Vejledning. om inhabilitet. for byrådsmedlemmer. i Frederikshavn Kommune

Transkript

1 Frederikshavn kommune GS - Ajourført maj Vejledning om inhabilitet for byrådsmedlemmer i Frederikshavn Kommune

2 Indhold: 1. Indledning 2. Generel inhabilitet 3. Speciel inhabilitet a. Egne personlige/økonomiske interesser b. Slægtskabsinhabilitet c. Selskabsinhabilitet d. to-instansinhabilitet e. Opsamlingsreglen 4. Den inhabiles pligter og rettigheder a. Underretning b. Afstemning om inhabilitet c. Sagsindsigt d. Stedfortræderindkaldelse 5. Sagsbehandling og klagemuligheder m.v. 6. Bilag

3 1. Indledning: Reglerne om byrådsmedlemmers inhabilitet findes i forvaltningsloven og i den kommunale styrelseslov, jf. pkt. 6. Baggrunden for reglerne om inhabilitet er et grundlæggende krav om saglig forvaltning. Reglerne skal først og fremmest forebygge, at der træffes konkrete afgørelser af usaglig karakter som følge af særlige, personlige interessers indflydelse. For at forstærke denne forebyggelse går man imidlertid et skridt videre til at opstille forbud mod en række situationer, som ikke med sikkerhed kan føre til usaglige afgørelser, men som i sig selv kan indeholde en mere abstrakt risiko herfor eller i hvert fald af omverdenen kunne opfattes som risikabel - og dermed nedbrydende for tilliden til myndighederne. Hvis et byrådsmedlem i en sag erklæres inhabil, er det således ikke fordi det i den konkrete sag antages, at han/hun vil lade sig påvirke af usaglige hensyn og dermed medvirke til at der træffes en usaglig afgørelse, men fordi man ønsker, at der ikke på nogen måde kan rejses tvivl om hans upartiskhed. Vurderingen af, om der foreligger speciel inhabilitet vil i nogle situationer være meget konkret. Der kan således ikke opstilles en udtømmende facitliste over hvornår der foreligger inhabilitet. Der er ikke ret mange afgørelser, der giver svar på, hvornår der i konkrete tilfælde foreligger inhabilitet. I tvivlstilfælde er det derfor op til det enkelte byråd (eller stående udvalg) at træffe en afgørelse ud fra en samlet konkret vurdering af omstændighederne. Denne vejledning er et forsøg på at beskrive de gældende regler, uden at den kan siges at gøre udtømmende op med emnet

4 2. Generel inhabilitet Reglerne om generel inhabilitet er afledt af reglerne om speciel inhabilitet. Reglerne går ud på, at en person i kraft af sin stilling i kommunen eller tilknytning til en person, der indtager en sådan stilling, kan være udelukket fra at sidde i et stående udvalg. Indtil 1989 var det således reglen at ingen, der var ansat i kommunens tjeneste på samme tid kunne sidde i vedkommende udvalg eller anden tilsynsførende myndighed, som han selv direkte var undergivet i tjenstlig henseende. Baggrunden for de generelle inhabilitetsregler er, at det er uhensigtsmæssigt, at en person er medlem af et udvalg, hvis den pågældende hyppigt vil være afskåret fra at deltage i sagernes behandling på grund af konkret inhabilitet. Endvidere kan det principielt være betænkeligt, at kommunalt ansatte som udvalgsmedlemmer deltager i tilsyn og kontrol med bl.a. sin egen tjenstlige virksomhed. Disse betænkeligheder vil navnlig gøre sig gældende i de tilfælde, hvor den ansatte varetager administrative funktioner af mere overordnet karakter. Afgørende hensyn taler imod at tillade dobbeltrollen som udvalgsmedlem og kommunalt ansat, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig over for udvalget for et forvaltningsområde, og således som udvalgsmedlem ville skulle tage stilling til egne indstillinger i sagerne. Bestemmelserne finder analog anvendelse på ansatte i selvejende institutioner, som har indgået overenskomst med kommunen til opfyldelse af dennes forpligtelser i henhold til lovgivningen (eksempelvis børnehaver). Reglerne omfatter ikke ansatte i kommunale fællesskaber, som kommunen deltager i. Om der foreligger generel inhabilitet i disse må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Borgmesteren er i følge den kommunale styrelseslov afskåret fra at have nogen form for samtidig ansættelse i kommunen. Han/hun kan eksempelvis heller ikke være advokat for kommunen eller bestyrelsesformand i en bank, der har forretninger med kommunen. Reglerne om generel inhabilitet for byrådsmedlemmer findes i den kommunale styrelseslovs 29, stk. 2-5, jf. bilag under pkt. 6. Til 29 s regler kan knyttes følgende bemærkninger: Ad stk. 2, a: Omfattet heraf er forvaltningschefer/direktører samt ansatte, der i henhold til praksis, titel, stillingsbeskrivelse eller kompetencefordelingsplan er stedfortrædere for de nævnte

