Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af

Transkript

1 Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af Esbjerg Kommune har ved brev af 2. maj 2007 rettet henvendelse til statsforvaltningen Syddanmark med anmodning om en vejledende udtalelse vedrørende spørgsmål om inhabilitet. Kommunen oplyser følgende: TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK Esbjerg Havn er en kommunal selvstyrehavn oprettet i hen hold til havnelovens 6, stk. 1, nr. 3. I henhold til havnelovens 9 samt vedtægter for havnen har byrådet bl.a. udpeget to byrådsmedlemmer, herunder borgmesteren, til medlemmer af havnebestyrelsen. Daværende Esbjerg Kommune har på et tidspunkt indhentet vejledende udtalelse fra daværende tilsynsmyndighed om, hvorvidt der kunne antages at foreligge speciel inhabilitet hos de to byrådsmed lemmer ved byrådets behandling af havnens årsregnskab i henhold til havnelovens 9, stk. 3, og tilsynsmyndigheden vurderede ved denne lejlighed, at der forelå speciel inhabilitet. Bl.a. med henvisning til de anbefalinger, der nu foreligger fra Udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, samt til den udvikling, der i øvrigt har været på inhabilitetsområdet, udbedes ven ligst Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt der i et tilfælde som beskrevet fortsat kan antages at foreligge speciel inhabilitet. Statsforvaltningen bemærker, at Tilsynsrådet for Ribe Amt den 9. februar 2001 afgav en vejledende udtalelse til Esbjerg Kommune om inhabilitet ved byrådets behandling af klage over forvaltning af havnen, jf. havnelovens 17. Tilsynsrådet udtalte ved den lejlighed, at forholdet var omfattet af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 4, og at et kommunalbestyrelsesmedlem derfor ikke kunne medvirke i en klagesagsbehandling. STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /204 SAGSBEHANDLER: UJSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: CVR- NR EAN- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Statsforvaltningen bemærker videre, at Statsamtet Sønderjylland i marts 2004 afgav en vejledende udtalelse om spørgsmålet om, hvorvidt to byrådsmedlemmer som havnebestyrelsesmedlemmer var inhabile ved byrådets behandling af forslag til ændring af kommuneplanen , samt forslag til lokalplan for et havnecenter ved Esbjerg Havn.

2 Statsamtet fandt, at en kommunal selvstyrehavn, uanset at den drives som en selvstændig virksomhed, ikke kan anses som en selvejende institution eller anden form for i forhold til kommunen selvstændig juridisk person, men derimod må anses som en særlig del af den kommunale forvaltning. Statsamtet udtalte i forhold til det forelagte, at medlemskab af havnebestyrelsen ikke ville medføre inhabilitet efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2. Retsgrundlaget Følgende fremgår af 14, stk. 1 i styrelsesloven: " 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen." 3 og 4, stk. 3 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som senest ændret ved 4 i lov nr. 505 af 24. juni 2005) har følgende ordlyd: " 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op. eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig el. ler økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens ud. fald, 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. 4, stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i SIDE 2

3 3 deltage, selvom medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i 3 gælder ikke for regionsråds eller kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag mv. til medlemmer." Af bemærkninger til forvaltningslovens 3, stk. 4 og 4, stk. 3 fremgår følgende: (LF 1984 nr. 4) "Til 3 (..) Bestemmelsen i nr. 4 tager kun sigte på sager vedrørende klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed. Derimod tager reglen ikke i øvrigt sigte på tilfælde, hvor en person som indehaver af flere offentlige hverv træffer afgørelse eller deltager i en sags behandling i forskellige faser af en sags forløb. Tilfælde af den sidstnævnte karakter vil imidlertid efter omstændighederne kunne begrunde inhabilitet efter bestemmelsen i nr. 5, hvis formålet med, at en sag behandles i de 2 organer, er at skabe en særlig retssikkerhedsgaranti, uden at der foreligger en egentlig klageordning. Bestemmelsen i nr. 4 vil endvidere ikke medføre inhabilitet i de tilfælde, hvor det følger af lovgivningen, at personen deltager i kontrol- eller tilsynsvirksomheden som interesserepræsentant for det organ, der først har behandlet sagen, eller som sagen i øvrigt berører. I sådanne tilfælde vil bestemmelsen i nr. 5 heller ikke i almindelighed medføre, at den pågældende er inhabil til at behandle sagen i det andet organ.(..) Til 4 (..) Det er i kommunalretlig praksis endvidere fast antaget, at f.eks. borgmestre eller udvalgsformænd ikke er inhabile ved afgørelsen af spørgsmål om størrelsen af deres eget vederlag for hvervet. Selvom denne praksis efter justitsministeriets opfattelse ikke er ganske ubetænkelig, har justitsministeriet ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå den gældende kommunalretlige praksis ændret i forbindelse med det foreliggende lovforslag. I overensstemmelse hermed foreslås i stk. 3, 2. pkt., en bestemmelse, hvorefter 3 heller ikke gælder for kommunalbestyrelsers beslutninger vedrørende vederlag m.v. til medlemmer. Følgende fremgår af 6, stk. 1 og 9, stk. 1-4 og stk i lov om havne (havneloven - lov nr. 326 af 28. maj 1999 som senest ændret ved 8 i lov nr. 548 af 6. juni 2007): " 6. En havn kan organiseres som 1) en statshavn, 2) en kommunal havn, 3) en kommunal selvstyrehavn, 4) et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab eller 5) en privatretligt organiseret havn, der ikke er omfattet af nr. 4. SIDE 3

4 9. En kommunal selvstyrehavn er en selvstændig virksom. hed, som styres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor havnen ligger. Stk. 2. Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsens medlems. tal skal være ulige. For hvert medlem udpeges en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Havnebestyrelsen vælger en formand. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens ind. stilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber samt beo slutninger om optagelse af lån og om ansættelse og afskedigelse af havnechef. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen skal ved ud. øvelsen af deres kompetence varetage havnens interesser. Havnebestyrelsen er over for kommunalbestyrelsen ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse.(..) Stk. 8. Havnen drives således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne. Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer for havnens drift, og havnebestyrelsen disponerer selvstændigt inden for de fastsatte rammer over anlægs. og driftsmidler. Stk. 9. Havnens daglige administration skal holdes adskilt fra kommunens. Stk. 10. Havnens midler skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens, jf. dog stk. 13, 2. pkt. Havnen skal udarbejde resultatopgørelse og balance efter reglerne i årsregnskabsloven. Regnskabsaflæggelse i øvrigt skal foregå efter principperne i årsregnskabsloven. Revision af havnens regnskaber foretages af en af kommunalbestyrelsen valgt revisor. Stk. 11. Transport- og energiministeren fastsætter regler om vederlag og udgiftsgodtgørelse til havnebestyrelsens formand og øvrige medlemmer samt disses stedfortrædere. Udgifterne hertil afholdes af havnekassen. Følgende fremgår af bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser: I medfør af 9, stk. 9, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne (havneloven) fastsættes: 1. For deltagelse i møder i en kommunal selvstyrehavns havnebestyrelse ydes der medlemmerne, bortset fra formanden, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i 16 a, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Hvis havnens årlige godsomsætning overstiger 0,1 mio. t, eller hvis havnen har landinger af fisk til en årlig landingsværdi på over 100 mio. kr., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i stedet for diæter og erstatninger for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes hver af medlemmerne et fast vederlag udgørende indtil kr. årligt. SIDE 4

5 Stk. 3. Hvis havnens årlige godsomsætning overstiger 0,5 mio. t, eller hvis havnen har landinger af fisk til en årlig landingsværdi på over 200 mio. kr., kan kommunalbestyrelsen beslutte, at vederlaget kan udgøre indtil kr. årligt, jf. stk. 2. Stk. 4. De i stk. 2 og 3 anførte maksimale vederlag reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser. Ved reguleringen anses de anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober Stk. 5. En beslutning efter stk. 2 og 3 skal omfatte samtlige havnebestyrelsens medlemmer bortset fra formanden. Stk. 6. Til stedfortrædere for medlemmer af havnebestyrelsen ydes diæter og tabt arbejdsfortjeneste efter stk Til havnebestyrelsens formand ydes et fast vederlag, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Hvis havnens årlige godsomsætning overstiger 0,1 mio. t., eller hvis havnen har landinger af fisk til en årlig landingsværdi på over 100 mio. kr., kan vederlaget udgøre indtil 25 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester. Stk. 3. I andre tilfælde, end de i stk. 2 omtalte, kan vederlaget udgøre indtil 15 pct. af borgmestervederlaget. Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode. Funktionsvederlag kan højst ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder. 3. Til havnebestyrelsens formand og øvrige medlemmer samt til stedfortrædere ydes udgiftsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i havnebestyrelsens møder efter reglerne i 16 a, stk. 6, jf. 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes udgiftsgodtgørelse efter 3 i forbindelse med deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af hvervet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i tilknytning til en beslutning i henhold til stk. 1 yderligere beslutte, at der til bestyrelsesmedlemmer, som vederlægges efter 1, stk. 1, samt til stedfortrædere, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i de nævnte kurser m.v. 5. I tilfælde, hvor en kommunal selvstyrehavn drives som et kommunalt fællesskab, kan fastsættelse af vederlag til formanden for havnebestyrelsen ske på grundlag af de højeste af de vederlag, som ydes til de deltagende kommuners borgmestre, dog ikke amtsborgmestre. 6. Fast vederlag udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned. Vederlæggelsen ophører med udgangen af den måned, hvor den pågældende fratræder hvervet eller i en uafbrudt periode på tre måneder ikke har varetaget dette. Stk. 2. Funktionsvederlag efter 2, stk. 4, udbetales månedsvis bagud. SIDE 5

6 7. Kommunalbestyrelsen afgør hvert år, på grundlag af det forgangne kalenderårs omsætningstal, hvorledes havnebestyrelsen skal vederlægges, jf. 1 og 2. Stk. 2. Såfremt der alene er udbetalt diæter mv. i henhold til 1, stk. 1, og omsætningen ved slutningen af kalenderåret berettiger til udbetaling af fast vederlag, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om efterregulering til bestyrelsens medlemmer. Stk. 3. Såfremt der er udbetalt fast vederlag og den forventede omsætning ikke nås, og der derfor burde have været udbetalt diæter mv., kan kommunalbestyrelsen ikke forlange tilbagebetaling. 8. Alle ydelser efter denne bekendtgørelse afholdes af hav nekassen, jf. havnelovens 9, stk Kommunalbestyrelsens beføjelser efter denne bekendtgørelse kan ikke henlægges til andre. Følgende fremgår af forslag til havnelovens 9: (LF 1998/1999 nr. 162) Til stk. 3 Kommunalbestyrelsen godkender vedtægter, regnskab, optagelse af nye lån og ansættelse eller afskedigelse af havnechef efter indstilling fra havnebestyrelsen. Disse beføjelser vil ikke kunne delegeres til havnebestyrelsen. Derudover er det op til kommunalbestyrelsen at fastlægge omfanget af selvstyret. Den skal således beslutte, om den ønsker at delegere godkendelse af f.eks. større investeringsplaner, køb og salg af fast ejendom etc. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde delegationen. Til stk. 4 Svarende til 8, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov om trafik. havne m.v. præciseres det i 1. pkt., at det påhviler kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen at varetage havnens interesser. Bestemmelsen i 2. pkt. om havnebestyrelsens ansvar over for kommunalbestyrelsen er medtaget for at præcisere, at havne. bestyrelsen selvstændigt skal varetage hvervet. Bestemmelsen udgør ikke i sig selvet ansvarsgrundlag. Til stk. 7 (..)Den gældende lovs forudsætning om, at havnens økonomi skal være adskilt fra kommunens, opretholdes. Da havnen er forankret i kommunen, vil kommunen dog som hidtil hæfte for lån, som havnen ikke måtte kunne tilbagebetale." Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen Syddanmark skal vejledende udtale følgende: SIDE 6

7 En kommunal selvstyrehavn oprettes med hjemmel i lov om havne, den styres af kommunalbestyrelsen, og den ledes af havnebestyrelsen. Havnebestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen og er ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen, jf. lovens 9, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen godkender efter havnebestyrelsens indstilling vedtægter, regnskab, optagelse af nye lån og ansættelse eller afskedigelse af havnechef, og disse beføjelser vil ifølge bemærkninger til havnelovens 9, stk. 3 ikke kunne delegeres til havnebestyrelsen. Ud over ledelsen af den daglige drift har havnebestyrelsen alene de beføjelser, som kommunalbestyrelsen beslutter at henlægge til den, og som kommunalbestyrelsen når som helst kan tilbagekalde, jf. bemærkninger til 9, stk. 3. Både kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen skal ifølge 9, stk. 4 varetage havnens interesser ved udøvelsen af deres kompetence, og havnebestyrelsen er overfor kommunalbestyrelsen ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer for havnens drift. Inden for disse rammer forudsættes havnebestyrelsen selvstændigt at varetage driften og disponerer i den forbindelse over anlægs- og driftsmidler, jf. lovens 9, stk. 8. En kommunal selvstyrehavn drives som en selvstændig virksomhed, hvis aktiviteter forventes i det mindste at hvile i sig selv. Havnen skal have en selvstændig administration adskilt fra kommunens forvaltning, og havnens økonomi skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra kommunens. Der henvises til havnelovens 9, stk. 1, stk. 8 samt stk. 9. Uanset den regnskabsmæssige adskillelse antages det imidlertid, at kommunen hæfter for selvstyrehavnens gæld. Der er således i havneloven lagt op til, at havnen drives som en selvstændig virksomhed, men den konkrete udstrækning af selvstændigheden afgøres i forholdet mellem kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen. På baggrund af det anførte er det statsforvaltningens opfattelse, at en kommunal selvstyrehavn ikke kan anses som en selvstændig juridisk person i forhold til kommunen, men derimod må anses som en særlig del af den kommunale forvaltning. SIDE 7

8 Der henvises herved tillige til afgørelsen i Ugeskrift for Retsvæsen ØLD om en kommunalt styret trafikhavn efter den indtil havnelovens ikrafttræden gældende lov om trafikhavne m.v. Det må i havneloven anses for forudsat, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i havnebestyrelsen, jf, Trafikministeriets udtalelse af 10. oktober 2000 til Tilsynsrådet ved Ribe Statsamt, men der er ikke i loven taget stilling til spørgsmålet om disse medlemmers habilitet i kommunalbestyrelsen. Reglerne om speciel inhabilitet i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer findes i 14 i styrelsesloven, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Styrelsesloven indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, hvor de relevante bestemmelser i nærværende sag er forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, 4 og 5. Baggrunden for reglerne om speciel inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe sikkerhed for - og tillid til - at de afgørelser, der træffes af den offentlige forvaltning, ikke påvirkes af uvedkommende hensyn, og afgørelsen om inhabilitetsspørgsmålet beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn afvejes. Ifølge forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1 er den, der virker inden for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det forhold, at kommunalbestyrelsen skal godkende størrelsen af vederlag til havnebestyrelsesmedlemmer, medfører efter statsforvaltningens opfattelse ikke, at det berørte medlem bliver inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling heraf. Statsforvaltningen lægger herved til grund, at den kommunale selvstyrehavn anses for en særlig del af den kommunale forvaltning, og at kommunalbestyrelsens beslutning om størrelsen af havnebestyrelsesmedlemmers vederlag må kunne anses som en analogi af situationen i forvaltningslovens 4, stk. 3, jf. ovenfor. SIDE 8

9 Statsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at de overordnede rammer for størrelsen af vederlag til havnebestyrelsesmedlemmer er reguleret af Transport- og energiministeriet, og at kommunalbestyrelsen alene træffer beslutning om vederlagenes størrelse indenfor rammerne som fastlagt i vederlagsbekendtgørelsen, jf. ovenfor. I Esbjerg Kommunes forespørgsel til statsforvaltningen henvises til et udvalg, der har været nedsat af Indenrigsog Sundhedsministeren vedrørende de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber. Udvalget afgav den 22. december 2006 rapport vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber. Udvalget har alene beskæftiget sig med de uvedkommende interesser, der kan knytte sig til deltagelse i aktie- og anpartsselskaber. Uvedkommende interesser i forhold til den beslutning, som kommunalbestyrelsen skal træffe, kan i det lys opstå på baggrund af kommunalbestyrelsens rolle som aktionær eller på baggrund af det enkelte kommunal-bestyrelsesmedlems "dobbeltrolle" som både kommunalbestyrelsesmedlem og bestyrelsesmedlem i et helt eller delvist ejet aktieselskab eller anpartsselskab. Et væsentligt led i udvalgets inhabilitetsvurdering har været at overveje, om kommunens interesse må antages at være sammenfaldende med eller at afvige fra det pågældende selskabs interesse. Udvalget fandt blandt andet, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget til bestyrelsen i et aktie- eller anpartsselskab, hvor kommunen er eneejer, vanskeligt kan være udpeget til bestyrelsen for der at varetage andre interesser end kommunens interesser. Udvalget lagde endvidere til grund, at bestyrelsens medlemmer i disse situationer, hvor de er udpeget af eneejeren, rent faktisk har en mulighed for at varetage kommunens interesser. Udvalget anbefalede blandt andet en fremtidig retstilstand på det kommunale område, hvorefter der ikke i almindelighed foreligger inhabilitet i kommunalbestyrelsen som følge af deltagelse i bestyrelsen for fuldt ud kommunale ejede aktie- og anpartsselskaber. Udvalget fandt videre, at der i fire typesituationer i overensstemmelse med gældende ret efter omstændighederne fortsat kan være anledning til at statuere inhabilitet, nemlig hvor, 1) kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af sit bestyrelseserhverv, 2) kommunalbestyrelsen udøver tilsyn - udover det overordnede økonomiske tilsyn med selskabet, der følger af kommunernes ejerskab - eller kontrolvirksomhed i forhold til SIDE 9

10 selskabet, 3) kommunalbestyrelsesmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet, og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen alene vil varetage saglige, offentlige interesser, og 4) kommunalbestyrelsen og selskabet indgår privatretlige aftaler. Der henvises til rapportens sider 90, 119 og 120. Den kommunale selvstyrehavn er ikke et selskab i juridisk forstand, men ved vurderingen af spørgsmålet om eventuel inhabilitet for havnebestyrelsens medlemmer kan inddrages den kommunalretlige praksis på området for deltagelse i bestyrelser for aktie- eller anpartsselskaber. Udgangspunktet vil herefter være, at der alene vil være anledning til at statuere inhabilitet i de skitserede fire typesituationer. Kommunalbestyrelsen skal godkende regnskabet efter havnebestyrelsens indstilling, herunder fastsætte vederlag til havnebestyrelsens medlemmer på baggrund af vederlagsbekendtgørelsen. Revision af havnens regnskab foretages af en revisor valgt af kommunalbestyrelsen, jf. havnelovens 9, stk. 10, 3. pkt. Spørgsmålet er herefter, om kommunalbestyrelsen ved godkendelse af regnskab udøver en sådan kontrolfunktion, at der er grundlag for at statuere inhabilitet efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 4 eller 5. Ifølge 3, stk. 1, nr. 4 er den, der virker inden for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontroleller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår. Ifølge bemærkninger til denne bestemmelse, jf. ovenfor, tager den sigte på sager vedrørende klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed. Derimod tager reglen ikke i øvrigt sigte på tilfælde, hvor en person som indehaver af flere offentlige hverv træffer afgørelse eller deltager i en sags behandling i forskellige faser af en sags forløb. Statsforvaltningen er tilbøjelig til at mene, at der ikke er tale om en to instans-inhabilitet ved kommunalbestyrelsens godkendelse af havnens regnskab, idet der ved vurderingen heraf er lagt vægt på, at det må anses for forudsat i havneloven, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan være medlem af havnebestyrelsen, at havnebestyrelsen SIDE 10

11 alene laver indstilling omkring regnskabet, der skal udarbejdes efter principperne i årsregnskabsloven, jf. havnelovens 9, stk. 3, og at regnskabet skal revideres af en kommunalt valgt revisor. Tilfælde af denne karakter vil imidlertid efter omstændighederne kunne begrunde inhabilitet efter bestemmelsen i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5. Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5 bestemmer, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, hvis nærmere indhold i vidt omfang er defineret ud fra en række typetilfælde fra praksis. Efter forvaltningslovens 3, stk. 2 følger endelig, at der alene foreligger inhabilitet, hvis der er fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Det fremgår eksplicit af havnelovens 9, stk. 4, at kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen ved udøvelsen af deres kompetencer skal varetage havnens interesser, og statsforvaltningen mener på den baggrund, at der principielt foreligger et sammenfald mellem, hvad der er i havnens interesse, og hvad der er i kommunens interesse. Det er derfor statsforvaltningens opfattelse, at det ikke kan antages, at det påhviler kommunalbestyrelsens repræsentanter i havnebestyrelsen at varetage særlige interesser, der afviger fra kommunens interesser. Statsforvaltningen finder således, at medlemskab af havnebestyrelsen ikke medfører, at de berørte medlemmer bliver inhabile efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5, jf. stk. 2 i forhold til byrådets behandling af regnskabet for havnen, herunder stillingtagen til bestyrelsesmedlemmers vederlag. Som sagen foreligger oplyst, er der efter statsforvaltningens opfattelse ikke grundlag for at anse havnens bestyrelsesmedlemmer for inhabile i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af havnens regnskab, Statsforvaltningen foretager ikke yderligere i anledning af henvendelsen. SIDE 11

12 I øvrigt: Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet. ( Med venlig hilsen Benedikte Holm kontorchef / Ulla Jensen fuldmægtig SIDE 12