Børnesagens Fællesråd - Referat af Fællesrådsmøde den 15. maj 2012 i Odense

Transkript

1 Børnesagens Fællesråd - Referat af Fællesrådsmøde den 15. maj 2012 i Odense Deltagere med stemmeret: Barnets Hus v/ Otto Bernt Juhl BoPam, Bodil Neujahr og John Bayard Rasmussen Børn og Familier v/mogens Højenvang og Hanne Lundsby Jakobsen Børns Vilkår v/peter Albæk DLO v/ John Hebo Nielsen og Jørgen Galsgaard FBU ForældreLANDSforeningen v/alice Sørensen Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge v/peter Rødbro Johannesen Foreningen Grønlandske Børn v/sissel Lea Nielsen og Kirsten Bitch Jysk Børneforsorg/Fredehjem v/ellen Østergaard og Lars Bundgaard KFBU v/rené Skau Björnsson og John E. Hansen KFUM s Sociale Arbejde i Danmark v/john Ebbestrup Hansen og Birgitte Bjerre LOS v/geert Jørgensen og Ole Hansen Mødrehjælpen v/gitte Foldager Lauritsen og Red Barnet v/amira Saric og Vibeke Lubanski TABUKA, Sisse Bøgild og Svend Bladt Ungdommens Vel v/hans Moselyst og Peter Grevsen Ungdomsringen v/kirsten á Rogvi Børnesagens Fællesråd uden stemmeret: Inge Marie Nielsen Gæster: Dirigent Susanne Ebdrup Referent: Gitte Kirkeby Arbejdsgruppemedlemmer: Bo Ertmann, Martin Fjording, Roland Durup, Palle Tofte Ungdommens Rød Kors var ikke til stede. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Forslag til ændring i Forretningsorden for Fællesrådet. Bilag Valg af stemmetællere. 4. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning fra det forløbne år. Bilag Fremlæggelse af regnskab 2011 og Julekollekten 2011 til godkendelse. Bilag 3 og Fremlæggelse af udvalgenes beretninger. Se bilag 2, side Fremlæggelse af handlingsplan til godkendelse. Bilag 5. Fællesrådet godkendte i maj 2011 mærkesager Bestyrelsen vil lægge op til en debat om arbejdsformen med faglige arbejdsgrupper, der arbejder med mærkesagerne. 8. Fremlæggelse af budget 2013 og godkendelse af kontingent for Bilag Behandling af indkomne forslag. Der er ikke indkommet forslag til behandling 10. Optagelse af nye medlemmer. Bestyrelsen indstiller ingen nye medlemmer. 11. Valg næstformand. Bilag 7. René Skau Björnsson er opstillet af KFBU, Jysk Børneforsorg/ Fredehjem, KFUM s Sociale Arbejde, Ungdommens Vel, LOS, DLO og BoPam. Ingen andre forslag. 12. Valg af bestyrelsesmedlem og suppleant: Bestyrelsesmedlem Birgitte Bjerre, KFUM s Sociale Arbejde, genopstiller. Der er ikke indkommet forslag om andre kandidater. Suppleant Mogens Højenvang, Børn og Familier, er villig til at fortsætte som suppleant. 13. Nedsættelse af udvalg. Mulighed for udpegning af medlemmer til arbejdsgrupper, jvf. punkt 7 1

2 14. Evt. forelæggelse af forslag til udtalelse fra Fællesrådet. 15. Valg af statsautoriseret revisor. 16. Fastlæggelse af næste års Fællesrådsmøde. 17. Eventuelt oooo OOOOO oooo Punkt 1. Valg af dirigent Susanne Ebdrup blev valgt. Hun konstaterede, at Fællesrådsmødet var indkaldt i henhold til vedtægter og forretningsorden, og at mødematerialer mv. var udsendt rettidigt. Forslag om at punkt 6 Udvalgenes beretninger tages sammen med formandens beretning under punkt 4 med en efterfølgende samlet debat, og derefter regnskaber og handlingsplan frem til 2013, valg m.v. Punkt 2. Forslag til ændring i Forretningsorden for Fællesrådet. Forslaget ligger op til en præcisering af at Fællesrådet er beslutningsdygtigt, når halvdelen af medlemsorganisationerne er til stede samt formand eller næstformand. Forslaget blev vedtaget, og