5 Ad stk. 2, b Afgrænsningen af hvornår en ansat har ledende administrative funktioner skal foretages på grundlag af en konkret vurdering. Der lægges ved vurderingen vægt på de beføjelser den ansatte har i henhold til organisations- og kompetencefordelingsplaner, stillingsbeskrivelser mv. Afgørende vil typisk være om den ansatte har et dagligt ledelsesansvar og selvstændigt leder et personale. Den lønmæssige indplacering kan også være et vejledende moment. Sekretariatsledere, afdelingsledere, kontorchefer, ledende hjemmesygeplejersker og andre med selvstændigt personaleansvar kan ikke være medlem af det pågældende fagudvalg. Det samme gælder for institutionsledere og andre med ledende administrative funktioner ved en institution. Ad stk. 3, a Efter denne regel udelukkes alle ansatte, der uanset deres stilling som hovedopgave er beskæftiget med de egentlige økonomiudvalgsopgaver, nemlig økonomi-, løn- og personaleforvaltning. En medarbejder på lønkontoret eller i økonomisk forvaltning kan ikke være medlem af økonomiudvalget. Ad stk. 3, b Efter denne regel udelukkes ansatte, i den del af forvaltningen, der uden at være omfattet at stk. 3, a er leder af /har ledende administrative funktioner inden for andre forvaltningsområder, som forestås af økonomiudvalget. Lederen af planlægningsafdelingen, hvis kommunens planlægning hører under økonomiudvalget. Ad stk. 5, a, b og c Reglen er rettet mod byrådsmedlemmer, som er gift/papirløst samlevende med en kommunalt ansat. Reglerne er ikke så vidtgående som når det er byrådsmedlemmet selv, der er ansat, idet de kun omhandler ledere

6 Reglen gælder ikke hvis byrådsmedlemmet tidligere har været gift/levet sammen med en kommunalt ansat. Der kan dog i disse tilfælde eventuelt foreligge speciel inhabilitet i konkrete sager. Reglerne i 29 angiver ikke udtømmende de tilfælde, hvor generelle habilitetssynspunkter er til hinder for medlemskab af et udvalg. Der skal dog foreligge ganske særlige omstændigheder for, at en kommunalt ansat kan anses for generelt inhabil i tilfælde udenfor 29 s opremsning. 3. Speciel inhabilitet Reglerne herom findes i bl.a. i forvaltningslovens kapitel 2, jf. bilag under 6. Disse regler gælder for alle, der varetager et offentligt hverv, d.v.s. både byrådsmedlemmer, politisk udpegede medlemmer af råd og nævn samt offentligt ansatte. Reglerne gælder både i konkrete og generelle sager. I sidstnævnte vil der dog ikke så ofte være tale om en interesse, der har en sådan styrke, at der foreligger inhabilitet. Hvis den pågældendes interesse af personlig eller økonomisk art er af mere direkte karakter, vil der dog også i f.eks. sager om planlægning kunne blive tale om inhabilitet. Ved udførelse af såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed (f.eks. pasning af børn/ældre) gælder reglerne om inhabilitet som udgangspunkt ikke. Reglerne gælder således først og fremmest i sager, hvori der træffes afgørelser (som myndighed) og i sager, hvor kommunen indgår kontrakter og lignende dispositioner af mere privatretlig karakter. Et byrådsmedlem var inhabilt i en sag om vedtagelse af en kommuneplan, idet han som ejer af nogle ejendomme i et centerområde havde væsentlig økonomisk interesse i planens gennemførelse. 3 a. Personlig/økonomisk interesse. Hvis byrådsmedlemmet selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis han/hun er (eller har været) repræsentant (f.eks. advokat, revisor, værge eller bisidder) i den pågældende sag for nogen, som har en sådan interesse i sagen, vil han/hun være inhabil. Det er vanskeligt klart at angive, hvornår interessen har en sådan styrke, at der foreligger inhabilitet

