes at der i Nuup Kommunea er 30% af børn under 6 år opført på venteliste til optagelse på dagpasningstilbud eller 474 børn. Til gengæld har eksempelvis Ivittuut Kommune og Narsaq Kommune ikke børn opført på ventelister. Venteliste procenten er beregnet som andelen af kommunens børn i alderen 0-6 år, som er opført på venteliste. 6

7 Ventelisten varierer fra 0 til 30 % i de enkelte kommuner. Der er ingen entydig sammenhæng mellem høj ventelisteprocent og lav dækningsgrad eller omvendt. For nogle kommuners vedkommende er ventelisteprocenten høj uagtet at dækningsgraden også er høj, og ventelisteprocenten lav uagtet at dækningsgraden også er lav. Flere faktorer kan spille en rolle for ventelisteprocenten: dækningsgraden, antallet af erhvervsaktive forældre i kommunen, antallet af uddannelsesaktive forældre i kommunen, de sociale forhold, traditionen i den enkelte familie, manglende pasningstilbud i bygder, mfl. På grundlag af oplysningerne om dækningsgrader og ventelister kan beregnes en restgruppe, som ikke efterspørger et offentligt pasningstilbud. Restgruppen kan beregnes til 19 % af alle børn i alderen 0-6 år. Disse børn omfatter skolesøgende børn i alderen 5-6 år samt førskolebørn, som passes i hjemmet. 7

8 Kapitel 3. Kommunale sociale udbygningsplaner 3.1. Generelt I henhold til Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation er det landsstyret der forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægs virksomhed i Grønland. Udbygningsplaner dækker en periode på mindst fire år og de revideres mindst een gang om året. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, som er nødvendige for at varetage opgaven. Det er kommunalbestyrelsen der udarbejder forslag til en plan for udbygning af kommunens sociale anlægsvirksomhed, som sendes til landsstyret. Landsstyret skal derefter: C foretage den nødvendige koordinering og prioritering af kommunernes forslag C påse at kommunernes pligt til at tilvejebringe social service er opfyldt og C påse at de samfundsmæssige hensyn til forbrug af ressourcer i fornødent omfang er tilgodeset. Retningslinier om social udbygning er sat i Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiks cirkulære nr. 213 Om social udbygning. Hvert år indkalder Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, i henhold til cirkulære nr. 213, hos kommunerne de sociale udbygningsplaner, der er udarbejdet i kommunerne. Dette materiale omfatter udbygningsplaner inden for daginstitutions- og ældreinstitutions området, samt udvidelses- og renoverings ønsker for eksisterende institutioner. Sammen med udbygningsplanerne gives en række oplysninger omkring eksisterende institutioner, om pasnings tilbud i kommunen og ventelister til de forskellige pasnings tilbud. Disse oplysninger er ikke inddelt i by- og bygd oplysninger, det er samlede oplysninger for hele kommunen incl. bygder. Dette bevirker, at oplysninger omkring behovet i bygderne ofte elimineres. Grunden til, at Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik også ønsker oplysninger for behovet i bygderne, et at der i de sidste par år er et stærkt ønske fra kommunerne om etablering af pasnings tilbud i bygder, sådan som udviklingen også når ud til disse. Det kan eksempelvis nævnes, at der i de nordlige kommuner er et stærkt ønske om etablering af daginstitutioner i bygderne, p.g.a. udviklingen inden for fiskeriet i området. Hele planlægnings fasen omkring daginstitutioner foregår i kommunerne. Disse udarbejder projekterne og forestår indarbejdelse af disse i de kommunale budgetter, samtidig med der søges tilskud til etableringen af institutionerne. 8

