NOTAT OM INHABILITET VED BESLUTNING OM AT INDGÅ I EN FÆLLES VANDKONCERN

Transkript

1 Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax J.nr NOTAT OM INHABILITET VED BESLUTNING OM AT INDGÅ I EN FÆLLES VANDKONCERN 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Otte kommuner skal tage stilling til, om de vil indgå i den fælles vandkoncern og træffe principbeslutning om, hvorvidt de ønsker at indgå i et fælles spildevandssamarbejde. Medlemmerne i bestyrelserne for vand- og spildevandsselskaberne samt renseanlæggene er i vidt omgang også medlem af kommunalbestyrelserne. Disse kommunalbestyrelsesmedlemmer vil derfor få en dobbeltrolle, som evt. medfører, at de er inhabile ved behandlingen af de to anførte sager. Nedenfor beskrives under afsnit 2 det retlige grundlag for vurderingen af inhabilitet, mens der under afsnit 3 redegøres for, hvordan en række konkrete momenter påvirker vurderingen af, om der foreligger inhabilitet. 2. RETSGRUNDLAGET 2.1 Forvaltningslovens 3, stk. 1, om interesser, der kan medføre inhabilitet Spørgsmålet om inhabilitet afgøres ud fra en objektiv vurdering af karakteren og tyngden af de interesser, vedkommende repræsenterer. Der skal således ikke ske en subjektiv vurdering af, om vedkommende rent faktisk vil lade sig påvirke af interesser, der er sagen uvedkommende. Spørgsmålet om inhabilitet må under alle omstændigheder afhænge af en konkret vurdering af interessens karakter og styrke. Det følger af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis den pågældende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. C:\Documents and Settings\bnm\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.Outlook\596A3CIQ\Notat af 19 marts 2012 om inhabilitet ved etablering af fælles vandkoncern.docx Advokataktieselskabet Horten CVR

2 Ifølge forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, kan et medlem, der deltager i ledelsen af et selskab, der har en særlig interesse i en sag, være inhabil som følge af selskabets interesse i sagen. Som følge af det, der betegnes "den kommunalretlige modifikation", finder denne bestemmelse imidlertid ikke anvendelse for et kommunalbestyrelsesmedlem, der samtidig er medlem af bestyrelsen i et kommunalt ejet aktieselskab. Dobbeltrollen som kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af bestyrelsen i det kommunalt ejede selskab medfører derfor ikke i sig selv, at vedkommende er inhabil i forbindelse med udvalgs- eller kommunalbestyrelsesbeslutninger, der vedrører selskabet. Side 2 Opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5, fastslår herudover, at et medlem kan være inhabilt, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om medlemmets upartiskhed i en sag. Såfremt der pga. interessens karakter eller styrke ikke er risiko for, at en afgørelse vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, vil der ikke være grundlag for at statuere inhabilitet, jf. forvaltningslovens 3, stk. 2. Det er altid en konkret vurdering, om der foreligger en så særlig, uvedkommende interesse, at et medlem må anses for at være inhabil. Den, der er inhabil, må ikke deltage i behandlingen, herunder drøftelsen, af sagen. 2.2 Typetilfælde Den kommunalretlige modifikation blev senest fastslået i Indenrigsministeriets "Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber" (2006). Det fremgår heraf endvidere, at et medlem af en kommunalbestyrelse fortsat vil kunne være inhabilt efter de øvrige bestemmelser i 3, stk. 1, herunder nr. 1 om en særlig personlig eller økonomisk interesse, eller nr. 5 om omstændigheder der i øvrigt er egnede til at vække tvivl om tvivl om medlemmets upartiskhed. Dette vil i henhold til den nævnte rapport (navnlig) gøre sig gældende i følgende fire typetilfælde: Hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af sit hverv Hvis kommunalbestyrelsen udøver tilsyn ud over det overordnede økonomiske tilsyn med selskabet, der følger af kommunernes ejerskab eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet Hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet, og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen alene vil varetage saglige, offentlige interesser. Hvor kommunalbestyrelsen og selskabet indgår privatretlige aftaler.