7 Et byrådsmedlem, som er håndværker, kan ikke deltage i behandlingen af en sag om udbud af en håndværkerydelse, som han/hun har til hensigt at afgive tilbud på. Et byrådsmedlem, som har en aktiepost i et selskab, der er part i sagen, kan være inhabil. Det vil afhænge af en konkret vurdering af aktiepostens relative størrelse. Et byrådsmedlem er ikke inhabil i en sag om vederlag til pågældende, f.eks. vederlag for hvervet som udvalgsformand. 3 b. Slægtskabsinhabilitet Hvis en af byrådsmedlemmets nærtstående har en særlig, personlig eller økonomisk, interesse i sagen, vil der foreligge inhabilitet på samme måde, som hvis det var hans/hendes egne interesser. Nærtstående er ifølge forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 2: Ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærtstående. Et byrådsmedlem, der havde deltaget i behandlingen af kommune- og lokalplan for et område, hvor hans søn ejede en fast ejendom, var inhabil ved behandlingen af sagerne. Efter ordlyden af bestemmelsen foreligger der inhabilitet, hvis byrådsmedlemmet er onkel til den, der er part i sagen. Omvendt foreligger der ikke inhabilitet, hvis byrådsmedlemmet er nevø til den, der er part i sagen. Dette modificeres dog af, at hvis der er en særlig tilknytning til familiemedlemmet, vil der kunne foreligge inhabilitet efter opsamlingsbestemmelsen, jf. nedenfor. Også slægtskab i forhold til en repræsentant medfører inhabilitet, men kun hvis der er tale om et aktuelt repræsentationsforhold. Hvis et byrådsmedlems datter er advokat for en part i den konkrete verserende sag, er byrådsmedlemmet inhabil. 3 c. Selskabsinhabilitet Denne form for inhabilitet vedrører kun tilknytning til private juridiske personer. Inhabilitet foreligger kun, hvis den juridiske person har en særlig interesse i sagen. En generel foreningsmæssig eller ideologisk/politisk interesse, som selskabet/foreningen har, vil normalt ikke medføre inhabilitet

8 Et byrådsmedlem, som er formand for en sammenslutning af kommunens idrætsklubber, er ikke inhabil, hvis der behandles sager om ansøgninger fra bestemte idrætsklubber. Et byrådsmedlem, som er formand for en musikforening, vil være inhabil i en sag om tilskud til foreningen. I sager, hvor en afgørelse direkte angår den forening, hvori byrådsmedlemmet er bestyrelsesmedlem eller bestyrelsesformand, f.eks. sager om indgåelse af aftaler eller om en byggetilladelse til foreningen, vil der som udgangspunkt foreligge inhabilitet. Tilknytningens karakter: Byrådsmedlemmet skal deltage i ledelsen af foreningen/selskabet. Omfattet er også mindre repræsentantskaber. Er der tale om større repræsentantskaber, f.eks. i en sparekasses garantforening, vil der sjældent foreligge inhabilitet. Byrådsmedlemmets besiddelse af aktie- eller anpartsmajoriteten i et selskab, vil være en nær tilknytning, der medfører inhabilitet. Den kommunalretlige modifikation : Hvis byrådsmedlemmer af byrådet er udpeget af eller efter byrådets indstilling indvalgt i et selskabs eller forenings bestyrelse eller lignende for dér at varetage kommunale interesser, er hovedreglen, at der ikke opstår inhabilitet i sager, hvori selskabet/foreningen er part eller i øvrigt berørt af. En borgmester, der som kommunens repræsentant, er født medlem af en erhvervsfonds bestyrelse, er ikke inhabil i sager, hvori fonden er part. For så vidt angår selskaber, som ejes af kommunen er hovedreglen, at der ikke foreligger inhabilitet for byrådsmedlemmer, som er bestyrelsesmedlemmer i selskaberne. Baggrunden herfor er, at byrådsmedlemmet som bestyrelsesmedlem antages at kunne varetage bredere (kommunale) interesser. Hovedreglen gælder uanset omfanget af den enkelte kommunes ejerskab og uanset om der også er privat deltagelse. Inhabilitet kan dog komme på tale i følgende situationer: Byrådet skal tage stilling til medlemmets udøvelse af bestyrelseshvervet Byrådet udøver konkret kontrol- eller tilsynsvirksomhed i forhold til selskabet Pågældende er bestyrelsesformand, hvorfor der kan være tvivl om hvorvidt han/hun vil varetage kommunale/offentlige interesser i byrådet Sagen vedrører privatretlige aftaler mellem kommunen og selskabet Der skal foretages en konkret vurdering i disse situationer

