NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999

Transkript

1 NOTAT ENERGISTYRELSEN Den danske delegation i Bonn Afrapportering fra møderne i Bonn fra d. 25. oktober 5. november 1999 på den 5. Partskonference under Klimakonventionen (COP 5) og i Klimakonventionens hjælpeorganer. Den 17. november 1999 Indledning Den 5. Partskonference under Klimakonventionen (COP 5) blev afholdt den 25. oktober 5. november 1999 i Bonn. Samtidig afholdt Klimakonventionens to hjælpeorganer - Hjælpeorganet for Implementering (SBI) og Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning (SBSTA) deres 11. ordinære møder. Generelt COP 5 havde først og fremmest til formål at forberede og sikre opfølgningen på Buenos Aires Handlingsplanen som har deadline på den 6. Partskonference der afholdes om et ca. et år. COP 5 havde således en mere teknisk karakter end møderne i Kyoto og Buenos Aires. Der var ministerdeltagelse fra om eftermiddagen den 2. november til og med formiddagen den 4 november Den 2. november var afsat til korte policy statements. Den 3. og 4. november foregik som en åben diskussion i plenum og uden formelle konklusioner under følgende overskrifter; Progress made in dealing with climate change og The way forward: Promoting implementation of the Buenos Aires Plan of Action and early entry in to force of the Kyoto Protocol. På ministerdelen udtrykte en lang række lande med EU i spidsen at Kyoto Protokollen bør være ratificeret og træde i kraft i 2002, der er tiåret for Rio-topmødet i 92. En række lande markerede desuden, at atomkraft ikke bør indgå i projekter under Clean Development Mechanism (CDM) og Joint Implementation (JI) (CDM er projekter med U-lande, JI er projekter blandt I-lande). Desuden blev der opnået enighed om et kraftigt intensiveret arbejdsprogram for klimaprocessen frem mod COP 6, der skal sikre at implementeringen af Buenos Aires Handlingsplanen kan nås. Præsidenten for Partskonferencen fik mandat til at foretage de nødvendige skridt for at intensivere processen (Beslutning 1/CP.5). På de enkelte underemner blev der truffet de beslutninger der skulle til for at arbejdet med at implementere Buenos Aires Handlingsplanen kan fortsætte. Handlingsplanens centrale elementer er i forhold til Klimakonventionen: nationale kommunikationer, teknologioverførsel, den finansielle

2 mekanisme, kompensation og AIJ pilotfasen. I forhold til Kyoto Protokollen er de centrale spørgsmål relateret til de fleksible mekanismer, reglerne for opfyldelse, CO2-optag, samt systemer til overvågning og indberetninger af emissioner. 2 Samlet må resultatet af klimamødet vurderes som ganske tilfredsstillende. Til orientering vedlægges: Miljø- og energiminister Svend Aukens tale på COP 5 Beslutning 1/CP.5 om Implementering af Buenos Aires Plan of Action COP 6 COP 6 vil blive afholdt i Haag fra den 13. til den 24. november 2000 med den Hollandske miljøminister Jan Pronk som Præsident. Specifikke emner Kyoto-mekanismerne I Buenos Aires Handlingsplanen som blev besluttet på COP 4 blev der tilrettelagt et forhandlingsforløb, der sigter mod at nå frem til en samlet pakke af aftaler på COP 6, herunder aftaler om regler for de tre Kyoto-mekanismer. Siden COP 4 har formanden for SBSTA udarbejdet en synteserapport om Kyoto-mekanismerne baseret på bidrag fra konventionsparterne. På COP 5 blev synteserapporten gennemgået og diskuteret, men ikke realitetsforhandlet. EU, USA m.fl. pressede på for at øge aktiviteten betydeligt, således at Buenos Aires handlingsplanen kan indfries på COP 6. Flere udviklingslande fremførte imidlertid, at alle aktiviteter burde henlægges til de officielle møder under COP og hjælpeorganerne. Ved afslutningen af COP 5 blev der fremlagt en revideret udgave af synteserapporten. Det blev besluttet, at landene kan indsende nye skriftlige synspunkter frem til 31. januar På baggrund heraf blev formændene for hjælpeorganerne bemyndiget til at udarbejde en konsolideret tekst, til brug for de videre forhandlinger. Formændene blev endvidere bemyndiget til at afholde møder og workshops med henblik på at forberede forhandlingerne på COP 6. AIJ Activities Implemented Jointly AIJ er en projektbaseret mekanisme defineret ved beslutning på COP 1 i I første omgang blev dog kun iværksat en pilotfase, for hvilken det blev besluttet, at det ikke skulle være muligt at optjene kreditter. Det blev samtidig besluttet, at pilotfasen skulle evalueres inden udgangen af dette årti. G77 har presset på for at fortsætte pilotfasen med henblik på at få igangsat flere projekter. Annex I landene (I-landene) har derimod lagt betydelig vægt på, at der skal åbnes mulighed for optjening af kreditter under AIJ. På baggrund af COP 1-beslutningen skal pilotfasen formelt afsluttes før der kan blive tale om kreditter for AIJ-projekter.

3 Det blev besluttet at afslutte evalueringen af pilotfasen, idet det blev anerkendt at pilotfasen har ydet et vist bidrag til opfyldelsen af Konventionens målsætning. Det blev endvidere besluttet at forlænge pilotfasen. Således udskydes en eventuel beslutning om muligheden for kreditering reelt til fastlæggelsen af regler for Joint Implementation og CDM, som ventes at falde på plads på COP 6. 3 Endelig opfordres alle Parter til at fremsætte forslag til, hvordan den regionale ubalance kan håndteres i fremtiden, således at udsigten øges til at der bliver gennemført flere projekter i Afrika. CO2-optag (Land Use Change and Forestry) Forhandlingerne drejer sig at om præcisere og afgrænse reglerne for CO2-optag (som f.eks. skovrejsning) under Kyoto Protokollen. Denne præcisering har væsentlig betydning, fordi der, afhængig af hvad der besluttes, kan ske meget store ændringer i landenes reelle indsats for at reducere udslippene. De detaljerede regler der skal formuleres omhandler dels effekten af skovrejsning eller -rydning siden 1990, dels hvilke nye aktiviteter der vil kunne give CO 2 -kreditter. EU s synspunkt om, at det er nødvendigt at have oplysninger fra de enkelte lande om betydningen af den nærmere definition af nye aktiviteter mødte en vis forståelse, dog også forbehold, specielt fra USA. EU s holdning om, at kreditter for CO2-optag ikke må undergrave indsatsen for emissionsbegrænsninger mødte modstand fra en række parter (bl.a. USA, Australien). Der blev opnået enighed om, at der skal opstilles en række kriterier for hvordan det afgøres hvilke nye aktiviteter der skal/kan tillades, samt for hvordan reglerne herfor skal defineres. EU og Brasilien forbeholder sig ret til at tilføje eventuelle yderligere kriterier, når FN s Klimapanels Specielle Rapport foreligger til maj år Mødet resulterede i en SBSTA-konklusion og en COP-beslutning (16/CP.5), der fastlægger den videre tids- og køreplan frem mod COP 6. Reglerne for opfyldelse compliance Der blev på COP5 arbejdet videre med at udvikle de forskellige procedurer og elementer, der skal indgå i et system der fremmer og sikrer at landene overholder forpligtelser og regler. Dette skete på baggrund af et syntesepapir, udarbejdet på baggrund af de enkelte parters synspunkter om, hvilke elementer de kunne forestille sig i et compliancesystem. G 77 lagde under forhandlingerne vægt på, at bindende konsekvenser kræver en ændring af protokollen, ligesom de ønskede en afklaring af samspillet mellem de kommende regler for mekanismerne og compliancereglerne. Forhandlingerne foregik dog i en positiv stemning. Der blev vedtaget en beslutning (Decision 15/CP.5) vedrørende det fremtidige arbejde, hvorefter arbejdsgruppen (om Compliance) skal fortsætte sit arbejde på baggrund af det eksisterende mandat fra COP4 med henblik på at afslutte sit arbejde, opfylde sit mandat samt afgive rapport herom til COP 6, så der kan træffes en beslutning om compliancesystemet på COP 6.

4 4 Nationale kommunikationer for Annex I-lande (I-lande) Efter forhandling og indstilling fra hjælpeorganerne vedtog COP 5 reviderede retningslinier under Klimakonventionen for de årlige indberetninger af landenes drivhusgasudslip, og for de nationale kommunikationer, der indberettes ca. hvert 3. år, om de politikker og virkemidler parterne har iværksat for at begrænse udslippene. EU lagde i forhandlingerne vægt på, at revisionen skulle give en bedre mulighed for at sammenligne landenes emissioner, samt vurdere den faktiske nationale indsats. Dette anses for opnået med de vedtagne retningslinier. Hertil kommer, at der som noget nyt også blev vedtaget retningslinjer for en teknisk evaluering i forbindelse med de årligt indberettede emissionsopgørelser. Evalueringen vil dog de første 2 år være frivillig. EU støttede aktivt dette, idet sådanne evalueringer forventes at bidrage til forbedring af parternes emissionsopgørelser. I medfør af Protokollen skal parterne senest 2007 have etableret et Nationalt System til at forestå udarbejdelsen af emissionsopgørelser bl.a. til brug for bedømmelse i forhold til Protokollens mål. COP 5 vedtog konklusioner, der indeholder forslag til den videre proces frem mod en endelig beslutning på COP 6. Copenhagen workshop om best practices for policies and measures Beslutningen fra Buenos Aires om at afholde en workshop om politikker og virkemidler blev bekræftet. Workshoppen vil blive afholdt i København fra den 11. til 13. april næste år og vil blive medfinansieret af Frankrig. Der vil være ca. 150 deltagere, herunder en trediedel fra udviklingslandene. Workshoppen skal være teknisk orienteret og fokusere på udveksling af erfaringer og informationer, ikke mindst med hensyn til metoder til forhåndsvurdering af konkrete virkemidler og til efterfølgende evaluering. Workshoppen skal således ses som et første skridt i retning af et tættere internationalt samspil om fælles eller koordinerede virkemidler til opnåelse af de fælles mål. Diskussionen om workshoppen blev i nogen grad politiseret, idet OPEC landene ønskede, at man også skulle behandle virkemidlers eventuelle negative effekter for de svagere udviklingslande og lande der var afhængig af olieindtægter. Industrilandene syntes omvendt, at man i første omgang burde koncentrere sig om i det hele taget at udvikle et fælles metodegrundlag. Der blev opnået enighed om, at der på workshoppen kunne præsenteres eksempler på både gode og mindre gode politikker og virkemidler set i relation til protokollens reduktionsmål. Best practices vedrørende drivhusgasserne HFC ere og PFC ere EU havde udarbejdet et udkast til beslutning, som ville pålægge sekretariatet at lave et oplæg til, hvordan der kan udarbejdes en guide om best practices for begrænsning af HFC ere og PFC ere. Danmark har lagt vægt på, at anvendelsen af ikke-klimaskadelige erstatningsstoffer skulle have en fremtrædende plads i forhold til teknikker til begrænsning af udslippet, når HFC er anvendes som erstatning for CFC (der er under udfasning pga. stoffets ozonskadelige virkning). EU søgte at opnå støtte fra andre parter til sit forslag. Som følge af kraftig modstand fra USA kunne imidlertid kun