betragtet som gældende for Fællesrådsmødet Punkt 3: Valg af stemmetællere. John Hansen og Alice blev valgt. Punkt 4: Formandens Beretning v. Geert Jørgensen Formanden aflagde mundtlig beretning, understøttet af PowerPoint. Det vedlægges dette referat. Geert Jørgensen nævnte efter sin fremlæggelse følgende punkter: En stor tak til medlemsorganisationerne for at ville og kunne noget på tværs i organisationen, og have værdifulde bidrag til det årlige Fællesrådsmøde og Christiansborg-høring, ligesom udvalgs-arbejde og arbejdet i forhold til politikere er væsentligt. En stor og varm tak blev også rettet til John Hebo for et meget aktivt og engagerende næstformandsarbejde. Han har været ihærdig, også i COFACE, hvor han bl.a. var vicepræsident fra Det har været en glæde for Geert at samarbejde med John. Udover at nyde Urtekramprodukter har arbejdet omhandlet forebyggelse, bekæmpelse af fattigdom, organisationsudvikling og økonomi. John er en ildsjæl, der har kastet sig ud i debat og udfordringer. Tak for det gode arbejde til Børnesagens Fællesråds sekretariat og Inge Marie Nielsen i særdeleshed. John Hebo takkede for det mangeårige gode samarbejde i bestyrelsen. Det har været godt med at beskæftige sig med et vedkommende område som børneområdet. Det er med vemod at stoppe, men det giver god mening, da han selv har fremhævet vigtigheden af gennemløb i bestyrelsen og fået vedtaget, at genvalg kun er mulig højst 2 gange. Herefter blev formandens skriftlige og mundtlige beretning samt arbejdsgruppernes beretning åbnet for debat. Bodil Neujahr fra BoPam fremlagde forslag om oprettelse af børn-unge-råd i danske kommuner. BoPam har anmodet Folketingets Socialudvalg om at opfordrer Socialminister Karen Hækkerup til at arbejde for lovforslag om etablering af børne-og-unge-råd, parallelt til de nye udsatte-råd bl.a. da de reelt kun dækker voksne. Det halter gevaldigt med at få hørt og inddraget børn og unge lokalt. Bodil argumenterede for forslaget med følgende forhold og pointer: Børnerådet vil på nationalt niveau få input fra de lokale børneråds erfaring og indsigt, særligt hvad angår udsatte børn og unge. Internt i kommunen vil et lokalt børne-unge-råd kunne bidrage om 2

3 børn og unges forhold; de eksisterende tilbud, valgte politikker, principper for børn og unges behov, anbringelse osv. De unge kan udtrykke sig mere klart end voksne, og vil blive hørt med et børne-unge-råds direkte adgang og faste mødeaftaler med de kommunale politikere. Foruden børnene selv kunne et børneunge-råd bestå af repræsentanter af det frivillige, offentlige og private, således at de forskellige områder, som børn er berørt af, dækkes bredt. Som høringspart kan rådet give kommentarer og anbefalinger, fx om nedskæringer, placering i plejeanbringelse, antal lærer og pædagoger på skoler og institutioner, stigmatisering af familier med komplekse problematikker mv. Der er i det hele taget et børnesyn at arbejde med: Tilbud til børn om fx samtale-grupper skal ikke bære overskrifter om voksnes problemforhold, og hedde fx Alkohol-gruppen eller foregå i et misbrugscenter. Generelt stigmatiserer voksne børn uden at tænke over det. Tilsvarende for skilsmisse og andre forhold. Rådets overvågning af den lokale udvikling kan både understøtte en lokal udvikling og referere til Børnerådet nationalt - for hvem fodrer dem ellers med de ting, som sker? Ved at læse fx årsrapporter fra opholdssteder kan et råd følge