Istandsættelsesrapport Sandbjerg vandmølleruin KULTURARVSSTYRELSEN

Transkript

1 Istandsættelsesrapport 2010 Sandbjerg vandmølleruin KULTURARVSSTYRELSEN

2 Indhold Indledning... side 3 Historie... side 3 Administration... side 4 Registrering... side 5 Restaurering... side 10 Vedligeholdelse/pleje... side 11 Kilderegistrant... side 11 Bilag... side 11 2

3 KULTURARVSSTYRELSEN Bevaring Danmarks Ruiner 08. september 2010 Jørgen Frandsen Indledning Historie Relief på gravsten. Dybbøl Kirke 1873, set fra sydøst. Akvarel John. Lyck Efter et kraftigt regnvejr i slutningen af marts 2010 nedstyrtede midterpartiet af Sandbjerg mølleruins vestvæg. Større partier af den resterende bevarede vestvæg var ved sammenstyrtningen blevet presset ud af lod, og der var risiko for at yderligere store partier af vestvæggen ville nedstyrte. For at undgå yderligere nedstyrtning af originalt murværk blev dele af vestmuren tildækket med sand som afstøtning af muren. Anlæggets historie Sandbjerg Mølle blev bygget i ca af Hertug Hans den Yngre, samtidig med at han oprettede hovedgården Sandbjerg. Hertugen byggede den lange mølledæmning og skabte dermed den store Møllesø ud mod Alssund. Ved sydenden af mølledæmningen opførtes møllebygningen. Den ældste beskrivelse af møllen er et relief på en gravsten for møllere fra midten af 1600-tallet, der står ved Dybbøl kirke. Relieffet viser en møllebygning i to stokværk med højt tagværk med afvalmede gavle og hejsekvist. Taget ser ud til at være beklædt med enten bæverhaler eller træspån. I første stokværk er der i facaden en dør, og på højre side af møllehuset ses to overfaldshjul, hvorover der er en gangbro/vandtilførselsrende. I andet stokværk er der i facaden en mindre dør/hejselem og to vinduer. På højre side ses en dør der fører ud til gangbroen over møllehjulene. Døre og vinduer er med rundbuede stik. I 1792 udgiver mølleren i Dybbøl værket Praktische Anweisung zum mühlenbau, hvor der findes en beskrivelse af Sandbjerg Mølle. Møllen benævnes en vand-melmølle og har været af overfaldstypen med et vandhjul, hvortil vandet førtes gennem en ca. 12 m lang trærende. Overfaldshjulet havde en diameter på ca. 2,65 m og en bredde på 1,1 m. Der var 31 skovle på hjulet, og akslen var ca. 7 m lang. Kværnstenen havde en diameter på ca. 1,5 m. og møllen kunne male tdr. hvede eller rug i døgnet, mens der på samme tid kunne males tdr. malt. Tilknyttet møllen var også en møllegård, der lå ca. 50 m syd for møllebygningen. Mølleren havde også ret til at lave brændevin og drive kro. I midten af 1800-tallet opføres der syd for møllegården en vindmølle. Både vand- og vindmøllen blev ødelagt under krigen i 1864, men genopførtes hurtigt efter krigen. Vandmøllens oprindelige høje tagrejsning blev afløst af et fladere tag. I 1906 brænder vindmøllen og bliver ikke genopført. I stedet installeres der i vandmøllen en 16 hestes motor. I 1908 brænder møllegården, og den bliver ikke genopført. En ny ejer lod i 1909 opføre et nyt beboelseshus til mølleren. Huset 3