5 opnås enighed om en meget svag beslutning (17/CP.5), der kun beder parterne overveje den information der hidtil er indsendt om begrænsning af disse gasser samt anmoder SBSTA om videre at overveje informations-aspektet på sin første session efter COP 6. 5 International fly- og skibstrafik Der forelå et udkast til beslutning, som skulle tjene til at opretholde presset på de relevante internationale organisationer (ICAO og IMO) om at færdiggøre arbejdet med at analysere og implementere tiltag til emissionsbegrænsninger. Presset bestod i at true med at beslutte en allokering af emissionerne til de enkelte lande, såfremt der ikke sker en regulering via de to organisationer. Det lykkedes imidlertid kun at få vedtaget en meget svag COP-beslutning (18/CP.5), som kun indirekte hentyder til spørgsmålet om en evt. allokering af emissionerne på enkeltlande. Beslutningen udtrykker tilfredshed med Klimapanelets nylige Specielle Rapport om flyenes miljøvirkning, anmoder sekretariatet fortsætte sine bestræbelser på at samarbejde med ICAO og IMO samt beder SBSTA fortsætte sit arbejde med metodiske spørgsmål vedrørende rapportering af emissioner fra brændsel solgt til skibe og fly i international transport. Tilstrækkeligheden af forpligtelserne i Klimakonventionen Punktets optagelse på dagsordenen blev blokeret ved sessionens start af G77. G77 ønsker kun at diskutere emnet, hvis det fortolkes som en diskussion af de industrialiserede landes opfyldelse af de gældende forpligtelser i Konventionen. EU lægger vægt på også at diskutere om de nuværende forpligtelser er tilstrækkelige. EU foretrækker at bevare de to diskussioner samlet. Punktet blev udskudt til behandling på COP 6 og COP 7. Gennemførelse af nationale kommunikationer fra ikke-annex 1-lande Forhandlingerne på COP 5 fokuserede på, hvorledes de fremtidige nationale kommunikationsrapporter fra udviklingslandene kan forbedres. Parterne blev enige om en teknisk vurdering/analyse af de nationale kommunikationsrapporter som p.t. er blevet udarbejdet samt at de gældende retningslinier for udviklingslandes nationale kommunikationsrapporter skal revideres senest ved COP 7. Desuden vedtog parterne at nedsætte en ekspertgruppe, som skal bidrage til forbedring af udviklingslandenes nationale kommunikationer. Eksperterne skal hovedsagelig komme fra udviklingslandene, men også fra Annex I-lande. Overførsel af miljømæssig rigtig teknologi til udviklingslandene På COP 4 i Buenos Aires sidste år besluttedes at igangsætte en konsultativ proces vedr. klimarelateret teknologioverførsel til udviklingslandene. Den konsultative proces indebærer gennemførelse af tre regionale workshops om teknologioverførsel i hhv. Afrika, Latinamerika og Asien samt udarbejdelse af en synteserapport. Den første workshop blev afholdt i Tanzania i august De to øvrige workshops skal afholdes i foråret Implementering af konventionsartikler til støtte for særligt udsatte og sårbare medlemslande i relation til klimaændringer (KK art. 4.8 og 4.9)

6 En global workshop vedr. særligt udsatte og sårbare lande i relation til klimaændringer blev afholdt i Bonn i september På COP 5 blev man enige om at afholde yderligere to workshops for hhv. udviklingslande og olieproducerende lande i marts Der vil blive udarbejdet en samlet rapport på baggrund af de to workshops. 6 Kapacitetsopbygning i udviklingslandene Forhandlingerne under COP 5 fokuserede på udviklingslandenes ønske om yderligere kapacitetsopbyggende aktiviteter. Det besluttedes at se nærmere på de igangværende aktiviteter m.h.t. kapacitetsopbygning på klimaområdet, som et bidrag til videre drøftelser om rammerne for kapacitetsopbygning i udviklingslandene.