9 Vedrørende kommunale selvstyrehavne: Reglen om selskabsinhabilitet finder ikke anvendelse på kommunale selvstyrehavne. Eventuel inhabilitet må derfor støttes på opsamlingsbestemmelsen. Det vil kun være i særlige tilfælde, at der statueres inhabilitet, da inhabilitet forudsætter en interessekonflikt, og det fremgår af havneloven, at byrådet er forpligtet til at varetage havnens interesser. Spørgsmålet om inhabilitet kan dog opstå i sager vedrørende tilsyn eller kontrol med havnebestyrelsen. Et eksempel på dette findes i standardvedtægt for selvstyrehavne 12, hvorefter et byrådsmedlem, der som havnebestyrelsesmedlem direkte har deltaget i et anliggende vedrørende havnen ikke må deltage i afgørelsen vedr. revisionsbemærkninger hertil. Modsætningsvis må det antages, at hvis der ikke er revisionsbemærkninger i regnskabet, foreligger der ikke inhabilitet i forbindelse med byrådets godkendelse af havnens regnskab. 3 d. 2-instans inhabilitet : Denne regel anvendes i sager vedrørende klage over en anden forvaltningsmyndighed eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed. Eksempler: Der foreligger ikke inhabilitet i den situation, at et byrådsmedlem er med til at behandle en sag i byrådet, som har været behandlet i et stående udvalg, hvori pågældende er medlem. Et byrådsmedlem, der som medlem af folkeoplysningsudvalget har været med til at træffe en afgørelse, kan ikke deltage i byrådets behandling af en sag om klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelse. Hvis han ikke deltog i mødet i udvalget, kan han godt deltage i byrådets behandling af klagen. Hvis der kun er tale om indstilling/udtalelse til byrådet fra udvalget, er han ikke inhabil ved byrådets behandling af sagen. Et byrådsmedlem, der som medlem af bevillingsnævnet har været med til at træffe en afgørelse i nævnet, er ikke inhabil i forbindelse med byrådets behandling af sagen, hvis afgørelsen påklages til byrådet. Afgørende for vurderingen er i disse tilfælde, om lovgivningen forudsætter, at det er normalt, at man deltager i behandlingen af sagen i begge organer. 3 e Opsamlingsbestemmelsen Da det ikke udtømmende kan beskrives hvilke forhold, der kan medføre inhabilitet, er der i forvaltningsloven indsat en såkaldt opsamlingsbestemmelse:

10 Inhabilitet foreligger herefter, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Et konstaterbart stærkt venskab/fjendskab overfor en person, som er part i sagen. En udvalgsformand, som havde haft et intimt forhold til en påbudsadressats hustru, blev efterfølgende anset for inhabil i forbindelse med udvalgets behandling af en sag om udstedelse af påbud til den bedragne ægtefælle. Bestemmelsen kan ligeledes anvendes, hvis man inden en sags afgørelse har givet sin mening om sagen til kende. Dette gælder dog som hovedregel ikke byrådsmedlemmer, der som led i almindelig politisk virksomhed på forhånd har givet udtryk for en stillingtagen til udfaldet af en bestemt sag. Hvis et byrådsmedlem, der er kommunalt ansat, har deltaget i forberedelsen af en sag til byrådet, f.eks. siddet i en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med indstilling til sagen, vil vedkommende som hovedregel være inhabil ved sagens behandling i byrådet. Deltagelse i kommunale fællesskaber for at varetage offentlige interesser både her og i vedkommende kommune medfører normalt ikke inhabilitet, når der opstår en sag mellem fællesskabet og kommunen. Ved konflikter af privatretlig karakter (f.eks. kontrakter) kan spørgsmålet om inhabilitet dog opstå. Medlem af et kommunalt fællesskab var inhabil i forbindelse med bestyrelsens behandling af en sag om erstatningskrav mod den kommune, som medlemmet repræsenterede. 4. Den inhabiles pligter og rettigheder 4 a. Underretning Byrådsmedlemmet skal snarest muligt underrette byrådet/udvalget (formanden eller sekretæren), hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans/hendes habilitet. Snarest muligt forstås normalt således, at det er så snart pågældende bliver bekendt med at sagen skal til behandling, f.eks. ved modtagelsen/gennemgang af dagsordenen. Formålet hermed er at spørgsmålet om den eventuelle inhabilitet bør være afklaret og stedfortræder i givet fald indkaldt inden behandlingen af sagens realitet påbegyndes. Der kan i særlige situationer være i byrådsmedlemmets interesse ikke at oplyse det nærmere indhold af et evt. inhabilitetsgrundlag

11 Det kunne eksempelvis være et påtænkt opkøb af en virksomhed, eller et personligt, intimt forhold, der ikke ønskes afsløret. Sådanne interesser kan imidlertid ikke medføre, at man blot kan meddele, at man anser sig for inhabil unde at begrunde hvorfor. Der skal foreligge et grundlag for at træffe afgørelse om hvorvidt der foreligger inhabilitet. Problemet må i stedet for løses ved at tavshedspligten iagttages af de byrådsmedlemmer, der skal træffe beslutningen om habilitetsspørgsmålet. 4 b. Afstemning om inhabilitet Ved afgørelsen om inhabilitet, er pågældende byrådsmedlem berettiget til selv at deltage i forhandlingen og afgørelsen af spørgsmålet i byrådet. Vedkommende har således taleret og kan deltage i afstemningen. For så vidt angår udvalgene er der ikke fastsat en tilsvarende regel, men der er ikke noget til hinder for, at udvalgene, der selv fastsætter deres forretningsorden, kan fastsætte en lignende regel. Hvis byrådsmedlemmet erklæres inhabil, må vedkommende ikke være til stede under sagens behandling, men skal forlade lokalet. Dette gælder også selvom der ikke skal træffes beslutninger i sagen. 4 c. Sagsindsigt Et inhabilt byrådsmedlem har som udgangspunkt ret til sagsindsigt efter 9 i den kommunale styrelseslov i en sag, hvori pågældende er inhabil. Dog er der ikke ret til indsigt i sagsoplysninger, der er fortrolige i forhold til det pågældende byrådsmedlem. Dette gælder f.eks. hvis der skal indgås privatretlige aftaler med medlemmet eller i forbindelse med udarbejdelse af forhandlingsoplæg i en sag, hvor det pågældende medlem er forhandlingsmodpart (eller repræsentant for en sådan). Der skal således foretages en konkret vurdering af om der foreligger en væsentlig interessekonflikt. 4 d. Stedfortræderindkaldelse Den kandidatliste, hvorpå det pågældende byrådsmedlem er valgt, har ret til at kræve stedfortræder indkaldt til byrådsmøder i tilfælde, hvor det forventes, at vedkommende vil blive erklæret inhabil. Adgangen til stedfortræderindkaldelse gælder kun byrådsmøder ikke møder i de stående udvalg. Hvis der træffes en beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste kræve sagen udsat til det efterfølgende møde

