Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november Spørgsmål nr. H: Ministeren bedes redegøre for COP 10 under Klimakonventionen den december 2004 i Buenos Aires, herunder status for forhandlingerne om perioden efter 2012.

2 1 Svar: Den 10. partskonference under FN Klimakonventionen finder sted i Buenos Aires, december Parallelt hermed er det 21. møde i konventionens underorgan for implementering (Subsidiary Body for Implementation, SBI) og underorganet for videnskabelig og teknisk rådgivning (Subsidiary Body for Scientific and Technical Advise, SBSTA). Partskonferencen i Buenos Aires finder sted på et tidspunkt, hvor det med Ruslands ratifikation af Kyoto-protokollen er sikkert, at protokollen træder i kraft.

3 2 Det må forventes, at de foregående års manglende fremgang i forhandlingerne pga. usikkerheden omkring Kyoto-protokollens ikrafttræden, er bragt til ende med Ruslands beslutning. Jeg forventer derfor, at mødet bliver fremadskuende og med betydelig øget politisk fokus på den fælles globale klimaudfordring. Klimaproblemets omfang er aktuelt blevet understreget af ACIA rapporten om klimaændringer og deres konsekvenser i det arktiske område. ACIA rapporten er baseret på bidrag fra videnskabsfolk. Rapporten understreger, at klimaændringer allerede er en realitet i Arktis, og at de vil øges betydeligt i de kommende årtier. Rapporten dokumenterer, at det vil have alvorlige konsekvenser for de arktiske samfund, dyr og økosystemer, samt det globale klima og miljø. ACIA rapporten understreger klimaproblemets alvor, og at den kan være med til at løfte den internationale indsats. Møderne i Buenos Aires vil være præget af en del tekniske udeståender i forhold til Kyoto-protokollen, og af drøftelser om implementering af forpligtigelser og øvrige foranstaltninger under Klimakonventionen. Der er blandt andet tale om udeståender omkring håndtering af Special Climate Change Fund, om små skovprojekter under CDM-mekanismen, om Artikel 6 om JI-mekanismen, om rapportering af skov- og landbrugsaktiviteter, og om Nationale Kommunikationer for udviklingslande. Desuden forudses det, at finansielle spørgsmål og OPEC landenes ønske om kompensation for tabte olieindtægter som følge af emissionsreduktioner fortsat kommer til at fylde meget i forhandlingerne. Danmark prioriterer, at sikre at disse områderbliver løst eller i det mindste sat i proces, for at undgå at de sinker de overordnede forhandlinger. Det altoverskyggende politiske fokus på COP 10 vil være på fortsættelsen af de indledende drøftelser om klimaforpligtigelser efter I følge af Kyoto-protokollen

4 3 skal de formelle drøftelser om further action iværksættes i Det er derfor EU s intention, at der skal etableres en proces om disse forhandlinger, og det er mit håb at further action allerede på COP 10 vil få betydelig politiske opmærksomhed. Drøftelser om further action foregår på COP 10 både under minister mødet og parallelt med de formelle møder i to workshops om hhv. udledningsreduktioner (mitigation) og klimatilpasning (adaptation). EU har senest på miljøministrenes Rådsmøde i oktober genbekræftet nødvendigheden af, at begrænse den gennemsnitlige globale opvarmning til højest 2 grader celsius. Dette mål forudsætter en væsentlig global reduktionsindsats, som ikke kan varetages af industrilandene alene. Udviklingslandene har i dag ikke reduktionsmål, men vil fremover stå for en stadig stigende del af de globale udledninger. De store udviklingslande som f.eks. Indien, Kina og Brasilien har som følge af kraftig økonomisk vækst markante stigninger i emissionen af drivhusgasser. Denne vækst betyder, at det er afgørende, at de på en eller anden måde kommer med i samarbejdet. Det er derfor meget vigtigt allerede på COP 10 at få disse store udviklingslande indraget i drøftelserne om en bred global deltagelse i de fremtidige reduktionsforpligtigelser. Endvidere er protokollen ikke tiltrådt af USA, som er den største enkelt udleder af drivhusgasser i verden. Fra USA s side er det blevet tilkendegivet, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at blive pålagt international regulering i form af konkrete reduktionsmål, herunder Kyoto-protokollen. Det er derfor på længere sigt væsentlig at få USA i tale om løsningen af de globale klimaproblemer. Ved samtidigt at pege på behovet for en forstærket indsats i industrilandene og behovet for at udviklingslandene på længere