3 Det fremgår ikke udtrykkeligt af rapporten, om angivelsen af typetilfælde anses for at være udtømmende. I hvert fald i én udtalelse har en statsforvaltning lagt til grund, at angivelsen er udtømmende. 1 Under hensyntagen til ordlyden af 3, stk. 1, nr. 5, der er en opsamlingsbestemmelse, kan dette næppe anses for at være tilfældet. Også det forhold, at en individuel økonomisk interesse, jf. 3, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med fastsættelse af vederlag, ikke fremgår som typetilfælde, støtter, at der ikke er tale om en udtømmende liste. Side 3 Det bemærkes, at praksis om rækkevidden af den kommunalretlige modifikation og undtagelserne herfra er sparsom. Senest har tidl. ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i "Inhabilitet i forvaltningen" (2011) på side 48ff. anfægtet konklusionerne i Indenrigsministeriets rapport og anført, at reglerne om inhabilitet rækker videre, end det i rapporten anførte. Vi har i det følgende dog lagt ministeriets fortolkning til grund, således at "den kommunalretlige modifikation" antages at gælde i overensstemmelse med det i rapporten fra 2006 anførte. 2.3 Om den særlige undtagelse i forvaltningslovens 4, stk Lovbestemmelsen og forarbejderne Forvaltningslovens 4, stk. 3, har følgende ordlyd: "Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i 3 deltage, selv om medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i 3 gælder ikke for regionsråds eller kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag mv. til medlemmer." Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår: "I kommunalretlig praksis er det ganske fast antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke er afskåret fra at deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmål, der vedrører kommunalbestyrelsens fordeling af hverv, alene fordi han selv er bragt i forslag. I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 3 udtrykkeligt fastsat som en almindelig regel, at et medlem af en kollegial forvaltningsmyndighed kan deltage ved myndighedens valg af medlemmer til hverv, selv om medlemmet selv er bragt i forslag. Det er i kommunalretlig praksis endvidere fast antaget, at f.eks. borgmestre eller udvalgsformænd ikke er inhabile ved afgørelsen af spørgsmål om størrelsen af deres eget vederlag for hvervet. Selv om denne praksis efter Justitsministeriets opfattelse ikke er ganske ubetænkelig, har Justitsministeriet ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå den gældende kommunalretlige praksis ændret i forbindelse med det foreliggende lovforslag. I overensstemmelse hermed foreslås i stk. 3, 2. pkt., en bestemmelse, hvorefter 3 heller ikke gælder for kommunalbestyrelsers beslutninger vedrørende vederlag m.v. til medlemmer." 1 Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 6. december 2010 om takstgodkendelse.

4 Bestemmelsen medfører, at inhabilitetsreglerne begrænses, så de ikke gælder i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen f.eks. skal tage stilling til fordeling af udvalgsposter. Side 4 Det fremgår ikke udtrykkeligt at bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne, om bestemmelsens rækkevidde omfatter en kommunalbestyrelses beslutninger om, hvem der skal indstilles til valg til en bestyrelse eller fastsættelsen af vederlaget for denne type hverv Vederlag til bestyrelsen i en kommunal selvstyrehavn Statsforvaltningen Syddanmark har i en sag om fastsættelsen af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i en kommunal selvstyrehavn udtalt sig om rækkevidden af 4, stk I denne sag fandt statsforvaltningen, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der tillige var medlemmer af havnens bestyrelse, ikke var inhabile ved fastsættelsen af vederlaget, og anførte som begrundelse: "Statsforvaltningen lægger herved til grund, at den kommunale selvstyrehavn anses for en særlig del af den kommunale forvaltning, og at kommunalbestyrelsens beslutning om størrelsen af havnebestyrelsesmedlemmers vederlag må kunne anses som en analogi af situationen i forvaltningslovens 4, stk. 3, jf. ovenfor. Statsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at de overordnede rammer for størrelsen af vederlag til havnebestyrelsesmedlemmer er reguleret af Transport- og energiministeriet, og at kommunalbestyrelsen alene træffer beslutning om vederlagenes størrelse indenfor rammerne som fastlagt i vederlagsbekendtgørelsen, jf. ovenfor." (vores understregning) Det er således statsforvaltningens opfattelse, at 4, stk. 3, ikke direkte, men ud fra en analogi, gælder ved beslutning om vederlag til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der tillige er bestyrelsesmedlemmer i en kommunal selvstyrehavn. Der lægges ved fortolkningen vægt på, at den kommunale selvstyrehavn "anses for en særlig del af den kommunale forvaltning". Statsforvaltningen anlægger således en relativt snæver fortolkning af bestemmelsen Justitsministeriets fortolkning af 4, stk. 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2011 udtalt sig om 4, stk. 3, i forbindelse med en sag vedrørende Gribskov Kommune. 3 Sagen vedrørte, om to medlemmer af kommunalbestyrelsens økonomiudvalg, der tillige var medlemmer af bestyrelsen i et af kommunen ejet aktieselskab, var in- 2 Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse af 31. oktober 2007 til Esbjerg Kommune, j.nr / Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 13. juli 2011 til Statsforvaltningen Hovedstaden vedlagt telefonnotat fra drøftelse med Justitsministeriet, j.nr

5 habile ved økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens fastsættelse af vederlaget til bestyrelsesmedlemmerne i det pågældende selskab. Side 5 Statsforvaltningen Hovedstaden havde tidligere i sagen udtalt, at 4, stk. 3, indebar, at der ved fastsættelsen af bestyrelsesvederlaget var tale om "vederlag for varetagelse af kommunalt hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen". Denne fortolkning indebar, at de to kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke var inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af vederlaget til bestyrelsen i det kommunale aktieselskab. Indenrigs- og Sundhedsministeriet gik efterfølgende ind i sagen. Ministeriet indhentede Justitsministeriets vurdering af sagen. Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 13. juli 2011 til Statsforvaltningen Hovedstaden fremgår: "Justitsministeriet har den 7. juni 2011 telefonisk oplyst til Indenrigsog Sundhedsministeriet, at det er Justitsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning i ovenstående situation ikke har karakter af "en beslutning om vederlag mv." efter forvaltningslovens 4, stk. 3, 2. pkt., hvorfor ovennævnte situation ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende spørgsmålet om fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmerne i et kommunalt ejet aktieselskab vedrører udformningen af mandatet for udøvelse af kommunens stemmerettigheder ved det pågældende selskabs generalforsamlings stillingtagen til det pågældende spørgsmål, og at beslutningen om fastsættelsen af størrelsen på vederlaget således formelt træffes af selskabets generalforsamling." (vores understregning) Udtalelsen må forstås sådan, at undtagelsen i 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, hvem der skal indstilles til valg til bestyrelsen, hvis det endelige (formelle) valg træffes af en generalforsamling. Af et telefonnotat fra den ovenfor gengivne samtale fremgår, at Justitsministeriet i forbindelse med denne fortolkning var opmærksom på, at kommunen på generalforsamlingen udøver sine stemmerettigheder i overensstemmelse med mandatet. Den, der repræsenterer kommunen på generalforsamlingen, har således et bundet mandat, og valget er således reelt truffet af kommunalbestyrelsen med beslutningen om, hvem der skal indstilles. Justitsministeriet fortolker således 4, stk. 3, ganske snævert, sådan at undtagelsen fra inhabilitetsreglerne alene gælder, når kommunalbestyrelsen tager endelig og formel stilling til, hvem der skal vælges til en post, og hvilket vederlag vedkommende skal have Vurdering af betydningen af 4, stk. 3, i den foreliggende sag Procedure ved valg af bestyrelsesmedlemmer til holdingselskabets bestyrelse

6 De otte kommunalbestyrelser beslutter i løbet af marts 2012, om de ønsker at indgå i den fælles vandkoncern. Herudover træffer den enkelte kommunalbestyrelse beslutning om, hvem der skal indstilles til kommunens plads i bestyrelsen for det fælles holdingselskab. Materialet, der udsendes inden kommunalbestyrelsens møde, indeholder en indstilling om, hvem der skal indstilles til kommunens plads i bestyrelsen for det fælles holdingselskab. Side 6 Beslutning om, hvem der indstilles til bestyrelsen, har karakter af et mandat til den, der repræsenterer den enkelte kommune på holdingselskabets generalforsamling. På holdingselskabets generalforsamling foretages det formelle valg af bestyrelsesmedlemmerne. De enkelte repræsentanter for kommunerne er ved deres stemmeafgivelse imidlertid bundet af det mandat, den enkelte kommunalbestyrelse har givet, jf. ovenfor. Det følger herudover af ejeraftalen, at kommunerne har en indbyrdes loyalitetsforpligtelse, således at de skal stemme for de medlemmer, der er indstillede af de øvrige ejere. Reelt er valget af hver enkelt kommunes repræsentant i bestyrelsen dermed fuldt ud normeret ved kommunalbestyrelsens afgivelse af mandat. Procedure ved fastsættelse af vederlag for bestyrelsen i holdingselskabet Det fremgår af de politiske aftaler, der er indgået om sammensætning og vederlæggelse af bestyrelserne i den nye vandkoncern, at bestyrelsesformanden for holdingselskabet modtager et honorar på 200.ooo kr., næstformanden modtager kr., mens de menige medlemmer modtager kr. Formanden og næstformanden deltager herudover i bestyrelsen for det fælles serviceselskab, hvor de modtager et tilsvarende vederlag. Dette fremgår tillige af ejeraftalen mellem kommunerne. Formelt godkendes vederlaget for det forgangne år i forbindelse med generalforsamlingens behandling af årsrapporten, første gang således ved den ordinære generalforsamling i Bestyrelsen indstiller således et vederlag, som typisk er udbetalt i forvejen, og generalforsamling godkender ved sin vedtagelse af årsrapporten også dette vederlag. Når generalforsamlingen tager stilling til vederlaget, vil de enkelte repræsentanter for ejerkommunerne være bundet af det mandat, de enkelte kommunalbestyrelser har afgivet. De politiske og privatretlige aftaler mellem de deltagende kommuner indebærer, at vederlaget er aftalt på forhånd, jf. ovenfor. Den reelle beslutning om vederlaget til bestyrelsen i holdingselskabet træffes således af kommunalbestyrelserne, når de tager stilling til, om de vil indgå i samarbejdet og i den forbindelse tiltræde ejeraftalen. Vurdering Samspillet mellem bestemmelsen i forvaltningslovens 4, stk. 3, og de mekanismer, der gælder ved kommunalbestyrelsers beslutninger om valg af og fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i kommunale aktieselskaber, giver anledning til fortolkningsvanskeligheder.

7 Det afgørende for, om et kommunalbestyrelsesmedlem, der er bragt i forslag til at være bestyrelsesmedlem i et kommunalt ejet aktieselskab, kan deltage i sagen er, om vedkommende er omfattet af ordlyden i 4, stk. 3, 1. pkt., om "valg af medlemmer til hverv". Side 7 Det afgørende for, om et kommunalbestyrelsesmedlem kan deltage ved fastsættelsen af vederlaget til en bestyrelse, hvori vedkommende selv har plads, er, om der er tale om "beslutninger om vederlag mv. til medlemmer". Tvivlen samler sig således om, hvorvidt betingelsen om hhv. "valg" og "beslutning" er opfyldt, så 4, stk. 3, finder anvendelse ved kommunalbestyrelsernes stillingtagen til sagen om den fælles vandkoncern. Det bemærkes i den forbindelse, at udtrykket "hverv" i 4, stk. 3, 1. pkt., må anses at omfatte også en post som bestyrelsesmedlem, jf. også kommunestyrelseslovens 16e og 17, stk. 6. Justitsministeriets fortolkning er baseret på en formalistisk tilgang: Undtagelsesbestemmelsen i 4, stk. 3, finder ikke anvendelse, når en kommunalbestyrelse tager stilling til, hvem der skal indstilles til en bestyrelse, da det formelle valg træffes af generalforsamlingen. Denne fortolkning medfører imidlertid det lidt besynderlige udfald, at den, der indstilles til et vederlagt hverv, ikke er inhabil, hvis kommunalbestyrelsen træffer den endelige beslutning herom, mens vedkommende er inhabil, hvis kommunalbestyrelsen alene træffer beslutning om en indstilling til hvervet. Vedkommende vil således i den førstnævnte situation kunne have indflydelse på den endelige beslutning uden at være inhabil, mens inhabilitet opstår i den anden situation, selvom der alene er tale om en indstilling. Dette stemmer dårligt overens med de almindelige grundsætninger og hensyn bag reglerne om inhabilitet. På baggrund af Justitsministeriets tilkendegivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder særligt det forhold, at ministeriet har været fuldt opmærksom på, at indstillingen om vederlag normerer den endelige beslutning på generalforsamlingen, finder vi dog ikke grundlag for at tilsidesætte den fortolkning, der fremgår af sagen om Gribskov Kommune. Vi lægger derfor om end med nogen tvivl til grund, at 4, stk. 3, ikke finder anvendelse i sager, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om en indstilling om, hvem der skal indstilles til bestyrelsen på generalforsamlingen i et kommunalt aktieselskab, eller hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til fastsættelsen af vederlaget til bestyrelsen i et kommunalt aktieselskab. Spørgsmålet om inhabilitet skal derfor vurderes efter de almindelige bestemmelser i forvaltningslovens 3.

8 3. BETYDNINGEN AF KONKRETE MOMENTER Side Vurdering i forhold til de fire typetilfælde, jf. rapporten fra Betydning af, om kommunalbestyrelsesmedlemmet er formand for eller menigt medlem af selskabets bestyrelse Det antages, jf. rapporten gengivet under punkt 2.2 ovenfor, at bestyrelsesformanden generelt har en særlig interesse i selskabet som følge af en stærkere identifikation med selskabets interesser. Den særlige tilknytning antages at være en følge af formandens større arbejdsindsats på grund af de opgaver, der typisk følger formandshvervet. Jo mere betydningsfuld og evt. indgribende en beslutning er for selskabet, og jo mere direkte beslutningen påvirker selskabet, desto mere taler for, at formanden er inhabil. På denne baggrund kan det ofte være hensigtsmæssigt at foretage en særskilt vurdering af formandens habilitet. Den nuværende formand for kommunens 100 % ejede vandselskab vil derfor kunne have en særskilt interesse i selskabets forhold, som medfører, at vedkommende er inhabil. Menige bestyrelsesmedlemmer antages ikke at identificere sig med selskabet i samme grad som formanden. Det antages derfor, at der skal foreligge yderligere konkrete omstændigheder, for at menige bestyrelsesmedlemmer rammes af inhabilitet Betydningen af en beslutnings afledte konsekvenser for selskabet, f.eks. tab af synergier Den, der er medlem af bestyrelsen i "de tilbageværende selskaber", vil evt. kunne rammes af inhabilitet. Inhabilitet kan eksempelvis opstå som konsekvens af, at et delvist salg af en kommunalt ejet koncern får betydning for muligheden for at udnytte synergier i den tilbageværende del af koncernen. En strukturændring vil også kunne medføre et behov for ledelsesmæssige tiltag med større arbejdsbyrder til følge. Det kan tillægges særligt vægt, hvis en beslutning får som konsekvens, at den tilbageværende del af koncernen kan lide tab af økonomisk karakter som følge af et frasalg eller en fusion, og derved et tab af stordriftsfordele. Det kan formentlig også tillægges vægt, hvis bestyrelsesmedlemmerne må anses for at have egeninteresse i, at den tilbageværende koncern besidder en vis tyngde, herunder i forhandlingssammenhænge. Jf. ovenfor må det antages, at disse momenter i højere grad anses for at være egnede til at påvirke bestyrelsens formand end de menige medlemmer.

9 3.2 Andre forhold Side Betydningen af, at kommunalbestyrelsesmedlemmet mister en bestyrelsespost og et vederlag Den, der mister sin nuværende bestyrelsespost i kommunens vandselskab, vil kunne have "særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald", jf. 3, stk. 1, nr. 1, og derfor være inhabil. Kommunalbestyrelsens beslutninger om strukturændringer i en kommunalt ejet koncern kan således være af særlig individuel interesse for et kommunalbestyrelsesmedlem, hvis medlemmet står til at miste (en del af) et vederlag som følge af strukturændringer. Medlemmet vil afhængigt af ændringen i vederlaget kunne have en "særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald", jf. 3, stk. 1, nr. 1, og dermed være inhabil. Det følger af ejeraftalen mellem kommunerne og af de fremlagte udkast til vedtægter, at de nuværende bestyrelser i vandselskaberne vil blive udskiftet i forbindelse med etableringen af den fælles vandkoncern. Vi har derimod ikke oplysninger om, hvorvidt dette vil påvirke bestyrelsesmedlemmernes samlede vederlag for deres varetagelse af bestyrelsesposterne i de eksisterende forsyningskoncerner, dvs. om det samlede vederlag vil være uændret for (nu) spildevands-, holding- og evt. serviceselskabet. Hvis beslutningen om at gå med i den fælles vandkoncern skal medføre inhabilitet på grund af den mistede bestyrelsespost, forudsætter det, at der er en vis kobling mellem på den ene side beslutningen om at deltage i den fælles vandkoncern og på den anden side reduktionen eller bortfaldet af vederlaget. Hvis sammenhængen mellem beslutningen og en eventuel fremtidig ændring i vederlaget er uklar, vil interessens svage styrke tale imod, at afgørelsen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, og der vil i så fald ikke være grundlag for at statuere inhabilitet, jf. forvaltningslovens 3, stk Betydningen af, at kommunalbestyrelsesmedlemmet opnår en ny bestyrelsespost med tilhørende vederlag Den, der står til at opnå en bestyrelsespost og et nyt vederlag, vil kunne have en "særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald", jf. 3, stk. 1, nr. 1, og derfor være inhabil. På baggrund af Justitsministeriets fortolkning lægger vi om end med nogen tvivl til grund, at forvaltningslovens 4, stk. 3, der indeholder en undtagelse fra inhabilitetsreglerne, ikke finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen skal indstille en person til bestyrelsen i et kommunalt aktieselskab, eller skal fastsætte vederlaget til en sådan bestyrelse. Se ovenfor punkt Den, som af kommunalbestyrelsen indstilles som kandidat til bestyrelsen i det fælles holdingselskab, vil som menigt bestyrelsesmedlem modtage et vederlag på kr. Næstformanden modtager kr., og for-

10 manden modtager kr., og det samme gælder for disse to medlemmers hverv i det fælles serviceselskab. Side 10 På baggrund af beløbene størrelse vil den, der indstilles (og accepterer at blive dette) til en post i bestyrelsen, være inhabil Muligheden for at afløfte inhabiliteten ved at opdele beslutningen i to Kommunalbestyrelserne behandler som udgangspunkt hele sagen om deltagelse i den fælles vandkoncern som ét dagsordenspunkt. I den forbindelse skal der tages stilling til, om kommunen vil deltage i koncernen ved at indskyde sit vandselskab og de tilknyttede serviceaktiviteter og ved at indgå den forhandlede ejeraftale, og såfremt det besluttes at indgå i samarbejdet hvem der skal indstilles som kommunens repræsentant på bestyrelsen. I det forudgående forløb er der i vidt omfang indgået politiske aftaler om, hvem der skal indstilles til det fælles holdingselskab, og disse har allerede deltaget i den forberedende "interim-bestyrelse". Hvis den samlede beslutning deles i to, således at kommunalbestyrelsen som ét dagsordenspunkt først træffer beslutning om, hvorvidt kommunen vil indgå i den fælles vandkoncern, og derefter som et andet punkt træffer beslutning om, hvem der indstilles til bestyrelsen, vil det efter vores opfattelse næppe have betydning for vurderingen af inhabiliteten. Der vil uagtet opsplitningen i to dagsordenspunkter være en så nær forbindelse mellem de to beslutninger, at den, der indstilles til valg til bestyrelsen, ud fra omgåelsesbetragtninger vil kunne anføres at være inhabil også ved den første beslutning. Hellerup, den 19. marts 2012 Horten Rikke Søgaard Berth Klavs Gravesen