9 Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik er ressort ansvarlig for de sociale udbygningsplaner, medens selve finanslovsarbejdet omkring de sociale anlægstilskud administreres af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur (IAPP) efter en prioritering foretaget i Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik. Selve administrationen af bevillingerne samt kontakten til kommunerne ligger i IAPP. Denne ordning er først trådt i kraft ved dannelsen af det nye landsstyre efter valget i 1999, hvorfor erfaringsgrundlaget for ordningens egnethed til dato er begrænset. Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik har tidligere, da hele opgaven lå i direktoratet, haft en medarbejder til varetagelse af opgaven. I dag er arbejdsopgaven af mindre omfang og er indlagt som én af flere opgaver hos en medarbejder. Dette har bevirket, at overskueligheden for Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik er nedtonet, idet Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik ikke reelt har mulighed for at følge hele processen fra start til slutning. Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til sociale udbygningsplaner med en dækning af 50% på anlægsomkostningerne for opførelse af: Institutioner for børn: C Vuggestuer C Børnehaver C Fritidshjem C Aldersintegreret institutioner C Værested for børn (som forsøgsordning) Det skal bemærkes, at der ikke over den sociale anlægsplan kan gives anlægs- /etableringstilskud til fritidsklubber, skolepasningsordning samt ungdomsklubber. Lovgivningen og udbygningen for dette område hører under KIIP. Institutioner for pensionister: C Alderdomshjem C Plejeafdelinger C Plejehjem. Der gives ikke anlægstilskud til etablering af ældrekollektiver, da der er tale om egen bolig, dvs. beboerne modtager Afuld@ pension i modsætning til reduceret grundbeløb. Særlige institutioner for voksne: C Krisecenter C Nødherberg C Rådgivnings- og familiebehandlingscenter C Værksteder, dagcentre, væresteder Anlægs planer i Finanslov 2001, incl. Overslagsårene Der er i finansloven for 2001 bevilget 50 % tilskud til opførelse af 10 daginstitutioner for børn 9

10 under 6 år i år 2001 og overslagsårene frem til Dette giver 224 normerede pladser. Bevillingsrammen for institutioner for børn og unge er for: C 2001 kr. 3,8 mio, C 2002 kr. 4,0 mio, C 2003 kr. 4,7 mio, C 2004 kr. 0,0 mio. Inden for bevillingsrammen finansieres udover daginstitutioner, opførelse af fritidshjem, værksteder samt energibesparende foranstaltninger og renovering af eksisterende institutioner. Rammebevillingen frem til år 2003 er disponeret til de førnævnte formål. Bevillingsrammen for på kr. 14,3 mio går direkte som 50% tilskud til opførelse af 10 daginstitutioner med 224 normerede pladser. Dette giver i gennemsnit en omkostnning for landskassen på ca. kr pr plads, idet der inden for rammen er igangværende arbejder, der har modtaget tilskud fra tidligere års bevillinger. Anlægsplan for daginstitutioner fordelt på kommuner, årene , fremgår af tabel 1. Her er oplistet konkrete planlagte anlægsopgaver i perioden, i tillæg til tabellen ses igangværende anlægsopgaver. Tabel 1: Bevillinger til opførelse af daginstitution i kommunerne i 1000 kr i alt Paamiut Daginstitution, energibesp. foranst. Kangaatsiaq Vuggestue, 20 pl. Ilulissat Aldersint.daginstitution Saqqaq 24 pl. Qeqertarsuaq Beskyttet værksted mv. Uummannaq Saattut aldersint. daginstitution, 24 pl. Uummannaq Qaarsut,aldersint.daginstitution, 12 pl. Upernavik Inaarsuit,aldersint.daginstitution,40pl. Qaanaaq Aldersintegr.daginstitution, 40 pl Igangværende i alt Upernavik Vuggestue 40 pl. Ittoqqortoormiit Aldersintegr. daginstitution 20 pl. 10

11 3.3. Sociale udbygningsplaner på daginstitutionsområdet. Der er til finanslovs arbejdet for 2002 modtaget ansøgninger om indplacering af 20 daginstitutioner, til en samlet sum af kr. 55,1 mio, disse vil give 704 pladser på landsplan. Prioriteringen er ikke endnu fastlagt og der er endnu ikke indarbejdet forslag i finansloven, idet bevillingsrammen endnu ikke er fastlagt. I materialet på de indsendte anlægsønsker er der yderligere 2 institutioner som endnu ikke helt er planlagte, idet der ikke er angivet pladsantal og anlægssum på disse. Der er på de 20 ansøgte daginstitutioner i alt 704 pladser, hvilket med det gennemsnitlige tilskud pr. plads på kr , giver et bevillingsbehov på ca. kr. 45,8 mio. for at realisere alle ønsker. Bevillingsrammen har i de sidste par år ligget på et niveau mellem kr. 3,2 og 6,2 mio kr for hvert år. Landskassen kan yde tilskud til anlæg af daginstitutioner, hvilket ikke hindrer kommunerne i det omfang det er muligt for dem - at financiere daginstitutionsbyggeriet 100%. Dette ses også i kommuner med en god økonomi. 11

12 Kapitel 4. Befolkningsudviklingen Af betydning for planlægningen vedrørende udbygning af daginstitutionsområdet fremover må den demografiske udvikling tages i betragtning. På landsplan forventes antallet af børn at være faldende inden for det næste år. Der vil dog være nogen variation fra kommune til kommune. Ligesom der typisk fødes flere børn i bygderne end i byerne. I følge oplysninger fra Grønlands Statistik har antallet af børn under 6 år indtil 1994 været stigende. Efter 1994 er antallet af børn under 6 år faldende. Prognosen frem til 2010 viser også et fald. Over en 10 årig periode frem til 2010 vil antallet af børn gennemsnitligt falde med 2-3%. Tabel 2 Udviklingen i antallet af børn under 6 år Kilde: Grønlands Statistik, Grønlands befolkning

13 Kapitel 5. Landstingets anbefalinger På Landstingets efterårssamling 1999 fremkom flere medlemmer af Landstinget under Landstingets forhandlinger om forslag til finanslov 2000 samt forslag til tillægsbevillingslov , med forslag og synspunkter om midlerne til anlægsopgaver på daginstitutions området specifikt samt sociale institutioner generelt. Landstingets Finansudvalg undrede sig over, at den afsatte bevilling til daginstitutioner var beskeden sammenlignet med kommunernes store behov for nye institutioner. Også flere medlemmer gjorde opmærksom på, at der var afsat meget få midler på anlægsplanen i forhold til kommunernes ønsker og behov. Fra landsstyrets side blev der peget på, at 50 % - 50 % - ordningen måske er ved at være en forældet ordning, og at man også må se på andre financieringsmodeller for daginstitutioner. Ligesom der blev givet udtryk for, at kommunerne kan deltage mere i anlægsopgaverne, når de har betalingsevne til det. Sammenfattende blev landsstyret anmodet om at foretage en prioritering i forhold til behovet samt foretage en vurdering af området. De fremlagte forslag og synspunkter på EM 1999 understøttes af Socialreformkommissionen, som har anbefalet en kraftig udbygning af området. Konkret anbefales en målsætning om, at dækningsgraden for førskolebørn samlet i år 2005 vil være ca. 80 % i by og bygd, så alle får mulighed for at få del i den udvikling en daginstitutionsplads giver. Endvidere anbefales, at der arbejdes for oprettelse af flere private/selvejende daginstitutioner. Sammenfattende anbefales Aensartethed@ på området, således at pasningstilbud til børn og unge tilstræbes samme kvalitet / niveau på landsplan og i såvel by som bygd. I dag er der et stort kommunalt råderum med hensyn til valg af pasningsordninger og ligeledes er der i dag stor forskel på den kommunale dækningsgrad. En udbygning af området vil kræve betydelige økonomiske ressourcer fra både hjemmestyre og kommuner med hensyn til anlæg, renovering og drift af området. 13