5 4 sigt påtager sig forpligtelser, er hensigten at medvirke til at også USA kommer ombord i forhold til det fremtidige klimasamarbejde. Det er ikke sandsynligt, at USA ratificerer Kyoto-protokollen. Men ved at arbejde for at de store udviklingslande påtager sig forpligtelser, imødekommer vi USA på et af deres væsentligste argumenter. De begyndende forhandlinger om further action er således et langsigtet forsøg på at gøde jorden for forhandlingerne om en ambitiøs og bred international aftale efter 2012, hvor USA bidrager sammen med de øvrige industrilande, og hvor de mest velstående udviklingslande også får reduktionsmål. Jeg er af den overbevisning, at en betydelig fremdrift i teknologiudviklingen er en nødvendig forudsætning for at stoppe væksten i de globale emissioner i løbet af en periode på 20 år, og at en accelereret teknologiudvikling kræver klare reduktionsmålsætninger for at skabe vækst i markedet for nye teknologier i de kommende årtier. Det er vigtigt at holde fast i denne sammenhæng. Særligt fordi der er klare muligheder for opnåelse af en teknologisk udvikling, med positiv synergi i forhold til de strategiske Lissabon mål om at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk vidensbaseret økonomi i EU. Overordnet forventer jeg som sagt, at COP 10 vil blive præget af formelle og uformelle drøftelser om klimaforpligtigelser efter Dette vil også være tilfældet på ministermødet, hvor der er arrangeret paneldiskussioner med 4 temaer. Disse er: 1)Tiåret for konventionen. Hvad har vi opnået af resultater og hvad er de fremtidige udfordringer. Jeg forventer, at disse drøftelser vil give en indikation af hvad Parterne forventer af furter action processen.

6 5 2)Tilpasning til klimaændringer. Hvad er effekterne af klimaændringer, hvordan tilpasser vi os til dem, og hvordan er samspillet mellem klimaændringer og bæredygtig udvikling. Der er en betydelig risiko for, at dette tema vil inspirere udviklingslandene til at pege på yderligere behov for finansiel bistand, og at dette vil overskygge drøftelser af further action. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at udslipsreduktioner er udgangspunktet for overhovedet at begrænse klimaændringer til et niveau, hvor det er muligt at tilpasse sig. 3) Teknologi og klimaændringer. Fra dansk side vil vi fastholde, at koblingen mellem teknologiudvikling og imødegåelse af klimaændringer er helt afgørende. Der er i den forbindelse specielt behov for at understrege det store potentiale i de vedvarende energiteknologier. En mere konsekvent anvendelse af de allerede eksisterende VE teknologier vil kunne bringe os et langt stykke af vejen hen imod den nødvendige nedsættelse af det globale udslip af klimagasser. Samtidig skal vi selvfølgelig yderligere udvikle disse teknologier så de kommer til at stå endnu stærkere i konkurrencen med de mere traditionelle energikilder. Danmarks status som verdens førende eksportør af vindmøller giver os en særlig interesse og et særligt ansvar for at presse på for at styrke koblingen mellem det internationale samarbejde om klima og vedvarende energi. Det er også en af årsagerne til, at vi fortsat lægger ganske meget vægt på det internationale samarbejde om vedvarende energi, som blandt andet finder sted i den internationale koalition om vedvarende energi - den såkaldte "Johannesburg Coalition on Renewable Energy" - som Danmark og EU tog initiativ til at etablere under Verdenstopmødet i Johannesborg i

7 Derudover er det helt centralt, at minde om det store potentiale, der ligger i en øget fokus på energieffektivisering. Enhver skift hen imod mindre forurenende energikilder, må nødvendigvis suppleres med en mere målrettet indsats for energieffektiviseringer. Der ligger et meget stort effektiviseringspotentiale i mange lande. I Danmark har vi gode erfaringer med brug af energieffektive teknologier, men vi skal fortsat styrke indsatsen på området for at sikre, at vi er med helt fremme. Til gavn for både miljøet og den danske teknologieksport. 4) Udslipsreduktioner, i form af tiltag og virkninger. Dette emne er spændende og meget vigtigt i forhold til at skabe fremdrift i bestræbelserne på at opnå en fornuftig global løsning. Jeg ser frem til at høre mine kollegaers synspunkter. Jeg mener, at det er vigtigt, at alle lande ser fremad og sørger for at udvikle samfund, der i stadig mindre omfang påvirker det globale miljø, men jeg er dog bekendt med risikoen for, at denne panel diskussion vil blive præget meget af olieproducerende udviklingslande, som givet vil understrege behovet for kompensation for mistede olieeksportindtægter. Afslutning Afslutningsvist vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi sender et klart signal til særligt udviklingslandene, om at vi står fast i forhold til vores ansvar og forpligtelser. Vi søger etableret en klar og åben proces for de videre forhandlinger og drøftelser om fremtidige forpligtelser efter 2012, og at vi i den forbindelse skal være lydhøre og åbne over for input fra andre Parter, herunder særligt udviklingslandene. Et fremtidigt klimaregime skal være ambitiøst, og med bred global opbakning om klare mål, hvis en maksimal gennemsnitlig global opvarmning på 2 grader celsius skal

8 7 sikres. Endelig skal teknologiudvikling og det internationale samarbejde om vedvarende energi fremmes, og koblingen mellem koalitionen om vedvarende energi fra Johannesburg og Klimakonventionen styrkes. Spørgsmål nr.: L Ministeren anmodes at redegøre for: Hvilke sager Danmark prioriterer højest i forbindelse med den forestående partskonference i klimakonventionen (COP-10), den planlagte danske klimaindsats på EU-plan under hensyn til virkeliggørelsen af ministerrådets beslutning om, at den globale middeltemperatur skal holdes under 2 graders opvarmning i forhold til præindustrielt niveau, hvilke modeller Danmark finder, der er for, at mellem indkomstlande og store ulande kan påtage sig forpligtigelser til at begrænse udledningen, herunder hvilke af disse modeller Danmark arbejder for, og hvilken strategi Danmark har, hvilke konkrete tiltag til fremme af overførsler af vedvarende energi og energibesparelsesteknologi til mellemindkomstlande og store ulande, som Danmark arbejder for. Svar: Ad 1. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. H vil Danmark prioritere reduktionsforpligtigelser efter 2012 meget højt. De formelle drøftelser om dette påbegyndes i 2005, men det er nødvendigt, at der allerede nu etableres en klar proces. Nu hvor Kyoto-protokollen træder i kraft, mener jeg også at det er vigtigt, at de sidste udeståender bliver afklaret så Parterne til protokollen kan forberede implementeringen. Dette vil

9 8 endvidere være en nødvendig forberedelse af, det første møde for Parterne under Kyoto-protokollen COP/MOP1. Af konkrete udeståender kan nævnes forhold omkring implementering af Artikel 6 om JI-mekanismen, rapportering af skov- og landbrugsaktiviteter, og små skovprojekter under CDM-mekanismen. Ad 2. Spørgsmålet om den danske indsats på EU-plan vil jeg vende tilbage til i forbindelse med regeringens redegørelse for Rådsmødet (miljø) den 20. december. Det vil være forkert af mig at gå nærmere ind på dette spørgsmål her og nu, hvor den normale procedure med høring af specialudvalg endnu ikke er afsluttet. Men jeg kan oplyse, at formandskabet har lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner og vi er i færd med at forberede en dansk holdning. Ad 3. Som omtalt i min besvarelse af spørgsmål nr. H har udviklingslandene ikke reduktionsmål i henhold til Kyoto-protokollen. Den situation er ikke holdbar på længere sigt hvis 2 grader Celsius målet skal nås. Derfor er en bred global deltagelse en nødvendighed, og herunder bør også de mest velhavende udviklingslande indrages allerede fra Princippet for Parternes bidrag til reduktionsforpligtigelser efter 2012 bør bygge på princippet om fælles, men differentieret ansvar. Jeg mener i den forbindelse, at det er vigtigt, at vi lytter og er åben overfor udviklingslandenes synspunkter. Endvidere mener jeg, at rammen for de fremtidige reduktionsforpligtigelser skal være rimelig og fleksibel. En differentieret model baseret på den enkelte Parts

10 9 emissionsniveau og økonomiske præstationsevne er den model som Danmark vil støtte. Dette kan evt. knyttes sammen med en sektortilgang, med forpligtigelser for udvalgte sektorer. Ad. 4 Danmark søger at fremme det internationale samarbejde om vedvarende energi ved at arbejde for en styrket kobling mellem koalitionen for vedvarende energi der blev dannet i Johannesborg (JREC), og klimakonventionen. Danmark var blandt initiativtagerne til dannelsen af JREC. Regeringen har i 2005 afsat 200 millioner kroner til JI og CDM projekter. Disse virkemidler er en del af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, og vil medvirke til at fremme teknologioverførsel, herunder energibesparelsesteknologi, til Danmarks samarbejdslande.