opsyn, omfanget af ufaglærte, hvilke børn er der, grad af kriminalitet, forebyggelse mv. Det bør arbejdes for, at flere frivillige og flere ressourcer kommer ind i arbejdet med børn og unge, ligesom fx i ældre- og udsatteråd. Og at der arbejdes på faste møder med politikere og embedsværket i løbet af året. Dirigenten nævnte, at eftersom forslaget ikke var indkommet på forhånd, ville det ikke kunne vedtages, men der er mulighed for at drøfte det under punktet kommende arbejdsgrupper. John Hebo nævnte, at det var godt med fokus på at samle op på opgaver over for udsatte børn og unge. Navnet, Børne-unge-råd, kan gøre det lidt vanskeligt at vide, hvad det står for. Vibeke Lubanski anså det som en god sag at arbejde for lokale børneråd i kommuner, da det bl.a. er vigtigt med fokus på, hvordan voksne taler om børns forhold, og en mulighed for at føde ind til det nationale Børneråd. Peter Grevsen, Ungdommens Vel anså også forslaget som en god ide. BF kunne måske igangsætte det selv i nogle kommuner, hvis Social ministeren ikke gør nogen tiltag til det. Dirigenten konstaterede tilslutning til En arbejdsgruppe kunne arbejde videre med ideen, herunder navnet. Lars Bundgaard foreslog at gå sammen med Børnerådet om forslag og nedsætte en fælles arbejdsgruppe. Dirigenten opfordrede til, at den spændende ide blev overvejet og også hvem der evt. vil deltage i arbejdet. Birgitte Bjerre havde en kommentar til beretningen: Brugen af begrebet børnefattigdom virker stødende, da der ikke er tale om, at børnene er fattige, men at forældrene er det. Hun henstillede til at kalde det børn i fattige familier. Vibeke Lubanski kommenterede implementering af Børnekonventionen og foreslog, at Børnesagens Fællesråd arbejder for, at Børnekonventionen rykkes højere op, dvs. på regeringsniveau, så den ikke alene et socialministeranliggende. Lars Bundgaard nævnte, at vi skal huske det positive, bl.a. at ungdomskriminalitet er faldet. Flere parter undrer sig, inklusive politiet. Geert Jørgensen svarede, at der bliver gættet på forskellige faktorer. Ingen kan sige det præcist, heller ikke Justitsministeriet. Den vigende varetægtsfængsling kan skyldes politiets arbejde med bander. Faldet er over hele landet. I tiden kører der lige nu en forståelse af børn og unge som positive. Mange teenagere er fokuseret på at skulle klare sig. Der er et pres på dem, der gør, at de passer på, hvad de gør og undgår at blive tabere. Sisse Bøgild kommenterede at det afhænger af hvad der er in blandt de unge. Fortiden er det er sejt at være sund og gøre det rigtige. 3

4 Inge Marie Nielsen nævnte, at Justitsministeriet har fået udarbejdet en forskningsrapport april Her konkluderes det, at der ikke er særlige ting, der kan tilskrives politireformen fra Der er endvidere korrigeret for ungdomsårgangenes størrelse. Det synes simpelthen ikke at være sejt længere at være ungdomskriminel, og kommunerne vil nok sige, at deres forebyggelse er lykkedes. John Hebo nævnte, at man i det kriminalpræventive arbejde opdeler ungdommen i 3 grupper: En stor gruppe unge, som ikke laver noget som helst negativt, en lille hård kerne som laver grov kriminalitet, og en stor mellemgruppe, som laver nogle småting. I en del år er gruppen uden kriminalitet blevet større, og den store mellemgruppe er formodentlig blevet mindre, mens den hårde kerne er uforandret, hvad angår kriminalitet. Dirigenten rundede af og formandens beretning, skriftlig som mundtlig blev godkendt. Punkt 5. Fremlæggelse af regnskab 2011 for Børnesagens Fællesråd og regnskab 2011 for Julekollekt John Hebo fremlagde følgende: Slutresultat: Revisionen havde ingen forbehold til regnskabet (s. 15). Der er et overskud på kr. At det er tilfældet skyldes primært Inge Maries arbejde med at holde økonomien på den rette kurs. Tak for det! Ellers er der ingen usædvanlige ting. Tilskud og bidrag er de samme som tidligere. Fra Haldor Topsøe er givet kr. til enlige uddannelsessøgende, mens Julekollekten giver et mindre beløb til dårligt stillede enlige forældre. Den børne-og-unge-politiske høring gav i 2011 en indtægt på , mens omkostningssiden var næsten tilsvarende stor. Personaleomkostninger dækker foruden løn til sekretariatsleder og studentermedhjælp konsulenthonoraret for publikationen, Børn og unges rettigheder. Det er derfor lidt større end budgetteret. Der var ingen spørgsmål. Balancen (s.16) Der ingen særlige afvigelser fra sidste år. Egenkapitalen er på kr., og er dermed konsolideret de sidste år. Gældsposten indeholder bl.a. feriepenge-forpligtelser. Der var ingen spørgsmål. Julekollekten. (s.3) Der er ingen forbehold fra revisionen. Resultatopgørelsen (s.6) viser, at der er indkommet kr., dvs. lidt mere end sidste år. Omkostninger minder om det sædvanlige, udover ekstern assistance ; dvs. konsulent til udarbejdelse af indsamlingspjece. Årets udbetalinger (s.8)har bestået i 130 stipendier til enlige forsørgere. Der 3 gange så mange berettigede ansøgere, end der er midler til. Der er tilgodehavender i form af ikke udbetalte midler. De udbetales, når aktiviteter er afholdt, så der er en forskydning i bevilling af midler og udbetaling. Årets udbetaling til hver medlemsorganisation vil være på kr. Lars Bundgaard spurgte til forstærket indsats i Julekollekt-regnskabet (s.4). Inge Marie Nielsen svarede, at det er et bidrag til Børnesagens aktiviteter. Der er endvidere et administrationsbidrag på 5 %. Dirigenten noterede, at der ikke var yderligere spørgsmål, og Fællesrådet godkendte regnskab for henholdsvis Børnesagens Fællesråd og julekollekten. Punkt 6 drøftet under punkt 4. Punkt 7. Fremlæggelse af handlingsplan til godkendelse Inge Marie Nielsen introducerede punktet: Der har de sidste 5 år været mærkesager, som står som overskrifter for arbejdet i BF. Hertil er der knyttet faglige arbejdsgrupper med slutdato på. Ideen er, at der løbende tages stilling til deres arbejde, og om de skal forsætte. Bestyrelsen lægger op til debat om det. - Er det de temaer, eller skal det være nogle andre? Styrker ved modellen med faglige arbejdsgrupper er, at så mange medlemsorganisationer som muligt er med i mindst én arbejdsgruppe, gerne flere alt efter ressourcer i egen organisation. Dertil er det en måde at blive involveret mellem møder og en mulighed for faglig fordybelse både på egne og også på 4

5 BF-vegne og som input til bestyrelsen. Man kan sige der har været en tovejs inspiration. Arbejdsgrupper har typisk holdt op til 4 møder årligt. o Policy-udvikling o Forebyggelse af udstødelse o Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet o Børns rettigheder senest i lyset af det ny regeringsgrundlag med Børneombud, vilkår og rettigheder og relevante problematikker. Svagheder er mødeprocenten. Det er vanskeligt at holde den oppe. Det kan endvidere være en svaghed med den almene fokusering. For lidt fokus på, hvad skal outputtet være af grupperne? Der har været udmærket debat, men har det engageret nok som del af en arbejdsgruppe? Spørgsmålet er, om det er den rigtige måde at binde Fællesrådet og medlemsorganisationer sammen på? Er det bedre med ad hoc-temaer, der fungerer mere spontant? Der har været nogle temamøder, som også kan inspirere til flere repræsentanter fra hver organisation. Arbejdsgrupperne kan enten fortsætte en periode, og så vælge nye temaer fx socialpolitik, evidens og børnekonference. Hvilke temaer er bedst? Der er brug for indspil, alt efter hvad der rører sig. John Hansen vurderede, at det ikke er muligt at flytte noget i BF uden arbejdsgrupper: Bestyrelsen har brug for gruppernes vigtige input. Der er ingen grund til at lade sig påvirke af et lidt lavere fremmøde. Det er godt med 2 til 4 arbejdsgrupper. BoPams tema er fx et konkret tema at arbejde med, gerne i forhold til Børnerådet. Temaet forebyggelse af kriminalitet er stadig relevant at arbejde med. Vibeke Lubanski fremhævede, at Red Barnet har været glade for at kunne arbejde sammen vedr. børns rettigheder og besøget fra FN s børnekomité og høringssvar. Det vil være godt at forsætte og også holde øje med implementering. Men det kan være vanskeligt at koordinere, og tiden til møder er også begrænset. Måske kunne man samordne og indgå partnerskaber fx med Børnerådet, når ønsket er at få rejst nogle sager? John Hebo nævnte, at arbejdet med forebyggelse af udstødelse af børn og unge stadig et vigtigt arbejde. BF har arbejdet meget med definitionen, som folk lægger forskellige ting i. Der foreligger et godt notat ligger. Det er vigtigt at ikke kun anbringelsesområdet har fokus i BF men også forebyggelse. Birgitte Bjerre nævnte i forebyggelsesgruppens arbejde. Man kunne lave et advisory board og samarbejde med fonde, Mandag Morgen eller et projekt med en kommune osv. Vi er ikke nået så meget videre med det Der har været et indledende møde med Ingvar Nilsson, økonom fra Sverige. Mandag Morgen har siden lavet en 24 timers camp, i forkøbet på Børnesagens Fællesråd. Det kan ærgre, de har taget over. Gruppens opdrag kunne være at søsætte projekter; at få samlet nogen til at lave eksperimenter, så man kommer frem i front på det område. Birgitte vil forslå dét bliver en gruppes opdrag at lave aktiviteter. Inge Marie Nielsen svarede, at det er rigtigt at se og tænke at gruppernes arbejde kan gå på flere ben. Men Mandag morgen har været i gang i 3 år, og der har været projekter, hvor Børnesagen har valgt ikke at være med, da det var omkostningsfuldt med investering på mere end kr. Det handler om at finde position i dette uden at skulle betale, så Børnesagens Fællesråd har en reel placering mellem øvrige parter. Vibeke Lubanski spurgte til høringen i efteråret: Om man kunne komme med input til emner fx socialreform, dokumentation. Inge Marie Nielsen bekræftede, at forslag er meget velkomne. Dirigenten foreslog, at de tre arbejdsgrupper forsætter. Måske gruppen med børnerettighed skal have fokus på implementering. Der kunne være behov for at se på kommissoriet, som en følgegruppe på det. Bestyrelsen ønsker fokus på: At styrke sammenhængskraften i og mellem grupper. Mødestruktur og indhold: Sikre at man ikke dækker ind over hinanden med emner. Klarhed om forventet output til næste Fællesrådsmøde, så man forpligter sig og der udarbejdes noget konkret. 5

6 Birgitte Bjerre foreslog, at BoPams ide med børne-unge-råd indgår i en arbejdet med børnerettigheder. Dirigenten noterede enighed om det. Kommissoriet kan justeres herefter. Det er vigtigt at forpligte sig, hvis man vil være nok til at løfte opgaven. Alle tre arbejdsgrupper forsætter og kigger på mødestruktur, output, kommissorium og bidrag til fællesrådsmøde. Punkt 8 Fremlæggelse af budget 2013 John Hebo gennemgik kort enkelte afvigelser. (Resultat tal for året før kan fremover stå i søjle for sig. Det letter læsningen). Medlemskontingent er faldet der er et medlem mindre. Tilskud til nordisk samarbejde har modtaget kr. i år ifm. NBK, ellers kr. Møder og rejse-udgifter udland: kr. i 2012, hvor det var kr. i Rejseudgifter skyldes igen ekstra udgifter som del af den Nordiske Konference. Kontingent-forslaget for 2013 er kr. per organisation, dvs. det forslås sat op med 500 kr. Ole Hansen spurgte til muligheden pristals-regulering, John Hebo svarede, at der ingen automatik er i det. Det godkendes hvert år. Kontingentet stiger med 500 kr. Geert Jørgensen nævnte, at uanset hvilken form som vælges, skal det godkendes ved Fællesrådsmødet. Inge Marie Nielsen nævnte, at beløbet svaret til den forventede fremskrivning på 2 %. Dirigenten konstaterede, at budget og kontingent-fastsættelse blev vedtaget. Punkt 9 Behandling af indkomne forslag. Der er ikke indkommet forslag til behandling Punkt 10 Optagelse af nye medlemmer. Der var ingen indstilling af nye medlemmer. Punkt 11. Valg af næstformand. Dirigenten indledte med en konstatering af, at der var indkommet et forslag til næstformand og bød derpå René Skau Björnsson velkommen og opfordrede ham til at præsentere sig. René Skau Björnsson takkede for ordet og opfordringen til at stille op. Gennem bl.a. sit folketingsmedlem indtil september 2011 har René været aktiv på området med udsatte børn og unge, og arbejdet i Socialudvalget. Her har han som børneordfører for Socialdemokratiet og arbejdet med bl.a. lovgivning og satspulje-forhandlinger. I Århus er han med i en af KFBUs og en af Jysk Børneforsorgs organisationer. René er centerleder for DUHS, en uvildig institution, der rådgiver mennesker med handicap om rettigheder i forhold til sociallov, uddannelse, arbejdsmarked, sundhed osv. René brænder for området. Hans indgang til Børnesagens Fællesråd er som frivillig repræsentant, idet han ikke er ansat i en af organisationerne. Punkt 12. Valg af bestyrelsesmedlem og suppleant. - Birgitte Bjerre, KFUMs Sociale Arbejde blev genvalg som bestyrelsesmedlem. - Mogens Højenvalg, Børn & Familier blev genvalg som suppleant. Punkt 13: Nedsættelse af udvalg Dirigenten indledte med at fremhæve muligheden for at indtræde i arbejdsgrupper. Bodil Neujahr nævnte, at hun er i udsatte-gruppen og ikke har mulighed for at være i to grupper. Dirigenten anbefalede en genudpegning af medlemmer til grupperne. Inge Marie Nielsen vil skrive ud til organisationer for at genudpege eller at nye kommer til, og bede om at flere kommer med. 6

7 Vibeke Lubanski: Hvordan foregår det i grupperne? Inge Marie Nielsen svarede at arbejdet i grupperne omfatter følgende elementer: Der bliver bedt om medlemmer til grupperne nu. Første møde er i august-september. Her lægger man så en mødeplan. Hvis der har været landsdækkende deltagelse, har møderne være på minimum 3 timer, dvs. halvdagsmøder. Hvis der kun er repræsentanter fra København, holdes møderne på 2 timer. Arbejdsgruppeformen er, at alle parter så vidt muligt skal spille ind, i samspil med sekretariatet. Der vælges en referent for hvert møde, da sekretariatet ikke har kapacitet til den opgave. Man afleverer noget på selve møderne, dvs. skriftlige bidrag - og nogle gange også forinden. Afhængig af initiativer kan nogle fx have været på politikerrunder inden. Det kan udfolde sig på forskellig vis. Dirigenten nævnte, at man hjemme i egen organisation kan se efter oplagte personer. Punkt 14. Evt. forelæggelse af forslag til udtalelse fra Fællesrådet. Dirigent: Der lægger et forslag til udtalelse. Er det den? Og i den form? Geert Jørgensen: Ja til begge spørgsmål. John Hansen sagde, at temaet var godt at synliggøre. John Hebo nævnte, at KL på deres børnetopmøde kom frem med interessante forslag, bl.a. om en børneminister. Det kan Fællesrådet måske også tage stilling til på et tidspunkt. Dirigenten opfordrede til at tage stilling til dette på et senere tidspunkt. John Hebo nævnte, at Alice Sørensen efterspurgte mere indhold i udtalelsen. Alice Sørensen syntes ikke, der står så meget i udtalelsen, men har ingen problemer med, at den udsendes. Dirigenten nævnte, at ved sidste års Fællesmøde var samme diskussion om udsendelse nu eller senere. Der ligger en udfordring for bestyrelse i at knække koden på processen med udtalelses-formen. Mogens Højenvang mente, at det skulle udsendes, så der i hvert fald bliver sendt noget ud. Der er taget stilling, og det er vigtigt, at forsamlingen markerer sig. Dirigent: Hvis det udsendes, kan processen for udtalelser drøftes videre i bestyrelsen. Det blev derpå besluttet at udsende udtalelsen. Punkt 15 Valg af statsautoriseret revisor. Børnesagens Fællesråd fortsætter med Deloitte som revisor. Punkt 16: Fastlæggelse af næste års Fællesrådsmøde. Næste års Fællesrådsmøde afholdes onsdag d.15. maj Punkt 17: Eventuelt Inge Marie Nielsen orienterede kort om flere ting: Den Nordiske Barnverns Kongres, NBK, som Børnesagens Fællesråd har medvirket i at arrangere, foregår d september 2012 i Stokholm. Hvis medlemsorganisationer ønsker at deltage, er det muligt til reduceret pris på 3200 kr. inden d.1. juni 2012, herefter er prisen 3800 kr. Se mere her: Se mere på Børnesagens hjemmeside. Børnesagens Fællesråd har siden 2. marts 2012 været på Facebook. Her er nyheder hver uge om. Sitet medtager meget gerne nyheder og andet fra medlemsorganisationer. Tanken er, at sitet skal medvirke til at flest mulig børn og unge kan orientere sig via Børnesagens Fællesråd, når de søger råd og støtte. Hvis medlemsorganisationer ændrer navn, og noget skal står anderledes i brevpapiret for Børnesagens Fællesråd, kan man henvende sig til sekretariatet. Vibeke Lubanski spurgte, om der Børneagens Fællesråd efterspørger input til efterårets høring på Christiansborg? Inge Marie Nielsen svarede, at der skal være en politiker som lægger navn til arrangementet. Selve høringen vil formodentlig foregå i oktober, evt. ugen efter efterårsferien 7

8 Dirigenten foreslog, at Inge Marie i mailen om arbejdsgrupper også efterspørger input til høringen. Og takkede derefter for god ro og orden. Geert Jørgensen takkede afslutningsvis af og gav en særlig tak til dirigenten, deltagerne og Inge Marie for planlægning og gennemførelse af mødet. Dertil orienterede han om, at Børnesagens Fællesråd har fået en anerkendelse: Dronning Margrethe har inviteret til Haveselskab. Det er hele Det frivillige Danmark som deltager den 19. juni i Fredensborg. Referat v/gitte Kirkeby og Inge Marie Nielsen 8