4 1912, set fra sydvest. Postkort blev bygget som en forlængelse af møllehuset mod syd. Mellem møllehuset og Alssund opføres der i 1910 et pakhus. Ud for møllen var der også bygget en anløbsbro. Nytårsaftensdag 1916 brænder Sandbjerg Mølle, der brænder totalt ned, men det lykkes at redde det nyopførte beboelseshus. Sandbjerg Mølle bliver ikke genopført, og dermed afsluttedes en 340- årig mølletradition på stedet. Beboelseshuset, der opførtes ved møllebygningen, blev i totalrenoveret. Udgravningshistorie Under renoveringen af beboelseshuset foretog Haderslev Museum i 2002 en mindre udgravning langs beboelseshusets nordgavl, som er lig med møllehusets indvendige sydlige del. Det oprindelige møllehusfundaments sydgavl blev undersøgt, og det viste sig, at fundamentet var nedgravet til bæredygtig aflejring i kote -1,25 m. Der var herover udlagt to flækkede træstammer af eg og bøg. Stammerne havde en bredde på cm og lå med de flade sider nedad med en indbyrdes afstand på cm. Ovenpå stammerne var der opbygget et kampestensfundament bestående af store sten i en højde af ca. 2 m. Kampestenene var groft tilhugget. Der blev fundet to gulve i selve møllehuset. Gulvene stødte op til hinanden og var sat i piksten og tegl på højkant Mølleruin set fra sydøst Istandsættelseshistorie Ruinen af Møllehuset er ikke tidligere blevet istandsat. Arealet har været stærkt tilgroet med træer og buske indtil begyndelsen af tallet, hvor møllehusets indvendige areal blev ryddet for bevoksning. I 2005 blev enkelte nedfaldne tilhuggede granitsten fra møllehusets nordgavl optaget fra møllehjulssumpen og lagt i det nordøstlige hjørne af møllehuset. Administration Sandbjerg Mølle ejes af Aarhus Universitets Forskningsfond. Plejen af arealet udføres af Aarhus Universitets Kursusejendom, den selvejende institution Sandbjerg Gods. Fredningsnummer: 4211:49 Stednummer: Kommune: Sønderborg Arbejdet med etablering af støttetildækning foregik i perioden til Arbejdet udførtes af Kulturarvsstyrelsen Bevaring, under tilsyn af arkitekt Jørgen Frandsen. 4

5 Registrering Vestmuren inden nedstyrtning, august 2001 Vestmuren efter nedstyrtning, maj 2010 Bygningsbeskrivelse Sandbjerg Mølleruin bestod inden murpartiets nedstyrtning den 20. marts 2010 af en rektangulær grundplan ca. 14,5 m langt og 10,5 m bredt. Mod vest en ca. 2,6 m høj mur sat ind i mølledæmningen med to tilmurede lysninger. Mod nord en ca. 1 m høj mur med to åbninger til møllehjulsakslerne og med ca. 0,75 m lavere niveau på murens yderside ned til møllehjulsumpen. Østsiden af huset er bevaret som et fundament i højde med husets indvendige niveau, mens sydmuren indgår i det stående beboelseshus nordmur med synligt murværk i en højde på ca. 2,1 m med to tilmurede vinduer og en tilmuret dør. Mellem huset og møllesøen er mølledæmningen ca. 12,8 m bred. Vandspejlet i søen ligger ca. 1,9 m højere end det nuværende niveau indvendigt i mølleruinen. Afstanden fra vestmuren til den offentlige vej på mølledæmningen er ca. 5 m. Sandbjerg mølleruin er inden nedstyrtningen blevet delvist fotoregistreret den 16. august 2001 samt den 4. november Efter nedstyrtningen er der lavet fotoregistrering i april, maj, juni og august Skadesbeskrivelse Det nedstyrtede murparti er det midterste parti af vestmuren teglstenssatte murværk, hvorimod det underliggende kampestenssatte høje fundament ikke er påvirket. Øverst på muren har nedstyrtningen en udstrækning på ca. 3,8 m (fra 4,7 m til 8,5 m målt fra sydhjørnet) og ved fundamentet en udstrækning på ca. 1,7 m (fra 5,8 til 7,2m fra sydhjørnet). Højden på det nedskredne murparti er ca. 1,5 m. Det parti af muren, der er nedstyrtet, var uden bevaret facademur. I alt er nedskredet ca. 4 m 2 murflade svarende til ca. 1,2 m 3 murværk samt bagvedliggende jordfyld fra dæmningen. Øverst i nedstyrtningsbunken lå en meget stor groft tilhugget granitoverlægger, 0,45 x 0,45 x 2,1 m, der oprindeligt må have ligget som trædesten ved indgangen fra mølledæmningen til møllehuset. Sydlig udpresning Nedstyrtet parti, april

6 De bevarede murpartier nord og syd for nedstyrtningen var presset ud af lod. Registreret udpresningen af murkronens facade i forhold til toppen af det kampestenssatte fundament hvilket giver en højdeafstand på ca. 1,2 1,6 m. Registreringen er afsat i forhold til vestmurens indvendige sydvestre hjørne. ude af lod Nordlig udpresning cm ude af lod , , , Afstand fra sydvesthjørne ,5 CM 12 10,5 10 8,5 7 5, % Stendiagram munkesten Sydlige bevarede murfacade Registreringen viser at den bevarede vestmurs indvendige murstensfacade var presset kraftigt ud af lod både nord og syd for nedstyrtningen. Nord for nedstyrtningen var området, der var kraftigt udpresset, lokaliseret til umiddelbart nord for nedstyrtningen, hvorimod syd for nedstyrtningen strækker det udpressede murparti sig over ca. 2 m. Bygningsarkæologiske undersøgelser Der er foretaget bygningsarkæologiske undersøgelser af vestmuren. Muren har indvendigt en længde på 13,40 m, og udvendigt har møllehuset formodentligt haft en længde på ca. 14,5 m. Muren er bevaret i en højde på op til ca. 2,8 m over det nuværende indvendige niveau. Vestmurens nederste ca. 1,3 m er sat i delvist tilhuggede natursten med størrelser på cm. Mindre mellemrum er opfyldt med kilesten og mindre natursten sat i en kalkmørtel med tilslag af strandsand 0-2 mm. Fugerne er delvist trukket ud på stenenes facader. Naturstenene har tydelige afskalninger og revner fra kraftig varmepåvirkning, hvilket må stamme fra møllens brand i Den øvre teglstensmur er opmuret i facaden med røde munkesten (og enkelte gule munkesten), og i udligningsskiftet mellem naturstens- og teglstensmuren er der også anvendt gule og røde små teglsten. Muren har i alt bevaret op til 15 skifter. Skifterne er sat uden fast forbandt i bindere og ¾ sten (samt enkelte løbere) i samme mørtel som fundamentet. Muren er en 1½ stens mur med en murtykkelse på ca. 48 cm. I muren er indmuret en enkelt tilhugget profilsten i munkesten med profilen vendende indad i murlivet. Vestmurens nordvestlige hjørne er bevaret som en indstøbning i den betonvæg, der er støbt nord for muren. I hjørnet er der bevaret tydelige aftryk af hjørnestenene i skifte 1 3 og munkesten i skifterne Murens munkestensstørrelser har et meget stort spænd og sammen med de mange ¾ sten og manglende løbere samt 6

7 Sydlige tilmurede lysning Mølleruinen set fra øst profilstenen, må dette skyldes, at det er tale om genbrugssten fra forskellige byggerier, der er transporteret hertil, da møllehuset opføres. En rem har været placeret min. ca. 2,45 m over gulvet. Skiftet under remmen er et udligningsskifte sat i flensborgsten. Muren er bevaret i op til 4 skifter over udligningsskiftet. To skifter over remmen er der bevaret 2 murankre samt spor efter et tredje. Et løst fundet muranker, der svarer til de in situ bevarede, viser, at ankrene er håndsmedet med et 58 cm vredet fæstningsjern med to sømhuller og et 65 cm oprindelig løst ydre anker, hvor ankerets overdel har et modhold til gennemføringen i fæstningsjernet. Ankrenes indbyrdes placering tyder på, at der i alt har været fem murankre. Det løst fundne anker bliver ophængt i huset ved siden af ruinen. I muren er placeret 2 lysninger ca. 1,5 meter fra hjørnerne med bredde på 0,96 m og højde på 0,60 m. Lysningerne er placeret min. 1,9 m over gulvet og har overkant under bjælkelagets rem. Lysningerne er med pudsede sider og bund. Bunden er opmuret med ca. 33 o stigning udad og siderne med ca. 6 o smig. Over lysningerne er der et fladt dobbeltstik sat i rulleskifte med flensborgsten. På et tidspunkt er lysningerne blevet tilmuret med flensborgsten i en hård kalkcementmørtel med tilslag af strandsand 0-4 mm. Teglstensopmålingen af facademurens små teglsten viser, at stenene der anvendes i den oprindelige murs opbygning, er større end de sten, der senere anvendes i tilmuringen af lysningerne. Specielt de røde teglsten, der anvendes i den oprindelige murs afretningslag over naturstensfundamentet, er højere og bredere 5,5 x 13 x 24. De gule flensborgsten i facaden har en størrelse på 5 x 12 x 22, mens flensborgstenene i udmuringerne af lysningerne har størrelsen 4,5 x 10 x 22. Vestmurens opstalt, sydlige del 7

8 Vestmurens opstalt, nordlige del Vestmur opstalt Plan møllehuset 8

9 Skitseopmåling snit i 4,5 m Skitseopmåling snit i 6,0 m (nedskridning) Skitseopmåling snit i 8,5 m 9

10 Løst fundet muranker Skitseopmåling muranker Et kotesøm er blevet monteret ved mølleruinens sydøstlige hjørne. Koteopmålingerne er foretaget med kotesømmet som relativ kote 10,00 m. Originalopmålinger opbevares hos Kulturarvsstyrelsen. Restaurering Støttetildækningen under etablering. 31. august 2010 Støttetildækning under etablering. 1. september 2010 Arbejdet med sikringen af vestmuren skulle udføres hurtigst muligt og senest inden vinteren 2010/11. En genopmuring af det nedstyrtede parti vil indebære, at de bevarede murpartier, der er kraftigt ude af lod, skulle omsættes samtidig med, at der skulle etableres afdræning bag vestmuren. Et anslået budget for restaureringen er ca ,- kr. Grundet den vanskelige økonomiske situation omkring fortidsmindebevaringen blev det i stedet besluttet at lave en støttetildækning af midterpartiet af vestmuren, så yderligere nedstyrtning forhindres. Støttetildækningens udstrækning er fra ca. 1 m fra syd- og nordhjørnerne og ca. 4,5 m ud fra vestmuren. Støttetildækningen er ca. 2,5 m høj, svarende til at de 3 øverste skifter forbliver synlige og afsluttes øverst med en 1 m bredt vandret flade. Nord- og sydsiden sættes med 45 o og østsiden med 35 o hældning. Opfyldningen udføres i groft sand 0 15 mm, der indeholder lidt ler. Sandet dækkes øverst med ca. 10 cm muld. Overfladen tilsås med rødsvingelgræs. Det nedstyrtede materiale forbliver liggende under støttetildækningen. Materialerne blev tilført med grab fra vejen på mølledæmningen. For ikke at kranen skulle trykke for hårdt på dæmningsfyldet bagved vestmuren, udlagdes der køreplade ved kranens støtteben. Sandet blev udlagt med mindre gravemaskine og komprimeret med pladevibrator på 450 kg. Arbejdet udførtes af entreprenør Perregaard, Rubæk 14, Skovbyballe, 6470 Sydals. Støttetildækningen blev etableret i perioden 31. august 1. september Registreringen blev foretaget i perioden 20. maj 1. september

11 Samlet materialeforbrug: Sand ca. 67 m 3 Muld ca. 22 m 3 2,5 kg rødsvingel græsfrø ¾ af støttetildækningen færdig 1. september 2010 Vedligeholdelse/Pleje Kilderegistrant Bilag Skrænterne på støttetildækningen er meget stejle for at undgå, at tildækningen fylder mere end højest nødvendigt i møllehuset. Dette bevirker, at der er en vis risiko for, at jordafdækningen får regnvandsskader, såfremt der kommer kraftig regnvejr, inden græsset er begyndt at gro. Eventuelle skader må udbedres i 2011, når der er etableret græsdække på støttetildækningen. Støttetildækningen kostede i alt ca ,- kr. Arealet ved møllehuset plejes af Sandbjerg Gods, der er Aarhus Universitets kursusejendom. Søren Rasmussen, Sandbjerg mellem Sø og Sund. Andersen, C.J., Esnæs mølle og Sandbjerg. Sønderjysk Månedsskrift, 10, Claussen, L., Praktische Anweisung zum Mühlenbau. Leipzig. Dybbøl Sogns Hiistorie, Afsnit om møller og møllere. Sønderborg. Jensen, J.S., Hertug Hans den Yngre. (Fra Als og Sundeved, bd. 50). Sønderborg. Solvang, G., Sandbjerg Mølle i Sundeved. Sønderjysk Månedsskrift, 10, Haderslev Museum, Beretning jr. nr Sandbjerg Vandmølleruin Kulturarvsstyrelsen, Notesbog 2010 ( , , ), Jørgen Frandsen. Opmålinger: Opstalt vestmur sydlige del 1:20 Opstalt vestmur nordlige del 1:20 Plan møllehus 1:50 Stendiagram: Vestmurens munkesten Vestmurens røde og gule små teglsten Lysningernes udmuring i flensborgsten 11