12 Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder. 5. Sagsbehandling og konsekvenser m.v. Det påhviler borgmesteren/udvalgsformanden at sørge for, at afgørelse af et spørgsmål om et medlems habilitet træffes, inden forhandlingerne om selve sagen påbegyndes. Byrådets/udvalgets afgørelse af spørgsmålet er en retlig afgørelse, som skal træffes på grundlag af gældende lov og praksis. Selvom der i en sag er enighed i byrådet om sagens afgørelse, skal der tages stilling til eventuel inhabilitet, og dette skal ske på samme måde som i alle andre sager. Tilsynsmyndigheden kan vejlede om habilitetsspørgsmål på et generelt niveau. Tilsynsmyndighederne kan endvidere foretage en efterfølgende prøvelse af byrådets afgørelse af habilitetsspørgsmålet. Inhabilitet kan medføre, at det statueres, at en truffet afgørelse er ugyldig, ligesom tilsynsyndigheden kan sætte en beslutning ud af kraft, hvis denne er truffet i strid med habilitetsreglerne. Ved afgørelser, truffet af kollegiale organer, kan man efter omstændighederne undlade at statuere ugyldighed, hvis det er åbenbart, at den eller de inhabile stemmer ikke var udslaggivende. Det er dog en forudsætning herfor, at der foreligger rimelig sikkerhed for, at der ikke er sket en påvirkning fra det inhabile medlem under den forudgående drøftelse i organet. Ved denne vurdering kan det være af betydning hvilken politisk status det inhabile medlem har. Eksempel Et byrådsmedlem, der var formand for den socialdemokratiske gruppe, medlem af økonomiudvalget, tidligere amtsborgmester og landbrugsminister, havde deltaget i økonomiudvalgets første møde og i begge de byrådsmøder, hvor et kommuneplantillæg og en lokalplan for en vindmøllepark var blevet behandlet og vedtaget. Planerne vedrørte bl.a. en ejendom, som var ejet af byrådsmedlemmets søn, og på hvilken der skulle opføres 2 ud af 25 møller. Byrådsmedlemmet blev erklæret inhabil af Naturklagenævnet, og trods væsentlige modstående økonomiske interesser erklærede Nævnet planerne ugyldige, idet det ikke kunne udelukkes, at det pågældende byrådsmedlem, hvis stemme ikke havde været udslaggivende, som følge af sin politiske status havde haft bestemmende indflydelse på planernes behandling og vedtagelse. I sager, hvor en borger er blevet begunstiget - uden kendskab til inhabilitetsfejlen og har indrettet sig på afgørelsen, evt. gennem længere tid, taler rimelighedsbetragtninger for, at man er tilbageholdende med at statuere ugyldighed

13 6. Bilag Den kommunale styrelseslov 29 Stk. 2. Medlemskab af et stående udvalg er udelukket for a) ansatte, der over for udvalget er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og disses stedfortrædere og b) ansatte, der i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der henhører under udvalget. Stk. 3. Medlemskab af økonomiudvalget er udelukket for a) ansatte i den del af den kommunale forvaltning, som varetager administrationen af de sagområder, der i medfør af 18, stk. 3, og kapitel V er henlagt under økonomiudvalget, b) ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for andre forvaltningsområder, som forestås af økonomiudvalget, og c) ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde. Stk. 4. udelades (handler om magistratskommuner) Stk. 5. Ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af a) et stående udvalg, hvis den ansatte i medfør af stk. 2, litra a, er udelukket fra medlemskab af udvalget, b) økonomiudvalget, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for økonomiudvalgets forvaltningsområde eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde. Forvaltningslovens kapitel 2 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse

14 med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. 4. Bestemmelserne i 3 gælder ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling. Stk. 2. For medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i 3, selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed eller det af hensyn til myndighedens sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, dersom medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser. Stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i 3 deltage, selv om medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i 3 gælder ikke for kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer. 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren for bestemte områder fastsætte regler, der fastlægger den nærmere rækkevidde af bestemmelserne i 3 og Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden. Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed. Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov