Gentofte-Plan Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund

Transkript

1 Gentofte-Plan 2008 Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund

2

3 Gentofte-Plan 2008 INDLEDNING... 5 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indledning, 26 Kommunens økonomi, 27 Budgetforudsætninger, 36 Befolkningsprognose for , 39 Planlægningsforudsætninger, 41 Styring i Gentofte Kommune, 49 MÅL OG ØKONOMI Om mål og økonomi, 51 Forsyning, 52 Park og vej, 55 Natur og miljø, 58 Idræt og fritid, 61 Kultur og bibliotek, 66 Skole og fritid, 69 Dagtilbud for småbørn, 75 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge, 79 Sociale institutioner for børn og unge, 82 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 85 Borgere med handicap, 88 Pleje og omsorg for ældre, 91 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 94 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, 97 Brand, 101 INVESTERINGSOVERSIGT BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN...113

4 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

5 GENTOFTE-PLAN 2008 INDLEDNING 5 Indledning Målområder Kommuneplanlægning Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 15 målområder. Budget Servicestrategi Gentofte- Plan Gentofte-Planen samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplanlægning i et dokument. Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan og Servicestrategi i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Desuden er det væsentligt med fl eksibilitet i strategiarbejdet, ikke mindst i lyset af kvalitetsreformen og stigende krav om demokratisering, udbud etc. eller i forhold til borgerne og brugernes forventninger til kommunens service og til lovændringer. Gentofte-Plan 2008 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Forsyning Park og vej Natur og miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand

6 6 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 2008 Lovkrav Om servicestrategi I følge Lov om Servicestrategien skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i opgaverne kan udvikles og desuden udpege særlige indsatsområder for den resterende del af valgperioden. Servicestrategien skal desuden indeholde en udbudspolitik og en plan for udbud samt en ramme for, hvordan kommunen håndterer udfordringsret. Servicestrategien skal være offentlig tilgængelig for kommunens borgere. I forbindelse med aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi for 2008 understreges kommunernes mål for eksternt samarbejde. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres. Dette er gjort i forbindelse med Gentofte-Plan Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Forslag til Kommuneplan 2009 indgår som del af Gentofte-Plan Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 2008 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget, servicestrategi og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven og lov om servicestrategi skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi.

7 GENTOFTE-PLAN 2008 INDLEDNING 7 Gentofte-Plan samler kommunens kommuneplanlægning, budget og servicestrategi i et dokument. Læsevejledning Gentofte-Plan 2008 består af tre hæfter: Hoveddokumentet Gentofte- Plan 2008, Økonomioversigter og Forslag til Kommuneplan Gentofte-Plan 2008 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi, ligesom man kan læse om de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan I hæftet Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. I hæftet Forslag til Kommuneplan 2009 fremgår forslaget til Kommuneplan 2009 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt særlig redegørelse for forslaget.

8 Gentofte er godt sted at bo, leve og arbejde. Vision og tværgående indsatsområder Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde.

9 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 9 Perspektiv og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. En stor udfordring er, at Gentofte Kommune på grund af kommunalreformen skal samarbejde med de øvrige kommuner i regionen på en helt ny måde. Det er ikke længere nok, at den enkelte kommune kun har fokus på egne anliggender. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen er nu bydende nødvendig. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter, såvel private som offentlige myndigheder. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor, særligt i det udbyggede Tuborg-område, hvor flere store virksomheder har opført deres domiciler. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen både for så vidt angår de nuværende kommunale opgaver og de nye opgaver. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger.

10 10 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2008 Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 2008 prioriteret 7 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. Sundhedsområdet Handicapområdet Trafi kområdet Borger- og brugerinddragelse Eksternt samarbejde Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjening Kvalitetsreformen Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels en fortsættelse af eksisterende tiltag, som til sammen understøtter kommunens vision. Sundhedsområdet Med kommunalreformen og den nye opgavefordeling indtager kommunerne en ny og mere central rolle i det danske sundhedsvæsen. Gentofte Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de praktiserende læger i området ansvaret for det samlede sundhedstilbud til kommunens borgere. Det fordrer samarbejde på tværs, og Gentofte Kommune har særligt fokus der, hvor borgeren oplever skift fra det ene system til det næste ved indlæggelse eller udskrivelse fra sygehus m.v. Samarbejdet med Regionen om sammenhængende patientforløb og indsatser for særlige patientgrupper er integreret i den bilaterale sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Gentofte Kommune. Aftalen som blev indgået i 2007 skal på baggrund af parternes hidtidige erfaringer justeres i begyndelsen af Gentofte Kommune arbejder ud fra en sundhedspolitik. Varetagelsen af de nye kommunale opgaver på sundhedsområdet skal fortsat kvalitetsudvikles i Det drejer sig om opgaverne i forbindelse med genoptræning efter endt sygehusbehandling, opgaver i forbindelse med den borger og patientrettede forebyggelse, samt opgaver i forbindelse med alle hjælpemiddeltyper der ikke benyttes som en del af behandlingen i hospitalsregi. Det drejer sig også om alkohol- og stofmisbrugsbehandling, specialtandpleje og medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Gentofte Kommune arbejder aktivt med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af kommunens opgaveområder. Rammen om arbejdet bliver den nye sundhedspolitik, som forventes vedtaget og påbegyndt implementeret i starten af Sundhedspolitikken indeholder visioner, målsætninger og indsatser, som Gentofte Kommunen arbejder med på sundhedsområdet.

11 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 11 Handicapområdet For at styrke den sammenhængende indsats på handicapområdet på tværs af kommunens opgaveområder har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en samlet handicappolitik for Gentofte Kommune. Handicappolitikken skal udgøre rammen for det videre arbejde på handicapområdet ligesom den vil danne udgangspunkt for dialog og samarbejde på handicapområdet. Der er lagt vægt på, at handicappolitikken sætter fokus på alle aspekter af handicapområdet og for livsbetingelserne for alle borgere med handicap uanset alder. Det betyder fokus på centrale emner som bolig, fritid, beskæftigelse, mobilitet og samfundsdeltagelse. Handicappolitikken er udgangspunktet for formulering af visioner og målsætninger samt for prioriteringer af kommende aktiviteter på området. Trafikområdet Forudsætningerne indenfor trafi kområdet har udviklet sig væsentligt de seneste år, der er kommet nye fokusområder ind i billedet og trafikdataene skal opdateres. På den baggrund har Kommunalbestyrelsen igangsat en proces med at formulere en trafi kpolitik, der giver retningen for det videre arbejde indenfor trafi kområdet i Gentofte Kommune. Visionen for kommunen er, at det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafi ksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. Uanset om man færdes i bil, på cykel, til fods eller i kørestol, skal man kunne færdes sikkert og med færrest mulige gener i trafikken. Kommunalbestyrelsen har fastlagt trafi kale mål for fire indsatsområder. Kommunalbestyrelsens mål for trafi kken er: 1. Hastighed Andelen af trafi kanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafi kken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafi kken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Især de veje, som børnene benytter til og fra skole, skal være sikre. Målet for den kommende trafikpolitik er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. 2. Parkering Der skal være gode parkeringsforhold i kommunen. 3. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafi kanter (gående og cyklister) og handicappede.

12 12 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken. Trafi kpolitikken skal give en større værdi for trafikanter og borgerne i Gentofte Kommune. Det er derfor vigtigt at alle bidrag, idéer og holdninger til trafi kale spørgsmål kommer på bordet. På den baggrund udarbejdes trafikpolitikken i en proces, hvor dialogen med borgere og andre involverede parter, herunder interesseorganisationer har høj prioritet. Når trafi kpolitikken er politisk behandlet og vedtaget ved årsskiftet 2007/2008, skal der udarbejdes konkrete handlingsplaner, der sikrer at visionen om at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed udmøntes. Borger- og brugerinddragelse Gentofte Kommunalbestyrelse har i en årrække haft fokus på at udvikle og styrke samspillet og dialogen med borgere og brugere. Det har været tilfældet i forbindelse med disponeringen af Nesa-pengene, i forbindelse med udbygningen af skolerne og senest i forbindelse med udarbejdelsen af en handicappolitik, en sundhedspolitik og en trafikpolitik. Ved at fastholde borger- og brugerdialog vil kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokratiet. Kommunalbestyrelsen vil med borger- og brugerdialog som indsatsområde i 2008 fortsat have fokus på inddragelsen af borgere og brugere i kommunens opgaveløsning. Det gælder både i formuleringen af politikker og i den konkrete daglige opgaveløsning. Den daglige inddragelse kan omfatte borgeren som enkeltperson eller gennem inddragelse af netværk. Inddragelsen kan være af længere varighed fx i et ungeråd eller af kortere varighed i en konkret anledning eksempelvis etableringen af en legeplads. Ved at fastholde borger- og brugerdialog som et tværgående indsatsområde vil Kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokratiet. Inddragelsen skal sikre, at forskellige vinkler og perspektiver indgår i beslutningsprocessen. På denne måde ønsker Kommunalbestyrelsen at sikre de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger for kommunen som helhed og for den enkelte borger. I aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 indgår aktiv inddragelse af medarbejdere og borgere som ét af en række principper for god decentral styring. I Regeringens oplæg til kvalitetsreform indgår temaet Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar. Ved at fastholde borger- og brugerinddragelse som tværgående indsats forholder Gentofte Kommunalbestyrelse sig aktivt hertil.

13 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 13 Eksternt samarbejde med andre offentlige organisationer og med private leverandører Det er et mål for Gentofte Kommunalbestyrelse, at der løbende sker effektivisering i den kommunale opgaveløsning. Et af midlerne hertil er anvendelse og udvikling af det eksterne samarbejde. Det er Gentofte Kommunalbestyrelses ønske, at Gentofte Kommune samarbejder med andre offentlige myndigheder og private leverandører om at udvikle opgaveløsningen for både drifts- og anlægsopgaver. Det eksterne samarbejde kan fremme effektiviteten ved at kommunen indhøster gode eksterne erfaringer og ved at kommunen konkurrenceudsætter opgaver. Konkurrenceudsættelse via udbud kan føre til forskellige typer af samarbejde mellem Gentofte Kommune og den private samarbejdspartner. Gentofte Kommune arbejder aktivt med at sikre, at nye samarbejdsformer med private aktører anvendes på en hensigtsmæssig måde, herunder partnering og offentlig- private partnerskaber. Gentofte Kommunes udbudspolitik indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede holdninger til brug af udbud og i hvilket omfang udbud anvendes. Desuden indeholder udbudspolitikken principper for, hvordan udbud gribes an i kommunen. Formålet med konkurrenceudsættelse og eksternt samarbejde er at skabe merværdi for borgerne. Offentlige samarbejder anvendes allerede. Med kommunalreformen får Gentofte Kommune en række opgaver, hvis karakter indbyder til løsning i samarbejde med andre offentlige myndigheder, det kan f.eks. være specialundervisning, sundheds- og trafi kområdet. Gentofte Kommune vil derfor udbygge og styrke samarbejdet med andre kommuner i årene fremover. Som en del af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 indgår fokus på indkøb og øget konkurrenceudsættelse. I aftalen fastholder Regeringen og KL målsætningen om at øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25% af opgaverne i 2010 opgjort med udgangspunkt i privatleverandør-indikatoren (PLI). Det er Kommunalbestyrelsens hensigt, at Gentofte Kommunes PLI i 2010 ligger på minimum 25. I aftalen for 2008 er der enighed mellem Regeringen og KL om at arbejde med en indikator for konkurrenceudsættelse, der tager højde for situationer, hvor et område har været konkurrenceudsat, og hvor kommunen vinder opgaven. Kommunalbestyrelsen bakker op om dette initiativ.

14 14 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2008 Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjeningen Kommunalreformen har givet kommunerne en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne bliver en af de vigtigste opgaver. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Kommunen vil i 2008 videreudvikle Genvej som samler al relevant kommunikation til og fra kommunen i ét personligt og sikkert digitalt rum. Digitalt understøttet borgerservice Der fokuseres i de kommende år på 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi , der omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Der skal i den kommende periode sættes fokus på at skabe reelle selvbetjeningsløsninger, der giver borgerne reel nytteværdi, og som tilbyder mere og andet end de nuværende blanketløsninger. 2. Udbygning og videreudvikling af Genvej ( Borgerens digitale rum ) Kommunen har i starten af 2007 lanceret 1. version af Genvej, som er et tilbud til den enkelte borger i kommunen om i et personligt og sikkert digitalt rum at kunne få et samlet overblik over al relevant information og kommunikation til og fra kommunen. Hver enkelt borger i Gentofte skal her kunne samle informationer indenfor egne interesseområder og kunne følge udviklingen i alle sine mellemværender med kommunen. Genvej skal i den kommende periode videreudvikles med nye kommunale faciliteter, ligesom den skal udvikles til at være en indgang til hele det offentlige rum, så den enkelte borger kan nøjes med at modtage og afgive alle oplysninger til det offentlige ét enkelt sted. 3. Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer. Bedre borgerservice forudsætter, at vi inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og nye andre elektroniske kommunikationsformer.

15 GENTOFTE-PLAN 2008 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 15 Kvalitetsreformen Den næste store udfordring for det danske samfund udspringer af den virkelighed vi oplever i dag. Den offentlige sektor stilles overfor krav om velfærdsydelser fra stadig mere krævende borgere. Presset stiger i takt med, at samfundet generelt bliver rigere, og borgerne forventer mere af ydelserne. Langt fl ere vil kræve velfærdsydelser i takt med, at de store årgange bliver ældre og de nye generationer bliver større. Udfordringerne bliver ikke mindre af, at der er færre og færre hænder til at levere den nødvendige velfærd. Kvalitetsreformens budskab er, at kvalitet opnås gennem samarbejde og nytænkning, dels for at udnytte alle forhåndenværende ressourcer og udnytte dem optimalt, og dels for at sætte fokus på det vigtige nemlig borgerens møde med det offentlige. Ressourcerne er ikke alene offentlige, men kan være både fra den private sektor og den frivillige sektor. Samarbejdet mellem sektorerne skal sikre den nødvendige sammenhæng, der kræves for at levere god kvalitet med borgerne i centrum. Med Kvalitetsreformen vil Kommunalbestyrelsen sætte yderligere og fælles fokus på, hvad der skal til, for at skabe den bedste velfærd for borgerne. Kvalitetsreformen koncentrerer sig om omsorgssektoren, forstået som børneområdet, social og ældreområdet samt sundhedsområdet, men aktualiserer i virkeligheden hele den offentlige sektor. Reformen omhandler således hele den offentlige sektor, og derfor er det væsentligt for Kommunalbestyrelsen, at kommunen har fælles fokus på de generelle elementer, samt de mere konkrete elementer og krav som udspringer af selve reformen. Ideen om at skabe mest og bedst velfærd er naturligvis ikke ny. Kommunalbestyrelsen har allerede fokus på metoder og organiseringer, som drøftes i forbindelse med kvalitetsreformen, og der arbejdes allerede med dem mange steder i kommunen i dag. Reformen bidrager yderligere med fokus på de ting der kan gøres, og lægger vægt på videndeling, brugerdreven velfærd, fleksibel velfærd og optimal service. Det kalder bl.a. på uddannelse af både ledere og medarbejdere, nye samarbejder, netværk og driftspartnerskaber på tværs af sektorer, fleksibel lovgivning og rummelige mål der sikrer det lokale ledelsesrum og meget mere. Med Kvalitetsreformen vil Kommunalbestyrelsen sætte yderligere og fælles fokus på, hvad der skal til, for at skabe den bedste velfærd for vores borgere.

16 Idræts- og bevægelsespolitikken indgår også i Gentofte-Plan Fokus er blandt andet på at give borgerne, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. Tværgående politikker og strategier Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resumé af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om Mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget. Idræts og bevægelsespolitik Overordnet vision Visionen beskriver vores fremtidsplaner, hvor vi gerne vil hen og i hvilken retning vi arbejder. Visionen følger kommuneplanens 12 årlige rytme og løber derfor indtil år 2016, hvor den vil blive taget op til revision. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som fi ndes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 300 aktive, hvor ca. 100 er under 18 år. Målsætninger Faciliteter til foreningsbaseret eliteidræt skal forbedres i dialog med de aktive udøvere, idrætsorganisationer og nabokommuner.

17 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 17 Gentofte Kommune vil indgå i et samarbejde om at udvikle rammerne for eliteklubber og -udøvere, så de mindst kan fastholde deres nuværende nationale niveau (2005). Talentudvikling for eliteudøvere under 18 år i kommunen skal styrkes. Foreningsidræt Foreningsidræt er defi neret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 70 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Målsætninger Forøge og forbedre faciliteter for foreningsidræt i kommunen. Styrke rådgivning om og udvikling af aktiviteter og partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreninger. Forbedre vilkårene for foreningernes administrative opgaver. Styrke information og vejledning særligt til børn og seniorer (+ 60 år) om eksisterende og nye idrætstilbud i foreninger. Iværksætte en kvalitetsudvikling, som kan medvirke til udbredelse af sundere mad- og drikketilbud til børn og unge i idrætsforeningerne. Formidle og vejlede foreningerne om nye aktiviteter og projekter, der udbydes af idrætsorganisationer og ministerier. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Målsætninger Sikre mere motion og bevægelse for børn og unge i daginstitutioner, GFO er, fritidscentre og dagcentre. Udarbejde en strategi for og information om BevægelsesKlareOmråder (BKO) i kommunen. Kortlægge og udbygge eksisterende udendørs-arealer, hvor der er selvorganiseret motion. Styrke information om motionstilbud i kommunen i samarbejde med blandt andet oplysningsforbund. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Målsætninger Styrke viden om småbørns (0-3 år) motoriske forudsætninger for et fysisk aktivt børneliv. Fremme forebyggende projekters adgang til idrætsfaciliteter. Fortsætte udvikling af senior/ ældreidræt i samarbejde med eksisterende udbydere. Styrke partnerskaber mellem motionstilbud og idrætsprojekter, foreningsidræt og folkeoplysning i de enkelte bydele. Idræts- og bevægelsespolitikken skal evalueres primo 2008 og derefter skal målsætninger for den næste 4årige periode defineres. Disse indgår i kontraktudviklingen for området.

18 18 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag være en fælles indsats hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Børneog Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Politikken er evalueret i 2006, og med udgangspunkt i evalueringen igangsættes der under de enkelte værdier forskellige aktiviteter og projekter. Ansvar og medbestemmelse Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindfl ydelse og medansvar. Dette kommer bl.a. til udtryk via Ungerådet og Ungerådspuljen, i arbejdet med GUNG det elektroniske magasin for unge, og når børn daginstitutioner tages med på råd ved etablering af nye legepladser. Alsidig udvikling Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud støtter børns møde med kunst og kultur, skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Det sker ved at tilbyde kulturpakker til alle daginstitutioner og skoler, og i forbindelse med etablering af Kulturskolerne D8 samt kulturcaféen på Ungdomsskolen. Synlige og tydelige voksne Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konflikter og modsætninger giver udvikling. Der udarbejdes en startpakke til nyansatte og bestyrelser i dagsinstitutioner og skoler, der skal medvirke til, at værdierne er del af det fælles grundlag for arbejdet med børnene. Desuden igangsættes aktiviteter målrettet særlige grupper f.eks. sårbare børn og unge. Mangfoldighed Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Mangfoldigheden kommer til udtryk i de mange aktiviteter der igangsættes gennem Børnekulturpuljen. Sunde børn og unge Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost, mulighed for fysisk udfoldelse samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Med projekt Legebanden sætter større børn sætter mindre børn i gang med leg og bevægelse f.eks. i skolernes frikvarter. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børneog Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken udmøntes på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. Yderligere oplysninger Børne- og Ungepolitikkens Hjemmeside indeholder seneste nyt om aktiviteter og projekter.

19 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 19 Arkitekturpolitik Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Bolig-, erhvervs- og centerområder skal udgøre et bymiljø af høj kvalitet hvad angår arkitektonisk udformning, indpasning og funktion. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Arkitektur skal formidles og debatteres til inspiration for både borgere og politikere. Målet er at fremme interessen for at prioritere værdiskabende arkitektonisk kvalitet. Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fl eksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinier for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Arkitekturpolitik Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevarings-værdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside Kommuneatlas Det kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Dette sker både gennem bevaring af kulturarv og ved at fremme visionær og moderne arkitektur.

20 20 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Strategi for lokal Agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af første halvdel af valgperioden (dvs. 2007) offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Strategien sætter fokus på fi re indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i konkrete handlinger. De fi re indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Gennem en mindsket miljøbelastning og en begrænsning af ressourceforbruget skal vi skabe en bedre miljø-tilstand for os selv og for fremtiden. En mindskelse af ressourceforbruget vil medføre en nedbringelse af forureningen, bl.a. på grund af en reduktion i affaldsmængderne. Udfordringen i fremtiden er fortsat, hvordan kommune og borgere i praksis kan mindske ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse vil påvirke nærmiljøet og få positiv indflydelse på hverdagen. Dette er muligt ved at mindske de ulemper, der er forbundet med at bo i en by, som f.eks. forurening fra trafi k. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig byudvikling, herunder ved at tænke bæredygtighed ind i byplanlægningen. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle typer trafi kanter skal øges. Energi- og ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Grønne områder og rekreative værdier Varierende grønne områder i form af parker, skove, søer og havet, bidrager til at gøre kommunen attraktiv. Ved at beskytte de grønne områder bevares også dyrenes levesteder. Den biologiske mangfoldighed forøges ved at skabe og bevare miljøer, hvor et rigt og varieret dyre- og planteliv kan trives. Driften af de grønne anlæg skal derfor stadig ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Inddragelse af borgere og erhvervsliv En bæredygtig udvikling fordrer, at både kommune og borgere tænker miljøet ind i dagligdagen og arbejder hen mod et bæredygtigt samfund. Agenda 21 arbejdet skal udvikles sammen med borgerne for at sikre opbakning og engagement til kommunens arbejde med at forbedre det lokale miljø. Kendskabet til Agenda 21-arbejdet blandt borgere og erhvervsliv skal fortsat øges, og disse skal inddrages aktivt i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Strategien kan læses på Gentofte Kommunes hjemmeside (www. gentofte.dk), hvor der også fi ndes information om konkrete Agenda 21-projekter. Strategien kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset. Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside Gentofte Kommune inddrager aktivt borgere og virksomheder i en bæredygtig udvikling.

21 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 21 Digital strategi Det digitale samfund Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: 1. at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov 2. at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service 3. at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere 4. at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser 5. at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. I dem kommende fase af den digitale strategi det vil sige det næste 1-2 år, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: IT-infrastrukturprojekter Borgerrettede projekter Projekter forbundet med ledelsesinformation Nyttiggørelsesprojekter Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører nogle af de borgerrettede projekter og nogle af IT-infrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter.

22 22 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Udbudspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud (og som følge heraf udlicitering) anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten, Der skal fi nde egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men ønskes konkurrenceudsat Kommunen udfordres af en privat leverandør med påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. Opgaven efter sin natur er udbudsegnet hvilket bl.a. betyder, at der ikke sker udbud af myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside

23 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 23 Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye fl ygtninge/ indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye fl ygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. af fl ygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken kan læses på Gentofte Kommunes hjemmeside Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne fl ygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle fl ygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre fl ygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens

24 24 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2008 Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan for at skabe sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Grøn struktur Gentofte Kommunes grønne struktur nær store skoveområder samt beliggenheden ved Øresund indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede strategi for den fysiske plan, fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed Grøn strukturplan Gentofte ønsker at udarbejde en Grøn Strukturplan, for derved at tydeliggøre kommunens rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planen skal beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Den grønne struktur i Gentofte består foruden de mange kommunale og statslige grønne arealer, de private haver også af stier og veje med vejtræer. Her er beplantningen langs vejene af stor betydning for, at kommunen opfattes som en grøn og frodig kommune. Nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur er af stor betydning. De mange søer samt beliggenheden ved Øresund understreger kommunens varierede og naturgivne herlighedsværdier. Karakterfulde alléer som Jægersborg Allé samt plantninger på villavejene udvider og sammenbinder på en gang de grønne og rekreative enkeltområder i en overordnet sammenhængende grøn struktur. Kommuneplanen tager første skridt i retning af, at styrke den grønne planlægning ved fremover at indtænke udvikling af den grønne struktur på det strategiske niveau i kommunens fysiske planlægning for at sikre en bæredygtig udviklingen af de grønne rekreative muligheder i Gentofte. Mål Den fremtidige byudvikling vil fortrinsvis ske ved omdannelse af eksisterende gamle byområder. For at denne byudvikling ikke skal ske på bekostning af, men i samklang med de grønne kvaliteter kræves der et godt overblik over kommunens samlede grønne struktur. Det strategiske mål er, at væsentlige grønne arealer og sammenhænge bliver bevaret, markeret og udbygget. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. De nye opgaver vedr. beskyttelse af fredede områder og naturtyper prioriteres højt, herunder bidrag til genopretning af natur og forbedring af kvaliteten af vandet i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne indebærer et stigende pres på de attraktive og markant beliggende arealer i Gentofte med tilgrænsende landskaber. En grøn strukturplan vil være en vigtig forudsætning for en rationel, økonomisk og bæredygtig udvikling af det almene grønne og blå rekreative potentiale i og ved kommunen. Målet er, at Gentoftes borgere sikres og har god adgang til grønne områder med stor variation og høj kvalitet.

25 GENTOFTE-PLAN 2008 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 25 Nesa-strategi Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 2004 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 2005 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. For at sikre en forsat god og fornuftig anvendelse af Nesa-midlerne bliver fokusområderne løbende tilpasset på baggrund af nye behov og udviklinger samt den fortsatte dialog med brugere og borgere. Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter Gentofte Kommune optager ikke lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESA-pengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages nye lån Der skal være en restkapital på 300 mio. kr. i 2016 Fokusområder Idræts- og fritidsfaciliteter Gader, veje og fortove m.m. Kommunens bygninger Byens rum Kloakker og vand Skoler m.v. Ældre Bedre tilværelse for svage grup- per i samfundet Børn og Unge Kultur Digitale Samfund Nedsættelse af skatten Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA skal være til gavn og glæde både for kommunens nuværende og fremtidige borgere.

26 De generelle forudsætninger og rammer er udgangspunktet for formulering af de fremadrettede strategier og mål. Generelle forudsætninger og rammer Dette afsnit beskriver en række fælles forudsætninger og rammer. Forudsætningerne og rammerne er udgangspunktet for formuleringen af fremadrettede strategier, mål og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og fi nansieringsmæssige forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og pris- og lønforudsætninger, samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen, beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur og pendling mv. Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. Indhold i Generelle forudsætninger og rammer Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognose for Planlægningsforudsætninger Kommunalreform Styring i Gentofte Kommune

27 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 27 Kommunens økonomi Overblik Budgetprocessen for 2008 har været præget af de store økonomiske udfordringer, som er fulgt i kølvandet på de store reformer, der blev gennemført pr Hele omfanget af de samlede økonomiske konsekvenser har først kunnet opgøres i forbindelse med budgetlægningen for Der er tale om Kommunalreformen, hvor kommunen har overtaget en væsentlig del af de opgaver, der hidtil har været varetaget af amtet, og Finansieringsreformen, hvor en del kommunale skattekilder overgik til staten og hvor ikke mindst udligningssystemet mellem kommunerne blev ændret til betydelig ugunst for Gentofte Kommune. Kommunalbestyrelsens partier har ikke været enige om hvorledes denne udfordring skulle løses og der har derfor i år ikke været enighed om alle budgetændringerne. Kommunalbestyrelsen er dog fortsat enige om de overordnede visioner og mål for kommunen, de tværgående politikker og strategier, samt de særlige tværgående indsatsområder, som Kommunalbestyrelsen har udpeget. Det er sundhed, handicap, trafi k, borger- og brugerindflydelse, eksternt samarbejde, indgang til det offentlige og kvalitetsreformen. Alle disse temaer er nærmere beskrevet i de foregående afsnit. For at skabe balance i kommunens økonomi er kommunens indkomstskatteprocent hævet med 0,39 fra 22,41 til 22,8 procent. Grundskylden er holdt uændret på 16 promille, hvilket svarer til lovens minimum. Fra er der indført en dækningsafgift af erhvervsejendomme på 10 promille. Gentofte Kommune er dog fortsat landets billigste skattekommune, idet kommunen har den laveste skatteprocent og grundskyldspromille i landet. Gentofte Kommune har stadig den laveste kommunale indkomstskatteprocent og grundskyldspromille.

28 28 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Hovedpunkter for budget Fokus på 3 nye aktiviteter: Projekt Ren By hvor målet er at borgerne oplever Gentofte som en indbydende og attraktiv by. Kulturløft modernisering af faciliteterne på Øregaard Museum, således at udstillings- og publikums- faciliteter bliver tidssvarende og sikkerheden forbedret. Giver mulighed for bedre udstillinger og bl.a. etablering af café på museet. Bedre IT til skolerne driftssikre netværksforbindelser på skolerne som forudsætning for en bedre integration af IT i den daglige undervisning. Der er også blevet plads til følgende aktiviteter: Legepladser moderniseres for 23,4 millioner Det høje serviceniveau på ældreområdet kroner. fortsætter. Som et led i den løbende kvalitetsudvikling vil der blive lavet en undersøgelse af Udbygningen af idrætsfaciliteter fortsætter - Kil- brugernes tilfredshed. deskovshallen skal moderniseres. Det samme skal de mindre anlæg, som drives af idrætsklub- Der er afsat yderligere 1,3 millioner kroner til at berne. En kunstgræsbane og et lysanlæg vil se styrke ydelserne med genoptræning og patient- dagens lys på HIK s anlæg. Herudover opgrade- transport. res og tilpasses faciliteterne for spejderne. Lige så snart handicap- og sundhedspolitikken Kommunen indleder et samarbejde med Team er færdig, skal visionerne i politikkerne udmøn- Danmark om at udvikle talenter i kommunens tes i konkrete initiativer. Der er afsat ti millioner eliteidrætsklubber. Hensigten er at gøre kom- kroner til en handicap- tilgængelighedspulje. munen til en eliteidrætskommune. Der er afsat fem millioner kroner til at udvikle Vangede Bygade skal forskønnes for otte mil- nye digitale borgerservice-løsninger. Det hand- lioner kroner. Det betyder renovering af fortove, ler både om at gøre borgerservicen bedre og veje, cykelstier og belysning. Det er også pla- om at bruge de digitale muligheder til at effekti- nen, at de øvrige bydelscentre skal forskønnes i visere kommunens arbejde. Konkret handler det de kommende år. om digital pladsanvisning, intranet til institutionerne og digital byggesagsbehandling. Kommunens trafik- og miljøpolitiske initiativer får yderligere tre millioner kroner over de næste Der er afsat 20 millioner kroner til kompetence- fi re år. Der bliver indført et forsøg med parke- udvikling af ledere og medarbejdere på skole- ringskontrol. Det er ikke noget, kommunen skal området over de næste fire år. tjene penge på. Det handler om at få folk til at parkere mere hensigstmæssigt. For at styrke kommunens rekrutteringsgrundlag ansætter kommunen yderligere 25 kontorelever Moderniseringen af ældre- og plejeboligerne om året. fortsætter. Moderniseringen af plejeboligerne på Adelaide vil blive færdig i 2008, og Rygaardscentret bliver udvidet med 40 nye plejeboliger.

29 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 29 Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for Regnskab 2006 og budget 2007 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for budget 2007 er det vedtagne budget, bortset fra kassebeholdningen ultimo året, der er justeret efterfølgende. For budget 2008 og overslagsårene er de fi nansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2008-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede udvikling i løn og priser er opgjort særskilt. Resultatet af det skattefinansierede område viser, at der er større udgifter end nettoindtægterne på det skattefi nansierede område. Det øgede aktivitetsniveau er muliggjort af de midler som kommunen fik i 2004 i forbindelse med salg af NESA-aktier og som kommunen over en årrække kan disponere over. Kommunalreformen og finansieringsreformen trådte i kraft den 1. januar Det indebærer bl.a., at en del af den tidligere amtsskat er overført til kommunen og at en række skattekilder er overført fra kommunen til staten at der er indført meget omfattende ændringer af tilskuds- og udligningssystemet at kommunen har overtaget en række ny opgaver fra amtet og at der er indført en aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet Da der er tale om meget omfattende ændringer, er det ikke muligt direkte at sammenligne tallene fra regnskab 2006 med budgettallene for Resultatbudget Budgetområder Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Budgetoverslag Det skattefi nansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Driftsrammer Anlægsrammer Pris og lønstigninger Drift og anlæg i alt Resultat skattefinansieret område Øvrige fi nansposter NESA-midler Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Likvid beholdning ultimo året NESA-beholdning ultimo året = udgifter og - = indtægter

30 30 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Bemærkninger til budgetresultatet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedelementerne i kommunens økonomi. Kommunens økonomiske situation Kommunens likvide aktiver, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens fi nansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, at ultimo kassebeholdningen i forbindelse med budgetvedtagelsen ikke kommer under 60 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår, samt at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke kommer under et niveau på ca. 200 mio. kr. Med det forholdsvis store anlægsprogram, de mange indtægter fra jordsalg og det høje niveau for overførsel af uforbrugte midler, bør likviditetsniveauet generelt være solidt. Likviditeten skal dog også vurderes i lyset af størrelsen af den aktuelle NESAbeholdning. Disse midler er dog indefrosne (deponerede) og frigives over de næste 7 år. Kassebeholdningen I regnskab 2006 er kassebeholdningen opgjort til 250 mio. kr. I det vedtagne budget for 2007 er der forudsat en forøgelse af kassebeholdningen på 18 mio. kr. I budgettet er den forventede startkassebeholdning på 90 mio. kr. Den forventede kassebeholdning svarer til resultatet af en budgetopfølgning pr Kassebeholdningen er bl.a. opgjort på grundlag af et forventet overførselsniveau fra 2007 til 2008 (genbevillinger) på ca. 220 mio. kr. for drift og anlæg (ekskl. salgsindtægter). Overførselsniveauet fra drift til anlæg var året før på 394 mio. kr. Indtægter fra skatter De finansielle indtægter er opgjort i løbende priser. De stigende indtægter på skatter i 2007 i forhold til 2006 skyldes som nævnt, at kommunen i forbindelse med kommunalreformen overtog en del af den amtskommunale skatteudskrivning. Indkomstskatten er i 2008 budgetlagt med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og i overslagsårene er anvendt prognosetal der er beregnet på indkomsterne i 2006, fremskrevet med KL s skøn over indkomstudviklingen og kommunens prognose over udviklingen i befolkningen. Grundskyld er budgetlagt uændret i overslagsårene i forhold til Nedenfor er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgettet.

31 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 31 Indtægter fra skatter Udskrivningsgrundlag for indkomstskat mio. kr. Indkomstskat procent Udskrivningsgrundlag for grundskyld mio. kr. Grundskyld promille Dækningsafgift erhvervsejendomme promille Kirkeskat procent ,5 22,41 22,8 22,8 22,8 22, ,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 0,0 0,0 10,0 10,0 10,0 10,0 0,42 0,42 0,41 0,41 0,41 0,41 Som det ses af oversigten er udskrivningsgrundlaget for indkomstskat stort set uændret fra 2006 til Det skyldes især at Gentofte fra 2007 ikke får skatteindtægter fra aktieindkomster. Stigningen i skatteprocent og grundskyldspromille kommer fra overførsel af skatter fra amtet til kommunerne til fi nansiering af de opgaver kommunen overtog fra amtet, samt forhøjelse på grund af tab på finansieringsreformen. Fra 2008 er indkomstskatten hævet med 0,39 procent i forhold til 2007 og der er indført dækningsafgift af erhvervsejendomme på 10 promille. Årsager til skatteændringen Skatteforhøjelsen er nødvendiggjort af, at udgiften for Gentofte Kommune ved kommunal- og finansieringsreformen er blevet væsentlig højere end de oprindelige beregnede 57 mio. kr. Det samlede tab bliver 175 mio. kr. i 2007 og 206 mio. kr. i I beløber tabet sig til mellem mio. kr. årligt. Tab på kommunal- og finansieringsreform Kommunal- og fi nansieringsreform oprindelig Efterregulering af boligstøtteudligning Bortfald af dødsboskat i 3 år Mgl. kompensation for nedsættelse af forældrebetaling Efterregulering skat - efterreg. af skattenedsættelse fra 2005 (budget) 44 - efterreg. af selvbudgettering for 2006 (budget) 18 Kommunalreform I alt I alt akkumuleret

32 32 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Stigningen i skatten er nødvendig for at opretholde det nuværende serviceniveau overfor kommunens borgere I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). I 2006 og 2007 har kommunen valgt selvbudgettering. I budget 2008 er taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til tilskud og udligning er mio. kr. i Som en konsekvens af kommunalreformen, indgår i dette beløb et kommunalt grundbidrag vedr. sundhedsvæsen og et kommunalt udviklingsbidrag på tilsammen 86 mio. kr., der betales til region Hovedstaden. Statstilskuddet udgør 218 mio. kr., der som hovedregel fordeles efter befolkningstal. Det lavere niveau for statstilskuddet i forhold til 2006 skyldes, at en del af bloktilskuddet nu går til finansiering af landsudligning og tilskud til vanskeligt stillede kommuner. Fra 2007 blev udlignings- og tilskudssystemet ændret markant. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene fra regnskab 2006 med budgettallene for De væsentligste ændringer kan ses i faktaboksen om Finansieringsreform og udligning. Afgiften på salget af aktierne i NESA bliver afregnet ved, at kommunens statstilskud bliver reduceret med i alt ca mio. kr. over en årrække, svarende til 40 pct. af salgsprovenuet af NESA-aktierne tillagt forrentning. Det betyder, at bloktilskuddet reduceres med hhv. 218 mio. kr., 209 mio. kr., 180 mio. kr. og 207 mio. kr. i årene (I er bloktilskuddet reduceret med hhv. Udskrivningsgrundlag Hvert år besluttes om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende i forhold til den faktiske udvikling.

33 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER mio. kr., 899 mio. kr. og 233 mio. kr.). Denne udgift er i resultatbudgettet medtaget under posten NESAmidler, hvor den modsvares af en tilsvarende stor indtægt i form af frigivelse fra kommunens deponering. Finansieringsreform og udligning Udlignings- og tilskudssystemet blev fra 2007 ændret på følgende væsentlige punkter: Større udligning mellem landsde- lene og mindre i hovedstadsregionen Skærpelse af den marginale udlig- ning til 92 procent fra 90 Ny udligningsordning for selskabs- skatter Reguleringsmekanisme, som kan betyde større udligning mellem landsdelene Afskaffelse af en række særlige udligningsordninger, herunder boligstøtteudligning Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal Samlet betyder ændringerne større udgifter til udligning til andre kommuner for Gentofte Kommune Renter Afkast af NESA-midlerne indgår under posten NESA-midler. Alle andre renteindtægter og renteudgifter er medtaget under denne post. Det er især renteindtægter af likvide aktiver og renteudgifter på tilbageværende lån. Driftsudgifter Kommunens samlede driftsudgifter er steget med 153 mio. kr. i 2008 i forhold til oprindelig budget Stigningen er især udtryk for forskel i pris- og lønniveau, men herudover er der korrigeret for Kommunalbestyrelsesbeslutninger siden vedtagelsen af budget 2007, lovændringer, mængdeændringer, tekniske reguleringer m.v. Herudover blev der ved 2. behandlingen af budgettet vedtaget serviceforbedringer på ca. 13 mio. kr. Anlæg Anlæg er fortsat præget af NESAstrategien fra budget Det høje anlægsniveau er en udmøntning af de mange projekter, der er muliggjort af midlerne fra salg af NESA-aktier. Med hensyn til disponering af NESA-midlerne henvises til afsnittet om Tværgående politikker og strategier. Øvrige finansposter Denne post indeholder den årlige forskydning i mellemværende med forsyningsvirksomheder, afdrag på lån, låneoptagelse og lån til betaling af ejendomsskatter. NESA-midler Posten NESA-midler viser størrelsen af den årlige ordinære deponeringsfrigivelse fra Nesa-beholdningen samt frigivelse fra deponering som erstatning for lån. Frigivelse fra deponering til betaling af afgift til staten modsvares af en tilsvarende stor udgift til betaling af afgiften til staten. Endvidere er afkast af NESA-kapitalen medtaget under denne post. Salget af aktierne i NESA gav et provenu på 5,957 mia. kr. i 2004, hvoraf skal betales en afgift til staten på ca. 2,5 mia. kr. Neden for er vist udviklingen i beholdningen af NESA-midler inkl. de deponerede midler. Udviklingen er baseret på følgende antagelser: Afgiften til staten på 40 procent af salgsprovenuet betales ved at kommunens bloktilskud fra staten reduceres fra oktober 2005 og ind til afgiften er betalt i formentlig Tidligere forventes afgiften at være betalt i 2008, men ændringen af udlignings- og tilskudssystemet, som medfører lavere årlige bloktilskud, betyder at afgiften nu først forventes betalt færdig i 2013 NESA-beholdningen er forudsat forrentet med 3 procent i årene og med 4 procent fra 2008, som løbende overføres til den kommunale økonomi De deponerede midler frigives med en 1/10-del årligt fra Gentofte Kommune har valgt, at frigivelsen sker over en samlet tolvårs periode fra år 2005 resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo 2016 Der er indfriet gæld og undladt låneoptagelse for i alt ca. 1 mia. kr. i Indfrielsen og den undladte låneoptagelse finansieres af NESA-midlerne ved frigivelse fra deponeringen. Fremadrettede optages kun lån til ældreboliger og byfornyelse, idet disse lån subsidieres. Gentofte Kommunes uudnyttede låneadgang (ledige låneramme) bruges til at få frigivet tilsvarende beløb fra deponeringen

34 34 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Udviklingen i Nesa-beholdningen (ultimo året) Mio- kr Beholdning Afgift Salg Udviklingen i beholdningen (ultimo året) Mio. kr. Salg Frigivelser Afgiftsbetaling Beholdning heraf Gentofte Statsafgift

35 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 35 Udgifter og indtægter Den overordnede fordeling af kommunens udgifter og finansieringen heraf er vist i lagkagediagrammerne. Det bruges pengene til Udligning til andre kommuner 31% Ældre 21% Skoler 12% Børn og unge 10% Anlæg excl. forsyning 9% Administration 7% Sociale ydelser 5% Veje, miljø m.v. 3% Kultur og fritid 3% Her kommer pengene fra Indkomstskat 22,8% 75% Ejendomsskat (grundskyld 16 ) 7% Forbrug af NESA-kapital til betaling af statsafgift 4% Øvrige skatter 5% Renter 2% Forbrug af likvide aktiver og NESA-kapital m.v. 6%

36 36 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Kommunens største udgiftspost er betalingen af udligningen til andre kommuner, som udgør ca. en 1/3-del af Gentofte Kommunes nettoudgifter. Kommunens største serviceområde er pleje og omsorg til ældre og til borgere med handicap. De to andre store serviceområder skoler samt daginstitutioner og børn og ungeområdet er de andre store udgiftsposter i kommunens budget. Det fortsatte store fokus på at få tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur ses af, at anlægsbudgettet udgør 9 procent af kommunens nettoudgifter svarende til et bruttoanlægsomfang på over 600 mio. kr. Den primære indtægtskilde er indkomstskatter fra borgerne, som fi nansierer ¾-dele af kommunens nettoudgifter. De kommunale indkomstskatter opkræves med landets laveste skatteprocent på 22,8, ligesom grundskylden (ejendomsskatten) er fastsat til lovens minimum på 16 promille. Som led i strategien for disponering af NESA-midlerne anvendes ca. 300 mio. kr. af NESAkapitalen til kommunens satsning på fokusområderne, og som erstatning for lånoptagelse. Herudover anvender Gentofte Kommune i mio. kr. af NESA-kapitalen til betaling af statsafgift på provenuet fra salget i aktierne i NESA i 2004 Budgetforudsætninger Aftale om den kommunale økonomi Mulighed for justeringer i kommunernes skatteudskrivning Kommunerne får 850 mio. kr. til at videreføre aktivitets- og serviceniveau, som er overtaget fra amterne Bloktilskuddet er øget med 1,3 mia. kr. til ældre, børn, socialområdet og for at imødegå det demografiske udgiftspres Fjernet loft på anlægsområdet Frigivelse af deponerede midler fra 2008 over en 3-årig periode Enighed om en række principper for decentral styring, der bl.a. sætter rammer for samarbejdet mellem stat og kommuner Aftale om den kommunale økonomi Regeringen og Kommunernes Landforening indgik den 10. juni 2007 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for Hovedelementerne i aftalen er: Skatteindtægter Kommunerne har fra 2008 igen ret til at fastsætte skatteudskrivningen. Skattestoppet gælder dog fortsat i Der er en ramme på 750 mio. kr. til en justering af skatter, hvilket svarer til en meget begrænset vækst i skatten (0,1 skatteprocent point). Overstiger skatteudskrivningen i 2008 det aftalte niveau for kommunerne under ét, vil regeringen søge tilslutning i Folketinget til, at der foretages en regulering i det kommunale balancetilskud for Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne er 205 mia. kr. Servicerammen er beregnet på grundlag af aftalen for 2007 og indeholder en realvækst i 2008 på ca. 0,9 pct. Bloktilskud Med henblik på at give fuld finansiering af det udgifts- og aktivitetsniveau som kommunerne har overtaget fra amterne får kommunerne et yderligere løft i 2008 på baggrund af amternes regnskaber på 850 mio. kr., hvoraf de 424 mio. kr. tidligere er givet. Kommunerne kompenseres for det højere aktivitetsniveau på genoptræningsområdet med 300 mio. kr. Der gives mio. kr. til ældre, børn, socialområdet og for at imødegå et demografisk udgiftstræk. Pengene er ikke øremærket og svarer til et ekstra råderum på ca. 0,9% i forhold til aftalen for 2007, hvilket svarer til ca. 23 mio. kr. for Gentofte Kommune. Anlægsudgifter og deponerede midler Der er ingen anlægsramme, men i aftalen er kun finansieret et uændret anlægsniveau for kommunerne (14 mia. kr.). Kommunerne har som følge af lovgivningen deponeret likviditet for 6,5 mia. kr. Aftalen indebærer, at disse midler frigives fra 2008, over

37 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 37 en treårig periode og i lige store rater. Gentofte Kommune anvender ikke-betalt NESA-afgift til binding af likviditet. Lån De væsentligste aftaler på låneområder er bl.a. følgende: Uændret lånepulje på 800 mio. kr. til skoleinvesteringer, der især er forbeholdt kommuner der ikke kan tilvejebringe fi nansiering via frigivelse af deponeret overskudslikviditet Fortsat begrænsning på kommunernes mulighed for at optage lån til forsyningsvirksomheder. Lånemulighed kræver, at kommunen har penge til gode hos forsyningsvirksomheden og at forsyningsvirksomheden har underskud det pågældende år. Frem til og med 2005 kunne lånes til alle anlægsudgifter på de kommunale forsyningsvirksomheder Halvering af kommunal grundkapital for plejeboliger fra 14 til 7 pct. Principper for decentral styring I aftalen er der sat fokus på principper for decentral styring, der bl.a. sætter rammer for samarbejdet mellem stat og kommuner og tydeliggør ansvarsfordelingen. Principperne ligger på linie med de to sidste års økonomiaftaler om øget anvendelse af mål- og rammestyring. Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i For hvert af budgetoverslagsårene er der beregnet de yderligere forventede pris- og lønstigninger til det enkelte år. Beregningerne er opsamlet under posten Pris og lønstigninger i resultatbudgettet. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Løn Lønskønnet er fastsat med udgangspunkt i KL s juliskøn. Overenskomsternes økonomiske profiler og dermed budgetomkostningen varierer en del mellem de forskellige overenskomster/personalegrupper i 2006 og Det skyldes, at der er aftalt forskellige niveauer for lokal løndannelse ( ny løn ), som delvis modsvares af forskellige niveauer for de centralt forhandlede lønforbedringer. I 2008 forventes en lønstigning på 3,5 pct. inkl. reguleringer fra tidligere år på 0,2 pct. Fremskrivningen af lønbudgettet er fortaget således, at de enkelte lønkonti er fremskrevet med 2,9 pct., mens 0,6 pct. af lønfremskrivningen afsættes som en pulje. De endelige reguleringer foretages, når resultatet af overenskomsterne kendes i begyndelsen af I budgettet er der afsat fire centrale puljer under Økonomiudvalget: Pulje på 0,6 procent af lønsummen, der fordeles når resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2008 kendes. Pulje til pensionsbidrag ved barsel. Puljen skal anvendes til dækning af udgiften til pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under barselsorlov. Pulje til barselsfond. Fonden skal yde tilskud til de øgede nettolønudgifter i forbindelse med barsel. Central lønpulje til uforudsete personaleudgifter. Er konkret vurderet i forhold til tidligere år og i forhold til kommunalreformen. I september blev KL s lønskøn opjusteret i overslagsårene. Da det stort set svarede til nedjusteringen af prisudviklingen (se nedenfor), er KL s skøn fra juli 2007 fortsat anvendt ved fremskrivningen i overslagsårene. Lønskøn i procent Fra Til } Brand, Idræt og Fritid, Børne 1,84 og Skole og Socialudvalget 2,9 4,7 3,7 3,7 Kultur og Bibliotek, Teknisk 2,05 Udvalg og Økonomiudvalget

38 38 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Det forventes at lønudviklingen løber lidt hurtigere i de kommende år. Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL s februar skøn over prisudviklingen. For skønnet fra 2007 til 2008 er der korrigeret med ændringer i priserne 2 år tilbage. Dvs. at KL s skøn over prisudviklingen fra 2007 til 2008 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2005 til 2006 og fra 2006 til I juli blev KL s skøn over prisudviklingen opjusteret for indeværende år og de 2 foregående år. I september blev KL s skøn over prisudviklingen nedjusteret. I prisfremskrivningen til 2008 er disse op- og nedjusteringer ikke medtaget. For overslagsårene er anvendt KL s skøn fra juli Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra Til Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) 3,6 1,7 1,7 1,7 El, gas, olie mm. 1,7-0,2-0,2-0,2 Tjenesteydelser 3,4 4,1 4,1 4,1 Entrenør og håndværkerydelser 2,2 3,6 3,6 3,6 Indtægter 3,7 4,2 3,6 3,6

39 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 39 Befolkningsprognose for Befolkningsprognosen for 2008 forventer, at der vil være indbyggere pr. 1. januar 2008 stigende til i I forhold til befolkningsprognosen for 2007 er dette 720 personer færre end forventet for et år siden. Samlet set forventer befolkningsprognosen for 2008 en vækst i befolkningen, som er lavere end sidste års prognose. Det skyldes overordnet: At der på baggrund af de seneste års tendenser forventes en større nettofrafl ytning fra Gentofte Kommune At der er sket en nedjustering i det forventede antal nye boliger At der forventes færre børn end tidligere, primært p.g.a. et lavere antal kvinder i den fødedygtige alder. Gruppen af erhvervsaktive (25-64 år) har nået et maksimum i disse år efter at have været i konstant stigning siden Fra 2008 vil gruppen af erhvervsaktive falde svagt. Antallet af pensionister (65+ år) nåede et minimum i 1. januar 2006, hvilket er et år tidligere end forventet. I 2019 forventes der at være ca. 24 % fl ere pensionister end i For gruppen af pensionister er der to modsatrettede tendenser. Gruppen af årige vil være stigende fra 2006, hvorimod gruppen af ældre pensionister over 85 år vil være faldende fra Gentofte Kommunes befolkningstal steg i 2006 med 49 personer til indbyggere pr. 1. januar 2007, hvor prognosen for 2006 havde forventet et folketal på , dvs. knap 400 færre end prognosen. Befolkningsprognose Gentofte Kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose som grundlag for kommunes planlægning og budgetlægning. Befolkningsprognosen er en beregning af den forventede befolkningsudvikling for alle aldersgrupper indtil prognosens slutår Beregningen er en fremskrivning af den faktiske befolkning i den eksisterende boligmasse i kommunen lagt sammen med den forventede til- og fraflytning til eksisterende samt nye og nedlagte boliger. Boligforudsætningen for prognosen for 2008 er en forøgelse af boligmassen i kommunen med 543 boliger i de kommende 12 år, der i væsentligt omfang er koncentreret om de første 4 år af prognoseperioden. I befolkningsprognose for 2008 forventes en forskydning mellem aldersgrupperne så der kommer fl ere ældre end tidligere forventet, lidt færre børn end tidligere forventet og et svagt fald i gruppen af erhvervsaktive særligt i gruppen af årige. Antallet af 0-5 årige forventes at falde jævnt i hele perioden til Gruppen af 0-5 årige toppede antalsmæssigt i 2001, hvilket giver et forventet samlet fald på omkring 18 % i perioden De sidste 10 år har antallet af skolesøgende børn (6-15 år) været kraftigt stigende. Denne stigning forventer prognose 2007 stopper om to år. Efter 2009 vil antallet af skolebørn falde svagt og efter 2013 falde kraftigere. Tilfl ytningen til Gentofte Kommune har de to seneste år været lavere og derfor er folketallet blevet noget lavere end forventet. Der har været en indenlandsk nettofraflytning på 463 personer og især til det nordlige Sjælland; mens der har været en nettotilfl ytning fra udlandet på 435 personer. Antallet af fødte androg 785 og antallet af døde 745, hvorved der var et demografisk overskud. Antallet af døde er i forhold til de senere år meget lavt. Der har i 2006 været en forøgelse af boligmassen på netto 199 lejligheder, væsentligst som følge af Ørnegårdsvej byggerierne.

40 40 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Den forventede befolkningsudvikling i Gentofte Kommune frem til Antal år år år år 6-15 år år 0-5 år år År

41 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 41 Planlægningsforudsætninger Kommuneplanen for Gentofte Kommune skal indeholde retningslinjer for følgende emner: Byzone Områder til forskellige byformål, f.eks. boliger, erhverv og byomdannelse Den kommunale detailhandel- struktur Trafi k, herunder veje, stier, kollektiv trafi k mv. Arealer til fritidsformål, herunder kolonihaver og rekreative områder Tekniske anlæg Virksomheder med særlige beliggenhedskrav VVM pligtige anlæg Sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse Kulturhistoriske bevaringsværdier Geologiske bevaringsværdier Natura 2000 områder Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealanvendelse i kystnærheds- zonen Kommuneplanrevision Kommuneplan 2005 for Gentofte Kommune er den gældende kommuneplan indtil forslag til Kommuneplan 2009 bliver vedtaget. Kommuneplanstrategien er indeholdt i Gentofte Plan 2007 med beskrivelser af planforudsætninger, mål og strategier for de kommende års udvikling, herunder en kort opsamling på den hidtidige udvikling og planlægning efter den seneste revision af kommuneplanen samt en beslutning om hvordan kommuneplanen vil blive revideret. Kommuneplanprocessen vil indgå som en integreret del af processen for Gentofte-Plan herunder den årlige evaluering og prioritering og hvert 4. år udarbejdes en kommuneplanstrategi, som grundlag for den efterfølgende kommuneplanrevision. Der blev i foråret 2007 foretaget en offentlig høring af kommuneplanstrategien og efterfølgende vedtog Kommunalbestyrelsen den uden ændringer. Forslag til Kommuneplan 2009 har særligt fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse, og supplerer på den måde Gentofte-Plan 2008 og udgør samtidig en selvstændig plan efter planlovens begreb. Der blev foretaget en fuld revision af kommuneplanen ved Kommuneplan 2005, men efter kommunalreformen er der sket en række ændringer på planlovsområdet, der skal indarbejdes i den kommende kommuneplan. Der er derfor også denne gang blevet foretaget en fuld revision. Som en konsekvens af kommunalreformen skal en række emner, som har været varetaget gennem regionplanlægningen, nu behandles i kommuneplanen, jf. faktaboks. Endvidere betyder statslige krav til kommuneplanlægningen behov for ændringer i kommuneplanen. Landsplandirektiv for hovedstadsområdet Landsplandirektiv for hovedstadsområdet, Fingerplan 2007, viderefører generelt de overordnede strategier og retningslinier for byudvikling i HUR s regionplan 2005, men i en tilpasset form der giver kommunerne større råderum. Hovedstrukturen for byudviklingen i hovedstadsområdet er den karakteristiske fingerby. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdelingen af Hovedstadsområdet i by og land, samt principperne for lokalisering og trafikplanlægning. Kommunalreformen og en ændret planlov giver nye rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet og fastlægger nye roller til staten og kommunerne. HUR s regionplan 2005 skal erstattes af landsplandirektivet Fingerplan 2007 og 34 kommuneplaner. Endvidere vil Region Hovedstadens Regionale Udviklingsplan med tiden bidrage med nye strategiske perspektiver som input til både den kommunale og statslige planlægning. Fingerplan 2007 Hovedstadsområdet fungerer som én by og kommuneplanlægningen bygger videre på fingerbystrukturen, som i sin tid blev skabt med den første Fingerplan fra 1947.

42 42 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Det anføres i redegørelsen i Fingerplan 2007, at Hovedstadsområdet står over for fl ere planlægningsmæssige udfordringer: De trafi - kale udfordringer og den fremtidige byudvikling, omdannelse af ældre erhvervsområder, udviklingen på boligmarkedet, ændringer i bymiljøet og presset på de regionale fritidsområder. Formålet med Fingerplan 2007 er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Fingerplan 2007 indeholder i modsætning til tidligere regionplaner ikke konkrete arealudlæg, men derimod et sæt regler som sætter rammerne for et øget kommunalt råderum. Byudvikling og byomdannelse af regional betydning forudsætter, at der fastlægges rækkefølge i den kommunale planlægning i dialog med staten. Miljøvurdering af Gentofte Plan 2008 herunder Forslag til Kommuneplan 2009 Efter loven om Miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering, hvis gennemførelsen af planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Finansielle og budgetmæssige planer og programmer er ikke underlagt kravet om miljøvurdering, så miljøvurderingen af Gentofte Plan 2008 og Forslag til Kommuneplan 2009 omfatter kun vurderingen af den sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder biologisk mangfoldighed, befolkning, kulturarv, luft, vand, jordbund, materielle goder, klimatiske faktorer m.m. og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Gentofte Plan 2008 og Forslag til Kommuneplan 2009 er overordnede planer og de tiltag og emner, som vil blive taget op, er alle forbedringer af eksisterende forhold. Der er ikke tale om ændringer, der vurderes at have en indvirkning på miljøet. Det vurderes, at Gentofte Plan 2008 og Forslag til Kommuneplan 2009 vil have en positiv effekt på miljøet såvel lokalt som regionalt samt at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Planloven Den fysiske planlægning skal udarbejdes efter bestemmelser i planloven. Planloven har til formål at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Den skal endvidere medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Forslag til Kommuneplan 2009 er udarbejdet efter lov nr. 537 af 6. juni 2007, der samtidig er grundlag og ramme for administrationen af en række sektorlove som f.eks. miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Miljøvurdering Miljøvurderingen skal gennemføres under udarbejdelsen af planen eller programmet, og inden der træffes beslutning om den endelige godkendelse eller vedtagelse. Kommunen offentliggør beslutningen om miljøvurderingen i forbindelse med offentliggørelsen af Gentofte-Plan 2008 og forslag til Kommuneplan 2009.

43 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 43 Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplan 2009 er nr. 8 i rækken af kommuneplaner for Gentofte Kommune. Siden Kommuneplan 2005 blev vedtaget har Kommunalbestyrelsen vedtaget 7 kommuneplantillæg og 29 lokalplaner. Kommuneplantillæggene er indarbejdet i Forslag til Kommuneplan De samlede ændringer er beskrevet i det nedenstående efter en temabaseret inddeling. Detailhandelsplanlægning Med Kommuneplantillæg 6 til Kommuneplan 2005 der omfatter de 3 sydligst beliggende ejendomme i enkeltområde 1.B47 ved Ryvangs Allé, er formålet at udskille de 3 ejendomme som et nyt enkeltområde 1.B18 med rammer for lokalplanlægningen, der i større udstrækning giver mulighed for styrkelse af Hellerup Station lokalcenter. Lokalplan 287 muliggør opførelse af en butiksbebyggelse ved Hellerup station. Erhvervsområder Med kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2005 for DONG Energy ved Lagergårdsvej, ændres anvendelse fra erhvervsområde med tungere industri til erhvervsområde med kontor- og serviceerhverv. Lokalplan 288 for ejendommen Nesa Allé 1 muliggør opførelse af kontorerhverv. Skoleudbygning Med kommuneplantillæg 1 for Tranegårdsskolen og Øregård Gymnasium ved Gersonsvej er bebyggelsesprocenten ændret fra 70 til 75 for at muliggøre en ud- og ombygning af Tranegårdskolen. Lokalplan 254 muliggør udbygningen af Tranegårdsskolen. Lokalplan 269 for Skovgårdsskolen muliggør en udbygning af skolen. Lokalplan 270 for Søgårdsskolen muliggør en udbygning af skolen. Lokalplan 257 for en tilbygning til Aurehøj Gymnasium. Lokalplan 258 for udvidelse af Gl. Hellerup Gymnasium Boliger og institutioner Med Kommuneplantillæg 3 til Kommuneplan 2005 gives mulighed for at opdele en del af området ved Skt Lukas Stiftelse ved Bernstorffsvej/ Tuborgvej/Skt. Lukas Vej til boligområde for etageboliger og en del af området til offentlige formål. Lokalplan 271 muliggør opførelse af etageboliger og fastholdelse af institution i området. Lokalplan 284 for Trunnevangen 4 A-B muliggør opførelse af etageboliger. Lokalplan 286 for Ordrupvej 39 muliggør opførelse af etageboliger. Lokalplan 261 for boliger på Kildegårdsvej Lokalplan 264 for udvidelse af en ejendom til offentlige formål på Holmegårdsvej/Uglemose. Lokalplan 265 for boliger på Ørnegårdsvej 21. Lokalplan 290 for boliger på Ved Bommen 31. Lokalplan 293 for boliger på Skovkrogen 8. Villa- og rækkehusområder Lokalplan 232, 241, 268, 272, 273, 274, 278, 280, 282 og 291, har til formål at bevare en række attraktive villa- og rækkehuse. Med Kommuneplantillæg 2 til Kommuneplan 2005 gives for rækkehusene i Sundvænget mulighed for opførelse af mindre tilbygninger, carporte og lignende samt udnyttelse af eksisterende tagetager. Maks. etager ændres fra 2 til 2½ og bygningshøjden fra 9 m til 12 m. Lokalplan 220 er udarbejdet som bevarende lokalplan for området. Idrætsanlæg Lokalplan 255 og 262 muliggør opførelse af multihal ved henholdsvis Gersonsvej og Ejgårdsvej. Øvrige planer Med Kommuneplantillæg 5 til Kommuneplan 2005 udvides Ordrupgaard som følge af at ejendommen Kratvænget 15, arkitekt Finn Juhls villa, inddrages under det statslige kunstmuseum. Lokalplan 285 muliggør at villa indgår i museet. Lokalplan 248 for Tuborg Syd vedrørende kystændringen og udbygningen af området. Med kommuneplantillæg 8 til Kommuneplan 2005 blev anvendelsesbestemmelserne for 39 enkeltområder bragt i overensstemmelse med Kommune-plan I forbindelse med tilvejebringelsen af Kommuneplan 2005 blev der i forbindelse med overgangen til en ny landsdækkende standard, PlanDK2, foretaget utilsigtede ændringer i anvendelsesbestemmelserne for en række enkeltområder: 1.B1, 1.F5, 1.F6, 1.F7, 1.F9, 1.F10, 1.T2, 2.B5, 2.D2, 2.D3, 2.F3, 2.F4, 2.D7, 2.F8, 2.F9, 2.F10, 2.T1, 3.B48, 3.D6, 3.EB1, 3.F2, 3.F4, 3.F6, 3.F7, 3.F8, 3.T1, 4.B3, 4.B27, 4.B43, 4.EB1, 4.D7, 4.D9, 4.F8, 4.T1, 5.F3, 5.T1, 6.B6, 6.B44 og 6.D1.

44 44 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Arealanvendelse og boligstruktur Gentofte Kommunes samlede areal er på ha (ca. 26 km² ). Fordelingen imellem forskellige anvendelser fremgår af følgende diagrammer. Fordelingen i mellem forskellige anvendelser fremgår af følgende diagram: Boligområde 62,8% Blandet bolig- og erhverv 0,3% Erhvervsområde 2,7% Centerområde 2,5% Rekreativt område 20,4% Område til offentlige formål 9,1% Område til tekniske anlæg 2,2% Boliger i Gentofte Kommune efter opførelsesår pr. 1. januar 2006 I alt boliger % % % % % % % % % %

45 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 45 Boligernes alder Omkring 62 % af boligerne i Gentofte Kommune er opført før 1940, men boligmassen er gennemgående vel vedligeholdt. Boligstruktur Gentofte Kommunes boligområder udgør i alt ca ha, svarende til 66 % af kommunens samlede areal. Der er ca boliger pr. 1. januar Etageboliger udgør ca. 60,5 % og enfamiliehuse, række- kæde- og dobbelthuse udgør ca. 39 % af boligmassen. I sammenligning med nabokommuner og med landet som helhed er andelen af mindre boliger i Gentofte Kommune lav. Beboede boliger efter boligart, 2006 Etagebebyggelse 60,37 % Parcelhuse 31,59 % Række-, kæde og dobbelthuse 7,10 % Anden helårsbeboelse 0,43 % Døgninstitutioner 0,35 % Kollegier 0,07 % Uoplyst 0,01 %

46 46 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Udvikling i ind- og udpendling til/fra Gentofte Kommune Indpendling: I alt Udpendling: I alt Antal personer (dagligt) Indpendling: Offentlige og personlige tjenester Udpendling: Offentlige og personlige tjenester Udpendling: Finansiering og forretningsservice Indpendling: Finansiering og forretningsservice År Pendling og beskæftigelse Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er steget fra ca til ca siden Kommuneplan 2005 blev vedtaget, hvilket skyldes, at der gennem de senere år er sket en betydelig erhvervsudvikling. Der er i dag er et indpendleroverskud på ca. 1000, hvor der for ca. 5-6 år siden var et indpendlerunderskud på ca personer. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det er især indenfor fi nansieringsvirksomhed og forretningsservice der er kommet flere arbejdspladser, men også indenfor bygge- og anlæg, handel, hotel- og restaurationsvirksomhed er der sket en stigning. Væksten i arbejdspladser kommer især fra udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Det samlede antal erhvervsaktive gentofteborgere udgør ca Af de erhvervsaktive borgere er kun ca beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca udpendlere er ca beskæftiget i Københavns og Frederiksberg Kommuner og ca beskæftiget i resten af Hovedstadsregionen. Omkring personer har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. Andelen af udpendlere fra GK har været stabil over perioden fra 1994 til 2006 på godt 70 pct.

47 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 47 Arbejdssteder i Gentofte Kommune fordelt efter erhverv i 2005 I alt arbejdssteder Finansiering- & forsikring, forretningsservice, mv. 40,2% Offentlige og personlige tjenesteydelser 23,5% Uoplyst 0,2% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 1,0% Fremstilling 3,4% Forsyning, bygge- & anlæg 6,6% Handel, hotel- & restauration 22,4% Transport, post & telekommunikation 2,7% Personer med arbejdssted i Gentofte Kommune fordelt efter beskæftigelse pr. 1. januar 2006 I alt personer Finansiering- & forsikring, forretningsservice, mv. 23,9% Offentlige og personlige tjenesteydelser 41,2% Uoplyst 1,0% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 0,6% Fremstilling 6,8% Forsyning, bygge- & anlæg 10,2% Handel, hotel- & restauration 14,1% Transport, post & telekommunikation 2,2%

48 48 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Mulighed for fremtidig byudvikling Gentofte Kommune har igennem en lang årrække været betragtet som en fuldt udbygget kommune, men der er i de seneste år alligevel foregået en betydelig byudvikling. Det skyldes i høj grad udbygningen af Tuborg Nord og Syd, men også på andre arealer er der sket skift i anvendelsen. Udfordringen er at sikre, at kommunens udvikling sker på en så miljømæssig holdbar måde, at det stadig er attraktivt at bo, leve og arbejde i kommunen. Inden for følgende arealer ses der i øjeblikket at være mulighed for at overveje byudvikling. Jægersborg Kaserne Ibstrup Sauntesvej Ordrupdal Solsiden Teglgården Arealer ved Travbanen Erhvervsområder 1.E1 Tuborg Boulevard m.fl. ca. 9,2 ha 1.E4 Hellerupvej og Rygårds Allé ca. 0,7 ha 1.E5 Baunegårdsvej ca. 0,7 ha 1.E6 Strandvejen ca. 2,8 ha 1.E7 Dessaus Boulevard ca. 0,2 ha 1.E8 Tuborg Havnevej ca. 2,2 ha 1.EB3 Dessaus Boulevard ca. 6,9 ha 2.E1 Ordrup Jagtvej og Hyldegårdsvej ca. 0,5 ha 2.E2 Melchiorsvej ca. 0,6 ha 2.E3 Skovshoved Hotel ved Strandvejen ca. 0,4 ha 4.E1 Smakkedalen ca. 2,4 ha 4.EB1 Jægersborg Hotel ved Jægersborg Allé ca. 0,8 ha 5.E1 Sløjfen ca. 1,8 ha 5.E2 Brogårdsvej og Niels Steensens Vej ca. 1,8 ha 6.E1 Grusbakken og Sandtoften ca. 10,2 ha 6.E2 Mesterlodden ca. 7 ha 6.E3 Novo Nordisk ved Lagergårdsvej og Nybrovej ca. 4,7 ha 6.E4 Gentofte Værkstedsgård ved Bomporten ca. 1,1 ha 6.E5 Lagergårdsvej ca. 3,4 ha 6.E6 Aflastningscenter ved Nybrovej ca. 7,9 ha 6.E7 DONG Energy ved Lagergårdsvej ca. 8,5 ha 6.E8 Nybrovej og Knæbjerget ca. 2,1 ha

49 GENTOFTE-PLAN 2008 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 49 Styring i Gentofte Kommune Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget, kommuneplanlægning og servicestrategi. Styringen af kommunens institutioner og områder er baseret på mål- og rammestyring. Den overordnede økonomiske ramme fastsætter Gentofte-Plan for hver af de 15 målområder, som kommunens aktiviteter og budget er opdelt i. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision og indsatsområder. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Mål Et mål er et udtryk for hvilket resultat og virkning, der skal nås og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængene grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. KB s vision og indsatsområder Tværgående politikker og strategier STRATEGISK NIVEAU Gentofte-Plan Vision og mål for målområder Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål Delmål Delmål OPERATIONELLE NIVEAU Enheders og institutioners interne kontrakter og virksomhedsplaner

50 50 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2008 Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til et fagudvalg til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Økonomiske rammer bevillinger I Gentofte Kommune er der fem politiske udvalg, som får en bevilling. Hvert af de fem udvalg har således en økonomisk ramme at råde inden for. Rammen er teknisk fastsat som udvalgets forventede udgifter fratrukket indtægterne, dvs. en nettobevilling. Teknisk Udvalg har dog to bevillinger, idet det skatte- og det takstfinansierede område er adskilt. Driftsbudgettet er endvidere opdelt i målområder. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for fagudvalget. Fagudvalget kan inden for den givne bevilling selv flytte beløb fra et af udvalgets målområder til et andet af udvalgets målområder. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg og målområder af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på målområderne. mellem udvalget og den ansvarlige direktør for målområdet. I de interne kontrakter kobles mål og økonomi. Kontrakterne skal sikre, at de mål, politikkerne har fastsat, realiseres inden for de økonomiske rammer og de øvrige rammer, politikkerne har fastsat. Institutioners og områders ansvar for og kompetence i økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik, som er rammesættende for de interne kontrakter. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsbudgettering og lønstyring. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Interne kontrakter Interne kontrakter indgås mellem et politisk fagudvalg og et opgaveområde eller som en administrativ kontrakt mellem en Direktør og en institution/ område. Institutioner og områder kan benytte virksomhedsplaner som planlægningsværktøj. Intern styring af områder og institutioner På det operationelle niveau anvender Gentofte Kommune interne kontrakter til styring af målområder og institutioner. Gentofte-Plan er udgangspunktet for opstillingen af interne kontrakter. Der opstilles en intern kontrakt for hvert målområde. Kontrakten indgås

51 I Mål og økonomi er opstillet mål for alle målområder sammen med den økonomiske ramme for området. Mål og økonomi På de følgende sider er der for alle kommunes målområder beskrevet visioner og mål for området sammen med den økonomiske ramme for området. Oversigten neden under viser fordelingen af kommunens driftsbudget på de enkelte målområder. Målområder Målområder er en afgræsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Driftsudgifter på målområder Beløb i kr. Oprindeligt årsbudget 2008 Budgetoverslag 2009 Budgetoverslag 2010 Budgetoverslag 2011 Forsyning Park og vej Natur og miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand

52 52 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Forsyning Vision Med fokus på at fremtidssikre kommunens vand-, varmeog afl øbssystem samt affaldshåndtering drives og vedligeholdes området på en teknisk og økonomisk optimal måde med borgerne og miljøet i centrum. Baggrund og perspektiver Forsyning varetager produktion og distribution af drikkevand samt drift og vedligeholdelse af kommunens kloakledningsnet, pumpestationer og fjernvarmenet. Forsyning håndterer også affaldsbortskaffelse herunder drift af kommunens genbrugsstation Beskrivelse af området Forsyningsafdelingen driver: 2 vandværker 325 km vandforsyningsledning og ca stikledninger 22 pumpestationer til spildevand 350 km hovedkloakledning og ca. 210 km stikledning 1 genbrugsstation 107 fl aske- og 132 avis-kuber 72 km fjernvarmeledninger 3 vekslerstationer 3 spidslaststationer og skadedyrsbekæmpelsen. Alle områdets opgaver finansieres af brugerne gennem afgifter. Taksterne er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Forsyning er i gang med forberedelserne til, inden 1. januar 2009, at gennemføre en selskabsudskillelse af vand- og spildevandsområdet, hvilket er konsekvensen af national politisk aftale fra 1. februar Udover forberedelse af selskabsudskillelsen er en central opgave de kommende års renovering af ledningsnettet på vand- og spildevands området. På vandområdet er formålet, at reducere antallet af ledningsbrud og unødigt vandspild i ledningsnettet. Der arbejdes med bæredygtig vandindvinding, der sikrer en naturlig balance i de områder, hvor vandet indvindes. På spildevandsområdet renoveres kloakledninger og overløbsbygværker og der arbejdes med separering af spilde- og regnvand m.m. Formålet er, at minimere kælderoversvømmelser og andre gener for borgerne og miljøet. Ledningsrenovering på vand- og spildevandsområdet koordineres løbende med renovering af vejområdet via Infrastrukturprojektet. Således tages der højde for både vand- og kloakledningernes tilstand og vejenes tilstand, hvilket er ressourcebesparende og minimerer generne for borgerne. I forhold til drift af affaldsordningerne og skadedyrsbekæmpelse, som varetages af eksterne renovatører og konsulenter, arbejdes der med, at udvikle det webbaserede anmeldesystem Renoweb. Renoweb anvendes til registrering af uregelmæssigheder omkring indsamling af dagrenovation, haveaffald og storskrald. Systemet blev indført i 2006 og er ved at blive udviklet, så borgerne får mulighed for, at indberette uregelmæssigheder på indsamlingsruten direkte til renovatøren. Det vil medføre, at uregelmæssigheder håndteres hurtigere samtidig med, at dokumentation for renovatørens opgaveløsning forbedres. Et andet tiltag der skal forbedre kvaliteten af opgaveløsningen på affaldsområdet er øget information. Brugerundersøgelser har indikeret, at der er behov for øget information omkring bl.a. sortering og bortskaffelse af affald. Derfor vil der på ny blive udarbejdet vejledning og information om sortering og genbrug med det formål at minimere mængden af affald, så miljøet belastes mindre. Også i forhold til andre aktiviteter på forsyningsområdet vil der fremover blive fokuseret på at øget informationsindsatsen.

53 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 53 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gennemføre renovering af produktions- og distributionsanlæggene i et sådant omfang, at der ikke sker en forringelse af deres værdi. 2. Sikre et højt kvalitets- og serviceniveau udtrykt ved en stabil forsyning bl.a. gennem dialog med borgerne. 3. Minimerer påvirkningen af det ydre miljø, bl.a. gennem løbende innovation i opgaveløsningen. 4. Sikre at der sker en løbende effektivisering i opgaveløsningen, bl.a. gennem dialog med medarbejderne. 5. Sikre tilpasning af Forsyningsområdets organisering af hensyn til nationale krav om udskillelse i selskaber af opgaveområder indenfor forsyning fra den kommunale forvaltning. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for forsyningsområdet samt i driftsaftaler. Økonomisk driftsramme Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Vand Spildevand Renovation Kraftvarme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

54 54 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Budgetgrundlag Hovedgrundlaget for budgettet er på vand- og spildevandsområdet forholdet mellem produktion af vand, prisen på vand og prisen på vandafledning. På affaldsområdet er det mængden af affald og fordelingen af affald, der er grundlaget for budgettet. Priser på området kan ses i takstbladet. Årlig solgte vandmængde (mio. m 3 ) i Gentofte Kommune (2007 er estimeret) 4,5 4 4,1 4,1 4,0 3,8 3, Årlige samlede affaldsmængder (ton) Affaldsmængderne fordeler sig inden for affaldsordningerne dagrenovation, haveaffald, storskrald, genbrugsbeholdere og genbrugsstationen. For Gentofte Kraftvarme er det mængden af solgt fjernvarme og prisen, der er budgetgrundlaget. Årlige solgte Gigajoule (2007 er estimeret)

55 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 55 Park og vej Vision Med fokus på fremtidssikring af kommunens park- og vejarealer og kirkegårde, og løbende tilpasning til det omkringliggende samfunds krav, at drive og vedligeholde området på en teknisk og økonomisk optimal, og for kirkegårdene etisk forsvarlig måde, med miljøet samt borgernes og brugernes ønsker i centrum. Baggrund og perspektiver En central opgave på vejområdet i 2008 og de kommende år er en vidtrækkende renovering af kommunens vejarealer. Dette forventes at ske over en 20- til 30-årig periode. Dette arbejde sker i tæt koordination med Forsyningsområdets renovering af vand-, varme- og kloakledninger, samt med NESA s arbejde med at kabellægge luftledningerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen forventes primo 2008 at vedtage en ny Trafikpolitik for Gentofte Kommune og 2008 vil være året hvor politikken bliver implementeret i forhold til det fremtidige arbejde vedrørende trafi k- afviklingen i kommunen. Parkområdets primære fokus vil fortsat være rettet mod at vedligeholde og udvikle kommunens grønne områder, strande og campingplads. Derigennem skal der tages højde for borgernes alsidige brug af de offentlige grønne arealer. Dette sker i samarbejde med kommunens grundejerforeninger, samt løbende inddragelse af borgere og brugerundersøgelser. Der vil også være fokus på fremtidig optimal vedligeholdelse af alle kommunens grønne arealer ikke mindst i lyset af de ekstra 2.2 mio. kr. til pleje af de grønne områder, der er afsat i budget Til yderligere at understøtte Ren By er der afsat 2.4 mio. kr. til ukrudtsbrænding på alle kommunens fortove. Endelig er der som noget nyt vedtaget at gennemføre et økonomisk neutralt forsøg med kommunal parkeringskontrol i særligt problemfyldte områder med henblik på at opnå en ændring af parkeringsadfærden. På kirkegårdene vil fokusområderne være service, vejledning og information. Disse områder er essentielle for at sikre, at alle pårørende får en god oplevelse på et etisk højt niveau. Vi afholder brugerundersøgelser på kirkegårdene for at sikre, at alle fire kirkegårde i videst muligt omfang lever op til borgere og brugeres krav og forventninger. Driften og vedligeholdelsen af Havnene er forankret i Park- og Vejafdelingen, men beslutningskompetencen er i udbredt grad overdraget til Havnebestyrelsen, hvor Gentofte Kommune sammen med brugere af havnene er repræsenteret. Beskrivelse af området Park og Vej er opdelt i fire områder. Vejområdet varetager: Reparation, omlægning og renholdelse af veje, fortove, cykelstier, vejinventar m.v. Vejbelysning, afmærkning på veje, opsætning af færdselstavler, vejskilte, signalanlæg, buslæskærme mv. Vintervedligeholdelse af vejene kollektiv trafik Parkområdet varetager: Vedligeholdelse af kommunens grønne områder Drift af Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping Parksektionen byder i fri konkurrence på gartneriske opgaver på kommunens institutioner. Kirkegårdene varetager: Driften af kommunens fire kirkegårde; Gentofte, Ordrup, Hellerup og Mariebjerg Kirkegård. Drift af krematorium på Mariebjerg Kirkegård og kapeller på Gentofte og Mariebjerg Kirkegård. Havnene varetager: Drift og vedligeholdelse af Skovshoved og Hellerup Havn

56 56 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Kommunens grønne områder vedligeholdelse og udvikles under hensyntagen til borgere og brugere. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Løbende og struktureret inddragelse af borgere og brugere i tilrettelæggelsen af serviceydelser. 2. Vejarealer, grønne områder, strande, havne og kirkegårde skal være i en sådan stand og indrettes således, at alle borgere og brugere kan færdes sikkert. 3. Sikre en løbende og forebyggende renovering af kommunens overordnede infrastruktur (veje, fortove og cykelstier). 4. Sikre det højest opnåelige serviceniveau med baggrund i ønsker fra det politiske niveau og input fra brugere og borgere. 5. Sikre en optimal trafi kudvikling i Gentofte Kommune. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Park og Vej området. Økonomisk driftsramme Park og vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Park Vej Kirkegårde Havne Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

57 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 57 Investeringer Park og vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Hovedgrundlaget for budgettet er mængden af anlæg. Dette bestemmer økonomien med udgangspunkt i et ønsket / muligt vedligeholdelses- og driftsniveau. Vejområdet varetager: ca. 250 km veje ca. 90 km cykelstier ca. 500 km fortove Parkområdet varetager: 3 haveanlæg 17 parker 8 naturområder 15 legepladser ca. 230 mindre grønne anlæg ca vejtræer Kirkegårdene varetager: 44,2 hektar ( m 2 ) kirkegårdsarealer Havnene varetager: 2 havne Vejarealer i Kommunen skal være i en sådan stand at alle borgere og brugere kan færdes sikkert.

58 58 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Natur og miljø Vision Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst grøn kommune præget af høj natur- og miljøstandard samt rekreative kvaliteter. En bæredygtig udvikling skal ske i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Beskrivelse af området Naturbeskyttelse samt udarbejdelse af handleplaner for genopretning og vedligeholdelse af vand og naturområder Beskyttelse af grundvandsressourcen ved indsatsplanlægning og myndighedskontrol med indvinding af grundvand Forebyggelse af jordforurening samt effektiv behandling af sager hvor forurening er sket Gennemførelse af Agenda 21 aktiviteter for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift samt borgerrettede projekter i samarbejde med den grønne guide Miljøtilsyn med borgeres og virksomheders overholdelse af miljøbeskyttelsesloven f.eks. i forbindelse med udledning af kemiske stoffer, spildevand, støj, lugt og støv. Baggrund og perspektiver Som følge af kommunalreformen har Gentofte Kommune fået en række nye opgaver og det samlede ansvar for at tage vare på kommunens natur og miljø. Det giver nye muligheder for helhedsorienteret tænkning i forhold til planlægning, myndighedsindsats og frivilligt arbejde for en grøn kommune med høj rekreativ værdi. Beskyttelse af natur og vådområder er en af de nye opgaver og omfatter den almindelige beskyttelse af søer, moser, vandløb, enge mv. mod naturskadelige aktiviteter og projekter. Som følge af Miljømålsloven ligger der også en væsentlig opgave med, at udarbejde handleplaner for natura2000 områder samt søer, vandløb og kystvandet i Øresund. Grundvandsbeskyttelsen er en anden ny opgave, som kommunen har fået ansvaret for. Her skal der på grundlag af en grundvandskortlægning udarbejdes en indsatsplan for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Til at bistå med udarbejdelsen af indsatsplanen skal kommunen oprette et koordinationsforum med repræsentanter fra vandforsyninger, andre myndigheder samt erhverv og interesseorganisationer mv. I forhold til et overordnet mål om, at opnå en bæredygtig udvikling er kommunen gået foran blandt andet ved, at nedsætte sit energiforbrug, undgå brugen af miljøfremmede stoffer som pesticider, reducere tabet fra vandforsyningsledningerne, vedligeholde spildvandssystemet, udarbejde grønt regnskab og indføre miljøstyring på kommunens egne institutioner. En bæredygtig udvikling er imidlertid ikke kommunens opgave alene. Det er en opgave som skal løses i tæt samarbejde med borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. I kommunens Agenda 21 strategi er det derfor også fastsat, at kommunen skal sikre bred formidling af bæredygtighed og Agenda 21 tankegangen. Til at bistå med denne formidling finansierer kommunen en Grøn Guide, som er ansat af Foreningen Grøn Guide Gentofte. I 2000 indgik kommunen et forpligtende samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner om myndighedsopgaverne på miljøområdet, som man aftalte at løse med en kvalitet og effektivitet, der mindst svarer til de krav, der er fastsat af de centrale myndigheder. En ny lov fra 2006 fastlægger, at alle kommuner inden 2010 skal have etableret et certificeret kvalitetsstyringssystem for myndighedsopgaverne på natur og miljøområdet. Natur og Miljø har gennem en årrække arbejdet systematisk med kvalitet, effektivitet og service og er nu i gang med at tilpasse det eksisterende system til de nye lovkrav.

59 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 59 En grøn kommune præget af høj natur- og miljøstandard. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommunes natur- og vandområder skal beskyttes aktivt dels ved håndhævelse af naturbeskyttelsesloven og dels gennem en aktiv indsats i forbindelse med udarbejdelsen af vandplaner og natura2000planer under miljømålsloven. 2. Indsatsplanlægningen i forhold til grundvandet skal sikre, at kommunen kan være selvforsynende med rent drikkevand, og der skal ske indvinding på et bæredygtigt niveau. 3. Jordforurening skal aktivt forebygges, og der skal ske en effektiv indsats, når forurening er sket. Der skal desuden være styr på jordstrømmene. 4. Der skal arbejdes for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift, og bæredygtig tankegang skal udbredes og forankres hos borgere, brugere, interesseorganisationer mv. 5. Miljøtilsynsarbejdet skal udføres rationelt med hensyn til ressourceanvendelse og håndhævelse, og afgørelser skal være præget af høj faglig og juridisk kvalitet. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Natur og Miljø området. Økonomisk driftsramme Natur og miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Myndighedsopgaver Grøn guide Rottebekæmpelse Offentlige toiletter Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

60 60 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Budgetgrundlag Miljøområdets væsentligste budgetgrundlag er myndighedsopgaverne. Intensiteten af tilsynet bestemmes af den fastsatte driftsramme Myndighedsopgaverne på miljøområdet omfatter: Tilsyn med ca. 100 gebyrpligtige virksomheder Tilsyn med ca. 700 mindre virksomheder primært i forbindelse med klager over støj og lugt Behandling af ca. 200 sager om forurenet jord om året Behandling af ca. 400 sager om olietanke om året Kontrol af badevand i ca. 10 svømmebade Opfølgning og kontrol med ca. 30 spildevandstilladelser Natur og vådområder beskyttes og plejes.

61 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 61 Idræt og fritid Vision At alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv At aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere. Baggrund og perspektiver Et sundt og et aktivt fritidsliv, der giver deltagerne gode oplevelser og udvikler dem selv og deres tilknytning til lokalsamfundet er af meget stor betydning for mange af Gentoftes borgere. Samtidigt er det vigtigt, at grupper der ikke bruger de eksisterende idræts- og fritidstilbud sikres bedre adgang og målrettede tilbud. Gentofte Kommune har en meget bred vifte af fritids- og idrætstilbud i foreninger og oplysningsforbund for børn og unge, voksne og pensionister, som støttes økonomisk og organisatorisk af kommunen, enten efter Folkeoplysningslovens bestemmelser, eller efter Kommunalbestyrelsens beslutning. I kommunens Idræts- og bevægelsespolitik med en 12 årige vision og en række mål for perioden er der sat særligt fokus på at styrke idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter inden for fi re indsatområder; eliteidræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper iværksat. Selvforvaltning, dialog og inddragelse er tre vigtige nøglebegreber i kommunens politikker og praksis på området. Det har afgørende betydning for motivationen blandt frivillige ledere og trænere samt undervisere i folkeoplysningen til aktivt at deltage i og skabe de bedste fritidsaktiviteter for borgerne. På baggrund af dialogmøder i 2007 kan der peges på fire fokusområder, der indgå i rammerne for Gentofte Plan 2008 på området. 1. Faciliteter Udbygning af kommunens idrætsfaciliteter i tilknytning til skoledistrikter, ved klubanlæg samt stadionområdet forsætter i 2008 og årene frem. Projektering af Gentofte Sportsparkprojektet forventes igangsat i Der skal gives særlig opmærksomhed omkring adgang til idrætsfaciliteter i dagtimer, hvor nogle ikke benyttes tilstrækkeligt, og hvor der i nogle lokalområder mangler faciliteter til f.eks. oplysningsforbunds motionshold. I gøres en indsats for opgradering og tilpasning af spejderfaciliteter. 2. Partnerskaber Særlige målgrupper, der har behov for idræts- og motionstilbud skal vies særlig opmærksomhed ved at kommune, oplysningsforbund, private virksomheder og foreninger indgår partnerskaber om idrætstilbud som f.eks. forebyggelse for seniorer, børn med vægtproblemer eller teenagere uden idrætsaktivitet. 3. Foreningsudvikling En forudsætning for partnerskaber og gode idrætstilbud er et velfunge- Beskrivelse af området Gentofte Kommune har: 32 idræts- og fritidsanlæg, hvoraf 20 kommunale anlæg. To store fællesanlæg, Kildeskovshallen og Gentofte Stadion, drives henholdsvis efter intern kontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget og en selvforvaltningsaftale med Kommunalbestyrelsen. Omkring 60 idrætsforeninger, 25 spejdergrupper og 14 oplysningsforbund tilbyder kommunens borgere idrætsog fritidsaktiviteter samt folkeoplysende undervisning i egne og kommunale faciliteter.

62 62 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 rende foreningsliv. Uddannelse af trænere og ledere og fokus på de administrative rammer for foreningerne er vigtigt. Det betyder også at ansøgningsmuligheder om tilskud samt råd og vejledning er nemt tilgængelige. 4. Eliteidræt Rammerne for udvikling af eliteidræt med fokus på talentudvikling forbedres gennem fl ere faciliteter og foreningsudvikling. Den nye eliteidrætslov giver Gentofte Kommune mulighed for at medvirke til talentudviklingen blandt kommunens eliteklubber uden at støtte kommercielle sportsklubber. Parallelt med målområdet for Skole & Fritid sættes der yderligere fokus på sundhedselementet i fritidstilbuddene. Det betyder at målområdet også skal afstemmes med en kommende kommunal sundhedspolitik, så f.eks. trænere og undervisere på folkeoplysnings- og idrætsområdet fremover støttes bedre til at bidrage til sundhedsfremme blandt deltagerne. I Gentofte Plan 2008 indgår også visionen for Idræts- og Bevægelsespolitikken. Den overordnede vision er at: styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter i Gentofte Kommune. udmærke Gentofte Kommune ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. give borgerne, uanset alder, mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. De politiske mål følges op af særskilte målområder og indsatser i Idrætsog bevægelsespolitikken Gentofte Kommunes omkring 85 foreninger og 14 oplysningsforbund tilbyder kommunens borgere en meget bred vifte af fritids- og idrætstilbud, som støttes økonomisk og organisatorisk af kommunen.

63 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 63 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning, der bygger på foreninger og nyere organisationsformer. 2. Gentofte Kommune vil forsat udbygge de fysiske rammer for alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud. 3. Foreninger og oplysningsforbund skal motiveres til at indgå i partnerskaber om idræts- og motionstilbud til særlige målgrupper. 4. Alle børn skal i deres fritid have tilbud om idræt, motion og bevægelse. Mål, indsatser og fi nansering af aktiviteter skal ske med både inspiration og samarbejde med landsdækkende idræts- og folkeoplysende organisationer og ressortministerier (Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og sundhedsministeriet) De konkrete strategier og handlinger for Idræt og Fritid skal indarbejdes i intern kontrakt for 2008 mellem fagudvalget og skole og fritidsdirektøren. Alle handlinger skal have en klar sammenhæng til borgere/brugere, interne processer og succeskriterier samt beskrivelse af hvordan disse skal måles. For mål der gælder de to store kommunale fælles idrætsanlæg, Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark afrapporteres der via henholdsvis ny intern kontrakt (Kildeskovshallen) og selvforvaltningsaftale (skal revideres som led i Gentofte Sportspark projekt). Økonomisk driftsramme Idræt og Fritid Hele Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Budgetoverslag Fritidsfaciliteter Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Folkeoplysning Fælles formål Folkeoplysende undervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

64 64 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Gentofte Kommune er udpeget som ny Team Danmark kommune fra Der vil blive sat fokus på skolesamarbejde, klubudvikling og øget talentudvikling blandt kommunens eliteklubber. Investeringer Idræt og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Aktiviteter for børn og unge i Gentofte Kommune Område Deltagere under 25 år Deltagere over 25 år Deltagere under 25 år Deltagere over 25 år Deltagere under 25 år Deltagere over 25 år Deltagere under 25 år Deltagere over 25 år Idræt Musik Politisk arbejde Børne- & ungdomskorps Teatervirksomhed Øvrig virksomhed Deltagere i alt

65 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 65 Voksenundervisning og foredragsvirksomhed i Gentofte Kommune Område Sprog Bevægelse Motionsgymnastik Praktiske musiske emner Instrumentalundervisning Musik/teater Samfund Kunst, litteratur, historie & geografi Kontorfag Andet Holddeltagere i alt (undervisning) Foredragsvirksomhed Holddeltag. i alt (undervisning +foredrag) Sportsanlæg i Gentofte Kommunes Område Atletilanlæg med rundløbsbane Badmintonhaller Foldboldbaner Frilufts- og søbad Gymnastiksale Idrætshaller Lystbådehavne Petanque/boulebaner Ridehaller Skydeanlæg Skøjtehaller Svømmehaller Tennishaller Tennisbaner (udendørs)

66 66 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Kultur og bibliotek Vision Alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Beskrivelse af området Kultur og Bibliotek varetager drift, vedligehold og udvikling af: Hovedbibliotek og 5 bydelsbiblioteker Lokalhistorisk Arkiv Kulturskolerne Duntzfelts Allé 8 Musikskolen DramaBilledskolen Øregaard Museum Bellevue Teater Produktion Aktivitetshuset Gentoftegade 71 Børnekultur Ungekultur Kultur- og Festdage, GentofteNatten og Børnekulturugen Børne- og Ungepolitikken Centralbibliotek Gentofte varetager efter kontrakt med Biblioteksstyrelsen centralbiblioteksvirksomheden for 26 kommuner i de tidligere Københavns og Frederiksborg amter Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har som et fokusområde at styrke kvaliteten og koordinere indsatsen på det kulturelle område. Kulturen og de kulturelle aktiviteter er i høj grad medvirkende til at skabe og udvikle den lokale identitet. Med borgeren i centrum gennemføres og udvikles de eksisterende aktiviteter ligesom nye initiativer udvikles i dialog med borgerne. Aktiviteterne er kendetegnet ved mangfoldighed og kvalitet i sit udtryk. Der lægges vægt på, at alle brugergrupper tilgodeses, og at der særligt udvikles tilbud til børn og unge, samt tilbud der giver hele familien barn som voksen en oplevelse. Bibliotekerne har en central rolle i forbindelse med formidling af materialer og informationer, og har i stigende grad udviklet sig til også at være huse, hvor kulturaktiviteter og kulturoplevelser er en del af tilbuddet til borgerne. Den lokale forankring er væsentlig for bydelsbibliotekerne og ud over at udvikle kulturaktiviteterne er nye samarbejds- og biblioteksformer med til at øge kvaliteten af tilbuddet. Kombibiblioteket i Dyssegård er et godt eksempel, hvor såvel skolens elever og lærere som borgerne i lokalområdet har fået et attraktivt, moderne og inspirerende bibliotekstilbud. I Ordrup etableres i 2008 et nyt multihus, der både rummer bydelsbibliotek, gymnasiebibliotek, idrætsfaciliteter og auditorium. De nye biblioteksformer evalueres løbende for dels at sikre tilbudets indhold og kvalitet og for at sikre, at især bydelsbibliotekerne er tilpasset behovet hos lokalområdets kernebrugere. Biblioteket samarbejder med skolerne om udviklingen af fremtidens skolebibliotek, om fælles projekter om IT-læring og i konkret udvikling af nye materialer til brug i undervisningen f.eks. på det lokalhistoriske område via Musikskolen, DramaBilledskolen, Børnekulturcentret og aftenskolerne samles i et fælles hus på Kulturskolerne Duntzfelts Allé 8. Musikskolen har gennem de sidste år haft en betydelig aktivitetsforøgelse med en fordobling af antallet af elever. Samtidig er det blevet muligt i stadig højere grad at tiltrække kvalifi cerede lærerkræfter og dermed kvalitetssikre og kvalitetsudvikle musikskolen. Musikskolen sikrer gennem samarbejde med andre musikskoler, at også børn og unge med særlige ønsker til instrumenter får muligheden for undervisning og samspil med andre børn. Musikskolens tilbud er forbeholdt børn og unge, men det vil være ønskeligt også at tilbyde voksne undervisning i Musikskolens regi f.eks. i samarbejde med aftenskolerne. DramaBilledskolen er ligeledes et centralt tilbud for børn i muligheden for at tilegne sig færdigheder, der både rummer læring, indlæring og kreativ udfoldelse. Sammen med Børnekulturcentret skal mangfoldigheden i det børnekulturelle udtryk og børnenes kreative muligheder fortsat konsolideres, styrkes og udvikles.

67 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 67 Borgerne på gaden i GentofteNatten. Øregaard Museum har i stadig højere grad prioriteret kvaliteten og formidlingen af både den faste og de skiftende udstillinger. Museet stimulerer således den kunstneriske og den lokalhistoriske interesse for både børn og voksne. Museet har med ansættelse af en museumsleder i 2003 yderligere skærpet museumsprofi len og professionaliseret de administrative arbejdsgange, og antallet af besøgende er steget fra i 2002 til i gennemsnit besøgende fra Dette niveau ønskes fastholdt og udviklet yderligere. Med vedtagelsen af budget 2008 er driftstilskuddet forøget med kr., hvilket er næsten en fordobling. Hermed er forudsætningerne til stede for, at Museet kan søge statsanerkendelse. Endvidere er der på anlægsbudgettet afsat 3 mio. kr. årligt i 3 år til ustillings- og publikumsfaciliteter, etablering af café og etablering af havepavillon i Øregaardsparken. Den aktive deltagelse og ønsket om selv at have indflydelse på den kulturelle og kreative udfoldelse er omdrejningspunktet for et 3-årigt forsøg med Aktivitetshuset i Gentoftegade 71. Aktivitetshuset drives af en forening, der har som primær udfordring at få huset til at leve i et mangfoldigt kulturelt udtryk, hvor de voksne borgere får mulighed for aktiv deltagelse, kreativ udfoldelse og samvær med andre. For årene er der indgået en 3-årig egnsteateraftale med Bellevue Teaterproduktion. Aftalen fungerer efter armslængdeprincippet, hvor rammerne for driften er aftalt i kontrakten medens teatret selv træffer de kunstneriske og kulturfaglige beslutninger. Der skal i foråret 2008 indgås en ny kontrakt. Kulturel udfoldelse er mere end kulturinstitutionernes tilbud. Mangfoldigheden og det brede engagement sikres i høj grad gennem de årlige festivaler. Mange forskellige aktører og borgere er inddraget i tilrettelæggelse og afvikling af festivalerne og endnu flere deltager i aktiviteterne. Kultur- og Festdage, GentofteNatten og Børnekulturugen bliver til i et tværgående samarbejde mellem forvaltning, institutioner, foreninger, handlende og borgere. Kulturudfoldelse i lokalt fællesskab medvirker således til at skabe sammenhæng og tilhørsforhold i forhold til det lokale miljø. Kultur og Bibliotek varetager endvidere centralbiblioteksvirksomheden for kommunerne i de tidligere Københavns og Frederiksborg amter. Centralbiblioteksvirksomheden giver synergi til den kommunale virksomhed både hvad angår udbuddet af materialer og med hensyn til de faglige kompetencer. Den kvalitet og volumen borgerne møder i det daglige bibliotekstilbud hænger således tæt sammen med muligheden for fortsat at fastholde og udvikle centralbiblioteksvirksomheden.

68 68 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Politiske mål Kultur- og Fritidsudvalgets politiske mål for Kultur og Bibliotek er: 1. Bibliotekerne skal fortsat sikre oplevelser, læring og viden men samtidig udvikle nye og forskellige biblioteksformer 2. Børn og unge skal møde kunst og kultur i deres hverdag, og kulturinstitutionerne skal tilbyde særlige aktiviteter til børn og unge i dagtilbud, skoler og med deres familier 3. Den lokale kulturhistorie og kulturarv skal formidles aktivt til både voksne og børn 4. Borgerne og brugerne skal inddrages i en aktiv dialog om udviklingen af Kultur og Bibliotek 5. Nye metoder til at dokumentere og kvalitetssikre Kultur og Biblioteks tilbud skal udvikles og afprøves Økonomisk driftsramme Kultur og bibliotek Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Biblioteker Museer Biografer Teatre Kulturskolerne D Musikskolen Andre kulturelle opgaver Børne og Ungepolitikken Drama og billedskole Flyttet til Kulturskolerne D8 Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Kultur og bibliotek Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Kultur og bibliotek 2008 Antal Biblioteker 6 Øvrige kulturinstitutioner (museum, teater, musikskole mv.) 8 Personale (årsværk) 90

69 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 69 Skole og fritid Vision Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Skoleudviklingen i Gentofte Kommune har gennem de seneste 10 år markeret sig i bevidstheden hos borgere i kommunen, i det øvrige Danmark og vore nabolande. Det skyldes fremsynede pædagogiske visioner og de ekstraordinære investeringer i udvidelse og modernisering af bygninger både til skole og til fritid. Resultaterne omfatter såvel pædagogisk nytænkning som plads til 2000 flere børn. Skoler, fritidsordninger, idrætshaller og friluftsanlæg er blevet ud- og ombygget. Det betyder, at ikke bare skolerne, men også idrætslivet i Gentofte Kommune har fået markant bedre fysiske rammer. Investeringerne i de fysiske rammer og den sideløbende pædagogiske udvikling skal give børnene mulighed for at opnå større viden og kunnen i skoler og fritidstilbud. Målet er, at børnene bliver i stand til at færdes i og udnytte det globale samfund i hele dets mangfoldighed. Vores arbejde med pædagogisk nytænkning og udvikling af skolernes læringsmiljøer baserer sig på forsknings- og evalueringsresultater og inspiration fra praksis i ind- og udland. Et godt læringsmiljø er ifølge forskningen kendetegnet ved, at børn opfatter læringssituationen og indholdet som meningsfuldt og brugbart, at de voksne er nærværende og engagerede i børns liv og læring, og at børnene får medansvar og medbestemmelse. I 2007 har vi gennemført en proces, som skal føre til udarbejdelse af og beslutning om et overordnet kommunalt læringsgrundlag. Læringsgrundlaget skal understøtte den fortsatte udvikling i det fælles skolevæsen og styrke vores skoledistrikters særlige profi l ved at beskrive de overordnede rammer, som børnenes læring bør foregå i. Ved at tydeliggøre, hvad vi mener, der skal til, for at børn lærer mest, kan vi sikre, at børnenes læring understøttes på bedst mulige vis af højt kvalificerede medarbejdere med viden og indsigt i de nyeste pædagogiske metoder. Inspireret af anbefalinger fra Danmarks Evalueringsinstitut har vi i Gentofte Kommune defineret fem faktorer, der hver især og i samspil har væsentlig betydning for læringsmiljøets kvalitet i skoledistrikterne: De fysiske rammer Læringsgrundlag Evalueringskultur Undervisningens tilrettelæggelse Ledelse. Børn og unge i Gentofte Kommune skal opnå de højest mulige faglige kompetencer og de brede kompetencer, som de har brug for, når de skal begå sig og være livsduelige. Vi vil dokumentere et højt fagligt niveau hos børnene og de unge både undervejs i deres skoleforløb, ved folkeskolens afsluttende prøver og i deres fortsatte vej ud i ungdomsuddannelserne. Vores mål er, at Gentofte Kommunes Skolevæsen i enhver måling i disse tre faser af børnenes liv er placeret mellem de Beskrivelse af området Gentofte Skolevæsen består af: 11 folkeskoler med fritidsordninger og 9 tilhørende fritidscentre, med fritidsklub, juniorklub og ungdomsklubtilbud 1 specialskole med en tilhørende fritidsordning 1 ungdomsskole med 10. klasseafdeling I Gentofte Fritidsordninger i daglig tale kaldet GFO tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter for alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. GFO er en del af skolen, og ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Alle børn tilbydes fra 4. klasse plads i fritidsklub, der henvender sig til børn i klasse. Børn og unge kan forsætte i junior- og ungdomsklub fra 6. klasse. Folkeskoleloven danner sammen med de kommunale budgetter og vedtagne kommunale politikker grundlag for Skole og Fritids virksomhed.

70 70 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 tre bedste blandt landets kommuner. Vi vil fortsat udvikle evalueringsværktøjer, der systematisk kan dokumentere og understøtte udviklingen af børnenes kompetencer. Samtidig skal resultaterne af de nationale test bruges målrettet til at understøtte undervisningens kvalitet og børnenes faglighed. Det er vores ambition, at både børn, forældre og medarbejdere skal være godt tilfredse med skolevæsenet. Den oplevede kvalitet skal dokumenteres med udgangspunkt i bl.a. undervisningsmiljøvurderinger, brugertilfredshedsundersøgelser og arbejdsmiljøvurderinger. Børnenes medfødte nysgerrighed og trang til nyskabelse skal fremelskes og videreudvikles aktivt og bevidst. Stærke kreative og innovative kompetencer bliver en vigtig bagage, når børnene siden skal fungere som borgere og arbejdskraft i det globaliserede samfund. Børnene skal have gode muligheder for at udnytte deres kreative kompetencer i skolen. Derfor prioriteres tværfaglige aktiviteter og forløb højt igennem hele skoleforløbet. Når det tværfaglige arbejde kombineres med en stærk faglighed, får børnene mulighed for at kombinere deres viden på tværs af fagområder og dermed et bedre afsæt for at forstå helheder og sammenhænge i verden. Ifølge folkeskoleloven skal undervisningen i folkeskolerne differentieres med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov. I Gentofte Kommune betyder det, at vi har særligt fokus på at sikre den faglige udvikling både for de svage børn og for de særligt intelligente børn. Det betyder også, at arbejdet med elevplaner fortsat skal udvikles for at understøtte fokus på og viden om det enkelte barns potentialer, evner og behov. Arbejdet med elevplaner skal samtidig kvalificere skole-/hjemsamarbejdet. Både skoler, GFO er og fritidscentre skal være inkluderende. Det betyder, at særlig støtte til det enkelte barn skal ske så tæt som muligt på barnets daglige skolemiljø og udføres af de voksne, som arbejder med børnene til daglig. Det er samtidig et vigtigt princip, at inklusion skal skabe merværdi både for den enkelte og for fællesskabet. Skoler, GFO er og fritidscentre skal desuden arbejde forebyggende, have fokus på børnenes trivsel og understøtte sammenhængen i hele barnets dag. Skolerne i Gentofte Kommune satser bevidst på at styrke børnenes kreative og innovative kompetencer.

71 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 71 I Gentofte Kommune er den generelle sundhedstilstand og det fysiske aktivitetsniveau for børn og unge tilfredsstillende. Indsatserne på dette område er derfor overvejende forebyggende. Både forældre, professionelle voksne i skoler, GFO er og fritidscentre og frivillige i foreningslivet har ansvar for børn og unges sundhed og bevægelse. Skoler, GFO er og fritidscentre har fokus på børnenes sundhed og bevægelse som en forudsætning for at lære. Børn og unge skal have viden om og handlekompetencer i forhold til kost, rygning, alkohol og motion som grundlag for et godt liv, og de skal have kendskab til det lokale idrætsliv Kompetente medarbejdere og ledere er en afgørende forudsætning for fortsat at kunne forfølge visionen om Den bedste skole og udnytte potentialerne i de nye fysiske rammer fuldt ud. Derfor vil vi i den kommende periode satse massivt på kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Ledelserne skal blive endnu dygtigere både til at udføre den daglige ledelse og til at fungere som strategiske ledere, der kan opstille og forfølge langsigtede strategiske målsætninger for skolernes virksomhed. Medarbejdernes kompetencer skal både udvikles gennem deltagelse i kurser og videreuddannelse, gennem deltagelse i konkrete praksisfællesskaber (f.eks. med eksterne samarbejdspartnere, der er specialister inden for deres fagområder) og gennem deres aktive deltagelse i den fortsatte kvalitetsudvikling af kommunens skolevæsen. Medarbejdernes rutiner skal forstyrres af hyppige input og vejledning på baggrund af professionelle observationer og evalueringer, og teamene omkring børnene forventes løbende at reflektere over deres praksis og optimere den dér, hvor det viser sig hensigtsmæssigt. Skole og Fritid er ved at udvikle et samlet koncept for kvalitetssikring og udvikling af kommunens skolevæsen, som forventes færdigt i begyndelsen af Her beskrives, hvordan de politiske mål omsættes og konkretiseres i interne kontrakter, samt hvordan tre nye styringsredskaber (elevplaner, interne kontrakter og den årlige kvalitetsrapport for skolevæsenet) spiller sammen som fælles ramme for den løbende kvalitetssikring og -udvikling på området. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Børnenes skole og fritid fremmer høj faglighed. Alle børn opnår de bedst mulige faglige kundskaber og færdigheder. Kreativitet og selvstændighed fremmes aktivt hos alle børn. 2. Børnenes skole og fritid udfordrer og inkluderer. Det enkelte barns potentialer, evner og behov er fundamentet for barnets læring og alsidige personlige udvikling. 3. Børnenes skole og fritid fokuserer på sundhed. Alle børn får indsigt i og handlekompetencer inden for sund levevis og basale samfundsforhold. Alle børn får et varieret tilbud om idræt, motion og bevægelse. Skoler, GFO er og fritidscentre har fokus på børnenes sundhed og bevægelse som en forudsætning for at lære.

72 72 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Økonomisk driftsramme Skole og fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Folkeskoler Fællesudgifter for det samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsskole herunder 10. klasse Elevtilskud Fritidscentre Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

73 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 73 Investeringer Skole og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Børn i Gentofte Skoler Elev- og klassetalsprognosen for Gentofte Kommune dækker perioden frem til skoleåret 2018/19 og er baseret på data fra befolkningsprognose 2007 og de faktiske tal fra indskrivningen til børnehaveklasse i 2007/08. Antallet af klasser i kommunens folkeskoler forventes at toppe i skoleårene 2008/09 til 2010/11 med i alt 321 klasser. Fra og med 2011/12 falder det samlede antal klasser år for år, i 2018/2019 vil antallet af klasser være faldet til 289 et fald på 32 klasser. Elevtalsprognose 0. kl kl. Klasse Elever / / / / / / / / / / / /19 Antal klasser ( kl.) Antal elever i alt ( kl.), sekundær akse Note: Eksklusiv Søgårdsskolen og Lille Tjørnegård.

74 74 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Gentofte Kommune har et stort udvalg af privatskoler og tradition for, at relativt mange forældre vælger de private skoler. Tallene viser, at af kommunens grundskoleelever pr. 5. september 2007 gik i folkeskoler og i privatskoler. Fra børnehaveklasse til 7. klasse ligger privatskolefrekvensen forholdsvis stabilt på omkring 20 pct. Fra 8. klasse er der nettoafgang af elever til privatskolerne. Privatskolefrekvensen er størst blandt 10. klasseeleverne (50 pct. i 2007/2008), hvilket afspejler, at mange af de børn, der fortsætter i 10. klasse, vælger at gøre det på en privat gymnasieskole som en slags brobygning til gymnasiet. Privatskolefrekvens pr. klassetrin skoleåret 2007/ % 90% 16% 19% 18% 18% 16% 19% 18% 21% 28% 25% 80% 70% 50% 60% 50% 40% 84% 81% 82% 82% 84% 81% 82% 79% 72% 75% 30% 20% 50% 10% 0% 0.kl 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Folkeskole Privatskole Note: Opgørelse pr. 5. september Børn i Gentofte Fritidsordninger og fritidscentre Over 99 % af kommunens folkeskoleelever i 0. til 3. klasse går i GFO. Andelen af kommunens folkeskoleelever, der går i fritidscenter, er ikke helt så høj, og der er en klar tendens til, at jo ældre elever bliver, jo færre vælger at gå i fritidscenter. De seneste data viser, at omkring 80 % af eleverne i 4. klasse vælger at gå i fritidscenter. I 5. klasse gælder det ca. 60 %, og i 6. og 7. klasse gælder det omkring 20 %. Blandt de unge i ungdomsklubsalderen er det endnu færre, der går i klub.

75 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 75 Dagtilbud for småbørn Vision Forebyggelse og sundhedsfremme i Gentofte Kommune sikrer de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirker til at sårbare børn, unge og deres familier får de bedst mulige tilbud inden for de politisk fastsatte mål og servicerammer. Baggrund og perspektiver Med den nye dagtilbudslov, der trådte i kraft i august 2007, skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I samarbejde med forældrene skal dagtilbud give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Med dagtilbudsloven skal alle 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og efter behov sprogunderstøttende aktiviteter. Sprogvurderingerne forventes påbegyndt sidst i 2007 og vil i 2008 blive en fast del af tale- og hørepædagogernes arbejde. Herudover skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. Vurderingerne vil tage afsæt i Børne- og Ungepolitikken. De 10 styringsnetværk vil danne ramme herom i Hermed sættes der fokus på selv- og medbestemmelse for børn et område, der også vil være fokus på gennem brugerundersøgelser. Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver mål for børnenes læring, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, samt hvordan den pædagogiske læreplan evalueres. Arbejdet med pædagogiske læreplaner fortsætter i 2008 med særligt fokus på dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde via kurser og workshops for daginstitutionsledere og medarbejdere. I læreplanerne er der også fokus på indsatsen overfor sårbare børn. I lyset af det faldende børnetal på 0-6 års området de kommende år, er projektet Effektivitet og Kvalitet II iværksat. Med projektet sættes der fokus på at tilpasse kapaciteten, så der er sammenhæng mellem kapacitet og behov for pladser. Dette vil ske under hensyn til bedst muligt at imødekomme forældrenes ønsker i forbindelse med valg af dagtilbud, hvorfor der også arbejdes med visitationsreglerne. Projektet tager udgangspunkt i, at ændringerne skal ske på en måde, så den faglige kvalitet i daginstitutionerne er så høj som mulig for, at daginstitutionerne kan sikre de bedste udviklingsmuligheder for alle børn også de sårbare. For at styrke dagtilbudenes ledelsesfunktion, kvaliteten af det pædagogiske arbejde og dialogen mellem institutionerne og henholdsvis BOS og Børn og Forebyggelse, er der etableret 10 styringsnetværk med 6-9 daginstitutionsledere i hver. Styringsnetværkene skal være et fælles forum, hvor daginstitutionslederne i et forpligtende fællesskab sikrer en effektiv kapacitetsudnyttelse, fremmer kvalitet ved bl.a. at holde på det bedst kvalificerede personale og sikrer gode overgange i børnenes liv. Beskrivelse af området På dagtilbudsområdet er der et varieret udvalg af tilbud: Vuggestuer Børnehaver Kombinerede/integrerede daginstitutioner Skovbørnehave Naturbørnehave Udflytterbørnehave Dagpleje Der er etableret 8 mildt specialiserede dagtilbud til børn med særlige behov. Herudover yder et støttepædagogkorps støtte til børn med særlige behov. Dagplejen sørger for tilbud til børn op til 3 år, der er meldt ind i den kommunale dagpleje, privat dagpleje, forældredagpleje, hjemmedagpleje og frit valg ordning. I Gentofte Kommune er der 75 daginstitutioner, hvoraf 27 er kommunale og 46 er selvejende, mens 2 er puljeinstitutioner. Gentofte Kommune har pasningsgaranti for børn i alderen over 26 uger. Lovgrundlaget for området er dagtilbudsloven, lov om social service og folkeskoleloven.

76 76 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Der er også i 2008 fokus på efter- og videreuddannelse af daginstitutionsledere og souschefer, så den fagspecifi kke del af arbejdet på dagtilbudsområdet kan optimeres til gavn for børnene og deres forældre. Hertil kommer, at Efteruddannelsesprojektet for pædagoger og medhjælpere fortsætter i Over en periode på fire år indebærer det ambitiøse projekt kompetenceudvikling for ca. 550 pædagoger og pædagogmedhjælpere indenfor bl.a. dokumentation, kommunikation, projektarbejde og arbejdet med sårbare børn og deres forældre. Et område, der i 2008 vil være særligt fokus på, er støtte til udvikling af forældre- og familiekompetencer. Det vil ske gennem de forebyggende, sundhedsfremmende og tværfaglige indsatser med henblik på, at forældre og familier bedst muligt kan løfte deres ansvar og rolle overfor børnene. I Børn og Forebyggelse er der iværksat en række projekter omkring rummelighed og inklusion i dagtilbuddene. Det er bl.a. Inklusionsprojektet og Fri for Mobberi. Inklusionsprojektet udvikler viden om og metoder til at organisere en helhedsorienteret pædagogisk og social indsats overfor sårbare børn og deres familier. Fri for Mobberi sætter fokus på forebyggelse af mobberi og retter sig mod de 4-8-årige børn. I samarbejde med to andre kommuner og Red Barnet forsøger Gentofte Kommune at skabe viden og redskaber til positiv, social interaktion i børnegrupperne, så alle må være med. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Børn og Forebyggelse sikrer de bedste lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn. 2. Børn og Forebyggelse sikrer, at der er rummelige og inkluderende børnemiljøer i dagtilbuddene. 3. Børn og Forebyggelse har fokus på sårbare børn. 4. Børn og Forebyggelse understøtter forældre- og familiekompetencer. 5. Børn og Forebyggelse giver børn og forældre selv- og medbestemmelse og tilrettelægger tilbud i samarbejde med brugerne. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Dagtilbud for småbørn. Dagtilbuddene i Gentofte Kommune har fokus på rummelige og inkluderende børnemiljøer.

77 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 77 Dagtilbuddene i Gentofte Kommune bruger natur og legeredskaber til at fremme børns lærings- og udviklingsmuligheder. Økonomisk driftsramme Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fælles formål Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Dagpleje Særlige dagtilbud og klubber* Puljeordinger og klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto *Specialbørnehaven Troldemosen er fra 2008 fl yttet fra særlige dagtilbud og klubber til målområdet Sociale institutioner for børn og unge. Investeringer Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

78 78 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Dagtilbuddene i Gentofte Kommune bruger bl.a. sociale relationer til at sikre børnene de bedste lærings- og udviklingsmuligheder. Budgetgrundlag Budgetterede antal pladser i 2008 Dagtilbud Antal pladser Antal institutioner Dagpleje 146 Hjemmedagpleje 42 Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Puljeinstitutioner 41 2 I alt Note: Antal pladser er inkl. 21 pladser til børn med særlige behov i børnehaver og 32 i integrerede institutioner. Bruttudgift pr. plads Dagtilbud Hele kr. Dagpleje Hjemmedagpleje Vuggestuer Børnehave Integreret institution* Note: Udgiften pr. plads er opgjort ekskl. fast ejendom/husleje. Omkostninger budgetteret under fælles formål er forholdsmæssigt indregnet i bruttoudgifterne pr. plads. * Bruttoudgiften i integrerede institutioner er beregnet pr. enhed (0-2-årige tæller 2 enheder og 3-5-årige 1 enhed).

79 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 79 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Vision Forebyggelse og Sundhedsfremme skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge og medvirke til at sårbare børn og unge og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de politisk fastsatte mål og servicerammer. Beskrivelse af området Sundhedsplejens tilbud omfatter gravide, børn og unge samt deres forældre, med specielt fokus og indsats til brugere med særlige behov. Endvidere tilbydes konsultativ bistand på sundhedsområdet til dagtilbud og skoler. Sundhedsplejen består af sundhedsplejersker, børnefysioterapeut, kommunallæge og Børneterapien. Sidstnævnte tilbyder almen genoptræning samt fysio- og ergotrapeutisk behandling til børn og unge. Tandplejens tilbud omfatter børn og unge samt omsorgstandpleje til borgere med særlige behov og unge over 18 år med vidtgående handicap. Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings tilbud omfatter børn og unge. Områdets ydelser gives i form af individuelle vurderinger og konsultativ bistand til forældre, dagtilbud og skoler. PPR består af psykologer, tale/hørelærere og konsulenter. Børn og Unge-gruppens tilbud omfatter børn og unge med særlige behov samt deres forældre f.eks. familier med børn, der har nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Børn og Unge-gruppen består af sagsbehandlere, udgående medarbejdere og Familiecentret. Tandplejen består af den kommunale tandpleje og specialtandplejen. De vigtigste lovgrundlag er Lov om Social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven. Baggrund og perspektiver Forebyggelse og Sundhedsfremme tilbyder børn, unge og deres familier specialfaglige ydelser fra Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Børn og Unge-gruppen. Der arbejdes løbende på at udvikle tilbudene i takt med den nyeste viden med henblik på at yde brugerne den tidligste og den til enhver tid bedst mulige indsats. Forebyggelse og Sundhedsfremme tilbyder en koordineret indsats fra alle faggrupper. Alle medarbejdere indgår i tværfaglige forebyggelsesteam, der geografi sk er sammenfaldende med dagtilbudenes og skolernes netværk samt SSP-arbejdets netværksgrupper. Der er udarbejdet en samarbejdsmodel Gentoftemodellen for den special- og tværfaglige indsats, der virkeliggøres i Formålet med modellen er at sikre en tidlig og koordineret indsats til sårbare børn, unge og deres forældre. De tværfaglige forebyggelsesteam igangsætter indsatsområder i lokalområderne med henblik på at udmønte Børne- og Ungepolitikkens værdier og de lovgivningsmæssige krav til en sammenhængende børneog ungepolitik. For yderligere at styrke den tværfaglige indsats deltager Forebyggelse og Sundhedsfremme i projekter med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere f.eks. Bedre Tværfaglig Indsats i samarbejde med Styrelsen for Social Service, Region Hovedstaden, Ballerup, Rødovre og Lyngby-Taarbæk kommuner. Forebyggelse og Sundhedsfremme indgår i udarbejdelse af Sundhedspolitikken og i samarbejdet om Sundhedsaftalerne, herunder deltagelse i regional arbejdsgruppe og tilrettelæggelse af genoptræning af børn og unge efter Sundhedsloven. Forebyggelse og Sundhedsfremme har i 2008 fokus på 4 områder: At forældre og familier tilbydes støtte til at tage vare på deres barns udvikling og sundhed.

80 80 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Dette sker bl.a. ved etablering af lokalt tilpassede grupper, informationsmateriale og rådgivningstilbud til forældre. At der sikres lærings- og udviklingsmuligheder til børn og unge. Dette sker bl.a. via konsultativ bistand til dagtilbud og skoler, deltagelse i Sundhedsteams på skolerne samt individuel vurde- ring og rådgivning af børn og unge. At der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre. Dette sker bl.a. via indsatser rettet mod børn med handicap eller langvarige lidelse, for tidligt fødte børn, børn og unge, der lever i familier med misbrug og psykisk sygdom, og gennem udvikling af skolernes visitation til særlige foranstaltninger. At tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne. Dette sker gennem det daglige samarbejde med brugerne og via brugerundersøgelser for at kvalificere indsatserne yderligere. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Forældre og familier tilbydes støtte til at tage vare på deres barns udvikling og sundhed. 2. Børn og unge sikres lærings- og udviklingsmuligheder. 3. Der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre. 4. Tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne. De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge. Lærings- og udviklingsmuligheder understøttes især, når børn får mulighed for at udforske.

81 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 81 Økonomisk driftsramme Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Pædagogisk psykologisk rådgivning Sundhedsplejen mv.* Tandplejen Børn og Unge** Udgifter i alt Indtægter i alt Netto *Sundhedsplejen mv. indeholder fra 2008 Sundhedsplejen, udgifter til genoptræning efter sundhedsloven samt Børneterapien. **Børn og Unge indeholder fra 2008 også merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (50% statsrefusion på udgifterne). Investeringer Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Tilbuddene under Forebyggelse og sundhedsfremme gælder for børn fra 0 til 18 år med bopæl i Gentofte Kommune. Herudover udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Tilbuddenes potentielle brugere Antal Børn 0-18 år, bosiddende i Gentofte Kommune Udenbys børn i privatskoler i Gentofte Kommune I alt

82 82 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Sociale institutioner for børn og unge Vision Sociale institutioner for børn og unge skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for sårbare børn og unge og medvirke til de får de mest optimale tilbud inden for de politiske fastsatte mål og servicerammer. Beskrivelse af området Drift og udvikling af 11 sociale institutioner: 5 psykosociale institutioner (døgn) 3 handicapinstitutioner (døgn) 1 handicapinstitution (dag) 1 krisecenter 1 familieinstitution To af tilbuddene er placeret i henholdsvis Næstved og Frederiksværk- Hundested kommune. Visitation af egne og andre kommuners borgere til institutionerne. Tilsyn med institutionerne. Behandling af sager om magtanvendelser på institutionerne. Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder. Specialrådgivning til familier i Gentofte Kommune med børn og unge, der har problemstillinger samt diagnoser, der kræver specialpædagogisk indsats. Familieplejen udvælgelse af egnede plejefamilier og tilsyn med børnene. Lovgrundlag: Lov om social service. Øvrigt grundlag: Rammeaftaler indgået mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har ansvaret for at drive 11 sociale institutioner for sårbare børn og unge. Institutionerne er primært for børn og unge med psykosociale problemer og med handicap. Endvidere driver kommunen et krisecenter for voldsramte kvinder samt en familieinstitution. Institutionerne har et meget forskelligt indhold, og der er stor forskel på tilbuddenes størrelse. Der er f.eks. en stor institution med plads til 60 børn og en lille institution med plads til 8 børn. Nogle institutioner er meget specialiserede og retter sig mod handicappede børn med helt særlige behov, mens andre retter sig mod en bredere gruppe af børn og unge. Størstedelen af institutionerne er døgninstitutioner. Blandt tilbuddene er også en daginstitution og en afl astningsinstitution for handicappede børn. Sociale institutioner for børn og unge indgår i arbejdet med udarbejdelsen af kommunens handicappolitik, som sætter rammerne for arbejdet og udviklingen af handicapområdet. Institutionernes målgruppe er børn og unge fra hele Region Hovedstaden, og i visse tilfælde også børn og unge fra andre regioner. 9 ud af 10 brugere kommer fra andre kommuner end Gentofte. Gentofte Kommune har alene ansvaret for driften, udviklingen og det generelle tilsyn med institutionerne. Den enkelte kommune har ansvaret for og tilsynet med det enkelte anbragte barn. Området er næsten udelukkende finansieret af de kommuner, der benytter institutionerne. Dette sker gennem takstbetaling. Institutionerne skal således hvile i sig selv, og der foretages derfor en løbende ressource- og kapacitetsmæssig tilpasning på området. Endvidere skal institutionernes takst være konkurrencedygtig i forhold til andre lignende tilbud. Institutionerne er overtaget i forbindelse med kommunalreformen. I 2008 vil der foruden fortsat fokus på drift blive iværksat udviklingstiltag, der sikrer fokus på kvaliteten og fagligheden i de sociale tilbud via 4 indsatsområder: Et rummeligt og inkluderende børnemiljø skal sikres bl.a. ved at understøtte institutionernes arbejde omkring etablering af børnefællesskaber, træningsaktiviteter, fritidsaktiviteter/job samt ved at arbejde for at mindske antallet af ophold, der afbrydes i utide. De bedste lærings- og udviklingsmuligheder skal sikres ved at understøtte institutionernes arbejde for, at børnene så vidt muligt modtager alderssvarende skolegang, fritidsaktiviteter m.v. Børnenes og de unges psykiske og fysiske sundhed skal så vist muligt sikres bl.a. ved, at der i forhold til

83 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 83 institutionerne arbejdes for at begrænse antallet af magtanvendelser og sættes fokus på børnenes BMI. Hverdagen på institutionerne skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med brugerne som gives selv- og medbestemmelse. Dette sker bl.a. ved en løbende evaluering af institutionens indsats bl.a. via bruger-undersøgelser og ved at sætte fokus på oprettelse af beboerråd, forældrebestyrelser, forældremøder, indflydelse på behandlingsplaner m.v. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Sårbare børn og unge på Gentofte Kommunes sociale institutioner skal sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed. 2. Sårbare børn og unge skal sikres et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø. 3. Sårbare børn og unge skal sikres lærings- og udviklingsmuligheder. 4. De sociale institutioner har et højt fagligt niveau, er økonomisk balancerede og konkurrencedygtige. 5. Institutionernes ydelser og hverdag tilrettelægges i samarbejde med brugerne. De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Sociale institioner for børn og unge. Økonomisk driftsramme Sociale institutioner for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Psykosociale Institutioner Handicapinstitutioner Andre Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Der foreligger ingen oplysninger om Regnskab 2006 og Budget 2007, da målområdet er oprettet fra At de budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter skyldes, at taksterne også indeholder dækning af overhead omkostninger, afskrivninger og forrentning mv.

84 84 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Børn og unges fysiske og psykiske sundhed er et grundlæggende fokusområde i Gentofte Kommunes sociale institutioner for børn og unge. Investeringer Sociale institutioner for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Sociale institutioner for børn og unge Under dette målområde har Gentofte Kommune følgende institutioner : Institutionstype Institution Antal pladser i 2008 Psykosociale Dohns Minde 12 døgn + 1 aflastning Josephine Schneiders Ungdomsboliger 9 døgn + 6 efterværn Hjortholm kostskole 56 døgn + 60 undervisning Fjordhøj 8 døgn Alpha 10 akut (døgn) Familieinstitutionen 14 døgn Boligfondens krisecenter 11 døgn Handicap Camillehusene 22 døgn Broen 17 døgn Afl astningsinstitutionen Lundø 24 døgn Troldemosen 44 dag

85 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 85 Arbejdsmarked og overførselsindkomster Vision Alle der har en arbejdsevne skal have og bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder. Virksomheder i, og udenfor, kommunen skal sikres den nødvendige arbejdskraft. Dette skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder og jobcentre. Baggrund og perspektiver Udviklingen i arbejdsmarkedet i Østdanmark er forsat karakteriseret af en stor efterspørgsel efter arbejdskraft, en øget afgang fra arbejdsmarkedet, en begrænset nytilgang til arbejdsstyrken og en meget lav ledighed. Mangel på kvalifi ceret arbejdskraft inden for fl ere fag er delvist blevet kompenseret ved en tilgang af udenlandsk arbejdskraft, men indenfor en række fagområder vil der også fremover være et udækket behov for arbejdskraft med de rette kvalifi kationer og kompetencer. Jobcenter Gentofte har derfor en vigtig opgave med at understøtte at flere, der i dag er uden for arbejdsstyrken, kommer til at indgå i arbejdsstyrken. Og at der i samarbejde med de øvrige jobcentre og arbejdsmarkedspolitiske aktører tages initiativer til at kvalifi cere den del af arbejdskraften, der ikke har de fornødne kompetencer til at varetage de ledige job. I relation hertil har Gentofte Kommune en særlig udfordring i forhold til at motivere ældre borgere til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, øge beskæftigelsen for nydanskere fra ikke vestlige lande, og at bringe sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden skal ledige borgere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet bringes tættere på arbejdsmarkedet. Jobcenter Gentoftes samarbejde med virksomhederne er krumtappen i bestræbelserne på at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de ledige, der alene har ledighed som problem. Et godt samarbejde med virksomhederne er desuden forudsætningen for at også ledige med særlige behov kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet Den virksomhedsvendte indsats i Jobcenter Gentofte indgår som en del af en sammenhængende national indsats med henblik på at skabe og fastholde et fleksibelt og gennemsigtigt arbejdsmarked. Jobcentrets udfordring er derfor at sikre en kontinuerlig viden om behovet for arbejdskraft og afstemme virksomhedernes forventninger til, hvad der er realistisk muligt i en tid med mangel på specifikke kompetencer. Sigtet med beskæftigelsesindsatsen er: At de ledige skal have job hurtigst muligt At virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for At der er rummelighed på arbejdsmarkedet At fremtidens velfærd sikres med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Beskrivelse af området Området omfatter: Kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge og Det rummelige arbejdsmarked det vil sige job på særlige vilkår herunder løntilskudsordninger. Integrationsindsatsen, herunder økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar Familiesammenførte til herboende er også omfattet af integrationslovens bestemmelser. Bevilling af helbredstillæg, varmetillæg og øvrige personlige tillæg samt udbetaling af førtidspension og folkepension. Bevilling og udbetaling af boligstøtte herunder indskudslån. Bevilling og udbetaling af børnetilskud og børnebidrag.

86 86 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. 2. Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Arbejdsmarked og overførselsindkomster Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Kontanthjælp og aktivering Aktive tilbud Sygedagpenge Revalidering Introduktionsprogram Førtidspension Personlige tillæg Boligstøtte Andet Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

87 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 87 Budgetgrundlag Arbejdsmarked og overførselsindkomster Antal personer Kontanthjælp Aktiverede Kontanthjælp over 60 år* Introduktionsydelse Revalidering Forrevalidering** Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension * I opgørelsen over kontanthjælpsmodtager over 60 år, indgår de personer, som ikke har ret til social pension og som derfor modtager kontanthjælp. ** I opgørelsen er antallet af personer, der er i revalidering med løntilskud udeladt, da det faktiske antal modtagere fordelt på måneder ikke fremgår af de tilgængelige statistikker fra økonomisystemet. Jobcenter Gentofte har fokus på at støtte borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet.

88 88 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Borgere med handicap Vision Gentofte Kommune ønsker at borgere med handicap lever en så selvstændig tilværelse som mulig baseret på egne ønsker og behov. Beskrivelse af området Området omfatter: En fast støtte/kontaktpersonordningen som har til opgave at opsøge stof- og alkoholmisbrugere samt de mest isolerede sindslidende i kommunen. Bostøttere som yder praktisk hjælp og støtte til sindslidende. Hjemmevejledere som yder støtte til hjemmeboende med nedsat funktionsevne med henblik på udvikling og fastholdelse af almene færdigheder. Sagsbehandleteams med fokus på handicap, misbrug og psykiatri samt på integration. 3 dagtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 1 klubtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 9 botilbud, heraf enkelte helhedstilbud, til borgere med nedsat funktionsevne. 5 botilbud til borgere med sindslidelser eller lign. 4 dagtilbud for sindslidende og andre udsatte. 1 herberg for hjemløse. ambulatorium, og pensionat tilbud til alkoholmisbrugere. Idrætstilbud til sindslidende. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har myndigheds-, forsynings-, og finansieringsansvaret på det sociale område. Det betyder, at kommunen er borgernes indgang til handicapområdet og området for særligt udsatte borgere. Der er kommet nye myndighedsopgaver til i forbindelse med kommunalreformen. Der er tale om nye opgaver på det specialiserede handicapområde, på misbrugsområdet, inden for kompenserende specialundervisning for voksne og i forhold til tilsyn med de sociale tilbud. Gentofte Kommune har ansvaret for at drive tilbud til borgere med handicap, psykiske lidelser og til socialt udsatte voksne. Tilbudene er rette mod kommunens egne borgere, men andre kommuner kan også købe pladser til deres borgere. Tilbudene varierer i størrelse og indhold. Nogle tilbud er specialiserede og henvender sig til bestemte målgrupper med særlige behov, mens andre tilbud dækker en bredere målgruppe. Gentofte Kommune lægger vægt på, at kommunens borgere kan få et relevant tilbud med en høj kvalitet og at der så vidt muligt findes et tilbud i eget nærmiljø. Gentofte Kommune arbejder med en handicappolitik, som sætter rammen for arbejdet og udviklingen på handicapområdet for alle aldersgruppe. Gentofte Kommunes tilbud understøtter selvbestemmelse og valgfrihed. Der er fokus på at fremme muligheder for bolig, fritidsaktiviteter, beskæftigelse, uddannelse og for at deltage i det almindelige samfundsliv. Borger- og brugerindflydelse på kommunens tilbud er central for sikring af kvaliteten i tilbudene. Kommunen vil skabe de bedst mulige rammer for indflydelse for den enkelte selv eller dennes pårørende, hvor det er relevant. Både i Gentofte Kommune og på landplan er der fokus på kvaliteten i de sociale tilbud, og på at tilbudene lever op til de krav og berettigede forventninger man som borger og bruger har til tilbudene. Gentofte Kommune arbejder derfor også aktivt med lokale initiativer, som skal være med til at sikre, at kommunens tilbud lever op til de krav der stilles, blandt andet gennem brugerundersøgelser og gennem anvendelse af ny viden og forskningsresultater. Gentofte Kommune samarbejder med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden om den tværgående tilrettelæggelse og den videre udvikling af området. Et element heri er indgåelse af de årlige rammeaftaler mellem kommunerne i Region Hovedstaden.

89 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 89 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune sikrer relevante bo-, aktivitets-, undervisnings-, og beskæftigelsestilbud. 2. Gentofte Kommune sikrer, at voksne borgere i kommunen med sociale problemstillinger kan få hjælp til at komme ud af misbrug, hjemløshed eller vælger andre veje. 3. Gentofte Kommune sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for borgerne med et handicap og deres pårørende- herunder at brugere og pårørende inddrages i henhold til de principper for brugerinddragelse, der er fastlagt politisk i Gentofte Kommune. 4. Gentofte Kommunes ledere og medarbejdere sikrer gennem videndeling og anvendelse af ny viden og forskningsresultater kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter. Borgere med handicap skal leve en så selvstændig tilværelse som muligt baseret på egne ønsker og behov. Her er en beboer og en medarbejder i Blomsterhusene ved at fodre kaninerne.

90 90 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Økonomisk driftsramme Borgere med handicap Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Individuelle hjælperordninger Boliger med socialpædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige sociale behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Misbrugsbehandling Kontaktperson- og ledsageordninger Dag- og aktivitetstilbud Specialpædagogisk bistand til voksne Udgifter i alt Indtægter i alt Netto For regnskab 2006 er der kun anført totalbeløb, idet tallene for 2006 som følge af kommunalreformen ikke er sammenlignelige med de følgende år. Budgetgrundlag Borgere med handicap Kommunale og selvejende bo- og dagtilbud Botilbud Antal pladser Sindslidende 48 Udviklingshæmmede 183 Personer med særligt behov 23 I alt 254 Dagtilbud Antal pladser Sindslidende 120 Udviklingshæmmede 412 I alt 532 Ambulatorier Antal brugere Alkoholmisbrugere i tidl. Kbh.amt ca GK s estimerede andel 11,1% ca. 240

91 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 91 Pleje og omsorg for ældre Vision Gentofte Kommunes pleje- og omsorgstilbud understøtter brugerens muligheder for fortsat at kunne leve på egne præmisser, enten i eget hjem eller i en plejebolig. Det sker altid i dialog med den enkelte bruger og de pårørende. Baggrund og perspektiver Borgerens ret til frit at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælpen, er et centralt omdrejningspunkt i udførelsen af hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Gentofte Hjemmepleje er i konkurrence med 11 private fi rmaer/leverandører og den kommunale leverandør har en markedsandel på 90 pct. Gentofte Kommune arbejder fortsat med udvikling af kvaliteten i både afgørelserne om hjælp og i selve udførelsen af hjælpen til borgerne. Det sker eksempelvis ved, at kommunen har fokus på inddragelse af pårørende og tidligere ansatte som frivillige til dagcentre og plejeboliger. I Gentofte Kommune satses der aktivt på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til pleje- og sundhedsområdet blandt andet gennem tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling. Endvidere gives der tilbud om motion og rygestop og der arbejdes med nye og forbedrede introduktionsforløb, herunder en mentorordning. Medarbejdertrivsel prioriteres højt og trivslen søges sikret gennem anerkendelse og ved at skabe gode rammer for faglig udvikle. I 2008 fortsætter kommunen arbejdet med modernisering af ældre- og plejeboligerne. I år påbegyndes eksempelvis færdigmoderniseringen af plejeboligerne med fast personale (plejehjem) på Adelaide, ligesom der er planlagt en udvidelse af det nuværende Rygårdcenter med ca. 40 nye plejeboliger med fast personale (plejehjem). Det er et centralt formål i kommunalreformen er der sikres bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsenets ydelser. I Gentofte Kommune arbejdes der målrettet på at sikre en smidigere overgang mellem hospital, praktiserende læge og kommunens tilbud, når en borger udskrives efter endt hospitalsbehandling. Dette sker via nøje planlagte forløb, ligesom der iværksættes en egentlig overgangsmodel fra hospital til kommune med henblik på at tage hånd om borgeren hele vejen. Beskrivelse af området Området omfatter: Praktisk hjælp samt personlig hjælp og pleje, hjemmesygepleje, madservice, linnedservice og boligtilbud i form af 3 forskellige typer af boliger, afhængigt af brugernes aktuelle omsorgs- og plejebehov: Ældreboliger, Plejeboliger med hjemmehjælp og Plejeboliger med fast personale (plejehjem). Aktivitetsområdet omfatter dagcentre og klubber for ældre. Målområdet er generelt præget af mange valgmuligheder. På f.eks. hjemmehjælpsområdet kan borgeren vælge leverandør blandt private firmaer og Gentofte Hjemmepleje. Palliativ indsats (pleje og omsorg af uhelbredeligt syge og døende) i samarbejde med sygehusene, praktiserende læger og hospice.

92 92 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer. 2. Gentofte Kommune sikrer, at der sker en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i både myndighedsafgørelser og i de ydelser der leveres til brugerne. 3. Gentofte Kommune ønsker fokus på kommunikation i forhold til de kommunale ydelser for at sikre forventningsafstemning og for at fremme dialog med borgere og pårørende. 4. Gentofte Kommune vil medvirke til at forebygge eventuel over- og fejlmedicinering af ældre. 5. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler, og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser til borgerne. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Pleje og omsorg for ældre Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) Hjemmesygepleje Plejeboliger og plejehjem Dagcentre, klubber mv Ældreboliger Øvrige Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

93 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 93 Alle hjemmehjælpere får cykel og regnsæt stillet til rådighed, når de får job i kommunen. Investeringer Pleje og omsorg for ældre Hele Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Pleje og omsorg for ældre Pleje- og omsorgtilbud Antal boliger Plejeboliger med fast personale (plejehjem) 518 Plejeboliger med hjemmehjælp 273 Ældreboliger 507

94 94 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Vision Gentofte Kommunes borgere skal have adgang til informationer og viden, der fremmer den generelle sundhedstilstand og et aktivt liv. Borgere i risikogrupper tilbydes forebyggelse rette mod udvikling af og følger af sygdom. Borgere med færdighedstab eller risiko for forværring af sygdom tilbydes rehabilitering. Beskrivelse af området Tranehaven er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Genoptræning og efterfølgende vedligeholdelsestræning kan foregå ambulant på Tranehaven eller Rygårdcentret eller under indlæggelse til afl astning på Tranehaven. Indsatsen på området skal være med til at sikre, at borgeren kan opnå at fastholde det bedst mulige funktionsniveau fysisk, socialt og psykisk. Hjælpemidler servicerer borgere med behov for hjælpemidler. Det drejer sig f.eks. om hjælpemidler som rollatorer, kørestole, handicapbiler og hjælp til f.eks. speciel boligindretning. Forebyggelse er en integreret del af ydelserne på hjemmeplejeområdet, idet hjælpen skal ydes med et aktiverende og forebyggende sigte. Baggrund og perspektiver Med kommunalreformen overtog kommunen ansvar for al genoptræning efter endt sygehusindlæggelse. Gentofte Kommune indgår i dag i et samarbejde med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner om genoptræningen af de tre kommuners borgere efter endt sygehusindlæggelse. Formålet med samarbejdet er at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt, så borgerne kan komme hurtigt i gang og få genoptræning på et højt fagligt niveau. I Gentofte Kommune målrettes indsatsen i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til området. Kommunen iværksætter således en række initiativer med det fælles sigte, at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere til området. Initiativerne omhandler blandt andet kompetenceudvikling, bedre trivsel gennem anerkendelse og udvikling af selve opgaveløsningen. Der sættes ind med konkrete forebyggelsesaktiviteter og sundhedsfremmende foranstaltninger for specifikke målgrupper. Gentofte Kommune styrker således den tværgående indsats for specielt udsatte borgere. Gentofte Kommune vil som følge af den mere centrale rolle kommunerne efter kommunalreformen indtager i det danske sundhedsvæsen arbejde aktivt sammen med hospitaler og praktiserende læger. Kommunen vil deltage i samarbejde med Region Hovedstaden om initiativer for særlige patientgrupper og initiativer der skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb. Sundhedspolitikken og implementeringen af de konkrete indsatser i medfør af politikken vil præge hele området fra 2008 og frem. Der vil parallelt med implementeringen af de konkrete initiativer i sundhedspolitikken blive arbejdet med en afdækning af mulighederne for gennemførelse af forskellige undersøgelser og forsøg, der skal bibringe kommunen ny viden om borgernes sundhed, vaner, ønsker og behov. Som følge af kommunalreformen har kommunen i dag det samlede ansvar for alle typer af hjælpemidler, bortset fra dem der benyttes i forbindelse med behandling i hospitalsregi. Der visiteres i dag en bred vifte af hjælpemidler fra kommunen for eksempel handicapbiler, høreapparater, proteser og kørestole.

95 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 95 Gentofte Kommune vil også i årene fremover arbejde med kvalitetsudvikling af hjælpemiddelområdet og hvor det er muligt iværksætte initiativer der fremmer effektivitet, smidig drift og kvalitet. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer. 2. Gentofte Kommune sætter fokus på tværgående opgaveløsning i Social & Sundhed i forhold til udsatte borgere. 3. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler, og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i indsatsen vedrørende forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. 4. Gentofte Kommune kvalitetsudvikler tilbud om genoptræning til beboere i plejeboliger. 5. Gentofte Kommune styrker sin profi l på sundhedsområdet. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter. Genoptræning efter endt sygehusbehandling sker på Tranehaven.

96 96 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Økonomisk driftsramme Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Aktivitetsbestemt medfi nansiering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Tranehaven Hjælpemidler Udgifter i alt Indtægter i alt Netto For regnskab 2006 er der kun anført totalbeløb, idet tallene for 2006 som følge af kommunalreformen ikke er sammenlignelige med de følgende år. Budgetgrundlag Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Tranehaven (antal pladser) 79 Sygehusudskrivninger* Ambulante besøg/ydelser* Sygesikringsydelser* *Registreret aktivitet vedr. borgere i Gentofte Kommune i Der sættes ind med konkrete forebyggelsesaktiviteter.

97 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 97 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Vision Gentofte Kommune er en professionel og innovativ organisation, der har fokus på effektivitet, kvalitet og kommunikation i opgaveløsningen. Der tages udgangspunkt i borgernes og brugernes behov og den samfundsmæssige udvikling. Beskrivelse af området Området dækker kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset samt administrationen og driften af kommunens udlejningsejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 17 medlemmer (fra 2010 dog minimum 19 medlemmer) samt Økonomiudvalg og 6 stående udvalg: Socialudvalget Teknisk Udvalg Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Byplanudvalget Bygningsudvalget Administration Administrationen er opdelt i en række opgaveområder: Kommuneservice m.m. Teknik og Miljø Kultur og Bibliotek Skole og Fritid Børn og Forebyggelse Social og Sundhed Tværgående funktioner (IT, Økonomi, Personale, Jura, Strategi og Udvikling) Administrationen har 3 typer af opgaver: Myndighedsopgaver Serviceopgaver Tilvejebringelse af politiske beslutningsgrundlag Derudover fi ndes en række politiske råd og nævn, og endvidere er der valgt mere lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og kommunikation de overordnede pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgave- og helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke, og Gentofte Kommune bestræber sig på at skabe fyldestgørende information i alle situationer, så borgerne og brugerne kan føle sig velinformerede og forstå baggrunden for kommunens beslutninger. Borgerinddragelse Involvering og inddragelse af borgere og brugere i den politiske beslutningsproces og i forbindelse med lokale og konkrete aktiviteter er ikke alene en forudsætning for at udvikle det lokale demokrati. Det er også med til at sikre, at servicen tager udgangspunkt i brugernes behov. Teknologi og digitalisering: Bedre og mere effektiv service I Gentofte Kommune arbejder vi strategisk og taktisk på at forbinde forretningsudvikling med digitalisering, hvor service, hurtig sagsbehandling og effektive helhedsløsninger er i centrum. Derfor satser vi stærkt på at udvikle digitale værktøjer, der gør det nemmere for borgere og brugere at komme i kontakt med kommunen og ordne deres mellemværender med det offentlige. Herudover satser vi på at udvikle teknologi, der gør administrative rutiner mere effektive og sikrer en opgaveløsning af høj kvalitet. Service med respekt for borgerne Hovedomdrejningspunkterne i kvalitetsreformen er, at borgerne skal opleve sammenhæng mellem den service, som forskellige myndigheder tilbyder, og at offentlige arbejdsplad-

98 98 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Udlejningsejendomme Efter lov om social service har kommunen pligt til at anvise husly til boligløse borgere. Kommunen er ligeledes, i henhold til integrationsloven, forpligtet til at boligplacere flygtninge, der visiteres til kommunen af Udlændingestyrelsen. Kommunen løser denne forpligtelse dels ved selv at eje en række udlejningsejendomme, og dels via anvisningsret til en række almene boliger i kommunen. Kommunen ejer udlejningsejendomme, der i alt har ca lejemål, der anvendes til: Boliger til husly samt pensionistog ældreboliger Boliger til boligplacering af flygtninge Ungdomsboliger Erhvervsejendomme Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme varetages af Dansk Almennyttigt Boligselskab. ser skal være attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø er i centrum. I Gentofte Kommune fungerer Kommuneservice som borgernes primære indgang til det offentlige, hvor borgere og brugere kan henvende sig og få hjælp til at få afklaret spørgsmål. Borgerbetjeningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov med fokus på at give en nærværende og professionel service, hvor kvaliteten er i højsædet og hvor der er respekt for borgerens situation og tid uanset om borgerne ønsker personlig, telefonisk eller elektronisk betjening. Fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads En fortsat udvikling af kommunens service og ydelser til borgerne kræver, at medarbejdernes viden bliver brugt til at udvikle kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Der er fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer, så nye idéer og nye måder at arbejde på kan føres ud i livet. Medarbejdernes kompetenceudvikling er et vigtigt element i at gøre administrationen til en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere og fastholde de rette medarbejdere. Lige så vigtigt er det aktivt at anvende personalepolitikken, der sætter rammerne for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Effektiv drift af kommunens udlejningsejendomme Kommunens udlejningsejendomme administreres professionelt efter de økonomiske målsætninger, der er for ejendomsdriften, og med rimelig hensyntagen til beboernes ønsker og behov. Udlejningsejendommene skal løbende vedligeholdes, så de lever op til krav om tidssvarende boliger under hensyntagen til en økonomisk ansvarlig drift. Prioriteringen heraf sker i forhold til udarbejdede vedligeholdelsesplaner og bygningssyn. Fra den 1. januar 2008 samles opgaverne med drift og rådgivning for kommunens ejendomsportefølje, herunder udlejningsejendommene, i enheden Gentofte Ejendomme. Formålet med Gentofte Ejendomme er at skabe en tværgående understøttende funktion, der har ejendomme som kernefunktion og som kan sikre at kommunens ejendomme fastholder deres værdi og også fremover fremstår velvedligeholdte og veldrevne. Gentofte Kommune er en professionel og innovativ organisation.

99 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 99 Involvering af borgere i beslutningsprocesserne udvikler det lokale demokrati. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Kommunens administration udvikler fortsat brugen af borger- og brugerdialog. 2. Organisationen og servicetilbud tilpasses, så borgerne og brugerne oplever kommunen som den naturlige indgang til det offentlige. Dette skal bl.a. ske ved udvikling af nye digitale borgerservicetilbud og udbredelse af kendskabet til disse, så den digitale kanal bliver borgernes og brugernes foretrukne kanal. 3. Kommunens administration har fokus på at fastholde, rekruttere og kompetenceudvikle medarbejdere således, at kommunen fortsat kan løse opgaverne kvalifi ceret og effektivt. 4. Kommunens administration har fokus på arbejdet med Kvalitetsreformen. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Politisk ledelse Administration Udlejningsejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

100 100 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Investeringer Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Administration Udlejningsejendomme m.v Tilskud til Experimentarium, Bydelscentre m.v. Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Hovedgrundlaget for budgettet er en videreudvikling af kvaliteten og effektiviseringen af servicen overfor borgere og brugere. I Gentofte Kommune er der fokus på at yde service med respekt for borgerne.

101 GENTOFTE-PLAN 2008 MÅL OG ØKONOMI 101 Brand Vision Brandvæsenet skal skabe tryghed og sikkerhed for kommunens borgere i forbindelse med forebyggelse af brande og ulykker og sikre et højt fagligt og materielt beredskab til indsættelse, når brande og ulykker indtræffer. Baggrund og perspektiver Det kommunale redningsberedskab er tilrettelagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering frem for statsligt fastlagte regler for dimensionering. Gentofte Brandvæsen har gennemført en risikovurdering af kommunen, som danner baggrund for det serviceniveau, som Gentofte Brandvæsen skal levere. Kommunalbestyrelsen har i juni 2007 besluttet, at det nuværende serviceniveau fastholdes, indtil resultatet af Regionens udbud af ambulancetjenesten foreligger. Gentofte Brandvæsen skal dermed som hidtil kunne håndtere 71 % af forekommende opgaver selvstændigt, hvilket sker med uændret bemanding. Resten af opgaverne løses ved assistance fra andre beredskaber. Brandvæsenet og Pleje & Sundhedsdrift arbejder på at etablere en fælles vagtcentral, BRAVO. Målet er at opnå en synergieffekt, så den enkelte borger oplever bedre koordineret service, som samtidig kræver færre ressourcer fra kommunen. BRAVO gør brug af den nyeste teknologi inden for såvel planlægning som kommunikation. Teknologien kan anvendes til bl.a. ruteoptimering og positionering for udrykningskøretøjerne. Teknologien er forsøgt forberedt til at møde de krav, der vil blive stillet til fremtidige ambulanceoperatører, når det landsdækkende kommunikationsnetværk SINE etableres af staten. I 2008 vil Gentofte Brandvæsen fortsat arbejde med at forberede sig til at byde på Region Hovedstadens kommende udbud af ambulancetjenesten. Gentofte Brandvæsen er blandt landets hurtigste når det gælder akut ambulancekørsel og havde i 2006 landets hurtigste responstid på 4 min og 44 sek. Beskrivelse af området Brandvæsenet er en serviceorganisation, som varetager brand-, redningsog miljøtjeneste. Hertil kommer en række serviceopgaver. Brandvæsenet er organiseret med 74 medarbejdere, der alle arbejder med base på brandstationen. Brandvæsenet råder over 18 køretøjer. Brandstationen er døgnbemandet med fuldtidsansatte brandmænd og ambulancebehandlere. Brandvæsenet er delvist skattefi nansieret og brugerbetalt. Selvfinansieringsgraden er på 49 % og medfører en årlig udgift på 264 kr. pr. borger. Brandvæsenet varetager: udrykninger til brand og miljøuheld ambulance- og handicapkørsel tyverialarmer på kommunale institutioner gennemførelse af lovpligtige brandsyn overvågning af trygheds- og tekniske alarmer hjælpemiddeldepot graffitibekæmpelse

102 102 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2008 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Beredskabets sammensætning skal afspejle det faktiske behov med udgangspunkt i den lokale risikovurdering. 2. Kommunens døgnbemandede ressourcer skal anvendes optimalt. 3. Responstider på brand og ambulanceudrykninger skal være landets hurtigste. 4. Ambulancebehandlingen skal løbende forbedres. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt gældende for brandvæsenet. Økonomisk driftsramme Brand Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Grundlaget for Brandvæsenets budget er volumen i opgaverne. De budgetterede indtægter for 2008 samt mængden af opgaver fremgår af nedenstående: Brand Indtægter 2008 (Hele kr.) Region Kommune Øvrige Kr. i alt ambulance- og handicapkørsler opkald til Vagtcentralen timers brandvagter blinde brandalarmer tyverialarmer samt øvrige alarmer kørsler med hjælpemidler Diverse serviceydelser I alt Højt fagligt og materielt beredskab til indsættelse, når ulykker indtræffer, er en forudsætning for effektiv opgaveløsning.

103 Det store anlægsniveau fortsætter i de kommende år med ny- og ombygninger, renoveringer og modernisering af kommunens bygninger, faciliteter og infrastruktur. I investeringsoversigten gives et overblik over de planlagte projekter de kommende fire år. Investeringsoversigt Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i Efter oversigten er de enkelte projekter kort beskrevet i Bemærkninger til investeringsoversigten. Investeringsoversigten viser for hvert udvalg syv kolonner, hvis indhold er kort forklaret her: Forbrug Kolonnen viser, hvor meget der er brugt til projektet i 2005 og Er kun vist for projekter og puljer som er enkeltstående og tidsafgrænsede, mens forbrug for projekter af gentagen/varig karakter ikke er medtaget. Korr. budget pr Kolonnen viser det korrigerede budget for 2007 opgjort den 31. august Dvs. det oprindelige budget for 2007 tillagt overførte/genbevilliget beløb fra 2006 og tillagt øvrige tillægsbevillinger givet for 2007 frem til den 31. august. Forventet overført 31.8 til 2008 Kolonnen viser skønnet over genbevillinger fra 2007 til 2008, som er forventet i budgetopfølgningen den Budget 2008 Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som er afsat til at gennemføre anlægsprojekterne i Projekter markeret med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der er givet anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. For øvrige projekter skal der inden projektet igangsættes søges en anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som i budgetoverslagsårene er afsat til at gennemføre projekterne i

104 104 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2008 Alle udvalg investeringsoversigt kr. Forventet overført 31.8 til 2008 Skattefi nansieret område Budget 2008 Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Teknisk udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Skoleudvalget Socialudvalget Økonomiudvalget - udgifter Økonomiudvalget - indtægter Skattefinansieret område i alt - udgifter Skattefinansieret område i alt - indtægter Skattefinansieret område i alt - netto Takstfi nansieret område Takstfinansierede område i alt Alle udvalg i alt udgifter Alle udvalg i alt indtægter Alle udvalg i alt netto

105 GENTOFTE-PLAN 2008 INVESTERINGSOVERSIGT 105 Teknisk udvalg investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet 2008 (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Forsyning Renovering af varmeforsyningsnettet Renovering af vandledningsnet Rådighedsbeløb til renovering af kloakker i Gentofte Kommune Lynetteanlægget, øvrige investeringer Fælles kloakprojekter i Lynetteoplandene Forsyningsvirksomheder i alt Park og vej Bellevue Strandpark Renovering af legepladser Cykelstier, nye Ændring af bump Trafi k- og Miljø pulje Signalanlæg, amtsveje Vejbelysning, amtsveje Kabellægning og fortove Renovering af veje Veje, udrykningshold Cykelstier, renovering Signalanlæg - ensartet design Bydelscentre, udrykningshold Fortove, renovering Renovering af Skovshoved havn Kystsikring langs Øresund Skattefinansieret område i alt Teknisk udvalg i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2007 inkl. overførte beløb fra 2006 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

106 106 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2008 Kultur- og Fritidsudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet 2008 (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Idræt og fritid årspuljen Bev Kildeskovshallen, generelt Kildeskovshallen, betonrenovering Idræts- og Bev bevægelsespolitik Kunstgræsbane/ lysanlæg HIK Gentofte Sportspark Klubfaciliteter på Skovshoved Havn Bevægelsesklare områder Tennisbaner - klubhus Christiansholm Tennishal Skovshoved Klubrum m.v., idrætsanlæg Kultur og bibliotek Indkøb af IT biblioteket Bev Øregård Museum, publikums- og udstillingsfaciliteter Kultur- og Fritidsudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2007 inkl. overførte beløb fra 2006 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

107 GENTOFTE-PLAN 2008 INVESTERINGSOVERSIGT 107 Børne- og Skoleudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Skole IT Folkeskolen Bev Lejrskoler og Bev feriekolonier Evaluering og Bev dokumentation af børns læring Udearealer på skoler og GFO er IT-rygsæk Lederudvikling og kommunikation på skolerne Max. klassekvotient i børnehaveklasser på Administration af forældrebetalte madordninger Trappeværn og multibane ved Hellerup skole Den bedste skole Forbedring af akustik på Hellerup Skole Indkøb af IT til skoleområdet Bev kronerspulje til Bev. vedligeholdelse Engangsforbedringer af UV-midler Kompetenceudviklingsprojekter, Skoleområdet Bev. Kompetenceudviklingsplan skole, GFO og Fritidscentre Bev Indretningspulje GFO Bev Salg af Hellerup Fritidscenter Indretningspulje fritidscentre Bev Skoleudbygningsprojekt Fortsættes på næste side

108 108 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2008 Børne- og Skoleudvalget investeringsoversigt (fortsat) kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Dagtilbud til småbørn Ordruphus - skovbørnehave og naturværksted Legepladser ved daginstitutioner Fortsat renovering af Bev legepladser på institutioner Vedligeholdelse af Bev daginstitutioner Kompetenceudvikling Bev dagtilbud Effektivitet og kvalitet Bev kronerspulje til Bev vedligeholdelse Legepladspulje Bev daginstitutioner Indretningspulje til Bev daginstitutioner DSI-sundhedsplejen Børne- og Skoleudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2007 inkl. overførte beløb fra 2006 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

109 GENTOFTE-PLAN 2008 INVESTERINGSOVERSIGT 109 Socialudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet 2008 (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Pleje og omsorg for ældre Lokaler til genoptræning på Sankt Lukas Stiftelsen Rygårdcentret - byggeri af 45 plejeboliger efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer Etablering af servicearealer ved byggeri af 45 plejeboliger på Rygårdcentret Kløckerhave ombygning til 34 plejeboliger med hjemmehjælp efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer Etablering af servicearealer ved ombygning af Kløckershave Ombygning af Holmegårdsparkens bygning E og F til 40 moderne pleje-boliger med fast personale med eget bad og toilet jf. moderniseringsplan Indretning af servicearealer i forbindelse med ombygning af Holmegårds-parkens bygning E og F til 40 moderne plejeboliger jf. moderniseringsplanen Servicearealer, Adelaide Pulje til etablering af fællesarealer Moderniseringsplan for plejeboliger Palliativ indsats Bev Fortsættes på næste side

110 110 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2008 Socialudvalget investeringsoversigt (fortsat) 1000 kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet 2008 (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Aktiverende fysioterapi og træning Nødkaldsanlæg i plejeboliger Rekruttering og fastholdelse af hjemmehjælpere Vedligeholdelse af ældreinstitutioner Ekstraordinær vedligeholdelse Sansehaver i plejeboliger Udvidelse af værestedsaktiviteter for sindslidende på Broholms Allé Bev Bev Bev Bev Socialudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2007 inkl. overførte beløb fra 2006 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr a) Projektet er igangsat før Forbrug før 2005 er ikke medtaget. Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

111 GENTOFTE-PLAN 2008 INVESTERINGSOVERSIGT 111 Økonomiudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet 2008 (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Handicaptilgængelighedspulje Boliger til boligsociale formål Ordrup Jagtvej 4 c-d og 8 h - Bygningsfornyelse (ejersag) a) Jægersborg Allé 170 (Ibstrupsgaard) genopretning Søndersøvej Bygningsfornyelse (ejersag) Stolpegårdsvej 8-10 Bygningsfornyelse (ejersag) Hyldegårdsvej 11 A-D - Bygningsfornyelse (ejersag) Charlottenlundvej 8 A-B - Bygningsfornyelse (ejersag) Køb og salg af ejendomme og grund Ordrup Jagtvej 4 c-d og 8 h - Bygningsfornyelse (myndighedssag) a) Søndersøvej Bygningsfornyelse (myndighedssag) Søborg Hovedgade 6 a-d - Bygningsfornyelse (myndighedssag) Stolpegårdsvej Bygningsfornyelse (myndighedssag) Hyldegårdvej 11 A-D - Bygningsfornyelse (myndighedssag) Charlottenlundvej 8 A-B - Bygningsfornyelse (myndighedssag) Fortsættes på næste side

112 112 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2008 Økonomiudvalget investeringsoversigt (fortsat) 1000 kr. Forbrug Korr. For- Budget Forventes afholdt i budget ventet 2008 (rådighedsbeløb) ) pr ) overført 31.8 til Indfasningsstøtte, Bygningsfornyelse Arkitektkonkurrence for Skovshoved Havn Bydelscentre, Aktivitetshus Forskønnelse af Bydelscentre Tilskud til Experimentarium Fælles vagtcentral for omsorgsafdelingen og brandvæsenet a) Bygningsopretning Energispareprojekt Pavillon ved Rådhuset Bredbåndsnet til kommunens institutioner a) IP-telefoni a) Digital byggesagsarkiv EDB-anskaffelser Insourcing af eksterne samarbejdspartnere i en samarbejdsaftale med private virksomheder til muliggørelse af gennemførelse af anlægsplan Centrale pulje til ekstra vedligeholdelse Central vedligeholdelse Bev Digitale borgerservices Digital udvikling Bev Projekt Flere elever Bev. bedre rekruttering Udgifter i alt Indtægter i alt Økonomiudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2007 inkl. overførte beløb fra 2006 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr a) Projektet er igangsat før Forbrug før 2005 er ikke medtaget. Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

113 I bemærkninger til investeringsoversigten er de enkelte projekter på oversigten beskrevet. Bemærkninger til investeringsoversigten Dette afsnit indeholder bemærkninger til de anlægsprojekter på investeringsoversigten, hvor der er afsat rådighedsbeløb i For hvert anlæg er oplyst kontonummeret, der står med grå skrift. Teknisk udvalg FORSYNING Renovering af varmeforsyningsnettet ( ) Til renovering af varmeforsyningsnettet er der på investeringsoversigten afsat 8 mio. kr. i I er der afsat 4 mio. kr. pr år. Renovering af vandledningsnettet ( ) Midlerne er afsat til større arbejder i forbindelse med renovering af vandledningsnettet. Der er i 2008 samt overslagsårene afsat 14,2 mio. kr. pr. år. Renovering af kloakker i Gentofte Kommune ( ) Til renovering af kloakker i 2008 samt overslagsårene er der afsat 49,2 mio. kr. pr. år. Der vil blive udarbejdet en handleplan for kloaksaneringen frem til Lynetteanlægget, øvrige investeringer ( ) Lynettefællesskabets bestyrelse har besluttet, at der skal afsættes midler til fremtidige anlægsarbejder på Damhusåen og Lynetten. En opgørelse fra Lynettefællesskabet viser, hvor meget der for Gentofte Kommunes vedkommende skal afsættes inden for budgetåret 2008 samt overslagsårene. I 2008 er der afsat 6,6 mio. kr., i 2009 udgør beløbet 6,9 mio. kr., i 2010 udgør beløbet 9 mio. kr. og i 2011 udgør beløbet 13,3 mio. kr.

114 114 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN GENTOFTE-PLAN 2008 Fælles kloakprojekter i Lynetteoplandene ( ) Lynettefællesskabets bestyrelse har besluttet, at der skal afsættes midler til fælles kloakprojekter. En opgørelse fra Lynettefællesskabet viser, hvor meget der for Gentofte Kommunes vedkommende skal afsættes inden for budgetåret 2008 samt overslagsårene. I 2008 er der afsat 0,4 mio. kr., i 2009 udgør beløbet 2,6 mio. kr., i 2010 udgør beløbet 4,6 mio. kr. og i 2011 udgør beløbet 7,9 mio. kr. PARK OG VEJ Bellevue Strandpark ( ) Bestyrelsen for Bellevue Strandpark I/S, har besluttet at iværksætte en renovering af boldværker, badebroer samt bygninger til en samlet pris på 5,4 mio. kr. Gentofte Kommunes andel udgør 1,9 mio. kr. I budget 2008 og 2009 er der afsat 0,7 mio. kr. pr. år. Renovering af legepladser ( ) Der er i 2008 samt overslagsårene afsat 0,6 mio. kr. til renovering af legepladser. Cykelstier, nye ( ) Der er i hvert af årene afsat 5,3 mio. kr. til etablering af nye cykelstier i Gentofte Kommune. Trafik- og miljøpulje ( ) I årene 2008 til 2010 er der årligt afsat et rådighedsbeløb på 5,7 mio. kr. til gennemførelse af handleplaner under den nye trafi kpolitik. Fra 2011 er beløbet nedsat til 3 mio. kr. Kabellægning og fortove ( ) Ved fortovsrenoveringen samtidig med kabellægning opnår Gentofte Kommune et anlægstilskud fra Nesa, samtidig med borgeren undgår at få opgravet deres fortov 2 gange. Serviceniveauet højnes og omkostningerne til vedligeholdelse af fortovene reduceres. I 2008 er der afsat 40,5 mio. kr., i 2009 udgør beløbet ligeledes 40,5 mio. kr., i 2010 udgør beløbet 43,8 mio. kr. og i 2011 udgør beløbet 30,0 mio. kr. Renovering af veje ( ) Alle kommunens veje bliver fuldt opgraderet og renoveret efter 20 år, med mulighed for planlægning af den fremtidige vedligeholdelse så standard og vejkapital opretholdes. For 2008 og overslagsårene udgør beløbet 13,4 mio. kr. pr. år. Veje, udrykningshold ( ) Der er i hvert af årene afsat 3,2 mio. kr. til udrykningshold. Hermed bliver også serviceniveauet og sikkerheden for brugere af kommunens veje bedre. Cykelstier, renovering ( ) Der er i hvert af årene afsat 1,6 mio. kr. til renovering af cykelstier i Gentofte Kommune. Signalanlæg ensartet design ( ) Der er afsat 4,3 mio. kr. i Bydelscentre, udrykningshold ( ) Der er i 2008 og overslagsårene afsat 2,4 mio. kr. pr. år for at sikre systematisk opretholdelse af vejenes forbedrede tilstand i bydelscentre samt hvor ældre færdes m.v. gennem etablering af et udrykningshold.

115 GENTOFTE-PLAN 2008 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN 115 Fortove, renovering ( ) Der er i 2008 og overslagsårene afsat 10,6 mio. kr. pr. år til renovering af fortove. Signalanlæg, amtsveje ( ) Der er i hvert af årene 2008 og 2009 afsat 1,5 mio. kr. til nye signalanlæg på de overtagne amtsveje. Hermed opnås ensartet design på af signalanlæg på kommunens veje. Vejbelysning, amtsveje ( ) Der er til ny vejbelysning på de overtagne amtsveje afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2008 til Renovering af Skovshoved Havn ( ) Der er i 2008 og overslagsårene afsat 2,2 mio. kr. pr. år til bl.a. renovering af spunsen/bolværket. Kystsikring ( ) Der er i 2008 og overslagsårene afsat 1 mio. kr. pr. år. grundet overtagelse af drift og vedligeholdelse af kystsikringen langs Øresund fra det tidligere Københavns Amt Kultur- og Fritidsudvalget IDRÆT OG FRITID Aktiviteter for de årige ( ) Puljen anvendes til aktiviteter for de årige. Kultur -og Fritidsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget disponerer i fællesskab over midlerne. Puljen er afsat i forlængelse af Børne- og Ungepolitikken, og den er hidtil blevet anvendt til blandt andet udvidet åbningstid i fritidscentrene, styrkelse af det opsøgende arbejde samt aktiviteter med rytmisk musik. Kildeskovshallen, renoveringsplan ( ) Midlerne anvendes til en helhedsorienteret renovering af Kildeskovshallen. Der er i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen udarbejdet en bevaringsmanual for den fredede hal. Oprindeligt var der kun afsat midler til og med 2007, ca. 12 mio. kr. i alt. Puljen er nu forlænget i 4 år med 2 mio. kr. årligt. Kildeskovshallen, betonrenovering ( ) Udover midlerne under Kultur- og Fritidsudvalget er der afsat ca. 9,5 mio. kr. til glasudskiftning og el-besparende foranstaltninger, som skal fi nansieres over de centrale midler til energispareprojektet. Renoveringen forventes påbegyndt i maj eller juni 2008 og vil vare ca. 14 måneder. Idræts- og bevægelsespolitik ( ) Politikken har en 12 årig vision og en række mål for perioden , hvor der er særlig fokus på at styrke idrætsog motionsområdet gennem aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af faciliteter. I 2007 udarbejdes en evaluering af politikken. Gentofte Sportspark ( ) Kommunalbestyrelsen har besluttet, at projektet skal forsøges gennemført som et Offentligt Privat Partnerskab projekt (OPP). Klubfaciliteter på Skovshoved Havn ( ) Beløbet er afsat til renovering og udvidelse af klubfaciliteterne på Skovshoved Havn. Den samlede ramme i alle årene er på 30 mio. kr. i 2005-niveau.

116 116 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN GENTOFTE-PLAN 2008 Tennishal Skovshoved ( ) Tennishallen vil omfatte to baner samt omklædnings- og møderum. Klubben har udarbejdet skitse samt anlægs- og driftsbudget. Klubrum mv. ved idrætsanlæg ( ) Der har i årene været afsat 14 mio. kr. til renovering af idræts- og klubanlæg i kommunen. Der er gennemført knapt 30 større og mindre projekter siden 2005 i samarbejde med BygOp. Endvidere er der genereret ca. 5 mio. kr. i medfi nansiering fra klubber og fonde. Puljen er nu forlænget i 4 år med 2 mio. kr. årligt. Puljens støttekriterier og administration sikrer såvel en høj grad af brugerindflydelse og en ikke uvæsentlig medfinansiering af projekterne. Kunstgræsbane/lysanlæg HIK ( ) Midlerne er afsat til etablering af kunstgræsbane og lysanlæg på HIK s anlæg. KULTUR OG BIBLIOTEK Indkøb at IT biblioteket ( ) Midlerne anvendes til indkøb af IT-udstyr til kommunens biblioteker. Øregård Museum, publikums- og udstillingsfaciliteter ( ) Øregaard Museum har i dag ikke en standard, der er tidssvarende i forhold til et moderne museums udstillings- og publikumsfaciliteter. I forbindelse med lån af værker til særudstillinger fra andre museer og private kræves i dag bedre sikkerhed, belysning, mørklægning, ophængning og klimastyring end museet i dag kan tilbyde. Endvidere ønsker museet at etablere en café, forbedre adgangsforholdene samt etablere en havepavillon til marionetteater og bådehus for modelskibe. Øregaard Museum forventer at skaffe fondsmidler til anlægsudgifterne i størrelsesorden 16 mio. kr., således at de samlede anlægsudgifter bliver i alt 25 mio. kr. Børne- og Skoleudvalget SKOLE IT Folkeskolen ( ) Der er årligt afsat 3,3 mio. kr. til fortsat udbygning af skole-it, omfattende computere, servere, printer og netværk og efteruddannelse af lærere. I 2008 og 2009 er der herudover afsat henholdsvis 4,0 og 5,0 mio. kr. til forbedring og udskiftning af netværk. Lejrskoler og feriekolonier ( ) I budget 2008 og i hvert af overslagsårene er der afsat kr. til genopretning af vedligeholdelsesstandarden til at imødegå større kommende vedligeholdelsesarbejder Evaluering og dokumentation af børns læring ( ) På baggrund af de gode erfaringer fra Maglegårdsskolens pilotforsøg med kontraktstyring, hvor skolens udvikling blev målsat via en skræddersyet kontrakt tænkes indgået flere kontrakter med ombyggede skoler, og der vil være behov for at kunne trække på ekstra midler, når eksterne parter skal med ind og udvikle/afdække kommende aftalte udviklingsområder.

117 GENTOFTE-PLAN 2008 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN 117 Max. klassekvotient i børnehaveklasser på 25 ( ) Beløbet er afsat til fi nansiering af merudgifter, hvor det måtte være nødvendigt for at sikre en maksimal klassekvotient i børnehaveklasserne på 25. Børne- og Skoleudvalget træffer årligt konkret beslutning om børnehaveklassedannelse henholdsvis ekstra timer til holddeling på skolerne. Indkøb af IT til skoleområdet ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til IT-indkøb og -licenser mv. på skolerne. 10-kronerspulje til vedligeholdelse ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes i overensstemmelse med kommunens retningslinjer for bygningsvedligeholdelse. Kompetenceudviklingsprojekter, skoleområdet ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til pædagogisk udvikling og efteruddannelse af lærere og ledere på kommunens skoler. Kompetenceudviklingsplan Skole, GFO og Fritidscentre ( ) Midlerne er afsat til faglig opkvalifi cering af lærere og pædagoger, styrkelse af læreres og pædagogers ibrugtagning af de nye fysiske rammer i en ny pædagogisk/didaktisk kontekst samt styrkelse af ledernes strategiske og ledelsesfaglige kompetence. Der er i alt afsat 20 mio. kr. fordelt på 4 år. Indretningspulje GFO ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til indretningsarbejder i GFO erne primært når de får fl ere børn. Indretningspulje fritidscentre ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til indretningsarbejder i Fritidscentrene primært når de får flere børn. Skoleudbygningsprojektet ( ) Rådighedsbeløbet på investeringsoversigten er justeret for konsekvenserne af tidligere trufne beslutninger, hvor der er anvist fi nansiering over SKUB s rådighedsbeløb til projekter, som er nye/ændrede i forhold til udgangspunktet for rådighedsbeløbet. DAGTILBUD TIL SMÅBØRN Ordruphus skovbørnehave og naturværksted ( ) Der er i 2008 afsat 1,8 mio. kr. til ombygning af et lejet stråtækt skovhus på hjørnet af Klampenborgvej og Skovgårdsvej. Huset skal fremover fungere dels som skovbørnehave dels som naturværksted for kommunens institutioner. Legepladser ved daginstitutioner ( ) Der er i årene afsat 23,4 mio. kr. til renovering af kommunens legepladser ved daginstitutioner og fritidsordninger. I forbindelse med renovering af legepladserne bringes de samtidig i stand til at opfylde de pædagogiske krav som stilles i dag. Skole og Fritid samt Børn og Forebyggelse udarbejder en samlet plan for midlernes anvendelse. Fortsat renovering af legepladser på institutioner ( ) Til renovering af legepladser afsættes hvert år en fællespulje for småbørnsinstitutioner. Med de sikkerhedsregler på legepladsområdet, der trådte i kraft i 1999, er der samtidig behov for en gennemgang af samtlige legepladsers sikkerhedstilstand og indhold. Beløbet anvendes til genopretning, sikring, afhjælpning af vandgener og lignende.

118 118 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN GENTOFTE-PLAN 2008 Vedligeholdelse af daginstitutioner ( ) Beløbet anvendes primært til imødekommelse af myndighedskrav vedrørende institutionernes køkkenforhold. Kompetenceudvikling dagtilbud ( ) Midlerne skal anvendes dels til uddannelse og efteruddannelse af personalet og dels til vikardækning i forbindelse med uddannelsesaktiviteterne. Effektivitet og kvalitet ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til kvalitetsforbedringer i overensstemmelse med de principper, som blev aftalt i forbindelse med effektiviseringerne i normeringssystemet for daginstitutionsområdet. 10-kronerspulje til vedligeholdelse ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes i overensstemmelse med kommunens retningslinjer for bygningsvedligeholdelse. Legepladspulje til daginstitutioner ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til (med) finansiering af renoveringer og forbedringer af institutionernes legepladser efter ansøgning. Indretningspulje til daginstitutioner ( ) Midlerne, som blev overført fra driftsbudgettet i forbindelse med revurderingen af budget 2006, anvendes til (med) finansiering af renoveringer og forbedringer af institutionernes legepladser efter ansøgning. Socialudvalget PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Rygårdcentret byggeri af 45 plejeboliger efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer ( ) Kommunalbestyrelsen har på mødet den principgodkendt planer for udbygning af Rygårdcentret, der indebærer, at der efter lov om almene boliger nybygges 40 plejeboliger og etableres af 5 nye plejeboliger ved ombygning af det tidligere afl astningsafsnit samt etableres servicearealer i tilknytning til byggeriet. Efter lokalplanshøring og endelig vedtagelse af lokalplan primo 2008 ventes det, at byggeriet kan påbegyndes i efteråret 2008 og med forventet en afslutning af byggeriet i efteråret Etablering af servicearealer ved byggeri af 45 plejeboliger på Rygårdcentret ( ) Kommunalbestyrelsen har på mødet den principgodkendt planer for udbygning af Rygårdcentret, der indebærer, at der efter lov om almene boliger nybygges 40 plejeboliger og etableres af 5 nye plejeboliger ved ombygning af det tidligere afl astningsafsnit samt etableres servicearealer i tilknytning til byggeriet. Efter lokalplanshøring og endelig vedtagelse af lokalplan primo 2008 ventes det, at byggeriet kan påbegyndes i efteråret 2008 og med forventet en afslutning af byggeriet i efteråret Etablering af servicearealer ved ombygning af Kløckershave ( ) I perioden marts 2006 ultimo 2007 ombygges Kløckershave efter lov om almene boliger. Staten yder, når det endelige anlægsregnskab er godkendt, et tilskud til indretning af servicearealerne. Pulje til etablering af fællesarealer ( ) Puljen er afsat til etablering af servicearealer i forbindelse med modernisering af utidssvarende pleje- og ældreboliger.

119 GENTOFTE-PLAN 2008 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN 119 Moderniseringsplan for plejeboliger ( ) Puljen er afsat til at gennemføre moderniseringsplan II vedr. modernisering af utidssvarende pleje- og ældreboliger. Palliativ indsats ( ) Midlerne er afsat til en forbedret indsats for døende og deres pårørende. Aktiverende fysioterapi og træning ( ) Midlerne er afsat til en øget indsats for at bevare plejehjemsbeboernes fysiske færdigheder. Nødkaldsanlæg i plejeboliger ( ) Midlerne er afsat til etablering af nye nødkaldsanlæg i plejeboligerne og på Tranehaven. Rekruttering og fastholdelse af hjemmehjælpere ( ) Midlerne er afsat til tiltag, der skal fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere til Gentofte Hjemmepleje. Vedligeholdelse af ældreinstitutioner ( ) Puljen er afsat til almindelig nødvendig vedligeholdelse af ældreinstitutioner. Ekstraordinær vedligeholdelse ( ) Puljen er afsat til ekstraordinær, men nødvendig vedligeholdelse af plejeboliger. Sansehaver i plejeboliger ( ) Etablering af sansehaver i tilknytning til plejeboliger med fast personale har som overordnet formål at stimulere ældre demente. Projektet er påbegyndt i 2007 og ventes gennemført over en 4-årig periode. Økonomiudvalget POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME Køb og salg af ejendomme og grund ( ) På Økonomiudvalgets møde i april 2006 er der truffet principiel beslutning om salg af arealet på Tuborg Syd, da der ikke er egnede kommunale formål for anvendelsen af arealet. På Økonomiudvalgets møde i september 2006 blev administrationen bemyndiget til at udarbejde oplæg om udbud med henblik på salg til en privat udlejer af de 19 ejerlejligheder og 3 fl erfamiliehuse, som er erhvervet eller indrettet med henblik på boligplacering af flygtninge. Disse ejendomme og ejerlejligheder er solgt i Der er i de budgetterede beløb taget højde for eventuelt køb af ejendomme til løsning af kommunale formål., herunder Retsbygningen. Handicaptilgængelighedspulje ( ) Puljen er afsat til forbedringer af tilgængeligheden i de kommunale bygninger. Boliger til boligsociale formål ( ) Behovet for boliger og dermed for beløb til fremskaffelse af boliger afhænger bl.a. af kvotestørrelsen og den konkrete visitering af fl ygtninge. For 2008 er der afsat 1 mio. kr. til fremskaffelse af boliger til boligsociale formål, herunder til integrationsfl ygtninge og til løsning af den kommunale huslyforpligtelse efter servicelovens 66. I overslagsårene er der hvert år afsat 1 mio. kr. til samme formål.

120 120 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN GENTOFTE-PLAN 2008 Ordrup Jagtvej 4c 8h Bygningsfornyelse (ejersag) ( ) Bebyggelsen er ejet af Gentofte Kommune. 4 små boliger sammenlægges, så bebyggelsen efter endt ombygning vil indeholde 93 boliger og 1 erhverv. Bygningerne istandsættes, og i alle lejemål etableres badeværelser og nye køkkener. Til mere end halvdelen af lejemålene placeres badeværelset i et badetårn mod gården. Byggeperioden går fra august 2005 til foråret Når byggearbejderne er færdige, gennemfører ejeren for byfornyelsesmyndigheden en renovering af friarealerne. Søndersøvej Bygningsfornyelse (ejersag) ( ) Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. november 2004, pkt. 7, at yde støtte til bygningsfornyelse af den kommunale ejendom Søndersøvej Ejendommen består af 3 bygninger i to etager med 4 to-værelses lejligheder i hver, i alt 12 boliger. Projektet omfatter dels etablering af nye køkkener og badeværelser, og dels en genopretning af den vedligeholdelsesmæssige stand. Genopretningen omfatter bl.a. istandsættelse af tagværk, facader, kældervægge, vand-, afløbsog kloakinstallationer, nye el-installationer m.m. Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. juni 2006 byggeprogram og projektbevilling. Stolpegårdsvej 8 10 Bygningsfornyelse (ejersag) ( ) Kommunalbestyrelsen traf på mødet den 26. september 2005 beslutning om byfornyelse af Stolpegårdsvej Ejendommen består af 2 stk. 1-værelseslejligheder, 4 stk. 2-værelseslejligheder og 4 stk. små 3-værelseslejligheder, i alt 10 boliger med et samlet boligareal på 432 m2. Bygningsfornyelsen omfatter i hovedtræk etablering af 8 badeværelser og 4 nye køkkener, etablering af central mekanisk udsugning fra samtlige 10 badeværelser og køkkener, opgradering af varmeanlæg og udskiftning af opgangsdøre og kældervinduer m.v. Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. juni 2006 projekteringsbevilling. Hyldegårdsvej 11 A D Bygningsfornyelse (ejersag) ( ) Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. september 2005 at yde byfornyelsesstøtte til ejendommen Hyldegårdsvej 11 A D. Ejendommen består af 11 stk. 1-værelseslejligheder og 11 stk. 2-værelseslejligheder, i alt 22 boliger med et samlet boligareal på 942 m2. Bygningsfornyelsen omfatter i hovedtræk etablering af 14 badeværelser og 14 nye køkkener, etablering af central mekanisk udsugning fra samtlige 22 badeværelser og køkkener, renovering af tag, renovering eller udskiftning af boligernes vinduer og renovering af opgangsdøre og trapper m.v. Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. juni 2006 projekteringsbevilling. Charlottenlundvej 8 A B Bygningsfornyelse ( ) Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. september 2005 at yde byfornyelsesstøtte til ejendommen Charlottenlundvej 8 A B. Derudover har Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2006 godkendt, at bygningsfornyelsen af Charlottenlundvej 8 A B gennemføres som det sidste af de 4 aktuelle byfornyelsessager (dette projekt samt de 3 sidste sager nævnt ovenfor). Når dette er besluttet skyldes det, at genhusningsopgaven for denne ejendom er særligt vanskelig, idet der som led i byfornyelsesbeslutningen vil blive sammenlagt 14 stk. 1-værelseslejligheder til 7 stk. 2-værelseslejligheder. Der skal således ske permanent genhusning af mindst 7 lejere.

121 GENTOFTE-PLAN 2008 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN 121 Projekteringen er sat i bero frem til ultimo 2007, hvor projektet genoptages med henblik på udførelse af ombygningen primo Ordrup Jagtvej 4c-d - 8h Bygningsfornyelse (myndighedssag) ( ) Beløbet dækker de refusionsberettigede udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse af ejendommen besluttet af Kommunalbestyrelsen den 26. august 2002, pkt. 4 samt med mertilsagn besluttet den 27. oktober 2003, pkt. 1 og den 18. december 2006, pkt. 29. Projektets forventes afsluttet i Refusionsberettigede udgifter omfatter primært udbetaling af kontant tabserstatning, honorar for rådgivning fra byfornyelsesselskab og udgifter forbundet med genhusning samt friarealforbedring. Derudover indgår diverse udgifter som stempelgebyrer, gebyrer og tinglysningsafgift. Af disse udgifter sker der 50 % refusion fra Staten. Da dette er en kommunal ejendom fratrækkes dog momsrefusionen inden udbetaling af refusion, hvorfor refusionen ikke svarer til 50 %. Søndersøvej Bygningsfornyelse (myndighedssag) ( ) Budgettet dækker de refusionsberettigede udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse af ejendommen besluttet af Kommunalbestyrelsen den 29. november 2004, pkt. 7 og den 19. februar 2007, pkt. 13. Projektet forventes afsluttet i Refusionsberettigede udgifter omfatter primært udbetaling af kontant tabserstatning og udgifter forbundet med genhusning. Derudover indgår diverse udgifter som stempelgebyrer, gebyrer og tinglysningsafgift. Af disse udgifter sker der 50 % refusion fra Staten. Søborg Hovedgade 6 a-d Bygningsfornyelse (myndighedssag) ( ) Budgettet dækker de refusionsberettigede udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse af ejendommen besluttet af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2003, pkt. 1. Projektets forventes afsluttet i Refusionsberettigede udgifter omfatter primært udbetaling af kontant tabserstatning, honorar for rådgivning fra byfornyelsesselskab og udgifter forbundet med genhusning. Derudover indgår diverse udgifter som stempelgebyrer, gebyrer og tinglysningsafgift. Af disse udgifter sker der 50 % refusion fra Staten. Stolpegårdsvej 8 10 Bygningsfornyelse (myndighedssag) ( ) Budgettet dækker de refusionsberettigede udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse af ejendommen besluttet af Kommunalbestyrelsen den 26. september 2005, pkt. 7. Projektet forventes afsluttet i Refusionsberettigede udgifter omfatter primært udbetaling af kontant tabserstatning og udgifter forbundet med genhusning. Derudover indgår diverse udgifter som stempelgebyrer, gebyrer og tinglysningsafgift. Af disse udgifter sker der 50 % refusion fra Staten. Hyldegårdsvej 11 A D Bygningsfornyelse (myndighedssag) ( ) Budgettet dækker de refusionsberettigede udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse af ejendommen besluttet af Kommunalbestyrelsen den 26. september 2005, pkt. 7. Projektet forventes afsluttet i Refusionsberettigede udgifter omfatter primært udbetaling af kontant tabserstatning og udgifter forbundet med genhusning. Derudover indgår diverse udgifter som stempelgebyrer, gebyrer og tinglysningsafgift. Af disse udgifter sker der 50 % refusion fra Staten. Charlottenlundvej 8 A B Bygningsfornyelse (myndighedssag) ( ) Budgettet dækker de refusionsberettigede udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse af ejendommen besluttet af Kommunalbestyrelsen den 26. november 2005, pkt. 7. Projektet forventes afsluttet i 2009.

122 122 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN GENTOFTE-PLAN 2008 Refusionsberettigede udgifter omfatter primært udbetaling af kontant tabserstatning og udgifter forbundet med genhusning. Derudover indgår diverse udgifter som stempelgebyrer, gebyrer og tinglysningsafgift. Af disse udgifter sker der 50 % refusion fra Staten. Indfasningsstøtte, Bygningsfornyelse ( ) Budgettet dækker indfasningsstøtte, der udbetales til ejere af boligudlejningsejendomme, hvor der er gennemført forbedringsarbejder i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer (fra 2004). Støtten ydes i 10 år og udbetales til nedsættelse af lejeforhøjelser som følge af forbedringer. De første boliger, hvori der er gennemført forbedringer i henhold til byfornyelsesloven fra 2004, vil blive færdige i Arkitektkonkurrence for Skovshoved Havn ( ) Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 26. september 2005 besluttet at få udarbejdet et oplæg til arkitektkonkurrence (idékonkurrence) om en helhedsplan for Skovshoved Havn og Kystvejen på strækningen ud for havnen samt for placering af en ny kajakpolobane. Forslaget til konkurrenceprogram blev drøftet på Byplanudvalgets møde den 6. september 2007, hvor det samtidig blev oplyst, at konkurrenceprogrammet ville koste 1,93 mio. kr., og da der tidligere har været afsat 1,5 mio. kr., afsættes det manglende beløb i Bydelscentre, Aktivitetshus ( ) Der er i 2007 afsat et rammebeløb på 7,8 mio. kr. til renovering af ejendommen i Gentoftegade. Forskønnelse af bydelscentre ( ) Forskønnelsen af bydelscentre vedrører i 2008 forskønnelsen af Vangede Bygade med udgangspunkt i det oprindelige projekt. Den del af forskønnelsesprojekterne, der vedrører infrastrukturen (fortove, cykelstier, kørebane, gadebelysning m.v.) fi nansieres over infrastrukturprojektet i lighed med tilsvarende arbejder i den øvrige del af kommunen. Tilskud til Experimentarium ( ) Budgettet dækker tilskud til medfi nansiering af omkostningerne til at erhverve ejendommen Tuborg Havnevej 7 som vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet den 29. maj 2007, pkt. 15. Bygningsopretning ( ) På baggrund af gennemført bygningssyn på alle kommunens ejendomme, er der konstateret et behov for tilførsel af midler til genopretning af kommunens ejendomme, så de kommer i en vel vedligeholdt stand. I forbindelse med Kommunalbestyrelsens seneste budgetvedtagelse blev der afsat 385 mio. kr. til en samlet genoprettelsesplan. Årene er afsat med henholdsvis 91,735 mio. kr. i 2008, med 62,478 mio. kr. i 2009 og med 23,645 mio. kr. i 2010 til vedligeholdelse af kommunens bygninger. Energispareprojekt ( ) Der er på budget afsat 7,484 mio. kr. i hvert af årene til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger på kommunens ejendomme. Beløbet er afsat som en del af den samlede energiplan, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen 29. marts 2004 pkt. 5, som omhandler energisparende foranstaltninger for i alt 52 mio. kr. udført over en seksårig periode. Når planen er gennemført forventes de årlige driftsudgifter til energi samlet nedsat med godt 9 mio. kr. Pavillon ved Rådhuset ( ) Som følge af øget lokalebehov på Rådhuset i forbindelse med overtagelse af opgaver fra amtet pr. 1. januar 2007 vedtog Økonomiudvalget på mødet den 18. april 2006, pkt. 4 at etablere en midlertidig lokaleløsning i pavillonen på parkeringspladsen ved Emmasvej 12, således at der udover den eksisterende pavillon etableres en overbygning på 1. etage på yderligere 400 m2, således at den samlede pavillonløsning udgør 800 m 2.

123 GENTOFTE-PLAN 2008 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN 123 Der vil i løbet af 2007 blive præsenteret sagsfremstilling på den permanente løsning. Bredbåndsnet til kommunens institutioner ( ) I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2005 blev der for årene afsat i alt 9 mio. kr. til anskaffelse af bredbåndsnet mellem rådhuset og kommunens institutioner. En udvidelse af båndbredden er samtidigt en forudsætning for en IP-telefoniløsning. Projektet forventes afsluttet i IP-telefoni ( ) I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2005 blev der for årene afsat i alt 3,5 mio. kr. til etablering af IP-telefoni, som indebærer integration af telefoni og data på samme kabler. IP-telefoni giver mulighed for en række økonomiske og servicemæssige fordele, fx integrerede call-center-løsninger i Kommuneservice. Projektet forventes afsluttet i Digital byggesagsarkiv ( ) I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2005 blev der for årene afsat i alt 5,5 mio. kr. til digitalisering af det eksisterende byggesagsregister, så borgerne fremover selv kan hente byggesagsoplysninger via internettet. Byggesagskonverteringen forventes at vare 3 år, således at projektet afsluttes i EDB-anskaffelser ( ) Der er for budgetåret 2007 afsat 11,963 mio. kr. til IT-anskaffelser. Bevillingen vil blive anvendt til videreudvikling af kommunens IT-strategi. IT-strategien vil i de kommende år primært være fokuseret på den videre udvikling af Den Digitale Kommune, dvs. at give kommunens borgere og virksomheder mulighed for at lave elektronisk selvbetjening uafhængigt af tid og sted via Internettet. Herudover vil IT-strategien også omfatte anskaffelse og implementering af IT-løsninger, som i øvrigt understøtter kommunens vision om Den Digitale Kommune, herunder en fortsat modernisering af kommunens IT-infrastruktur og IT-understøttelse af kommunens forretningsprocesser. Årene er i hvert af årene afsat med 12,226 mio. kr. Insourcing af eksterne samarbejdsaftale med private virksomheder til muliggørelse af gennemførelse af anlægsplan ( ) Der er for budgetåret 2008, i lighed med tidligere år, samt i overslagsårene afsat 2,186 mio. kr. til fortsat insourcing af eksterne samarbejdspartnere. Central pulje til ekstra vedligeholdelse ( ) Der blev i 2003 gennemført bygningssyn af kommunens ejendomme for at få fastslået vedligeholdelsestilstanden. Der blev i den forbindelse konstateret et fortsat behov for midler til ekstra bygningsvedligeholdelse. Der er for budgetåret 2008 og overslagsårene afsat 17,107 mio. kr. til formålet. Indsatsen på dette område koordineres med opgaveporteføljen for Bygningsgenopretningsprojektet. Central vedligeholdelse ( ) Til decentral vedligeholdelse af anlægsmæssig karakter er der i hvert af årene fra og med 2008 afsat 5,877 mio. kr. Anlægssummen er fi nansieret ved overførsel af vedligeholdelsesmidler fra driften. Digital borgerservices ( ) Formålet med projektet Borgerens digitale rum er at skabe en platform, der kan tilbyde kommunens borgere en individualiseret hjemmeside, hvor al information og kommunikation mellem borgeren og kommunen kan foregå. Således skal borgeren kunne fi nde alle oplysninger om sig selv på hjemmesiden og have mulighed for at modtage og besvare mødeindkaldelser, modtage nyhedsbreve o.lign. fra selvvalgte interesseområder efter deres individuelle og/eller husstandsmæssige behov. Investeringerne udgør i alt ca. 10 mio. kr. fordelt med 5 mio. kr. i år 2007 og 5,170 mio. kr. i år 2008.

124 124 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGTEN GENTOFTE-PLAN 2008 Digital Udvikling ( ) Til projektet Digital udvikling er der i budget 2008 og hvert af overslagsårene afsat 4,747 mio. kr. til dækning af udviklingsomkostningerne (løn m.v.) ved projektet. Det er påregnet, at anlægsbevilling er givet samtidig med budgetvedtagelsen. Projekt Flere elever bedre rekruttering ( ) Projekt Flere elever bedre rekrutteringsmuligheder. Flere elever i den samlede kommunale organisation, hvor der påregnes 25 yderligere elever pr. år, hvor en kontorelev over 25 år koster kr. i lønudgift i 2008-priser. Kontorelever under 25 år koster kr., men overgår til løn over 25 år, når de passerer denne aldersgrænse. Til lønudgiften kommer udgift til bøger og studietur samlet udgift pr. elev = kr., der fordelt over 2 år udgør kr. pr. elev/år. Hertil lægges ekstra udgifter til rekrutteringskampagne, annoncering etc. (i størrelsesorden kr.) samt øgede administrative omkostninger i OU, personale etc. også omkring kr.

125 Gentofte-Plan samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplan i ét dokument.